Nyhedsbrev om trafikpolitik på skoler til kommunerne

Page 1

Trafikpolitik på skoler – nyhedsbrev til kommunerne om den fælles indsats

November 2012 April 2010

POLITI, LOKALRÅD OG SKOLECHEF

Lokalrådet som løftestang for trafikpolitik ”På lokalrådsmødet satte politiet fokus på et trafikproblem, som vi i høj grad genkender. Og når vi samtidig ser, at så få skoler har en trafikpolitik, stod det klart, at vi selvfølgelig skal have rettet op på det”. PREBEN JENSEN, SKOLECHEF I ESBJERG KOMMUNE.

Trafikken omkring skolerne i Esbjerg Kommune bliver mere og mere kaotisk, fordi alt for mange børn køres i skole. Derfor rejste politiet problemet på Lokalrådets møde. Skolechefen gik derefter aktivt ind i, at få skolerne i gang med at udforme trafikpolitikker. Politikommissær Christian Østergård satte i september måned problemet med den stigende biltrafik ved skolerne på Lokalrådets dagsorden. Politiet holdt situationen op imod det faktum, at en stor del af de lokale skoler ikke har en trafikpolitik. Det betyder, at mange af skolerne ikke forholder sig systematisk til, hvad der kan gøres for at skabe en mere sikker trafiksituation omkring skolerne.

Skolechefen sætter skolerne i gang Et par uger efter at politiet havde plantet ideen på lokalrådet, sendte skolechefen Preben Jensen en mail til alle skoleinspektørerne med en kraftig opfordring om, at skolerne i løbet af dette skoleår udformer trafikpolitikker. Efterfølgende mindede Preben Jensen skolerne om tiltaget på et skoleledermøde. Så det blev helt klart for skolerne, at trafikpolitik på skolerne er højt prioriteret. Sammen med opfordringen fik skolerne også et link til materialer fra Rådets hjemmeside om trafikpolitik, hvor der er en køreplan for, hvordan skolerne kommer i gang med at lave en trafikpolitik for skolen, samt eksempler på andre skolers trafikpolitik. Involvering af skolebestyrelser og personale Opfordringen til skolerne går ud på, at skolebestyrelser og personalet skal involveres i at udforme trafikpolitikker, der forholder sig til forældre og personalets ansvar som rollemodeller, deres bidrag til de kaotiske trafiksituationer samt tanker om skolens

Nye regler for kørekort til lille knallert

side 02

Forvaltningen giver skolerne et venligt skub

side 03

Samarbejdsdag om sikker trafik

side 04

Trafikpolitik på skoler  /  November 2012

praksis og undervisning på området. Målet er, at alle skolerne har en trafikpolitik, når der samles op igen om et år. – Skolerne skal involvere skolebestyrelser, forældre og personale i udformningen af trafikpolitikken. For det er en væsentlig nøgle til at skabe sikker trafik omkring skolerne, og til at børnene lærer at færdes sikkert i trafikken, siger Preben Jensen.

Hjælp til at få trafik på Lokalrådets dagsorden? Rådet for Sikker Trafik deltager gerne på enten Lokal- eller Kredsrådsudvalg for at tale om trafik. Kontakt Morten Nielsen på telefon 39 16 39 79 eller Janne Gundersen på telefon 39 16 39 61.

Flere børn køres i skole I løbet af de sidste 30 år er andelen af børn, der køres i bil i skole, steget næsten 200 % på alle alderstrin. Bare inden for de sidste 10-15 år er antallet af børn, der cykler, faldet med næsten 30 %. Jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil til skole. Læs mere www.sst.dk

Side 1


UNGE I TRAFIKKEN

Nye regler for kørekort til lille knallert Fra januar 2013 kommer der nye regler for lille knallert. Fremover skal unge på 16 og 17 år have et rigtigt kørekort for at køre lille knallert. For at få kørekortet skal de både bestå en teoriprøve og en praktisk køreprøve. Knallertundervisningen er samtidig udvidet, og der er mere fokus på risikoforståelse end tidligere. Landets ungdomsskoler er ved at gøre sig klar til at håndtere opgaven. Fra 19. januar 2013 ændres kravene til at køre på lille knallert. Unge på 16 og 17, der vil køre lille knallert, skal gennemføre 30 timers undervisning på Ungdomsskolen, deltage i et skræddersyet førstehjælpskursus, og bestå både en praktisk og en teoretisk prøve. Den grundigere undervisning med mere fokus på risikoforståelse skal bidrage til, at færre unge kommer ud for en knallertulykke. I forhold til andre transportmidler er knallertkørsel årsag til flest dræbte og alvorligt kvæstede 16 -17-årige i trafikken.

”Kravene til knallert skærpes for at forebygge de mange knallertulykker, der sker blandt unge”. PERNILLE EHLERS, SPECIALKONSULENT I RÅDET FOR SIKKER TRAFIK.

Ungdomsskolerne gør sig klar Den nye knallertundervisning træder i kraft på Ungdomsskolerne samtidig med den nye kørekortbekendtgørelse d. 19. januar 2013. Samtlige af de 500 nuværende undervisere på knallertkurset har tilmeldt sig det obligatoriske efteruddannelseskursus, der er udbudt i forbindelse med de nye regler. Landets Ungdomsskoler er derfor klar til at håndtere ændringerne.

Dræbte og alvorligt tilskadekomne 0-24 årige – 2007-2011

Andet 600

Varebil

500

Krav om førstehjælpskursus Udover den obligatoriske undervisning på 30 lektioner, den teoretiske prøve og den praktiske prøve, skal de unge gennemføre kurset ’Færdselsrelateret førstehjælpskursus for unge knallertførere’. De unge skal have gennemført førstehjælpskurset, inden de går til praktisk køreprøve. Det er et særskilt kursus på 8 timer, og er ikke en del af knallertundervisningen på Ungdomsskolen. Her kan der være forskellige udbydere af kurset. Nogle steder udbyder Ungdomsskolen også førstehjælpskurser, men det er ikke alle steder. Sanktioner og straf Det kan få store konsekvenser, hvis man kører ulovligt på lille knallert. Man kan miste retten til at køre knallert, knallerten kan blive konfiskeret og man kan få store bøder. Personer under 18 år kan desuden få udskudt tidspunktet for, hvornår de må tage kørekort til bil.

Nye krav til knallertkørekort D. 19. januar 2013 træder en ny bekendtgørelse for knallertkørekørt i kraft. Læs mere om de nye krav www.sikkertrafik.dk/knallert

Personbil

400

MC

300

Stor Knallert

200

Lille Knallert Cykel

100 0

Ungdomsskolerne er gearet til at håndtere ændringerne, Når de unge efter nytår skal have knallertundervisning, bliver det efter de nye regler, hvor der er meget mere fokus på risikoforståelse, siger Pernille Ehlers.

Fodgænger 0

1

2

3

4

5

6

7

8

9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24

Fra 2007-2011 udgjorde knallertulykker en stor risiko for død eller alvorlig tilskadekomst i trafikken for unge i alderen 15-17 år.

Trafikpolitik på skoler  /  November 2012

Side 2


TRAFIKPOLITIK PÅ SKOLER

Forvaltningen giver skolerne et venligt skub I løbet af få måneder har Teknisk Forvaltning i Varde Kommune fået næsten alle skolerne i kommunen til at udarbejde trafikpolitikker. Telefonopkald, mails og inspirationsmateriale var skubbet, der fik skolerne i gang. For et halvt år siden var det kun syv af kommunens 24 folkeskoler, der havde en trafikpolitik. Derfor besluttede Teknisk Forvaltning i Varde Kommune at bruge lidt kræfter på, at få flere skoler i gang med at udforme trafikpolitikker. Før sommerferien gik Mille Graarup fra Teknisk Forvaltning i gang med at kontakte alle skolerne i kommunen.

”Jeg ringede til hver eneste skoleleder, hvor jeg spurgte til skolens trafikpolitik, og alle steder blev det positivt modtaget”. MILLE GRAARUP, INGENIØR I TEKNISK FORVALTNING I VARDE KOMMUNE.

Positiv reaktion fra skolerne Mille Graarup fik en snak om trafikpolitik med hver eneste skole, og alle steder blev det positivt modtaget. De fleste skoler ville gerne prioritere at få udformet en trafikpolitik, og begyndte med det samme at involvere lærerne, forældrene og skolebestyrelsen. På nogle skoler var man dog lidt i tvivl om, hvordan en trafikpolitik ser ud og hvilket indhold, der kan være i den. Derfor sendte forvaltningen efterfølgende en mail med link til Rådets inspirationsmateriale om trafikpolitik på skoler.

Trafikpolitik på kommunens hjemmeside Mille Graarup har løbende ringet til skolerne for at følge op, og når skolens trafikpolitik er klar, bliver de inviteret til at lægge deres trafikpolitik på kommunens fælles hjemmeside, så andre skoler nemt kan få inspiration.

– Jeg henviser skolelederne til Rådets inspirationsmateriale, og her kan jeg især lide at fortælle om Rådets to konkrete eksempler på trafikpolitik på skoler, siger Mille Graarup.

Lille indsats – stor effekt Indsatsen for at få skolerne i gang har ikke været omfattende. Mille Graarup har brugt cirka to arbejdsdage fordelt på fem måneder. Ud af kommunens 24 folkeskoler vil der inden året er gået, formentlig være 19 skoler, der har en trafikpolitik. Så forvaltningens forholdsvis lille indsats har fået otte skoler i gang med at udforme en trafikpolitik, og yderligere fire inden årets udgang.

– Vi oplever, at skolerne har glæde af at se på de andre skoler og få inspiration til, hvad en trafikpolitik kan indeholde. Derfor lægger vi skolernes trafikpolitik på Varde Kommunes hjemmeside, siger Mille Graarup

Hjælp til trafikpolitik på skolerne Rådet for Sikker Trafik har inspirationsmateriale om trafikpolitik. Her er der hjælp til at komme i gang, og eksempler fra andre skoler. Læs mere www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik

En trafikpolitik forholder sig fx til brug af cykelhjelme. Trafikpolitik på skoler  /  November 2012

Side 3


GRATIS ARRANGEMENT

Samarbejdsdag om sikker trafik Rådet for Sikker Trafik inviterer til samarbejdsdag for alle, der til daglig arbejder med sikker trafik. Dagen handler om, hvordan fremtidens arbejde med trafik skal være, og der holdes arrangementer i både Vest- og Østdanmark. Rådet ønsker at samarbejde endnu mere med kommunerne om kampagner og undervisning. Det sker samtidig med, at Vejdirektorat har trukket sig fra det formelle samarbejde om kampagner i de nu nedlagte regionale færdselssikkerhedsudvalg. Formålet med samarbejdsdagen er at dele faglig viden og at få en tættere koordination mellem kommunernes forvaltninger på tværs af kommunegrænser. Desuden vil Rådet gerne give inspiration til, at forvaltningerne på tværs deltager aktivt på kampagne- og undervisningsområdet. Rådet inviterer derfor både kontaktpersoner i teknik- og skoleforvaltningerne. Derudover er Rådets repræsentanter i politiet inviteret.

På dagen er der oplæg, mulighed for netværk med kolleger fra andre kommuner, og der bliver forskellige workshops. Emnerne er: 1. 2. 3. 4. 5.

Ungeudfordringen Uopmærksomhed Fart Sprit Skolesamarbejdet

Samarbejdsdagen er en oplagt anledning til at få opdateret faglig viden, bringe ideer videre, erfaringsudveksle og få inspiration til det lokale trafiksikkerhedsarbejde.

Tilmeld dig samarbejdsdagen Samarbejdsdagen afholdes både øst og vest for Storebælt, begge dage kl. 10.00 – 15.00. • 17. januar vest for Storebælt • 24. januar øst for Storebælt Tilmeld dig arrangementet ved at ringe til Kirsten Lage på telefon 39 16 39 63. Vil du vide mere om samarbejdsdagen? Ring til Janne Gundersen på telefon 39 16 30 61.

OBS! Nyt nyhedsbrev Dette nyhedsbrev er det sidste af sin slags. Fra det nye år skifter nyhedsbrevet udseende, og vil fremover fortælle om, hvad der rører sig på kommuneområdet. Nyhedsbrevet kommer som det plejer direkte i din indbakke – og er stadig nemt at dele med andre.

Læs nyhedsbrevet på  sikkertrafik.dk/trafikpolitik Her kan du også læse meget mere om trafikpolitik på skoler. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at gøre børn og unge til bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner.

Sammen om sikker trafik Trafikpolitik på skoler  /  November 2012

Side 4


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.