Gnisten Gaudium Studiosi Artium Den Gyldne Årgang Aug Side 2 af 7
GNISTERNE I DETTE NUMMER....
INDHOLDSFORTEGNELSE Leder
side 3
Tobias Sonne Olsen 3.d
Få en god start
side 4
Redaktør
Wikinasium
side 5
Kort
side 7
Frederik Allingham De Cordier 3.z Layout & skribent Noah Lyngsie 3.d Layout & skribent
FORSIDE: Tobias Sonne Olsen LAYOUT: Frederik Allingham De Cordier & Noah Lyngsie TRYK: Lærernes kopirum OPLAG: 100 stk. ØKONOMI: Ikke-eksisterende UDGIVER: Slagelse Gymnasium
....VAR MED TIL AT BIDRAGE
Gnisten Gaudium Studiosi Artium Den Gyldne Årgang Aug Side 3 af 7
LEDER Hej alle SG'ere! Vi håber, at I har nydt jeres sommer og er klar til et år på gymnasiets lumre gange. Slagelse Gymnasium er et stort sted, som er svært at forstå, finde rundt på og generelt finde ud af, så Gnisten (skolens skoleblad) giver dig her en særlig specialudgave med nogle af de mange tips og tricks, som er absolut livsnødvendige. Om du er en nyklækket 1.G'er, som først skal til at lære det hele, en 2. G’er som mener at vide det meste eller en tilbagevendt 3.G’er, om har glemt det hele over sommeren, så er vi her for at hjælpe dig. Held og lykke med det hele! Over and out! Gnistens redaktør, Tobias Sonne Olsen
Like os på facebook: Gnisten – Gaudium Studiosi Artium Følg os på instagram: @Gnistagram
Og hold dig opdateret til morgensamlingen og på lectio hvis du ønsker at være med til at skabe dette lækre blad – vi holder et uforpligtende møde snart!
Få en god start
Gnisten Gaudium Studiosi Artium Den Gyldne Årgang Aug Side 4 af 7
Selvfølgelig havde du et godt skoleår sidste år, men vi er her på Gnisten interesserede i, at dette overgår alle dine andre skoleår til sammen. Der er dog kun én, som kan sørge for dette, og det er dig selv – vi giver dog vores bedste råd til dig lige her, på denne side, så du kan benytte vores samlede erfaring og undlade at begå de mest basale fejl (hvis du altså ikke allerede har begået dem). 1. Vær dig selv! Du har sikkert hørt den sætning millioner af gange, men det kan ikke understeges nok. Det er essentielt at være ægte, og det vil også altid blive belønnet socialt på den lange bane. 2. Engager dig! Deltag i skolekomedien, elevrådet, skolebladet eller prøv at komme ind i et af skolens festråd. Det er en af de bedste måder at danne venskaber på tværs af parallelklasser og klassetrin. Der er garanti mange gode venskaber i vente ved at deltage i udvalgene: Det er i hvert tilfælde redaktionens enstemmige oplevelse. 3. Anskaf dig et skab i kælderen! Det er praktisk ad Pommern til at kunne efterlade jakker, bøger, tasker og andet unødvendigt gejl, imens skoledagen står på. Jo tidligere man betaler et depositum, desto bredere er udvalget. Udover depositum, som man selvfølgelig får tilbage, når nøglen er returneret, så er skabene fuldkommen gratis, så det er bare med at få dit i dag! 4. Sæt dine afleveringer højest! Dine lærere siger sikker noget lignende, og det er simpelthen, fordi prioritering af skriftlige afleveringer er livsvigtig. Lav dem lang tid i forvejen, så du ikke behøver at spekulere på dem længere. 5. Tag dit drikkevand fra lokale 100a! Bare gør det. Det er ikke til at forklare hvorfor, men det vand er det, som smager mindst af kalk, er koldest og slukker tørsten bedst. Tag det tidligt i frikvarteret – der kan godt komme kø, da alle gerne vil have velsmagende vand. 6. Hæv penge før skolefesterne! Det kan godt være, at du fortæller dig selv, at du nok skal holde lidt igen til festen, men hvor tit holder det lige? Der er ingen, som kan lide at blive nasset på, så hav cash klar før festen. Hellere hav for meget som du ikke bruger, i stedet for at have 100 forskellige kreditorer.
Gnisten Gaudium Studiosi Artium Den Gyldne Årgang Aug Side 5 af 7
Gymnasiets Wikipedia ADK - Dette er en forkortelse for Almen Diskussionsklub og er en event, som finder sted ca. 4 gange om året. Forventer du den helt store debatklub, må du dog skrue dine forventninger ned, da navnet i virkeligheden dækker over skolens større fester og nærmere kan defineres ved Alkohol, Druk og Kæleri. Festerne arrangeres af ADK-udvalget, som kan findes i det lille klublokale i kælderen under idrætshallerne. Udvalget holder auditions i skoleårets første dage, hvor enhver som ønsker at blive medlem kan stille op. AP - Som 1.G'er vil du i det første halvår undergå et introforløb bestående af to fag. Det ene hedder i folkemunde AP, hvilket er en forkortelse for Almen Sprogforståelse. Logikken bag denne forkortelse, spørger du? Det forholder sig sådan, at den behændige forkortelse AS er optaget af Astronomi, som overraskende nok også er et fag på skolen. Faget AP er opdelt i to dele; en latin-del samt en grammatik-del, og det er ikke usædvanligt at have to forskellige lærere. Faget afsluttes til jul med en prøve på begge områder, men karakteren tælles ikke med i gennemsnittet. AT - I løbet af din gymnasietid vil du blive udsat for 7 af de såkaldte Almene Studieområder, forkortet AT (fordi AS stadigvæk var optaget), hvoraf den sidste er en obligatorisk eksamen i 3.G. Studieområderne er tværfaglige forløb, hvor der lægges særlig vægt på metodebrugen. Ikke desto mindre lader ingen til at kunne blive enige om, hvad AT er. Nogle gange indebærer det synopser, nogle gange fremlæggelser, nogle gange begge dele. Hold på hat og briller og håb på det bedste! Café - På Slagelse Gymnasium er vi så heldige at have hele to festudvalg og dermed dobbelt op på fester. Café-festerne er en anelse mindre end ADK, men er særlige, idet det er temafester med præmier til bedst udklædte. Festerne arrangeres af Café-udvalget, som også findes i kælderrummet, og som ligeledes holder auditions i skoleårets første dage. D-Hallen - Gymnasiet har tre idrætshaller. D-hallen står for drengehallen og kan findes bag Grotten. DHO - I slutningen af 1.G skal du producere en 10-siders opgave i fagene Dansk og Historie. Opgaven hedder behændigt nok Dansk-Historie opgaven, forkortet DHO. Gnisten - Det du netop nu sidder med i hænderne er en ekstraudgave af skolens, hvis vi selv skal sige det, ret awesome skoleblad, Gnisten. Gnisten fejrer i år 80-års jubilæum og har skrevet om alt både inden- og uden for skolens tunge murer endnu før SG blev til SG. Gnisten holder til i kælderrummet sammen med ADK og Café og tager imod alle uden auditions. Gnisten er bladet for eleverne, om eleverne og af eleverne, og alle kan derfor bidrage med hvad end de føler for, ganske uforpligtende. Grotten - det store område indenfor indgangen, hvor du bl.a. finder kantinen, kaldes Grotten, fordi, ja, den mener om det mørk stengrotte. Her finder alle større arrangementer
Gnisten Gaudium Studiosi Artium Den Gyldne Årgang Aug Side 6 af 7
som morgensamling og fester sted, og du vil blive overrasket over hvor mange mennesker grotten kan rumme, når det går for sig. ID-lokaler - ID er en forkortelse for Idræt, og disse lokaler findes ovenpå D- og P-hallerne. IG - Iver Grunnet, forkortet IG, er gymnasiets rektor. Ser du disse initialer på dit skema, er det med at dukke op! (Vi opfordrer selvfølgelig til, at du dukker op uanset hvad) N-hallen - Den nye hal, N-Hallen, findes separat fra resten af skolebyggeriet og er den store sorte terning, dom kan ses fra vejen. NV – Naturvidenskab, forkortet NV, er det andet fag i introforløbet og er en sammensætning af to naturvidenskabelige fag, enten kemi, fysik, biologi eller naturgeografi. Oftest har du to lærer som dækker hver sit fag. Faget afsluttes af en stor skriftlig opgave nogle gange en fremlæggelse, men bare rolig, karakteren tæller ingen steder. Nudler – skulle du høre nogen snakke om nudler, er det næppe asiatisk mad der er tale om. Det er dig og dine med-1.G’ere, som i folkemunde har tilnavnet nudler. Legenden siger, at 3.G’erene engang tog imod de nye 1.G’ere ved at kaste nudler på dem. Det gør vi ikke længere. For helt ærligt, hvem gider ofre sine nudler? O-lokaler – O’et står for overbygning og disse lokaler findes i overbygningen over de tre fingre. P-Hallen – P står for pige og pigehallen ligger sammen med drengehallen ved siden af grotten. Putter – putte er endnu et tilnavn, som du som 1.G’ere kan risikere at støde på. Bare rolig, det er venligt ment! SG – SG er stedet du vil tilbringe størstedelen af din tid de næste to-tre år, nemlig Slagelse Gymnasium. SRO – Studieretnings Opgaven skal du ikke bekymre dig om før 2.G. Det er en tværfaglig opgave som fungerer som en slags generelprøve for 3:G’s SRP. Ti forskel fra SRP’en tæller SRO’en dog ingen steder. SRP – Studieretningsprojektet er en tværfaglig opgave, som du skal lave i 3.G. Karakteren tæller dobbelt på eksamensbeviset og det er derfor her du skal klemme ballerne sammen – du får til gengæld også to uger fri fra skole til at gøre det.
Kort
Gnisten Gaudium Studiosi Artium Den Gyldne Årgang Aug Side 7 af 7
Kort printet med tilladelse fra Slagelse Gymnasium