Trafikliv POLITIKEN
2010/2011
Nedtur Flere unge dør i trafikken Vrooom Fartbøller kører ræs til scootertræf Dovendyr Jesper fra ’X Factor’ undgår pedalerne Stram Cyklen gør dig lækker Øv Bøder koster kassen Mirakel Bendtner overlever ulykke
JESPERS KÆRESTE OMKOM I TRAFIKULYKKE Foto: Tobias Selnæs Markussen
2 Trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
INDHOLD ULYKKER
Flere unge bliver dræbt i trafikken..............................3
ET ANDET LIV
Jeanine blev lam i en trafikulykke ..........................4
BØDER
Drengenes lommepenge ender i bødekassen..............6
VÅGN OP
Musik og mobil stjæler opmærksomheden..............7
PARADIS
Til scootertræf på Als .........8
FOR NEMT
Skal det være sværere at få knallertbevis? ...........12
X FACTOR
Jesper fra X Factor er klar til knallerten ...............14
MIRAKEL
Bendtner slap med livet i behold .......................16
SORG
Jespers kæreste omkom i trafikulykke ......................17
SNUP CYKLEN Bliv en lækkermås ............20 ADFÆRD
Hvorfor er det så svært at sige fra?..........................22
Trafikliv 10/11 REDAKTION Flemming Christiansen og Kenneth Lund JOURNALISTER Sofie Glud Heiredal og Laura Marie Sørensen FOTOGRAFER Tobias Selnæs Markussen og Martin Bubandt LAYOUT Linda Frøkjær-Jensen TRAFIKLIV er en særproduktion i samarbejde mellem Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og Dagbladet Politiken. Undervisningsavisen udsendes gratis i uge 41 til alle landets skoler til brug i 8.-, 9.- og 10. klasse.
Trafikliv går bag om tallene Trafikliv er avisen til alle jer, der snart vinker farvel til grundskolen. Her får I lidt at tygge på. unge mellem 15 og 19 år omkom sidste år på de danske veje. Det viser en ny opgørelse fra Rådet for Sikker Trafik«. Nogenlunde sådan begynder de fleste nyheder i den danske presse, der løbende fortæller om udviklingen i antallet af ulykker i den danske trafik. For langt de fleste af os er det bare et tal. Ganske vist et uhyggeligt tal, men stadigvæk bare et tal. Vi hører eller læser nyheden, trækker på skuldrene og tænker ikke mere over det. De færreste af os kender en af de 41 dræbte teenagere og har haft sorgen over at miste en bror eller søster, ven eller kæreste tæt inde på livet i det forgangne år. Heldigvis, gudskelov og syv-ni-tretten.
41
SÅDAN ER DET IKKE for 19-årige Jesper Underlien fra Aalborg. Han kender ikke bare en af de 41 dræbte teenagere, der omkom sidste år. Han kender to. Den ene af dem var hans kæreste, den anden var en veninde. Sidste sommer sad de to piger i en bil, der kørte galt i en landsby. Føreren af bilen var Jespers gode ven, der overlevede ulykken. Jesper selv kørte i en bil bag ved ulykkesbilen og var til stede, da livet alt for tidligt forlod de to piger. Trafikliv besøger i dette nummer Jesper Underlien. Vi rekonstruerer den skæbnesvangre ulykkesaften og fortæller om sorgen, savnet til hende, han elskede, og tomheden i Jespers liv i det første år efter ulykken. VI MØDER OGSÅ Jeanine Strandqvist. En ung kvinde, der for fire år siden selv var tæt på at blive et sørgeligt tal i opgørelsen over dræbte unge i trafikken. Men Jeanine var heldig. Hun overlevede ulykken på sin motorcykel og slap af sted med at blive et tal i statistikken over alvorligt kvæstede unge. I dag er hun lam fra brystet og ned og skal sidde i kørestol resten af sit liv. »Livet kom ikke til at se ud, som jeg havde forestillet mig«, siger Jeanine, der i dag rejser rundt til skoler og fortæller om, hvor hurtigt livet kan ændre sig, når det går galt i trafikken. TRAFIKLIV ER AVISEN til alle jer, der snart
Illustration: Philip Ytournel
vinker farvel til grundskolen. Alle jer, der ligesom en vis Jesper Boesgaard (måske bedre kendt som X Factor-Jesper) snart kan tage skridtet fra cykel til knallert og inden for få år sidder bag rattet i en bil. Det er jer, vi gerne vil fortælle om alle de farer, I udsætter jer for, når I færdes i trafikken, og om alle de fordele og store oplevelser, der venter, hvis I gør det med omtanke. For det er der brug for. Alt for mange
unge bliver i dag slået ihjel eller kommer til skade i trafikken. Ikke bare i Danmark, men over hele verden. Cirka 1050 unge mennesker under 25 år mister hver eneste dag livet i trafikulykker verden over, skønner Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Men nå ja. Det er bare et tal.
Redaktionen Oktober 2010
POLITIKEN 2010-2011
trafikliv 3
...
Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Manden med leen går efter de unge Antallet af trafikdræbte unge steg sidste år trods et stort fald i det samlede dødstal. LAURA MARIE SØRENSEN
anskerne er blevet bedre til at spænde selen, holde fartgrænserne og lade bilen stå, når der er sprut i blodet. Sidste år faldt antallet af trafikofre på de danske veje med over 100 menneskeliv fra 406 i 2008 til 303 i 2009. Ikke siden Anden Verdenskrig har så få mistet livet på vejene, viser tal fra Danmarks Statistik. Desværre ser det stadigvæk sort ud for de unge trafikanter. 41 unge mellem 15 og 19 år mistede sidste år livet i trafikken.
D
Det er 3 flere end i 2008 og 6 flere end i 2007. Direktør for Rådet for Sikker Trafik Anders Rosbo ærgrer sig over, at antallet af trafikdræbte unge ikke er faldet. Han mener, at årsagen ligger i unges mentalitet: »Unge bilister er mere risikovillige, fordi de ikke har den samme dødsangst som deres forældre. Og så mangler de køreerfaring. Kombinationen af de to ting gør, at de oftere kører galt«, siger han. Statistikken viser, at 30 af de 41 trafikdrab blandt unge mellem 15 og 19 år skete i bilulykker.
Færre unge bliver kvæstet Til gengæld kan de unge glæde sig over, at langt færre af dem bliver kvæstet på de danske veje.
I 2008 blev 1.115 unge mellem 15 og 19 år kvæstet på vejene. I 2009 faldt det tal til 833. Det svarer til, at det daglige antal unge, der kommer til skade, er faldet fra tre til to personer. Og det glæder Anders Rosbo fra Rådet for Sikker Trafik: »Det er positivt og skyldes især indsatsen mod knallertulykker«, siger direktøren. Siden 2008 har det været muligt for politiet at konfiskere ulovlige knallerter, allerede anden gang de fanges. Det kan for eksempel være, at knallerten er tunet, så den kan køre hurtigere. Politiet har også taget et transportabelt rullefelt i brug for at få ram på de tunede knallerter. Rullefeltet kan på under et minut af-
Unge bilister er mere risikovillige, fordi de ikke har den samme dødsangst som deres forældre. Anders Rosbo
sløre en knallerts tophastighed og konstatere, om den er tunet eller ej. Samtidig har Rådet for Sikker Trafik gennemført en kampagne mod ulovlige knallerter. Rådet for Sikker Trafik vil fremover forsøge at få kurven over dræbte unge til at knække på samme måde som kurven over kvæstede unge. Det skal blandt andet ske ved at sende flere ambassadører for Sikker Trafik Live ud på landets skoler. Det er mennesker, som lever med skader efter en trafikulykke og gerne vil fortælle om det. »Det er ærgerligt, at der er sket en lille stigning i antallet af dræbte unge, og det er klart, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få tallet til at falde«, siger Anders Rosbo.
Dræbte i trafikken
Kvæstede i trafikken
Mens færre bliver dræbt i trafikken, stiger antallet af trafikdræbte unge
Antallet af kvæstede på de danske veje er faldet de seneste år.
Danskere i alt
Danskere i alt
Unge mellem 15 og 19 år
6.656 406
38
406
Unge mellem 15 og 19 år
1.222
5.923
41
1.115
4.947
833
35 303 2007
2008
2009
Kilde: Danmarks Statistik. Tekst: Laura Marie Sørensen. Grafik: MP10470
2007
2008
2009
2007
2008
2009
2007
2008
2009
4 Trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
Livet kom ikke til at se ud, som jeg havde forestillet mig Jeanine Strandqvist kørte galt på sin motorcykel. I dag tager hun ud på skoler og fortæller om den ulykke, der ændrede hendes liv. Trafikliv tog med på skolebesøg. LAURA MARIE SØRENSEN (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)
a hun vågner, er hun helt alene. Hun ved ikke, hvor hun er. Ryggen gør ondt, og det klør på halsen. Hun prøver at løfte sin højre arm for at klø sig. Men hun finder hurtigt ud af, at hun ikke kan løfte den ordentligt. I stedet forsøger hun at løfte den venstre arm. Den rokker sig slet ikke ud af stedet. På det tidspunkt begynder Jeanine Strandqvist at grine. Om nogle få dage skal hun på festival med sin bedste veninde, men hun kan jo ikke drikke øl, når hun hverken kan løfte den ene eller den anden hånd op til ansigtet. Hun ser derfor et komisk billede af sig selv iført en af de festivalhjelme, der er udstyret med sugerør og plads til fadølskrus, så man ikke behøver at bruge hænderne, når man skal drikke. Men grinet stilner af. Rummet, hun ligger i, er hvidt, og der lugter af tandlæge. Hun hader lugten af tandlæge og får pludselig trang til at hoppe ud af sengen og komme væk. Men hendes ben vil ikke flytte sig. De ligger bare fladt frem foran hende som to stolper. Hun lukker øjnene og koncentrerer sig om at vrikke med tæerne. De rykker sig ikke.
D
Ikke kedelig, men cool Det er fire år siden, Jeanine vågnede op i en seng på Rigshospitalet i København. Nu sidder hun foran to 8. klasser i en sal på Søndergårdsskolen i Glostrup og fortæller sin historie. Armene kan bevæge sig igen, og hun bruger dem flittigt til at slå sine pointer fast. Hun er rapkæftet som en stand-up-komiker og får eleverne til at grine. Hendes hår er langt og mørkt med røde striber. Øjnene er rammet ind af mascara, og hun har en lille sølvfarvet stift i næsen. På mange måder minder hun om en helt almindelig 25-årig kvinde. Bortset fra kørestolen. Med begge hænder løfter hun sit ene ben ud af benstøtten og ned på gulvet,
hvor foden lander med et tungt dump. Hun beder eleverne om at røre ved sidemandens ben. »Sådan føles det at røre ved mit eget ben. Jeg kan kun mærke det gennem mine håndflader«, siger Jeanine, inden hun fortsætter sin fortælling. Om sygeplejersken, der kom ind og fortalte, at hun havde ligget i koma i 14 dage. At hun havde været ude for en voldsom ulykke. Og værst af alt: at hun aldrig ville komme til at gå igen. På forreste række i salen sidder Nicklas og Jannick med let åbne munde og lytter. Inden de gik ind i salen, snakkede de om, at de nu skulle gennem to kedelige timer, hvor et trafikoffer ville prædike om alt det, man skal huske i trafikken. At man ikke må køre for stærkt. Ikke må drikke, når man skal køre på scooter. Og at man skal huske selen og sin cykelhjelm. Men dagens trafikoffer har overrasket Nicklas og Jannick. Hun er faktisk ret cool. Drengene kigger opslugt på et foto fra ulykkesstedet, som Jeanine projekterer op på et lærred. Det er taget på en lige landevej mellem Kalundborg og Jyderup. Til højre holder en ambulance. Til venstre er en gul kassevogn med en ordentlig bule. I midten ligger Jeanines motorcykel. »Årh mand«, udbryder en af drengene, da Jeanine viser et nærbillede af motorcyklen, en sort og sølvfarvet Suzuki. Motorcyklen havde hun købt fire uger inden
AMBASSADØR Jeanine Strandqvist er en af ambassadørerne for Sikker Trafik LIVE, som er navnet på Rådet for Sikker Trafiks skolebesøg. Alle ambassadørerne er mennesker, der lever med en skade efter et trafikuheld og gerne vil fortælle deres personlige historie. I 2009 fik 23.500 elever besøg af en ambassadør. Besøget er gratis og kan bestilles på: W W W sikkertrafik.dk/live
ulykken. Hun elskede at køre på de to hjul og havde glædet sig til en sommer, hvor hun skulle ræse rundt på de danske veje. Men nu var cyklen lige så smadret, som Jeanine var kvæstet. På et af billederne kan man lige skimte hende som en aflang skikkelse pakket ind i hvidt stof omringet af falckreddere.
Den sidste motorcykeltur Jeanine kan ikke selv huske, hvordan hun kom til at ligge der. Det eneste, hun kan huske, er, at hun havde travlt den fredag morgen, hvor ulykken skete. Hun skulle nå på arbejde i en slagterbutik. Senere skulle hun til jobsamtale et andet sted, og bagefter skulle hun mødes med en fyr, som hun kærestede lidt rundt med. Derfor kunne hun ikke finde ud af, om hun skulle tage bilen eller sin nye motorcykel. Tog hun motorcyklen, skulle hun have hjelm på, der ville give hende hjelmhår. Tog hun bilen, ville det blive frygteligt hedt, for en varm sommerdag var i vente. Hun besluttede sig til sidst for at tage motorcyklen og tog hjelmen på ud over sine solbriller, inden hun drønede væk fra sine forældres hus i Kalundborg og ud på en firsporet landevej. Et par kilometer henne ad landevejen stoppede Jeanine i et lyskryds. Da det blev grønt, accelererede hun hurtigt og lagde sig ud i yderste vejbane, fordi hun ville overhale et par biler og en gul varevogn, som kørte i den inderste vognbane. Hun havde nået at overhale de to biler, og speedometeret var nået op på de 80 km/t., hun måtte køre, da den gule varevogn pludselig svingede ind over den yderste vejbane lige foran hende. Der lød et højt brag, da hun hamrede ind i varevognen med et tryk på 17 ton. »Fuck«, udbryder flere af eleverne på Søndergårdsskolen, da et røntgenbillede af Jeanines rygsøjle dukker op på lærredet foran dem. Den ligner en gren, der er knækket i to dele, som nu ligger lidt forskudt fra hinanden. »Det brud betyder, at jeg er lam fra brystet og ned«, forklarer Jeanine og fortæller, at hun ud over rygsøjlen også brækkede begge arme, hoften og flere ribben, og hendes bækken blev smadret i flere stykker. Hun løfter et par solbriller op foran eleverne.
INTERESSANT. »Det var slet ikke så kedeligt, som vi havde troet«, sagde eleverne på Søndergårdsskolen til Jeanine Strandqvist om hendes oplæg.
»Mine solbriller overlevede, og det siger noget om, hvor meget en hjelm beskytter«.
Farvel til stiletterne Mens Jeanine lå på Rigshospitalet, kom der roser med et brev, hvor der stod: »Du dukkede aldrig op«. Roserne og brevet kom fra fyren, som havde ventet forgæves på hende på ulykkesdagen. Jeanine blev glad for blomsterne og glædede sig til at se fyren igen. Han kom på besøg på det genoptræningscenter, som Jeanine flyttede til efter fire uger på hospitalet.
POLITIKEN 2010-2011
Trafikliv 5
...
Men han havde ikke de store kærlighedserklæringer med. »Han ville bare fortælle, at han ikke ville se mig mere, for han kunne ikke være kæreste med en pige, der sad i kørestol. Men han foreslog, at vi kunne være venner«, siger Jeanine og fortæller videre, at venskabet til hendes bedste veninde ikke overlevede ulykken: »Hun støttede mig meget i begyndelsen, men vi voksede fra hinanden, for jeg kunne ikke længere besøge hende, fordi hun boede på 1. sal. Og jeg kunne ikke længere tage med hende i byen og danse i stiletter til den lyse morgen«.
Jeanine slutter af med at fortælle eleverne, hvordan hendes liv er i dag. Hun bor stadig hjemme hos sine forældre, som har fået bygget deres hus om, så Jeanine bedre kan komme rundt. Når hun ikke er ude på skoler for at fortælle om sin ulykke, arbejder hun på et kontor i en virksomhed. Hun kører dertil i en bil, hvor bremsen og speederen kan styres med hænderne, og gearet er automatisk. I fritiden spiller hun kørestolsrugby og laver ellers stort set det samme som andre unge på hendes alder. Jeanine kører nu rundt til de elever,
Jeg har ikke et kedeligt liv. Det er bare meget anderledes end det, jeg havde før Jeanine Strandqvist
som gerne vil stille hende spørgsmål. De spørger, hvordan hun går i bad. Hvordan det er stadig at bo hjemme hos sine forældre, og om hun vil have børn en dag. Det vil hun gerne. Svaret får Cecilie og Simone til at stille et spørgsmål, de har tænkt på, mens Jeanine har fortalt. »Har du fået en kæreste?«. Jeanine nikker og fortæller, at hun skal i biografen med ham i aften. Så smiler hun og siger: »Livet kom ikke til at se ud, som jeg havde forestillet mig. Men jeg har ikke et kedeligt liv. Det er bare meget anderledes end det, jeg havde før«.
MOTORCYKELULYKKER I 2009 mistede 27 motorcykeltrafikanter livet. 218 blev alvorligt kvæstede på motorcykel, mens 69 kom lettere til skade. Både på motorcykel og knallert, er det vigtigt at huske hjelmen. Antallet af dødsfald som følge af hovedskader kunne reduceres med ca. 45 procent, hvis alle bar hjelm. Kilde: Rådet for Sikker Trafik.
6 trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
Trafikbøder på cykel ...
... og knallert 30
Det kan koste lommepengene, hvis du kører ...
M O O
... to på en cykel 500 kr.
... på fodgængerovergang 500 kr.
M M M
M
... er under 16 år 500 kr.
O R
V
... på tunet knallert.
1.000 kr. Anden gang inden for 3 år konfiskeres knallerten
... uden hænder 500 kr. ... uden styrthjelm 500 kr. ... fuld 2.000 kr. Anden gang 4.000 kr. Tredje gang fængsel.
Du kan også få en bøde på 500 kroner for at… … køre over for rødt ...
… køre uden fødder på pedalerne ...
… spænde dine rulleskøjter, ski eller dit skateboard bag på en bil ...
… stille din cykel ulåst ...
… køre uden lygter, når det er mørkt ...
… tale i håndholdt mobiltelefon... … køre uden rigtigt udstyr som bremser, ringeklokke og reflekser. Det koster 1.000 kroner, hvis der er tre eller flere mangler på en knallert
... køre fuld på cykel ...
Kilde: Rigsadvokatens vejledende oversigt over bødetakster.
Grafik: Mads Pedersen 10456
Drengenes lommepenge ender i bødekassen Politiets bøder går oftest til drenge på knallert, vurderer politiet. Men pigerne punger også ud – især når de kører to på én cykel. LAURA MARIE SØRENSEN
or 500 kroner kan man købe et nyt computerspil, 50 flasker cola eller nye lækkerier til beautyboksen. Men pengene kan også gå til politiets bødekasse, hvis man bliver snuppet på en ulovlig cykel, kører over for rødt eller taler i mobiltelefon på sin knallert. Politiet fører ikke statistik over, hvor mange trafikbøder danske teenagere får, og hvad de får dem for. Men ifølge politiinspektør Allan Nyring, som er chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, er det uden tvivl drenge med ulovlige scootere, der indtager førstepladsen over unge lovovertrædere i trafikken. »Vi laver jævnlig razziaer ved de tekni-
F
ske skoler, og det giver rigtig mange sager«, siger Allan Nyring. Han mener, at der skal en bøde til, før de unge drenge begynder at køre på lovlige knallerter, der ikke er tunede. »Det ligger i alderen, at de skal have det første hug – den første bøde – før de lærer noget og gør noget ved det«, siger han. Når den første bøde er givet, er der imidlertid god grund til at gøre noget ved den ulovlige knallert. Siden 2008 har politiet nemlig haft ret til at konfiskere en knallert, når de fanger en knallertkører på en ulovlig knallert for anden gang.
generelt er bedre til at overholde færdselsloven end tidligere. »Der er for eksempel flere, der kører med lys på cyklen, og det hænger klart sammen med, at mange cykellygter i dag er fastmonteret på cyklen«, siger Allan Nyring og tilføjer, at der dog stadig er mange, der kører over for rødt, når de skal svinge til højre. Hvis Allan Nyring skal pege på unge pigers ulovligheder i trafikken, peger han på cyklen. »De kører ofte to på én cykel og cykler fulde hjem fra fester«. Man kan få en bøde for at cykle to på én cykel og for at cykle som fuld, hvis man er til fare for andre. Til gengæld er det en skrøne, at man kan miste sit kørekort, fordi man er blevet taget i at køre spritkørsel på cykel.
Flere cyklister kører med lys Ser man bort fra de ulovlige knallerter, mener politiinspektøren dog, at de unge
Spritkørsel koster mest Ifølge politiet er det sjældent, at politiet
Vi går ikke specifikt efter unge. Men det er klart, at når vi er ude efter folk uden styrthjelm og folk med ulovlige knallerter, så ryger der flere unge i nettet Allan Nyring, politiinspektør
rykker ud for at fange unge fulde cyklister. I det hele taget går politiet sjældent målrettet efter unge trafiksyndere. »Vi går efter forskellige emner som hastighed, ulovlige cykler og ulovlige biler. Vi går ikke specifikt efter unge. Men det er klart, at når vi er ude efter folk uden styrthjelm og folk med ulovlige knallerter, så ryger der flere unge i nettet«. En af de største bøder, unge under 18 år kan få, er bøden for at køre fuld på knallert. Første gang man bliver taget for spirituskørsel på de to hjul, koster det 2.000 kroner. Anden gang koster det 4.000 kroner, og tredje gang kan man komme i fængsel. Når man ser bort fra fartbøder og parkeringsbøder, ligger de fleste trafikbøder på 500 kroner. Er man under 18 år, når man får sin bøde, bliver bøden halveret. Dog bliver bøden aldrig lavere end 300 kroner.
POLITIKEN 2010-2011
trafikliv 7
...
Tekst: Flemming Christiansen . Grafik: Claus Nørregaard . 9344
Cykelhjelme Stadig flere bruger cykelhjelm – men der er lang vej endnu
Andel cyklister med hjelm
15 %
Børn dropper hjelmen, når de bliver teenagere – blandt de yngste bruger 3 ud af 4 hjelm, blandt børn over 12 år er det kun hver syvende.
2006
2008 66 % 72 %
6-9-årige 36 % 44 %
10-12-årige 12 % 13 %
13-15-årige
4%
1993
2008
Hvorfor anvender du ikke cykelhjelm?* * Alle har kunnet sætte kryds flere steder
En cykelhjelm passer ikke til min påklædning
Jeg forestiller mig, at den er generende at have med, når man er kommet frem
Hallooo ... Er der nogen hjemme?
23 %
6% En cykelhjelm ødelægger min frisure
20 %
En cykelhjelm forbedrer ikke min sikkerhed
Jeg forestiller mig, at den er generende at have på
Jeg synes, cykelhjelme er grimme
6%
15 %
En cykelhjelm er for dyr
Det er ikke nødvendigt, for jeg kører sikkert
2%
8%
Jeg har ingen børn og synes derfor ikke, at det er nødvendigt
15 %
6%
Kilde: Capacent Epinio for Rådet for Større Færdselssikkerhed 2008
Mange cyklister har alt for travlt med at tale i mobil, sms’e og høre musik. Det er til fare for sikkerheden og kan koste 500 kr. i bøde. KENNETH LUND
E
Ulovligt at tale i mobil Det er i dag ulovligt at tale i håndholdt mobiltelefon eller sms’e, mens man cykler eller kører på knallert. Bliver man taget af politiet, koster det 500 kroner i bøde. Omvendt er det ikke ulovligt at høre musik i trafikken, så længe det ikke går ud over trafikantens opmærksomhed. Ifølge færdselslovens paragraf 3 skal man altid »optræde hensynsfuld og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare«. Og det afhænger meget af musik-
VÅGN OP. En sms på mobiltelefonen stjæler opmærksomheden. Det kan betyde ulykker – og bøder. Arkivfoto: Jens Dresling
Dræbte cyklister
kens styrke og størrelsen på høretelefonerne. »Nogen skruer meget ned for musikken, så de stadig kan høre trafikken, eller har kun musik i det ene øre. Andre kører rundt med kæmpe høretelefoner og ligner nogen, der burde stå i et lydstudie«, siger Axel Sørensen, der er vagthavende i færdselspolitiet i København. »Hvis man intet som helst kan høre, så udsætter man sig selv for stor fare i trafikken, plus at man overtræder færdselsloven«, fortsætter han. Som politibetjent oplever han jævnlig, at cyklister ikke kan høre politibilernes udrykningssignaler, fordi musikken brager løs i øregangene. »Det er vildt frustrerende, når vi med fuld udrykning skal forbi cyklister, der slet ikke kan høre os, før vi er helt tæt på. De er bare helt tomme i blikket«, siger Axel Sørensen.
1999
59
58
56
52
2001
47
53
2003
41
31
2005
54
2007
54
25
2009
Alvorligt tilskadekomne cyklister 792
802
786
750
696
726 676 569
560
561 494
Kilde: Rådet for Sikker Trafik
t hurtigt opkald til mor, en sød sms til kæresten, og Rihanna, der spiller for fulde drøn i høretelefonerne. Det er god underholdning på cykelstien – men det er hamrende farligt. Mobilen stjæler din opmærksomhed fra trafikken, og musikken overdøver lyden fra bilerne, fortæller specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik Søren Troels Berg. »Når man overdøver lyden fra trafikken med musik, får man et stort problem med at følge med i, hvad der sker. Og hvis man samtidig sms’er, er det meget nemt at overse andre trafikanter eller et hul i vejen. Det er meget farligt«, siger Søren Troels Berg.
Der findes ingen præcise tal for, hvor ofte mobilsnak og musik i ørene er skyld i en trafikulykke. Men Rådet for Sikker Trafik er sikker på, at problemet stiger, i takt med at flere unge mennesker overdøver modvinden og trafikstøjen med svedige rytmer. »Vi kan helt sikkert se, at det er blevet mere udbredt inden for de seneste fem år i takt med den teknologiske udvikling inden for musikafspillere«, siger Søren Troels Berg.
1999
2001
2003
2005
2007
2009
8 Trafikliv ...
q
2010-2011 POLITIKEN
Scooterdrengenes
POLITIKEN 2010-2011 ...
Trafikliv 9
paradis
Ved scootertræf på Als må man gøre alle de ulovlige ting – ganske lovligt. q
10 Trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
Scooterdrengenes paradis ... SOFIE GLUD HEIREDAL (TEKST) OG MARTIN BUBANDT (FOTO)
ejen mod Als GO Kartklub er ren idyl med små bindingsværkshuse, grønne marker, stokroser og fuglekvid-
V
der. Lige indtil vejen drejer ned mod en stor dal, hvor en konstant rumlende larm bliver højere og højere, jo tættere på man kommer. Et par campingvogne, scootere stablet op i trailere og et væld af ’Brianbiler’ med sænket understel, Wunderbaum i forruderne og overdimensionerede højtalere i bagruden tyder på, at vi er på rette vej. Det er første dag af årets scootertræf på Als i Sønderjylland, hvor Danmarks største scooterentusiaster er samlet for at dyrke de motordrevne tohjulede. I en hel weekend i maj bliver der kørt ræs på motocrossbanen – både for sjov og
i konkurrence. Årets hurtigste knallerter i forskellige vægtklasser bliver kåret, og weekenden er en mulighed for, at folk med fælles interesser kan mødes for at pille ved deres egne eller andres knallerter, tune dem og køre sindssygt stærkt på dem uden frygten for politisirener. 17-årige Anders Hansen, der står ved indgangen til campingområdet, er kommet til træf de sidste to år, og for ham er scootertræf en måde at løbe farthornene af sig på: »Vi får alle ’tunerne’ væk fra vejen og samlet ét sted. Det er en god ting at gøre«, siger han storsmilende, mens han roder videre med sit orange skelet til det, der »garanteret bliver en vinder«, når den skal køre ræs senere på dagen.
Et særligt fællesskab I campingpladsens lejre, der har udsigt over banen, oser der af drengehørm. Det
flyder med hele og halve motorer, og scootere bliver rullet, kørt til og testet. Her spinder motoren ikke. Den knurrer. Og hvis den hoster lidt, så skal de oceaner af værktøj og reservedele, der befinder sig på stedet, nok reparere den. Selv fyre over 18 år, som er gamle nok til at køre motorcykel eller bil, møder gladelig op til årets træf: »Knallerter er billigere end en motorcykel. Jeg har også en bil, men det er sjovere at køre stærkt på scooter«, siger Martin Rasmussen, der er i lære som mekaniker. På området omkring banen breder sig en duft af nyslået græs, grillmad og pølser krydret med lugten af frisk benzin, olie og udstødning. Her er alle slags mennesker: Nogle få går med finpudsede sko og habitjakke over en T-shirt, andre trasker rundt i joggingtøj, men de fleste er iklædt cowboybukser eller arbejdsdragt, som kan tåle at
Selv om der er konkurrencer, er vi ikke konkurrenter. Alle er sammen, og det skaber et meget særligt fællesskab, Rasmus Clark Sørensen, deltager i ASW
få lidt olie på sig. Når man spørger scooterdrengene, hvad der er så fedt ved at tilbringe en hel weekend med at nørkle, ser de alle på én, som om man er dum. Men svarene er forskellige: En mener, det skaber venskaber, en anden fortæller, hvordan han hvert år ser frem til denne weekend, hvor han kan rendyrke sin hobby, og 25-årige Rasmus Clark Sørensen, der står og hjælper sin ven med at læsse scootere af ladet på en åben trailer, har været med på træf, siden han var helt ung. »Selv om der er konkurrencer, er vi ikke konkurrenter. Alle er sammen, og det skaber et meget særligt fællesskab«, siger han. Det fællesskab er tydeligt at se, hvis man lader blikket panorere hen over den støjende scooterdal. Mens nogle ligger under scooteren,
POLITIKEN 2010-2011
Trafikliv 11
...
ScooterTV: Unge scooterfans mødes på Facebook
SOFIE GLUD HEIREDAL
anmarks største scooterentusiaster har fået deres eget mødested på nettet. ScooterTV hedder fællesskabet, der hører til på Facebook, facebook.com/scootertv. Sebastian Stokkebo Sørensen er vært på ScooterTV, som bygger på samme koncept som scootertræf: Man kan godt nørde med sin scooter og have det sjovt uden at overtræde loven. Sebastian rejser blandt andet rundt i landet til scootertræf og har også indfundet sig ved scootertræffet i Asserballe på Jeg kan Als. Her møder godt forstå, han scooterat man vil køre fans og tester gear og får fif stærkt, men til motoren. meget af det Og når der hører bare skal køres ræs, ikke hjemme sker det kun andre steder ved scootertræf som dette. end på en »Jeg kan bane, godt forstå, at Sebastian man vil køre Stokkebo stærkt, men Sørensen, meget af det hører bare ikvært på ke hjemme anScooterTV dre steder end på en bane«, siger Sebastian, der allerede kender et par stykker, der er kørt galt, fordi de har kørt for stærkt på de rigtige veje. »Jeg gider ikke køre rundt med dårlig samvittighed og være bange for at blive opdaget af politiet, men det er ikke kun, fordi det er ulovligt. Der er små børn, der cykler på cykelstierne, og hvis man kommer kørende med 50 kilometer i timen dér, er det bare ikke fedt«. Den indstilling og Sebastians store interesse for scootere betød sidste år, at Sebastian blev hyret som vært på ScooterTV. Her filmer han et par gange om ugen arbejdet med sin egen scooter, der kører de lovlige 30 km/t. De små film deler han med sine fans af Facebookgruppen. »Inden træffet gør jeg den ulovlig, og når vi er færdige, tuner jeg den tilbage. Det er lidt irriterende, men det er også en udfordring«, fortæller Sebastian, der har kørt motocross, siden han var 14. Han husker tydeligt, da han blev 16 og endelig kunne køre på den røde scooter, som havde stået og samlet støv i laden i et halvt år. »Jeg modtog mit knallertbevis med posten, og så løb jeg bare ud og kørte
D
sidder andre på klapstole og motordele med en dåsecola eller øl, og solide teknotoner akkompagnerer de konstante gearkassehyl. »Hey, det er herovre i aften«, råber en fyr. En gut, der lige har kæmpet sig ned i en stram læderheldragt med pink og turkise striber, giver et forstående nik tilbage og går ind i sit telt, hvor han og tre andre står og tester gashåndtaget på en scooter. Der er stor fest i aften.
Træf trækker damer En fest vil måske også hjælpe de gutter, der sidder i en trailer og skruer på en motor. Deres grund til at være her er nemlig at møde damer. Dem er der nu ikke så mange af. En pige står i bikinitop og lårkorte shorts og smyger sig op ad lædersædet på en skinnende sort scooter. Nogle få drøner rundt i læde-
TRÆF. Scootertræffet på Als er Danmarks største med mere end 500 deltagere. De fleste er fartglade drenge og unge mænd.
routfit og skal også på banen og køre ræs, men de fleste piger finder man ved teltene som vedhæng til deres kærester eller venner. To af den slags piger kommer humpende på en scooter fra den ene lejr til den anden, og en usikker, vaklende hånd på gashåndtaget signalerer klart, at de ikke er her for at køre ræs. Jeanet Albæk på 20 år er her for at være sammen med sin kæreste, og hendes veninde Marlene Lykke på 19 år er lokket med i håb om at møde en sød fyr til aftenens fest. Jeanet Albæk kan godt forstå, hvorfor det er en weekend, mange ser frem til. »Det er jo fart, og det er sjovt. Nu ved jeg ikke meget om scootere, men jeg synes, det er fint for dem, der er på vej ind i miljøet, at de kan møde andre på sådan et træf«, siger hun og gasser videre på den klagende scooter.
rundt – selv om der var sne over det hele«, siger han og smiler.
Bare en af de andre Da Sebastian fik at vide, at han var blevet castet som vært på ScooterTV, sagde han sit job op som papkasseskærer og droppede det for ’Danmarks fedeste fritidsjob’, som det hed i stillingsopslaget. »Jeg er meget privilegeret. Jeg gør jo bare det, jeg elsker. Jeg optager ting fra min hverdag, og det er fedt, når der kommer tilbagemeldinger«, siger den unge netvært. Og det er gået over al forventning: »I starten frygtede jeg, at folk ville ’disse’ kanalen, fordi det var lovligt. Men det er gået rigtig godt. Jeg er jo bare en af dem«, siger Sebastian. Også derfor sætter han en ære i at sende programmet med alternativer til tuning og anden ulovlig riggen i stedet for at være »sådan en gammel én«, der står med en løftet pegefinger. Sebastian er hverken mekaniker eller har arbejdet med motor, før han blev vært på ScooterTV. Men også det inviterer nye scooterentusiaster ind på kanalen. »Jeg har ikke det sindssyge tunerkendskab og har måttet lære tingene hen ad vejen. Halvdelen af dem, der ser kanalen, kan mere end jeg. Men det er godt for læringsprocessen, for så henvender de sig jo, hvis der er noget galt«, fortæller Sebastian, der i løbet af dagen på træffet har mødt mange mennesker, der trofast følger ham på Facebook.
SCOOTERTV Foto: Scootertv
Sebastian er vært på Facebookgruppen ScooterTV, der går tæt på alle de ting, man kan lave med en scooter.
Sebastian Stokkebo Sørensen er vært på ScooterTV. Han tester nyt gear, deler erfaringer med andre scooterkørere og forsøger at skabe debat om, hvad der er hot og not, når man kører på scooter. W W W Bliv fan af ScooterTV – besøg facebook.com/scootertv.
Projektet er oprettet i et samarbejde mellem Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden.
12 Trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
For let at få knallertbevis Nyt forslag vil gøre det sværere at få knallertbevis. Og straffen for at overtræde loven skal være skrappere. SOFIE GLUD HEIREDAL
lykkestallene for knallerter skal ned. Så nu skal det være sværere at bestå knallertkøreprøven. Og det skal straffes hårdere at køre ulovligt. Det
U
mener regeringen, der fremsætter lovforslag om at skærpe kravene til knallertundervisningen. I dag er det næsten umuligt at dumpe i køreprøven til knallert, fordi færdselsunderviseren har et ansvar for, at eleverne kan besvare spørgsmålene. Hvis de ikke svarer rigtigt, skal de gennemgå undervisning i det, de havde svært ved. Og derpå skal eleven blot besvare spørgsmålene ’tilfredsstillende’. »Det er dødsens farligt, fordi de så kører rundt uden at kende færdselsloven«, siger Venstres trafikord-
15-17-årige dræbt eller kvæstet
127
2003
Dræbte
Alvorligt skadede
2004
0,2
111
93
Dræbte
Alvorligt skadede
2005
164 5 14 121 Dræbte
Alvorligt skadede
2006
8 10 Dræbte
3 14 109
6 8 Alvorligt skadede
2007
Høj hastighed, spritkørsel og manglende hjelm indgår ifølge Rådet for Sikker Trafik i mere end 70 procent af de danske knallertulykker med personskade.
Dræbte
Alvorligt skadede
2008
Dræbte
Alvorligt skadede
2009
Kilde: Rådet for Sikker trafik
Alvorligt skadede
125
12 mennesker mistede livet i ulykkerne.
Bil
205 9 11
3 7
I 2009 var der 656 knallertulykker i Danmark.
Målt som antal skadede personer pr. 10 millioner kørte kilometer
119
166
KNALLERTULYKKER
Knallerten er det farligste transportmiddel
125
168
178
Dræbte
Knallertelever i København er i gang med deres køreprøve. De mener ikke, at det skal være sværere at få knallertbevis.
fører, Kristian Pihl Lorentzen. Ifølge det nye forslag skal de unge knallertaspiranter gennemføre en længere og mere dybdegående teoriundervisning. Og så skal de bestå en teoriprøve og en praktisk prøve, som er sværere end de tre små prøver, der er i dag. Samtidig skal straffen for lovovertrædelser hæves. Blandt andet kan man blive fradømt retten til at køre knallert. Og hvis man overtræder loven på knallert to gange, kan man få udskudt tidspunktet, hvor man får lov at tage kørekort til bil.
Øvrige transportmidler Knallert
122
9 7
KLAR TIL START.
Cyklist
2 3
Fodgænger
Knallert
41
POLITIKEN 2010-2011
Trafikliv 13
...
Jeg har kørt på motorcykel i Pakistan, så det her er jo ikke noget Det skal ikke være sværere at tage knallertbevis. Det mener unge, som selv har fået beviset uden problemer. SOFIE GLUD HEIREDAL (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)
kig bagud!«, runger det i walkietalkien fra kørelærerens bil. ’Nummer 16’ og de fem andre elever kigger sig over skulderen, sænker farten og drejer om hjørnet. Kørelæreren hedder Ebbe SadolinHolst og har eleverne fra knallertholdet på Københavns Kommunes Ungdomsskole med på sidste tur i det fri. Han kører efter knallerterne i en stor varevogn på landevejen mellem undervisningslokalet i Valby og Københavns centrum, hvor han udsætter dem for de mest udspekulerede trafikfælder, inden de endelig kan få overrakt deres bevis til at køre knallert30. Når eleverne får beviset, har de gennemført otte timers teoriundervisning med tre tilhørende teoriprøver, otte timers banekørsel og otte timer på vejen. 24 timer i alt. Alle på knallertholdet er blevet 16 og får et midlertidigt kørebevis, så snart dagens køretur er færdig, bortset fra 15-årige Alexander Sukassem. Han må vente til sin 16års fødselsdag, hvor han modtager kortet med posten.
16
Knallertprøve strammes Politikerne vil gøre det mere sikkert for de unge at køreknallert. I dag er der ingen begrænsning på, hvor mange fejl man må have ved knallertprøven. Regeringen vil have mere teoriundervisning, gøre teoriprøven sværere, indføre praktiske prøver og gøre det muligt for eleverne at dumpe. Men det er noget pjat, mener knallerteleverne, som har klaret sig med tre fejl i snit til teoriprøverne. »Jeg synes, at prøven var helt tilpas. Man fik det, man havde brug for, og man kan også få for meget at vide«, siger Yasmin Buriel, der i forvejen »havde noia« over teoriprøven. Efter at have kørt et par timer på landevejen holder eleverne ind til pause i vejsiden og får lidt vand hældt ned. Nogle stykker af dem er væltet i Ebbe Sadolin-Holsts udspekulerede fælder. Kun en af eleverne bremsede op, da et specielt skilt viste, at cykelstien nu stoppede og blev rykket over i den anden side af vejen. »Det er jo med vilje, jeg sender jer ud i de her ting, I ikke kender til. I skal sgu huske at holde øje med skiltene«, fortæller kørelæreren med et blink i øjet. Den er sikker hver gang; mange af ungdomsskolens knallertelever har gennem tiderne misset det skilt med skift af cykelsti. Eleverne smågriner over fejlene, men ud over solens grilleffekt på de tunge refleksveste er der ikke noget, der har været svært, bliver de alle sammen enige om. »Jeg har kørt på motorcykel i Pakistan, så det her er jo ikke noget«, griner Mohammed og bakkes op af holdets eneste pige, Bonnie Wahlsten:
TILLYKKE. Kørelærer Ebbe Sadolin-Holst lykønsker David Abedi, der får overrakt sit midlertidige knallertbevis.
I skal sgu huske at holde øje med skiltene Ebbe Sadolin-Holst, kørelærer
»Det er lige så nemt som at køre på cykel«, siger hun, mens hun slænger sig op ad den tunge tohjulede. Eleverne er heller ikke helt grønne i knallertkørsel, selv om de ikke har fået deres bevis endnu. Alle har prøvet at køre ulovligt på knallert, inden de begyndte til undervisning på Københavns Kommunes Ungdomsskole. Det er ligesom de fleste på deres alder: En undersøgelse fra GNS Gallup viser, at over halvdelen af alle drenge på 14-15 år
har prøvet at køre på knallert, selv om de skal være fyldt 16 år.
Farvel til knallerttimerne Tilbage i undervisningslokalet i Valby er de 24 timers obligatoriske undervisningstimer ved at være gennemført. Neon-orange veste og sorte hjelme ligger smidt i en bunke på et bord. Knallertbeviset er inden for rækkevidde nu. Eleverne sidder på stolene og fniser, mens de en efter en kommer op til tavlen
for at blive fotograferet af Ebbe SadolinHolst. Billedet kommer i det rigtige kørekort, som de vil modtage med posten, når det er klart. Indtil da må de nøjes med det midlertidige knallertbevis, som bliver overrakt med et håndslag og en lykønskning fra læreren. David Abedi holder stolt sit knallertbevis op og ser på det hvide stykke papir. »Og pas nu på det«, formaner Ebbe Sadolin-Holst med et smil. Endelig kan David køre knallert. Lovligt.
14 Trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
For doven til SOFIE GLUD HEIREDAL (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)
an genkender ham straks, den 15årige gut med de store brune øjne, det drengede smil og løsthængende T-shirt, der kommer traskende på fortovet i retning af Trafiklivs udsendte på en café midt i København. Jesper fra ’X Factor’ ligner stadig den stjerne, vi lærte at kende i forårets ’X Factor’-show, hvor han sang sig ind i danskernes hjerter og kæmpede sig til en flot tredjeplads ved det store finaleshow i Parken. Om få uger er han gammel nok til at køre knallert. Og den chance lader den unge – og lidt dovne – charmør ikke gå fra sig. »Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad det er for noget, bare det kan køre og ikke har pedaler, som man skal træde i«, siger 15-årige Jesper Nohrstedt Boesgaard. »Det er hundrede procent ren dovenskab«, tilføjer han og tager en tår af colaen, da vi har sat os ved et bord i cafeens hjørne. Allerede i 9. klasse fik Jesper nok af de ti minutter på cykel, han dengang havde til og fra skolen i hjembyen Taastrup. I dag går han i 10. klasse på Zahles Skole i København og kan næsten ikke vente, til han om få uger fylder 16 år og kan skifte cyklen ud med en tohjulet med motor.
M
Farve frem for mekanik Selv om Jesper er mere end klar til at give den gas, er det småt med den store nørdeviden om knallerter. »Jeg ved, at de gamle knallerter holder
Jesper i trafikken
Kører du med cykelhjelm?
»Jeg bliver punket med det en milliard gange af mine forældre. Og jeg kørte med den, indtil jeg var 12-13 år. Så gad jeg ikke mere«. Har du kørt over for rødt?
»Jeg har sikkert gjort det på et tidspunkt, men det er ikke noget, jeg gør«. Frygter du for knallertprøven, når du skal tage knallertbevis?
»Nej. Jeg kender nogen, der har klaret det, og når de kan, så kan jeg også«.
bedst«, fortæller Jesper, da Trafikliv tester hans viden. »Men de kan egentlig også bare være noget værre lort«, fortsætter han og ryster grinende på hovedet. Jesper understreger, at mekanik og olieindsmurte hænder ikke er hans største styrke. »Jeg er sådan en person, der synes, at en bil er sej, fordi den er flot, og sådan noget med motor kan jeg overhovedet ikke«, forklarer han og erkender, at »de lidt mere pigede ting« som design og farver betyder mere, når Jesper skal vælge favoritbilen. »Der er mange biler, der er fede, men når man køber en fed bil, kan det ødelægge alt at vælge en klam farve«.
Knallertkører med stil Pludselig standser Jesper midt i samtalen på cafeen og stirrer ud ad vinduet. Øjnene lyser helt op, da han ser fotografen komme trækkende med den knallert, som han skal fotograferes på. En sort, slank Puch Maxi-knallert, der lignet noget fra 80’erne, bliver stillet op ad muren. Selv om Jesper er ligeglad med, hvilken knallert han skal køre på, kan han godt se det fede i den gamle ’havelåge’. »Jeg synes faktisk, at en Puch er pænt sej. Den er retro. Der er bare noget ved at have en original Puch, der ikke er pillet ved. Så skal der bare være en mælkekasse på«, siger han. Stilen betyder dog ikke så meget for Jesper, når det kommer til scootere. Det skal bare være noget, der kan køre. »Jeg virker i forvejen ikke som den normale knallerttype. Men det kan da være, jeg skulle købe en kasket og en North Face-jakke, så jeg bliver det«, joker han og hentyder til alle de fordomme, der er om knallertkørere. Når Jesper skal drøne rundt i Taastrup sammen med ’North Face-jakkerne’, skal han altså heller ikke gøre, som mange af hans venner og bekendte gør. Den kommende knallert skal ikke tunes. Det er fuldstændig unødvendigt. »Der er jo ikke det store sus i en knallert 30, det kan vi godt blive enige om. Men det er jo egentlig ligegyldigt, om man kører 30 eller 50 kilometer i timen. Man vinder ikke så meget på det. Til gengæld får man opmærksomhed på det, og det er derfor, mange kører for stærkt«, mener Jesper. »Jeg tror, det er for at virke seje over for deres venner. Men det kan også være, fordi de ikke har nogen hjerne og bare gerne vil have det sjovt«. Er det ikke meget sjovt at køre stærkt? »Jeg kan da godt sætte mig ind i det der med at være fartbølle. Hvis min far kører 120 på motorvejen, hvor man må køre 130, bliver jeg også utålmodig og beder ham sætte speederen i bund. Men jeg synes bare, konsekvenserne er lidt for store ved at tage den chance og køre for stærkt«.
Det er jo egentlig ligegyldigt, om man kører 30 eller 50 kilometer i timen
Jeg synes bare, konsekvenserne er lidt for store ved at tage den chance og køre for stærkt.
DRØMMEN. Jesper glæder sig til at få et knallertbevis, så han kan drøne på to hjul. Han overvejer at købe en retro Puch Maxi.
POLITIKEN 2010-2011 ...
Trafikliv 15
Det er ikke så meget for fartens skyld, at ’X Factor’Jesper snart vil tage et knallertbevis. Han er bare doven.
at cykle
16 trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
Et mirakel at Bendtner overlevede Sidste år kørte den danske fodboldstjerne Nicklas Bendtner galt i sin bil. Ulykken gav ham en lyskeskade, der bremsede hans fodbolddrømme. LAURA MARIE SØRENSEN
odboldstjernen Nicklas Bendtners karriere drønede derudad, da han en morgen i september sidste år kørte galt på vej til træning i sin engelske klub Arsenal i London. Der er flere versioner af, hvad der skete på landevejen, hvor den dengang 21-årige fodboldstjerne kom kørende i sin dyre sorte Aston Martin. Britisk politi mener, at Nicklas Bendtner var alene på vejen, da han pludselig mistede herredømmet over bilen. Bendtners egen version er, at en anden bil pludselig kørte ind foran ham på landevejen. Han ville undgå et sammenstød og mistede kontrollen over bilen. Under alle omstændigheder skred hjulene af vejen. Bilen bragede gennem et hegn og videre ud på en mark, hvor den smadrede ind i et træ. Et af forhjulene blev revet af. Fordøren krøllede sammen, og den forreste del af bilen blev totalskadet.
F
Trods de voldsomme skader på bilen var Nicklas Bendtner selv i stand til at kravle ud af bilen og ud på marken, hvor han fik en fornemmelse af, hvor slemt det stod til. »Jeg sparkede sidespejlet af bilen og tog alt tøjet af. Jeg stod nøgen ude på marken og undersøgte mig selv op og ned ad ryggen med spejlet. Jeg kiggede over det hele, mens adrenalinen pumpede, for jeg vidste ikke, om der måske var en knogle, der stak ud«, har Nicklas Bendtner fortalt til magasinet Euroman. Heldigvis kunne fodboldspilleren konstatere, at det ikke stod så slemt til med hans krop, og han kunne hurtigt tage sit tøj på igen.
Selen reddede Bendtner I løbet af efteråret 2009 viste det sig, at sammenstødet med træet havde skadet hans lyske. Han blev opereret i oktober 2009, og lyskeskaden holdt ham fra at trække i trøjen for Arsenal i lange perioder af sidste fodboldsæson. Forud for VM i Sydafrika havde Nicklas Bendtner en ambition om at blive topscorer, men skaden blussede op igen, og på et tidspunkt var det tvivlsomt, om angriberen overhovedet kunne spille ved VM. Bendtner kom dog på banen, og det blev til et enkelt VM-mål. Efter VM Sydafrika holdt Bendtner ferie
SKADET. Nicklas Bendtner døjer stadig med den skade, han fik i en trafikulykke sidste år. Foto: AP
og hvilede lysken. Alligevel var han ikke klar til at spille, da sæsonen begyndte i Arsenal, eller da det danske landshold spillede mod Tyskland og Island i sensommeren. Midt i ærgrelserne over lyskeskaden kan Nicklas Bendtner dog glæde sig over, at han slap så forholdsvis billigt fra sam-
menstødet med træet. Kort efter ulykken sagde han til B.T.: »Politiet sagde, at jeg var død, hvis jeg ikke havde brugt sikkerhedssele. Og de sagde, at jeg kunne være død, hvis jeg havde siddet i en mindre sikker bil. De kaldte det et mirakel, at det ikke endte som en dødsulykke«.
FODBOLDSPILLERE I ULYKKER Nicklas Bendtner er langt fra den eneste fodboldspiller, der er kørt galt.
galt i sin Porsche, fordi han havde drukket.
Manchester United-spilleren Anderson Luis Abreu Oliveira kørte i august i år ind i en mur. Midtbanespilleren var besvimet, da hans Audi R8 brød i brand, og han måtte trækkes ud af flammerne. Anderson slap dog med livet i behold og blev udskrevet med et piskesmæld og en hjernerystelse.
Det var vådt føre og for høj fart, der i 2005 var skyld i, at Chelsea-spilleren José Bosingwa da Silva kørte galt i en firehjulstrækker sammen med fire andre fodboldspillere. Alle overlevede, men den portugisiske fodboldspiller Sandro Luis fik sat en brat stopper for sin fodboldkarriere, da lægerne måtte amputere hans fod som følge af bilulykken.
I 2009 smadrede Cristiano Ronaldo sin splinternye røde Ferrari, da han ramte en barriere i en tunnel på vej til træning i England. Han slap uskadt ligesom den engelske fodboldspiller David Bendtley, der samme år kørte
Desværre er det ikke alle de forulykkede fodboldspillere, der er sluppet fra sammenstødene i live. I 2008 omkom den 26-årige belgiske fodboldspiller Francois Sterchele, da han kørte ind i et træ med sin Porsche.
POLITIKEN 2010-2011 ...
trafikliv 17
En kærlighedshistorie To unge kvinder omkom sidste år i en tragisk trafikulykke ved Aalborg. Den ene af dem var Jespers kæreste.
q
18 trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
En kærlighedshistorie ... LAURA MARIE SØRENSEN (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)
an er ved at tage et hovedspring ned i bagagerummet. Eller sådan ser det i hvert fald ud på afstand. Tættere på kan man se, at han er i gang med at montere ledninger på en forstærker bagerst i en rød sænket Hyundai. Da Jesper Underlien rejser sig op, dukker et 19-årigt ansigt frem fra bagsmækken. De blå øjne er imødekommende, men han smiler ikke. Hyundaien holder foran et værksted, hvor Jesper bruger store dele af sin fritid. På gulvet står fem scootere, som er skilt ad til ukendelighed. Men for Jesper er de lige så lette at samle igen som legetøjet i et kinderæg. Han har elsket kombinationen af motor og hjul, så længe han kan huske. Som 14-årig vidste han, at han ville være automekaniker, og som 15-årig begyndte han at købe brugte scootere i Den Blå Avis, sætte dem i stand og sælge dem igen. De sidste par år har han også rodet med biler. Konceptet er det samme. Han køber dem brugt. Sætter dem i stand og sælger dem videre – gerne med flere hestekræfter og et anlæg med sprødere toner. Værkstedet ligger ved siden af Jespers barndomshjem i udkanten af Aalborg. Her bor han med sin mor og sine to brødre. Egentlig var planen, at han i dag skulle bo sammen med sin kæreste, Kamilla. Men en fatal køretur for et år siden ændrede det hele. Jesper mødte Kamilla en sommeraften i
H
2008, da hun var 16, og han var 17. Sammen med nogle venner var Jesper taget hen til en skolegård i nabolaget, hvor der ville være bål og piger. Da han havde stillet sin scooter, kom Kamilla hen til ham og spurgte, om han ikke gad køre på tanken efter cigaretter. Sådan faldt de i snak, og snakken varede flere timer den aften. Jesper tænkte, at Kamilla var for fuld, men han ville alligevel gerne se den lyshårede pige igen. Kamilla kom ham dog i forkøbet. Dagen efter bålfesten sendte hun bud efter ham gennem en veninde, og Jesper kom på besøg i Kamillas barndomshjem. Der blev han hængende. »Jeg boede hos hende det meste af tiden. Vi var sammen hver dag og lavede næsten alting sammen«, fortæller Jesper. Det er svært for ham at beskrive Kamilla, men han forsøger. »Hun var altid glad og frisk på alting. Hun var aldrig sur. Kun når hun tabte i spil«, siger han, og et smil bryder for en gangs skyld frem i hans ellers alvorlige ansigt. Mens Kamilla tog Jesper med på shopping i Aalborg, lærte Jesper Kamilla at ordne biler, og de begyndte at sætte en hvid Citroën i stand sammen. »Kamilla fik indført et par lyserøde terninger. Jeg syntes ikke, at det var den bedste ide. Men hun ville altid have sin vilje, og fik hun den ikke, gjorde hun det alligevel«, fortæller Jesper.
Kærestebyttet Det var dog ikke Kamilla, men vennen
Nick, som Jesper lavede biler med den sidste onsdag i juli 2009. En onsdag, der skulle ændre Jespers liv. Kamilla og Jesper var lige kommet hjem fra to ugers ferie i Sydfrankrig med Kamillas forældre og havde set frem til at være sammen med deres venner. Nick og Jesper havde gået i folkeskole sammen og talte med hinanden hver dag. De var begge vilde med biler, og denne eftermiddag var de i gang med at installere blåt lys i Jespers bil. I løbet af dagen havde de aftalt med Kamilla og Nicks kæreste, Julie, at de skulle besøge deres fælles veninde Louise ved syvtiden om aftenen i Aalborgforstaden Frejlev. Jesper og Nick kørte derhen i hver sin bil, fordi de skulle hente deres kærester på vejen. Hos Louise fortalte Nick, at hans fætter havde fået en ny hund. Den ville pigerne gerne se, så Nick aftalte med sin fætter, at de kunne mødes på Bilkas parkeringsplads i nærheden og hilse på hunden. De fem unge forlod Louises hjem halv ni. »Pigerne syntes, at Nick og jeg lød som søskende, når vi skændtes. Så vi aftalte, at vi skulle dele som brødre og bytte kærester på køreturen«, fortæller Jesper. Derfor endte det med, at Kamilla og Louise kørte med Nick, og Julie kørte med Jesper. Han kørte lige bag ved Nick ud af Frejlev. Bagefter drejede de ud på en landevej, hvor Julie og Jesper diskuterede, om det var fedt, at han havde fået lavet blåt lys i kabinen. De kørte 80 kilometer i timen, som de
PASSION. Da Jespers kæreste blev dræbt, mistede han glæden for biler. Men i dag er han blevet ven med køretøjerne igen. Han roder tit med bilerne i værkstedet, som han selv har sat i stand.
Hun lignede på en måde sig selv. Der var bare ikke noget personlighed tilbage. Bare en krop uden træk i ansigtet Jesper Underlien
måtte, men pludselig satte Nick farten op og trak fra dem, og i et sving forsvandt Nicks hvide Ford Fiesta helt ud af syne. Efter svinget satte Jesper farten ned, for bilen krydsede grænsen til den lille by Drastrup, hvor fartgrænsen var 50 kilometer i timen.
Ulykken Jesper trådte hårdt på bremsen, og Julie begyndte at råbe. I indkørslen til et gult parcelhus lå en bil med bunden i vejret. Det var Nicks hvide Ford Fiesta. Den havde væltet et telefonskab, et rækværk og var blevet standset af en varevogn, som holdt parkeret i indkørslen. Jesper kan ikke huske, hvad han tænkte. Men han skyndte sig over til den forulykkede bil, mens Julie blev siddende tilbage. Den første, Jesper så, var Nick. Han bevægede sig, men Jesper kunne ikke komme i kontakt med ham. I Kamillas side var døren revet op. Hun lå fastklemt mellem bildøren og et træ. Han kunne heller ikke komme i kontakt med hende, men hun havde ingen synlige kvæstelser – kun en lille flænge ved øjet. Da Jesper kiggede ind på bagsædet, så han Louise. Synet står stadig knivskarpt i hans erindring. »Der var blod over det hele. Hendes hoved hang slapt ned til den ene side, og man kunne se direkte ind til hjernen«. Jesper var ikke i tvivl om, at Louise var død, men han overbeviste sig selv om, at det ikke stod så galt til med Kamilla. »Jeg tænkte, at vi bare lige skulle et hur-
POLITIKEN 2010-2011
trafikliv 19
...
tigt smut ind på skadestuen og have et plaster på, og så ville alt være fint. Men i underbevidstheden vidste jeg nok godt, at den var gal«. Efter et par minutter lød sirenerne fra ambulancer og politibiler. Jesper ringede til sin mor, som straks kom ud til ulykkesstedet, og sammen kørte de efter ambulancerne til sygehuset. På Aalborg Sygehus blev de placeret i et venteværelse uden vinduer sammen med Julie og hendes familie. Efter noget tid fik de beskeden. Begge piger var omkommet. Louise var blevet dræbt af indre kvæstelser, et åbent kraniebrud og en brækket nakke. Kamillas hjerte var holdt op med at slå på grund af indre kvæstelser. Nick var stadig i live, men lå i koma. Julie græd, mens Jesper bare kiggede ud i luften uden at sige noget. Politiet havde fået fat i Kamillas forældre i Frankrig. De var ude af sig selv, men havde givet lov til, at Jesper kunne få lov til at se Kamilla før dem. Hun lå alene i et rum. Der var tændte stearinlys, og hendes hænder lå foldet over den dyne, der var lagt over det meste af hendes krop. Jesper kunne se hendes overkrop og hendes ansigt. »Hun lignede på en måde sig selv. Der var bare ikke noget personlighed tilbage. Bare en krop uden træk i ansigtet. Jeg sagde ikke noget til hende. Men jeg rørte ved hende for at se, om det virkelig kunne passe«. Da Jesper kom ud fra sygehuset, kunne han se, at Kamillas far havde ringet en
masse gange. Jesper ringede tilbage til ham. »Er det rigtigt«, spurgte faderen. »Ja«, svarede Jesper. Kamilla var død.
Kørte over 90 km/t. Jesper har lukket bagsmækken til den nye forstærker, og vi er kørt fra værkstedet i Aalborg og ud til ulykkesstedet i Drastrup. En tur, Jesper kører flere gange om ugen, når han skal besøge nogle venner. Alligevel påvirker det ham, hver gang han kører forbi det gule parcelhus. »Der er noget helt særligt over det her sted«, siger han og kigger over mod den indkørsel, hvor han for et år siden fandt sin kæreste og sine to gode venner. Siden er der blevet lagt nye fliser. Rækværket er blevet erstattet, og et nyt telefonskab er sat op. Det lader til, at alt er som før. Men Kamilla og Louise er ikke kommet tilbage. Ingen ved helt præcis, hvorfor den hvide Ford Fiesta kørte galt. Ingen så bilen lige inden ulykken, men en bilinspektør, som undersøgte ulykkesstedet efterfølgende, har vurderet, at Nicks bil kørte mere end 90 kilometer i timen på stræknin-
DØDEN PÅ VEJENE 41 danske unge mellem 15 og 19 år døde i trafikken i 2009. 30 af dem mistede livet som fører eller passager i en bil. Samme år blev godt 420 af de 15-19-årige kvæstet som fører eller passager i en bil.
gen i Drastrup By, hvor den kun måtte køre 50 kilometer i timen. Det var højst sandsynligt derfor, at Nick mistede herredømmet over bilen. Selv kan Nick ikke huske noget fra ulykken. Det fortalte han under retssagen mod ham i foråret, hvor han blev idømt 60 dages fængsel, fik forbud mod at køre og blev dømt til at betale 250.000 kroner i erstatning til Louises og Kamillas familier. Jesper mødte Nick, da han var kommet sig over sine kvæstelser, men de taler ikke sammen længere. »Jeg hilser på ham, hvis vi mødes tilfældigt, men ellers taler vi ikke sammen mere. Han har forandret sig, og jeg har mistet respekt for ham«.
Hun kommer ikke tilbage Den første tid efter ulykken var svær for Jesper at komme igennem. Men ifølge ham selv kunne man ikke se, at han var ked af det, for han er dreng og nordjyde, og hos dem løber tårerne ikke udvendig. Han havde været sammen med Kamilla hver dag i over et år, og det efterlod et stort tomrum, at hun ikke var der mere. Et par gange var han til psykolog, men han stoppede, fordi han ikke syntes, at det hjalp noget. »Det ville til gengæld have været rart at kunne snakke med min far om det«, siger Jesper. Kamillas død ruskede op i tankerne om, at han for fire år siden mistede sin far. I en trafikulykke. Faderen holdt som den bagerste bil i en kø på motorvejen. En lastbil bag ham fik ikke bremset i tide og drønede ind i ba-
MINDER. Det var i indkørslen til det gule hus, at Jesper sidste sommer fandt den smadrede bil med Kamilla, Louise og Nick .
genden af Jespers fars bil. Faderen blev dræbt på stedet. Tankerne om de to ulykker gjorde, at Jesper efter Kamillas død ikke længere havde lyst til at køre bil, og han solgte den hvide Citroën med Kamillas lyserøde terninger. »Det var ikke så rart at have den mere«, siger han. Lidenskaben for bilerne vendte dog lige så stille tilbage. En måned efter ulykken begyndte han i lære hos Mercedes, og det hjalp, at han fik noget at stå op til om morgenen. I dag kører Jesper i bil hver dag, og han drømmer om at få sit eget autoværksted med nogle venner. Men han har fået en dyb respekt for trafikken og kører ikke længere ræs i gaderne, som han kunne finde på før i tiden. »Jeg kører aldrig for stærkt, og overhaler jeg på en motorvej, lægger jeg mig aldrig ind mellem to lastbiler. Man kan ikke stole på deres bremser«. Jesper taler med sine venner om ulykken og tabet af Kamilla en gang imellem. Men det fylder ikke så meget mere. »Jeg har lært at leve med det. Det er blevet hverdag, at hun ikke er her mere«. Han har dog ikke fået en ny kæreste. Det tager han, som det kommer, og når det sker, vil han ikke have dårlig samvittighed over for Kamilla. »Det nytter jo ikke noget. Hun kommer jo ikke tilbage af den grund«. Navnet ’Nick’ er opdigtet. Hans rigtige identitet er redaktionen bekendt.
20 trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
Snup cyklen Tag cyklen til skole. Så får du den sejeste vejrtrækning i klassen og en stjernelækker krop.
CYKLING ER SUPER for hjertet
CAMILLA HØY ANDERSEN
ad os være ærlige: Der er flere gode grunde til ikke at cykle i skole. Man bliver fugtig og lugter af sved, når første lektion starter. Og det er hårdt, hvis der er modvind eller det går op ad bakke. Men der findes en endnu bedre grund til alligevel at trampe i pedalerne: Din krop bliver sund og lækker som en superstjernes. Jep, dem, der ved noget om sundhed, er faktisk helt sikre på, at cykling er en af de bedste hverdagsaktiviteter, et menneske kan foretage sig. For kroppen elsker motion på cyklen, fortæller professor, dr.med. Lars Bo Andersen fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. »Hele livet igennem er det vigtigt at være i god fysisk form. Det handler ikke om, hvor hurtigt man kan løbe, men om, at de fysiologiske mekanismer virker ordentligt. Og det gør de, hvis man cykler daglig«, forklarer professoren. I Dansk Cyklist Forbund siger de, at der er en tendens til, at skolebørn cykler trofast til skole fra 3. til 6. klasse, men stiller cyklen i skuret, når de når de ældste klassetrin. Og det er rigtig skidt, mener Lars Bo Andersen.
L
CYKLING STYRKER: Quadriceps femoris, træning af lårmusklen sætter forbrændingen i vejret
BLIV RIG PÅ CYKLEN I hovedstadsområdet koster en 2-zoners billet til børn under 16 år 11,5 kroner. Hvis du cykler, sparer du derfor 23 kroner om dagen – 115 kroner om ugen – 460 kroner om måneden. W W W Læs mere: www.getmoving.dk www.sikkertrafik.dk www.cykelviden.dk
CYKLING STYRKER: Tibialis anterior, den forreste skinnebensmuskel
CYKLING STYRKER: Biceps femoris, muskel bag på låret Foto: Jon Super/AP
POLITIKEN 2010-2011
trafikliv 21
...
og bli’ en lækker mås Han opremser en masse sygdomme, som de, der cykler, har mindre risiko for at få. Det er blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, depression, forhøjet blodtryk og visse typer kræft. Samtidig forbedrer den daglige cykeltur ens insulinfølsomhed, som gør, at stofskiftet forbedres. Det betyder, at vægten lettere kan holdes, og man er et skridt tættere på at få en krop som popsilden Rihanna eller fodboldgeniet Ronaldo. Og endelig lever man længere. Professoren fortæller, at man for et par år siden undersøgte en gruppe voksnes helbred og fandt ud af, at der blandt voksne, som cyklede til arbejde, var 30 procent lavere dødelighed end blandt dem, der tog bilen eller bussen. De undersøgte også børn og fandt ud af, at de, der tog jernhesten frem for bussen, var i meget bedre form.
CYKLING STYRKER: Iliopsoas, hoftens stærkeste bøjemuskel
Nytter ikke at gå Ja, ja, tænker du måske nu. Det kan da godt være, at jeg ikke cykler i skole, men jeg går til fodbold to gange om ugen, så jeg løber en hel masse. Det er da også ganske fint at løbe et par gange om ugen og holde trit med dellerne, men ifølge Lars Bo Andersen er det meget, meget vigtigere for konditionen, at man cykler daglig. »Ja, for det er virkelig godt, at motionen gentages hver dag, flere gange om dagen. Og det gør den jo, når man cykler«, fortæller han. Man kan altså ikke bruge sin fritidsaktivitet som undskyldning for ikke at cykle, og man kan heller ikke bruge sine gåture. Ifølge professoren er det nemlig »nærmest effektløst« at gå i skole, fordi intensiteten er så lav, at kroppen dårligt nok aner, at den er i gang. Så der er ingen vej udenom: Hvis din krop skal være kernesund, stærk og sexet, må du op på cyklen. God vind.
CYKLING STYRKER: Gluteus maximus, den store sædemuskel
CYKLING STYRKER: Gastrocnemius, lægmusklen
CYKLING STYRKER: Abductor, muskel på inderlåret Foto: Matt Sales/AP
22 trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
Man vil jo ikke være Dine klassekammerater er slet ikke så modige og vilde i trafikken, som du måske tror. Det viser dumme og farlige chancer i trafikken, fordi de ikke vil virke pylrede. Men hvorfor er det så svært at Vil ikke virke kedelig Kirstine Møller Jensen
»Det betyder meget for mig, hvad andre tænker om mig. Man har jo ikke lyst til at virke kedelig, og derfor tror jeg, at man tit bare gør det samme som de andre for ikke at virke anderledes«. »Jeg har selv prøvet at gå med til nogle ting, jeg egentlig ikke havde lyst til«. »For eksempel var der engang, hvor vi kørte tre på én cykel. Jeg havde på fornemmelsen, at det ville gå galt, men jeg havde ikke lyst til at sige, at vi skulle trække, for jeg kunne mærke, at det havde de andre ikke lyst til. Og det endte så også med, at vi styrtede ned ad en bakke. Men man vil jo ikke være en lyseslukker. Og man har måske heller ikke lyst til at skille sig for meget ud og gå imod alt det, de andre vil, for så er man den kedelige og hende, der ikke gider noget«.
Jeg har selv prøvet at gå med til nogle ting, jeg egentlig ikke havde lyst til
Vennerne styrer vores liv Jakob Borup Poulsen
»I starten kørte jeg hundrede procent lovligt på knallert, men det opgav jeg rimelig hurtigt. Når man er vant til at se knallerterne blæse forbi, er det lidt pinligt, hvis man selv kommer kørende med 30 kilometer i timen. Så griner de jo lidt af en«. »Nu har jeg pillet ved knallerten, så den kører dobbelt så stærkt. Så kan jeg hamle op med vennerne. Hvis alle kørte 30, ville jeg nok også gøre det. Men jeg tror desværre ikke, at det bliver en realitet. Det kan man godt kalde en slags gruppepres, for i starten spurgte mine venner hele tiden, hvornår den skulle køre lidt stærkere«. »Lige i vores alder, der er det nok vennerne, der styrer ens liv, og dem, der påvirker«.
I starten kørte jeg hundrede procent lovligt på knallert, men det opgav jeg rimelig hurtigt
Vil ikke skille sig ud Ann Sofie Skytte Grønnemose
»Jeg vil bare gerne være ligesom alle de andre og ikke skille mig ud. Der er nogen, der ikke har noget imod at skille sig ud, fordi de har masser af selvtillid, men det har jeg ikke. Hvis alle kørte med cykelhjelm, så ville jeg nok også selv gøre det. For så ville man jo være unormal, hvis man ikke gjorde det. Jeg har bare ikke lyst til at være den eneste, der gør det. Nogle gange, hvis jeg er ved at falde eller kører lidt stærkt, kan jeg godt tænke, at det ville være smart, hvis man havde en hjelm på. Specielt om vinteren, når det er glat i svingene. Når jeg selv ser nogen, der kører med hjelm, så synes jeg bare, det er sejt, og at de har et godt hoved«.
Hvis alle kørte med cykelhjelm, så ville jeg nok også selv gøre det
POLITIKEN 2010-2011
trafikliv 23
...
lyseslukker
SARA MARIA GLANOWSKI (TEKST) OG MARTIN BUBANDT (FOTO)
undersøgelser af unges måde at tænke på i trafikken. Alligevel tager mange unge mennesker sige fra og gøre det fornuftige? Trafikliv søgte svaret på Mosedeskolen i Greve syd for København. Hvorfor skal alle være ens? Patryk Czarnecki
»For nogen betyder det rigtig meget at være med i en gruppe, så de altid har nogen at støtte sig op ad«. »Jeg har aldrig rigtig haft brug for det. Jeg drikker mig aldrig stangstiv til en fest og gør latterlige ting i en brandert«. »Jeg har da hørt, at jeg er kedelig og nederen eller en tøs, men jeg er ligeglad. Det rører mig sådan set ikke, for hvem er det lige, der er nederen, hvis de ikke kan huske, hvor de selv bor, eller sætter andres liv på spil, fordi de sætter sig ind i bil, når de har drukket? Det er, som om det kun handler om at være et festdyr, der drikker sig stiv og ter sig åndssvagt, ellers er man kedelig. Men hvad så hvis man er kedelig? Hvorfor skal alle være ens?«.
Jeg har da hørt, at jeg er kedelig og nederen eller en tøs, men jeg er ligeglad
Anderledes på den kiksede måde Mariette Buchwald
»Jeg ved godt, at det er fornuftigt at køre med cykelhjelm, og at den kan redde ens hjerneskal, men i sidste ende handler det om, hvad de andre tænker om mig. De vil nok tænke, at jeg ser dum ud. Der er jo ikke særlig mange, der kører med cykelhjelm, og så vil jeg være helt anderledes«. »Jeg kan godt lide at være anderledes med gode ting, for eksempel hvis jeg har et eller andet super fedt tøj, nogle vilde sko eller en bluse, hvor der står ’I love NY’. Der var også en periode, hvor jeg gik med hue som den eneste. Der så jeg speciel ud på den fede måde, men med en cykelhjelm, der er man bare anderledes på den kiksede måde«.
I sidste ende handler det om, hvad de andre tænker om mig
Siger fra over for vennerne Malte Ole Møller Andersen
»Det handler om, hvem man omgås. Over for mine klassekammerater er det nemt at sige fra, for de kender mig, så der er jeg ikke en tøs, hvis jeg siger fra«. »Men over for nogen, der ikke kender mig, er det sværere. Hvis det er nogen, man ikke kender, så får de et førstehåndsindtryk af, at man er sej, hvis man nu gør et eller andet vildt. Nogle gange, hvis drengene løber over vejen, så løber jeg med, selv om der kommer biler, for jeg gider ikke stå der alene tilbage og se pivet ud«.
Jeg gider ikke stå der alene tilbage og se pivet ud
24 trafikliv
2010-2011 POLITIKEN
...
USA I San Francisco får man en parkeringsbøde, hvis man ikke parkerer sin bil med hjulet drejet ud til siden. Den særlige parkering forhindrer, at bilerne triller ned ad byens stejle bakker.
I SVERIGE må unge øve sig i at køre bil fra deres 16-års fødselsdag. De skal bare sørge for, at der sidder en voksen ved deres side, som er over 24 år og har haft kørekort i fem år.
EGYPTEN er kendt for at have den letteste køreprøve i verden. Man skal blot svare på et par spørgsmål og kunne køre seks meter frem og seks meter tilbage.
I JAPAN skal bilisterne passe på, når det regner. De kan nemlig få en bøde, hvis de kører gennem en vandpyt og sprøjter vand fra vejen op på en fodgænger.
SVERIGE
JAPAN
USA
LIBANON EGYPTEN
En skør, skør trafikverden AUSTRALIEN SYDAFRIKA
NEW ZEALAND
I SYDAFRIKA skal bilisterne være klar til at
I LIBANON siges det, at man bruger båt-
sænke farten, hvis hyrder vil krydse vejen med dyr som geder, strudse og elefanter. Bilisterne får en bøde på 3.000 kroner, hvis de ikke lader dyrene passere.
hornet i stedet for bremserne. Derfor gælder det om at speede op, hvis bilen bagved dytter, for her stopper man ikke op, hvis andre kører for langsomt.
AUSTRALIEN Kænguruen er Australiens vartegn, men den er en pestilens på vejene. På 10 år har kænguruer været involveret i over 2.000 trafikuheld i Australien og har kostet 13 mennesker livet.
I NEW ZEALAND kan man få et ’begynderkørekort’ til bilen allerede som 15-årig. Men så er man også nødt til at have en mere erfaren bilist med i bilen.
Fotos: Creative Commons, Amr Nabil/AP, Katsumi Kasahara/AP
1 Hvad er en margueritrute? a) En rute, der leder gennem de flotteste steder i Danmark b) Den rute, dronningen rejser på i Danmark c) En vej beplantet med margueritter
3 Hvor mange mennesker mistede livet i trafikken i Danmark i 2009?
5 Hvor mange døde i trafikken i Danmark på grund af spirituspåvirkede trafikanter i 2009?
7 Hvilken dansk racerkører blev lam fra brystet og ned ved en motorcykelulykke i 1999?
a) 203 mennesker b) 303 mennesker c) 403 mennesker
a) 25 b) 50 c) 75
a) Jan Magnussen b) Tom Kristensen c) Jason Watt
8 I januar 2010 gik der falske rygter om, at en sangerinde var blevet dræbt i et trafikuheld. Hvilken sangerinde var der tale om?
4 Hvad er promillegrænsen for spirituskørsel i
6 Hvilke teenagere får flest bøder i trafikken?
2 Hvis man er under 18 år, skal man have et
Danmark?
knallertbevis for at køre knallert. Hvor gammel skal man være for at få knallertbevis i Danmark?
a) 0,3 b) 0,5 c) 0,7
a) Teenagere med ulovlige knallerter b) Teenagere, der går over for rødt c) Teenagere uden lygter på cyklen
a) 14 år b) 15 år c) 16 år
a) Lady Gaga b) Rihanna c) Beyoncé
Rigtige svar: 1a, 2c, 3:b, 4:b, 5:c, 6:a, 7:c, 8:a
Trafikquiz