AFGANGSPROJEKT EFTERÅR 2013
NYE BOFORMER I FREMTIDEN
- ET SPØRGSMÅL OM SOCIALT ANSVAR OG UUDNYTTEDE RESSOURCER -
SIGNE TORLOP CARLSEN
INDHOLD
4 5 6 8 10 38 52 60 78
Motivation Opgavens problematik Opgavens vision Metode Registreringer Studie Programmering Projektomr책de Design
101 Efterskrift 102 104 106
Litteraturliste Kandidat CV Tidsplan
3
INDLEDNING/MOTIVATION Motivet for denne afgangsopgave tager udgangspunkt i personlige interesser og betragtninger omkring arkitektfaget. Mit studie og mine erfaringer har udviklet en faglighed, der tager udgangspunkt i bygningsarkitekturen, men som samtidig ønsker at diskutere den kontekst og samtid, som denne bygningsarkitektur opstår i. Man kan kalde det en samfundsbevidst arkitektur. En tro på, at vi som arkitekter kan bruge vores kreative kapacitet til at diskutere arkitekturen som mere end arkitektoniske objekter. Jeg tror på at arkitekturen bliver til i diskussionen af de mangfoldige parametre i samfundet og problemstillinger en given kontekst tilbyder. Ved at vi betragter disse parametre som potentialer, har vi mulighed for at skabe en perspektiveret arkitektur, der rækker ud over sit eget objekt. Disse betragtninger har dannet grundlag for ambitionerne for denne opgave. Jeg ser denne afgangsopgave som en mulighed for at diskutere denne optik, såvel som at lave en konkret opgave. Jeg søger en arkitektur, der i sin designproces tillader sig at diskutere samfundsmæssige problematikker og løsninger. Det skal ikke forståes som et forsøg på at skabe en arkitektur der “løser alt”, men i stedet en arkitektur der er åben overfor en ny tilgang og nye ambitioner i forbindelse med vores bolig. Jeg har på baggrund af dette forsøgt at formulere en afgangsopgave med en aktuel faglig og samfundsmæssig relevans, der samtidig danner rammerne for at udvikle en konceptdreven arkitektur i bygningsskala.
4
OPGAVENS PROBLEMATIK Samfundet har udviklet sig i en retning hvor man ikke længere viderefører den sociale eller familiebundne tradition. En af konsekvenserne er at der ikke længere sker en naturlig overlevering/vidensdeling fra generation til generation. Denne udvikling er sket under et økonomisk opsving, hvor de fleste danskere kunne vælge deres egen boform. Det kom markant til udtryk ved en hastig voksende middelklasse som fik mulighed for at flytte ud i parcelhuskvarterer i forstæderne til de store og mellemstore byer. Børnene blev trygt afleveret i institutioner og skoler, og de ældre blev til en naturlig offentlig opgave i velfærdens tjeneste med hjemmehjælp, ældreboliger, beskyttede boliger, ældrecentre mm. Således har samfundsstrukturen udviklet sig på en måde så de forskellige alderssegmenter har grupperet sig for at få dækket deres specifikke behov. Det har betydet at der i mindre grad er naturlige interaktionsmuligheder generationerne imellem. Det stigende krav til velfærd, sammenholdt med de senere års økonomiske krise, har medført at samfundet ikke længere kan leve op til tidligere velfærdsstandarter – og man kan måske med rette spørge om tidligere tiders tolkning af velfærd er ideel for såvel individet som samfundet? Den aktuelle situation bør medføre at vi i fremtiden må overveje nye boformer der kan frigøre de mange uudnyttede ressourcer der bl.a. findes i form af ældres viden og erfaring. Det kan kun realiseres hvis man prioriterer social interaktion i vores planlægning af fremtidens boformer.
5
OPGAVENS VISION Det er intentionen at undersøge hvilke samfundsmæssige problemstillinger de forskellige alderssegmenter står overfor i dag, og på baggrund af dette, klarlægge hvilke ressourcer/kompetencer der i forhold til vores boform i fremtiden kan udnyttes bedre. Hensigten er at integrere nogle aldersgrupper der gennem deres kompetencer og ressourcer kan bidrage til hinanden og til samfundet. Opgaven handler på baggrund af dette om at skabe en ny boform og nogle fysiske rammer der optimerer den sociale interaktion generationerne imellem og medfører en højere livskvalitet for det enkelte individ. Projektet tager udgangspunkt i Aarhus, fordi den har en bred befolkningssammensætning, og dermed en god mulighed for udvælgelse af specifikke
alderssegmenter.
En placering i bynære omgivelser, tæt på grønne rekreative arealer, uddannelsesinstitutioner, fritidsaktiviteter som f.eks. sport og kreative værksteder, samt en let tilgængelig infrastruktur der binder midtbyen sammen med resten af Aarhus, er alle elementer der anses som stedsmæssige kvaliteter for de fleste alderssegmenter. Disse stedsmæssige kvaliteter har en stor betydning i vores valg af bolig.
6
7
METODE/REGISTRERING I registreringen starter processen med at identificere opgavens problemstilling. Registreringen dækker både over demografiske analyser og statistikker, mapping, observering, relevant litteratur og percipering af opgaven. Ambitionen er at skabe arkitektur der igennem hele processen formes på baggrund af undersøgelser, analyser og registreringer. På den måde udarbejdes projektet med den faglige og samfundsmæssigt relevans der ligges op til i opgaven.
METODE/STUDIET Denne del af processen kan overordnet betegnes som et studie af registreringer. Det er her registreringsmaterialet bearbejdes. Studiet har tre faser; udvælgelsen, undersøgelsen og forståelsen. Udvælgelse af registreringer sker i første omgang ud fra opgaveformuleringen. Målet er at opnå en større forståelse af materialet og kunne foretage en udvælgelse af, hvad der er relevant i forhold til mit program.
METODE/KATEGORISERING For bedre at kunne navigere i mine studier har jeg løbende opsamlet informationer som er kategoriseret og opdelt i hvert sit hæfte. Disse har fungeret som opslagsværker og er blevet bearbejdet og omstruktureret løbende som opgaven har udviklet sig.
METODE/PROGRAM/DESIGN Ud fra studiet udvælges nogle fokuspunkter, som anses som værende relevante og brugbare i forhold til program og potentiale. Programmet er styrende for den efterfølgende designproces. I designprocessen arbejdes på tværs af faserne, for til sidst at komme frem til den bedste designløsning.
METODE/COLLAGE Som hjælp til at styre denne del af processen og for at kunne se de enkelte elementer i en større sammenhæng, har jeg løbende opsat collager i forskellige systemer i takt med retninger, ideer, m.v. som kunne afprøves i designet. Disse opsætninger har været et arbejdsredskab til konkretiseringen af bygningen. Med collagerne har det været muligt at indkredse essencen af bygningens substans.
8
REGISTRERING
UDVÆLGELSE KATEGORISERING UNDERSØGELSE FORSTÅELSE
PROGRAM COLLAGE
DESIGNET
9
10
REGISTRERINGER
11
12
“Mellemtiden er en tid, hvor vi er midt i overgangen fra det gamle, overskuelige og regelmæssige samfund til det ny, omskiftelige samfund, som vil udkrystalisere sig i de kommende årtier.” Jesper Bo Jensen “Midt i en mellemtid”
13
FAKTA:
Den danske befolkning er hen over de sidste 20 år vokset med ca. 400.000 og i følge dansk statistik forsætter denne udvikling. Befolkningen bliver ældre og ældre, samtidig med at der fødes færre børn. Den gennemsnitlige levealder er samlet for befolkningen: 78,95 år mænd: 77,3 år 14
kvinder: 81,6 år
REGISTRERING/BEFOLKNING Udviklingen gennem de sidste 30-40 år har vist at der er sket store forandringer i befolkningssammensætningen. Det er sket i et omfang som betyder at det allerede nu er en stor udfordring for samfundet. På baggrund af befolkningsudviklingen vil der opstå en skævhed i forholdet mellem gruppen af erhvervsaktive og ældre uden for arbejdsmarkedet. Det er en forstærkende faktor at gruppen af erhvervsaktive mindskes på grund af faldende fødselstal. Den generelle levestandard i Danmark er steget betydligt, blandt andet med den konsekvens, at vi har et bedre helbred i vores alderdom. Derfor vil gruppen af ældre uden for arbejdsmarkedet i stigende grad udgøre en vigtig ressource i forhold til samfundet.
15
16
Vi ser i dag demografiske ændringer i den aldersmæssige fordeling i befolkningen. Det kan udledes af statistikken at befolkningstallet vil stige fra 5,6 mill til 6,1 mill i 2050.
Ser man på fordelingen mellem aldersgrupperne vil de ældre udgøre en stigende andel af befolkningen. Udviklingen i aldersgrupperne fra 70 år og ældre fordobles i perioden frem til 2050. I samme periode ser man at andelen af “nye” borgere stagnerer. I aldersgruppen 0-9 år, falder antallet frem mod 2020, og stiger indtil 2030, hvorefter det igen falder.
Kortet viser at antallet af erhvervsaktive i alderen 16-66 år stiger markant i de større byer, specielt København og Århus. Befolkningstilvækst i Aarhus Kommune ventes at stige med 24 pct. i 2040.
17
18
REGISTRERING/LIVSFASER Livsfaserne er et udtryk for tendenser i vores samfund. At arbejde med generationerne gennem livsfaserne kan hjælpe til en bedre indsigt og forståelse for hvilke adfærdsmønstre og behov vi har igennem livet. Ved en øget bevidsthed omkring de forskellige livsfaser tydeliggøres vigtigheden af de sociale sammenhænge samt den fysiologiske og psykologiske udvikling. Diagrammet viser hvordan livsfaserne forskyder sig i takt med at samfundet udvikler sig.
De nye livsfaser - før, nu og i fremtiden
Diagram fra fremforsk.dk
19
FAKTA:
Unge er i gennemsnit 21 år, når de begynder på grundforløbet på en erhvervsuddannelse Knap 90 pct. af alle unge forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse På ti år er antallet af studerende der fuldfører en videregående uddannelse steget med 24 pct.
20
REGISTRERING/UDDANNELSE Antallet af studerende ved de videregående uddannelser er steget kraftigt de seneste år. I alt 64.746 nye studerende startede på en videregående uddannelse i 2013, og antallet slår dermed alle tidligere rekorder. Det viser en stadig stigende interesse for at dygtiggøre sig og skabe gode muligheder på arbejdsmarkedet. En konsekvens deraf er at mange unge flytter til storbyerne hvor uddannelsesinstitutionerne er særlig godt repræsenteret. Som eksempel vil studieboligmarkedet i Aarhus vil blive sat under et voldsomt pres i de kommende år af et markant stigende antal studerende. Selvom kun ganske få uddannelsesinstitutioner har planer eller strategier for vækst, er den samlede forventning, at studenterbestanden i Aarhus på 20 år vokser med næsten 50% fra 42.000 studerende i 2009 til godt 62.000 studerende. Uddannelsesinstitutionerne vurderer, at væsentlige faktorer for boligvalget er; beliggenhed, huslejeniveau, boligens kvalitet, infrastruktur, fleksibilitet og det sociale miljø.
21
Der har været en markant stigning i tilsøgningen til uddannelserne generelt over de sidste 10 år. Antallet af unge der starter på en videregående uddannelse er steget med ca 30.000 i perioden.
Den stigende tilsøgning til uddannelser i de større byer betyder at behovet for boliger til de studerende øges år for år.
Andelen af studrende med lang videregående uddannelse er koncentreret omkring universitetsbyerne. København og Århus har de største andele af erhvervsaktive med videregående uddannelser svarende til 5-8 pct af den samlede arbejdsstyrke. Blandt de øvrige regioner ses det tydeligt at udkantsområderne i Danmark har den laveste andel med videregående uddannelse.
22
23
REGISTRERING/FAMILIESTRUKTUR I den demografiske udvikling ses tydelige ændringer i vores familiemønstre. I følge dansk statistik er andelen af familier faldet mens andelen af enlige er steget. Familiebegrebet er under voldsom forandring. Engang var familien en fasttømret enhed, defineret ved to generationer, far, mor og børn, kernefamilien. Kernefamilien i sin oprindelige form er kraftigt reduceret. Det har blandt andet betydet at der er opstået en lang række alternative familiesammensætninger med sammenbragte familier, enlige med børn osv. Det traditionelle familiebegreb er udhulet og vores værdier i forhold til den nye virkelighed er under forandring. Disse ændringer i familiestrukturen stiller nye krav til fremtidige strategier i samfundet.
Familietyper:
SINGLER PAR PAR MED FÆLLES BØRN ENLIGE MED BØRN PAR MED SAMMENBRAGTE BØRN
24
FAKTA: Dansk statistik arbejder nu med 37 forskellige måder at være børnefamilie på. Parfamiliernes andel af alle familier er faldet fra 51pct. til 1986 til 47 pct. i 2010. Samtidig er den samlede andel af enlige som familietype steget fra 48 pct. til 53 pct. i samme årrække. I følge Dansk statisik 2012, består et flertal, svarende til 55 pct. stadig af par, som kun har fælles børn, med andre ord kernefamilier. 25
Statistikken viser en høj andel af enlige mænd og kvinder i Aarhus. Det skal tillægges at vi dels i højere grad vælger at leve alene, med og uden børn, dels at der i Aarhus er mange aleneboende studerende.
Statistikken viser udviklingen over de sidste 5 år. Ser man på den samlede gruppe uden børn, er det tydeligt at se at denne gruppe er stigende. Specielt de enlige mænd og kvinder er markant stigende. Man kan også aflæse at gruppen af enlige med børn stiger mens gruppen af ægtepar med børn falder.
26
27
FAKTA:
Ejerboliger 60pct. Almennyttige boliger 20pct. Andelsboliger 8pct. Andet 12pct. Det gennemsnitlige boligareal var i 2011 på 52 kvm 1. Januar var antallet af husstande med kun én person over én million
28
REGISTRERING/BOLIG Boligen og boligens betydning gennem tiderne har forandret sig meget. Oprindeligt var boligen alene det sted hvor man sov og spiste. Ofte i nær tilknytning til ens arbejde. Senere blev boligen med industrialiseringen et vigtigt samfundsaktiv, der skulle afhjælpe behovet for “opbevaring” af arbejdskraften ved tilflytningen fra land til by. I samme periode bliver boligen genstand for spekulation og der skabes et marked for lejeboliger. Boligen inkluderes i en politisk sammenhæng, der betyder at man ønsker en højere standard ved opførelse af nye boliger. Det første egentlige sociale boligprojekt blev bygget i 1857. Andelsboligtanken opstod i starten af 1900-tallet. Efter den økonomiske nedtur i begyndelsen af 1930´erne blev der indført støtte til byggeriet. I løbet af 1930´erne fik boligpolitikken et socialpolitisk sigte, som i første omgang var rettet mod de dårligst stillede, men senere blev den udvidet til velfærdspolitisk at indbefatte gode boliger for alle. I den efterfølgende periode er der fokus på planlægning af nye boligområder i umiddelbar tilknytning til byen. Karrébyggeriet opstår. På grund af den fortsatte store tilflytning til byen og en udpræget dårlig boligmasse i den gamle bykerne planlægges og opføres satelitbyer (forstæder) til de større byer. Dette nye byggeri opføres af almennyttige boligforeninger med tilskud fra staten. Samtidig får flere i den højere middelklasse råd til at bygge egen villa på udstykninger i udkanten af de større byer. I den periode er fokus rettet mod en forbedring af det praktisk funktionelle i boligen samt et miljø præget af lys og luft. Siden 1980´erne er der i de største byer gennemført byfornyelsesprojekter, som har saneret de gamle og ringe boliger i byernes midte og opgraderet boligmassen.
29
REGISTRERING/BOLIGEN CYKLUS Ifølge Danmarks Statistik følger vi et mønster, når vi skifter den gamle bolig ud med en ny. Typisk starter man med at bosætte sig i en etagebolig, når man flytter hjemmefra. Det samme gør sig gældende, hvis man flytter til en ny by for f.eks. at studere på en videregående uddannelse. Således bor over halvdelen af unge mennesker i tyverne i en etageejendom. Mange af de unge bliver boende i deres etageejendom, indtil de får deres første børn. En tredjedel af alle børn mellem 0 og 2 år bor i lejlighed, mens det kun gælder for hver femte, når børnene er blevet mellem 12 og 17 år. På dette tidspunkt er der typisk kommet flere børn til, og lejligheden er blevet for lille. Derfor flytter mange i denne periode til noget større, typisk et rækkehus eller parcelhus. Analysen der er foretaget af Danmarks Statistik henover sommeren 2012, viser også at antallet af ældre, der bor i en etageejendom, stiger efter pensionsalderen. På dette tidspunkt er børnene flyttet hjemmefra, og parcelhuset er blevet for stort og ressourcekrævende.
30
31
Der er en general stigning i tilvæksten af boliger. Rækkehuset er dog den boligtype der udgør den største andel af nye byggerier. Andelen af boliger mellem 100-159 kvm udgør 30,6 pct af den samlede boligmasse.
Husstande med kun en beboer er 1993-2013 steget med ca 170.000, og udgør nu over 1 mill. og i perioden fra 1980 til 2011 er det gennemsnitlige boligareal pr person steget med ca 20 pct til 52 kvm.
32
33
STUDIE/SWOT-ANALYSE PARCELHUS Et parcelhus er et fritliggende hus med have beregnet som bolig for en familie. Et gennemsnitligt parcelhus er 139 m2 i boligareal, har 4,7 værelser, 23 kvadratmeter tagetage og 19 kvadratmeter kælder samt et bebygget areal på 123 kvadratmeter. Det beboes af 2,5 person – hvoraf 0,6 er børn, og beboerne har i gennemsnit 65 kvadratmeter til deres rådighed. RÆKKEHUS, DOBBELTHUS, KLYNGEHUS M.V. Et hus der er bygget sammen med andre huse, som regel ens huse. Grunden hvorpå huset er placeret ofte mindre end andre villagrunde og dermed billigere. Rækkehuse, kædehuse og dobbelthuse har været rigtig populære gennem en lang periode. Mens der er kommet 18,5 procent flere parcelhuse fra 1981-2007, er der blevet bygget 86,6 procent flere rækkehuse, kædehuse og dobbelthuse. LEJLIGHED En lejlighed er en del af en større beboelsesbygning. Lejlighedskomplekser kan rumme få eller mange lejligheder, og findes i alle størrelser. KOLLEKTIV / BOFÆLLESSKAB Kollektiv er en betegnelse for en gruppe mennesker, der ønsker at dele bolig baseret på et fælles værdigrundlag. Almindeligvis er et kollektiv en tættere boform end et bofællesskab, men fælles er ønsket om at danne nye typer af samværsformer og relationer. Et kollektiv kan også betegne et foretagende drevet af flere personer i fællesskab. KOLLEGIE Et kollegium er en fællesbolig for et større eller mindre antal studerende. De studerende bor, sædvanligvis i små enkeltværelser, og hvor ca. 10-20 studerende deler et fælles køkken (og i ældre kollegier også bad). I nogle tilfælde har den enkelte studerende eget køkken. Kollegieværelser er oftest billigere end end andre lejede værelser, men kan til gengæld kun bebos af studerende der er studieaktive. PLEJEBOLIG Plejeboliger er boliger, der er indrettet med særlige hensyn til ældre, ofte gangbesværede beboere. Boligerne er beregnet til de ældre, der er for raske til at bo på plejehjem, men i mindre grad stadig er plejekrævende.
34
Kilde: Wikipedia
OPPORTUNITIES:
THREATS:
Fritliggende bolig Eget territorium Udgang til terrasse Frihed til at indrette sig som man vil Natur / egen have Børnevenligt kvarter / uden risiko Parkeringsplads
Stor vedligeholdelse Kostbart Intet / lidt socialt fællesskab Ingen fælles faciliteter Areal krævende
Udvide bolig Tilskud til renovering
Samfundsstruktur ændres Familiestrukturen ændres Aldersfordelingen bliver anderledes Økonomisk usikkerhed Uforudsete skader / udgifter
Selvstændig bolig Tættere på nabo - tryghed Udgang til have / terrasse Egen have Fælles udeareal Moderat mængde vedligeholdelse Ingen / let støj fra naboer Varierende socialt fællesskab
Mindre privat sfære (facade mod fællesareal) Mindre flexibilitet i boligen
Mulighed for social fællesskab At skabe et større ansvar overfor hinanden / passe på hinanden Delt ansvar for området
Samfundsstruktur ændres Familiestrukturen ændres Aldersfordelingen bliver anderledes Forpligtelser overfor ejerforening
Minimal vedligeholdelse Oftest centralt beliggenhed Udsigt God privat sfære indendørs
Gårdhave der deles med ejendommen Mindre flexibilitet indvendig Støj fra naboer Støj udefra Mangel på parkeringsplads
Socialt fællesskab Tryghed
Samfundsstruktur ændres Familiestrukturen ændres Aldersfordelingen bliver anderledes Mangel på lejligheder
Socialt fællesskab / ansvar Klar opdeling af Privat og offentlig sfære Fælles ude og inde arealer Private udearealer Tryghed Fælles aktiviteter Mindre vedligeholdelse Netværk / tætte relationer
Alt udenfor privat sfæren deles med alle
Skabe netværk Vidensdeling Ansvarsfølelse overfor sine medbeboere Skiftende behov i forbindelse med ændring i familiestrukturen
Ubalance i ansvarsfordelingen
Billigt Bor med ligesindede 1 vær. m/u køkken Mange fælles arealer og faciliteter Stort fællesskab
Små boligforhold Ingen privat have / udeareal Støj fra naboer Minimal privathed
Vidensdeling Udvidelse af netværk
Mangel på studieboliger
God fysisk indretning Selvstændig bolig Gode adgangsforhold Rekreative udearealer Parkering tæt på bolig Elevator
Interaktion med andre aldersgrupper er begrænset
Mulighed for social fællesskab Nye relationer Ansvar overfor medbeboere
Samfundsstruktur ændres Familiestrukturen ændres Voksende gruppe af +66 årige Mangel på ældreboliger
ÆLDREBOLIG
KOLLEGIE
KOLLEKTIV BOFÆLLESSKAB
LEJLIGHED
PARCELHUS
WEAKNESSES:
SAMMENBYGGET HUSE
STRENGTHS:
35
36
37
38
STUDIER
39
40
“Velfærdsstatens optik reducerer alt for ofte mennesket til et passivt og uforanderligt væsen. Danmark har brug for en ny velfærdsmodel, hvor borgeren ses som en ressource frem for en byrde” Bjarke Møller “Mandag morgen”
41
STUDIE/ALDERSSEGMENTER De udvalgte registreringer i denne redegørelse har belyst hvordan vi gennem livet tilstræber at vælge de mest optimale betingelser i forhold til vores behov på et givent tidspunkt i livet. I relation til boligen har det begrænset sig til “kendte” traditionelle boligformer eller i bedste fald boliger specifikt tilpasset vores egne snævre behov. Populært sagt vælger vi altså ud fra hvad der er “på hylderne” og bliver ikke udfordret til at tænke alternativer og motiveret til at bringe andre værdisæt i spil. Konsekvensen er at vi grupperer os i de forskellige alderssegmenter og i en fastlåst boligstruktur der udhuler den helt basale sammenhængskraft i samfundet. Betingelserne for at interagere forsvinder og helt naturlige “overleveringer” fra generation til generation kortsluttes. I dette afsnit belyses de enkelte alderssegmenters ressourcer og behov overordnet set. Vi er præget af vores ressourcer og behov når vi træffer valg i vores liv. Disse valg vil typisk være med fokus på egen livssituation og ikke inkludere andre segmenter. De enkelte segmenter træffer således typisk deres valg ud fra snævre betragtninger. Der opstår derfor umiddelbart en gruppering af de enkelte segmenter, hvilket blandt andet tydeliggøres i deres valg af bolig. Studierne viser at man gennem livsfaserne har forskellige ressourcer og behov, man kan derfor påstå at segmenterne kan få gavn af hinanden ved udveksling af behov og ressourcer. Ud fra skemaet kan man se at de forskellige aldersegmenter i flere tilfælde foretrækker den samme boligtype, eksempelvis lejligheden eller parcelhuset. Ved at finde de rette fællesnævnere for de forskellige boligtyper, kan man appellere til en bredere målgruppe.
42
STIKOROD
BARNDOM
TEENAGER
UNG
FAMILIE
SENIOR
ALDERDIOM
Afhængig af forældre
Familien nedprioriteres
Uafhængig
Uddannelse
Mange evner / skills
Afhængig af hjælp
Ikke lavet sin egen erfaring endnu
Mere selvstændig / egne meninger
Selvforsørgende
Karriereminded (job)
Mange fritidsaktiviteter
Lille / ingen rejseradius
Økonomisk afhængig
Etableret en basisviden
(under) Uddannelse
Børn
Socialt engagement
Økonomisk begrænset
Hjemmeboende
Job
Fritidsaktiviteter
Opbygget en stor viden / erfaring
Økonomisk overskud / SU
(fælles) Bolig
Meget fritid
Evt. samlever
Presset tidsmæssigt
Økonomisk overskud
Flexibel livsstil
Begrænset rejseradius i hverdagen
Livserfaring
Udeboende
Ikke økonomisk overskud
Fritidsaktiviteter Meget fritid
FORTRUKNE BOLIGVALG
Stor rejseradius Lejlighed
Rækkehus
Studiebolig
Rækkehus
Parcelhus
Lejlighed
Rækkehus
Parcelhus
Lejlighed
Parcelhus
Rækkehus
Plejebolig
Lejlighed
Rækkehus
Parcelhus
Seniorbolig
43
PARCELHUSET
STUDIEBOLIGEN
Fritliggende bolig
Leje
Eget territorium
1 vær m/u køkken
Afstand til naboerne
Eget bad
Mange Kvm og værelser
Fælles faciliteter
Køkken-alrum
Mulighed for fællesskab/netværk
Udgang til terrasse
Minimal vedligeholdelse
Frihed til at indrette sig som man vil / flexibilitet
Central bolig eller bolig med god infrastruktur Billig
grønne områder / egen have mulighed for naboskab Børnevenligt kvarter / uden risiko
Større personlig frihed Godt serviceudbud i nærområde
Parkeringsplads Godt serviceudbud i nærområde
RÆKKEHUSET
Aldersbetinget funktionelt
Lille have
Passende boligstørrelse (ikke for lille) Social fællesskab
1-2 etager Parkering Fælles arealer Tæt på nabo Mulighed for naboskab Godt serviceudbud i nærområde
LEJLIGHEDEN Ejer, andel eller leje Varierende størrelser Større udbud Minimal vedligeholdelse Tilgængelig udeareal Central beliggenhed eller bolig med god infrastruktur Større personlig frihed Godt serviceudbud i nærområde
44
SENIORBOLIGEN
Kompakt
Funktionel altan Rekreative arealer (ude/inde) Rekreative områder / parker Godt serviceudbud i nærområde
STUDIE/NY STRUKTUR Jeg har i mine undersøgelser af fremtidens bolig udledt fællesnævnere fra de kendte boligformer. Ambitionen i konceptet er at fusionere de forskellige alderssegmenter under samme tag med højest mulig indfrielse af de forskellige behov og forventninger.
FRA DE KENDTE BOLIGTYPER TIL ÉN NY
FLEXIBILITET I BOLIGEN UDGANG TIL PRIVAT UDEAREAL / TERRASSE FÆLLES AREALER FÆLLES FACILITETER BØRNEVENLIGT KVARTER / UDEN RISIKO BEGRÆNSET VEDLIGEHOLDELSE SOCIALT FÆLLESSKAB / ANSVAR OVERSKUELIG BOLIG / OMRÅDE NETVÆRK / TRYGHED ØKONOMISK SAMLIGNELIGE MED TILSVARENDE BOLIGTILBUD
45
ARKITEKTONISK HYBRID I et forsøg på at kvalificere opgavens udgangspunkt, introduceres begrebet “den arkitektoniske hybrid”. Hybriden ses som en sammenstilling af forskellige programmer og typologier. I spændingen mellem disse opstår
MULTIGENERATIONSBOLIGEN
Det er det indkluderende aspekt i hybriden der er interessant i forhold til konceptet. Multigenerationsboligen skal ses som et ideoplæg til en ny platform der aktivt knytter generationer sammen, og frigører de mange uudnyttede ressourcer som de enkelte segmenter rummer. Privatsfæren, det interne fællesskab og det offentlige liv er med til at skabe en dynamik som er vigtig for trivslen og en forsat udvikling/tilpasning af boligformen. Med udgangspunkt i Zygmunt Baumans tanker om samfund og udvikling og Steven Holls arbejder med hybriden, har jeg arbejdet med de principper der forbindes med hybride bygninger.
46
Parcelhuset
RĂŚkkehuset
Lejligheden
Kollegiet
MULTIGENERATIONSBOLIGEN
47
48
HVOR KOMMER RESSOURCERNE FRA? Aktive ældre borgere repræsenterer velfærds samfundets største uudnyttede potentiale, mener “Mandag Morgens” velfærdspanel. Der er masser af velfærdsressourcer i Danmark. Fælles for velfærdsressourcerne er, at de forløses, når de indgår i eller skaber grundlag for relationer, fællesskaber og netværk. Det er her, at engagementet og energien ligger. Og når de omsættes på den måde, giver det grobund for, at nye ressourcer vokser frem. Vi skal altså arbejde efter at skabe et velfærdssamfund med flere relationer, fællesskaber og netværk – og der skal arbejdes aktivt på at fremme og facilitere dem. Der er tre særligt vigtige områder, man bør søge efter for at sætte flere ressourcer i spil: Tænk i ressourcer og muligheder i stedet for i problemer, i de allerfleste tilfælde er der skjulte ressourcer, som kan bidrage til en løsning. Tænk i motivation og brug engagementet, ingen tænder på at blive spændt for en vogn eller få tørret andres ansvar af på sig. Dyrk relationerne mellem forskellige aktører, ressourcerne kommer bedre i spil gennem samarbejde på tværs, når man forstår og respekterer forskelligheder. Pointen er at vi skal se ressourcer i et langt bredere perspektiv. Den tidligere og til dels aktuelle velfærdsmodel har i vid udstrækning været baseret på passiv forsøgelse og hjælp. Ved at integrere alderssegmenterne kan de uudnyttede ressourcer frigøres og de enkelte alderssegmenter kan på den måde drage nytte af hinandens ressourcer og kompetencer og dynamikken i samfundet øges.
49
HVOR KOMMER RESSOURCERNE FRA? For at tydeliggøre hvordan de uudnyttede ressourcer og behov frigøres i multigenerationsboligen, introduceres ressourcebanken. Ressourcebanken fungerer som et slags byttemarked af ressourcer og behov beboerne imellem. Man indsætter sine personlige ressourcer i “banken” og henter efter behov relevante ressourcer ud af “banken”
Eksempel på en case: På 2. sal i unit 5 bor Anders i en lille studiebolig, han er 19 år og læser på handelshøjskolen. I lejligheden ved siden af bor Børge, han er 75 år og pensioneret snedker. En dag på vej op til sin lejlighed møder Børge og Anders hinanden i atriumet. De hilser på hinanden og falder i snak i bygningens fællesarealer. Børge fortæller blandt andet at han lige har fået sit NEMid, men at han ikke kan finde ud af at aktivere det, og derfor heller ikke kan logge på sin netbank. Anders som arbejder med computer hver dag, ved at det kun tager 10 min at aktivere sit NEMid, og tilbyder derfor at hjælpe med at ordne det med det samme. Det bliver Børge selvfølgelig utrolig glad for. 15 min senere har Anders lært Børge hvordan man bruger sit NEMid, og de to siger farvel til hinanden. To uger senere har Anders købt et bord på et loppemarked. Det fejler ikke noget men trænger til at blive sat i stand. Anders transporterer bordet hjem i de fælles værkstedsarealer men der er desværre ikke nogen til at hjælpe ham dernede. Så kommer Anders i tanke om at Børge to uger forinden havde fortalt at han pensioneret snedker. Anders går op til Børge og forklarer at han har købt et bord som han vil sætte i stand, men han ved ikke hvordan bordet skal behandles. Børge synes at det er et spændende projekt og vil meget gerne hjælpe Anders igang. Anders og Børge følges ned i værkstedet, hvor Børge forklarer hvordan Anders skal gribe det an. Derefter forsætter Anders alene mens Børge går tilbage til hans lejlighed.
50
RESSOURCEBANK TEENAGER 13-19 ÅRIGE
MEDIE HJÆLP
FRITIDSAKTIVITETER
UNGE 20-30 ÅRIGE
HÅNDVÆRK
OVERSKUDSTID
LIVSERFARING FORÆLDRE 31-55 ÅRIGE ERHVERVSERFARING
VIDENSDELING SENIORER 55-75 ÅRIGE
BØRNEPASNING
FYSISK STÆRKE
ÆLDRE 75- ? ÅRIGE
SAMVÆR M.V.
51
52
PROGRAMMERING
53
54
“I denne verden, der hastigt globaliseres, er vi alle afhængige af hinanden, og på grund af denne afhængighed kan vi ikke hver især være herre over vores skæbne. Hvert eneste individ stilles over for opgaver, der ikke kan påbegyndes og løses individuelt. Alt, hvad der skiller os ad og får os til at holde afstand til hinanden, trække grænser og bygge barrikader, gør disse opgaver endnu vanskeligere. Vi har alle behov for at få kontrol med de betingelser, hvorunder vi kæmper med livets udfordringer - men for de fleste af os kan en sådan kontrol kun opnås kollektivt” Zygmunt Bauman “Fællesskab. En søgen efter tryghed i en usikker verden”
55
PROGRAMMERING/POTENTIALE På baggrund af de udvalgte registreringer og undersøgelser af projektets problemstilling, ønsker jeg at fastlægge en konkret ambition for projektet, der skal danne grundlag for programmeringen og det videre projektarbejde. Denne ambition tager udgangspunkt i fremtidens boform multigenerationsboligen.
Det er relevant at nævne, at Aarhus har vedtaget og igangsat en omfattende udviklingsplan for byen. (Kommunalplan 2009) Planen omhandler en løbende omdannelse og fortætning af den eksisterende by samt et ønske om også at gøre fremtidige byområder mere bymæssige. Det kan eksempelvis nævnes at der i planen er stor opmærksomhed på områder med sociale skævheder og forslag til tiltag der kan skabe en bredere social rekrutering til netop disse områder. “Byudviklingen må således ske med fokus på at bevare den sociale sammenhængskraft i de enkelte bysamfund. Tillige skal det sikres, at byudviklingen ikke mevirker til at skabe sociale ubalancer eller ghettolignende tilstande i de forskellige lokalsamfund.” (citat fra kommunalplan2009, Aarhus Kommune) Multigenerationsboligen rummer en af de vigtigste hensigtserklæringer i Kommuneplanen fordi den netop skaber en fælles platform for interaktion mellem flere generationer og kulturer.
56
Med dette som udgangspunkt og i dialog med projektets øvrige prioriteringer, opstilles overordnet disse ambitioner for projektet;
1) At skabe en bolig der afspejler alderssegmenternes behov 2) At etablere faciliteter, der imødekommer, indbyder og opkvalificerer projektets intention om et socialt fællesskab 3) At etablere en bebyggelse der indbyder til socialisering alderssegmenterne imellem, blandt andet ved at tillægge fælles faciliteter og rekreative arealer. Hermed undgåes at bygningen bliver programmatisk introvert. 4) At tilbyde halvoffentlige faciliteter, der åbner mulighed for at tiltrække udefrakommende til området.
Med disse ambitioner forsøger projektet på ingen måde at erstatte eller kopiere eksisterende tiltag eller forhold. Projektet har primært til formål at skabe en platform ud fra en programmatisk og aktivitetsmæssig kontekst, der muliggør social interaktion. Projektet bliver således en arkitektonisk og programmatisk intervention, der fungerer som katalysator for udviklingen af fremtidens boform. Programmet defineres på baggrund af de ønskede scenarier og synergipotentialer. Ved at tage udgangspunkt i stedets kvaliteter og potentialer etableres en programmatisk intention for området, der ikke søger at imitere byen men i stedet gør det særegent. Således vil projektet kunne tilbyde en ny kobling til et attraktivt grønt område.
57
Et uddrag fra “Multigenerationhuse” af Line Valdorff Madsen “De stedbundne fællesskaber produceres imellem den fysiske materialitet, designet af huset, de indbyrdes sociale relationer mellem beboere og brugere, og den praksis og organisering som udfoldes i relation til huset. Multigenerationsboligen produceres altså, som sted og som hjem, i mødet mellem sociale relationer og steders fysiske materialitet. Det betyder, at hverdagslivet og fællesskabet produceres og reproduceres i et dialektisk forhold mellem de sociale relationer, organiseringen og dagligdagens struktur og det fysiske design. Der er altså rumlige sammenhænge mellem fællesskab, hverdagsliv og sted. Arkitekturen kan være et redskab til at skabe rammer for et fælleskab, men de sociale relationer har samtidig en central funktion i at konstituere et fællesskab”.
DET FYSISKE RUM
MULTIGENERATIONSBOLIGEN
DET SOCIALE RUM
58
DET MENTALE RUM
AMBITION
PROGRAM
BRUTTO AREAL
Studie bolig single Studie bolig dobbel
Ambition 1
Familie bolig lille Familie bolig mellem Familie bolig stor Senior lille
Ambition 2
Kantine / “cafe” Studierum
Ambition 1
Senior stor
Værksteder Multihal / idræt Gildesal Grønne rekreative arealer
Ambition 3
Legezone Arbejdszone
Vaskerum
Værksted
Ambition 4
Ambition 2 og 3
Fælles køkken
Ambition 4 Estimerede kvadratmeter ca 4500
59
60
PROJEKTOMRÅDE
61
62
”Steder betyder noget. Ikke blot som punkter på et kort, men som der hvor vi knytter relationer med hinanden. Det er her, livet er. Det er derfor oplagt at se nye ressourcer ved f.eks. at se på, hvor mennesker bor, lever og arbejder. Her er potentialet størst, for det abstrakte bliver konkret: Hvem er vi, hvad kan vi få til at ske sammen.” Julie Becher strategi- og sekretariatschef i Holbæk Kommune
63
HVORFOR AARHUS? Projektet tager udgangspunkt i Aarhus, fordi den har en bred befolkningssammensætning, og dermed en god mulighed for rekrutering af alle alderssegmenter. I et forsøg på at perspektivere og kvalificere byen, har Aarhus kommune udarbejdet “Kommuneplan 2009”. En strukturplan der tager udgangspunkt i en overordnet byudviklingsstrategi, der skal sikre, at byen kan imødekomme fremtidens vækst, og fastholde sin status som en velfungerende og attraktiv by. Citat fra Kommuneplan2009: “Byudviklingen skal medvirke til at opfylde visionen om en god by for alle. Derfor skal der være boliger til nye behov og nye medborgere, plads til forskellighed og mulighed for at etablere offentlige og private servicetilbud i takt med, at byen vokser og behovene ændrer sig”. “Aarhus skal fremover være i stand til at tage imod de mange, der gerne vil bo i byen. Aarhus vil forsat være et befolkningsmæssigt vækstområde - blandt andet på grund af de mange nye boliger til unge under uddannelse og til de unge par, der har afsluttet deres uddannelse og stifter familie. Der vil i fremtiden også blive flere ældre, og ændrede familiemønstre med flere små husstande der vil skabe behov for nye boliger. Boligudbudet i Aarhus skal derfor styrkes”. Det valgte projektområde (1) er placeret på Søren Frichsvej, i nær kontakt med grønne rekreative områder, og en god infrastruktur der både forbinder området med den indre by og med vigtige færdselsårer ud af byen. Området er pga den centrale placering og de attraktive omgivelser, med tanke på den fremtidige byudvikling, særlig interessant. Ved opgavens start var der flere projektområder i spil (2-3) alle på baggrund af deres forskellige muligheder for at indfri opgavens intentioner. Det endelige valg af projektområde er truffet på baggrund af overordnede analyser , hvor de enkelte områder har været yderligere diskuteret.
64
Afstand 2 km
3. Thorsgade
1. Søren Frichsvej
2. Aarhus Sygehus Tage Hansens gade
Ă…rhus Domkirke
65
66
PROJEKTOMRÅDET Aabyhøj er en bydel vest for Aarhus C. Bydelen er karakteriseret ved dens gamle villaområde i den nordlige del af Aabyhøj. I umiddelbar forlængelse af de gamle villaer. Mod syd, er der et fungerende industrikvarter samt et kolonihaveområde. Længst mod syd er der et stort grønt areal der grænser op til brabrandstien. Som en del af byudviklingsstrategien kan industrikvarteret både nord og syd for Søren Frichs vej i fremtiden blive genstand for en byfornyelse der både rummer erhverv og boliger. Boligerne nord for Søren Frichs vej kan således blive en ny kobling til det eksisterende villakvarter mens boligerne syd for Søren Frichs vej knytter sig til det grønne område. Det valgte projektområde er et kvarter, der tidligere har været domineret af tung industri, f.eks. Frichs fabrikker, der idag er omdannet og indrettet til kontorer og liberalt erhverv. Idag er området domineret af grossister og servicevirksomheder.
67
Carl Ras håndværk grossist
Tidligere Fragtmandscentral
EA værktøj engros
Eventhall
Entreprenør Per Aarsleff
2 Biz
Dyrup Olav de Linde
Autoværksted
68
Aarhus skatesc
ker
cene
2 1
69
1
2
70
71
SITE ANALYSE Siteanalysen har til opgave at perspektivere projektområdet i forhold til opgavens formål, og derved udfolde sitets potentialer udover de umiddelbare betragtninger. Disse potentialer kan være lokale, såvel som regionale, så derfor udvikles siteanalysen i flere parallelle skalaer. Siteanalysen udarbejdes indledningsvis som et bruttomateriale, der ikke prioriterer informationerne, men har til opgave at give et overordnet billede af området. Efterfølgende kondenseres dette materiale til en specifik stillingtagen til området. På den måde giver siteanalysen et reflekteret billede af sitet som en del af byen, såvel som en lokal situation, og valgte prioriteringer, der kan være styrende for den senere skitseringsproces.
72
73
1
Universitetsparken
Botanisk have
Afstand 2,5 km
Domkirken Aros R책dhuset Baneg책rden
2
3
74
PRODUKT/SITEANALYSE 1. Projektområdet betragtes, sammen med de mest nævneværdige steder i Aarhus, i forhold til afstanden til centrum. 2. Byens infrastrukturelle netværk, der både forbinder området med den indre by og med vigtige færdselsårer ud af Aarhus, giver projektområdet umiddelbare fordele. 3. Projektområdet ses, i kraft af sin placering, som et potentielt nyt bynært boligområde i grønne omgivelser.
75
PROGRAMMERING/OMRÅDET Med udgangspunkt i en plan om at omdanne erhvervsområdet ved Søren Frichs Vej til et sammensat område med både bolig og erhverv, har jeg udarbejdet et foreslag til en fremtidig programmering af området.
1. I den nuværende struktur udgør erhvervsdelen to store områder henholdsvis nord og syd for Søren Frichs Vej. Med en placering der henvender sig mod Søren Frichs Vej giver det en optimale adgang for kunder og varelevering. På bagsiden af erhvervsområderne er der mod nord et parcelhusområde og mod syd et stort grønt rekreativt areal.
2+3. I første etape indskrænkes erhvervsområdet mod syd, så der etableres et langt bånd af erhverv orienteret mod Søren Frichs Vej. Der skabes derved plads til at etablere boliger som kobling til det grønne areal.
4. Nord for Søren Frichs vej indskrænkes erhvervsområdet til at bestå af 1 række erhvervsgrunde der orienterer sig visuelt og funktionelt mod Søren Frichs Vej. Erhvervsfunktionerne mod Mjølnersvej nedlægges og erstattes af boliger, eksempelvis som tæt/lav eller rækkehuse. Haverne i tilknytning til de eksisterende parceller vil umiddelbart danne ryg for de nye boliger på Mjølnersvej, men også give mulighed for en mere åben kobling.
76
1.
2.
3.
4.
77
78
DESIGN
79
80
“Konflikten mellem sikkerhed og frihed, og derfor også konflikten mellem fællesskab og individualitet, vil sandsynligvis aldrig blive løst og derfor med lige så stor sandsynlighed fortsætte i lang tid fremover... ...Ikke desto mindre kan vi med fordel gøre status over de muligheder og de farer, som foreslåede og praktiserede løsninger rummer. Bevæbnet med en sådan viden kan vi i det mindste undgå at gentage fortidens fejl” “Fællesskab. En søgen efter tryghed i en usikker verden” Zygmunt Bauman
81
STRUKTURØVELSER Som igangsættende øvelse for projektet tages udgangspunkt i et volumestudie. Med henblik på at forstå projektets rumlige forhold, og identificere specifikke kvaliteter i forhold til de programmatiske ambitioner, har jeg udarbejdet en række fysiske modeller. Et udpluk af dem er illustreret på modsatte side. De fungerer som et arbejdsredskab, der belyser fordele og ulemper ved de valgte strukturer. De specifikke volumner diskuteres og kvalificeres blandt andet ud fra en række overordnede prioriteringer: - Projektets størrelse / kvadratmeter - Projektet som fleksibelt i forhold til kontekst - Projektet som individuel unit - Projektet som sammensat af flere units samt nogle mere specifikke prioriteringer der forholder sig til det valgte projektområde: - Den nordvendte facade som primær ankomst - Den nordvendte facade som kobling til “strøget” - Den sydvendte facade som mest attraktiv for bolig - Det sydvendte grønne område som rekreativt aktiv for området - Mulighed for private udearealer - Mulighed for kobling af flere units - Mulighed for fælles arealer mellem units Strukturmodellerne tager udgangspunkt i programmets samlede estimerede størrelse, og er de første bud på et arkitektonisk udtryk. De tager på hver deres måde stilling til de programmatiske ambitioner, og diskuterer på forskelligvis potentialerne deri. I diskussionen omkring de enkelte volumeners kvaliteter fokuseres særligt på den enkelte models mulighed for at rumme helt essentielle indretninger i forhold til opgavens basale koncept.
82
83
KONCEPTUALISERING Programmets intentioner parres med udvalgte strukturøvelser i 2 rumlige koncepter, der yderligere at kvalificere udgangspunktet for arkitekturen. Koncepterne forholder sig til programmet, men har forskellige løsningsforeslag. Fælles for koncepterne er at de arbejder med at organisere boligprogrammet omkring et centralt atrium. Dette giver mulighed for at arbejde med overgange mellem det private, det fælles og det offentlige.
Koncept 1 er et regulært volumen der organiserer en boligmasse omkring et indre atrium der har til funktion at fungerer som vertikal og horisontal forbindelse i bygningen. For at give plads til bygningens fællesarealer skæres der ud i boligmassen. Det åbner op for sidelys til den indre kerne, der på den måde sikrer et lysere atrium. Den stramme struktur minimerer spildkvadratmeter, og samtidig bliver det nemt at integrere et modulsystem der kan øge fleksibiliteten i boligmassen. Den største svaghed er at den tilfældige interaktion mellem segmenterne ikke er så umiddelbar. Fællesarealerne fungere ikke som en integreret del i vertikale bevægelse gennem bygningen.
Koncept 2 er et iregulært volumen der organiserer boligmassen mere ekspressivt omkring det indre atrium. Det efterlader et varierende atrium med nicher og større arealer der kan inddrages til fællesarealer. På den måde bliver fællesarealerne en del af den vertikale bevægelse i bygningen og det tilfældige møde “iscenesættes” hver gang man forlader sin private bolig. For at sikre hele boligmassen de mest optimale forhold er nordfacaden gjort mindre mens sydfacaden er blevet større. Den største svaghed er at der kommer for mange fælles kvadratmeter i forhold til bolig kvadratmeter og at den ekspressive organisering af boligmassen besværliggører anvendelse af et fleksibelt modulsystem.
84
85
DEN FORSATTE SKITSERING Den forsatte skitsering medtages i uddrag fra skitseringsmaterialet. Materialet forsøger ikke at redegøre for det endelige produkt, men belyser nogle af de overordnede arkitektoniske og konceptuelle diskussioner, der har styret projektet i dets udvikling. Som udgangspunkt for den videre skitsering dannes der en ny model der kvalitativt inkluderer de oplagte fordele ved de to tidligere modeller. Projektet tager på den måde stilling til hvorledes man skaber en bygningskrop, der har den rette disponering af private og interne fælles arealer og samtidig optimerer den sociale interaktion generationerne imellem. Som en del af fællesfaciliteterne kan der i en eller flere units tillægges nogle større fællesarealer, som skal deles af de opførte units. Det kan blandt andet være værksteds- eller sportsfaciliteter. Der arbejdes altså som udgangspunkt med to hovedelementer i en unit. Boligfaciliteterne og de interne fælles faciliteter. Hvis der er tale om opførelse af flere units kan der efter behov tillægges en ny aktivitetsmulighed, der deles af nærområdets units. Den rumlige porøsitet er en vigtig diskussion i den videre skitsering. Den åbne forbindelse i bygningens atrium, iscenesætter interaktionen imellem alderssegmenterne. Bygningens boligmasse har to facader med forskellige funktioner. Den udadvendte facade udgøres primært af privatesfæren og orienterer sig mod den nærliggende natur og de andre units. Den indadvendte facade orienterer sig mod et fælles atrium med varierende fællesarealer, flydende afgrænsninger og overlappende funktioner. Bygningen tydeliggøres dermed som en “hybrid” i sin funktion og programmering.
86
SENIORBOLIG
FAMILIEBOLIG
SPISNING
FITNESS
VASKERI
ANKOMST AREAL
STUDIEBOLIG
FAMILIEBOLIG
BUFFERZONE
SINGLEBOLIG BUFFERZONE
OPHOLDSRUM
SINGLEBOLIG
FÆLLES AREAL
FAMILIEBOLIG BUFFERZONE
FÆLLES KØKKEN
STUDIEBOLIG
CAFE
SENIORBOLIG
TAGTERRASSE
BUFFERZONE
BØRNEZONE
SENIORBOLIG
BUFFERZONE
BUFFERZONE
STUDIEBOLIG
FAMILIEBOLIG BUFFERZONE
SENIORBOLIG
STUDIEBOLIG
SINGLEBOLIG
SINGLEBOLIG BUFFERZONE
FÆLLES FACILITETER
KREATIVT VÆRKSTED SPORTSFACILITETER TRÆVÆRKSTED METAL VÆRKSTED
87
88
89
DESIGNOMRÅDE Formålet er at forandre området fra at være et tungt erhvervsområde til at blive en attraktiv bydel og integreret del af Aarhus. Som en del af områdets programmering opdeler jeg området i to gennemgående bånd, et erhvervsbånd og et boligbånd, der bindes sammen af en grøn bygade. Erhvervsbåndet henvender sig primært mod Søren Frichs vej mens boligbåndet både henvender sig mod den grønne bygade og mod de grønne rekreative arealer (2). Erhvervsbåndet ønsker en stor synlighed og nem adgang for kunder og ligger derfor med facade ud mod Søren Frichs vej. Erhversbåndet har også den funktion at det virker som ryg til den grønne bygade, og skærmer både visuelt og lydmæssigt af for traffikken på Søren Frichs vej (3). Via Søren frichs vej kan man ad to sideveje få afviklet traffikken til både erhverv og bolig. Man ankommer til erhversvbåndet forfra, og undgår på den måde at få unødig traffik ind i boligområdet. Ved at afvikle traffikken således sikres det at Søren Frichs vej bliver en infrastrukturel hovedåre uden en masse højre/venstre sving. Adgangen til de nye boliger etableres ved den grønne bygade. For at sikre at bygaden fungerer på de bløde trafikanters primisser, er bilernes kørezone lagt helt op ad erhversbåndet og markeret med en belægning der signalere “kør forsigtigt” (4). I forbindelse med områdets programmering udvides det grønne areal og bliver en integreret del af boligområdet. Der etableres altså en ny bypark, med opholdsarealer, sportsarealer og rekreative områder som bindes sammen af den grønne bygade og stisystemer (5 og 6).
90
1
2
3
4
5
6 91
DESIGNSITE Sitet er en del af det projektområdet der strækker sig fra den østlige ende af Lokesvej til Åbyvej. For at skabe forskelligartede rum i planen, trækkes bygadens belægning ind mellem bygningerne, og skaber større eller mindre lommer. Lommerne kan fungere som lokale pladser til ophold, leg, sport, afslapning eller mødested (1 og 2). De bindes sammen at et intern stisystem, som giver en god tilgængelighed til de forskellige units. Bygadens belægning og tilhørende “lommer” skaber et spændingsfeldt mellem byen og naturen (3). Et sammenhængende stisystem giver også gode varierede oplevelser til både gå-, løbe- eller cykelturen, og ved at lade stier forbinde områderne skabes en grøn infrastruktur. Attraktive stiforløb inviterer til at folk bevæger sig mere. Med træer og grøn bevoksning kan man blødgøre områdets parkeringsarealer og samtidig skabe struktur og rum. For at undgå store parkeringspladser integreres der parkeringskælder i sammenhæng med boligerne (4). Boligernes placering med det grønne rekreative areal mod syd, giver optimale solforhold for alle bygningerne (5). Bygningerne skal placeres i forhold til hinanden så man optimerer den enkelte boligs udsigt (6).
92
1
2
Nedkørsel til P-kÌlder
3
4
5
6
93
DESIGNUNIT En unit er sammensat af forskellige lejlighedstyper der appelerer bredt til de forskellige alderssegmenter. Der arbejdes som udgangspunkt med to hovedelementer i en unit. Boligfaciliteterne og de interne fælles faciliteter (1). Hovedindgangen etableres fra unitens nordside og sekundære adgangsveje kan i princippet etableres fra alle sider (2). Den centrale atrium fungerer som fælles intern fordelingsrum, med central trappe og elevartor. Det fælles atrium ekspornerer fusionen af privatsfæren og unitens fælles funktioner (3). Det åbne atrium giver mulighed for visuel kontakt vertikalt og horisontalt (4). Det tilstræbes at boligerne i deres opbygning gøres fleksible så de kan undergå en forandring ved ændrede behov. Det betyder at man kan reorganisere boligerne indbyrdes (5). Som et kvalitativt tiltag opprioriteres lejlighedernes orientering mod øst/syd/vest (6). Der gives mulighed for nær udeophold etableret ved mindre have, stor/små altaner og fælles tagterrasse.
94
bygaden
1
PRIVAT
FÆLLES
PRIVAT
Hovedindgang
2
Intern infrastruktur
3
Visuelle forbindelser
4
Fleksibel boligstruktur
5
Boliger mod øst, syd og vest
6
95
DESIGNLEJLIGHED Som udgangspunkt er der en bred vifte af lejlighedstyper. Dertil er der i nogle tilfælde mulighed for at tillægge rum fra tilstødende lejligheder. Andre lejligheder har en bufferzone i tilknytning til lejligheden. Den kan åbnes helt op og fungere som en del af fællesskabet, men kan også lukkes helt af og indrages som en del af lejligheden. 1 Viser en lejlighed der har indraget bufferzonen som et privat rum i forlængelse med lejlighedens øvrige rum 2 Viser en lejlighed der har inddraget bufferzonen som en del af lejligheden 3 Viser en lejlighed der har valgt at åbne helt op mellem fælles arealet og den private zone. Der opstår direkte kontakt mellem det fælles og det private 4 Viser en lejlighed der har valgt bufferzonen fra. Den kan derfor benyttes som et fællesareal for alle beboerne 5 Viser en lejlighed der kan vælge bufferzonen til og fra efter behov. Med den konsekvens at bufferzonen bliver mindre privat
96
1
2
3
4
5 97
WORK IN PROGRESS
98
99
100
EFTERSKRIFT Formålet med denne opgave har været at undersøge hvilke forhold der har betydning for vores valg af bolig gennem forskellige livsfaser, og sætte fokus på fællesnævnere som grundlag for definationen af en ny boligform, Multigenerationsboligen. Udviklingen i samfundet har medført at den enkelte borger i højere grad skal tage ansvar for og bidrage til at afhjælpe behov som det “offentlige” tidligere har påtaget sig. Det betyder blandt andet at der sættes fokus på sammenhængskraften i samfundet og hvilke platforme eller forhold der kan understøtte en sådan udvikling. Tendenser i tiden, blandt andet afspejlet i et bredt engagement med frivilligt arbejde, viser at der er overskud og ressourcer til at skabe disse nye platforme som eksempelvis multigenerationsboligen. Kvantespringet fra de kendte boligformer til en ny alternativ boligform, er virkeliggørelse af konceptet i sin helt basale udformning, opført som rugekasse og eksperiment til udvikling og afklaring af konceptets muligheder og begrænsninger. Opgavens undersøgelser og konceptuelle ide er af naturlige årsager baseret på den viden der findes om boligen i sine eksisterende former, samt overordnede sociologiske teorier eller fremskrivninger af udviklingstendenser i samfundet.
101
LITTERATURLISTE Arkitekturteori:
Netværksboligen_af Force4 Architects Collective Housing: A manual_af José Maria de Lapuerta Hybrids II_af a+t, 2008 This is hybrid: an analysis of mixed-use buildings_af a+t 2011 Fællesskab. En søgen efter tryghed i en usikker verden_af Zygmunt Bauman Multigenerationshuse_af Julie Reinau, Arkitekt maa. og Sofie von der Pahlen, Arkitekt maa.
Publikationer:
Fremforsk.dk (artikler) Danskstatistik.dk (statistikker) Mm.dk (artikler) Aarhus kommune.dk (statistikker, kommuneplan, artikler) Infomedia.dk (artikler)
102
103
KANDIDATCV
F11 7. Semester Slipway as found Vejleder: Mads Tholstrup
E11+F12
Orlov
Egne projekter og konkurrencer
E12
8. Semester
Praktik ved C.F. Møller
F13 9. Semester Spatial Transformation Vejleder: Peter Dahl E13 10. Semester Afgangsprojekt Studio Context Vejleder: Leif Høgfeldt Hansen
104
105
September oktober November December Januar
Opgaveformulering Registrering Studie Siteanalyse Programmering Konceptskitsering Skitsering Syntese Redegørelse
106
Kritik_22. Januar
Plancher_15. Januar
Redegørelse_8. Januar
Mellemkritik #2_6. December
Mellemkritik #1_10. Oktober
Plancher
KONTAKT Signe Torlop Carlsen tlf. 28189919 mail: studio@signetorlop.dk 107