Nyhedsbrev til skolebestyrelserne om sikker skoletrafik

Page 1

Trafikpolitik på skoler – nyhedsbrev til skolebestyrelserne om den fælles indsats

Marts 2012 April 2010

Kampagneværkstedet Kampagneværkstedet er et nyt undervisningsmateriale om færdsel til 7. – 10. klasse. Se materialet på www. dr.dk/kampagnevaerkstedet .

målgrupper og adfærd. Og de skal bruge denne viden til enten at lave en kampagnefilm eller skrive et læserbrev. Samtidig kan klassen være med i en national konkurrence, hvor de kan vinde en biograftur for hele klassen. Konkurrencen løber indtil 30. april 2012, hvor alle produktioner skal være indsendt på dr.dk/kampagnevaerkstedet.

Nyt undervisningsmateriale

Kampagneværkstedet – et digitalt undervisningsforløb Undervisning i færdsel i folkeskolen er obligatorisk. Alligevel kniber det på mange skoler med færdselsundervisning i de ældre klasser. Nu er der kommet et nyt gratis materiale til 7. - 10. klasserne, der skal gøre det mere attraktivt at undervise i færdsel – også i udskolingen. Kampagneværkstedet kombinerer færdselsundervisning med fagene dansk og medie/it. De ti farligste år i trafikken Kampagneværkstedet er et digitalt undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i det problem, at eleverne står overfor de ti farligste år i trafikken, når de forlader folkeskolen.

”Med Kampagneværkstedet gør vi det fleksibelt at give eleverne den færdselsundervisning, som de har så stor brug for i årene op til de forlader folkeskolen”. Karina petersen, underdirekTør i rådeT for Sikker Trafik.

Færdselsundervisning til de ældste elever Det er vigtigt, at skolen prioriterer færdselsundervisningen i udskolingen, og for at det ikke skal ske på bekostning af andre vigtige emner, har DR, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden nu udviklet det nye undervisningsmateriale, der er tænkt ind danskfaget. Kampagneværkstedet dækker Fælles Mål for dansk, færdsel, som obligatorisk emne, faghæfte 48 it og mediekompetencer i Folkeskolen. Lav jeres egen trafikkampagne I Kampagneværkstedet skal eleverne udvikle deres egen trafikkampagne. De skal indsamle viden om risiko og ulykker i trafikken,

Elevrådet laver trafikpolitik

side 02

Trafikpolitikken giver en rød tråd

side 03

Cyklistprøven fylder 70 år

side 04

Trafikpolitik på skoler  /  Marts 2012

Det hele er nemt og overskueligt, og der er klare trinmål og understøttende lærervejledning – og flere af de lærere, der har afprøvet forløbet, er begejstrede. ”Først og fremmest lever det op til de krav, vi stiller til de digitale midler. Vi lægger vægt på visualiseringen på grund af de mange tosprogede elever vi har, og jeg kan godt lide det visuelle i materialet”, siger Trine Petersen, skoleleder på Havnbjerg Skole i Sønderborg Kommune.

Tag chancen – bare ikke i trafikken Kampagneværkstedet er en del af den landsdækkende kampagne ”Tag chancen – bare ikke i trafikken” som DR, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag. Se mere om kampagnen på www.facebook.com/tagchancen.

Side 1


Samarbejde mellem skolebestyrelse og elevråd Skolebestyrelsen på Naur-Sir Skole har sat den overordnede ramme for den nye trafikpolitik, og har udpeget nogle målsætninger og områder, som politikken skal handle om. Det er områder som ’Til og fra skole’ og ’Ekskursioner’. Elevrådet er nu i gang med at fylde på med ideer til, hvordan det lader sig gøre. – Trafikpolitik er et emne, som er meningsfuldt for eleverne at arbejde med. Vi har et meget seriøst elevråd, der tager de opgaver de arbejder med meget alvorligt. Elevrådet får en fed oplevelse ud af at arbejde med en opgave som trafikpolitikken, fordi de kan se, at de gør en forskel, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Dagmar fra skolepatruljen og Christian fra elevrådet på Naur-Sir Skole Trafikpolitik

Elevrådet laver trafikpolitik Hvordan er det at være barn i trafikken? Det er udgangspunktet for Naur-Sir Skole, og derfor involverer de elevrådet så meget som muligt i udformningen af skolens trafikpolitik. Eleverne på Naur Sir skole undrede sig over, at flere forældre og andre voksne ikke respekterede reglerne ved fodgængerovergangen. Særligt fordi eleverne selv overholder reglerne. Denne undren blev det konkrete udgangspunkt for, at elevrådet nu arbejder med en længere proces for at få alle omkring skolen til at tage sikker trafik alvorligt gennem en trafikpolitik.

”Elevrådet er stærkt på vores skole, og vi oplever, at når de er med, er det meget nemmere at få forældrene og de øvrige elever i tale”. Marianne Fløe Hestbjerg, skoleleder på Naur-Sir Skole i Holstebro Kommune.

Trafikpolitik på skoler  /  Marts 2012

Opmærksomhed og præmier På en regnvåd morgen satte elevrådet i samarbejde med politiet fokus på trafikken omkring skolen. Bilister blev vinket ind til siden af politiet, og hvis bilisten blev ’godkendt’, dukkede elevrådet op med en pose rundstykker og et diplom med ordlyden ”Jeg har kørt perfekt, og derfor har jeg fået en præmie.” Elevrådet blev så grebet af eventen, at de også præmierede en bedstemor med barnevogn og en far på cykel med et mindre barn. På den måde blev interessen udvidet til også at omfatte cyklister og fodgængere. – Det var spændende at arbejde sammen med politiet til vores happening. Det var lidt sejt, og vi fik set den flotte motorcykel. Forældrene tog det meget seriøst, når politiet var med, men vi fik også mange smil og forældre, der sagde, at det var et godt initiativ, fortæller Christian Evers Nielsen, som går i 5. klasse og er næstformand i elevrådet.

Spørgeskema til forældrene Elevrådet har udformet et spørgeskema til forældrene, fordi de vil have forældrene til at give ideer til indholdet i den nye trafikpolitik. Et af spørgsmålene er ”Har du en idé til, hvordan det kan blive mere trafiksikkert, når børn skal i skole?” Desuden vil elevrådet bruge spørgeskemaet til at skabe opmærksomhed på trafikproblemerne blandt forældrene. Elevrådet planlægger også at lave spørgsmål til eleverne fra 3. – 7. klasse. – Det er vigtigt at passe på børnene i trafikken. Vores forældre skal hjælpe elevrådet til, at vi har en sikker skolevej – det gør de ved at komme med gode ideer og huske at stoppe ved fodgængerfeltet, fortæller Dagmar Thomsen fra 7. klasse. Dagmar er skolepatrulje og med i elevrådet.

Indholdet i en trafikpolitik Rådet for Sikker Trafik opfordrer skoler til at udforme en trafikpolitik, der beskriver, hvad skolen gør for at ruste børn og unge til at færdes sikkert i trafikken. Få ideer til, hvordan I kan arbejde med trafikpolitikken på www. sikkertrafik.dk/trafikpolitik.

Side 2


Skolepatruljen på Digeskolen Trafikpolitik

Trafikpolitikken giver en rød tråd Trafikpolitikken på Digeskolen lægger en linje for, hvordan skolen skaber sikker trafik og prioriterer færdselsundervisningen. For fire år siden gik ildsjæle blandt forældrene og skolens færdselskontaktlærer i gang med at udforme en trafikpolitik for Digeskolen i Tønder Kommune. Målet var, at trafikpolitikken skulle være nem at forstå og inspirerende at følge for både forældre og lærere.

”Vores trafikpolitik er meget konkret og helt nede på jorden. Alle kan forstå, hvad trafikpolitikken går ud på her hos os”. Keld Johansen, færdselskontaktlærer på Digeskolen i Tønder Kommune.

Ned på papir Trafikpolitikken på Digeskolen tog udgangspunkt i at beskrive skolens eksisterende indsats for sikker trafik. Det nye var at få indsatsen ned på papir, sådan at alle på skolen kunne få øje på, hvad skolens forventninger til færdselsundervisning og trafiksikkerhed er.

Trafikpolitik på skoler  /  Marts 2012

I arbejdet med at skrive skolens praksis ned på papir, blev der taget stilling til nogle ting, som skulle være gældende for hele skolen. Det blev fx besluttet, at alle elever og lærere skulle bære cykelhjelm, når klasser tager på cykelture. Før trafikpolitikken var det kun i klasser med lærere, der syntes om cykelhjelme, at eleverne brugte cykelhjelme. Nu har skolen en klar holdning – og har indkøbt et klassesæt af cykelhjelme – og derfor bruger alle elever uanset klassetrin cykelhjelme. Den røde tråd Med trafikpolitikken er det skolens ønske, at holdningen til trafikadfærd blandt lærere, forældre og elever er nogenlunde ensartet. Skolen vil gerne have, at der går en rød tråd gennem hele skoleforløbet, så eleverne, uanset hvilken lærer de har haft, får en god portion færdselsundervisning, tilegner sig gode trafikvaner og har en sikker skolevej. – I begyndelsen var der meget debat om holdningerne, men nu hvor trafikpolitikken er vedtaget, tager alle det for givet, og ingen stiller længere spørgsmålstegn ved vores politik, siger Keld Johansen.

Færdselsundervisning i årsplanerne I Digeskolens trafikpolitik er det bestemt, at færdselsundervisningen skal fremgå af årsplanerne. På mellemtrinnet er der to-tre færdselsdage, som er lagt ind i årsplanen. På disse dage er der fokus på cykeladfærd, og skolen får besøg af den lokale politibetjent. I indskolingen er der også faste undervisningsforløb, og her bliver nye forældre introduceret til skolens trafikpolitik. – Ved at lægge færdselsundervisningen ind i årsplanerne sikrer vi, at alle eleverne får undervisning i, hvordan de forholder sig fornuftigt i trafikken, fortæller Keld Johansen.

Sådan laver I en trafikpolitik Der er mange måder at komme i gang på. Det vigtigste er, at en person eller en gruppe tager initiativet. Det kan være fra kommunen, skolebestyrelsen, skolens ledelse, lærere, færdselskontaktlærerne, elevrådet eller forældre. Få ideer til arbejdet med trafikpolitik på www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik.

Side 3


Jubilæum

Cyklistprøven fylder 70 år Har du selv været til cyklistprøve – og har dine børn? Generationer af børn i Danmark har gennemført cyklistprøven gennem de sidste 70 år.

Færdselskursus Er skolens færdselskontaktlærer klædt på til sin opgave? Det årlige færdselskursus for færdselskontaktlærerne og politi bliver d. 20.- 21. september. Det koster 2430,- kroner og bliver afholdt på Best Western Nykøbing Strand. Kurset sætter fokus på undervisningen i skolen og samarbejdet mellem lærere og politi. Læs mere på www.sikkertrafik.dk/kursus.

På de fleste skoler er cyklistprøven en integreret del af færdselsundervisningen, og stort set alle skoler afholder cyklistprøve. Forud for cyklistprøven ligger timers øvelse af både praktiske færdigheder og kendskab til trafikreglerne. Med cyklistprøven sørger skolen for at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at børn lærer at blive sikre cyklister. Men børnene kan kun blive sikre cyklister, hvis forældrene hjælper dem med at øve sig.

Undervisning om unges trafikadfærd virker

”Cyklistprøven er et meget konkret eksempel på, at forældre og skole spiller en afgørende rolle for at gøre børnene til sikre trafikanter”. Janne Gundersen, proceskonsulent i Rådet for Sikker Trafik

For 70 år siden I 1942 blev færdselsundervisning og cyklistprøven indført i folkeskolen. Dengang blev cyklistprøven indført for at lære børn at cykle, fordi det var den eneste transportform, som mange børn havde. Dengang kørte eleverne op til 8 kilometer, hvor de i dag kun cykler 3 – 4 kilometer. Meget har ændret sig, men børn har stadig behov for at lære at cykle. Cyklistprøven er stadig aktuel Der er mere tryk på trafikken i dag, så det kræver mere øvelse og træning for at blive en sikker trafikant. Fra flere politikredse,

Småt og Godt

hvor politiet er med til cyklistprøverne, er erfaringen desuden, at børnene generelt er blevet dårligere til at cykle, så behovet for en cyklistprøve er stadig stort. Antallet af børn, der transporteres af far eller mor i bil til skole, er fordoblet de sidste ti år. Det kan skabe trængsel og uoverskuelige trafikforhold omkring skolen. – Børn lærer ikke at blive sikre trafikanter ved at sidde på bagsædet af en bil, de har brug for at cykle og øve sig sammen med forældrene, fortæller Janne Gundersen.

Cyklistprøven anno 2012 ”Sikker cyklist” er det nye gratis digitale undervisningsmateriale, der skal forberede eleverne på cyklistprøven. “Sikker cyklist” giver mulighed for at arbejde med trafik lige uden for jeres skole ved brug af Google Street View. Den nye cyklistprøve er klar fra 1. april 2012 på www.sikkertrafik.dk/cp.

Rådet for Sikker Trafik har netop undersøgt, hvad undervisning og forældrenes rolle betyder for unges trafikadfærd. Den gode nyhed er, at undervisning virker og forældre har stor betydning for, hvordan de unge handler i trafikken. Hvis de unge får undervisning i skolen, går de hjem og taler med forældrene om det. Det får forældrene til at interessere sig for de unges trafikvaner, og giver anledning til, at forældrene guider deres store børn til fornuftig adfærd i trafikken. Kilde: Positionsmåling 2011, Rådet for Sikker Trafik.

Trafik i børne-tv I uge 10 har DR fokus på børn i trafikken. Programmet Store Nørd samt Osman og Jeppe kommer til at handle om trafik, på en børnevenlig måde.

Læs nyhedsbrevet på  sikkertrafik.dk/trafikpolitik Her kan du også læse meget mere om trafikpolitik på skoler. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at gøre børn og unge til bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner.

Sammen om sikker trafik Trafikpolitik på skoler  /  Marts 2012

Side 4


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.