Takket være Rådet for Sikker Trafiks samarbejde med TrygFonden er det muligt at forære hjelmene gratis.
Hvem har gode erfaringer? Når vi har modtaget jeres svar på Kommunernes Skoletrafiktest, fortæller vi om kommunernes erfaring med at understøtte skolernes arbejde med at skabe sikker skoletrafik. Dermed bliver det synligt, hvilke kommuner der har gode erfaringer, som kan inspirere andre.
Sikker Skoletrafik handler både om asfalt og adfærd Vi arbejder med trafikpolitik som det primære redskab til at skabe sikker skoletrafik. Vi ved, at en skoles trafikpolitik er med til at sikre, at kommunens børn og unge får gode trafikvaner. Og gode trafikvaner er nødvendige for, at de unge overlever i trafikken. Når de unge forlader 9. klasse, står de nemlig over for de 10 farligste år i trafikken.
Testen besvares elektronisk af en trafiksikkerhedsmedarbejder fra Teknik- og Miljøforvaltningen i hver kommune, men der vil være spørgsmål, hvor blandt andre folk fra skoleområdet kan hjælpe med at svare.
Tom Behnke formand for Rådet for Sikker Trafik
Test din kommune Sikker skoletrafik – hvad gør I? – Deltag i Kommunernes Skoletrafiktest, og få inspiration til, hvordan I sætter gode trafikvaner på dagsordenen
Der er et ungt menneske involveret i hver tredje trafikulykke. De unge står over for de 10 farligste år i trafikken, når de forlader 9. klasse.
90 % af alle ulykker skyldes menneskelige fejl.
På www.sikkertrafik.dk/trafikpolitik finder du værktøjer og anden inspiration til, hvordan I som kommune understøtter skolernes arbejde med trafikpolitik. Det handler både om: Hvordan I sikrer en rolig afvikling af morgentrafikken Hvordan I tilrettelægger færdselsundervisningen gennem hele skoleforløbet Hvordan I arbejder med de voksne som gode rollemodeller Hvordan I tilrettelægger samarbejdet mellem skoler, forældre, kommune og politi.
K
NES R T OMMUNE
KTE I F A R T SKOLE 2011
Vi håber, at I vil være med, og at de forskellige parter i kommunen vil bidrage til at besvare Kommunernes Skoletrafiktest.
På gensyn på de sikre skoleveje. Med venlig hilsen
T +45 39163939
· Kommunal trafiksikkerhed for børn og unge · Trafikpolitik på skoler · Opbakning til skolernes færdselsundervisning · Netværk om trafiksikkerhed · Fristilen
2100 København Ø
Gratis minihjelme Som tak for arbejdet med at besvare Kommunernes Skoletrafiktest modtager kommunerne minihjelme til alle skolerne i kommunen. Hjelmen kan bruges i færdselsundervisningen og ved forældrearrangementer. Med en minihjelm på kan et æg overleve et fald fra ca. en meters højde. Det kan være et tankevækkende og illustrativt eksempel både i den obligatoriske færdselsundervisning og ved forældremøder. Se, hvordan minihjelmen kan bruges på www.sikkertrafik.dk/minihjelm.
Rådet for Sikker Trafik
Hvad gør I? Så hvad gør I, når det handler om at skabe sikker skoletrafik, og hvad gør andre kommuner? Kommunernes Skoletrafiktest er inddelt i fem emner:
Hver kvæstet i trafikken koster i gennemsnit kommunen en kvart million kroner om året.
www.sikkertrafik.dk
Vi ved, at mange kommuner gør rigtig meget for at skabe sikker skoletrafik. Vi har i det forløbne år været i kontakt med en del kommuner, der er kommet godt i gang, så husk at udfylde fristilen i spørgsmål 16 – der er mange point at hente.
Vi anbefaler, at kommunerne arbejder med sikker skoletrafik på tværs af skole- og trafikområdet. Sikker skoletrafik handler nemlig både om asfalt og adfærd. Og ved at samarbejde med både politi, færdselskontaktlærere, skolebestyrelser og skoleledere sikres det bedste resultat.
Fakta
Danmark
Kommunernes Skoletrafiktest 93 ud af 98 kommuner deltog sidste år i testen og fik inspiration til arbejdet med at skabe sikker skoletrafik. Vi håber, at I igen i år vil afsætte tid til at svare på testen, så I kan få en måling på, hvordan det går med jeres indsats for sikker skoletrafik.
Lersø Parkallé 111
Kommunernes Skoletrafiktest
Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden har indgået et ambitiøst samarbejde. Målet er at gøre børn og unge til bedre og mere sikre trafikanter ved hjælp af undervisning, træning, information og kampagner.
Anders Rosbo direktør for Rådet for Sikker Trafik Sammen om sikker trafik
S
Kommunal trafiksikkerhed f0r børn og unge I den kommunale trafiksikkerhedsplan sætter kommunalpolitikerne rammen for kommunens arbejde med trafiksikkerhed. Opgaven med at skabe sikker skoletrafik for børn og unge hører både under trafikområdet og skoleområdet. Derfor skal kommunerne sikre, at der er et godt samarbejde mellem forvaltningerne. Når vi i det følgende spørger til kommunen, dækker det netop over de to centrale for valtningers arbejde.
1. Har kommunalpolitikerne vedtaget en trafiksikkerhedsplan for kommunen? Nej, ikke endnu. Vi er i proces omkring det. Ja, vi har vedtaget en plan.
2. Samarbejder forvaltningerne på henholdsvis trafik- og skoleområdet om færdselsindsatser henvendt til skolerne – fx fælles kampagner eller fælles planlægning af initiativer over for skolebørn? Nej, ikke endnu. Ja, men det er meget ad hoc og ikke så formaliseret. Ja, vi har et godt og formaliseret samarbejde, hvor vi sammen lægger strategien for, hvordan vi kan understøtte skolernes trafiksikkerhedsarbejde.
3. Gør kommunen fra central side noget aktivt for at opfordre forældre til ikke at køre deres børn til skole i bil, men i stedet lade dem cykle eller gå? Nej, ikke endnu. Vi har gjort det, men ikke fast hvert år. Ja, vi lancerer hvert år kampagner for at gå eller cykle til skole.
4. Deltager kommunen i skolestartskampagnen? Nej, ikke endnu. Vi har gjort det, men ikke fast hvert år. Ja, vi deltager hvert år i skolestarts kampagnen.
Trafikpolitik på skoler I Rådet for Sikker Trafik arbejder vi med trafikpolitik som det primære redskab til sikker skoletrafik for børn og unge. En trafikpolitik sætter både fokus på: · Trafik i undervisningen · Dialog med forældre om trafikken omkring skolen · Trafikvaner hos børn og voksne. Hvert år udarbejder kommunalbestyrelse og skoler en kvalitetsrapport, som skal sikre dokumentation og sam arbejde mellem politikere, forvaltninger og skoler. Kommunernes Landsforening anbefaler, at skolebestyrelsens principper – fx trafikpolitikken – placeres i kvalitetsrapporten. Det skaber synlighed på sikker skoletrafik hele vejen rundt, og derfor bakker Rådet for Sikker Trafik op om denne anbefaling.
5. Har kommunen det som et indsatsområde – evt. i jeres trafiksikkerhedsplan – at skolerne i kommunen skal have en trafikpolitik? Nej, ikke endnu. Vi har talt om det og er i proces med at få det indskrevet som et indsatsområde. Ja, vi har det som indsatsområde.
6. Hvor stor en procentdel af kommunens skoler har en trafikpolitik? 0-19 %. 20-39 %. 40-59 %. 60-79 %. 80-100 %. *)Vi spurgte sidste år alle skolerne, om de havde en trafikpolitik. Siden da har vi opdateret vores tal, hver gang vi har hørt om en skole, der har fået trafikpolitik. I behøver derfor ikke selv spørge skolerne – vi har tallene for jeres kommune. I kan se vores tal på www.sikkertrafik.dk/kort. Har I ændringer, skal I skrive til jg@sikkertrafik.dk.
7. Skal skolerne vedhæfte deres principper – eksempelvis trafikpolitikken – når de sender kvalitetsrapporten til kommunen? Nej, det har vi endnu ingen principper for. Vi opfordrer skolerne til at vedhæfte deres principper. Ja, vi har et officielt princip om, at skolerne SKAL vedhæfte deres principper.
opbakning til skolernes Færdsels undervisning Skolernes færdselsundervisning er vigtig i forhold til at give børn og unge gode færdselsvaner. Mange skoler er rigtig gode til at undervise i færdsel i de små klasser, men de har svært ved at fastholde fokus på trafiksikker adfærd gennem hele skoleforløbet. Derfor anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at kommunerne hjælper skolerne med at holde fast i den gode færdselsundervisning gennem hele skoleforløbet. En anbefaling er fx, at kommunerne i samarbejde med skolerne fastsætter nogle fælles kommunale principper, for hvornår og hvordan færdselsundervisningen skal forløbe. På den måde er kommunen med til at sikre, at de unge er rustede til de ti farligste år i trafikken, når de forlader 9. klasse. Det handler fx om, at de kan sige fra over for at køre med en kammerat, som har drukket, og at de bruger hjelm og sele.
8. Har kommunen vedtaget principper for, hvornår og hvordan færdselsundervisningen skal forløbe på kommunens skoler? Nej, det er op til skolerne selv at arrangere. Vi har en række forslag, som vi opfordrer skolerne til at undervise ud fra. Ja, vi har vedtaget principper for, hvornår og hvordan færdselsundervisningen skal forløbe.
9. Har kommunen et princip om, at skolerne skal afholde cyklistprøve for eleverne? Nej, det er op til skolerne selv at bestemme. Vi opfordrer skolerne til at afholde cyklistprøver. Ja, vi har vedtaget et princip om, at alle skolerne SKAL afholde cyklistprøver.
10. Har kommunen et princip om, at skolerne skal undervise i færdselslære i både indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen? Nej, det er op til skolerne selv at tilrettelægge og bestemme. Vi opfordrer skolerne til at undervise i færdselslære på alle klassetrin – også i udskolingen. Ja, vi har vedtaget et princip om, at alle skolerne SKAL undervise i færdselslære på alle klassetrin – også i udskolingen.
11. Er kommunen med til at arrangere temadage eller trafiksikkerhedsinitiativer for skolerne? Nej, ikke endnu. Vi har gjort det enkelte gange. Ja, vi arrangerer hvert år arrangementer på tværs af skolerne.
Netværk om trafiksikkerhed Samarbejde er vigtigt for at skabe sikker skoletrafik for børn og unge – og der er mange parter, der spiller en vigtig rolle. Først og fremmest forældrene, men der er også færdselskontaktlæreren, skolelederen og skolebestyrelsen. Der er skoleforvaltningen, den tekniske forvaltning og selvfølgelig politiet. Med så mange forskellige parter kan der opstå tvivl om, hvem der gør hvad. Derfor anbefaler Rådet for Sikker Trafik, at kommunen etablerer et netværk med færdselskontaktlærerne og politiet, hvor sikker skoletrafik diskuteres. Det er også oplagt at bruge de allerede eksisterende netværk som fx Det Fælles Rådgivende Organ, hvor kommunalbestyrelsen to gange årligt skal mødes med skolebestyrelserne. Et andet eksisterende netværk er Lokalrådet. Der findes et lokalråd i alle 98 kommuner, og her sidder politi og kommune sammen med forebyggelse som omdrejningspunkt.
12. Holder kommunen nogen form for netværksmøder med jeres skolers færdsels kontaktlærere og det lokale politi om trafiksikkerhed mindst én gang årligt? Nej, ikke endnu. Vi er i gang med at få et netværk op at stå. Ja, vi har et etableret netværk, hvor vi holder møder mindst en gang årligt.
13. Har kommunen en aftale med politiet om, at de deltager i skolernes trafiksikkerhedsindsatser? Nej, ikke endnu – det er op til skolerne selv at arrangere. Vi er i kontakt med politiet, men har ingen systematik om, at de deltager i færdselsundervisningen på alle skolerne. Ja, vi samarbejder med politiet og er med til at sikre, at alle skolerne får tilbud om politiets deltagelse i færdselsundervisningen.
14. Diskuterer kommunen sikker skoletrafik i Det Fælles Rådgivende Organ / på dialogmøderne, hvor kommunalbestyrelsen mødes med skolebestyrelserne? Nej, ikke endnu. Ja, det har vi gjort, men det er ikke et fast punkt. Ja, det er et fast punkt på dagsordenen, når vi holder møder i Det Fælles Rådgivende Organ.
15. Diskuterer kommunen sikker skoletrafik i Lokalrådet, hvor den daglige leder af lokalpolitiet sidder for bordenden? Nej, det har vi endnu ikke gjort. Ja, vi har talt om, at det var et godt forum for diskussion af sikker skoletrafik. Ja, vi er i gang med at fastsætte nogle mål for, hvad vi vil opnå på området sikker skoletrafik.
Fristil Vi ved, at der i mange kommuner gøres rigtig meget for at skabe sikker skoletrafik. Fristilen er en mulighed for at give en kort beskrivelse af de initiativer og aktiviteter, I har gennemført det seneste år.
16. Beskriv, hvilke særlige initiativer kommunen har gennemført det seneste år for at gøre eleverne på skolerne trafiksikre.