Trafikpolitik på skoler – nyhedsbrev til skolebestyrelserne om den fælles indsats
”Vi er meget glade for 1. pladsen, men det betyder ikke, at det bare er nemt arbejde her. Især dialogen med lærerne og samarbejdet på tværs af forvaltningerne kan være svær og kræver vedholdenhed, og at man tør invitere sig selv med til diverse møder og ikke holder sig tilbage. Samarbejdet er i gang, men nu skal det blive til drift, og vi skal sørge for, at der fortsat bevilges penge.” CHARLOTTE SKOV, VEJINGENIØR I HØRSHOLM KOMMUNE.
VINDEREN
Hørsholm vinder skoletrafiktesten 92 af landets 98 kommuner har netop svaret på Kommunernes Skoletrafiktest, og Hørsholm Kommune løber med førstepladsen. Med 78 point ud af 100 mulige lægger Hørsholm Kommune sig foran både sidste års vinder, Helsingør, men også en del andre kommuner, som er rykket frem i feltet.
Det er blandt andet samarbejdet på tværs af forvaltningerne, to årlige møder med samtlige færdselskontaktlærere, et fast samarbejde med politiet i vsp-netværket (vejforvaltning, skole, politi) og årlige kampagner for at få skoleeleverne til at cykle eller gå til skole, der har sikret Hørsholm førstepladsen. Og så at alle kommunens skoler nu har en trafikpolitik. Fin fremgang I Rådet for Sikker Trafik er der stor tilfredshed med testens resultater. - Vi er meget glade for, at der også i år er massiv opbakning til testen. Det viser engagement og vilje til at arbejde med at skabe sikker skoletrafik for børn og unge. Vi kan se, at en del kommuner det seneste år har øget deres arbejde på de områder, vi spørger til i testen, og det var jo hele
Når cykelbanen skal udlånes
side 02
Skolerne har brug for personlig dialog
side 03
Vi har en fælles sag
side 04
Trafikpolitik på skoler / Juni 2011
Juni2010 2011 April
meningen, siger Janne Gundersen, proceskonsulent i Rådet for Sikker Trafik. Fremskridtet er tydeligt. I år er der 21 kommuner, der får 50 point eller derover ud af 100 mulige point. Sidste år var det kun 12 kommuner. Og kun 17 kommuner får under 25 point, hvor det sidste år var 29 kommuner. I Rådet for Sikker Trafik bliver det betragtet som en fin fremgang, set i forhold til at rigtig mange kommuner stadig er i opstartsfasen, når det handler om trafikpolitikker, netværk og samarbejde om trafiksikkerhed på tværs af forvaltningerne. Skoleforvaltningerne er nu også med Rådet spørger nu sig selv, hvordan man kan hæve overlæggeren til næste år. - Vi hører fra kommunerne, at især samarbejdet på tværs af forvaltninger er svært. Og det er ofte grundlæggende for et godt samarbejde med skolerne. Vi vil derfor i det kommende år have mere fokus på dette samarbejde – blandt andet her i nyhedsbrevet, siger Janne Gundersen. Men der er også allerede taget initiativer. Her i foråret har Rådet etableret kontaktpersoner i alle skoleforvaltningerne. Fremadrettet bliver det spændende at følge udviklingen i samarbejdet på tværs af forvaltningerne, og hvordan det kan fremme sikker skoletrafik.
Top tre 1. Hørsholm 78 point 2. København 75 point 3. Fredensborg og Helsingør 72 point
Side 1
ERFARINGER
Når cykelbanen skal udlånes Noget tyder på, at det lykkes bedst at markedsføre cykelbanerne i de kommuner, hvor forvaltningerne samarbejder på tværs af skole- og trafikområdet. I Aalborg er der et tæt samarbejde mellem skole- og trafikområdet. Kommunens trafiksikkerhedsudvalg består af repræsentanter fra forvaltningerne Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Skole og Kultur og Teknik og Miljø og derudover er Nordjyllands Politi også repræsenteret. Det tætte samarbejde og den løbende dialog har gjort det nemmere at koordinere samarbejdet med skolerne om sikker trafik – og også at koordinere markedsføringen og udlånet af den cykelbane, som kommunen ligesom alle andre kommuner modtog efter at have deltaget i testen. I slutningen af marts holdt kommunen et netværksarrangement for alle skolernes færdselskontaktlærere, hvor også repræsentanter fra forvaltningerne og politiet var med. Og her blev den nye cykelbane fremvist.
Hør mere Hør mere om Jens Bak Rasmussens erfaringer i Aalborg Kommune på telefon 99 31 41 10. Hør mere om Henrik Christoffersens erfaringer i Middelfart Kommune på telefon 88 88 48 80.
- Banen gav stor glæde hos færdselskontaktlærerne. De var meget interesserede, og havde faktisk ret meget fantasi til, hvilke sammenhænge den kunne bruges i. Det var alt fra cykelprøverne, som vi kender, til temauger og arrangementer på tværs af sundhed og trafik. Det var dejligt sådan at kunne give dem en glædelig overraskelse, siger Jens Bak Rasmussen, skolekonsulent i Aalborg Kommune. Etableret system letter udlån For at gøre det let for skolerne at booke og låne cykelbanen er den blevet en del af Aalborg Kommunes såkaldte KRAM-bil. Kram-bilen er en bevægelseskaravane, der er spækket med redskaber til sjove og anderledes bevægelsesaktiviteter, som både skoler, daginstitutioner og foreninger kan booke og ganske gratis få udbragt til låns. - Jeg tror, det er vigtigt at koordinere udlånet af cykelbanen gennem et system, som skolerne kender i forvejen, det vil i hvert fald være mit råd til andre kommuner, siger Jens Bak Rasmussen. Pressen skal vise vejen ”I Middelfart Kommune efterspørger Henrik Christoffersen fra Trafik- og vejafdelingen netop mere samarbejde med skolerne og skoleafdelingen.
”Det kan godt være lidt tungt, men der er også mange emner, der ligger under skoleområdet, og trafiksikkerhed er bare aldrig højest prioriteret. Det er ærgerligt. Der skal derfor nye metoder til, når jeg skal igennem med de livsvigtige budskaber.” HENRIK CHRISTOFFERSEN, INGENIØR I MIDDELFART KOMMUNE.
For at markedsføre cykelbanen inviterede han lokal- og regionalpressen med, da en 4. klasse ved en cykelevent testede banen. Og det kom der meget god omtale ud af. Og samtidig skrev Henrik også selv en artikel til kommunens hjemmeside. - Jeg bruger nu artiklerne i al min kommunikation med skolerne. Og jeg ved, at links til artiklerne florerer blandt lærere og skoleledere. Alle skolerne har kendskab til eventen og dermed også til cykelbanen og fotos af eleverne på Brenderup og Omegns Realskole i hård kamp med banens udfordringer. Mit håb er, at det lige straks vælter ind med reservationer fra kommunens skoler, siger Henrik Christoffersen. Planen er, at reservation af cykelbanen skal ske gennem outlook, men indtil videre foregår det stadig pr mail.
Omtale Både Fyens Stiftstidende, Melfar Posten og Ugeavisen Vestfyn bragte i starten af april reportager fra cykeleventen på Brenderup og Omegns Realskole. Se Middelfart Kommunes egen reportage på Middelfart.dk.
Trafikpolitik på skoler / Juni 2011
Side 2
Tal om trafikpolitik I alt 676 skolebestyrelsesmedlemmer deltog i forårets minikursus i trafikpolitik. Der er derfor netop nu en god grobund for at tale om trafikpolitik med skolerne.
Trafikpolitikken som omdrejningspunkt Jytte Olander ser det som sin opgave at vejlede den enkelte skole i, hvordan trafikpolitikken netop bliver et levende dokument, der er omdrejningspunktet for al skolens arbejde med at skabe sikker skoletrafik.
KOMMUNE, POLITI OG SKOLER
Skolerne har brug for personlig dialog Det er nødvendigt med personlig dialog, vejledning og tilbud om hjælp, hvis skolerne skal i mål med en trafikpolitik. Det er devisen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Sidste år holdt Jytte Olander et opstartsmøde om trafikpolitik for både færdselskontaktlærere, skolebestyrelser og skoleledere om emnet trafikpolitik. Og i januar opfordrede hun dem alle til at deltage på de minikurser om trafikpolitik, som Rådet afholdt sammen med forældreorganisationen Skole og Forældre. Derfor ved de fleste nu godt, hvad en trafikpolitik er. Udfordringen bliver nu at få trafikpolitikerne lavet på skolerne og få dem til at have en praktisk betydning. - Jeg tror faktisk godt, at både færdselskontaktlærere, skoleledere og skolebestyrelser ved, hvad en trafikpolitik er. I hvert fald her i Lyngby-Taarbæk Kommune. Opgaven er nu mere at gå i personlig dialog med skolerne og overbevise dem om, at trafikpolitikken er løsningen. At det er værktøjet til at systematisere skolens arbejde med at skabe sikker skoletrafik, siger Jytte Olander, Akademi-ingeniør i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Trafikpolitik på skoler / Juni 2011
Politiet er med Med afsæt i netværksmøder for færdselskontaktlærerne og minikursus for skolebestyrelsesmedlemmer håber Jytte Olander, at dialogen med skolerne fremover kan bygge oven på en fælles basisviden. Dog ved hun også godt, at der skal mere end basisviden til. Skolerne har brug for både kommunens og politiets engagement, og derfor kommer Jytte Olander gerne ud på den enkelte skole til møde med både færdselskontaktlæreren, skolelederen og evt. forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen. Og hun tager en betjent fra lokalpolitiet med. Denne strategi bakkes op af Lone Hald, specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik. - At skabe sikker skoletrafik er jo en fælles sag for skole, kommune og politi. Derfor er det jo optimalt, at de tre parter er samlet allerede ved den indledende snak om, hvordan den enkelte skole kommer i gang med en trafikpolitik. Alle skal gerne kunne se fordelene i en trafikpolitik, som ramme for trafikafviklingen, for skolernes færdselsundervisning og dialog med forældrene, siger Lone Hald.
”Det handler fx om, at have et årshjul i trafikpolitikken – en nedskrevet plan for, hvem der gør hvad hvornår. På den måde er ansvaret placeret. Jeg tror, en trafikpolitik kan være en stor hjælp for de skoler, der ikke af sig selv engagerer sig så meget i sikker skoletrafik.” JYTTE OLANDER, AKADEMIINGENIØR I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE.
Sådan skaber trafikpolitikken sikker skoletrafik • Årshjulet sikrer, at initiativer bliver gennemført. • Færdselskontaktlæreren har en konkret politik at tage udgangspunkt i, når kollegaerne skal klædes på til den obligatoriske færdselsundervisning. • Trafikpolitikken er et godt udgangspunkt for dialogen med forældrene. • Forventningerne til politiet bliver klarere, og det er nemmere for politiet at engagere sig i et velorganiseret arbejde. • Arbejdet med trafikpolitik har i sig selv en funktion – det er en anledning til at få mange forskellige parter involveret i sagen.
Side 3
REFERENCEGRUPPE
Vi har en fælles sag
udgangspunkt for at tilrettelægge vores projekter, ideer og tilbud, så de bevæger sig inden for en realistisk ramme, hvor der er lokale ressourcer til at løfte de opgaver, vi foreslår, siger Lone Hald.
Repræsentanter fra kommuner, politi, vejcentre og Rådet for Sikker Trafik deler erfaringer til gavn for den fælles sag omkring sikker skoletrafik. To til tre gange årligt mødes Rådet for Sikker Trafik med referencegruppen for skolestart og trafikpolitik. I referencegruppen er både kommuner, politi, vejcentrene og Rådet repræsenteret. Formålet er at inddrage interessenterne, når ideer, kampagner og materialer skal udvikles.
”Vi er meget glade for, at deltagerne i referencegruppen afsætter tid til møderne. De involverer sig og er med til at kvalificere fx skolestartskampagnen og Kommunernes Skoletrafiktest.”
På sidste møde i referencegruppen blev der talt en del om, hvad kommunerne havde gjort med den cykelbane, de netop har modtaget.
Brug referencegruppen Referencegruppen er tænkt som et talerør for kommunerne. Derfor er man i de øvrige kommuner i landet altid meget velkommen til at tage kontakt til enten Lone Hald eller et af de øvrige medlemmer i referencegruppen, hvis man har et emne eller en pointe, det ville være relevant at drøfte i referencegruppen.
- Det er vigtig information, da det både kan hjælpe os med at gøre vores arbejde endnu bedre, og det giver os også mulighed for at viderebringe de gode erfaringer i nyhedsbrevene, siger Lone Hald. Der blev også diskuteret skolestart, og her blev det klart, at en af de helt store udfordringer i kommunerne er samarbejdet og dialogen mellem forvaltninger. Derfor arbejder Lone Hald i øjeblikket på også at få en repræsentant fra en skoleforvaltning med i referencegruppen.
LONE HALD, SPECIALKONSULENT I RÅDET FOR SIKKER TRAFIK.
Inspiration går begge veje Men kommunikationen går ikke kun fra Rådet til kommunerne. Formålet med referencegruppen er i lige så høj grad, at kommunerne orienterer Rådet om hverdagens udfordringer med at skabe sikker skoletrafik i kommunerne. - Det giver inspiration til vores projekter at høre om de initiativer, kommunerne tager. Samtidig hjælper beretningen fra kommunerne os med at forstå den kommunale hverdag, og dermed får vi et bedre
Test af testen Det sker også, at Rådet for Sikker Trafik går uden for referencegruppen og afprøver ideer og koncepter. Det skete fx sidste år ved udviklingen af Kommunernes Skoletrafiktest. Her bad Rådet tre kommuner – Gribskov, Thisted og Helsingør – om deres umiddelbare kommentarer til testen. Overordnet var tilbagemeldingen positiv; testen var fuld af gode ideer til, hvordan man sætter trafikpolitik og trafiksikkerhed generelt på dagsordenen. Men helt konkret førte tilbagemeldingerne fra de tre kommuner til, at flere spørgsmål blev omformuleret og specificeret. Og den slags feedback er meget vigtig, når man beder 98 kommuner deltage i konceptet.
Medlemmer i Rådets referencegruppe Frank Hagerup Vejdirektoratet frha@vd.dk Poul-Erik Lehmann Thomsen Nordsjællands Politi, Helsingør Politigård plt001@politi.dk Thomas Gjerulf Gentofte Kommune, Teknik og Miljø tg@gentofte.dk Mette Sørensen Skive Kommune, Park og Vej meso@skivekommune.dk Janus Steen Møller Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen janste@tmf.kk.dk Henrik Christoffersen Middelfart Kommune, Trafik- og vejafdelingen Henrik.Christoffersen@middelfart.dk Referencegruppen drives af Lone Hald, lh@sikkertrafik.dk Anne Tjell, at@sikkertrafik.dk
Læs nyhedsbrevet på sikkertrafik.dk/trafikpolitik Her kan du også læse meget mere om trafikpolitik på skoler. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at gøre børn og unge til bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner.
Sammen om sikker trafik Trafikpolitik på skoler / Juni 2011
Side 4