Trafikliv 2009_2010 by Rådet for Sikker Trafik

trafikliv Afsløring Dine venner er slet ikke så vilde. Klapjagt Rullefelter fanger bøllerne. Jorden rundt Ung mand lever på en cykel. Fartglad Snescooter på glatis. Hovsa Ronaldo smadrer Ferrari.

Nikolaj kørte galt i en brandert og blev lam Traﬁkliv rekonstruerer den tragiske ulykke

Foto: Martin Bubandt

2009/2010

2 TRAFIKLIV

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

...

INDHOLD ADFÆRD

FART

Du misforstår dine venner i traﬁkken

De ﬂeste drenge kører for hurtigt

RULLEFELTER Det er trist at blive snuppet CYKELMODE

VÅGN OP

NOMADE

VEJVREDE

Engang var hjelmen lavet af træ

Musik og mobiler stjæler opmærksomheden

Nicolai har cyklet 50.000 kilometer

Foto: Thomas Borberg

Den dumme hjerne tager over

Farligere end du tror

SNESCOOTER Unge giver gas i Grønland NARKO

MARKEN KENDISSER

Øjnene afslører misbrugere

Den nat Nikolaj blev lam

Det sker også for Ronaldo 22

Trafikliv 09/10 Ansvarshavende redaktør Flemming Christiansen Redaktør Kenneth Lund Layout Kaspar Busch Foto Martin Bubandt Tegning Philip Ytournel Trafikliv er en særproduktion i samarbejde mellem Rådet for Større Færdselssikkerhed, TrygFonden og Dagbladet Politiken. TrygFonden arbejder nonkommercielt for at skabe en mere tryg hverdag for alle i Danmark. Fondens aktiviteter skal udfylde huller i trygheden, hvor samfundets indsats ikke er nok. Læs mere på www.trygfonden.dk. Rådet for Større Færdselssikkerhed arbejder for at minimere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Læs mere på www.sikkertrafik.dk. Dagbladet Politiken skriver om trafikdrab i Danmark. Besøg netavisen www.politiken.dk.

Trafikken er den største dræber blandt unge. Men den er også rammen om de største oplevelser. Vi skal bare lære at leve med den. rafikliv begynder i år med en god og en dårlig nyhed. Den gode er, at antallet af danskere, der kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken, omsider er begyndt at falde. I første halvdel af 2008 mistede 190 danskere livet i trafikken – altså mere end én person om dagen. I samme periode i år havde manden med leen kun haft fat i 164 danskere, viser den foreløbige opgørelse. Vi har ’reddet’ 26 liv. Fortsætter de gode takter, kan Danmark KENNETH nytårsaften tage afsked LUND med det fredeligste trafikår siden 2006, hvor rekordfå danskere – 306 personer – blev dræbt i trafikken.

DEN DÅRLIGE NYHED er, at unge trafikanter stadig fylder alt for meget i ulykkesstatistikken. Sidste år kom hele 1.998 danskere mellem 15 og 24 år til skade på de danske veje, og 83 personer i aldersgruppen blev dræbt i en trafikulykke. Kigger vi ud i verden, er billedet det samme. 2,6 millioner unge mennesker mister hvert år livet i trafikulykker rundt

omkring i verden, viser nye tal fra Verdenssundhedsorganisation WHO. Det svarer til, at hvert tiende dødsfald blandt alle verdens børn og unge sker i en trafikulykke, og dermed er trafikken den største fare for unge mennesker i denne verden. Farligere end krig, vold, drukneulykker, svineinfluenza, fugleinfluenza, asteroidenedslag, tsunamier, sars, terror, aids, tuberkulose, pest og kolera. EN STOR DEL af trafikulykkerne skyldes manglende sele, for høj fart og alkohol i blodet. Alle tre ting var opfyldt, da 18-årige Nikolaj Rasmussen en sen aften for to år siden var på vej i byen i Midtjylland. Nikolaj havde forinden drukket en hel del fadøl og nogle vodkasjusser, da han pludselig mistede kontrollen over sin BMW. Bilen væltede i grøften, og Nikolaj blev slynget ud af fordøren og landede 72 meter derfra i en mørk, mudret mark. Denne nat var Nikolaj, som unge mænd er flest – ubekymret over faren i trafikken. Spørger man teenagedrenge, hvad der går dem allermest på i hverdagen, peger de fleste på usikkerheden omkring job og uddannelse og frygten for at blive overfaldet eller ende i slagsmål (se grafikken nederst på siden). En del tumler med frygten for at blive presset til at tage narkotika eller er bekymret over forholdet til forældrene eller kæresten. Kun de allerfærreste bekymrer sig om faren i trafikken.

Spørger man teenagedrenge, hvad der går dem allermest på i hverdagen, peger de ﬂeste på usikkerheden omkring job og uddannelse

Traﬁkliv fortæller i år den barske historie om ulykkesnatten, da Nikolaj kørte galt, og om de mørke tanker, der plagede ham, da det gik op for ham, at han aldrig kommer til at gå igen.

TRAFIKLIV ER avisen til alle jer, der snart er på vej ud af grundskolen, og som endnu har de største traﬁkoplevelser til gode. Det er jer, vi gerne vil fortælle om alle de farer, I udsætter jer selv for, når I færdes i traﬁkken, og om alle de fordele, I får, hvis I gør det med omtanke. I vil snart kunne gøre som Nicolai Bangsgaard. En ung mand, der i øjeblikket cykler jorden rundt og på midtersiderne fortæller om sit livs eventyr over telefonen fra Ghana. Eller I vil på egen krop kunne opleve, hvad de to unge fyre fra Grønland mener, når de på side 15 fortæller om glæden ved at sidde på en snescooter i topfart. Medmindre selvfølgelig, at manden med leen har andre planer. Redaktionen Oktober 2009

Unge mænd bekymrer sig ikke om knallertfaren Faren ved at køre på knallert bekymrer ikke teenagedrenge. De er langt mere optaget af, hvordan de skal klare uddannelsen og få et arbejde. Frygten for at blive udsat for vold eller presset til at tage stoffer giver også anledning til bekymringer.

KNALLERTKØRSEL

GRUPPEPRES

VO L D / OV E R FA L D / S L AG S M Å L

Mere bekymret

Mindre bekymret KÆRESTEPROBLEMER

STOFFER

UENIGHED MED FORÆLDRE

Kilde: TNS Gallup på vegne af Rådet for Større Færdselssikkerhed.

UDDANNELSE OG ARBEJDE

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009

TRAFIKLIV 3

...

Tegning: Philip Ytournel

Vennerne er vilde i traﬁkken... eller er de? Dine klassekammerater er slet ikke så modige og vilde i traﬁkken, som du tror, de er. Men misforståelser tvinger mange til at tage dumme chancer, viser ny undersøgelse.

ges måde at tænke på i traﬁkken. »Det er tydeligt, at mange unge løber en risiko i traﬁkken, fordi de tror, at deres omgangskreds forventer det af dem. Men det er en misforståelse. Vennerne er slet ikke så vilde med at tage chancer«, fortæller Lone Hald, der er specialkonsulent i Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Idiot eller totalt sej? KENNETH LUND

Tag klassetesten på W W W .traﬁktjekket.dk

Mandag morgen møder en klassekammerat i skole med mange hudafskrabninger. Han humper på den ene fod og fortæller grinende, at han var så fuld, at han ikke aner, hvordan han er kommet hjem.

Hvad mener du om hans adfærd? Han er en stor idiot, at han nærmest praler med det. Det er ikke til at fatte, hvorfor han fortæller det. Det er dybt pinligt. Han er totalt sej. Han har altid været lidt modigere end andre i klassen.

Det tænker jeg

Det tror jeg, de andre i klassen tænker

elever

Kilde: Rådet fra Større Færdselsikkerhed . CN . 9429

et er fredag aften, klassefesten er slut, og I vil videre på diskotek. En af dine klassekammeraters storebror tilbyder at køre jer og råber ud gennem bilruden, at I skal hoppe ind på bagsædet. Du har egentlig ikke lyst. Fyren har en dåseøl i hånden, og du ved, at han plejer at køre vildt og hurtigt. Hvad gør du nu – stiger du ind i bilen og lader som ingenting? Eller vælger du den fornuftige løsning: siger pænt nej tak og overtaler dine venner til at gå? Er du som de ﬂeste andre 15-16-årige, løber du risikoen og stiger ind i bilen. Ikke fordi du har lyst, men fordi du tror, at dine venner synes, at det er helt i orden at køre med en chauffør, som har fået en øl eller to for meget. Og fordi du vil nødig stå udenfor som en pylret forsigtigper. Det sjove – og lidt sørgelige – er bare, at hver eneste af dine venner, der skal med på diskotek, sandsynligvis tænker præcis det samme som dig. Og derfor stiger I alle sammen ind i bilen, selv om ingen af jer egentlig har lyst. Det viser en ny undersøgelse af de un-

Undersøgelsen bygger på de foreløbige resultater af Trafiktjekket, der er en test af unges holdninger til risici og adfærd i trafikken. I testen, der findes på www.trafiktjekket.dk, skal alle elever i en klasse først hver især oplyse deres helt personlige holdning til en række episoder, der kunne ske i virkeligheden. Herefter skal eleverne gætte, hvad deres klassekammerater svarer på de samme spørgsmål. Et eksempel ses i boksen til højre. Her synes langt de fleste i klassen, at klassekammeraten, der blærer sig med at have slået foden i en brandert, er en stor idiot. Kun to elever i klassen synes, at fyren er »totalt sej«. Ikke desto mindre tror eleverne, at langt flere af deres klassekammerater synes, at den humpende fyr er totalt sej og modig. Dine klassekammerater er med andre ord slet ikke så vilde og pjattede med vovehalse, som du går og tror, de er. Rådet for Større Færdselssikkerhed håber, at Trafiktjekket kan starte en debat om at tage chancer i trafikken.

Trafiktjekket

4 TRAFIKLIV ...

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

Man vil jo ikke være en Gør som de andre Kirstine Møller Jensen, 15 år »Det betyder meget for mig, hvad andre tænker om mig. Man har jo ikke lyst til at virke kedelig, og derfor tror jeg, at man tit bare gør det samme som de andre for ikke at virke anderledes«. »Jeg har selv prøvet at gå med til nogle ting, jeg egentlig ikke havde lyst til. For eksempel var der engang, hvor vi kørte tre på én cykel. Jeg havde på fornemmelsen, at det ville gå galt, men jeg havde ikke lyst til at sige, at vi skulle trække, for jeg kunne mærke, at det havde de andre ikke lyst til. Og det endte så også med, at vi styrtede ned ad en bakke«. »Men man vil jo ikke være en lyseslukker. Og man har måske heller ikke lyst til at skille sig for meget ud og gå imod alt det, de andre vil, for så er man den kedelige og hende, der ikke gider noget«.

Vennerne styrer vores liv Jakob Borup Poulsen, 16 år »I starten kørte jeg hundrede procent lovligt på knallert, men det opgav jeg rimelig hurtigt. Når man er vant til at se knallerterne blæse forbi, er det jo lidt pinligt, hvis man selv kommer kørende med 30 kilometer i timen. Så griner de jo lidt af en. Nu har jeg pillet ved knallerten, så den kører dobbelt så stærkt. Så kan jeg hamle op med vennerne. Hvis alle kørte 30, ville jeg nok også gøre det. Men jeg tror desværre ikke, at det bliver en realitet. Det kan man godt kalde en slags gruppepres, for i starten spurgte mine venner hele tiden, hvornår den skulle køre lidt stærkere. Lige i vores alder, der er det nok vennerne, der styrer ens liv, og dem, der påvirker«.

Vil ikke skille sig ud Ann Soﬁe Skytte Grønnemose, 15 år »Jeg vil bare gerne være ligesom alle de andre og ikke skille mig ud. Der er nogen, der ikke har noget imod at skille sig ud, fordi de har masser af selvtillid, men det har jeg ikke. Hvis alle kørte med cykelhjelm, så ville jeg nok også selv gøre det. For så ville man jo være unormal, hvis man ikke gjorde det. Jeg har bare ikke lyst til at være den eneste, der gør det. Nogle gange, hvis jeg er ved at falde eller kører lidt stærkt, kan jeg godt tænke, at det ville være smart, hvis man havde en hjelm på. Specielt om vinteren, når det er glat i svingene. Når jeg selv ser nogen, der kører med hjelm, så synes jeg bare, det er sejt, og at de har et godt hoved«.

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009

TRAFIKLIV 5

...

lyseslukker

Gruppepres og frygten for at virke kedelig får mange unge til at køre råddent på knallert, blæse på færdselsreglerne og tage chancer i traﬁkken. Men hvorfor er det så svært at sige fra og gøre det fornuftige? Traﬁkliv søgte svaret i en 9. klasse på Mosedeskolen i Greve syd for København. SARA MARIA GLANOWSKI (TEKST) OG MARTIN BUBANDT (FOTO)

Siger fra over for vennerne Malte Ole Møller Andersen, 15 år »Det handler om, hvem man omgås. Over for mine klassekammerater er det nemt at sige fra, for de kender mig, så der er jeg ikke en tøs, hvis jeg siger fra«. »Men over for nogen, der ikke kender mig, er det sværere. Hvis det er nogen, man ikke kender, så får de et førstehåndsindtryk af, at man er sej, hvis man nu gør et eller andet vildt. Nogle gange, hvis drengene løber over vejen, så løber jeg med, selv om der kommer biler, for jeg gider ikke stå der alene tilbage og se pivet ud«.

Anderledes på den kiksede måde Mariette Buchwald, 15 år »Jeg ved godt, at det er fornuftigt at køre med cykelhjelm, og at den kan redde ens hjerneskal, men i sidste ende handler det om, hvad de andre tænker om mig. De vil nok tænke, at jeg ser dum ud. Der er jo ikke særlig mange, der kører med cykelhjelm, og så vil jeg være helt anderledes«. »Jeg kan godt lide at være anderledes med gode ting, for eksempel hvis jeg har et eller andet super fedt tøj, nogle vilde sko eller en bluse, hvor der står ’I love NY’. Der var også en periode, hvor jeg gik med hue som den eneste. Der så jeg speciel ud på den fede måde, men med en cykelhjelm, der er man bare anderledes på den kiksede måde«.

Hvorfor skal alle være ens? Patryk Czarnecki, 15 år »For nogen betyder det rigtig meget at være med i en gruppe, så de altid har nogen at støtte sig op ad«. »Jeg har aldrig rigtig haft brug for det. Jeg drikker mig aldrig stangstiv til en fest og gør latterlige ting i en brandert«. »Jeg har da hørt, at jeg er kedelig og nederen eller en tøs, men jeg er ligeglad. Det rører mig sådan set ikke, for hvem er det lige, der er nederen, hvis de ikke kan huske, hvor de selv bor, eller sætter andres liv på spil, fordi de sætter sig ind i en bil, når de har drukket?«. »Det er, som om det kun handler om at være et festdyr, der drikker sig stiv og ter sig åndssvagt, ellers er man kedelig. Men hvad så hvis man er kedelig? Hvorfor skal alle være ens?«.

6 TRAFIKLIV

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

...

Scooterdrenge blæser på færdselsloven Langt de ﬂeste teenagedrenge tuner knallerten, og over halvdelen kører på knallert, før de må. Det samme gjorde Morten Frederichsen i fjor, og det var tæt på at koste ham et ben. KENNETH LUND

eks øl og det meste af en flaske vodka havde 15-årige Morten Frederichsen nået at kvæle, da han efter hyggedruk med vennerne 1. maj sidste år gav gas på sin bedste vens sort-gule scooter. Morten, der gik i 9. klasse, havde intet knallertbevis. Hans bedste ven, Nicolai, sad bag på, selv om det er ulovligt. De kørte lidt for hurtigt, og ingen af dem bar den lovpligtige hjelm. Denne aften kort før midnat gjorde Morten blot, som flertallet af drenge på hans alder gør: blæser på færdselsreglerne. Over halvdelen af alle drenge på 14-15 år har mindst én gang kørt på knallert, selv om de ifølge loven skal vente, til de fylder 16 og kan tage et knallertbevis. Og hele 14 procent af de lidt for unge scooterdrenge farer ulovligt rundt i trafikken flere gange om ugen. Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup har lavet for Rådet for Større Færdselssikkerhed. Ursula Friis er projektleder i Rådet for Større Færdselssikkerhed. Hun er rystet over tallene: »Det er både chokerende og meget bekymrende. Det er ikke bare ulovligt, det er også hamrende farligt at køre på knallert som 14-15-årig. Drenge i den alder kender

ikke færdselsreglerne, de er slet ikke modne nok, og de er markant dårligere til at forudsige farerne i traﬁkken end de 16-årige, der har taget knallertbevis«, siger Ursula Friis. Undersøgelsen viser også, at de lidt ældre teenagedrenge, der har taget et knallertbevis, blæser på fartgrænsen. Den siger, at man højst må køre 30 km/t., men speedometeret på drengenes knallerter ryger i dag langt over. Således svarer næsten 8 ud af ti drenge på teknisk skole, at de har tunet knallerten og overskrider den tilladte hastighed. Hele 73 procent svarer, at de har kørt hurtigere end 60 kilometer i timen – altså mere end dobbelt så stærkt som det tilladte.

Morten var i livsfare I alt for mange knallertulykker i dag sidder en helt ung mand bag styret, og ulykkerne sker oftere og oftere. Seks knallertkørere mellem 15 og 17 år mistede sidste år livet, og hele 164 personer i aldersgruppen blev alvorligt kvæstet på knallerten. »Rigtig mange drenge kommer virkelig slemt til skade, når det går galt. Der er sjældent bare tale om en hudafskrabning og en forstuvet albue, men derimod kvæstelser, der kan skade dem for livet. Desværre tror rigtig mange unge mænd, at de er udødelige og har styr på det hele«, siger Ursula Friis. Analyserer man knallertulykkerne fra de seneste år, er der især tre forhold, der går igen: Drengene kører uden hjelm. De kører for hurtigt. Og de kører, efter at de har drukket spiritus. »De tre ting danner ’en farlig cocktail’, og i syv ud af ti knallertulykker er den

skyld i, at det går så galt«, forklarer Ursula Friis. Det ved 15-årige Morten Frederichsen kun alt for godt. Efter en halv times kørsel gennem Amagers stille villakvarterer med sin bedste ven bagpå og en promille på 1,3 mistede han kontrollen over den sort-gule scooter. Forhjulet kom for tæt på en kantsten, og Morten kurede seks meter hen ad asfalten med sit højre ben klemt fast under scooteren. Mortens ven Nicolai slap med småskrammer, men Morten var i livsfare. Hans pulsåre i benet var revet over, og kun en dygtig kirurgisk indsats på Rigshospitalet forhindrede, at Morten mistede sit højre ben. Siden har Morten proppet sig med smertestillende medicin, og selv om han en dag bliver i stand til at gå igen, vil han altid have en haltefejl.

SMERTER. Morten Frederichsen går til genoptræning på Rigshospitalet i Købehavn, efter at han i maj sidste år styrtede på en knallert og smadrede sit ene ben. Foto: Martin Bubandt.

51 pct. af de 14-15-årige drenge svarer, at de har prøvet at køre på knallert. 14 pct. svarer, at de kører på knallert ﬂere gange om ugen eller dagligt. 43 pct. svarer, at de aldrig har kørt på knallert. I hovedstaden er der markant færre, der kører på knallert, sammenlignet med resten af landet. 47 pct. af drengene har prøvet at sidde bag på en knallert, men kun 9 pct. gør det ofte.

En cykel med hjælpemotor Undersøgelsen fra TNS Gallup viser også, at hver femte af de 14-15-årige drenge har sin egen scooter, selv om de er for unge til at køre på den. Men i syv ud af ti familier ser forældrene igennem ﬁngre med det. »Der er et eller andet, forældrene har misforstået«, siger Ursula Friis. »Mange forældre tror fejlagtigt, at en knallert bare er en cykel med hjælpemotor. Det er rigtig problematisk, at forældrene ikke kender den sande risiko ved knallertkørsel og tager snakken med sønnerne«, fortsætter hun. Der er dog stadig en pæn sjat, som forstår faren. Således svarer 43 procent af de 14-15-årige, at de aldrig har prøvet at køre på knallert.

DRENGE PÅ KNALLERT

Rigtig mange drenge kommer virkelig slemt til skade, når det går galt. Der er sjældent bare tale om en hudafskrabning og en forstuvet albue. Ursula Friis.

20 pct. af de 14-15-årige drenge ejer selv en knallert. Men også her er antallet markant lavere i hovedstaden, hvor kun 6 pct. ejer en knallert. 58 pct. af de adspurgte er enten i gang med at tage et knallertkørekort eller regner med at tage et. Kilde: ’Unges Knallertvaner’ af TNS Gallup på vegne af Rådet for Større Færdselssikkerhed

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009

TRAFIKLIV 7

...

Hårdere straffe? Ja tak! Strenge straffe og større bøder skal ramme unge knallertbøller, der gør trafikken usikker. Det foreslår både trafikeksperter og politikere. Men hvad siger knallertdrengene selv? Trafikliv tog med til knallertundervisning i Valby. SUNE SØLUND

ag knallertbeviset fra unge, der ikke overholder færdselsloven. Gør det nemmere for politiet at konﬁskere en ulovlig knallert. Og fratag knallertbøllerne muligheden for at få kørekort til bil, når de fylder 18 år. Sådan lyder tre af en række forslag fra eksperter og politikere, der skal få unge knallertførere med lidt for meget benzin i blodet til at sætte farten ned og overholde færdselsreglerne. Men hvad tror de unge selv vil virke? I et undervisningslokale i Valby er et hold kommende knallertførere ikke i tvivl: Faren for, at politiet kan tage knallerten fra dem, vil afgjort få dem til at tænke sig om en ekstra gang, før de kører ulovligt. »Ja, det ville nok virke. Jeg ville i hvert fald lige gasse lidt ned«, fortæller Martin Poulsen. Han går i 10. klasse på Lykkebo Skole og har en knallert stående derhjemme, som venter på, at han får taget sit kørekort. Klassekammeraten Frederik Schettel er enig: »Det ville jeg ikke risikere. Også selv om mine venner kørte ulovligt, så ville jeg ikke gøre det«, siger Frederik Schettel. På knallertholdet går også Nicolai Krull. Hvis han risikerer at miste kørekortet, skal han nok køre ordentligt, fortæller han: »Det ville jeg jo være nødt til, for ellers kunne jeg jo ikke køre. Men altså, de ﬂeste ville sikkert være ligeglade. Folk kører pænt, når de ser politiet. Ellers kører de fuldstændig, som det passer dem«, siger Nicolai Krull. Et andet forebyggende forslag går på, at knallertbøllerne mister muligheden for at tage kørekort til bil, når de fylder 18 år. I stedet må de vente, til de fylder 19 år. Og det ville være noget, der batter, mener de tre drenge. »Det ville være effektivt. Nu har man ventet så lang tid – og så ville det være trist at skulle vente et år mere«, siger Martin Poulsen.

STRAF. Hårdere straffe for at køre for hurtigt vil nok få mange unge til at gasse lidt ned, mener Martin Poulsen (til højre), der går i 10. klasse. Hans klassekammerat Frederik Schettel (til venstre) er enig. Alle foto: Martin Bubandt

FART PÅ. Mange kører kun de tilladte 30 km/t, når politiet er i nærheden, mener Nicolai Krull, der er ved at tage knallertbevis.

VIGEPLIGT. Der skal være styr på færdselstavlerne, før de unge traﬁkanter sendes ud på vejene.

FØRSTE GANG. Knallerterne i Valby står klar til at give de unge de-

UNDERVISNING . Justitsminister Brian Mikkelsen foreslår, at det bliver sværere at få et knallertbevis.

Sværere prøver Den konservative justitsminister Brian Mikkelsen har for nylig varslet en stramning af knallertundervisningen, så det bliver sværere at få knallertbevis. Ministeren lægger blandt andet op til, at der kommer ﬂere øvelser, mere teori og sværere prøver. Men det er ikke nogen god idé, mener Martin Poulsen. Han ville måske helt have droppet undervisningen, hvis den havde været for krævende. »Jeg ville ikke tage kørekortet så, for jeg gider ikke sidde så lang tid. Mange synes allerede nu, at der er for meget undervisning, og de kører bare alligevel. Det er klart bedst at have det, så derfor tager jeg det. Men ikke for enhver pris«, siger Martin Poulsen.

res første tur på den hurtige tohjulede.

8 TRAFIKLIV

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

...

»Det er sgu trist at Politiet har taget et nyt våben i brug i kampen mod tunede knallerter. Det transportable rullefelt kan på mindre end et minut afsløre, om en knallert er ulovlig, og politiet regner med at knalde mere end dobbelt så mange fartsyndere som tidligere. Traﬁkliv lå på lur med færdselspolitiet i morgentraﬁkken. SARA MARIA GLANOWSKI (TEKST) OG MARTIN BUBANDT (FOTO)

lokken er lidt i otte en regnvåd onsdag morgen, og tre betjente fra færdselspolitiet er klar til kamp mod morgentraﬁkkens tunede knallerter. Den ene gemmer sig halvt bag et nedløbsrør, mens de to andre står skjult bag en hvid varevogn i krydset mellem H.C. Andersens Boulevard og Rysensteensgade i det indre København. »Nu skal vi bare vente på, at alle de unge løver kommer drønende ude fra Amager og ryger lige i fælden«, siger Morten Fredskild. Han er landets eneste knallertsagkyndige og står parat med fartbøllernes nye værste fjende: rullefeltet. På stedet og på under et minut kan den smarte fartmåler afsløre en knallerts tophastighed og konstatere, om den er tunet og ulovlig.Med det nye rullefelt regner færdselspolitiet med at tjekke dobbelt så mange knallerter som tidligere, hvor de blev nødt til at slæbe køretøjet med på stationen og skille motoren ad for at afgøre, om den var tunet eller ej. Siden Københavns Politi tog rullefeltet i brug i oktober sidste år, har de stoppet mellem 600 og 700 knallerter. Omtrent halvdelen var tunede, og rekorden var en tophastighed på omkring 100 km/t.

Rart med fart En af de første, der går i fælden denne morgen, er 16-årige Mikkel Hardenskov, der kommer fræsende over Langebro på en sølvgrå knallert 30. Han er på vej til teknisk skole, men lige da lyset skifter til rødt, springer betjenten bag nedløbsrøret frem og vinker ham over til rullefeltet. Slukøret kører Mikkel knallertens to hjul op på rullefeltets to ruller. Han ved godt, at den ikke er helt god, indrømmer han og roder lidt febrilsk rundt i det lyse hår, mens den knallertsagkyndige skræver over knallerten og giver fuld gas på håndtaget. På displayet spurter tallene af sted for til sidst at lande på 51,1 km i timen. Morten Fredskild skubber brynene op i panden og hiver en blok frem. »Du får en bøde på 1.000 kroner, men hvis vi snupper dig igen, ryger knallerten altså«, siger han og begynder at notere. Mikkel nikker opgivende. »Det er sgu trist at blive snuppet«, siger han. For siden oktober har politiet haft lov til at konﬁskere de tunede knallerter, allerede anden gang de stopper dem.

»Men det er jo rart, at den kan køre lidt hurtigere. Inde i byen, hvor der er mange cykler og vild traﬁk, kører jeg kun omkring 35. Jeg giver den kun gas, når der ikke er fare på færde. På lange, lige strækninger kan jeg til gengæld let få den op på 50 i timen«.

Nemt at tune Tidligere var det en større proces at tune en knallert, fordi man skulle bore og tilrette motoren, forklarer Morten Fredskild, mens han undersøger endnu en knallert, som betjenten bag nedløbsrøret har vinket ind til siden. Denne gang er det 17-årige Matthias Kirk Henriksen, der gået i fælden. »I dag er det bare et par klik med musen, så har man de ulovlige dele. Faktisk er der også mange forhandlere, der tilbyder at fjerne variatorskiven som en del af

leveringen. Og så står de unge fartglade knægte der med smørhåret tilbage og har svært ved at sige nej«, fortæller Morten Fredskild, idet han konstaterer, at den såkaldte variatorskive, der forhindrer knallerten i at øge topfarten, er fjernet på Matthias Kirk Henriksens knallert. »Men den ligger jo lige nede i bagagerummet«, siger Matthias Kirk Henriksen. »Jeg ville have sat den i igen, spørgsmålet er bare lige hvornår«. Da han købte knallerten for et par måneder siden, ﬁk han at vide, at skiven var pillet ud. »På en god dag kan jeg nemt få den op på 60«, siger han om knallerten, der egentlig kun må køre det halve. Men som han siger: »Det er jo sjovere, når det går lidt hurtigere«. Efter godt en time i morgentraﬁkken er 18 knallerter trillet hen over rullefeltet.

Otte af dem var tunet så meget, at de ﬁk bøder med på vejen. Men enkelte er også sluppet, selv om de egentlig er ulovlige. For at politiet kan udstede en bøde, skal en knallert 30 nemlig have en tophastighed på mindst 40 kilometer i timen, og displayet skal helt op og vise 60, hvis det er en knallert 45, der er røget i fælden.

Stærke kræfter på spil Som en af de unge fyre med afbleget hår og en knallert 30 udbryder, da de røde tal på rullefeltets display standser ved 39: »Hold da kæft, mand. Jeg er sgu da verdens heldigste i dag«. Havde displayet vist 40, havde han fået en bøde og besked på at trække resten af vejen. Ifølge Rådet For Større Færdselssikkerhed sker halvdelen af unges traﬁkulykker på knallert. Skaderne kan være alvorlige

FANGET. Et offer er røget i politiets fælde, og hans scooter må en tur på rullefeltet.

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009

TRAFIKLIV 9

...

blive snuppet«

og livsvarige, f.eks. åbent kraniebrud, smadrede skinneben og brud på rygsøjlen, men det tænker knallertkørerne tilsyneladende ikke så meget over. »Min far kørte selv på en boret knallert, da han var ung, så han skal ikke sige noget. Og om jeg kører 30 eller 39, gør vel ikke den store forskel«, siger den afblegede fyr, inden han stiger op på den ulovlige knallert og forsvinder i den tætte morgentraﬁk. Men det gør faktisk den store forskel, forklarer Morten Fredskild, der også underviser unge, der er ved at tage knallertkørekort på ungdomsskole. »Når du fordobler hastigheden, så ﬁredobler du din bremselængde. Og så er det altså nogle helt andre kræfter, der pludselig er på spil. Det kan gå grueligt galt, og der er altså ikke noget mere trist, end når en 16-årig mister livet eller kommer til at

køre en børnehave ned«. En af dagens sidste knallerter ruller op på feltet: »Der har vi jo en genganger«, siger Morten Fredskild. For to uger siden sendte han 26-årige Karina Hothershøj hjem med en bøde på 1.500 kroner, fordi hendes knallert 30 snildt kunne snige sig op på 55 kilometer i timen. »Men nu har jeg altså fået den ordnet, for jeg skal ikke miste den«, forsikrer hun, idet knallerten køres op på rullefeltet, og ser helt lettet ud, da de røde tal på displayet holder op med at snurre ved 31,4 kilometer i timen. Morten Fredskild lyser op. »Så har det været det hele værd i dag«, siger han. »Jo ﬂere der gør som hende, jo større en succes er det her rullefelt«.

Teenager på ulovlig knallert dræber 6-årig pige n 6-årig pige på cykel blev i august ramt af en 15-årig dreng på en ulovlig knallert. Pigen døde få timer senere af de alvorlige kvæstelser. Ulykken fandt sted på Holmebækvej i Herfølge på Midtsjælland klokken halv ni om aftenen 13. august. Den lille pige blev påkørt bagfra af den unge knallertfører, der ville vise sine kammerater, hvor hurtigt han kunne køre. Vidner fortæller ifølge Midt- og Vestsjællands Politi, at drengen kørte mellem 70 og 80 kilometer i timen. Man må højst køre 30 kilometer i timen.

Knallertfører overlever Da knallerten nærmede sig den lille pige, blev

hun forskrækket og slog et sving med cyklen. Drengen kunne på grund af den høje hastighed ikke undgå at påkøre hende. Pigen blev slynget af cyklen og fik alvorlige kvæstelser i hovedet, da hun landede på asfalten. Hun afgik ved døden den efterfølgende nat på Rigshospitalets Traumecenter. Den 15-årige dreng blev også slynget af sin knallert og brækkede begge arme, fik en flænge i baghovedet og en skade på den ene ankel. Han var iført en styrthjelm, men den var ikke spændt fast. Køge Politi valgte senere på måneden at sigte den 15-årige dreng for uagtsomt manddrab og for en stribe overtrædelser af færdselsloven, blandt andet for at køre uden kørekort og på en ulovlig knallert.

10 TRAFIKLIV

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

...

Tekst: Flemming Christiansen . Grafik: Claus Nørregaard . 9344

Cykelhjelme Stadig flere bruger cykelhjelm – men der er lang vej endnu

Engang var den lavet af træ

Andel cyklister med hjelm

15 %

Børn dropper hjelmen, når de bliver teenagere – blandt de yngste bruger 3 ud af 4 hjelm, blandt børn over 12 år er det kun hver syvende.

2006

2008 66 % 72 %

6-9-årige 36 % 44 %

10-12-årige

De første cykelhjelme var lavet af træ eller metal. I dag fås de i smarte farver og kan ligefrem kaldes trendy. Her får du cykelhjelmens udviklingshistorie.

12 % 13 %

13-15-årige

CAMILLA HØY-JENSEN

1993

erdens første cykelhjelm så dagens lys for cirka hundrede år siden. Men den havde meget lidt til fælles med vor tids smarte designerhjelme. Dengang var en cykelhjelm nemlig bare et par læderremme med træ indeni. Ikke ligefrem noget, der beskyttede selve kraniet, og den ﬁk da også øgenavnet ’hårnettet’, fordi dens fremmeste funktion var at holde på håret. For at gøre cykelhjelme mere effektive mod styrt begyndte man i 1950’erne at lave dem i metal i stedet for at bruge læderremme, hvilket resulterede i utrolig tunge og meget varme I dag har vi lært og upraktiske hjelme. af historien, og Heller ikke noget hit. I 1970’erne opdagede de metaltunge amerikanerne så glæden æggeskaller er ved at cykle, og det mederstattet af førte en revolution inden smarte skaterfor cykelhjelme, der nu hjelme i alskens ﬁk en hård skal med fast skumfyld. De var lettere farver og end metalmodellerne og motiver til derfor også mere anvenat beskytte delige. Men kønne var de kraniet stadig ikke.

2008

Hvorfor anvender du ikke cykelhjelm?* * Alle har kunnet sætte kryds flere steder

En cykelhjelm passer ikke til min påklædning

Jeg forestiller mig, at den er generende at have med, når man er kommet frem

23 %

6% En cykelhjelm ødelægger min frisure

20 %

En cykelhjelm forbedrer ikke min sikkerhed

Jeg forestiller mig, at den er generende at have på

Jeg synes, cykelhjelme er grimme

15 %

En cykelhjelm er for dyr

Det er ikke nødvendigt, for jeg kører sikkert

Jeg har ingen børn og synes derfor ikke, at det er nødvendigt

15 %

En ’Poul Nyrup’ Kilde: Capacent Epinio for Rådet for Større Færdselssikkerhed

Dræbte cyklister 58

1998

2000

2002

2004

31 2006

2008

Alvorligt tilskadekomne cyklister 809

793

802

786 697

750

726 676 569

KREATIVE HJERNER. Flere end 70.000 danskere har besøgt Rådet for Større Færdselssikkerheds hjemmeside for at designe deres egen cykelhjelm. Se de mange kreative bud på www.sikkertraﬁk.dk/ minhjelm.

560

561

Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed

Nogle årtier senere senere - i 1990’erne blev cykelhjelmen for alvor et hit i de danske børnefamilier. En kampagne med ordene: »Cykelikyyy…det er det rene pip at køre uden cykelhjelm«, ﬁk antallet af solgte cykelhjelme til at stige med 280.000 stykker på bare ét år. Men ak, designet var stadig uendeligt klodset og kun noget, klassens duksedrenge og -piger orkede at iføre sig. Og ikke nok med, at hjelmene var grimme. I 1995 valgte Danmarks daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen at iføre sig en alt, alt for lille cykelhjelm, da han stillede op i et cykeldemonstration mod franske atomprøvesprængninger. Katastrofen var total, for nu var det ikke bare uﬁkst at have hjelm på, men direkte lattervækkende at ’lave en Poul Nyrup’ – altså se kikset ud med hjelm på. I dag har vi lært af historien, og de metaltunge æggeskaller er erstattet af smarte skaterhjelme i alskens farver og motiver til at beskytte kraniet. Sågar med blomster. Nyeste skud på hjelmstammen er et særlig hattedesign, så man (næsten) ikke kan se, at cyklisterne har noget beskyttende på hovedet. Det ser bare ud som om, at rigtig mange er begyndt at cykle med hat. Bøllehatte, kasketter og store sommerhatte.

1998

2000

2002

2004

2006

2008

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009

TRAFIKLIV 11

...

Hallooo... Er der nogen hjemme? Mange cyklister har alt for travlt med at tale i mobil, sms’e og høre musik. Det er til fare for sikkerheden og kan koste 500 kr. i bøde. KENNETH LUND

t hurtigt opkald til mor, en sød sms til kæresten, og Lady Gaga, der spiller for fulde drøn i høretelefonerne. Det er god underholdning på cykelstien – men det er hamrende farligt. Mobilen stjæler din opmærksomhed fra trafikken, og musikken overdøver lyden fra bilerne, fortæller specialkonsulent i Rådet for Større Færdselssikkerhed Søren Troels Berg. »Når man overdøver lyden fra trafikken med musik får man et stort problem med at følge med i, hvad der sker. Og hvis man samtidig sms’er, er det meget nemt at overse andre trafikanter eller et hul i vejen. Det er meget farligt«, siger Søren Troels Berg. Der findes ingen præcise tal for, hvor ofte mobilsnak og musik i ørene er skyld i en trafikulykke. Men Rådet for Større Færdselssikkerhed er sikker på, at problemet stiger i takt med, at flere unge mennesker overdøver modvinden og trafikstøjen med svedige rytmer i øregangene. »Vi kan helt sikkert se, at det er blevet mere udbredt inden for de seneste fem år i takt med den teknologiske udvikling inden for musikafspillere«, siger Søren Troels Berg.

Arkivfoto: Jan Grarup

Ulovligt at tale mobil på cyklen Det er i dag ulovligt at tale i håndholdt mobiltelefon eller sms’e, mens man cykler eller kører på knallert. Bliver man taget af politiet koster det 500 kroner i bøde. Omvendt er det ikke ulovligt at høre musik i traﬁkken, så længe det ikke går ud over traﬁkantens opmærksomhed. Ifølge færdselslovens paragraf 3 skal

Når man overdøver lyden fra traﬁkken med musik får man et stort problem med at følge med i, hvad der sker. Søren Troels Berg

man altid »optræde hensynsfuld og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare«. Og det afhænger meget af musikkens styrke og størrelsen på høretelefonerne. »Nogen skruer meget ned for musikken, så de stadig kan høre traﬁkken, eller har kun musik i det ene øre. Andre kører rundt med kæmpe høretelefoner og ligner nogen, der burde stå i et lydstudie«, siger Axel Sørensen, der er vagthavende i færdselspolitiet i København.

DET SIGER FÆRDSELSLOVEN OM: Musik i ørene (§ 3): Traﬁkanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Mobiltelefoni (§ 55) Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner.

Et helt år uden højresvingsulykker Lastbiler og cyklister er blevet bedre til at holde øje med hinanden i de farlige vejkryds. KENNETH LUND

ra september 2008 til september 2009 var Danmark forskånet for de voldsomme højresvingsulykker, hvor en lastbil, der skal dreje til højre, tager livet af en cyklist på vej ligeud. Året før kostede den slags ulykker 11 traﬁkanter livet. Den gode stime fortsatte frem til 10. september i år, da en 48-årig cyklist blev dræbt af en kassevogn i et vejkryds i København. Faldet i antallet af ulykker kan hænge sammen med, at der har været gennemført særlige færdselssikkerhedskampagner, som har sat fokus på risikoen for højresvingsulykker.

Højresvingsulykker Ulykkerne viser, at cyklisterne bliver overset, fordi chaufførerne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme. Derfor er det vigtigt, at du som cyklist er klar over, at du kan blive overset og tager hensyn til situationen

Lastbilchaufføren skal orientere sig grundigt inden et højresving. Men lastbilens blinde vinkler og chaufførens position højt oppe giver et begrænset overblik

Sådan kan ulykken undgås

Kom foran ... Hvis der er rødt , kom frem, så du holder foran fodgængerfeltet. Få øjenkontakt med chaufføren, så du er sikker på, at han har set dig

Pas på! ...eller vent Bliv bag ved lastbilen og vent, til den har svinget

Lastbilens højre hjørne er det farligste sted at være. De fleste cykelister bliver ramt af lastbilens højre forhjul Kilde: sikkertrafik.dk

JBM8177

12 TRAFIKLIV

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

...

Alle foto: Nicolai Bangsgaard

Cykelturen i tal Nicolai Bangsgaard er født i 1976 og er uddannet antropolog fra Københavns Universitet. Han har indtil videre besøgt 40 lande og har cyklet over 52.000 kilometer. Han har været på farten i mere end 1.250 dage. Den varmeste dag viste termometeret 44 grader i en ørken i Turkmenistan. Det koldeste, han har prøvet, var at vågne i sit telt i Kina og måle -13 grader. Han tæller ikke rigtig punkteringer mere, men mener, han

har haft omkring 25. Han har taget cirka 90.000 billeder. Da han var i Tibet, gik der 14 dage, uden han ﬁk et bad. Det længste, han har cyklet i træk, er 10 timer og 22 minutter. Det længste, han har kørt på en dag, er 226 kilometer. Det hurtigste, han har kørt, er 82,5 kilometer i timen. En dag drak han 22 liter væske. Han har brugt syv tandbørster. Han har slidt seks par underbukser op. Og han har sendt 0 postkort.

Med sig i cykeltasken har han blandt andet: Telt. Sovepose. Kniv, gaffel og ske. To tallerkener, en kop, og et målebæger. Et videokamera, to kameraer og en iPod Video 60 GB. Tandpasta og børste, parfume, shampoo, solcreme, barberblade, hårvoks, spejl, tandtråd, kondomer, læbepomade, neglesaks og ørepropper.

Følg Nicolais jordomrejse på www.worldtravellers.dk

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009

TRAFIKLIV 13

...

FORELSKET I HELE VERDEN Siden 10. april 2006 har Nicolai Bangsgaard været i færd med at cykle jorden rundt. Traﬁkliv fangede ham over telefonen i Ghana til en snak om uheld, piger og kærligheden til fremmede lande. RASMUS SCHOU

icolai – du har indtil videre cyklet over 50.000 kilometer. Er du på noget tidspunkt kommet galt af sted? »Ja, jeg er styrtet to gange på cyklen. Første gang var i det vestlige Kina på vej op ad et stejlt bjergpas med en elendig og ujævn jordvej. Ved en fordybning i vejen ramte min ene cykelfortaske jorden, og jeg mistede kontrollen over cyklen. Min hånd hævede op til dobbelt størrelse. Det er min værste oplevelse på hele turen«. »Anden gang var på vej ned ad en bakke, hvor jeg var uopmærksom et kort øjeblik, mistede kontrollen over cyklen og ﬂøj over styret. Jeg kom heldigvis intet til, men ﬁk mig en lærestreg«.

Kører du med cykelhjelm? »Nej. I New Zealand er det påbudt, og efter at være blevet fanget i en politirazzia blev jeg nødt til at anskaffe mig en, som jeg skilte mig af med igen, da jeg forlod landet.« »Jeg bryder mig ikke om at have noget fæstnet til mit hoved, når jeg cykler. Hverken hjelm eller solbriller«.

Hvilke lande har været bedst og værst at cykle i? »Jeg har det med at forelske mig i de fleste lande, jeg befinder mig i. Men som et all-round favoritcykelland vil jeg fremhæve Australien på grund af landskabet, folkene, klimaet, musikken og den livsglade, multikulturelle stemning i landet«. »Til gengæld var jeg ikke så glad for Vietnam. Selv om jeg tilbragte to måneder i landet, blev jeg aldrig rigtigt hooked«. Hvorfor har du egentlig valgt cyklen frem for tog, fly og bil? »Friheden på en cykel er usammenlignelig med noget andet. Hastigheden på en cykel foregår i et tempo, hvor sindet og tankerne kan følge med, og man kan faktisk nå at opfange og bearbejde de sansemæssige indtryk, som verden er så fuld af. Man er i sund kontakt med både sig selv og verden omkring sig. Cyklingen er også en glimrende – og gratis – måde at holde

NICOLAIS CYKEL Mærke: Koga Miyata Vægt: 15,7kg Stelstørrelse: 54 cm Bremser: Shimano Deore XT BRM760 Dæk: Continental TravelContact 47559 Sadel: Brooks Conquest Black Forlygte: Cateye HL-EL110 Black/ Brightled Baglygte: B&M D-Toplight senso incl. 4 dioder

sind og krop skarp og i balance«. Er der tid til piger, når du cykler hele tiden? »Der er og burde altid være tid til piger. Det er dog ikke altid nemt at forene med det cykelnomadiske sololiv, og det kan godt være svært at acceptere, både mentalt og fysisk. Jeg går ud fra, at der er en del at indhente, når jeg vender tilbage... ha ha«. Hvordan får du penge til sådan en lang tur? »Mine behov som cykelnomade begrænser sig i lange perioder ofte til mad og drikke og internetcafeer her og der. Overnatning foregår oftest i mit telt eller hos venner eller folk, jeg bliver inviteret indenfor hos. Desuden har jeg en lang række sponsorer, som er med til at virkeliggøre denne drøm«. Har du noget overblik over, hvor mange penge du indtil videre har brugt? »Nej. Jeg bruger generelt så lidt som

LANDE BESØGT Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Georgien, Aserbadjan, Turkmenistan, Uzbekistan, Kirgisistan, Kina, Tibet, Nepal, Thailand, Cambodia, Vietnam, Laos, Thailand, Malaysia, Singapore, Indonesien, Australien, New Zealand, Tonga, Fransk Polynesien, Chile (+ Påskeøen), Argentina, Bolivia, Panama, Costa Rica, Nicaragua, Honduras, El Salvador, Guatemala, Mexico, USA, Canada og Ghana.

NOMADE. Nicolai har taget 90.000 billeder på sin cykelrejse.

muligt, men prioriterer fotograferingen meget højt, så kameraudstyr har været en mærkbar udgift. I de ﬂeste lande kan jeg klare mig med 2.000-3.000 kroner om måneden alt inklusive«. Hvor lang tid bliver du ved? »Jeg regner med at ramme Danmark igen til april næste år, altså i 2010, efter ﬁre år nonstop på vejene«.

14 TRAFIKLIV

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

...

Den vrede stenalderhjerne hersker på vejene Den dummeste del hjernen får vreden op i dig og bilder dig ind, at du er udødelig, når du færdes i traﬁkken. Det fortæller hjerneforskeren Peter Lund Madsen. KENNETH LUND

e dig for, din kæmpeidiot«, råber du efter lastbilen, der drejer ud fra en sidevej og krydser cykelstien få meter foran dig. Vreden skyller op i dig, du mærker blodet pumpe hårdt i tindingerne, og du kaster en rank langfinger efter lastbilen, der for længst er væk. Vejvrede, kalder man fænomenet. Denne afsindige vrede, man oplever, når trafikanter opfører sig hensynsløst, dytter uden grund eller bare er på tværs. Det er en følelse, vi har til fælles med den hvide haj. Den opstår i hjernens allerdummeste afkrog. Og den er ikke noget at prale af, fortæller hjerneforsker og entertainer Peter Lund Madsen – bedre kendt som Hjernemadsen. »Vores hjerne er i bund og grund meget gammeldags og konstrueret til en stenaldertilværelse på savannen uden trafik og biler. Samtidig har vi et område i vores hjerne – den såkaldte krybdyrhjerne – der styrer drifter og instinkter, og som kun tænker på sex, mad og magt. Det er en hjernedel, vi har tilfælles med bl.a. den hvide haj og blishønen, og det er ikke noget at være stolt af«. Hvordan kommer det til udtryk i trafikken? »Der skal desværre ikke særlig meget til, før krybdyrhjernen bliver provokeret i trafikken. Derfor bliver vi sindssygt vrede, når en bilist dytter af os, selv om det er

Tegning: Philip Ytournel

fuldstændigt ligegyldigt. Man kører jo væk og skal aldrig se personen igen«. Hvad er det specifikt ved trafikken, der gør os så rasende? »Der er noget i trafikken, der taler til det dyriske i os. Og så er det bare nemmere at blive sur på en dum kasse, som bilen er. Vi har ikke samme menneskelige kontakt til en bil, som vi for eksempel har til en gammel dame, der kører skævt med en indkøbsvogn i Føtex«. Hvad betyder denne vrede for trafiksikkerheden? »Den er hamrende farlig. Når jeg bliver vred, tager det hele min opmærksom, og jeg koncentrerer mig ikke om det, der sker i trafikken«. Har unge trafikanter nemmere ved at blive vrede end ældre? »Der er klart mere gang i kakerlakkerne i en teenagehjerne. I den alder er man meget dårlig til at se sig selv udefra og indse, at man er vred. Det gør det sværere for unge at forhindre, at temperamentet løber af med dem«. Du siger, at stenalderhjernen ikke er konstrueret til vor tids trafik. Hvordan kommer det til udtryk? »En af konsekvenserne er, at mange unge mænd er totalt frygtløse. Deres hjerner er fra gammel tid indrettet til frygtløst at skulle gå i krig mod nabostammen eller nedlægge vilde dyr. Derfor tror de unge mænd, at de er udødelige og kan slippe sted med hvad som helst. Men det er som bekendt ikke tilfældet«. Er vores hjerner generelt for dårligere til at indse faren i trafikken? »Ja, vi er generelt alt for frygtløse i trafikken. Vi er enormt bange for at gå langs en bjergskråning, men har ingen problemer med at gå på en kantsten ned ad Nørrebrogade. Men risikoen for at falde ud over kanten og komme til skade er den samme i de to tilfælde«.

VEJVREDE. En 29-årig mand blev i februar 2009 idømt 18 måneders fængsel for en dødsulykke på motorvejen ved Ringsted. Den 29-årige standsede pludselig sin bil i yderbanen i irritation over en anden bilist.

Dømt for trafikdrab

Et ungt par kører 24. november 2008 ad Vestmotorvejen ud for Ringsted i en lille Toyota og overhaler en række lastbiler med 110 km/t Føreren af en Audi kører tæt på og blinker med forlygterne for at få Toyotaen til at flytte sig

Ifølge et vidne kører Audien meget stærkt hele vejen fra Storebæltsbroen til ulykkesstedet og skifter konstant vognbane i sin iver efter at komme hurtigt frem

Da Toyotaen trækker ind i inderbanen, overhaler føreren af Audien. Ifølge Toyotaens fører gestikulerer han samtidig Toyotaen trækker ud bag Audien og blinker med forlygterne

VEJVREDE

Toyotaens fører forklarer, at han vil gøre opmærksom på, at han finder Audiens kørsel kritisabel

24 procent af de danske trafikanter oplevede sidste at blive råbt ad, få fingeren, blive truet af en medtrafikant, eller at få slag eller spark på køretøjet.

Det får Audiens fører til at bremse hårdt op og holde stille i yderste spor

Vejvreden udløses blandt andet, hvis medtraﬁkanter kører for langsomt, holder for længe for grønt, eller i forbindelse med parkering. Kilde: Det Kriminalpræventive Råd

Toyotaen rammes bagfra af en Skoda med 70-80 km/t. Passageren i Toyotaen bliver dræbt på stedet

Skodaføreren husker episoden i glimt: Hun nærmest stod på bremsen, inden der kom en splintrende lyd af glasskår. Da hun kom til sig selv, var alt mørkt, og det sneede på hende

Den 29-årige Audifører blev idømt 18 måneders fængsel for uagtsomt manddrab

Grafik: Jens B. Mørc h 9019

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009

TRAFIKLIV 15

...

Snescooteren er Grønlands fartdjævel Det er med livet som indsats, når Mikael og Danny sætter sig op på snescooteren og drøner af sted med over 100 km/t. Traﬁkliv besøgte dem på isen i Grønland. JEPPE T. FINDALEN, GRØNLAND

nescooteren giver et spontant motorbrøl fra sig. Den hvirvler rundt i en sky af sne, der bliver større og større, efterhånden som maskinen kommer væltende ned ad den stejle fjeldside. »Fuck«, udstøder 22-årige Danny Fisker. Han står måbende med sin hjelm under armen og ser sin ven, den 19-årige mekanikerelev Mikael Petersen, tumle ned af skrænten et par meter til højre for scooteren. For få sekunder siden ville Mikael vise Traﬁklivs udsendte sine artisterier på den sneklædte fjeldside. Men i stedet mistede han kontrollen over snescooteren, der vejer over 200 kg, har 140 hestekræfter og kan køre op til 150 kilometer i timen på ﬂade strækninger.

Traﬁkliv møder de to venner i det sneklædte ingenmandsland en halv times kørsel fra den grønlandske by Ilulissat, der ligger nord for Polarcirklen på Grønlands østkyst. Hvis Mikael er kommet til skade, er der lang vej til den nærmeste læge.

Flere dødsulykker om året Snescooteren er i dag et populært transportmiddel i Grønland. Grønlands byer er ikke forbundet med asfalterede veje, som vi kender dem i Danmark, og derfor er snescooteren det eneste motordrevne køretøj på landjorden, der kan transportere befolkningen fra by til by. Der bliver ikke ført statistik over, hvor mange trafikulykker snescooteren er indblandet i. Men ifølge vicepolitikommissær Mikael Kofoed fra Nuuk Politi tegner de larvefodsdrevne scootere sig for en stor del af Grønlands trafikrelaterede ulykker. »De er indblandet i flere dødsfald om året. Det sker oftest, når folk kører første gang på en ny rute uden for byen. I Nuuk har vi et sted, vi kalder for dødemandssvinget«, forklarer Mikael Kofoed om et sted, der ligger 10 minutters kørsel fra by-

ens vejnet. Dødemandskrydset er et skarpt sving, hvor en dyb afgrund gennem årene har opslugt adskillige menneskeliv og snescootere, forklarer han. Senest i foråret, hvor en ung mand mistede kontrollen over sin scooter. For at dæmme op for ulykkerne blev reglerne for nylig strammet. Nu skal man være 18 år – og ikke 16 år som tidligere – for at erhverve sig en snescooter, der typisk koster 50.000 kroner brugt og 150.000 kroner fra ny. Samtidig er det lovpligtigt at tegne forsikring på snescooteren. Det er lovpligtigt at køre med hjelm, og i byerne er hastighedsgrænsen fastsat til 30 km/t.

SNERÆS. Mikael Petersen og Danny Fisker mødes tit med vennerne for at give deres snescootere en ordentlig spand kul. Foto: Jeppe T. Findalen

Slap med skrækken

Jeg brækkede engang hoften. Jeg faldt 40 meter lodret og landede lige på siden. Det var dumt. Danny Fisker

Tilbage i fjeldet er Mikaels snescooter havnet i en snedrive halvvejs oppe ad skrænten, mens Mikael først ligger stille, da han når foden af fjeldet. Danny Fisker fræser hurtigt hen for at se til sin ven. »Jeg er okay«, siger Mikael fortumlet, da han kommer på benene, smurt ind i sne. Til alt held er han sluppet med et par småskrammer. Sammen får de bugseret Mikaels sne-

scooter ned fra snedriven. Motorhjelmen er røget af, og røgen fra motoren indhyller Mikael, da han forsøger at banke den på plads. »Jeg kunne bare ikke styre den. Jeg ramte et eller andet deroppe«, forklarer han. Han får med møje og besvær lukket motorhjemlen. Den har ikke taget skade, og Mikael og Danny slap med skrækken denne gang. Men de ved godt , at det kunne være gået helt galt. I 2007 var Danny Fisker selv i en alvorlig ulykke, forklarer han, da vi vender næsen hjemad mod Ilulissat: »Jeg brækkede engang hoften. Jeg faldt 40 meter lodret og landede lige på siden. Det var dumt«, forklarer Danny, der blev HTX-student i 2007 og i dag arbejder som chauffør på Hotel Arctic i Ilulissat. De to oplever jævnligt, at der sker ulykker, når de kører ud af byen med vennerne for at give scooteren en ordentlig spand kul. »Vi skriver sammen på sms og aftaler, hvor vi skal køre, og hvornår vi skal mødes«, forklarer Danny Fisker. »Vi ved godt, at det kan være farligt. Og jeg tænker også over det nogen gange, især efter jeg styrtede og slog mig. Men vi tager af sted alligevel«.

16 TRAFIKLIV

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

...

HVILKET DYR ER DU I TRAFIKKEN? Er du fartglad som geparden, når du færdes i trafikken? Følger du reglerne til punkt og prikke ligesom æslet? Er du som gnuen, der presses til at overtræde reglerne? Eller følger du bare flowet som en anden pingvin? Trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen fra Aalborg Universitet har undersøgt, hvordan vi opfører os i trafikken. Hun har fundet ud af, at der findes fire forskellige typer trafikanter, der hver minder om et dyr. Hvilket dyr er du?

Gnuen presses af flokken Gnuen er ikke vild med at køre for hurtigt, men vil gøre det, hvis alle andre gør det. Den indordner sig nemlig – ikke fordi den vil, men fordi den ikke rigtig tør andet. Den typiske gnu-traﬁkant synes, at det er mest sikkert at overholde færdselsreglerne, men ender ofte med at overtræde dem, fordi alle de andre på vejen gør det. Tegning: Philip Ytournel

Pingvinen vil have det til at glide Pingvinen kører som de fleste andre og tænker stort set ikke på sin egen fart. Kører de andre 30 kilometer i timen, så gør pingvinen det samme. Formålet med at følge de andre trafikanters fart er at opnå en følelse af flow – en følelse af, at trafikken glider ubesværet. For det sidste, pingvinen ønsker, er at være årsag til kødannelser eller opbremsninger.

Æslet følger reglerne til punkt og prikke Æslet insisterer hårdnakket på at køre efter hastighedsbegrænsningerne og ikke en kilometer stærkere. Det kan selv den mest nærgående gepard ikke få dem til at ændre på. Æslet er med andre ord den vedholdende type, der ikke tager sig af, at der ligger 30 traﬁkanter bagved, der gerne vil køre hurtigere.

Geparden er fartglad Geparden har det bedst, når det går hurtigt, og den kører oftere stærkere end det tilladte. Det betyder ikke, at geparden altid blæser på færdselsreglerne og egen og andres sikkerhed. Er traﬁkken alt for tæt, indordner den sig og kører det tilladte.

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009

TRAFIKLIV 17

...

Øjnene afslører traﬁkanter på stoffer Politiet har stor succes med at fange traﬁkanter, der er påvirket af narko. De kigger dem dybt i øjnene. KENNETH LUND

od aften, må jeg have lov at kigge dig i øjnene?«. Det lyder måske som en kikset scorebemærkning, men de seneste år har spørgsmålet skabt gode resultater for politiets indsats mod narkopåvirkede traﬁkanter. Ved at kigge på pupillernes størrelse kan politiet i dag lynhurtigt fastslå, om føreren af et køretøj er ulovligt påvirket af hash, svampe, piller eller andre stoffer. Betjentene er nemlig udstyret med et såkaldt ’pupillometer’ – et lille kort med oplysninger, der viser, hvor store menneskets pupiller bliver, når man har taget de forskellige euforiserende stoffer. Det fortæller politiinspektør Helge Holbek, der er chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. »Har vi mistanke om, at en traﬁkant er påvirket af narkotika, laver vi en pupillometertest. Så kigger vi som det første personen i øjnene, og hvis der er en unaturlig stør-

relse på pupillen, har personen formentlig taget stoffer«, siger Helge Holbek. I juli 2007 blev lovgivningen strammet, så det i dag er forbudt at køre, hvis man er påvirket af stoffer. I kampen mod narkobilister er det nye værktøj – pupillometeret – allerede blevet politiets skarpeste våben. Den første måned, efter at lovgivningen trådte i kraft, steg antallet af sigtelser fra cirka 18 om måneden til det dobbelte. Og året efter lå antallet af sigtelser for narkokørsel på over hundrede om måneden, fortæller Helge Holbek. Pupillometertesten er dog kun en vejledende måling. For at en bilist eller knallertfører kan straffes for narkokørsel, kræver det, at vedkommende tages med til politistationen og får taget en positiv blodprøve – ligesom ved spirituskørsel.

Læs mere på .sikkertraﬁk.dk/medicinognarko WWW

Pupillometer 9,0 mm 8,5 mm 8,0 mm 7,5 mm

Hash/ cannabis Kokain Amfetamin Ectasy Svampe LSD

7,0 mm

6,5 mm 6,0 mm 5,5 mm 5,0 mm 4,5 mm 4,0 mm 3,5 mm

Smertestillende Englestøv Lightergas Andre stoffer, man sniffer

3,0 mm 2,5 mm 2,0 mm 1,5 mm 1,0 mm 0,5 mm

Heroin og andre opiater

18 TRAFIKLIV ...

MARKEN

Foto: Martin Bubandt

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

18-årige Nikolaj Rasmussen blev slynget 72 meter ud af bilen, da han en fredag nat for to år siden glemte selen og kørte galt i en brandert. Han overlevede, men er lænket til en kørestol resten af livet. q

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009 ...

TRAFIKLIV 19

20 TRAFIKLIV

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

...

Marken ... arken er høstet ﬂere gange siden ulykken, så man kan ikke længere ane hverken ambulancefolkenes fodspor eller de dybe aftryk, som hans sølvgrå BMW satte i mudderet, da den pludselig skred væk fra vejen og rullede rundt på marken. Alligevel sitrer musklerne i hans underkæbe hurtigere og mere intenst, jo tættere Nikolaj Rasmussen kommer på ulykkesstedet. For det var her, hans liv på et øjeblik blev forandret, så intet nogensinde vil blive som før. Han er kørt forbi i bil adskillige gange siden, men det er første gang, at han er stoppet så tæt på åstedet. På en rasteplads et lille stykke derfra holder han ind, bakser sig fra førersædet over i kørestolen og glider med liften ud af den nye handikapbil, ned på den våde asfalt og gennem det disede, grå landskab. I grøftekanten midt ud for marken stopper han op. Regnen falder på samme tunge måde som den aften for snart to år siden og får ham til at se alting helt tydeligt for sig.

Føler sig ikke beruset Det er fredag aften. Nikolaj har siddet og hyggedrukket hos sin søster og svoger et par timer, da hans kammerat, der også hedder Nikolaj, ringer nede fra byens lokale bodega. Han vil have Nikolaj til at hente ham og tre venner og køre dem videre på diskotek Main Street i Kjellerup ti kilometer derfra. Da Nikolaj sætter sig ind i bilen, forsøger hans søster at stoppe ham. Nikolaj kan se på hendes øjne, at hun er vred. »Du må ikke køre, du har drukket alt for meget«, siger hun insisterende. Hun vil have ham til at aﬂevere bilnøglerne og overnatte i lejligheden. Nikolaj synes, hun er fjollet og overreagerer, så

han griner bare ad hende. Han føler sig slet ikke beruset. Han har jo kun drukket en enkelt øl og et par vodkasjusser med cola, så han kan sagtens køre, siger han og giver hende et knus, inden han sætter nøglen i og forsvinder.

»Det her er ingenting« Nede på hovedgaden i Rødkærsbro samler han kammeraten Nikolaj og hans tre venner, Jesper, Mogens og Kenneth, op. Klokken er snart 23.00, og så starter fadølsfesten på Main Street. For 60 kroner må man hælde alle de fadøl ned, man kan nå, inden klokken bliver 02.00. De fem drenge køber et stempel hver og stiller sig ved et af diskotekets borde. Ved 01-tiden vil Jesper, Kenneth og Mogens tilbage til bodegaen i Rødkærsbro. De spørger Nikolaj, om han gider køre dem tilbage, hvis de til gengæld giver en halv tank benzin nede på tanken. Nikolaj har drukket tre-ﬁre fadøl i løbet af de seneste par timer, og han kan godt mærke, at han er begyndt at blive beruset. Men han har kørt meget større sprittere, tænker han. Fire dage om ugen arbejder han som murerarbejdsmand på en byggeplads i Skagen, og når han er hjemme i weekenden, plejer han gerne at brænde en 14-dages løn af på tre aftener i byen. Nogle gange har han drukket en hel ﬂaske sprut i løbet af en aften og alligevel taget bilen hen til en kammerat for at sove branderten ud. Det her er ingenting. Tilbage i Rødkærsbro lader Nikolaj BMW’en stå tændt, mens han følger de andre ind på bodegaen. Gennem ruderne har han set et par kammerater, han lige vil hilse på. De tilbyder ham en Smirnoff Ice, som han tyller, inden han sætter sig ud i bilen igen. Der er stadig næsten en

halv time tilbage af fadølsfesten på Main Street, og hvis han skynder sig lidt, kan han lige nå en enkelt fadøl med Nikolaj, mens de stadig er gratis. Han kører ikke ret meget stærkere, end han må, da han igen er tilbage på landevejen mod Kjellerup. Et sted mellem 80 og 90 kilometer i timen. I et sving strejfer han en modkørende bil og mister sit sidespejl. Han kigger i bakspejlet for at se, om de to fyre i bilen stopper op. Det gør de ikke, så Nikolaj fortsætter også. Det er jo bare et sidespejl, tænker han. Og der er kun Du må ikke et kvarter tilbage af køre, du har fadølsfesten. drukket alt for Halvvejs mod Kjellerup hører meget Nikolajs søster han pludselig et højt puf. Bilens højre bagdæk er punkteret, og bagenden skrider over i den modsatte vejbane. Han forsøger at rette bilen op, men han kan ikke få den til at reagere. Det hele går alt for stærkt for ham, og den styrer direkte mod marken og nærmest ﬂyver ud over grøftekanten. Da den lander, begynder bilen at vælte rundt. Nikolaj har ikke fået spændt selen, så han klamrer sig til rattet, mens det hele vælter rundt omkring ham. Det sidste, han ser, er et vejskilt, der vender på hovedet. Han hører splintrende ruder og metal, der bliver klemt sammen. Så bliver alting sort.

Blod, mudder, mørke Det er stadig mørkt, da han kommet til bevidsthed. Regnen hamrer mod hans ansigt, og han stirrer lige op i stjernerne. Han kan smage blod. Det kommer fra

hans underlæbe, den er bidt over. Nikolaj ligger helt alene i mudderet på marken. 72 meter væk holder bilen, stadig med lys i den ene forlygte. Han er blevet kastet ud af fordøren, mens bilen rullede tværs ind over marken. Nu ligger han og gisper efter vejret. Den venstre lunge er klappet sammen, og det føles, som om han har fået en mavepuster. Langsomt forsøger han at rejse sig, men benene følger ikke med. Han bliver vred. Der er noget, der ikke fungerer. Han slår ned i mudderet med knyttede næver og forsøger at råbe efter hjælp. Men der er ingen, der kan høre ham herude. Et par enkelte gårde ligger spredt ud over landskabet, men de er alt for langt væk. Han bliver bange og begynder at græde. Er det her virkelig det sidste, han skal opleve? Mørke, mudder og en mund fyldt med blod? Han møver sig om på maven og forsøger at gøre det så behageligt for sig selv som muligt. Hviler hovedet på armene og lukker øjnene. Skal han mon lide? Eller falder han bare i søvn? Han ved ikke, hvor længe han ligger sådan, men pludselig kan han skimte en lastbil ude på vejen. En mand er på vej over mod bilen. Nikolaj forsøger at råbe om hjælp, men der kommer kun små hæse hvæs ud af munden på ham. Han ligger lidt og samler alle sine kræfter, så fanger han endelig mandens opmærksomhed. Men lastbilchaufføren forstår ingenting. Han er tysker og kan ikke et eneste ord dansk. Nikolaj forsøger at forklare, at han skal ringe »ein-ein-zwei«, men tyskeren er tilsyneladende gået i chok. Han vandrer bare hvileløst rundt på marken i forskellige retninger med armene over hovedet og råber »scheisse,

HVERDAG. Selv om alting foregår siddende eller liggende for Nikolaj Rasmussen, forsøger han at leve som alle andre. Han har fået en særlig bil med bremse og gashåndtag fastgjort til rattet, og han håber, at han en dag vil få et arbejde, ﬁnde en kæreste og få børn. Men helt normalt bliver det aldrig. Han savner at kunne gå på toilettet. Og han længes efter et sexliv. Foto: Martin Bubandt

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009

TRAFIKLIV 21

...

scheisse, scheisse«. Imens er Nikolaj begyndt at ryste. Hans tøj er gennemblødt, og han fryser. Endelig lykkes det tyskeren at få stoppet en personbil med to unge mænd. Det er dem, Nikolaj kørte ind i for kort tid siden, da han mistede sit sidespejl. De pakker ham ind i en dunjakke og ringer efter en ambulance.

En krøbling på slæb Næste gang, Nikolaj vågner, er han på hospitalet i Viborg. Han trækker vejret gennem en iltmaske, og det første, han ser, er maskiner og slanger, der pumper morﬁn ind i hans årer og måler hans blodtryk, puls og hjerterytme. En læge kommer ind og fortæller, at han har brækket ryggen ved den 9. ryghvirvel lige under brystet. Han skal overﬂyttes til Århus Kommunehospital og opereres i ryggen. Og han skal nok ikke regne med at komme op at gå igen. Nikolaj bliver rasende. Slår ud efter maskinerne, hiver i slangerne og hamrer næverne ind i sengegærdet. »Jeg skal ikke være lam, jeg skal ikke være lam«, råber han, helt oppustet af arrigskab, mens han desperat forsøger at bevæge benene. Det er først, da han vågner op efter operationen, at det virkelig går op for ham, at han aldrig nogensinde kommer til at bevæge sine ben igen. Lægen fortæller ham, at han sagtens kan få et godt liv, hvor han stadig kan arbejde og få børn. Nikolaj beder om at være lidt alene.

Hvad med pigerne? I to dage har han haft besøg af venner og familie og forsøgt at virke glad og være sjov. Men det første, han siger, da han ser sin søster, er, at han ikke kan mere. Han

har lyst til at rykke alle slangerne ud. Han kan ikke forestille sig et liv i kørestol. Han vil bare væk herfra. Det hele er alligevel slut. For hvem vil have en krøbling på slæb? Han vil jo ikke være til andet end besvær for sine venner. Han kan hverken komme op eller ned ad trapper, og når han skal på toilettet, skal der være et sted, hvor han kan hænge sit kateter op, så han kan tisse. Det er noget bøvl. Og hvad med pigerne? De bliver sgu da skræmt væk, når de ser en kørestol. Og sex. Hvordan skulle det lige foregå? Om aftenen, da han ligger alene på stuen, lægger han forsigtigt hånden på det drop, der sidder fast i hans håndled. Nej, han vil ikke være en grøntsag. Sådan en, der bare sidder derhjemme og kukkelurer og er afhængig af andre mennesker for at leve sit liv. Så kan han lige så godt bare forsvinde ind i et langt, kulsort mørke. Hvis han hiver droppet ud og lige så stille læner sig tilbage i sengen, så er der nok ingen, der opdager, at han ligger herinde og forbløder, tænker han. Men han kan alligevel ikke. Tør ikke. Eller vil ikke. Og så beslutter han sig for, at han fandeme nok skal få sit liv op at køre i den stol.

Et nyt kapitel I dag to år efter ulykken er hans liv stadig ikke kommet helt op at køre, tænker Nikolaj, da han vender ryggen til marken og ruller tilbage til bilen. Et sted derude vil der altid ligge noget, som han aldrig får igen. Noget, han altid vil længes efter. Det kan godt være, at han sagtens kan spille kørestolsbasket, køre i sin nye Opel Vivaro med bremse og gashåndtag fastgjort til rattet, ﬁnde en kæreste og en dag få et par børn og et arbejde.

Men han savner at kunne gå på toilettet helt normalt. Uden at skulle føre en tube afføringsgelé op i endetarmen hver anden dag og bagefter mærke efter med en ﬁnger, om der er mere på vej, eller om han er blevet helt færdig. Og han længes efter et sexliv. Han kan næsten ikke huske, hvordan det var før ulykken. Det er ellers ikke, fordi han Jeg skal ikke ikke har været sammen med piger sivære lam, jeg den, det kan sagskal ikke være tens lade sig gøre, lam hvis bare han bruNikolaj ger Viagra. Men Rasmussen han kan ikke mærke ret meget andet end en lille snurrende fornemmelse i kroppen, og han kommer aldrig til at opleve en orgasme igen. Det seneste år har han tilbragt det meste af sin tid på sygehuset for at blive behandlet for de tryksår, han har fået på huden, fordi kørestolen har været alt for lille og klemt hans ben, uden at han kunne mærke det. Derfor har han heller ikke fået sig et nyt arbejde endnu. Han skulle jo have været murer, men nu bliver det måske arkitekt eller bygningsingeniør i stedet. Det, han savner allermest, er nok i virkeligheden bare at kunne klare sig selv. Den seneste uge har han været alene hjemme, mens familien har været på ferie. Det har været besværligt, men samtidig også befriende at opdage, at han endelig efter to år godt kan tage vare på sig selv. Nu venter han faktisk bare på at få en handikapvenlig lejlighed, så han kan ﬂytte hjemmefra. For som han siger: »Så kan jeg endelig begynde på et nyt kapitel i mit liv«.

FAKTA: SPIRITUS Hvor meget er en promille? Grænsen for spirituskørsel er 0,5 promille i Danmark. En genstand svarer som tommelﬁngerregel til en øl (33 cl), et glas vin (10 cl), et glas hedvin (8 cl) eller et glas spiritus (4 cl). Vejer man 70 kg eller derunder, er to genstande som regel nok til at overskride 0,5 promille. Det tager en person på 80 kg mellem en og halvanden time at forbrænde en genstand. Kvinder tåler alkohol dårligere end mænd. Hvis en kvinde på 60 kg og en mand på 100 kg drikker lige meget, får kvinden en dobbelt så høj promille som manden. Alkohol forbrændes med en konstant hastighed i leveren. Kaffe, dans eller frisk luft hjælper ikke.

Sex efter alkohol Danske unge har et højere alkoholforbrug og begynder at drikke tidligere end unge i de ﬂeste andre europæiske lande. Næsten en femtedel af unge mænd mellem 16 og 20 år har prøvet at være i slagsmål, fordi de har drukket alkohol. 16 procent af pigerne i aldersgruppen har haft uønsket sex, efter de har drukket alkohol. Kilder: Rådet for Større Færdselssikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.

22 TRAFIKLIV

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

...

NEDTUR. Den røde Ferrari var få dage gammel, da Ronaldo i januar smadrede den i en tunnel i Manchester. Ronaldo slap uden skrammer. Foto: AP

Det sker også for Ronaldo Traﬁkulykker er ikke forbeholdt almindelige mennesker. Verdens bedste fodboldspiller slap med skrækken, da han i januar kørte galt i sin røde Ferrari. KENNETH LUND

ortugals fodboldstjerne Cristiano Ronaldo slap uden skrammer, da han en torsdag formiddag i januar måned kørte galt i sin splinternye røde Ferrari. Den 23-årige portugiser var på vej til træning i sin daværende klub Manchester United, da han pludselig ramte barrieren i en tunnel tæt ved lufthavnen i Manchester. Hele forenden på sportsvognen blev totalskadet i sammenstødet, og det venstre

forhjul blev ﬂået af og trillede 180 meter. Bilen havde en værdi af to millioner kroner.

Fortsatte til træning Superstjernen selv slap mirakuløst for skrammer og kunne straks forlade den smadrede Ferrari. Dog en smule rystet, fortæller bilisten Jody Lomax, der kørte bag Ronaldo og overværede uheldet. »Ferrarien kørte lige ind i muren, hans venstre forhjul faldt af, og så forlod Ronaldo bilen. Han var o.k., han gik selv, men han var lidt rystet«, fortæller Jody Lomax til BBC. Da politiet ankom til ulykkesstedet, afgav Ronaldo en spiritusprøve. Den var negativ, og den noget rystede superstjerne kunne fortsætte til dagens træning i Manchester.

POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009

TRAFIKLIV 23

...

Foto: Thomas Borberg

Foto: Mark Lennihan/AP

Prinsesse dræbt i Paris Hele verden var i dyb sorg, da den folkekære prinsesse Diana af Wales 31. august 1997 mistede livet i en traﬁkulykke i Paris. 36-årige Diana sad på bagsædet af en sort Mercedes-Benz og forsøgte

Don Ø blev dømt til krykker at køre fra Frankrigs glubske paparazzi-fotografer. Diana havde ikke sele på, da bilens spirituspåvirkede chauffør mistede kontrollen og hamrede bilen frontalt ind i en tunnelsøjle.

»Du kommer til at bruge krykker og kørestol resten af dit liv«. Sådan lød lægernes dom til Flemming Østergaard, efter FCK-bossen i 1986 på vej over en gade var blevet ramt af en bil.

Der skulle dog mere end et smadret knæ og seks åbne benbrud til at slå Don Ø ud. Intensiv genoptræning og en sjælden viljestyrke ﬁk ham snart tilbage på benene.

Foto: AP

Foto: Peter Hove Olesen

Indiana Jones’ søn mistede kørekortet

Natasjas liv endte brat på Jamaica

Vi kender ham bl.a. som Indiana Jones’ søn, ’Mutt’, men der var ikke meget heltedåd over den unge amerikanske skuespiller Shia LaBeouf, da han sidste sommer smadrede sin højre hånd i en bilulykke. Hånden tog så slemt skade, at La-

Danmarks reggaedronning, Natasja Saad, stod foran karrierens helt store gennembrud, da hun en sommernat for to år siden mistede livet i en bilulykke på Jamaica. Natasja sad på bagsædet og havde ikke sele på, da føreren af bilen mi-

Beouf måtte gennemgå flere operationer, og smerter tvang ham senere til helt at trække sig fra en rolle i en film. Senere fik han tilmed frakendt sit kørekort, fordi han nægtede at lade sig narkoteste efter ulykken.

stede kontrollen og smadrede bilen ind i en vejpæl. I bilen sad også Natasjas gode veninde gennem mange år, sangerinden Karen Mukupa. Hun havde sele på og overlevede ulykken forholdsvis uskadt.

24 TRAFIKLIV

TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN

...

Mine venner synes, jeg er en kæmpe dengse X Factor-stjernen Mohamed Ali er bekymret for frisuren, når han cykler. Og så er han ret dårlig til at lappe huller. Læs mere om traﬁkanten Mohamed, når han med rød skrift udfylder hullerne i Traﬁklivs sætninger. CAMILLA HØY-JENSEN

Når jeg cykler, tænker jeg tit på, hvor jeg skal hen, og hvordan min dag har været. Jeg hører rigtig tit musik, mens jeg cykler. Det gør cykelturen meget bedre. Jeg kan godt lide at køre på cykel i skole. Så føles det ikke så langt, som hvis jeg skulle gå.

At cykle er dejligt, men også træls for min frisure. Jeg har aldrig nogensinde kørt over for rødt. Mine venner synes, jeg er et fjollehoved i traﬁkken, men til tider også en kæmpe dengse. Jeg er så dårlig til at lappe min cykel.

Jeg skal ikke have et knallertkørekort, fordi det interesserer mig ikke. Så kan jeg lige så godt spare op til et rigtigt kørekort. Det dummeste, jeg har gjort i trafikken, var at tro, at jeg godt kunne nå over vejen i tide, så jeg løb bare uden at tænke mig om, mens folk bag rattet blev nervøse. Det var ikke så godt. Jeg hader, når folk i trafikken har alt for travlt og ikke tager hensyn til hinanden. Hvis jeg blev trafikminister, ville jeg sørge for, at alle skoleveje var sikre og måske lave gå- og cykelstier til skolebørn.

X FACTOR. Mohamed Ali hader, når folk har alt for travlt og glemmer at tage hensyn til hinanden i traﬁkken. Foto: Jens Dresling

Thomas Blachman er sjov, men helt sikkert fornuftig bag et rat. At være kendt betyder, at folk bliver overraskede, når de ser mig i traﬁkken.

FAKTA Mohamed Ali er 16 år, går i 1.G og bor i Nørresundby i Nordjylland. Han har varmet op for Beyoncé og i sommeren 2009 udgav han debutalbummet ’Keep it simple’. I ﬂere uger havde han nummeret ’Rocket’ på de danske hitlister.

Trafikquiz

2. Hvad er grænsen for spirituskørsel i Danmark? a) 0,1 promille b) 0,5 promille c) 0,8 promille 3. Hvad er teenagedrenge ifølge en undersøgelse mest bekymret over? a) Traﬁkken

b) Kæresten c) Job og uddannelse 4. Cristiano Ronaldo kørte i januar galt i sin røde Ferrari. Hvilken klub spillede han for på det tidspunkt? a) Real Madrid b) Liverpool c) Manchester United 5. Nicolai Bangsgaard er i gang med at cykle jorden rundt. Hvad har han ikke med i tasken? a) Stærk lakrids b) Kondomer c) Bestik

6. Snescooteren er et populært transportmiddel i Grønland. Men hvor hurtigt kan den egentlig køre? a) Ca. 60 km/t b) Ca. 110 km/t c) Ca. 150 km/t 7. Hvor mange af verdens børn og unge dør hvert år i en traﬁkulykke? a) Cirka 26.000 b) Cirka 260.000 c) Cirka 2.600.000

Rigtige svar: 1:c, 2:b, 3:c, 4:c, 5:a, 6:c, 7:c

1. Hvilken tidligere dansk statsminister blev drillet med sin alt for lille cykelhjelm? a) Anders Fogh Rasmussen b) Poul Schlüter c) Poul Nyrup Rasmussen