Nyhedsbrev om sikker skoletrafik

Page 1

Trafikpolitik på skoler – nyhedsbrev til kommunerne om den fælles indsats

KOMMUNERNES SKOLETRAFIKTEST

ken. Samtidig er det guld værd at høre om andres erfaringer, så ikke alle behøver at opfinde den dybe tallerken. Endelig kommer vi jo også gerne ud, og fortæller om vores materialer eller særlige indsatser, siger Janne Gundersen.

Flere kommuner har fokus på trafikpolitik Deltagelsen i Kommunernes Skoletrafiktest er stadig høj, og langt over halvdelen af kommunerne har fået flere point i dette års test. Fremgangen handler især om, at flere kommuner har sat ind for at samarbejde med skolerne om trafikpolitik. Det er tredje år, at Kommunernes Skoletrafiktest gennemføres, og resultatet viser, at der arbejdes struktureret og målrettet med at skabe sikker skoletrafik for børn og unge i langt de fleste kommuner. Testen viser, at flere og flere kommuner har trafikpolitik på skolerne som indsatsområde. Desuden er samarbejdet mellem teknisk forvaltning, skolerne og politiet blevet styrket.

Flere skoler udformer trafikpolitik Flere kommuner har som indsatsområde, at skolerne skal have en trafikpolitik. Der er sket en stor udvikling henover de seneste tre år, i 2010 var der kun 29 kommuner, der havde trafikpolitik på skolerne som indsatsområde, i dag er der 44. Det betyder, at mange skoler over hele landet har en trafikpolitik eller er i gang med at udforme en.

”Det er et utrolig flot resultat, som viser, at kommunerne ser, at skolerne kan supplere de tekniske løsninger for at skabe sikker skoletrafik”.

– Skolernes trafikpolitik er vigtig, fordi den beskriver, hvordan flere parter kan spille en rolle i at skabe sikre skoleveje - fra forældrenes opbakning, skolens undervisning, politiets rolle til forvaltningens tekniske løsninger, siger Janne Gundersen.

JANNE GUNDERSEN, PROCESKONSULENT I RÅDET FOR SIKKER TRAFIK.

Styrket samarbejde mellem skole, politi og kommune Testen viser, at flere og flere kommuner holder netværksmøder med færdselskontaktlærere og det lokale politi. Det styrker samarbejdet om lokale indsatser, som fx skolestartskampagnen, cyklistprøver, skolepatruljer og tjek af cykellygter. Desuden styrker netværksmøderne færdselskontaktlærernes arbejde, fordi de gennem netværket får inspiration til færdselsundervisningen på deres egen skole. – Netværksmøder mellem skole, politi og forvaltning er gode, fordi alle bliver klar over deres egen rolle og de andres arbejdsbetingelser. Netværksmøderne giver mulighed for at styrke og koordinere indsatsen for, at børn og unge kan færdes sikkert i trafik-

Skoletrafiktesten er kun et øjebliksbillede

side 02

Timer til færdselskontaktlærernes arbejde

side 03

Vejafspærring som event

side 04

Trafikpolitik på skoler  /  Maj 2012

Maj 2010 2012 April

Aabenraa flest point Topscorer og vinder af dette års Skoletrafiktest er Aabenraa Kommune. Det flotte resultat kan især tilskrives, at kommunen gennem flere år har opbygget et tæt samarbejde mellem politiets færdselskontaktbetjente, skolernes færdselskontaktlærere, skoleforvaltningen og teknisk forvaltning. Koordineringen af netværket er nu så indarbejdet, at parterne har en klar rollefordeling og erfaring med, hvad der er godt at samarbejde om. – Vi har opbygget et godt samarbejde med politiet og skolerne, men det har taget tid. Der er ingen tvivl om, at det er på grund af det gode samarbejde, at vores indsats for sikker skoletrafik står stærkt, fortæller Hanne Mette Kjær, trafiksikkerhedsmedarbejder i Teknik og Miljø i Aabenraa Kommune.

Resultatet af Kommunernes Skoletrafiktest Se hvordan hver enkelt kommune har klaret sig i Skoletrafiktesten på www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik

Færre trafikulykker i Aabenraa Aabenraa Kommunes samlede indsats for at skabe sikker trafik viser sig tydeligt i statistikken. Der er sket et markant fald i antallet af tilskadekomne blandt fodgængere, cyklister og knallertkørere.

Side 1


KOMMUNERNES SKOLETRAFIKTEST

Skoletrafiktesten er kun et øjebliksbillede Sikker skoletrafik prioriteres højt i mange kommuner, men i nogle kommuner afspejles det ikke i den netop gennemførte Skoletrafiktest. Testen fanger ikke de mange forandringer, der sker på skoleområdet. Haderslev Kommune er netop en kommune, der er ramt af de mange forandringer, der sker på skoleområdet, og de udfordringer det giver for samarbejdet med skolerne om trafikpolitik. Haderslev Kommune har gennemgået store forandringer de seneste år, hvor flere skoler er nedlagt og i stedet lagt sammen med naboskoler. I den proces har skoler, forældre og skolebestyrelser naturligt nok været optagede af den fysiske skolevej.

”Vores interesse for at samarbejde med skolerne er bestemt ikke aftaget gennem årene, tværtimod. Men de mange skoleforandringer gør bare, at fokus hos skolebestyrelserne ligger et andet sted lige nu”. SONJA SVENDSEN, TRAFIKSIKKERHEDSMEDARBEJDER I VEJE OG TRAFIK I HADERSLEV KOMMUNE.

Trafikpolitik på skoler  /  Maj 2012

Scorer lavt på trods af stor indsats Kommunernes Skoletrafiktest spørger til en række forskellige forhold, som kommunen kan arbejde med, når det drejer sig om at skabe sikker skoletrafik. Kommunerne får point for hvert af disse indsatsområder, og for at score rigtig mange point kræver det, at der arbejdes på hele paletten. – Børns sikkerhed i trafikken handler om mere end asfalt og trafiklys, men det kan være svært at få forældre og skoler til at forstå det. Når børnene pludselig skal cykle en ny trafikeret vej til skole, er det altså sikring af skolevejen, der står øverst på listen, fortæller Sonja Svendsen. Det er vanskeligt for en kommune at forbedre resultatet af testen i en tid med store omlægninger. Det kræver nemlig en ihærdig indsats at holde fast ved de ting, som fungerede før omlægningen, og desuden skal den enkelte være etableret i den nye skolestruktur, før der igen er rum for at genoptage det gode samarbejde. – Hele organisationen i kommunen skal være gearet til at have et fælles fokusområde for sikker skoletrafik, for at der kan scores mange point, siger Sonja Svendsen

Ingen at samarbejde med I en tid med omlægninger af skolerne, kan det være svært for teknisk forvaltning at finde frem til hvem, der kan samarbejdes med på skolerne. Nogle skoler har pludselig ingen færdselskontaktlærere, mens andre måske har tre. Med nye strukturer, nye personalegrupper, nye elever og nye forældregrupper er der mange andre centrale ting, der skal være styr på, inden skolerne har overskud til at se på trafikpolitik. – Vi har store respekt for, at skolerne har andre væsentlige ting at tage sig af midt i en omstillingsproces, derfor er vi tilbageholdende med at presse på for at sætte trafik på dagsordenen. Det er næsten som om, vi begynder forfra med at opbygge det gode samarbejde – til gengæld ved vi, at en vedholdende indsats giver gode samarbejdsrelationer, fortæller Sonja Svendsen.

Kommunens samarbejde med skolerne Læs mere om kommunens muligheder for at samarbejde med skolerne på www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik

Side 2


FÆRDSELSUNDERVISNING

Timer til færdselskontaktlærernes arbejde Helsingør Kommune har gennem to år afsat tid til, at færdselskontaktlærerne fra kommunens skoler kan mødes fire gange årligt. Det giver god inspiration til færdselsundervisningen, og mulighed for at nå helt ud på skolerne. Fire forvaltningsområder i Helsingør Kommune arbejder tæt sammen om en større indsats, der har fokus på kollektiv trafik, cyklisme og sikre skoleveje. Der er etableret en styregruppe og koordinationsgruppe, som arbejder med de mange aspekter, der griber ind i den store indsats. Et af indsatsområderne er at styrke uddannelse af færdselskontaktlærerne i kommunen.

”Et tæt samarbejde med skolernes færdselskontaktlærere bakker op om vores øvrige indsats for at skabe sikre skoleveje”. CHRISTINA JAKOBSEN, CENTER FOR TEKNIK OG MILJØ I HELSINGØR KOMMUNE.

Tid til færdselskontaktlærerne Netværket for færdselskontaktlærerne drives af den koordinerende færdselskontaktlærer og Center for Sundhed, Idræt- og Medborgerskab. Center for Teknik og Miljø, og politiet deltager også på møderne. Center for Dagtilbud og Skoler betaler færdselskontaktlærerne for den tid, de bruger på at deltage i netværksmøderne. Der er indført mødepligt, så deltagelsen er høj, og dermed når netværket helt ud på den enkelte skole. – I vores netværk deltager alle færdselskontaktlærerne. Det sker fordi, vi sørger for, at skolerne får betaling for den tid, som færdselskontaktlæreren bruger på netværket, siger Christina Jakobsen

Inspiration og koordinering Netværksmøderne for færdselskontaktlærerne afholdes fire gange om året, og her er erfaringsudveksling, nye materialer til færdselsundervisningen og koordinering af kampagner på dagsordenen. – Færdselskontaktlærerne deler erfaringer med, hvad man fx stiller op med kolleger, der ikke interesserer sig for færdselsundervisning, eller hvordan man skaber mere færdselsundervisning i udskolingen, fortæller Christina Jakobsen. Netværket bruges til at koordinere kommunens indsatser, der er rettet mod målgruppen af børn og forældre. Forvaltningen kan promovere nationale kampagner som skolestartskampagnen, og få skolerne med på at deltage i lokale indsatser, som fx Teknisk Museums og kommunens ’Trafikuge 20’ som sætter fokus på, at 3. og 4. klasser gennemfører den lille cyklistprøve. Forlænget netværksmøde med Rådet Sammen med Hørsholm og Fredensborg Kommune arrangerede Helsingør 1½ dag, hvor Rådet var inviteret til at fortælle om materialer og trafikpolitik for at klæde færdselskontaktlærerne godt på. Færdselskontaktlærerne fik dækket både udgifter til vikardækning og til deltagelsen på kurset. – Der er ingen tvivl om, at inspiration og erfaringsudveksling er helt afgørende for, at færdselskontaktlærerne udnytter de muligheder, de har for at involvere skolen i at styrke færdselsundervisningen og arbejdet med at skabe sikre skoleveje.

Netværk for færdselskontaktlærere Læs mere om, hvordan I kommer i gang med at skabe et netværk for færdselskontaktlærere på www.sikkertrafik.dk/ trafikpolitik

Trafikpolitik på skoler  /  Maj 2012

Side 3


SIKRE SKOLEVEJE

Vejafspærring som event Skanderborg Kommune spærrede tre vejstrækninger en halv time hver morgen i uge 12. Det var en effektiv måde at rette opmærksomheden på den tætte trafik ved tre af kommunens skoler. Og det har givet effekt. Eventen med vejafspærringen var et led i kommunens store indsats ’Trafiksikre skoleveje’, hvor Vej og Trafik samt Børn og Unge samarbejder systematisk med skolerne om at sikre skolevejene, at gøre mere ud af færdselsundervisningen og at involvere elever og forældre på kommunens skoler. Vejafspærringen gav effekt Før eventen med vejafspærringen var trafikken omkring skolerne tæt, og mange forældre kørte deres børn til skole i bil. Under vejafspærringen blev mønsteret brudt og efterfølgende er der færre biler omkring skolerne, og flere elever transporterer nu sig selv i skole ved enten at gå, cykle eller køre med bus.

”Forældrene syntes, at vejafspærringen var lige det spark, de skulle have for at ændre på vanerne”. LONE KROGSGAARD, VEJ OG TRAFIK I SKANDERBORG KOMMUNE.

Mere færdselsundervisning Udover vejafspærringen har alle færdselskontaktlærerne i kommunen været på kursus, hvor de har fået inspiration til færdselsundervisningen ved at få en grundig introduktion til undervisningsmateriale for både indskoling, mellemtrin og udskoling. Desuden har Vej og Trafik holdt en temadag med skolebestyrelser, skoleledere, færdselskontaktlærere og politikere for at få dem til

at bruge deres indflydelse på at få integreret færdselsundervisningen på skolerne i den daglige undervisning. – Vi vil gerne have, at skolerne er bevidste om, at eleverne cykler så meget som muligt på ekskursioner, og at cykelhjelme er en selvfølgelig del af udstyret på cykelturen, fortæller Lone Krogsgaard.

Konkurrencen er markedsført gennem skolerne med plakater, foldere, et trafikspil, klistermærker, tatoveringsmærker og ’Taglocks’. Det er refleksmærker til cykler med en såkaldt QR-kode, som gør det muligt at opspore ens cykel, hvis den bliver væk. – Vi har fået involveret mange af vores børn og unge, og gennem kampagnen fået sat fokus på, at flere børn bør være ’ualmindelige’ og transportere sig selv i skole, fortæller Lone Krogsgaard.

Hjælp til at udforme trafikpolitik En væsentlig del af den samlede indsats ’Trafiksikre skoleveje’ drejer sig om, at få alle skolerne til at udarbejde en trafikpolitik. Forvaltningerne støtter hver enkelt skole i processen med at få involveret skolebestyrelse, elevråd og skolens personale i at få udarbejdet en trafikpolitik. Alle skolerne arbejder med Rådet for Sikker Trafiks skabelon. – Vi tager skolerne én ad gangen, og støtter dem i at involvere alle parter på skolen i udarbejdelsen af skolens egen trafikpolitik, fortæller Lone Krogsgaard. Konkurrence på Facebook For at involvere kommunens børn og unge er de blevet inviteret til at deltage i konkurrencen med at uploade et billede på ’www.Deualmindelige.dk’, der også er koblet til Facebook. Her trækkes lod blandt fotos inden for temaet skoleveje, og meget gerne med fokus på de ’ualmindelige’ børn, der selv kan cykle! Konkurrencedeltagerne lægger deres egne billeder på siden, og de bedste billeder præmieres med en cykel, 5000 kroner eller cykellygter.

Facebooksiden ’De ualmindelige’ På www.facebook.com/deualmindelige kan du lige nu følge med i Skanderborg Kommunes konkurrence om de bedste billeder af børn og unges skolevej. Der sættes blandt andet spot på de ’ualmindelige børn’, der selv kan cykle i skole!

Småt og Godt Årsmøde om fremtidens trafikanter Hvorfor dør de unge i trafikken – og hvordan kan vi sikre, at flere overlever? Hvad kan gøres, hvad virker og hvordan forhindrer vi, at flere unge dør i voldsomme ulykker på vejene? De spørgsmål kan du få svar på, når Rådet for Sikker Trafik sammen med TrygFonden holder årsmøde d. 11. juni 2012, kl. 9.30-15.30 i DGI Byen i København. Læs mere på www.sikkertrafik.dk

Læs nyhedsbrevet på  sikkertrafik.dk/trafikpolitik Her kan du også læse meget mere om trafikpolitik på skoler. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at gøre børn og unge til bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner.

Sammen om sikker trafik Trafikpolitik på skoler  /  Maj 2012

Side 4


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.