Du må altså gerne lege med Det er vigtigt som pædagog også at turde træde ind fra sidelinjen og indtage rollen som medleger i børns leg. For børnene elsker, når de voksne leger med. Og så kan den voksne ved at deltage i legen være med til at åbne op for alternative legeformer og være med til at skabe nye deltagelsesmuligheder for børnene. Udfordringen kan være at skabe plads til det i en hverdag, der ofte kan være styret af skemalagte aktiviteter og voksne, der er vant til at gå forrest.
Det kan godt være grænseoverskridende for en pædagog at give sig helt hen til legen. For hvad tænker ens kollegaer ikke, hvis man ligger på gulvet og snor sig som en slange, eller hvis en forælder skulle stikke hovedet ind, mens man er i gang med at grave efter en hemmelig skat og tænker, hvad laver hun - skulle hun ikke passe mine børn? Og giver det overhovedet mening at lege med; jeg er jo den voksne, der skal holde overblikket over børnene, have styr på tiden og andre praktiske ting. Hvis jeg hopper ind i legen, arbejder jeg så pædagogisk kvalificeret? Det korte svar er ja, hvis du spørger legeforsker Hanne Hede Jørgensen fra VIA University College. For mens børn oftest leger sammen med jævnaldrende, kan tilstedeværelsen af voksne i legen have en positiv indvirkning på børnenes deltagelsesmuligheder. Når voksne deltager i børns leg, kan de være med til at skabe et legemiljø præget af tryghed og tillid. Børn, der er usikre, kan føle sig mere trygge og komfortable, når de har en voksenfigur indblandet i legen. Det kan give dem overskud til at udforske nye idéer og tage risici sammen med de andre børn. Ofte oplever børn glæde, når de ser, at de voksne er engagerede og interesserede i deres leg. Det er en måde for voksne med deres kroppe at vise børnene, at legen er vigtig og har værdi. Derfor er det supervigtigt at komme ned i børnehøjde og lege med: ”Fordi ellers mener jeg slet ikke, at man kan møde et barns perspektiv. Og jeg tænker, at det vigtigste, når man skal arbejde pædagogisk, det er at møde det enkelte barn og prøve at forstå det enkelte barns verden. Og
8
Christoffer Richard Møller, kommunikationskoordinator, Leg For Dig
hvis man virkelig vil forstå børn, så skal man også deltage i legen,” siger Hanne Hede Jørgensen, der er ph.d. og lektor ved pædagoguddannelsen på VIA. Her forsker hun i børns leg, undersøger det gode institutionsliv gennem børns og voksnes fortællinger og har været en del af forskningsprojektet ”Må jeg være med” om pædagogers betydning for børns deltagelse i leg. Ifølge hende kan det at deltage i legen som voksen være med til at skabe mere mangfoldige deltagelsesmuligheder for børnene.
”Vi ved, at børn kan få øje på hinandens legefærdigheder og hinanden som legekammerater, når de voksne er med. Det kan være tryggere at øve sig i nogle lege, når de voksne er med. Og så synes børn jo, hvis de voksne kan lege, at de faktisk er sjove at lege med,” siger Hanne Hede Jørgensen. Invitationer til leg Men hvordan gør man så lige konkret, når man er ude på gulvet med børnene? Som pædagogisk personale kan man understøtte og udvikle børns leg på flere måder. Ifølge legeforskeren er der to grundpositioner. Du kan enten deltage på kanten af legen, hvor man egentlig ikke leger, men er tilskuer til legen. Herfra kan
Playful Learning - 2023