POLITIKEN 4 ...
Mandag 10. oktober 2011
Trafikliv
www.politiken.dk
2011/2012
Jubiii Færre unge dør på vejene Pedalstjerner Verdens bedste i BMX Trend Det er in at spænde hjelme Chok Scooterfører fik millionregning efter ulykke Halloo Smartphones er farlige Talent Kevin styrer på racerbanen
DIANA VAR TÆT PÅ AT DØ SIDE 10 Foto: Astrid Dalum
...
2 trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
INDHOLD TELEFONER
Det er farligt at bruge smartphones i trafikken ...............................3
GÆLD
Basharat fik en millionregning efter scooterulykke ......................................4
RACERLØB
Kevin Magnussen vil være verdensmester ................................6
Foto: Tobias Selnæs Markussen
UDGIFTER
En trafikulykke koster 700.000 .....................9
ULYKKE
Diana var ved at omkomme på en scooter ..10
BMX
Søskende i verdenseliten ............................12
Foto: PR
CYKELMODE
Flere bruger cykelhjelm .............................16
ADFÆRD
Din hjerne påvirker trafikken ......................17
VENSKAB
Unge har svært ved at sige stop ..................18
Slå rekorden Færre unge dør i trafikken, men tallet kan blive rekordlavt – især hvis du hjælper til. LAURA MARIE SØRENSEN, REDAKTØR
Foto: Tobias Selnæs Markussen
HANDIKAP
Martin blev lam i en trafikulykke ................20
DYST
Teenagere udfordrer trafikpolitikere ......... 22
QUIZ
Se om du kan få otte rigtige ....................... 24
trafikliv 2011/2012 REDAKTION Flemming Christiansen og Laura Marie Sørensen JOURNALISTER Jakob Sheikh, Kristine Barenholdt Bruun og Laura Marie Sørensen FOTOGRAFER Astrid Dalum, Tobias Selnæs Markussen LAYOUT Linda Frøkjær-Jensen
TRAFIKLIV er en særproduktion i samarbejde mellem Rådet for Sikker
Trafik, TrygFonden og Dagbladet Politiken. Undervisningsavisen udsendes gratis i uge 41 til alle landets skoler til brug i 8.-, 9.- og 10. klasse.
rafikliv lægger i år ud med en god nyhed. I 2010 var antallet af dræbte danskere i trafikken det laveste i mere end 70 år. De sidste tre år er drabstallet faldet, men ikke før nu har teenagere været en del af den dalende kurve. I 2010 blev 38 unge mellem 13 og 20 år dræbt på vejene - det var tre færre end i 2009. Og den gode udvikling ser ud til at fortsætte: I de første otte måneder af 2011 er ’kun’ 19 teenagere døde i trafikken. Fortsætter den udvikling året ud, vil trafikken have taget livet af 28 teenagere, når nytårsraketterne skyder 2012 ind. Det er 10 færre dræbte unge end i 2010 og vil være det laveste tal, der nogensinde er målt i Danmark. På den ene side kan man glæde sig over, at færre unge dør. På den anden side skal man ikke glemme, at 28 dræbte er 28 for meget. Bag tallene gemmer sig teenagere, der er blevet revet væk fra livet alt for tidligt. Teenagere med forældre, søskende, venner og måske kærester, som nu skal leve med, at de har mistet deres kære. FLERE DANSKE politikere og fagfolk arbejder for, at færre mennesker dør eller kommer til skade på vejene. Nogle af dem sidder i den såkaldte Færdselssikkerhedskommission, som har sat sig det mål, at antallet af omkomne i trafikken skal være bragt ned under 200 næste år. Der er et godt stykke vej igen. Selv om drabstallet var rekordlavt i 2010, lå det på 255. På forskellige måder prøver politikerne og fagfolkene at forhindre, at folk dør og bliver kvæstet på vejene. De siger, at vi skal overholde fartgræn-
T
serne, køre med hjelm og cykellygter, og de hæver taksten for trafikbøder. Men uanset hvor meget de gør, har de svært ved at sætte en stopper for, at teenagere bliver dræbt. De kan ikke styre, hvad du som teenager vælger at gøre i trafikken, og de kan ikke gribe ind, når det er ved at gå galt på vejene. Det kan du til gengæld. Hvis du tænker over, hvordan du er i trafikken og griber ind over for dine venner, kan du hjælpe med til, at drabstallet ryger under 200 – eller måske bliver endnu lavere. Dermed ikke sagt, at det er nemt. Hvordan skal man for eksempel få et skud adrenalin, hvis man ikke kan køre stærkt på vejene på sin scooter eller i en bil? Trafikliv har mødt forskellige unge, der får deres kick på forskellige måder. Den 18-årige racerkører Kevin Magnussen kommer op at køre, når han drøner af sted med 250 kilometer i timen – på en bane vel at mærke. Når han kører i trafikken, holder han fartgrænserne og tænker over, at han har et ansvar for andre mennesker. Chris og Simone Christensen får deres adrenalinkick ved at køre i verdenseliten i BMX, mens Gøksu Arpac fra Møllevangsskolen i Aarhus tager ud på en mark og kører ræs på sin crosscykel, når han skal have »brændt krudtet af«. MEN ET ER at smide krudtet på marken eller på en bane. Noget andet er, hvad man gør, når man er til fest og opdager, at ens kammerat er ved at køre på en scooter, efter at han har bundet fire øl og tre Smirnoff Ice. Her i avisen kan du møde to unge, som ikke fik sagt fra. Diana Mikkelsen hoppede op bag på en scooter, hvor føreren var fuld. Martin Kaas Klespe Hansen sad på bagsædet af en bil, mens hans ven kørte med for meget alkohol i blodet. De endte begge med at køre galt. I dag kan Dianas krop langt fra det samme som før ulykken, og Martin er lam fra brystet og ned. Det er svært at sige fra, men hvis du tør, kan du måske redde dit eget eller din vens liv. Vil du kunne sige stop?
trafikliv 3
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
Smartphones gør trafikken farlig Cyklister udsætter sig selv og andre for fare og risikerer at få en bøde, når de liiiige skal chatte med vennerne eller tjekke mailen på deres smartphone. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN (TEKST) TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)
t hurtigt kig i indbakken, en opdatering på Facebook eller et blik på gps’en, når man skal finde vej. Mulighederne er mange på de populære smartphones. De er smarte i mange sammenhænge, men ikke når man cykler. Det fortæller Pernille Ehlers, der er specialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik. »Smartphones er virkelig farlige i trafikken. Når man bruger dem, bliver man nødt til at kigge på skærmen, og det gør det ekstra farligt, for så fjerner man blikket fra vejen, flytter store dele af sin opmærksomhed fra trafikken og kommer nemt til at slingre«, siger hun. At det er mere risikofyldt at bruge en smartphone, mens man cykler, end mere simple telefoner og musikafspillere, hænger sammen med, at man kan udføre mere komplicerede handlinger på dem. »Hvis man tjekker mail, er det en kompliceret handling, fordi man skal se på telefonen, læse og forstå indholdet og bruge sine hænder, hvis telefonen ikke er stemmebetjent. Det udgør en langt større risiko end for eksempel at lytte til musik på cyklen«, siger Mette Møller, der er seniorforsker ved DTU Transport. Selv om smartphones tager prisen som de farligste telefoner i trafikken, går andre telefoner og musikafspillere ikke fri. En hollandsk undersøgelse viser, at unge cyklister mellem 12 og 17 år, der lytter til musik eller taler i telefon, har dobbelt så høj risiko for at komme til skade i trafikken end cyklister, der ikke bruger mobilen eller en musikafspiller. Det fremgår af undersøgelsen, at tre ud af fire hollandske cyklister mellem 12 og 17 år lytter til musik hver dag eller næsten hver dag, når de træder i pedalerne. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange unge danskere der lytter til musik eller bruger smartphones, når de sidder i sadlen, men færdselspolitiet oplever, at stadig flere unge bruger telefonerne: »Smartphones bliver i dag brugt hele tiden – især af unge cyklister i trafikken. Det er et stigende problem«, siger chef for Rigspolitiets Nationale Beredskabsenhed, Allan Nyring. Han pointerer samtidig, at unge har svært ved at vurdere, hvor stor faren er: »Unge har svært ved at overskue, hvor farligt det er at bruge telefonen, når de cykler. De tænker ikke på, hvor lidt der skal til, før ulykken er ude. Det kan være en sten på cykelstien, en fugl, en bil på afveje eller en gren på vejen«.
E
Dit telefonbrug rammer andre Det går ikke kun ud over en selv, når man bruger sin telefon og mister fokus på cykelstien. Rådet for Sikker Trafik oplever, at
DET KOSTER AT BRUGE TELEFONEN
ULOVLIGT. Cyklister risikerer en bøde på 500 kroner, hvis de bruger en håndholdt mobil på cyklen. Fra januar 2012 stiger bøden til 1.500 kroner.
flere trafikanter tror, at det ikke kan skade andre, hvis man lige sender en sms eller ringer op fra sin plads på cyklen. Den formodning passer ikke: »Når man flytter opmærksomheden fra trafikken, kommer man nemt til at køre ind i andre cyklister eller fodgængere og måske vælte dem. Man kan også komme
Ifølge færdselslovens § 55a får du en bøde, hvis du benytter en håndholdt mobiltelefon på cyklen eller i andre køretøjer. Bøden er i øjeblikket på 300 kroner for børn og unge under 18 år og 500 kroner for personer over 18 år. Fra januar 2012 stiger bødetaksten, så børn og unge under 18 år kan få en bøde 750 kroner, hvis de bliver taget i at bruge en mobiltelefon, mens de cykler. For personer over 18 år stiger bøden til 1.500 kroner. Kilde: Rigspolitiet.
til at slingre ud på vejen eller køre ud i et kryds uden at se sig for. Hvis først man ender på kørebanen, er det ikke kun farligt for en selv, men også for de bilister, der må undvige og derved risikerer at blive ramt af andre biler«, siger Pernille Ehlers.
Ulovligt at sms’e Så længe du bruger et headsæt, er det tilladt at tale i telefon eller lytte til Justin Bieber, Rihanna eller andet musik på din musikafspiller eller din smartphone, mens du cykler. Til gengæld er det ulovligt, hvis du bruger en håndholdt telefon, når du kører på cykel, scooter eller andre transportmidler, og det er uanset om du skriver sms’er, tjekker e-mail eller bare snakker i den. Flere trafikanter bruger mobiltelefonen ulovligt. I 2010 blev godt 38.000 trafikanter anmeldt af politiet for at bruge en håndholdt mobiltelefon i trafikken. Til sammenligning var det tal knap 22.000 i 2008.
...
4 trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
Scooterturen kostede Basharat Mahmood kørte galt på sin scooter med sin bedste ven. Det har kostet ham 1,3 millioner kroner og slået sprækker i venskabet.
JAKOB SHEIKH (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)
dag hilser vi da på hinanden og sludrer, når vi mødes. Men det er selvfølgelig ikke helt det samme længere«. 24-årige Basharat Mahmood lyder afklaret, når han skal forsøge at sætte ord på forholdet til sin bedste ven, Abudi. Eller tidligere bedste ven, som han retter det til. »For ulykken har jo nok gjort en forskel «, siger han. Forskellen består konkret i en gæld på godt 1,3 millioner kroner, som Basharat er blevet dømt til at betale i erstatning for de skader og men, Abudi pådrog sig, efter at de to drenge kørte galt på Basharats scooter for syv år siden. Scooteren var ikke forsikret, og selv om Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring normalt går ind og dækker omkostningerne i den slags sager, har Østre Landsret efter en årelang retssag slået fast, at million-
I
regningen kan sendes videre til Basharat. »På grund af én hændelse har jeg ødelagt mit liv. Nu skal jeg måske stå i gæld resten af livet. Jeg kan ikke eje noget, og det liv, jeg drømte om, bliver aldrig til virkelighed«, siger Basharat.
Den forkerte vej Egentlig lignede ulykkesdagen i maj så mange andre dage i 2004. 16-årige Basharat havde fået fri fra skole, og sammen med to kammerater fra Askerød-bebyggelsen ved Hundige i Østsjælland havde han brugt de følgende timer i bycentret og ved biblioteket for at »prøve at finde på et eller andet at lave«. De kedede sig. Det gjorde Basharat ofte. Men nu foreslog Basharats skolekammerat og bedste ven, Abudi, at de to skulle køre et smut til Greve, hvor Abudis fætter boede. Der ville sikkert være et par gode fester, tænkte de. Basharat havde endnu ikke knallertbevis, men han elskede at reparere køretøjer og havde et par scootere
STIEN. Det var på denne gangsti i Askerød-bebyggelsen ved Greve, at Basharat og Abudi kørte galt med 50 kilometer i timen. Basharat bor stadig i området og tæt på stien.
stående. De to aftalte derfor, at Basharat skulle samle Abudi op ved ’bakken’ – midtpunktet i Askerød – og så kunne de køre af sted derfra. Turen til Greve på Basharats scooter gik fint. Men da de ved midnatstid besluttede sig for at vende hjemad, valgte de en anden vej, end de plejede. Det var blevet mørkt, og der var ingen gadebelysning. Derfor så Basharat heller ikke de to bomme, der længere nede ad vejen var sat op for at forhindre biler i at passere. Med 50 kilometer i timen kørte de to drenge frontalt ind i bommene. Selv om Basharat i en refleks nåede at føre hånden op foran sit ansigt, inden den hårde stålstang mødte hans kæbe og højre arm, gik det galt. Abudi nåede ingenting. I stedet fik slaget fra bommen ham til at miste balancen. Han røg af scooterens bagsæde og slog baghovedet direkte mod asfalten. Ligesom Basharat havde han ingen hjelm på. Da Basharat få sekunder senere også røg af scooteren, kom han hurtigt på be-
Trafikliv 5
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
over en million nene igen. Men så opdagede han, hvordan hans bedste ven lå helt stille på vejen og træk vejret meget underligt, som om han ikke kunne få luft. »Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig magtesløs. Min ven lå der på jorden, og jeg kunne ikke give ham nogen form for hjælp«, husker Basharat i dag. Det lykkedes ham at få en beboer i området til at give Abudi førstehjælp og ringe efter en ambulance. Selv var Basharat i chok. Hans egne smerter forsvandt i et kaos af frygt, angst og uvished. »Jeg tænkte på min ven frem for alt andet. Hvis man er bare lidt menneskelig, så tænker man på sin ven og ikke på de senere konsekvenser. Jeg havde ingen idé om, at det ville koste mig mere end en million«, siger han.
Vil give sin historie videre De to drenge slap med livet i behold. Basharat fik ikke alvorlige men, men hovedsmerter forhindrer Abudi i at arbejde.
Selv om de to drenge ikke lod deres venskab gå itu på grund af ulykken, slog forholdet hurtigt sprækker, forklarer Basharat. »Vi mistede gnisten lidt. Det sled på venskabet, at der kom så mange ubehagelige formaliteter, vi skulle forholde os til«. I dag ses de to tidligere bedste venner kun, når de tilfældigt støder på hinanden i Askerød. Her passer Basharat i dag to deltidsjob som mentor for børn og unge i området. »Der er mange, der har brug for at blive hjulpet på vej. De skal have at vide, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man skal opføre sig i trafikken. Når jeg fortæller dem min historie, og hvad ulykken har haft af konsekvenser for mig, så lytter de«, siger Basharat. Blandt andet forklarer han de unge, hvorfor det er vigtigt at bære hjelm, at kunne førstehjælp, og at have knallertbevis, hvis man vil bevæge sig ud i trafikken på en scooter.
SCOOTERFORSIKRING SCOOTERFORSIKRING Som ejer af en scooter er det lovpligtigt at have en motoransvarsforsikring. Hvis scooteren volder skade på personer eller materiel under et trafikulykke, har den ansvarlige for scooteren pligt til at erstatte skaderne. Har man en forsikring, vil erstatningskravet blive betalt af forsikringsselskabet. Hvis man som Basharat Mahmood ikke har en forsikring og kører galt, går Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring for det meste ind og dækker erstatningskravet. Foreningen sender dog en sjælden gang imellem regningen videre til den ansvarlige for ulykken som i Basharat Mahmoods tilfælde. Det kan ske, hvis den ansvarlige fører har kørt alt for stærkt, har været stærkt påvirket af spiritus eller på en anden måde har handlet groft hensynsløst under kørslen før ulykken. Det koster mellem 800 kr. og 4.000 kr. at forsikre sin scooter om året alt afhængig af størrelse og mærke. Kilde: Færdselsloven og organisationen Forsikring og Pension
»Man skal tage alle forholdsregler. Det lærte jeg for sent«, siger Basharat. Ved siden af tjansen som mentor i Askerød, går Basharat i dag på pædagogseminariet. Han håber, at uddannelsen kan få ham til at lægge ulykken bag sig. »Det har fyldt utrolig meget. Sagen kørte i syv år, hvor hver dag var en hovedpine. Det ødelægger rigtig meget ved ens selvværd, men nu må jeg videre«, siger han. Basharat forsøger at rejse penge til at betale sin gæld og drømmer om at holde foredrag, hvor han kan give sine erfaringer videre. »På den måde ville jeg kunne bruge ulykken positivt«, siger han. Før ulykken hang Basharat og Abudi ud sammen hver dag. Og selv om de to stadig har »et helt fint forhold«, har aftenen i 2004 lært Basharat en vigtig lektie: »Man skal tænke sig om i trafikken. Man risikerer ikke kun at få fysiske skader. Det kan også gå ud over din økonomi, din fremtid – og dine venskaber«.
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
i timen
6 Trafikliv
evin kører
...
18-årige Kevin Magnussen har lige fået sit kørekort. Alligevel har han brugt mange år bag rattet i specialbyggede racerbiler, og han er allerede et af verdens største racertalenter. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN, JAKOB SHEIKH (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)
evin Magnussen slår et gennemsigtigt visir ned foran øjnene. Han knytter sin hånd, vender tomlen opad og hamrer så foden ned på speederen. Den hvide specialbyggede Peugeot Spider giver et ryk. Foran Kevin Magnussen strækker racerbanen Jyllandsringen sig, som han i dag kører på i anledning af et sponsorarrangement. Først kommer et langt lige stykke. Så et skarpt 160 graders sving. Hans ben ligger udstrakt under rattet på bilens bund – blot et par centimeter over asfalten, og han kan kun lige akkurat se hen over den hvide køler og ned på vejen, hvor banens halvanden ki- Man må lometer asfalt for- aldrig svinder under sammenligne ham. På omkring seks sekunder er racersporten han kommet op på med den 180 kilometer i ti- almindelige men. Kevin Mag- trafik nussen nærmer sig Kevin det skarpe sving i horisonten. Han Magnussen kigger ligefrem og er nu oppe på 190 kilometer i timen. Han er tæt på svinget. Omkring 70 meter. Alligevel sidder hans fod som monteret til speederen. Kevin Magnussen vil ikke sænke farten. Ikke endnu. Det er langt fra usædvanligt for Kevin Magnussen at køre mere vovet end de fleste af hans konkurrenter. Han har det med at bremse senere, end de fleste tør. Eller presse bilen en anelse mere end andre racerkørere. Det forklarer hans manager, Dorte Riis Madsen, mens den specialbyggede Peugeot nærmer sig første sving, og lyden af hestekræfter fortager sig i pitten på Jyllandsringen: »Med Kevin ved man, at den bliver trukket helt ud. Han kører altid til grænsen – og så lidt til«, siger hun. At teenageracerkøreren er født med fart i blodet, var tydeligt for enhver allerede i hans tidlige barndom. »Som toårig begyndte jeg at køre gokart, og siden har jeg bare taget det hele skridt for skridt«, siger 18-årige Kevin Magnussen, der tilskriver det lige dele talent og held, at han i dag rejser kloden rundt for at tilbagelægge omgangene på en racerbane hurtigere end sine konkurrenter.
K
I skyggen af sin far Kevin Magnussen er imidlertid ikke født ind i en helt normal familie. Som søn af den tidligere danske Formel 1-kører, Jan Magnussen, har han en del at leve op til. »Der er jo mange, der bemærker mit navn ude på banen. Det kan vel både være en god og en skidt ting, men det er bare noget, jeg har lært at leve med«, siger Kevin Magnussen. Selv opfatter han snarere sin far som inspiration end en forhindring for at kunne leve sine fartdrømme ud. »Da jeg som lille fandt ud af, hvad min far gik og lavede, ville jeg straks det samme. Jeg har aldrig besluttet mig for at bli-
Fortsættes næste side
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
trafikliv 7
FART. Kevin Magnussen i sin Peugeot Spider. 190 kilometer i timen kan han køre på Jyllandsringen, men under Formel 3-løb ligger speedometeret tit på 250 kilometer i timen.
...
8 trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
Kevin kører 250 ... Fortsat fra forrige side ve racerkører – det er åbenbart noget, der altid har ligget til mig«, siger han. Karrieren tog hurtigt fart. Efter nogle år i gokart gjorde Kevin Magnussen sin entre i den danske løbsserie Formula Ford, som han efter sejre i hele 11 afdelinger vandt sammenlagt samme år. Som 15årig, vel at mærke. Og efter yderligere seks løb i den tyske serie ADAC Formel Masters-serie avancerede Magnussen i 2009 til den europæiske løbsserie Formula Renault – en serie, hvor den unge kører sikrede sig andenpladsen i Northern European Cup og en syvendeplads i Eurocup. 2010 var året, hvor Kevin Magnussen begyndte at køre i den tyske udgave af Formel 3, og med sejre i tre afdelinger og imponerende kørsel sluttede Kevin Magnussen sammenlagt på en tredjeplads. Det var den suverænt bedste placering blandt debutanterne, og den banede vejen for en debut i det engelske Formel 3, hvor han i dag er blandt de mest lovende kørere. Serien anses som den bedste af sin slags i verden, og det er fra denne serie, at de kommende Formel 1-stjerner håndplukkes. »Det er selvfølgelig ikke en helt almindelig tilværelse, men jeg brænder for at køre ræs, så jeg er virkelig heldig at kunne gøre det på denne måde«, siger Kevin Magnussen.
Uden for banen Kevin Magnussen taler roligt og i lange, velgennemtænkte og velformulerede sætninger. Hans afslappede væsen uden for racerbanen står i stærk kontrast til det fartmonster, han forvandler sig til, når han sætter sig ind i sin racerbil. Det er nødvendigt at kunne omstille sig, mener Kevin Magnussen. Ellers ville man ikke kunne adskille det at køre bil på en racerbane og det at køre bil ude i den almindelige trafik. »Man må aldrig sammenligne racersporten med den almindelige trafik. Når
RACERLØB Formel 1 regnes som den mest prestigefyldte klasse i motorsporten. Det officielle Formel 1-verdensmesterskab begyndte i 1950. I 2011 deltager 12 hold i Formel 1 med hver to biler. De fleste hold er sponsoreret af forskellige bilfabrikker. Hver sæson består af en række løb kaldet grandprix. Formel 2 vendte efter mange års fravær tilbage i international motorsport i 2009. Målet er give unge talentfulde racerkørere muligheden for at udvikle sig ved konkurrencekørsel på højt plan uden at skulle bruge de samme store pengebeløb, som det koster at deltage i Formel 1. Formel 2 består af en række forskellige løbsserier. Formel 3 er ligesom de andre klasser en løbsserie, dog mindre prestigiøs. De forskellige mesterskaber, der årligt afholdes i Europa, Asien, Sydamerika og Australien, anses for at være et vigtigt karriereskridt for unge kørere, der har ambitioner om at køre Formel 1. Der har aldrig været afholdt et verdensmesterskab i denne klasse.
jeg går på banen, går jeg ind i en ny og helt anden verden. Her gælder det om at køre stærkt, men også om at vise koncentration og præcision, når der skal bremses og svinges. Det er faktisk så kontrolleret, at jeg ikke kan mærke farten på samme måde som i trafikken«, siger han. I trafikken gælder imidlertid helt andre spilleregler: »Jeg ser det som noget helt andet. Ude i virkeligheden handler det om, at du skal fra A til B. Jeg plejer bare at høre lidt musik eller snakke stille og roligt med de folk, jeg kører med«, siger han. Det er dog ikke altid lige nemt at styre fartmanien, når man som Kevin Magnussen dyrker en sport, hvor topfarten jævnligt sniger sig op over 250 kilometer i timen. Faktisk var den unge racerkører for længst blevet vant til den haDet er mit stighed, da han på fuldstændigt sin 18-års fødselsklare mål dag fik sit køreat blive kort. verdensmester »Meget af mit behov for fart får i Formel 1. jeg dækket ude på Jeg tror 100 racerbanen. Men procent på som racerkører det, og jeg ville jeg da lyve, ved, at jeg hvis ikke jeg sagde, at jeg nogle kan gøre det gange har vildt Kevin meget lyst til at Magnussen køre hurtigt i trafikken. Men jeg tænker meget over, at jeg har et ansvar over for mig selv og andre i trafikken. Man bliver nødt til at køre pænt, ellers kan det hurtigt gå galt«, siger Kevin Magnussen.
FRI FRA SKOLE. Efter 9. klasse droppede Kevin Magnussen at gå i skole og satsede i stedet på at blive verdens bedste racerkører.
FASTSPÆNDT. 18-årige Kevin Magnussen kører altid med hjelm og sele. I hans Peugeot Spider sidder selen fast over begge skuldre, rundt om livet og mellem benene.
Drømmen Selv om Kevin Magnussen trods sin unge alder allerede har opnået mere, end mange racerkørere kommer til i løbet af en hel karriere, har han ikke tænkt sig at hvile på succesen. Han vil i Formel 1 – ligesom sin far – og han vil være verdensmester. Hverken mere eller mindre. »Det er mit fuldstændigt klare mål at blive verdensmester i Formel 1. Jeg tror 100 procent på det, og jeg ved, at jeg kan gøre det«, siger Kevin Magnussen selvsikkert og håber på, at han kører med i verdens mest prestigefyldte løbsserie om tre år. Tilbage på Jyllandsringen presser Kevin Magnussen stadig speederen i bund 60 meter før svinget. Mekanikere og manageren i pitten spejder efter ham. Han kan ikke trække den længere, og 50 meter før svinget hamrer den unge racerkører sit ben nedad mod bremsen og presser den helt i bund. Bilen hviner, mens den bliver bremset ned til 100 kilometer i timen. Kevin Magnussen hiver i rattet, mens han læner overkroppen blidt mod venstre, retter op og accelerer igen. Han presser bilens 220 hestekræfter til det yderste og kommer hurtigt op på 190 kilometer i timen, inden han kort efter atter presser bremsen i bund før Jyllandsringens Ssving. 47 sekunder efter start har Kevin Magnussen tilbagelagt banens halvanden kilometer og holder stille i pitten. Han klapper visiret væk fra øjnene og vender tommelfingeren opad. Så gør han klar til en runde til.
ALKOHOL. Kevin Magnussen drikker kun alkohol to dage om året, fordi han skal være i god racerform. Når han drikker, sker det en dag på Roskilde Festival og en dag i juletiden.
FORBILLEDE. Kevin Magnussens drøm er at køre Formel 1 og blive verdensmester. Hans far, Jan Magnussen, har kørt 25 Formel 1-grandprixer.
trafikliv 9
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
Trafikulykker koster samfundet kassen Når en person kommer alvorligt til skade i trafikken, løber regningen for ulykken nemt op i over 700.000 kroner. JAKOB SHEIKH
et er dyrt for det danske samfund, når en cyklist bliver kørt ned af en lastbil, en scooter kører galt i for høj fart, eller en fuld bilist farer ind i et træ. En person, der kommer til skade i trafikken, koster samfundet godt 700.000 kroner i gennemsnit. Det viser beregninger, som trafikforskere fra Aalborg Universitet har foretaget for Trafikliv. Det er nemlig ikke kun selve ulykken, der koster samfundet penge. Ulykken sætter ofte gang i en række høje udgifter til sygehusbehandling, fysioterapi og genoptræning, og hvis det går helt galt, skal der også betales en regning for krise-
D
hjælp, hjemmepleje, plejehjemsophold, boligsikring og førtidspension. Især er prisen høj for de mennesker, der kommer slemt til skade, forklarer seniorforsker ved DTU Transport, Ole Kveiborg: »Ofte er hårdt kvæstede lang tid om at komme sig. Måske sker det aldrig. Det koster dyrt, fordi den kvæstede skal igennem en lang behandlingsperiode«. Han fortæller også, at ulykkerne er dyre, fordi samfundet går glip af den indtægt, som den tilskadekomne ville kunne tjene hjem, hvis han eller hun kunne arbejde.
Krisehjælp til venner og familie Det er svært at opgøre prisen for en trafikulykke, fordi den afhænger af, hvilke udgifter man tager med i sit regnestykke. I Rådet for Sikker Trafik skønner man derfor, at tallet reelt er endnu højere end de 700.000 kroner. Rådets direktør, Anders Rosbo, peger på, at det blandt andet er meget dyrt at behandle psykiske traumer fra en ulykke.
Det gør også en trafikulykke dyr, at den ofte involverer flere mennesker end dem, der er kommet fysisk til skade. »Familie og venner bliver jo dybt berørt, hvis deres nærmeste har været involveret i en trafikulykke. De skal ofte også i behandling«, siger Anders Rosbo. Medregner man også ambulancekørsel, politi, materiel skade, tab af arbejdsdygtige borgere og de udgifter, samfundet skal bruge på pårørende, koster trafikulykker hvert år samfundet i alt 11 milliarder kroner, viser tal fra Vejdirektoratet. Det svarer til mere end 2 millioner kroner per tilskadekomne eller dræbte – eller en tredjedel af de penge, den danske stat bruger på landets folkeskoler om året.
Trafikulykker bliver dyrere Hvis der sker færre trafikulykker, vil samfundets udgifter til følgerne af ulykkerne også falde. I 2010 kom næsten 4.400 personer til skade eller døde i en trafikulykke. Det er et fald på 16 procent i forhold til året før,
Ofte er hårdt kvæstede lang tid om at komme sig. Måske sker det aldrig. Det koster dyrt, fordi den kvæstede skal igennem en lang behandlingsperiode Ole Kveiborg, trafikforsker.
hvor tallet lå på 5.250 personer. Alligevel mener Anders Rosbo, at tallet kan nedbringes yderligere. »9 af 10 trafikulykker skyldes adfærden hos trafikanten. Hvis vedkommende havde overholdt færdselsreglerne og været opmærksom, havde ulykken højst sandsynligt fået mindre konsekvenser«, siger han. Unge er oftest involveret i scooter- eller cykelulykker. Også her kan der sættes bedre ind. »Der er selvfølgelig problematikken omkring alkohol. Men vi ser også stadig, at alt for mange unge kører alt for stærkt på scooter. Kombineret med manglende modenhed og stor risikovillighed, så betyder det, at mange kommer til skade hvert år«, siger Anders Rosbo. Der er ikke udsigt til, at de dyre trafikulykker bliver billigere foreløbig, siger trafikforsker Ole Kveiborg. »Vi opdager hele tiden nye økonomiske omkostninger som følge af trafikulykkerne, så udgifterne bliver faktisk større«.
...
10 trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
Man er langt Koma blev enden på en dramatisk scootertur for 15-årige Diana Mikkelsen. Hun overlevede, men må leve med, at hendes krop aldrig bliver den samme igen.
JAKOB SHEIKH (TEKST) OG ASTRID DALUM (FOTO)
esten var lidt af en fuser denne kolde novemberaften. Selv om musikken dunkede, og klokken nærmede sig 23, var ingen af 15-årige Diana Mikkelsens venner dukket op til den ellers stort anlagte fest på Morsø Gymnasium i Nordjylland. Hun kedede sig og gad ikke en gang at drikke sig fuld i billige øl, når der nu ikke var nogen at more sig med. Aftenen igennem havde Diana sms’et med sin ven Thomas, der var til privatfest hos en kammerat i nærheden af gymnasiet, og nu tog hun en rask beslutning og bad ham om at komme og hente hende. Thomas fortalte, at han ikke var på scooter, men han ville sende sin ven Martin ud for at samle Diana op. Det gjorde Diana utryg, at hun ikke kendte Martin særlig godt, og hun bad derfor Thomas om at tage med Martin. Den dårlige fornemmelse i Dianas mave tog til, da hun gik ud på pladsen foran gymnasiet, hvor de to drenge holdt og ventede. Hun kom til at tænkte på sin storesøster, der tidligere samme aften havde
F
advaret hende om at køre med nogen, der var fulde. »Martin havde drukket, og jeg vidste, at han kørte dårligt i forvejen. Egentlig ville jeg ikke tage med, for jeg var bange for, at det ville gå galt. Jeg vidste jo godt, at det var ulovligt. Men omvendt var der jo ikke ret langt, og jeg havde gjort det mange gange før«, siger Diana i dag, mens hun husker tilbage på ulykken, der skete i 2008. Diana skulle have stolet på sin mavefornemmelse. I stedet satte hun sig om bag de to drenge på scooteren, der speedede op og begav sig ud i novembernatten. Ingen af dem havde hjelm på. De tre teen-
SPRITULYKKER I 2010 døde 64 personer og 302 kom alvorligt til skade i en trafikulykke, hvor mindst en trafikant var påvirket af alkohol. Syv af de dræbte og 45 af de tilskadekomne var unge mellem 13 og 20 år. Kilde: Vejdirektoratet
HANDIKAP. Diana skal leve med, at hendes krop ikke kan alt det, den kunne, før hun kørte galt på en scooter med to venner.
agere kørte ned ad en lille sti, der ledte ud til en spøgelsestom villavej, hvor kun en enkelt hvid varevogn holdt parkeret under en lygtepæl. Den var ikke til at overse.
Blødninger i maven Herfra husker Diana kun små glimt. Men politiet har senere fortalt hende, hvordan scooteren med høj fart kørte frontalt ind i varevognen. »Jeg kan huske følelsen, da vi kører ind i den varevogn. Det føltes, som om det hele eksploderede. Jeg har aldrig nogensinde oplevet sådan en smerte. Det var sindssygt. Jeg havde det, som om alting gik i en million dele inde i hovedet«, siger Diana. Ingen ved præcis, hvad der skete på villavejen lige inden ulykken, men politiet formoder, at Martin vendte sig om mod Thomas og Diana for at sige noget, og at han derfor mistede kontrollen over scooteren. Det gik helt galt. 19-årige Martin døde på vej til hospitalet, mens Diana og 16årige Thomas blev hårdt kvæstet. Diana husker, hvordan hun kort efter ulykken vågnede op på vejen. Hun havde været væk et stykke tid, og da hun åbnede øjnene, kiggede hun lige op i stjernerne.
trafikliv 11
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
fra udødelig Hun prøvede at rejse sig halvt op, men måtte give efter for de voldsomme smerter, der havde sat sig overalt i hendes krop. Diana havde brækket lårbenet, højre skulderblad, næsen, overkæben og underkæben. Der var seks brud på bækkenet, mens tre ribben havde lidt samme skæbne. Ganen var flækket, og alle hendes tænder var slået løse. Men det stoppede ikke der. Da Diana blev fragtet til Thisted Sygehus, opdagede lægerne indre blødninger i hendes mave. »Lægerne vidste ikke, hvor blødningerne kom fra, så de var nødt til at skære mig helt op. Jeg blev opereret i 10 timer«, siger Diana. Efter operationen lå Diana i koma i seks dage.
Vraltede som en pingvin Dianas historie er desværre ikke et enkeltstående tilfælde. Hver tredje, der bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken, er under 24 år, og de unge er ofte påvirket af alkohol. Men som ung forstår man ikke altid alvoren, før det er for sent, mener Diana. »Man tror fandeme, at man er udødelig. Men det er man sgu ikke. Langt fra«, siger hun. Diana er i dag 17 år og bor stadig på Mors i Nordjylland. Hendes værelse ligner ethvert andet teenageværelse. På væggen hænger et stort rundt spejl, og mens halvdelen af garderoben ligger spredt ud over gulvet, er hylderne på væggen plastret til med billeder af Diana og hendes veninder. En enkelt genstand skiller sig imidlertid ud fra de fleste teenageværelser: Ved siden af sengen står en stor motionscykel, som Diana bruger til genoptræning. Det er nødvendigt. I dag får hun stadig en klump i halsen og fugtige øjne, når hun husker tilbage på den nat i 2008 og det lange forløb, hun siden skulle igennem – selv efter fem ugers indlæggelse på hospitaler i Thisted og Aalborg. »I starten skulle jeg sidde i kørestol og bruge nakkestøtte, fordi mit hoved ikke kunne holde sig selv oppe. Jeg havde lyst til at give op, for jeg vraltede rundt som en pingvin«. Selv om ulykken ligger mere end to år tilbage i tiden, har Diana stadig smerter. Hun har været inde og ude af genoptræning flere gange, men kroppen bliver aldrig den samme igen. »Jeg kan jo nærmest intet af det, jeg kunne før. Jeg skal stadig sidde på noget blødt for at kunne holde det ud og kan heller ikke gå eller løbe ret langt, før knæet og hoften gør ondt. Det er vildt irriterende. De men kommer jeg aldrig af med«.
Bliver vred på spritbilister Hun finder en grøn mappe frem fra kommoden, der indeholder billeder fra hendes indlæggelse. Diana gemmer dem som minde. Flere af fotografierne er taget få timer efter ulykken, og den dengang 15årige pige er fuldstændig ukendelig. Øjnene er blå og opsvulmede, hovedet er hævet kraftigt, og det er svært at skelne hud fra sår.
DRØMMEN. 17-årige Diana uddanner sig til butiksassistent, men målet er at blive ambulancehjælper, så hun kan hjælpe andre, der kommet galt af sted.
Jeg kan huske følelsen, da vi kører ind i den varevogn. Det føltes som om, det hele eksploderede Diana Mikkelsen
Netop fordi Diana kom så galt af sted, bliver hun »arrig«, når hun ser unge køre fulde rundt på en scooter eller har venner bagpå. »Kort efter ulykken kørte min bedste veninde sammen med to andre på samme scooter. Jeg blev simpelthen så sur på hende og skældte hende ud. Men jeg tror ikke, at folk forstår det, før det går galt«, siger hun. »Nogle af Martins venner kører stadig fulde rundt på scooter. Det, synes jeg, er respektløst over for Martin, der mistede livet. De burde jo have lært noget af hans død«. I begyndelsen forstod Diana ikke, at Martin var død. »Jeg kendte ham ikke så godt, men jeg troede stadig ikke på, at han var væk. Det var først, da jeg så hans grav, at jeg forstod det«, siger hun. Et andet af Dianas fotografier er taget et par uger inde i hendes hospitalsindlæggelse. Indtil da var Diana ikke selv klar over, hvad der var sket – og om hun overhovedet ville overleve. Hun husker tydeligt, første gang lægerne forsikrede hende om, at hun nok skulle klare den. »Jeg kiggede op på min far, der stod ved sengen. Han smilede. Jeg kunne ikke tale endnu, så jeg forsøgte at skrive på et papir, at jeg elskede dem. Men jeg kunne heller ikke se særlig godt, så det var lidt svært. Så spurgte min far mig, om jeg prøvede at sige, at jeg elskede dem. Da jeg nikkede, begyndte han at græde af glæde«. I dag taler Diana stadig meget med sin familie om ulykken. De kortlægger forlø-
bet igen og igen. Fordi Diana lå i koma og siden kæmpede med dårlig hukommelse, er der stadig ting, der skal tales igennem. »Det har hjulpet mig rigtig meget at snakke om det. Jeg tror, det er vigtigt ikke at stå alene med det, for så bliver det bare endnu sværere. Det har også bragt mig meget tættere på mine to storesøstre«, siger Diana. Og noget tyder på, at der stadig er meget at tale om. Minderne dukker nemlig
ALKOHOL OG PROMILLER Grænsen for spirituskørsel er 0,5 promille i Danmark, uanset om du kører på scooter, i bil eller et andet motorkøretøj. En genstand svarer som tommelfingerregel til en øl (33 cl), et glas vin (10 cl) eller et lille glas spiritus (4 cl). Vejer man 70 kilo eller derunder, er to genstande som regel nok til at overskride 0,5 promille. Det tager en person på 80 kilo mellem en og halvanden time at forbrænde en genstand. Alkohol forbrændes med en konstant hastighed i leveren. Din promille falder derfor ikke hurtigere, selv om du danser, drikker vand eller indånder frisk luft. Kilde: Rådet for Sikker Trafik, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed
op fra tid til anden, fortæller hun. »Når det for eksempel er ved at blive vinter, så kommer der en særlig lugt udenfor. Så kan jeg begynde at tude midt ude på vejen, fordi lugten minder mig om den aften«. Forholdet til trafikken vil for Diana også være ændret for altid. »Hver gang jeg er ude i trafikken, går jeg og forestiller mig, hvordan føreren af den næste bil sidder og skriver på sin mobil og kommer til at køre ind i mig. Eller også forestiller jeg mig, hvordan han på andre måder vil køre galt lige om lidt. Det gør jeg hele tiden, og jeg tror aldrig, jeg kommer af med det«.
Vil være ambulancehjælper Diana er nu i gang med at uddanne sig til butiksassistent. Men egentlig venter hun bare på at blive 21 år gammel, så hun kan blive ambulancehjælper – et job, hun kastede sin kærlighed på efter ulykken. »Alt det, jeg har været igennem, gav mig en lyst til at hjælpe andre«, siger hun. Selv om Diana ikke håber at skulle se andre i samme situation som hende selv, ved hun godt, at nogle unge fortsat vil sætte deres eget og andres liv på spil, når de færdes i trafikken. »Jeg vidste godt selv, at der var en risiko, men man tænker jo også, at der ikke sker noget. Det sker altid for naboen. Det sker aldrig for en selv«. Thomas og Martin er opdigtede navne. Deres rigtige identitet er redaktionen bekendt.
...
12 trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
trafikliv 13
VERDENSSTJERNERNE FRA BJERRINGBRO De er for unge til at komme på landsholdet, men banker alligevel voksne elitekørere. Søskendeparret Chris og Simone Christensen er kun 14 og 17 år. Trafikliv har fulgt deres vej mod VM i BMX. Fortsættes næste side Foto: Tobias Selnæs Markussen
...
14 Trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
KONKURRENCE. Chris kører hurtigere end sin storesøster, men det generer ikke Simone.
DRENGEPIGEN. Selv om BMX-løb er kønsopdelt, træner Simone mere med drenge end piger.
VERDENSSTJERNERNE ... Fortsat fra forrige side KRISTINE BARENHOLDT BRUUN (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)
andskerne sidder fast om håndleddene med en bred stribe velcro, og hjelmene er trukket helt ned over hovederne. Chris og Simone Christensen står bøjet over hver deres lille cykel og er klar til at begynde dagens træning på den lokale BMX-bane i Bjerringbro i Midtjylland. Der er kun en måned til verdensmesterskaberne, som i år bliver afholdt i København, så hver træningstime er vigtig, hvis de skal holde deres pladser blandt verdens bedste. Chris på 14 år sætter i gang fra startrampen. Han presser pedalerne rundt og drøner af sted. Så hiver han cyklen opad og svæver i luften over banens første bump. Sidste år blev Chris verdensmester. Nu træner han intensivt til dette års VM og håber, at han igen kan få en topplacering. 17-årige Simone sprinter efter sin lillebror. Hun løfter forhjulet og lader baghjulet følge banens tre første bump, indtil hun igen har begge hjul på asfalten. Så tager hun svinget med omkring 40 kilometer i timen. Sidste år fik Simone titlen som verdens fjerdebedste juniorkvinde, men hvis hun ikke kører op til sit bedste til VM i år, kan hun risikere at rykke længere ned i hierarkiet.
H
på lokalbanen i Bjerringbro og andre gange på mere udfordrende baner og i selskab med ældre kørere på mellem 17 og 24 år. Hvis ikke de gør det, får de ikke nok udfordring. De er simpelthen for gode i forhold til de fleste andre i deres egen aldersgruppe. Simone træner også tit med drengene. Der er nemlig ikke mange piger, der dyrker BMX. »Jeg tænker ikke over, at jeg træner meget med drenge, eller at nogen mener, BMX er en drengesport. Men det er da fedt, at der er færre piger, for så er det jo lettere at være den bedste«, siger hun. Chris og Simone bor otte kilometer uden for Bjerringbro med deres mor og far. Her har de indrettet en cykelrampe i laden og bygget en startrampe på marken bag huset ud af en gammel container. Indenfor i stuen troner et højt, kantet vitrineskab, som er fyldt op med omkring
OM BMX BMX betyder bicycle moto cross og er en intens sprintdisciplin, der opstod i Californien i USA i 1970’erne. Rytterne kører på en bane med forskellige forhindringer i form af bakker og sving. Den, der kommer først i mål, har vundet.
Træner med drengene
Et løb tager mellem 30 og 60 sekunder, og farten på de hurtigste ryttere kan nå op på 40-50 kilometer i timen.
Efter omtrent 50 sekunder er Chris og Simone i mål. De trækker atter cyklen op på startrampen og sætter så af på ny. De to søskende træner hver dag. Nogle gange
Der findes 23 BMX-baner i Danmark, og alle, der kan cykle, kan melde sig ind i en BMX-klub.
SPÆNDING. Chris under VM i BMX i København.
150 pokaler og medaljer. »Det er alle dem, der ikke er så vigtige, og som vi ikke længere gider at have på vores værelse«, siger Simone om skabets indhold, der blandt andet tæller pokaler, som søskendeparret vandt, da de var blot seks og ni år gamle og kørte deres første konkurrencer.
keltrøjer og cykelhjelme. Når Chris og Simone kører BMX, har de altid hjelm på, da det vil være for farligt at køre uden. Ud over hjelmen med visir er de altid iført køredragt, albuebeskyttere, handsker og briller.
En verdensmester gør sig klar
Kørte BMX som femårig Chris var mere begejstret end de fleste jævnaldrende, da han lærte at køre på cykel som femårig. I lange perioder ville han ganske enkelt ikke lave andet end at cykle, så han kørte rundt uden for huset time efter time. Da en af forældrenes venner tog Chris og Simone med ud på BMXbanen i Bjerringbro for første gang, blev begge børn så bidt af sporten, at de hele tiden plagede deres forældre om at komme tilbage og cykle på banen. »BMX er sjovt, fordi det er en blanding af fart, action, teknik og balance«, forklarer Chris, før Simone tager over: »Det kræver både mod og intelligens, for man bliver nødt til at overveje hver eneste handling, og det er tit de små ting, der gør forskellene«, siger hun. På både Chris og Simones værelse på 1. sal står alle de priser, som ikke er kommet i karantæne i vitrineskabet i stuen. Simone peger på en pokal, der er udformet, så den ligner Australien. »Den er fra, da jeg blev nummer fire i ’Super Cross-løbet’ i Australien i år«, siger hun og hiver så en afrikansk figur frem fra hylden: »Og denne her er fra, da jeg fik samme placering ved VM sidste år i Sydafrika«. På hylderne i værelserne ligger der cy-
Det er da fedt, at der er færre piger, for så er det jo lettere at være den bedste Simone
En måned efter at Trafikliv besøgte Chris og Simone i Bjerringbro, ligger flere hundrede små farvestrålende cykler spredt ud over deltagerområdet bag BMX-banen på Amager i København. Det er her bag tribunerne og den bugtede bane med høje bump, at verdens bedste BMX-kørere venter på, at det bliver deres tur til at spurte ned ad starttrampen i håbet om en god placering til verdensmesterskaberne 2011. Plastikpavilloner står side om side på lange lige rækker. For hvert deltagende land er der rejst en pavillon, og på hver af dem hænger et farvestrålende landeflag. Ved den forreste pavillon er flaget rødt og hvidt, og det er her, de danske VM-deltagere holder til. I pavillonens bageste hjørne bliver en skadet dreng masseret. Ved siden af ryster en flok drenge deres ben, mens de hører musik gennem høretelefoner. På en stillestående landevejscykel i det modsatte hjørne sidder Chris Christensen og drejer pedalerne hurtigt rundt for at holde sig varm indtil kvartfinalen. I de indledende løb sluttede han blandt de bedste. Nu venter han kun på at tage kampen op med verdens bedste ryttere i kvartfinalen. »Det er et meget sværere felt i år end sidste år«, siger Chris, der har forladt sin plads på landevejscyklen og sat sig til ret-
BRUD. Et styrt ved EM kostede Simones muligheder for at deltage ved VM.
trafikliv 15
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
LEGEPLADSEN. Laden plejede at være autoværksted. Nu bliver den brugt til træning.
te i en campingstol. Han smækker benene op på sin cykel og uddyber: »Der er mange flere deltagere, og mange af dem ved jeg ikke noget om. Så det er svært at sige på forhånd, om jeg er bedre end dem, men jeg håber, at jeg kan komme i semifinalen. Hvis jeg gør det, er jeg virkelig tilfreds«.
Brud og bristede drømme Simone dukker op bag Chris i den danske pavillon. Hun er ikke iført sit cykeludstyr, men står i stedet i shorts og T-shirt. Hendes venstre hånd et indbundet i gips, højre arm hænger i en slynge, og kravebenet i samme side er hævet og stikker alt for langt ud over blusekanten. »Det skete til EM i Holland for 14 dage siden. Jeg sad fast i konkurrenten ved siden af og væltede lige inden det første hop. Så slog jeg skulderen ned i jorden«, siger Simone. Hendes ene kraveben og tommeltot brækkede, og bruddene har forhindret hende i at stille op til VM, som hun ellers har trænet op til i et år. »Jeg er så bitter. Jeg havde glædet mig så meget til VM og havde gode chancer. Nu kan jeg kun heppe på Chris og de andre fra tilskuerpladserne«. Selv om Chris har set adskillige lemmer brække og cykler knække på BMX-baner, er han ikke nervøs for, at der skal ske det samme for ham, som skete for Simone. Men netop i dag truer en lumsk vind, som af og til sender kraftige stød ind over banen og gør kørslen vanskeligere. »Vi kører tæt, og selv om det ikke er en selv, der laver en fejl, kan det hurtigt gå galt«, siger Chris, inden han trækker sin cykel frem mod startrampen, mens Simo-
ne går ud mod tilskuertribunerne. For både Simone og Chris er BMX det, der betyder mest for dem i deres hverdag, men den hårde træning og iveren efter at holde sig i den internationale top har en pris, som de begge betaler dagligt. De er nødt til at gå på kompromis med skole og venner. De bruger ofte deres weekender på at køre løb i udlandet og går derfor glip af mange fester og fødselsdage. Men hvis de vil holde sig blandt eliten, er de nødt til at prioritere sådan. »Det er vigtigt, at vi ved, hvordan det er at stå i en international finale, så vi ikke bliver nervøse og vælter. Hvis vi kun kører i Danmark, er der ikke nok løb, ikke nok pres og ikke nok finaler. Man bliver nødt
DET BEDSTE OG VÆRSTE VED BMX Det bedste: Chris: Det bedste er, at man kan hoppe og rulle på den. Simone: Det er meget sjovere at køre BMX end scooter. En scooter er et praktisk transportmiddel, som jeg bruger, når jeg skal i skole, men den er kedelig, da den slet ikke kan alle de seje ting. Det værste: Chris og Simone: Det værste er, at det er en udendørssport, og om vinteren er der dage, hvor vejret er så dårligt, at man ikke kan komme ud og træne. Så kører vi på ramperne i garagen og træner vores fysik og styrke ved at hoppe op ad trapper og andre ting.
PÅ VEJEN. Når Chris cykler langt, bruger han sin mountainbike og indimellem en racercykel.
til at køre løb i udlandet, hvis man vil være god«, siger Simone. For Simone og Chris kan det også være svært at holde styr på lektierne, når al tiden går med træning og konkurrencer. Simone skriver stile og laver sine regneopgaver i autocamperen på de europæiske landeveje for ikke at sakke bagud. Det har Chris ikke nær så nemt ved, og han kæmper med at koncentrere sig om lektierne i den hektiske hverdag. »Jeg synes, det er virkelig svært at sætte tid af til at lave lektier, og nogle gange går det bare ikke«, siger han.
Det store hop Chris har spændt sin hjelm og tager stilling på bane nummer to. Herfra kan han se ned til banens første sving, hvor tre bump i rap venter på ham. Under træningen har han flere gange præsteret at hoppe over dem alle tre i én flydende bevægelse, og hvis han kan gennemføre hoppet i dag, kan han spare tid. Men vinden er kraftig, og dens ujævne pust gør det store hop risikabelt. Så går starten. Chris suser ned ad den stejle rampe og ligger i den forreste gruppe. Så tager en af konkurrenterne ved siden af ham chancen. Han hiver i cykelstyret og løfter sig op over de tre bump i det første sving. Så styrter han. De andre i feltet bliver ikke revet med i faldet, og Chris ligger nu nummer et i feltet. Kort tid efter kører han først over målstregen.
Finalen Tre kvarter senere sidder Simone igen på tribunen og venter spændt. Hendes bror er videre i finalen. Ligesom sidste år. Han
FOLKEFEST. 2.200 deltog ved VM i København, og 18.000 tilskuere fra hele verden så på.
BMX er sjovt, fordi det er en blanding af fart, action, teknik og balance Chris
står klar på startrampen iført sin blå køredragt og rød-hvide danskertrøje side om side med syv andre kørere. Tilsammen udgør de verdens otte bedste BMX-kørere i kategorien 14 og 15 år. Simone følger Chris med øjnene. Hans hænder griber om styret, og rygsøjlen runder i en krum bøjning over den forreste del af cyklen. Så sætter han af, skulder mod skulder med konkurrenterne, men allerede efter et sekund er han bagest på rampen. Chris lægger alle sine kræfter i og sprinter af sted. Med omkring 45 kilometer i timen nærmer han sig de tre bump i det første sving. Publikum hepper på ham fra tribunerne, og danske flag vejer over banen. En ivrig speaker råber Chris’ navn i højtalerne, så det gjalder ud over banen. Chris presser cyklen fremad. Så hiver han i styret og kører hen over de tre bump på baghjulet. Men han hopper ikke. Alligevel får han indhentet de bageste kørere og ligger nummer fem efter bumpene. Få sekunder senere er der kun to ryttere mellem ham og nummer et. Chris lægger alle sine kræfter i. Simone hepper på ham fra sin plads blandt tilskuerrækkerne, og speakeren råber igen hans navn. Da han overhaler nummer tre, er der få sekunder til, at han passerer målstregen. Chris’ baghjul har nu kontakt til rytter nummer et, og han presser sin cykel fremad i håbet om at få sit forhjul i mål som det første. Men der er ikke tid nok. Chris suser over målstregen som nummer to og må afstå sin plads som verdens bedste. I hvert fald indtil næste år, hvor han igen kan tage kampen op.
FOR UNG. Chris (i midten) er ikke gammel nok til landsholdet. Men han træner med dem.
...
16 Trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
Cykelhjelmen er blevet trendy Stadig flere beskytter deres hoved på cyklen. Designere mener, at cykelhjelme er blevet mere populære, fordi de er flottere, udbuddet større, og så er cykeludstyr på mode.
Cyklister med cykelhjelm
25 % 25
KRISTINE BARENHOLDT BRUUN
ykelhjelmen er populær som aldrig før. I 2010 spændte hver fjerde cyklist en hjelm fast på hovedet inden cykelturen. Det viser en tælling, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført i 28 danske byer. »Vi kan se en kæmpe fremgang i brugen af cykelhjelme. For eksempel er antallet af cyklister med cykelhjelm i aldersgruppen 16 til 25 år steget til det dobbelte fra 2008 til 2010«, forklarer Jesper Sølund, dokumentationschef fra Rådet for Sikker Trafik. Det er ikke helt tilfældigt, at cyklister i højere grad har taget hjelmen til sig de senere år. Der er kommet flere cykelhjelme på markedet, og producenterne er blevet bedre til at designe smarte, moderne hjelme, som passer til den enkelte cyklist. Det forklarer Ulla Skjødt, der er trendchef i organisationen Dansk Mode og Tekstil. »Det er blevet sjovt at finde en cykelhjelm, der passer til ens egen stil. Der findes seje, flotte, sjove og supersmarte cykelhjelme for enhver smag. Nogle cyklister vil gerne ligne en rigtig cykelrytter, andre er mere stemt for at cykle med en hjelm, der ligner dronningens hatte, mens andre igen synes, at en cykelhjelm med hanekam eller mariehøneprikker er sagen«, siger hun.
C
20
11 %
15
15 %
6%
10 5 0
2004
2006
2008
Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden . CN . 11313
Trendchef Ulla Skjødt forklarer, at cykelhjelmens popularitet også skyldes, at det er blevet in at være ansvarlig og passe på sig selv. I takt med, at der er kommet større fokus på sundhed, antirygning, motion og andre sunde livsforhold, er det også blevet moderne at udstråle, at man er i stand til at tage ansvar for sin egen sikkerhed: »Det er in at være fornuftig og i stand til at tage ansvar for sig selv. Dem, der ser mest cool ud, har også noget under hjelmen, altså mellem ørerne«, siger hun. Vil man følge den seneste mode og være supertrendy, foreslår Ulla Skjødt en hjelm i en lækker gul eller orange farve – eventuelt med indbyggede højtalere, der er lavet sådan, at man både kan høre musikken og lyden fra trafikken.
22 %
25 20
16 %
15
9%
10 5 0
2004
2006
2008
2010
Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden . CN . 11313
YAKKAY TOKYO Foto: PR
Cyklister med cykelhjelm Cyklister mellem 16 og 25 år 25 20
12 %
15
5%
5%
6%
2004
2006
2008
5 0
2010
Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden . CN . 11313
NUTCASE DAZED Foto: PR
Cyklister med cykelhjelm ... i forskellige dele af landet i 2010
Midtjylland
FAKTA OM CYKELHJELMEN
24 %
Frem til 2007 mistede halvdelen af de dræbte cyklister livet som følge af hovedskader. Siden er andelen faldet til en tredjedel, og det har den øgede brug af cykelhjelm haft indflydelse på. Lovgivningen om cykelhjelme er forskellig fra land til land. I Australien skal alle cyklister køre med hjelm. I Sverige skal cyklister under 15 år have cykelhjem på, mens der ingen lovkrav er i Danmark. Kilde: Rådet for Sikker Trafik
32 %
Cyklister mellem 11 og 15 år
10
In at passe på sig selv
GIRO TRANSFER Foto: PR
Cyklister med cykelhjelm
Moden kredser om cykler At producenter af cykelhjelme er blevet bedre til at fremstille lækre hjelme, der appellerer til folks individuelle stil, er dog kun en del af forklaringen på cykelhjelmens popularitet. Ifølge designer Vigga Svensson, der er direktør i designvirksomheden Katvig, skyldes de mange cykelhjelme i gadebilledet også en mere overordnet trend: Cykeludstyr og cykler er simpelthen blevet højeste mode: »De seneste par år har vi set en klar cykeltendens i modebilledet med cykler med fixed gear i alle mulige farver. Det har også påvirket de almindelige modebutikker, som er begyndt at udstille cykler, sælge smart cykeltøj og smarte cykelhjelme«, siger hun og fortsætter: »Det er ikke længere usædvanligt at se folk i cykelsko eller andet udstyr i trafikken, så det er altså blevet mere legalt og naturligt at køre med cykelhjelm og andet passende udstyr«. Vigga Svensson kører selv med en fjerlet racerhjelm fra Giro og anbefaler en let hjelm med masser af ventilation.
2010
Sønderjylland
30 % BELL BELLACHERA Foto: PR
Nordjylland
16 % Fyn
Storkbh.
22 %
33 % Sjælland
20 % Kilde: Cykelhjelmstælling for Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden . CN . 11313
Trafikliv 17
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
Teenagehjernen påvirker trafikken Teenagere kører oftere galt i trafikken, og flere unge drenge end piger dør på vejene. En del af forklaringen findes i hjernen. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN
u har sikkert hørt det før: Unge kører for stærkt på deres scootere, sms’er på cyklen og opfører sig generelt mere uforsvarligt i trafikken end ældre trafikanter. Ikke desto mindre er der en grad af sandhed bag påstandene. Teenagere kommer oftere galt af sted på vejene end alle andre aldersgrupper. I 2010 blev godt 2060 mennesker alvorligt kvæstet i trafikken i Danmark, og næsten hver femte af dem var mellem 13 og 20 år. Det viser tal fra Vejdirektoratet. Samtidig fremgår det af en undersøgelse fra DTU Transport, at unge bilister mellem 18 og 19 år har syv gange større risiko for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken end deres forældre. Men hvorfor topper teenagere statistikker for dødsfald og kvæstelser i trafikken? Det er der flere svar på, men et af svarene kan findes i hjernen. Det mener den svenske professor i folkesundhedsvidenskab, Nils Petter Gregersen, der har forsket i un-
D
ges adfærd i trafikken. Han peger på, at særligt hjernens pandelapper spiller en vigtig rolle for unges opførsel. Pandelapperne er placeret i den del af hjernen, der ligger bag pandebenet. Hjernedelen fungerer som et kommunikationscenter, der udstikker ordre om, hvordan vi skal reagere på oplevelser, og den hjælper os til at tænke over konsekvenserne af de valg, vi træffer. Samtidig styrer pandelapperne vores evne til at kontrollere uhæmmede følelser og impulser som aggressivitet, og de hjælper os med at vurdere risici og tage hensyn til andre mennesker. Listen over den lille hjernedels uundværlige funktioner er altså mange. Og fælles for dem alle er, at vi gør brug af dem i trafikken. At pandelapperne påvirker unges opførsel på vejene, hænger sammen med, at hjernedelen først er færdigudviklet, når vi er i 20’erne. »Tilhører man den aldersgruppe, der endnu ikke har færdigudviklede pandelapper, kan det have stor betydning for, hvordan man opfører sig i trafikken«, siger Nils Petter Gregersen. Han forklarer videre, at fordi unges pandelapper ikke er færdigudviklede, er unge dårligere til at tænke over konsekvenserne ved at køre spritkørsel. De er dårligere til at vurdere, at det kan være farligt at køre på en tunet scooter, og de
har ofte svært ved at sige fra i en gruppe. »Unge er heller ikke ligeså gode som voksne til at kontrollere følelser og impulser. Det leder ofte til, at de finder kortsigtet fornøjelse vigtigere end langsigtet planlægning og fornuft. En større risikovillighed i trafikken bliver let en konsekvens«, siger Nils Petter Gregersen.
Forskel på drenge og piger
Drenges pandelapper er senere færdigudviklet end pigernes, og det bidrager til, at drenge løber flere risici Nils Petter Gregersen, professor i Folkesundhedsvidenskab
Det er ikke kun mellem unge og ældre, at der er en forskel på, hvordan man opfører sig i trafikken. Adfærden er også forskellig fra drenge til piger. Drenge er mere tilbøjelige til at køre uden hjelm, til at tune deres scootere og kombinere alkohol med trafik, og de mister oftere livet. I 2010 blev næsten dobbelt så mange drenge som piger mellem 13 og 20 år kvæstet eller dræbt i trafikken, viser tal fra Vejdirektoratet. Forskellen på kønnene kan til dels forklares med udviklingen af pandelapperne. Et amerikansk hold af hjerneforskere har fundet frem til, at kvinders pandelapper er færdigudviklede, når de er omkring 22 år, mens mænds pandelapper først er færdigudviklede, når de er omkring 25 år. »Drenges pandelapper er senere færdigudviklet end pigernes, og det bidrager til, at drenge løber flere risici end piger«, siger Nils Petter Gregersen.
MEDSPILLERE Pandelappernes udvikling er ikke den eneste forklaring på, hvorfor især unge drenge ligger øverst i ulykkesstatistikkerne. Andre forklaringer går ud på: at unge er uerfarne på scooteren eller bag bilrattet og overvurderer, hvor gode de er til køre i trafikken. at unge kører mere spirituskørsel. at unge mænd har et højt niveau af kønshormonet testosteron i blodet. Kilde: Rådet for Sikker Trafik, Nils Petter Gregersen og Ugeskrift for Læger.
KØN I TRAFIKKEN Mænd mister oftere livet eller kommer alvorligt til skade i trafikken end kvinder. I 2010 døde 85 piger/kvinder og 170 drenge/mænd på de danske veje, mens godt 760 kvinder og knap 1.300 mænd kom alvorligt til skade. 9 piger mellem 13 og 20 år blev i samme år dræbt i trafikken, mens 29 jævnaldrende drenge mistede livet. Godt 120 piger og knap 270 drenge i samme aldersgruppe kom alvorligt til skade. Kilde: Vejdirektoratet
...
18 trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
Kia-Marie Fushan-Jæger 15 år Mine venner behøver ikke sige fra over for mig, for jeg passer på mig selv i trafikken. Når jeg er sammen med mine veninder, går vi tit rundt i byen. Det er hyggeligere og sikrere. Når du fræser ned ad vejen på en knallert, har du ikke kontakt med folk omkring dig, og det er altså ikke hyggeligt. Når vi piger går sammen i trafikken, vil vi gerne snakke og hygge os imens. Drenge vil bare have fart over feltet; snakken kommer i anden række. Jeg tror, at de vil vise sig lidt frem, og så skal det jo gerne gå så hurtigt som muligt.
Tør du sige fra eller ej? Og tør dine venner sige fra over for dig? Trafikliv har været på besøg i 9. B på Møllevangsskolen i Aarhus til en snak om venner og trafik. Patrick Oppong 16 år Forleden var jeg til en fest, hvor jeg havde fået lidt at drikke. Jeg ville cykle op til McDonald’s om natten, men mine venner stoppede mig, inden jeg nåede særlig langt. De sagde, at jeg skulle trække i stedet, og jeg lyttede, fordi jeg stoler på mine venner, og fordi jeg ved, at de vil det bedste for mig. Jeg har flere gange sendt venner hjem i en taxa efter en fest, fordi de var for fulde. Det er vigtigt at passe på hinanden.
Du kan redde din ven, hvis du tør Som ung kan du forhindre, at dine venner kommer ud for en trafikulykke. Det kræver bare, at du griber ind, før det går galt. Men det kan være svært, for er man sej, når man siger nej? LAURA MARIE SØRENSEN, JAKOB SHEIKH (TEKST) OG ASTRID DALUM (FOTO)
orestil dig, at du sidder på bagsædet i en bil sammen med nogle venner. I er på vej til fest nogle kilometer nede ad den landevej, I kører på. Udenfor regner det i mørket. Din ven bag rattet sætter farten op, og speedometeret passerer hurtigt 100 kilometer i timen. Hvad vil du gøre i den situation? Vil du
F
lade som ingenting, eller vil du som den eneste bede din ven om at sætte farten ned? De fleste unge vil have svært ved at gribe ind, fordi de er bange for at skille sig ud fra deres venner. Det vurderer Nils Petter Gregersen, som er professor i folkesundhedsvidenskab i Sverige og har forsket i unges adfærd i trafikken. »Størstedelen af de unge er bange for, at hvis de ikke gør det samme som deres venner, bliver de stødt ud af gruppen. Derfor er det svært at have en holdning, som de andre ikke er enige i«, siger han. Fordi unge prøver at efterligne deres omgangskreds for at opnå accept og status, har man som ven stor indflydelse på, hvordan ens kammerater opfører sig i trafikken. Der er større chance for, at man selv kører med cykelhjelm, cykellygter og sikkerhedssele, hvis ens venner gør det. På samme måde er der også stør-
re risiko for, at man tuner scooteren, kører streetrace i weekenden og kører for stærkt, hvis vennerne synes, at det er sejt.
Piger siger mere fra Det samme gør sig gældende, når det handler om at sige fra over for sine venner i trafikken. »Om unge griber ind, afhænger ofte af, om det blandt vennerne er accepteret eller uacceptabelt, at man godt må køre for stærkt eller sætte sig bag rattet, når man er fuld«, siger Nils Petter Gregersen. Selv om mange har svært ved det, er der unge, der tør stille sig op og skille sig ud. Her er der forskel på kønnene, pointerer Nils Petter Gregersen. »Drengene giver lettere efter, når det gælder gruppepres. Pigerne er bedre til at gribe ind og sige fra end drengene, fordi pigerne i teenageårene er mere modne end drengene«.
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
trafikliv 19
Hatem Shebil 16 år Jeg har prøvet at sidde bag på scooteren med en, der ikke havde kørekort. Det føltes lidt ubehageligt. Jeg har også prøvet at sidde tre på en scooter, hvor ingen bar hjelm. Det var ikke særlig rart, men nogle gange siger jeg ja, hvis jeg for eksempel skal skynde mig til træning. Andre gange kommer man bare til det, selv om jeg egentlig godt ved, at jeg bør sige fra. Mine venner siger ofte til mig, at jeg skal sænke farten, når jeg kører på scooter. Det lytter jeg til, for jeg tager hensyn til, hvad de andre siger.
Katinka Bramsen 16 år Engang havde en af mine venner fået lidt alkohol, og han havde ikke fået kørekort til sin scooter endnu. Der sagde jeg til ham, at det vist ikke var nogen god idé at køre. Jeg er ikke sikker på, at han lyttede til mig. Jeg er utrolig dårlig til at køre med cykelhjelm, og mine venner siger, at jeg skal tage den på. Men det har ikke stoppet mig, for de gør det heller ikke selv. Hvis man siger fra, skal man også selv have noget at have det i. Jeg tror ikke, at os piger er særlig meget bedre i trafikken end drenge. Vi er alle nye i trafikken, så vi skal alle sammen lige have prøvet nogle ting af.
Gøksu Arpac 15 år Jeg har flere gange sagt fra over for mine venner. Hvis de kører for stærkt ude på vejene, er jeg bange for, at der sker dem noget. Så jeg siger fra og lader være med at tage med. Jeg vil ikke stoppes af politiet. Men man skal sige fra et par gange, før ens venner forstår, at man mener det. Jeg kører selv forsigtigt i trafikken. Jeg har en cross-cykel, som jeg kører stærkt på marken med. Så får jeg brændt krudtet af, og så behøver jeg ikke at spille smart ude i trafikken.
...
20 trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
NYSGERRIGHED. Eleverne på Frydenhøjskolen fik lov til stille alle de spørgsmål til Martin, de ville.
FORTÆLLING. Siden 2009 har Martin fortalt sin historie til skole
Bilulykke brækkede Som 20-årig satte Martin Kaas Klespe Hansen sig ind i en bil med en fuld chauffør. Det endte helt galt. Trafikliv var med, da han fortalte sin historie om venskab, alkohol og for høj fart til elever på Frydenhøjskolen i Hvidovre.
TRE HJUL. Martin har selv betalt for en særlig cykel, som han kan styre med sine hænder. Han cyklede de godt 13 kilometer fra sin lejlighed på Nørrebro til Frydenhøjskolen i Hvidovre.
trafikliv 21
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
eelever rundt i landet omkring fem gange om måneden.
NYT LIV. I otte år har Martin været lam fra brystet og ned. Det har vendt op og ned på hans hverdag.
Martins nakke KRISTINE BARENHOLDT BRUUN (TEKST) OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)
e gassede op, begyndte med hjulspind og kom hurtigt op på 130 kilometer i timen på landevejen. Det var Martins bedste ven, Sune, der kørte bilen. Selv sad han på bagsædet og følte, at Sune kørte for stærkt. Men han turde ikke at sige noget. Ikke til Sune. De var bedste venner og havde altid kørt lidt for stærkt sammen. Først på tunede knallerter. Så i ældre bilmodeller, når der var frit på vejene. Martin bed det i sig. Det værste, der kunne ske var, at politiet dukkede op, tænkte han. De to venner var på vej til fest og havde begge drukket fire-fem øl hjemme på Sunes værelse, inden de satte sig ud i bilen og kørte af sted. Sune, der havde en alkoholpromille på 0,76, bremsede hårdt i et T-kryds i Flakkebjerg, en lille by lidt uden for Slagelse på Vestsjælland. Så gassede han op igen, smed bilen mod højre og fortsatte med 70 kilometer i timen gennem Flakkebjerg. Efter at have kørt 130 kilometer i timen på landevejen føltes det nærmest som om, bilen stod stille, og Martin var igen helt tryg ved farten. Kort efter svingede Sune skarpt til højre. Og så begyndte bagenden af bilen at skride ud. Selv om de skred, var Martin overbevidst om, at der ikke kunne ske dem noget. Han tog derfor fat om sædet foran sig, og uden sele på rykkede han sin overkrop helt frem mellem de to forreste bilsæder for at berolige sin kammerat. Han sagde til Sune, at han ikke skulle være bange. Der kunne ikke ske dem noget, når de kørte så langsomt. Han tog fejl. I de samme sekunder kurede bagenden videre ud mod rabatten. Så hørte Martin et kæmpe brag, og alt blev mørkt.
D
Krudt i røven Martin Kaas Klespe Hansen er i dag 28 år og lam fra brystet og ned. Det er otte år siden, han kørte galt sammen med Sune, og nu sidder han i en kørestol på Frydenhøjskolen i Hvidovre lige uden for Køben-
havn og fortæller sin historie til to 8. klasser. Han sidder uroligt. Kører rundt i ottetaller, spjætter med sine bukkede arme og bukker sine kloagtige hænder opad i korte ryk. Hans fingre har krøllet sig mere og mere sammen gennem årene, fordi de ikke bliver brugt, og senerne derfor er blevet for korte. Martin fortæller, at han altid har haft svært ved at være rolig. I skolen kunne han ikke sidde stille, og han hoppede op fra sin plads, så snart klokken ringede ud til frikvarter. Nu er det blevet noget sværere at få afløb for energien. »Jeg kan jo ikke rende rundt og skabe mig tosset længere. Og jeg har for meget krudt i røven til at sidde stille. Derfor sidder jeg meget uroligt på stolen. Det skal I ikke tage jer så frygteligt meget af«, siger han, mens eleverne på Frydenhøjskolen griner.
Knækkede halshvirvler I den lille by Flakkebjerg åbnede Martin øjnene. Hans hoved og hals var krænget bagud mod hattehylden og lå nu slapt og unaturligt i forhold til skuldrene og kravebenet. Da han ville løfte sit hoved for at se, hvad der var sket, kunne han ikke ryk-
LIVEAMBASSADØR Martin Kaas Klespe Hansen er en af ambassadørerne for Sikker Trafik LIVE, som er navnet på Rådet for Sikker Trafiks skolebesøg.
ke det. Han prøvede igen og igen, men anstrengelserne var forgæves. Han forsøgte at flytte sin arm, sit ben og sin fod, men ingen af kroppens dele lystrede ham. Martin blev bange og forsøgte at råbe til Sune, der sad og ømmede sig på sædet foran. Men hans råb var stille. Der kom ikke en lyd ud af ham. Der gik alligevel ikke lang tid, før Sune blev klar over, at den var gal og fik tilkaldt hjælp. Sune selv var uskadt, men Martin blev transporteret med ambulance til Rigshospitalet i København. Her fandt lægerne ud af, at 20-årige Martin ikke kunne bevæge sig, fordi hans knogler var knækket over ved halshvirvlerne. Dagen efter ulykken fik han savet et stykke af den højre hofte, som lægerne satte ind over og under halshvirvlen for at stabilisere hovedet og afstive nakken. Martin lå på hospitalet i 14 dage uden at kunne røre sin krop. Hver morgen var han sikker på, at hans tilstand var forbedret, men hans krop blev ved med at ligge helt stille. Alligevel blev Martin ved med at tro på, at han ville blive normal igen. Det her var ikke ham, tænkte han. Det her var ikke en mulighed. Han bevarede håbet, indtil en læge på en genoptræningsklinik to måneder efter ulykken slog tingene fast for ham. Han fortalte Martin, at han aldrig ville blive normal igen.
Får hjælp til at komme i bad
Foto: Tobias Selnæs Markussen
Alle ambassadørerne er mennesker, der lever med en skade efter en trafikulykke og gerne vil fortælle deres personlige historie. Besøget er gratis og kan bestilles på WWW sikkertrafik.dk/live
I klasselokalet på Frydenhøjskolen klarer Martin selv at hælde vand op i glasset. Hans fingre er lamme, men han har lært sig selv at holde på ting. Dels ved at bruge sine håndled, der modsat resten af armen stadig fungerer. Og dels ved at udnytte, at senerne i hans hænder er for korte og derfor får fingrene til at krumme. Det gør, at han ikke taber ting ud af hænderne. Martin tager en tår, spilder lidt, sætter glasset fra sig med en usikker bevægelse og fortsætter så med at fortælle, mens han kører uroligt rundt i ottetaller. Han forklarer, at han har lært at klare sig selv et langt stykke hen ad vejen. Han
er ikke blevet normal, men han formår at bo alene i en almindelig lejlighed på Nørrebro i København, hvor han kun får hjælp udefra hver anden dag til at komme i bad. De dage, hvor han ikke får hjælp, skal han selv komme ud af sengen og tage tøj på, og det kan nemt tage ham et par timer. Martin kan godt komme af med sin urin selv, men det foregår via et kateter, som han selv tager ud, tømmer og sætter i igen omtrent hver ottende time.
Sex kan lade sig gøre
Det værste ved denne her situation er faktisk ikke, at der er en masse ting, jeg ikke kan. Det kan man lære at leve med. Det er langt værre, at jeg har gjort en masse mennesker omkring mig kede af det Martin Kaas Klespe Hansen
Før sommerferien fik Martin sin HF-eksamen og læser nu jura på Københavns Universitet. Og så har han fået en kæreste. »Det værste i forhold til min kæreste er, at der nogle gange er ting, hun gerne vil, som jeg ikke kan. Ting, man gør i et normalt forhold. Det kan være alt fra at gå en tur på stranden til at have sex på en bestemt måde«, fortæller han. Martin kan godt fungere seksuelt, men fordi han er lam i det meste af kroppen, kan han ikke bevæge sig som andre, og det kan være hæmmende i et forhold. »Men man får ikke noget ud af at tænke på alt det, man ikke kan. Der er så meget, jeg er i stand til på trods af min tilstand, og det sætter jeg virkelig pris på«, siger Martin, der både spiller kørestolsrugby, tager med vennerne på Roskilde Festival og inviterer kæresten på middag. »Det værste ved denne her situation er faktisk ikke, at der er en masse ting, jeg ikke kan. Det kan man lære at leve med. Det er langt værre, at jeg har gjort en masse mennesker omkring mig kede af det. Sune og jeg troede, at det kun ville gå ud over os selv, hvis det en dag gik galt. Men min far har mistet sit glimt i øjet«, siger Martin. Flere af eleverne sidder med tårer på kinderne, da Martin til sidst fortæller, hvorfor han har valgt at tage ud på skoler med sin historie. »Vi troede ikke på, at det kunne gå galt. Grunden til, at det alligevel skete, var, at vi ikke passede på os selv. Det håber jeg, at I vil gøre«.
...
22 trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
Eksperterne: Unge er mere tilbøjelige til at køre uden cykelhjelm Politikernes løsningsforslag:
Ungepanelets dom:
Karsten Nonbo, Venstre: »Her må det være
»Det er rigtigt. Vi er nok tilbøjelige til at lade cykelhjelmen blive hjemme af og til. Men skræmmeeksempler med handikappede virker altså ikke. Det er for langt fra, hvad man selv oplever i hverdagen, og det vil føles som et pres. Men det med at vende folk til det i en ung alder er en god ide. Vi kan godt lide forslaget om at gøre det lovpligtigt for børn op til 12 år at køre med hjelm. For i den alder betyder det ikke så meget med udseendet. Det er til gengæld også vigtigt, at politikerne respekterer, at man er mere selvstændig, når man er over 12. I den alder vil man gerne bestemme sådan noget selv. Ud over det vil det også smitte af, hvis flere voksne kørte med cykelhjelm«.
forældre og børn, som drøfter deres holdning til at køre med cykelhjelm, og det er jo klogt at bruge hjelm, men vi har valgt ikke at stille lovkrav, idet noget gerne må være overladt til folks sunde fornuft«. Tom Behnke, de konservative: »Hvis man har givet sine børn cykelhjelm på, fra de var små, beholder de den normalt på som unge og voksne. Og så virker det at fortælle en historie om nogen, der væltede på cykel og slog hovedet så meget, at de blev hjerneskadet og handikappet«. Anne Baastrup, SF: »Vi har foreslået, at børn under 12 skal være forpligtet til at bruge cykelhjelm. Det kan give teenagerne en vane, som de så beholder«.
ANNE BAASTRUP, trafikordfører for SF. Hun kører på en sort, gammeldags damecykel med barnesæde bagpå til børnebørn og cykelkurv foran.
JACOB VEJBY fra 8. klasse på Tranegårdsskolen i Hellerup. Han kører mest på sin grønne Centurion cykel.
Dysten Eksperter ved, hvad unge trafikanter gør forkert. Politikerne har for det meste et bud på, hvad der skal gøres ved det. Men hvad mener teenagerne egentlig selv? Trafikliv har nedsat et ungepanel med tre elever fra 8. klasse. Sammen giver de deres dom over tre politikeres løsningsforslag på problemer, eksperter har rejst. Eksperternes udsagn kommer fra Søren Troels Berg og Jesper Sølund fra dokumentationsafdelingen i Rådet for Sikker Trafik. KRISTINE BARENHOLDT BRUUN (TEKST), TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) OG PHILIP YTOURNEL (TEGNING)
Eksperterne: Unge siger ikke fra over for hinanden og er bange for at være den forsigtige Politikernes løsningsforslag:
Ungepanelets dom:
Karsten Nonbo, trafiksikkerhedsordfører, Venstre: »Det skal løses
»Det er nok rigtigt på visse punkter, at unge påvirker hinanden. Det er ikke gruppepres, men nok nærmere situationer, hvor nogle kører over for rødt, og andre så bare følger efter. Vi kender det også i forhold til cykelhjelme«. »Det er tit, at vi tager cykelhjelmen af, når vi kommer hen til skolen, fordi folk i skolen ikke synes, den er så smart. Hvis det skal ændres, hjælper det ikke med klasseundervisning. Det er ikke noget, som lærerne har indflydelse på. Men hvis forældre snakker meget med deres børn om det, tror vi, det hjælper. Men forældrene skal ikke hive skræmmebilleder frem. Det virker ikke«.
i klasserne, hvor man skal man diskutere og drøfte emnerne«, siger Karsten Nonbo. Tom Behnke, de konservative: »Det er vigtigt, at man som forældre taler med sine børn om, at det er o.k. at sige fra, for de andre kan heller ikke lide, når det bliver farligt. Nogle unge fyre tror fejlagtigt, at de kan gøre indtryk på pigerne ved at køre stærkt og risikovilligt. Hvis pigerne i den situation står af, har drengene tabt, og næste gang kører de pænt«.
trafikliv 23
...
POLITIKEN MANDAG 10. OKTOBER 2011
Eksperterne: Unge kører spritkørsel Politikernes løsningsforslag:
Ungepanelets dom:
Karsten Nonbo, Venstre: »Straffene skal
»Vi ved ikke, om unge kører mere spritkørsel, men højere straf vil ikke hjælpe«. »Når man er fuld, tænker man ikke over, om det er 500, 1.000 eller et helt tredje beløb, man skal betale i bøde«. »Måske er det en god ide med kampagner. Men de skal nok være målrettet forældrene og ikke de unge. For selv om forældrene tror, at deres børn ikke gør det, gør de det måske alligevel«. »Kørselsordning er en rigtig god ide, men det med trafikofferet i kørestol vil ikke have en langvarig effekt. Selvfølgelig vil man blive berørt i situationen, men to uger efter har man nok glemt det igen«.
strammes, og forældrene må træde mere i karakter«. Tom Behnke, de konservative: »Her mener jeg, at det er uhyre vigtigt med tilbud om kørsel. Der skal simpelthen arrangeres forældrekørselsordninger i lokalområderne«. Anne Baastrup, SF: »Kampagner om ændring af normer og vaner i trafik skal være meget målrettet de enkelte grupper, man ønsker at nå. En anden model er at lade unge trafikofre komme ud på skolerne og fortælle om, hvad der har fået dem låst til en kørestol. Det budskab går rent ind«.
TOM BEHNKE , retspolitisk ordfører for De konservative. Han kører i en mørkeblå Ford Mondeo stationcar.
SOFIA TZIMOPOULOS fra 8. klasse på Tranegårdsskolen i Hellerup. Bliver kørt til skole i sine forældres kobberfarvede Zuzuki Swift:
KARSTEN NONBO, trafiksikkerhedsordfører fra Venstre. Når han skal på arbejde, cykler han fra sit hjem og 30 kilometer ind til Næstved Station. Her tager han cyklen med i toget til København og cykler fra stationen til Christiansborg.
Eksperterne: Unge snakker i telefon og sms’er, når de cykler
KNUTH BECKER fra 8. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København. Hans foretrukne transportmiddel er hans grå og hvide mountainbike.
Politikernes løsningsforslag:
Ungepanelets dom:
Karsten Nonbo, Venstre: »Fra 2012 hæves bøden
»Ja, det gør vi. Man spilder jo tid på at stå af cyklen og sms’e, men det er jo helt vildt dumt og helt vildt farligt. Måske vil ironiske fjernsynskampagner med humor virke. Det er ok, at man får en ordentlig bøde, når man kører bil og taler i telefon, for som bilist kan man slå andre ihjel. Men som cyklist skal man være uheldig for virkelig at skade andre, og derfor er det dumt og urimeligt, at regeringen både sætter bøden op for cyklister og bilister. Som cyklist burde man i stedet få en advarsel først og så få en bøde anden gang på 500 kroner. Og så kunne der jo komme mere kontrol af cyklisterne på vejene og mere cykelpoliti. Det vil hjælpe, men det er jo nok dyrere end at hive penge ind på bøder«.
for at tale i mobiltelefon og sms’e fra 500 kroner til 1.500 kroner. Det gælder for alle køretøjer, og man kan få bøde allerede som 14årig«. Tom Behnke, De konservative: »Det er allerede ulovligt i dag, men der er ikke mange, der respekterer det, for der er ikke ret mange, der er bevidste om, hvor farligt det er, og risikoen for at blive taget af politiet er nok også lille. Mere oplysning om risici er vejen frem«. Anne Baastrup, SF: »Det er jo forbudt at sms’e og snakke i mobiltelefon, så her er det nok kun kontrol fra færdselspolitiet og faktisk udstedelse af bøder, der vil flytte holdningen. Og ikke mindst vil omtale af bøderne og deres størrelse formentlig hjælpe«.
Tegning: Philip Ytournel
...
24 trafikliv
MANDAG 10. OKTOBER 2011 POLITIKEN
Grafik Claus Nørregaard Tekst Laura Marie Sørensen
Trafikquizzen 1. Hvad kan der ske, hvis du møder politiet, mens du kører uden hænder på styret? a) Ingenting. Det er lovligt. b) Du får en bøde på 300 kroner. c) Du får en advarsel.
4. Hvad kan der ske, hvis du møder politiet uden ringeklokke på cyklen? a) Ingenting. Man behøver ikke at have en ringeklokke på sin cykel. b) Du får en advarsel. c) Du får en bøde på 300 kroner.
2. Hvad kan der ske, hvis politiet finder din cykel ulåst? a) Politiet låser cyklen for dig. b) Politiet tager cyklen med sig. c) Du får en bøde på 300 kroner.
5. Hvad kan der ske, hvis du møder politiet på cykel, mens din ven sidder bag på? a) Din ven får en bøde på 300 kroner. b) Du får en bøde på 300 kroner. c) I får begge to en bøde på 300 kroner.
3. Hvad kan der ske, hvis du møder politiet, mens du på skateboard kører efter et køretøj? a) Du får en bøde på 300 kroner. b) Du mister retten til at tage kørekort. c) Ingenting. Det er lovligt.
6. Hvad kan der ske, hvis du møder politiet, mens du kører på scooter, hvis du ikke har taget et knallertbevis? a) Du mister retten til at tage knallertbevis. b) Du får en bøde på 300 kroner. c) Du får en bøde på 500 kroner.
7. Hvad kan der ske, hvis politiet tager dig i at gå over for rødt? a) Du får en advarsel. b) Du får en bøde på 300 kroner. c) Ingenting, da det er lovligt, så længe man
kigger sig for. 8. Hvad sker der, hvis politiet tager dig i at køre uden sele som passager? a) Hvis du er mellem 15 og 18 år, får du en bøde
på 300 kroner. b) Ingenting, da det altid førerens ansvar, så han får bøden. c) Ingenting. Som passager får du kun en bøde, hvis du er over 18 år gammel.
UNGE SLIPPER BILLIGERE Når personer over 18 år får bøder i trafikken, ligger de på 500 kroner eller derover. Når børn og unge under 18 år får en bøde, bliver bødetaksten til gengæld i de fleste tilfælde halveret. Dog bliver en bøde aldrig lavere end 300 kroner. Fra januar 2012 bliver det dyrere, hvis du bliver taget med en håndholdt telefon. For unge under 18 år stiger bøden fra 300 kroner til 750 kroner. Når de nye bødetakster træder i kraft, kan de findes på WWW .politi.dk
Rigtige svar: 1:b, 2:c, 3:a, 4:b, 5:c, 6:c, 7:b, 8:a. Kilde: Rigspolitiet