SaunaEksperimentet rapport maj 2009 by Simon Post Larsen

SAUNAEKSPERIMENTET 6. februar: SaunaEksperimentet etableres. Gruppen består af syv medlemmer. 25. februar: Alle ansøgninger om økonomisk støtte er sendt ud. 4. marts: Ungdomssekretariatet på Næstved Ungdomsskole beslutter at indgå samarbejde med SaunaEksperimentet. 7. marts: Egnsteatret i Næstved beslutter at indgå samarbejde med SaunaEksperimentet. 10. marts: En tømrermester fra Hyllinge, donerer en 3 meter lang, 2, 40 meter bred og 2, 40 meter høj skurvogn til projektet. 19. marts: Næstved Kommunes Udvalg for kultur og fritid beslutter at støtte SaunaEksperimentet. 20. marts: Byggeprocessen starter. Den gamle skurvogn bygges om til moderne sauna. 28. marts: Saunaen står færdig. 29.-5. april: Saunaen kører rundt fem forskellige steder i Næstved Kommune.

Indhold DEL I Indhold...................................................................................................................................4 SaunaEksperimentet..............................................................................................................7 Problemfelt ............................................................................................................................7 Observation.....................................................................................................................................10 Opsamling på metode.....................................................................................................................12 SaunaMANIFEST................................................................................................................19 Saunaens historie................................................................................................................20 Næstved er Sydsjællands hovedstad..................................................................................22 Næstveds image og visioner...........................................................................................................26 Fremtidens Næstved er nærhed .....................................................................................................29 Hvorfor Næstved?..........................................................................................................................33 Økonomi og PR....................................................................................................................35 Frisindet set udefra.........................................................................................................................44 Kulturradikalisme...........................................................................................................................45 Mandfolk 60+ i Mogenstrup...........................................................................................................52 Landsbyen Agerup..........................................................................................................................55 Politisk dialog.................................................................................................................................58 Hva’ nu, Prinsesse?........................................................................................................................64 Er SaunaEksperimentet sagsorienteret? .........................................................................................65 Saunaens udvendige rum................................................................................................................70 Saunaens indvendige rum...............................................................................................................71 Saunaen i det omgivende rum........................................................................................................76 Saunaens sted- og tidløshed............................................................................................................80 Afvikling af arrangementerne...............................................................................................82 Landsbyen Agerup ........................................................................................................................................................82 Mandfolk 60+ i Mogenstrup ..........................................................................................................84 SaunaRepublikken..........................................................................................................................86 Hva’ nu, Prinsesse? ......................................................................................................................91 Perspektivering....................................................................................................................96 Dimensionsforankring..........................................................................................................98 Abstrakt................................................................................................................................98 Resume................................................................................................................................98

Litteraturliste......................................................................................................................100 BILAG 1..............................................................................................................................104 BILAG 2.......................................................................................................................................104 BILAG 3.......................................................................................................................................105 BILAG 4.......................................................................................................................................107 BILAG 5 ......................................................................................................................................108 BILAG 6.......................................................................................................................................109 BILAG 7.......................................................................................................................................110 BILAG 8.......................................................................................................................................111 BILAG 9.......................................................................................................................................112 BILAG 10.....................................................................................................................................114 BILAG 11.....................................................................................................................................115 BILAG 12.....................................................................................................................................115 BILAG 13 ....................................................................................................................................117 BILAG 14.....................................................................................................................................119 BILAG 15.....................................................................................................................................122 BILAG 16.....................................................................................................................................124 BILAG 17.....................................................................................................................................125 BILAG 18.....................................................................................................................................138

I 5

SaunaEksperimentet I foråret 2009 byggede syv studerende fra Roskilde Universitet en mobil sauna i en gammel skurvogn. Mellem d. 29. marts og d. 5. april kørte saunaen rundt forskellige steder i Næstved Kommune. Fra gadekæret i den lille by, Agerup med kun 20 huse, til gadefest på havnen med dj’s og sprudlende undergrundsstemning. Hvorfor? SaunaEksperimentet var, og er, et forsøg på at skabe nyt rum. Et rum, hvor saunaens midlertidige tilstedeværelse kan danne ramme om fællesskaber. Igennem fem arrangementer i Næstved Kommune undersøgte vi, om man igennem den mobile sauna, kan skabe mulighed for udvikling af lokale fællesskaber og mellemmenneskelige relationer. Med den mobile sauna udfordrede vi byens rum og afsøgte, om man kunne skabe grobund for en ny måde at bruge Næstved på igennem opbygning af en nutidig badekultur. Problemfelt I Finland har de en anden saunakultur end vi har i Danmark. SaunaEksperimentet har fundet inspiration i den finske saunakultur, hvor saunaen bruges som en fælles aktivitet mellem venner og familie flere gange om ugen. Det siges også, at flere politiske beslutninger i Finland er blevet taget i saunaen. Det er netop måden, hvorpå finnerne bruger saunaens rum som mødested, vi finder interessant. Inspirationen til mobiliteten kommer bl.a. fra pølsevognen. Denne lille, mobile vogn er for længst blevet en normal bestanddel af bybilledet, men hvorfor er den det, og hvad kan mobilitet tilføre SaunaEksperimentet? Med afsæt i krydsfeltet mellem saunaens historie og det mobile ønsker SaunaEksperimentet at lege med folks forestilling af, hvor en sauna hører til.

Saunaens mobilitet gav os mulighed for at møde folk i deres dagligdag, hvor de ikke forventede at blive mødt af en sauna. Vi ønsker at se, hvordan SaunaEksperimentet kan udfordre brugen af det offentlige rum. Vi ønsker at undersøge, om saunaen gennem arrangementerne kan skabe en midlertidig forstyrrelse og gøre folk opmærksomme på en anderledes måde, hvorpå byen og det offentlige rum på kan bruges. For hvordan vil Næstveds borgere reagere på en sauna i det offentlige rum? Det offentlige rum skaber distance mellem folk, fordi der er et uskrevet regelsæt for, hvordan vi bør agere. Vi ønsker at undersøge, om det er muligt at fjerne denne distance, ved at opfordre til samvær i saunaens intime rum. Kontrasten mellem det distancerede offentlige rum og det nære, intime rum er spændende at udforske. SaunaEksperimentets fokus er at analysere hvordan, en performance kan udfordre eksisterende forestillinger om – og oplevelsen af steder og fællesskaber. Projektets genstandsfelt er derfor selve mødet. Hvad sker der i mødet mellem SaunaEksperimentets rum og det allerede eksisterende rum? Og hvordan reageres der, i mødet mellem saunaens rum og saunagæsterne? Er der overhoved nogle, der vil benytte saunaen, når den nu placeres et offentligt sted eller er det for dristigt at opfordre til omklædning i det offentlige rum? Vil finnernes fælles aktivitet blandt venner og familie i saunaens rum, kunne bruges i en dansk kontekst, hvor saunaen oftest forbindes med svømmetur og kropshygiejne? Problemformulering Hvilket potentiale har SaunaEksperimentets model og metode i udviklingen og styrkelsen af lokale fællesskaber og identiteter? Hvordan medvirker SaunaEksperimentets performance til at udforske og redefinere allerede eksisterende rum?

Metode For at opnå en forståelse af hvordan folk interagerer med de fem forskellige konstruerede rum til saunaarrangementerne, tager vi udgangspunkt i observation som empirisk tilgang. Ved valget af observation som den gennemgående metode, er vores ambition at få forståelse for, hvordan interaktionen mellem værk og beskuer udspiller sig. Samtidig ønsker vi at få en indsigt i folks reaktion på de forskellige arrangementer. Der findes ifølge bogen, Deltagende observation, to måder at observere på. Man veksler mellem total og partiel deltagelse. Totaldeltagelse kræver, at man opholder sig i feltet gennem længere tid, hvor partieldeltagelse betyder, at man kun observerer en del af de aktiviteter, der finder sted. Vi vil til SaunaEksperimentet benytte os af den partielle deltagelse, da vi kun vil kunne observere dele af de aktiviteter, der finder sted i og omkring saunaen. Desuden skaber vi heller ikke en længerevarende kontakt til feltet, der til de fleste arrangementer er i stor udskiftning, hvilket også medfører en mere partiel observation. Begrebet felt skal i denne forbindelse ikke forstås ud fra Pierre Bourdieus terminologi, men blot som en fællesbetegnelse for den undersøgte målgruppe og dennes sociokulturelle kontekst. Vi vil benytte vores observationer til at undersøge folks reaktion på eksperimentet, og hvordan de interagerer med værket. Til at begynde med skulle observationen bruges til at dokumenterer de diskussioner og samtaler, der ville opstå inde i saunarummet. Vi valgte dog at ændre observationsfokus, idet vi fik kendskab til stedsspecifikke kunstteorier og herved anskuede saunaen som et værk, der mimer kunst. At etablere forhold til feltet

Inden vi går i gang med selve observationen, er det vigtigt at vores fælles forforståelser og mål med undersøgelsen anskueliggøres. Max Weber forklarer i sin

diskussion af idéen om forudsætningsløshed at: ”Ingen undersøgelse kan være fri for kulturelle værdier.”.1 Det er derfor vigtigt, at være bevidst om sine egne kulturelle værdier, så man tager højde for dem i den videre analyse. Inden observationen vil vi derfor nedfælde vores tanker omkring feltet og herigennem gøre os vores værdipræmisser klart. Disse vil endvidere indgå i opgaven som forforståelser. Under selve observationen er det vigtigt, at udvise en civil uopmærksomhed. Det vil i vores tilfælde betyde, at vi ikke tager noter under arrangementerne, men venter med at drøfte vores forskellige iagttagelser til bagefter. Det gælder for os som forskere om, at opbygge en bæredygtig relation til det felt, der skal observeres. Vi kan som studerende hurtigt få et prædikat af at være bedrevidende akademikere, som er ude på at forske i provinsen. Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at lade sin personlige identitet træde lidt tilbage og arbejde med sin udvendige personlighed for på bedst mulig måde at blende ind i feltet.

Observation

Hvis man ikke kender de regerende regler for, hvordan man interagerer i nye sociale konstellationer, falder man automatisk ind i rollen som deltagende observatør. Man observerer, spørger og lytter for på den måde at finde frem til nogen fælles normer, værdier, rolletyper og lignende.2 Man forsøger at blive et med feltet, men samtidig søger observatøren at beholde sin objektivitet for på den måde at tilegne sig viden om personerne i feltet, samt de fysiske omgivelser og aspekter.

1 2

Kristensen 1999, 133 Kristensen 1999, 147

”Vi kan ikke observere på, hvorfor en person gør et eller andet. Vi kan observere, hvem aktørerne er, hvor længe interaktionerne finder sted, og hvor de finder sted.”3 Vi vil til selve observationen benytte os af flere forskellige feltroller. Dette gøres på baggrund af arrangementernes mangfoldighed. Da en enkelt feltrolle ikke ville kunne dække over hele observationen, er vi nødt til at gøre os flere af dem bevidst. Den totale deltager er en rolle, der benytter skjult observation, hvor forskeren holder sin identitet hemmelig over for deltagerne. Denne rolle er en undercover rolle, som ikke røber sin identitet, men agere sammen med feltet samtidig med, der observeres. Deltager som observatør observerer i stil med den totale deltager, men derudover indhentes informationen også fra de informanter, som har deltaget i feltet. Disse kan forsyne observatøren med brugbar viden, dog skal man være opmærksom på at informationen kan være af meget subjektiv karakter. Vi vil benytte os af deltager som observatør, ved at have en ”agent” fra feltet til hvert arrangement, der kan fodre os med brugbar viden om dennes subjektive oplevelser. Observatør som deltager er en rolle hvor observatøren deltager på lige fod med resten af deltagerne og observerer på de ting, der findes interessant. Ulempen med denne metode er, at kontakten til feltet vil blive kortvarig og måske derfor ikke bliver så grundig. Til de arrangementer, hvor det er muligt, vil deltagere fra projektgruppen fungere som ’agent’ og hvor det ikke er tildeles agentrollen en, der passer til arrangementets målgruppe. Som den totale observatør holdes observatøren helt udenfor feltet og betragter. Informationen vil udelukkende være på baggrund af observatørens iagttagelser. Her vil adgangen til informationerne være begrænsede da man er nødt til at se bort fra information fra deltagerne. 3

Kristensen 1999, 148

Opsamling på metode

Vi vil i observationen af SaunaEksperimentets fem arrangementer bruge en blanding af alle de omtalte feltroller. Vi vil derudover også benytte os af interview og spørgeskemaer for at få så mange informationer fra feltet som muligt. Interviewene vil blive lavet under selve arrangementerne, og vil blive optaget på video eller diktafon til senere analyse. Spørgeskemaerne vil blive sendt ud på mail til vores samarbejdspartnere i Næstved og udvalgte deltagere, for at få et mere nuanceret billede af deres oplevelse. Man kan som observant vælge tre forskellige positioner at observere ud fra. Det er hensigtsmæssigt at positionere sig forskelligt alt afhængig af hvem der observeres på. Man kan vælge imellem den: Beskrivende observation4 Her observere man generelt på alt hvad der foregår i feltet og beskriver så mange kulturelle områder som muligt. Denne position kan have en meget overfladisk karakter, da man ikke kan nå at observere på alt, hvad der forgår. Fokuserende observation5 Her søges at få udledt de meninger og betydninger, som der observeres på. Man er i denne position nødt til at udvælge enkelte situationer og gå i dybden med dem. Selektiv observation6 Her indsnævres fokusområdet, og man begynder at se på meninger og kontraster ved specifikke situationer. Vi vil under vores observationer af arrangementerne benytte os af alle disse tre positioner for at få et så sandt billede af det oplevede som muligt. Dvs. at vi inden observationen uddeler forskellige roller, fokuspunkter og positioner således, at vi på 4

Kristensen 1999, 149 Kristensen 1999, 149 6 Kristensen 1999, 149 5

bedst mulig måde kan afdække det observerede felt. Læsevejledning Hele denne rapport er bygget op omkring de visioner, målsætninger, performative design samt organisatoriske og praktiske forhold, som vi undervejs i projektet har arbejdet med. SaunaEksperimentets grundkomponenter er rummelighed, nysgerrighed, langsomhed, sanselighed, midlertidighed, mobilitet, leg og fællesskaber. Projektets kronologiske forløb udgør rapportens ’skelet’, hvorpå vores forforståelser, valg og fravalg, teoretiske overvejelser og diskussioner udbygges og giver rapporten tyngde. Rapportens teoretiske diskussioner tager alle udgangspunkt i grundkomponenterne, der er styrende for SaunaEksperimentets model. SaunaEksperimentet som performance I det følgende afsnit vil vi diskutere SaunaEksperimentet som performance og redegøre for, hvilke teoretikere vi vil benytte i analysen af denne performance. Vi skriver ud fra det postmoderne individs ståsted, idet vi er prægede af den historiske og kulturelle kontekst vi indgår i. SaunaEksperimentets forståelse af verden har således farvet hvilke teoretikere, vi har valgt at bruge som analyseredskaber i denne rapport. Fælles for de valgte teorier er, at de alle tager udgangspunkt i, at et sted må forstås som afhængigt af den historiske, rumlige og sociale kontekst det indgår i. Dermed tager teoretikerne udgangspunkt i, at der eksisterer en dialektisk sammenhæng mellem overordnede sociorumlige processer og konkrete hverdagslige praksisser. Vi vil her nøjes med at fremhæve de mest essentielle i rapporten: Michel Foucault, Henri Lefebvre, Anne Ring Petersen og Nicolas Bourriaud.

Idet vi er af den overbevisning, at vores forståelse af verden er et produkt af den kontekst, vi er født ind i, er den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucault (1926-1984) et uundgåeligt valg. Foucault blev af mange betragtet som poststrukturalist, men foretrak selv ikke at være tilsluttet nogen bestemt teoretisk retning. Hans ærinde var nemlig at problematisere erkendelse og moderne videnskab, hvorfor han ikke ønskede at lægge sig ind under nogle eksisterende videnskabelige metoder. Foucault mente, at subjektet ikke har nogen kerne i sig selv, men ene og alene er et produkt af tidens diskurser. Realiteten er, ifølge Foucault, et resultat af politiske, økonomiske og kulturelle forhold.7 I analysen af SaunaEksperimentets forskellige rum bruges Foucaults teori om heterotopier i samspil med den franske sociolog og filosof Henri Lefebvres (19011991) rumlige tredeling. Lefebvre er poststrukturalist med en kritisk tilgang til den postmoderne forståelse af diskurser. Lefebvre mente ikke, at mennesket passivt er underlagt strukturerne, men at det aktivt påvirker og former dem. Lefebvres treklang: rumlig praksis, rummets repræsentationer og repræsentationernes rum tager udgangspunkt i, at rum ikke er statiske størrelser, men at de produceres og reproduceres. Denne begrebsliggørelse af rum tager sit udgangspunkt i dialektikken mellem rum, som socialt produceret gennem sociale relationer, og rum som repræsenteret gennem diskurser og gennem brugernes forståelse og tolkning af rummet. Den franske kurator og kunstkritikker Nicolas Bourriauds bog Relationel æstetik (2005) bruger vi til at positionere os selv som performance designere i samtidskunstens kontekst. Derudover bruges den til at definere mødet mellem værk og ’beskuer’ som en relationel sfære, hvor meningsdannelser opstår.

Lindgren 2004, 326

”I vore postindustrielle samfund er det ikke længere individernes, men den mellemmenneskelige kommunikations frigørelse, der viser sig mest presserende: frigørelsen af eksistensens relationelle dimension.”8 SaunaEksperimentet kategoriserer sig selv som et sociokulturelt performance projekt, der ønsker at afprøve saunaen som socialt rum. Vi vælger bevidst at kalde det en performance og ikke et kunstværk, hovedsagligt fordi ingen i projektgruppen opfatter sig selv som kunstnere, men snarere orienterer sig mod en identitet som performance designere. Projektet har dog flere ligheder med kunstværker, mest oplagt er kunstnergruppen Parfymes ”Tour de Danmark” fra 2000-2001.9 Dette projekts metode, fysiske udformning og det mobile og stedspecifikke element minder meget om SaunaEksperimentets. Selvom vi har kategoriseret projektet som en performance, har vi til vores analyse valgt at bruge kunstteori, idet SaunaEksperimentet mimer kunst ved at trække på flere referencer herfra. Når vi bruger ordet performance, menes der: et planlagt arrangement i interaktion med et deltagende publikum. Bourriaurd skriver, at der i den moderne kunst skabes meningen via interaktion mellem beskuer og værk.10 Vi ser grænsen mellem kunst, der ligger inden for rammerne af den relationelle æstetik og en performance som SaunaEksperimentet, som minimal. SaunaEksperimentet trækker på stort set alle de parametre, Bourriaud beskriver i bogen Relationel Æstetik - det interaktive, værket som ’møde’ og model i en både social og politisk sammenhæng samt det, at vi tager udgangspunkt i deltagernes erfaringspotientiale.11

Bourriaud 2005, 65 www.parfymes.dk 10 Bourriads 2005, 14 11 Bourriad 2005, 13 9

Når vi bruger ordet model i vores problemformulering, henvises til Bourriauds forståelse af begrebet. ”Kunsten havde før hen som mål at forberede og bebude en fremtidig verden; i dag skaber den modeller til mulige universer.12” SaunaEksperimentet ønsker netop at skabe en model og gennem sin performance stille den til rådighed for rummets brugere. En model, der kan give et alternativt bud på fællesskaber og på hvordan rummet kan bruges – med Bourriauds terminologi: SaunaEksperimentet er et mellemrum, der ønsker at muliggøre nye udvekslingsfællesskaber. Begrebet mellemrum blev af Karl Marx brugt om de udvekslingsfællesskaber, som undslap det kapitalistiske magtsystem. Mellemrummet skal derfor forstås som et rum for menneskelige forbindelser, der foreslår andre udvekslingsmuligheder end de gængse.13 Idéen med SaunaEksperimentet er, at betragteren, den forbipasserende og andre vil redefinere sit syn på det rum, saunaen måtte stå i. SaunaEksperimentet lykkes derfor når: ”(…) betragteren tager værkets model til sig, og denne giver anledning til formuleringer af nye fælles værdier.”14 I planlægningen og udfoldelsen af SaunaEksperimentet tager vi højde for det mikrofællesskab, der skal interagere i performancen og spekulerer i beskuerens nærvær som en integreret del. Herved tilskynder vi ” (…) ’beskueren’ til at tage plads i en opstilling, sætte liv i den, fuldføre arbejdet og være med til at udforme dens betydning (…) det er hele sin 12

Bourriaud 2005, 12 Bourriaud 2005, 15 14 Bager 2008, 149 13

krop, sin historie og sin adfærd, beskueren bidrager med, og ikke længere et abstrakt fysisk nærvær.”15 Beskuerne er dog sjældent beviste om, at de performer. For beskuerens rolle svinger mellem en status som passiv forbruger og en status som gæst, medproducent eller hovedperson. Vores intention med projektet er bl.a. at manipulere folk til at udfylde vores performance og herved give os empiri, vi kan evaluere og analysere på metaplan. Det stedsspecifikke vil være et styrende element i planlægningen og udførslen af performancen. Til bl.a. at analysere dette element benytter vi kunsthistorikeren Anne Ring Petersens bog Storbyens Billeder (2002) – primært afsnittet In situ: udbrud i byens rum, der omhandler stedspecifik kunst. Vi vælger at bruge teorier om det stedsspecifikke for at diskutere idéudviklingen af vores arrangementer og de forskellige rum, vi ønsker, vores performance skal skabe. Petersens bog er skrevet med udgangspunkt i storbyen, men vi vælger at benytte de stedspecifikke teorier på provinsbyen Næstved. Dette mener vi at kunne retfærdiggøre, da Næstved kommune er den største i Region Sjælland, og fordi Næstved ønsker at brande sig som den mest attraktive kommune uden for hovedstadsområdet.16

Bourriaud 2005, 64 http://gl.naestved.dk/Internet/Udgivelser/Pjecer,%20alfabetisk/Attraktionsanalyse%20for%20N %C6stved.aspx 16

II 17

SaunaMANIFEST SaunaEksperimentet er do it yourself, fordi vi tror på egne løsninger og medejerskab bygget op fra bunden - vi tror på, at måden vi skaber på, er lige så vigtig som det vi skaber. SaunaEksperimentet tror på, at det mobile skaber forbindelse og sammenhørighed mellem lokaliteter, og skaber mobilitet i forståelsen af fællesskab og samfund. SaunaEksperimentet ønsker: - at forandre og skabe nye offentligheder med legen i centrum og frirummet som platform. - at skabe rum til eftertanke, hvor tiden er en anden et rum for skæve møder og forundring. SaunaEksperimentet vil: - skabe et ukompliceret møde, der tager udgangspunkt i velkendte symboler. - udfordre den lokale kontekst og inspirere til bevidsthed om fælles muligheder. - appellere til standsning ved at tydeliggøre byens mellemrum og fremhæve dets potentiale. - trække mikrofællesskaber sammen i uformelle rammer. Saunaen er en lille utopi, der virkeliggøres i mødet med verden.

Vesterbro, maj 2009 Andrea Boel Ricketts

Stinus Duch Andersen

Simon Post Larsen

Gitte Wung-Sung

Line Kjær Toft

Kasper Madsen

Kristine Jensen

Saunaens historie I dette afsnit vil vi redegøre for saunaens historie og dens inspiration til projektet. I Finland er det almindeligt at gå i sauna flere gange om ugen. Badestueformen stammer fra Orienten, og blev af vikinger medbragt til Norden. I 1432 kom interessen for badestuer til Centraleuropa. Et centraleuropæisk skib kom til Finland og blev meget overrasket og begejstret for denne fælles badekultur. Skibet tog idéen med sig tilbage, men de frie omgangsformer mellem mænd og kvinder førte i Centraleuropa til den store kulmination af syfilisepidemien. Derefter bandlyste kirken de offentlige badestuer. 17 Det er altså ikke kun i Finland, der har været interesse for badestuer. Både i Tyrkiet og i det gamle Rom var det almindeligt at have badestuer. Flere steder i verden har der altid eksisteret offentlige bade til dem, der ikke havde mulighed for bad i eget hjem. I dag findes der bl.a. den nordamerikanske sweat lodge, den tyrkiske hamam, og romerne har thermae og i Rusland er det ikke ualmindeligt, at hver landsby har sin egen offentlige badestue. Vores inspiration er dog den finske sauna, da saunaen er en almindelig del af den finske dagligdag. Udover at have til hensigt at svede urenheder ud, tilsigter den finske sauna også en metalhygiejnisk værdi: ”Selve badeformen, der så typisk er et fællesbad af selskabeligt tilsnit – et anliggende for hele familien eller en vennekreds – har i sig selv en mentalhygiejnisk værdi.”18 Dansk Saunaselskab skriver på deres hjemmeside:

17 18

Spliedt 1970, 11 Spliedt 1970, 13

”For de fleste finner er saunaen ikke kun et sted, hvor man slapper af og bliver vasket, men har også en snert af noget helligt. Hovedreglen er, at man bør opføre sig i saunaen som man opfører sig i kirken.”19 Måden, hvorpå den finske sauna fungerer, er egentlig meget simpel. Temperaturen er 80 – 100 grader celsius, hvilket medfører en meget tør luft. Det særlige ved finsk sauna er vekselvirkningen mellem saunas varme og den pludselige afkøling ved det kolde brusebad, der tages et par gange under saunabesøget. Derudover slår finnerne sig selv eller andre med et birkeris. Dette forøger velværet, for idet man rammes af riset, får de små blodårer under huden en slags ’gymnastik’. Denne ’gymnastik’ af blodårerne kan være en af årsagerne til, at der er så få kredsløbssygdomme i Finland.20 Interessen for badekultur kom først for alvor til Danmark efter anden verdenskrig, og i 1970’erne bliver alle typehuse indrettet med plads til installation af en sauna. Den store interesse i 1970’erne skyldes, at der gennem 1960’erne og 70’erne kommer et mere frisindet syn på det at være nøgen – og at være det sammen med andre. Det er ikke kun i Danmark, interessen for badekulturen stiger i 70’erne. I Amerika bliver det mere almindeligt at have en swimmingpool i sin baghaven, og hertil er der mange, der også får installeret sauna. I Danmark anno 2009 bliver mange af de saunaer, der blev installeret i 1970’erne, dog mere brugt til opbevaring end som funktionelt saunarum. Der er ikke mange, der længere har en sauna i hjemmet, hvorfor det er mere almindeligt at finde en sauna i den lokale svømmehal og dette gælder alle byer i Danmark, også Næstved, der er den provins vi har taget udgangspunkt i.21

www.saunaselskab.dk Spliedt 1970, 17 21 Spliedt 1970, 12 20

Næstved er Sydsjællands hovedstad I det følgende vil vi redegøre for byen som begreb og se på dele af Næstveds byplanlægning. På baggrund heraf vil vi diskutere hvordan fællesskaber, levevilkår og konkurrence indvirker på Næstveds muligheder for at brande sig som provinsby. Ligeledes vil vi se på, hvilket image Næstved har fået gennem tiderne, og hvad byens vision er for fremtiden. Til sidst vil vi diskutere, hvad det ovenstående har betydet for SaunaEksperimentet.

Der findes mange forskellige definitioner af byen som begreb. Den canadiske sociolog Richard Sennett definerer den bl.a. som:

”Et sted, hvor forskelligartede mennesker finder en eller anden form for mening i forhold til hinanden.”22 I det førmoderne samfund var religionen den sammenhængskraft, der fik mennesker til at bosætte sig på samme sted. Byen som begreb går derfor langt tilbage i historien, men i 1750 får den moderne by sit gennembrud. Den grundlæggende drivkraft i byudviklingen er konkurrencen om ressourcer – både de menneskeskabte og de territoriale. Byområder skal derfor ikke forstås som statiske størrelser, da de ændrer karakter over tid afhængigt af politiske, sociale og økonomiske forhold. Som følge der af er byen svær at fastholde som teoretisk objekt, for den er livet på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Generelt mener man, at byudviklingen udvikler sig på samme måde som den generelle samfundsudvikling. Hvorfor det er afgørende, at forstå sammenhængen mellem den pågældende bys sociale, økonomiske og politiske forhold.23 Den franske filosof og sociolog Henri Lefebvre var en af de første til at påpege, at byens struktur ikke kun kan forstås som et determineret økonomisk magtforhold. Lefebvre mente, at vi må forstå byen som forskellige rum, der konstrueres af mange forskellige faktorer. Han argumenterede for, at byen er en social konstruktion, og at den kun eksisterer i kraft af, at mennesket vælger at se den som sådan. Ifølge Lefebvre må vi forstå byen som produktion af rum, fysiske så vel som abstrakte hvilket vi vender tilbage til i analysen af saunaens forskellige rum senere i rapporten. Bykonkurrence

Det rum, der overordnet præger byen, er det offentlige rum. Det offentlige rum er alles rum samtidigt med, at det bliver defineret af økonomiske og politiske forhold, der regulerer menneskets brug af og adfærd i rummet. Det er derfor afgørende for en 22 23

Sennett 1989, 149 Nielsen 2009

bys udvikling, at kommunen har en helhedsplan for den fysiske planlægning af dette. En masterplan, der sætter fokus på det ønskede bydesign. Hvad skal byen stå for? Hvem skal byen være til for? Hvad skal de enkelte områder bruges til?24 I 90’erne blev der lavet mange undersøgelser, der søgte at klassificere og inddele byerne hierarkisk. Det er nemlig byens placering i dette hierarki, der er afgørende for om en by kan tiltrække store investorer. For det er i høj grad virksomheder og erhverv, der bestemmer en bys udvikling, udseende, brand osv.25 Overgangen fra industriproduktion til en mere vidensbåret økonomi har skabt andre forventninger til kommunerne og medført en sigende efterspørgsel på kultur, identitet og en god lokalhistorisk profilering. Den nutidige bykonkurrence bygger derfor også på menneskelige, kulturelle og historiske ressourcer. En bys attraktivitet afgøres ud fra dens evne til at brande sig. Altså hvilken profil eller image byen formår at signalere udadtil. Næstveds udviklingsmuligheder og derigennem økonomiske status er betinget af, hvilke vækstkilder Næstved som by har. Det drejer sig om at tænke i, hvad byen kan og hvordan dette kan styrkes. Hvilke vækstkilder har Næstved i form af f. eks. menneskelige, kulturelle og geografiske ressourcer? Segmentet Næstved

Næstved er en gammel arbejderby og har været en socialdemokratiskdomineret kommune igennem flere årtier, hvor Henning Jensen har bestridt borgmesterposten i over 20 år. Næstved Kommune blev den største målt på areal i Region Sjælland efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Der bor i alt 80.732 personer, heraf er halvdelen bosat i Næstved by26. Resten fordeler sig over 23 mindre byer med over 200 indbyggere. Kommunens store udfordring har været at samle både by og land 24

Pløger 2009 Pløger 2009 26 http://www.naestved.dk/OmKommunen/TalFakta/TalOmNaestved2009.aspx 25

under en moderne administration og finde gensidig respekt for begge dele. Sammenlægningen af kommunerne har medført flere landområder og en tydeliggørelse af spredningen mellem land og by. Næstveds største uddannelsesinstitution er Næstved gymnasium med over 1500 studerende. Byen rummer også en teknisk skole og en større handelsskole. Ser man bort fra ungdomsuddannelserne er uddannelsestilbuddet begrænset til nogle få mellemlange sundhedsuddannelser. Det er derfor populært at flytte til storbyen og læse videre efter gymnasiet og evt. stifte familie. Dette medfører et stort aldersspring i Næstveds indbyggere fra de unge 18årige til de 30-35-årige. Næstved har en arbejdsløshedsprocent på højde med landsgennemsnittet og den gennemsnitlige indkomst ligger på linje med sammenlignelige byer som Stevns, Faxe og Kalundborg.27 Andelen af borgere med en længere videregående uddannelse ligger på 20-25 % 28, hvilket er generelt for kommunerne på sjælland med udtagelse af kommunerne i Hovedstadsområdet og i Nordsjælland.29 2/3 af kommunens indbyggere bor i parcel-, række eller stuehuse.30 Denne boligform er pr. definition adskilt fra det fælles byrum og appellerer til en social privatisering, hvor hver værner om sit eget, som i det socialdemokratiske velfærdssamfund. ”Socialdemokrater hader det anderledes, hvad enten det er særlig flid; særlig talent eller særlig mange penge (...).”31 Parcelhuset er typisk omgivet af hver deres private have, der adskiller dem fra hinanden og fra det offentlige rum. Dette kan være én forklaring på, hvorfor menneskekoncentrationen i Næstved bykerne er relativt lav. 27

http://multimedia.pol.dk/archive/00345/londanmarkstor_345953a.jpg http://www.tendensoresund.org/da/download/3uddannelse.pdf 29 http://www.tendensoresund.org/da/download/3uddannelse.pdf 30 http://www.naestved.dk/OmKommunen/TalFakta/TalOmNaestved2009.aspx 31 Dahl 1997, 60 28

Næstveds image og visioner

I det følgende vil vi diskutere hvordan Næstved formår at brande sig, og hvilken betydning byens sjæl, tilbud og visioner har for Næstveds konkurrenceevne. I denne sammenhæng skal begrebet sjæl ikke forstås i den traditionelle religiøse forstand, men derimod som en dagligdagsterm, der dækker over begreber som identitet, stemning og historiske referencer. Gulmann beskriver en bys sjæl som: ”(…) en smeltedigel, hvor historien, bygningerne, dialogen, omdømmet og ikke mindst de familier, der er vokset op med og har præget byen, blandes og påvirker hinanden.”32 En helt central begivenhed i den nyere lokalhistorie er etableringen af Maglemølle papirfabrik i 1875 og den senere opførelse af Ny Maglemølle i 1938, hvor papirfabrikken samtidig stod i spidsen for en udbygning af Næstved Havn. Fabrikken beskæftigede mellem 11-1200 personer i dens storhedstid og sikrede med havneudvidelsen en lang række andre arbejdspladser i industrien. Nu er papirproduktionen i Næstved stort set ophørt, og kun 50 personer er beskæftigede inden for denne. Fabriksområdet, på ca. 90.000 m², huser i dag en lang række små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Havnen sikrer fortsat ca. 500 arbejdspladser.33 SaunaEksperimentet så i havnen en fantastisk kulisse fuld af historie og sjæl. Alle medlemmer i SaunaEksperimentet er bosiddende i København, hvor nedlagte havne- og industriområder hyppigt bruges til kunstudstillinger, performances og fester. Derfor havde vi, med vores storbymentalitet, et billede af hvordan havnen kunne bruges.

32 33

Gulmann 2005, 78 http://www.naestvedport.dk/index.php?id=61

Arkitekt Christian Norberg-Sculz, der har en fænomenologisk tilgang til arkitekturen, skriver, at bebyggelser skal have klare orienteringssystemer og gennemskuelige rumlige strukturer, der kan ”(…) lette menneskets udvikling af et klart billede af omgivelserne.”34 Norberg-Sculz mener, at steder og arkitektur med en sjæl, vil medvirke til at skabe meningsfyldte miljøer. Han skriver, at mennesket hurtigt kan føle sig fortabt i arkitektur, der netop mangler klarhed og struktur. Genkendelsen ved sådanne steder, som f.eks. en gammel fabrik, gør det muligvis lettere for mennesket at orientere sig. Fabrikkens arkitektur er skabt til et bestemt formål, hvilket gør, at mennesket lettere kender sin rolle i arkitekturen og derfor bedre kan identificere sig med bygningen. I en attraktionsanalyse fra 2004 for Næstved by fastslår en række eksperter, at: ”(…) havnen og bymidten rummer betydelige potentialer” og ”At byens største potentiale – havn/kanal – ikke udnyttes godt nok (…).”35

Petersen 2002, 182 http://gl.naestved.dk/Internet/Udgivelser/Pjecer,%20alfabetisk/Attraktionsanalyse%20for%20N %C6stved.aspx 35

Næstved havn har potentiale for at skabe et kulturliv i byen, som således kunne gøre den mere attraktiv i resten af landet. Det er altså ikke kun SaunaEksperimentet, der interesserer sig for kyst og vand. Susåen og det videre løb ud igennem fjorden til Karrebæksminde har en stor del af æren for, at man i dag kan læse sig igennem mere end 1500 års historie om Næstved. Byen har siden middelalderen haft en central funktion som købstad og handelsby på Sydsjælland, en rolle som byen stadig udfylder i det nye årtusinde. Ifølge Kommuneplansstrategien for Næstved er byens geografiske placering ”en trafikal udfordring”, der vanskeliggør byens konkurrenceevne.36 Næstved er ikke en by, man tilfældigt kommer fordi, da den ikke ligger mellem to hovedpunkter, sådan at den kunne fungere som bindeled mellem to større attraktioner. Der er ingen motorvej tilknyttet Næstved by og infrastrukturen er generelt ikke særlig udbygget. Det tager ca. en time at komme til København med regionaltoget via sydbanen, der afgår én gang i timen. Sydbanen har ifølge borgmesteren i mange år været nedprioriteret og kører med nogle af Danmarks mest nedslidte togvogne: ” (…) de er langsomme, ukomfortable og simpelthen upålidelige. Det er ikke værdigt, at man skal køre mellem to store byer i de blå, forældede og ukomfortable kreaturvogne (…)” 37 Derudover er der ingen direkte forbindelse hverken til Kastrup Lufthavn, Sverige, Fyn eller Jylland. Men til gengæld er der forbindelse til Hamburg og Berlin. Ud af kommunens 80.000 borgere pendler over 15.000 til jobs uden for kommunen, hvoraf hovedstadsområdet sikrer ca. en tredjedel af disse jobs. Derfor har Næstved kommune flere visioner om at udvikle infrastrukturen – bl.a. at: 36

http://www.naestved.dk/BygBolig/KommuneLokalplaner/PlanStrategier/NyKommune_NyFremti d/Trafik.aspx 37 http://www.youtube.com/watch?v=PvE-oACkh6k&feature=email

”Medvirke til, at togbetjeningen til og fra stationerne i Næstved Kommune forbedres. (…) Arbejde for, at der anlægges en ny højklasset togforbindelse mellem Ringsted og København over Køge. (…) Søge forbedring af regulariteten mellem Næstved og København, herunder mulighederne for forbindelse til Fyn/Jylland. Udbygge det overordnede vejnet ved Næstved (…)”38 I en youtube-video39, hvor borgmesteren udfordrer sine borgmesterkollegaer, til en dyst om bedste infrastrukturelle investeringer, sammenligner han Næstved med både Roskilde og København. Denne sammenligning viser tydeligt, at Næstved har store visioner for fremtidig byudvikling.

Fremtidens Næstved er nærhed

Sådan lyder overskriften på kommuneplansstrategien for Næstved. Der uddybes ikke, om nærheden skal forstås som fysiske geografiske afstande eller som abstrakte mellemmenneskelige relationer. Højst sandsynligt spiller Næstved Kommune på dobbeltbetydningen af begrebet. Ifølge sociolog Richard Sennett er det muligt at skabe og bevare nærhed gennem den fysiske udformning af en by. For ved ikke kun at planlægge byrummet med den fysiske og funktionelle rumlighed for øje, men også med det mentale miljø i centrum, kan man appellere til nogle fælles koder og værdier og herigennem bevare og genskabe fællesskaber. Sennett mener, at jo mere interaktion der er mellem mennesker, jo mere vil de dele en fælles identitet. Ved f. eks. at anlægge stisystemer

http://www.naestved.dk/BygBolig/KommuneLokalplaner/PlanStrategier/NyKommune_NyFremti d/Trafik/IndsatsomraadeTrafik.aspx 39 http://www.youtube.com/watch?v=PvE-oACkh6k&feature=email

og andre afgrænsede steder, der indbyder til kommunikation mellem mennesker, kan følelsen af nærvær og fællesskab styrkes. Næstved bykerne består af flere små gader og torve, men samlet set udgør bykernen en utrolig lille del af hele byens areal. En årsag hertil kan være, at Næstved kommune har tænkt mere i funktionel planlægning frem for i social planlægning. F. eks. er ungdomsboliger placeret i Næstved syd og det enorme Bilkacenter i byens udkant og giver derved ikke en naturlig anledning til at blive inkorporeret i resten af byen. Skal en by fremme følelsen af nærvær, kræver det en planmæssig indsats, der har fokus på mellemmenneskelige relationer. Som Sennett klart udtrykker det i artiklen Et samfund hvor man SER hinanden: ”En by er ikke bare et sted, man bor, køber ind, går ud og lader sine børn lege. Den er et sted, der har indflydelse på, hvordan vi udvikler vores etik, hvordan vi udvikler en fornemmelse for retfærdighed, og først og fremmest hvordan vi lærer at tale med og lære noget af mennesker, der ikke er ligesom os selv, da det er sådan mennesker bliver menneskelige.”40 Også Gulmann skriver, at borgene er den vigtigste målgruppe, når en by skal brandes. ”At borgerne deler byens udviklingsambitioner, og at de engagerer sig i dem, er forudsætningen for byudvikling (...)”41

40 41

Sennett 1989, 151 Gulmann 2005, 233

Borgerne repræsenterer deres by ved at ”bære dens sjæl i sig”. 42 De er derfor vigtige aktører, i forbindelse med hvilket image byen får udadtil.43 Jo mere de tror på deres by og engagerer sig i den, jo bedre muligheder er det for at brande byen positivt. I en kommunalomdømmeanalyse af Næstved Kommune konkluderes, at Næstveds indbyggere opfatter byen: ”(…) som spændende og med rigtigt gode uddannelsesmuligheder sammen med kunst- og kulturmuligheder og et godt udbud af dagligvareforretninger. Også transportmulighederne, udvalgsvareudbuddet og jobmulighederne er med til at tegne profilen af den spændende by (…)”44 På baggrund af denne undersøgelse, kan en del Næstved kommunes visioner siges at være lykkedes – i al fald blandt byens indbyggere. Visionerne strækker sig dog langt ud over kommunens grænser. I Kommuneplanstrategi 2008 - 2020 for kulturog fritidsområdet fremlægges visionen sådan: ”Alle byer i Næstved, små som store, er reelt forstæder til København (…)Næstved Kommune med sin størrelse og sine muligheder kan yde service på mindst samme niveau som konkurrenterne.”45 For at denne vision kan blive til virkelighed, er det nødvendigt at sætte fokus på hvilke vækstkilder Næstved kommune har.

Gulmann 2005, 78 Gulmann 2005, 233 44 http://www.naestved.dk/OmKommunen/TalFakta/TalOmNaestved2009.aspx 45 http://www.naestved.dk/BygBolig/KommuneLokalplaner/PlanStrategier/NyKommune_NyFremti d/KulturFritidOplevelser/IndsatsomraadeKultur.aspx 43

”Visionerne for Næstved Kommune (...) er bl.a. at skabe et blomstrende kulturliv, sætte borgerens velfærd i centrum, klæde børn og unge på til fremtiden og gøre Næstved Kommune til et attraktivt sted at bo.”46 Kulturelt har Næstved store ambitioner. Kommunen ønsker, som alle andre kommuner, at skabe et kulturliv, der er attraktivt for hele familien. Kommunen skriver om kulturlivet: ”(...) kulturog fritidstilbuddene [er] væsentlige for at fastholde og tiltrække bosættere [og] virksomheder (...).”47 I pjecen, Tal om Næstved, kortlægger kommunen sine kulturudbud. Her nævnes blandt andet Karrebæksminde (sommerhusområde), musikskolen, Næstved museum, Bonbonland, Næstved Zoo og Herlufsholm kostskole. To vægtige institutioner på kulturområdet er Grønnegades Kaserne (kulturcenter) og bibliotekerne. Grønnegades Kaserne har ifølge denne kilde op imod en halv million besøgende hvert år, og præsenterer hovedsagligt større koncerter og teaterforestillinger, hvor børneforestillinger har en særlig vægt. Under Grønnegades Kaserne hører også Rønnebæksholm, et kunst- og kulturcenter, der hovedsagligt formidler udstillinger af forskellige kunstnere. Kommunen fremhæver her, hvad man kan kalde, klassisk kulturtilbud. Der er meget få tilbud, der er unikke sammenlignet med f.eks. de kulturtilbud, Slagelse kommune kan tilbyde. En skuespiller og iværksætter tilknyttet Egnsteateret i Næstved vurderer følgende SaunaEksperimentets form og metode i forhold til det lokale kulturudbud:

46 47

http://www.naestved.dk/KulturForeningsliv/KulturFritidspolitik.aspx http://www.naestved.dk/KulturForeningsliv/KulturFritidspolitik.aspx

”(…) endelig et projekt, der ikke falder inden for de gængse flødebollekulturtilbud, som ikke er til at kimse af, men som kan blive enormt trivielt og have svært ved at få sit publikum til at reflektere (...)”48

Hvorfor Næstved?

SaunaEksperimentet ønskede som udgangspunkt at søge samarbejde med en provinskommune med adgang til kystområder, idet vand var et vigtigt element i idéudviklingsfasen. Gruppens medlemmer havde tidligere erfaret at samarbejde med mindre kommuner, ofte indebærer mindre bureaukrati og langt større imødekommenhed og fleksibilitet, end hvad man kan forvente af en større administration, som f.eks. den under Københavns Kommune. Et andet argument for at vælge en landkommune var ønsket om at tiltrække stor opmærksomhed omkring projektet. I vores research af Næstved som mulig samarbejdspartner fandt vi ikke nogen lignende tiltag, der i mål eller metode kunne sammenlignes med SaunaEksperimentet. Idet Næstved kommune både repræsenterer land og by rummer den alle de muligheder, SaunaEksperimentet ønskede at tage udgangspunkt i. Kommunen har specielt fokus på udvikling af landområderne og har blandt andet nedsat Udvalget for Borgerservice og Lokaldemokrati for at: ”(…) udvikle samspillet mellem borgere, brugere og virksomheder og kommunen via udvikling af nye metoder for inddragelse af og dialog med lokalsamfundets interesser(...)”49

48 49

Bilag 17 http://www.naestved.dk/ByraadPolitik/Styrelsesvedtaegt.aspx

Det var blandt andet i dette formål, at SaunaEksperimentet så en lokal berettigelse og mulighed for forankring. Siden hen ansøgte vi udvalget med argumenter om, at vi kunne understøtte den ønskede metodeudvikling. Vi fandt overordnet en lang række politiske indsatsområder, som projektet kunne skrive sig ind under. I kommuneplansstrategien 2008-2020 skrives der blandt andet, kommunen ønsker, at: ”Udnytte byernes rum til fritidsaktiviteter og kulturelle oplevelser” og at: ”Der skal satses på utraditionelle samarbejdsfora og nye samarbejdskulturer, der inddrages i udformningen af lokale handlingsplaner og aktiviteter.” samt at: ” (...) Næstved Kommune [vil] sætte en ny dagsorden som stedet med de bedste udfoldelsesmuligheder for hele familien – med særlig vægt på børne- og ungekulturen.”50 Kommunen har til disse formål oprettet en udviklingsfond for nye initiativer på kulturog fritidsområdet med et årligt budget på 2 mio. kroner. Det var blandt andet denne pulje, der sikrede projektet dets økonomiske grundlag. En anden faktor, der spillede ind i udvælgelsen af Næstved Kommune som samarbejdspartner, var ét gruppemedlems kendskab til kommunens politikker og institutioner. På den måde kunne vi hurtigt danne os et overblik over projektets lokale aktualitet, mulige samarbejdspartnere og politiske visioner. Da projektet var under et stort tidspres, tydeliggjorde denne indsigt hurtigt Næstved Kommunes potentiale og gjorde, at vi ret tidligt i planlægningen valgte at fokusere på netop dette.

http://www.naestved.dk/BygBolig/KommuneLokalplaner/PlanStrategier/NyKommune_NyFremti d/KulturFritidOplevelser.aspx

Økonomi og PR I dette afsnit vil vi redegøre for vores budget, økonomiske midler og hvordan vi har målrettet vores ansøgninger. Vi vil slutte afsnittet af med, at komme ind på vores PR, herunder vores visuelle udtryk i form af plakater, flyers, klistermærker osv. For at realisere målet om at bygge saunaen, måtte vi have et fornuftigt budget at arbejde med. Vi indhentede tilbud på de forskellige materialer, der skulle bruges, og lavede et Abudget på 78.449kr. og et alternativt, mindre B-budget på 54.000kr.. Pga. projektets stramme tidsplan havde vi en kort tidsfrist for skrivning og afsendelse af ansøgninger til diverse kommunale instanser og landsdækkende fonde. Vi søgte derfor støttemidler hos kommunale instanser og fonde med kort svarfrist. For der var kun tre uger mellem ansøgningsperioden og byggeperioden. Da ingen af de kommunale instanser havde officielle puljer, ansøgte vi uopfordret. Før ansøgningerne blev sendt af sted, havde vi haft kontakt til embedsfolk og ansatte i de forskellige afdelinger. Ansøgningerne blev målrettet efter, hvor vi søgte pengene, ved at vi vægtede de arrangementer højest, som den ansøgte instans kunne have interesse i. Vi valgte at have én person, der sad med kontakten til mulige samarbejdspartnere i et forsøg på at gøre Saunaeksperimentets kommunikative udtryk enslydende og personligt og desuden for at undgå misforståelser og gentagelser. Kun Næstved Kommunes Udvalg for Kultur og Fritid havde nogle opfølgende spørgsmål til ansøgningen. Disse spørgsmål omhandlede udvalgets behov for at skaffe Næstved bryderklub en sauna.

Vi fik tildelt i alt 44.999kr. fra tre forskellige steder: Egnsteateret, Ungdomssekretariatet og Næstved Kommunes udvalg for Kultur og Fritid Til trods for at Udvalg for Lokal-, Service og Borgerdemokrati mente, at ”Sauna Eksperimentet er ganske utraditionelt og nyskabende.” og at ” (…) det er et spændende projekt (…)”, valgte udvalget ikke at støtte projektet med baggrund i kommunens økonomiske situation.51 I Sjællandske Tidende skrev Elmer Jacobsen, udvalgsmedlem fra Venstre, et debatindlæg, hvor han argumenterer for, hvorfor udvalg for Lokal- og Borgerdemokrati valgte ikke at støtte SaunaEksperimentet.52 ”I udvalget for Borgerservice og Lokaldemokrati sagde vi nej, med udgangspunkt i kommunens økonomiske situation, men andre har sagt ja (…) jeg tror, at borgerne i Næstved har svært ved at forstå, vi har en mobil sauna kørende rundt med støtte fra kommunen.”53 Ungdomsskolen, hvor Ungdomssekretariatet har base, tilbød at føre regnskab for os. I løbet at byggeprocessen og arrangementugen valgte vi alligevel selv også at lave budgetstyring. Vi var heldige at få skurvognen stillet til rådighed af en venlig næstvedgenser, og skulle derfor ikke bruge penge på denne. Samarbejdet med Ungdomssekretariatet betød også, at vi gratis kunne benytte os af lokaler til overnatning og kontor. Udover at bruge megen tid på at få styr på vores økonomi, så projektet kunne blive en realitet, måtte vi samtidig tænke på vores kommunikation i det offentlige rum. Projektets primære kommunikationsplatform var hjemmesiden www.saunaeksperimentet.dk. Siden blev opdateret dagligt gennem hele 51

http://www2.naestved.dk/Dagsordenpublicering/Udvalg%20for%20Borgerservice%20og %20Lokaldemokrati/17-03-2009%2016.00.00/Referat/19-03-2009%2016.15.31/1974084.PDF 52 Bilag 4 53 http://www2.naestved.dk/Dagsordenpublicering/Udvalg%20for%20Borgerservice%20og %20Lokaldemokrati/17-03-2009%2016.00.00/Referat/19-03-2009%2016.15.31/1974084.PDF

projektperioden og havde over 4000 besøgende. For hvert enkelt arrangement var der udarbejdet en specifik kommunikationsstrategi.

Vi søgte at komme så tæt på publikum som muligt ved at give repræsentanter fra de forskellige målgrupper et særligt kendskab til projektet. Dette skete via kontaktpersoner som f.eks. Olderfruen i Agerup eller igennem ’promotorgruppen’, som vi fik samlet i gymnasiemiljøet. De lokale medier tog godt imod projektet, og vi fik dækning i alle de største medier, herunder DR p4 Sjælland (radio/web), Tv2Øst & dagbladet Sjællandske Tidende. Specielt sidstnævnte gjorde, med fire artikler, sit for at synliggøre projektet. Medierne lagde generelt stor vægt på de praktiske forhold omkring saunaen; hvordan blev den bygget, hvor skulle arrangementerne afholdes, skulle man være nøgen? Men der var også en nysgerrighed, omkring hvad en mobil sauna skulle i en by som Næstved. Sjællandske Tidende skrev:

”Eksperimentet går ud på at få folk til at mødes i den mobile sauna, og på den måde få øjnene op for en helt ny måde at være sociale på.”54

Vi prøvede så vidt muligt at nedtone vores rolle som studerende fra RUC, fordi vi ikke ønskede at deltagerne skulle føle sig som forsøgsdyr. Til hvert arrangement var der udarbejdet plakater, flyers og personlige invitationer, alle med udgangspunkt i samme layout. Dette viste sig at være problematisk i de tilfælde, hvor materialerne blev placeret sammen eller hængt tæt på hinanden. I et enkelt tilfælde supplerede vi materialerne ved at medbringe saunavognen som blikfang ved et promoveringsfremstød.

Bilag 9

Da saunaen kom til byen var titlen, da Tv2Øst dækkede første arrangement i Agerup. Indslaget blev bragt samme søndag i primetime.55 Dette indslag sikrede, efter vores vurdering, et bredt kendskab til projektet. Tv2Øst var det medie flest refererede til, når vi spurgte, hvor saunagæsterne havde hørt om projektet. Indslag d. 29. marts 2009 fra TV2Øst.

Byggeprocessen - Do it yourself I følgende afsnit vil vi beskrive byggeprocessen, planlægningen og arbejdsmetoden i den praktiske og udadvendte del af vores performance. Samtidig vil vi reflektere over disse set i lyset af læring og autenticitet. Selve opbygningen af saunaen foregik over én uge. Kun to dage før startskuddet havde vi fået svar fra den sidste samarbejdspartner, som sikrede projektets økonomiske minimumsgrundlag. Vi arbejdede med et ønske- og et minimumsbudget, men havde ikke en egentlig plan C. Projektgruppen fik udarbejdet de sidste detaljer på byggetegninger og forhandlede alle priser, bestillinger og aftaler på plads i løbet af disse to dage. Fredag d. 20. marts begyndte byggeriet. Projektet havde fået en gammel skurvogn foræret af en tømmermester i lokalområdet.

http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=3

En person fra projektgruppen havde kort forinden inspiceret vognen, dog og uden at kunne bedømme andet end vognens størrelse og hjulenes tilstand. Efter at have transporteret vognen til vores byggeplads på Næstved Ungdomsskole, kunne vi konstatere, at vi havde fået en meget slidt vogn. Ikke desto mindre var taget tæt og strukturen i de bærende dele var okay. Vi havde afsat en uge til at opbygge vognen. Dette skøn var yderst ukvalificeret, da ingen af os havde erfaring med projekter af den størrelse eller karakter, men skønnet viste sig at holde nogenlunde stik. Af både praktiske og økonomiske hensyn, valgte vi at gøre alting selv. Hele projektet var under et enormt tidspres, der betød, at projektet skulle realiseres indenfor blot to måneder fra dannelsen af projektgruppen d. 6. februar. For at dette skulle kunne lade sig gøre, var der ikke tid til intensiv fordybelse i hverken performance teori eller antropologiske studier af saunaens kulturelle betydning. I stedet valgte vi, at tydeliggøre og tage udgangspunkt i vores egne forforståelser og samtidig orientere os overordnet i performancefeltet. Teorierne blev på denne måde ikke styrende eller virkede som markører i planlægningen og forankringen. Dette skete sideløbende med

at ansøgningsmaterialet, som et helt centralt dokument, blev udarbejdet og selve SaunaEksperimentets model langsomt blev tydeliggjort. Begrebet do it yourself (DIY) har hele tiden haft stor appel i gruppen. Da vi nærmere undersøgte hvad dette begreb indeholdt, fandt vi, at ingen teori har tydeliggjort begrebet, som vi forstår det. Direkte oversat kan DIY betyde ’gør det selv’. Vi mener, der er en mere aktiv mening i det engelske begreb, som i ’gør det, og gør det selv!’. En opfordring til at skabe selv og tage ansvar for eget liv, inspireret af andre, eller ud fra originale idéer – en subjektiv copy/paste-tanke. I grunden et liberalt budskab som vi, i vores forståelse, umiddelbart kædede sammen med en politisk aktivisme på venstrefløjen. For os er DIY lig med åbenhed og vidensdeling. For os rummer begrebet en tro på, at processen skaber lige så mange løsninger og ’værdier’ som det endelige produkt, hvad enten det er fysisk eller abstrakt. Processen skaber rum for at sprogliggøre visionen, og samtidig giver den udøverne tid til refleksion over praksis og detaljering. Der er mange ligheder med den problemorienterede studiestruktur, inspireret af blandt andre den amerikanske filosof, pædagog og samfundskritiker John Dewey, som RUC bekender sig til, og DIY, som vi her beskriver som en mere praksisorienteret metode. Et andet vigtigt begreb, vi ønsker at fremhæve i denne diskussion, er autenticitet. Begrebet kan underbygge vores tese om det liberale i vores formulering af DIY. Vi forstår begrebet autenticitet, som værende når mennesket forholder sig troværdigt og oprigtigt over for sig selv og andre. Vores definition af DIY er bundet til en aktiv erkendelse af individets muligheder, hvilken vi ser som værende autentiske. Med SaunaEksperimentets performance ønsker vi at skabe et rum, der i høj grad appellerer til refleksion. Vi forsøger med SaunaEksperimentet ikke at opstille regler

for, hvordan mennesker skal opleve kultur. Vi ønsker derimod at stille en model til rådighed, der giver mulighed for at opdage nye sider af sig selv og erkende egne muligheder. At bygge sin egen sauna er i sig selv ikke særlig rationelt, derfor findes der f.eks. tømmermestre, der har specialiseret sig i at bygge disse og som sikrer et bedre og langt mere kvalitetsorienteret resultat, end vi har præsteret at levere. Der er ikke mange rationelle træk ved SaunaEksperimentet, f.eks. står projektgruppens arbejdsindsats i timer helt usammenligneligt i forhold til publikumsantal eller aktive ’saunatimer’. På samme måde vil prisen pr. saunabesøg i arrangementsperioden være langt højere, end hvad vi normalt anser for rimeligt ved et saunabesøg. Vi arbejder ud fra en praksisistisk naivisme, og i forlængelse heraf kan man spørge, om det overordnet giver mening, at syv akademikerspirer bruger tiden på at male og måle ud? Det mener vi, det gør i dette projekt. Fordi det har givet os, som kommende performance designere, et væsentligt erfaringsgrundlag via håndteringen af alle facetter af et omfangsrigt projekt som dette. Vi har i hele denne rapport lagt os indenfor performancefeltet med en tæt tilknytning til den relationelle kunst. Netop i kunsten kan det være svært at snakke om rationale eller udpege firkantede regnestykker. Værdierne af dette projekt skal snarere måles på de abstrakte projektmål, som vi har prøvet at beskrive i projektet som helhed og i SaunaMANIFESTet i særdeleshed.

Idéudvikling I februar måned 2009 blev gruppen bag SaunaEksperimentet dannet. De første mange møder forløb med utallige diskussioner om offentlighed, fællesskaber og rum og med udveksling af løsrevne forestillinger og idéer. For hvad sker der, når der indføres et nyt rum i et allerede eksisterende konventionelt struktureret rum? Hvordan vil

rummets brugere reagere? Hvordan kan vi med vores performance komme, skabe idéer, møder, interaktioner, nye forestillinger og efterlade rummet og ikke mindst de involverede med en ny forestilling om rummelighed og fællesskab? Er det overhoved muligt at ændre opfattelsen af et allerede eksisterende og struktureret rum? Vores idéudviklingsmetode kan derfor bedst beskrives ved brainstorming med specifikke grundkomponenter i fokus. Da vi besluttede os for at forankre vores performance i saunaen som rum, begyndte projektidéen endelig at tage form. Men hvorfor valgte vi netop saunarummet som kernen i vores performance? Vi søgte et rum, vi kunne udfordre. Et rum, der i dansk sammenhæng, er et allerede kendt rum, og der i sin almindelige kontekst ikke er grænseoverskridende. Et rum, hvor man oftest opholder sig i tavshed og ikke umiddelbart indgår i et fællesskab med de andre saunagæster. Vores vision var, at SaunaEksperimentet kunne udfordre saunarummet ved at bruge det i en ny kontekst på en ny måde i forventning om, at nye fællesskaber ville opstå. Grunden til at vi ikke valgte f.eks. en dagligstue eller et køkken var, at vi ønskede et rum, der fordrede høj grad af intimitet, sådan at kontrasten mellem det offentlige rum og SaunaEksperimentets rum blev så iøjefaldende som mulig. I kraft af at Saunarummet lægger op til nøgenhed, er det et yderst privat rum, der står i skarp kontrast til det offentlige rum, hvor nøgenhed er en blottelse både i fysisk og psykisk forstand. Vi mener derfor, at det er relevant at tænke over betydningen af nøgenhed i forhold til projektet. Hvilket vi vil gøre rede for i følgende afsnit.

De frisindede danskere Danmark er kendt for at være et frisindet land: Det er tilladt at ligge topløs i de offentlige parker, der er nøgne damer i vores aviser og i enhver kiosk, kan der købes

pornoblade. Hvordan kommer frisindethed til udtryk i det danske samfund og hvor stammer den fra? Vi synes, det er relevant for vores projekt at overveje det danske frisind, da projektets kerne er en sauna, som automatisk udfordrer de forbipasserendes eller besøgendes stillingtagen til nøgenhed i det offentlige rum.

Frisindet set udefra

I vinteren 2007/2008 inviterede TV2 fem udenlandske journalister til Danmark, for at medvirke i programmet Sandheden om danskerne, hvor de så nærmere på Danmark og dansk kultur. Bogen Dem om Os (2008), af forfatteren Jo Brand, bygger på denne udseendelse. Uover de fem inviterede journalisters interview indeholder bogen også interview med en række udlændinge, der har været bosat i Danmark igennem flere år. Under bogens tema: Frigjort. Fra porno til frisindede forældre, skriver journalisten fra Jordan: ”(…) på en dansk tv-kanal blev der vist et program, der handlede om bryster og brystoperationer, og det virkede ikke, som om værten eller publikum syntes det var mærkeligt.”56 Der er stor forskel på hvordan forskellige kulturer betragter kroppen og nøgenhed, da dette ofte bunder i den religiøse tradition. Jordan er et land med muslimsk kultur, hvilket betyder, at journalisten selvfølgelig vil have en anden holdning til den nøgne krop end danske protestanter har. Den interviewede svenske arkitekt, der har boet i Danmark i 38 år, siger til samme emne, at:

Brand 2008, 14

”I Danmark er man mere large end svenskerne i forhold til, hvad man vil tillade, når det drejer sig om at bruge sex som middel.”57 Ovenstående citat er sagt i forbindelse med, hvordan vi danskere bruger sex som middel i forhold til reklamer. Og han har nok ret. Men hvor stammer dette frigjorte syn fra, når det netop drejer sig om sex?

Kulturradikalisme

Formanden for Sex og Samfund, Christian Graugaard, udtaler i artiklen Lad vagthunden vise tænder, at: ”Foreningen [for Familieplanlægning] stod på skuldrene af de kulturradikale vovehalse, der siden 1920’erne og 1930’erne har været optaget af menneskers ret til at tage beslutninger om deres eget liv og underliv.”58 Dette leder os over til Kulturradikalismen. Kulturradikalismen er relevant for vores projekt, da den har stor betydning for den frisindethed, danskerne er kendt for i det 21. århundrede. Kulturradikalismen er ingen fasttømret bevægelse. Den har eksisteret gennem det sidste århundrede og konstant udviklet sig gennem forskellige faser. Men den har mere eller mindre altid omhandlet de samme emner. Kulturradikalismen har sine rødder i oplysningstiden og videre over i det moderne gennembrud. I slutningen af

57 58

Brand 2008, 17 http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=2935

det 19. århundrede er det kritikeren og litteraturforskeren Georg Brandes, der baner vej for kulturradikalismen i Danmark.59 I dag kan det være svært at definere kulturradikalismen, da den er blevet en integreret del af vores samfund og for så vidt også det moderne menneskes bevidsthed. I bogen Opgør med kulturradikalismen (2004) skriver Poul E. Andersen, at kulturradikalismen kan ses som: ”et bredt holdnings-, ånds- og tankefællesskab blandt mennesker med stærke individuelle holdninger (...)”60 De kulturradikale er ofte veluddannede og tilhører overvejende venstrefløjen, når det gælder politik.61 Den kulturradikales tænkning forudsætter en grundlæggende forståelse af mennesket og humanismen, hvori man kan se og vurdere den tilværelse mennesket er deltagende i. Kulturradikalisme vs. kirken og borgerlig moral

Danmark er et land bygget på kristne værdier, og kulturradikalismens frigørelse af individet stemte ikke overens med den protestantiske kirke. Tidligere biskop og idéhistoriker Jan Lindhardt skriver i Den kulturradikale udfordring (2005): ”Kirken hører hjemme på solidaritetens og pligtens side, mens Brandes og kulturradikalismen hører hjemme på frihedens og rettens side. For den sidste drejer det sig om „Individets Emancipation og Tankens Frigjørelse … Al den magt som individet tidligere havde afhændet, som

Andersen 2004, 19 Andersen 2004, 17 61 Andersen 2004, 17 60

det frivilligt havde overdraget sin Gud og sine Konger, tager det nu tilbage.””62 Det var religionen, der med sin hævden om, at: ”(…) der er en virkelighed udover den fysiske, som kalder mennesket til orden og underkastelse (…)”63, der blandt andet skabte modstand hos kulturradikalismen. Man ønskede en frigørelse fra andre, en ret til at bestemme over sit eget liv. Dette skabte røre. De Indre Missionske opfattede Georg Brandes som ugudelig og lagde hurtigt hans idéer på hylden. Grundtvigianerne var delt og de venstrefløjsorienterede mente, at der skulle lyttes til Brandes.64 Borgerskabet havde umiddelbart svært ved at forstå kulturradikalismen, da flertallet ledte en konservativ tilværelse med en kirkelig og politisk moralforståelse. Andersen skriver, at dette også betød, at det brede borgerskabs kulturelle og seksuelle udfoldelser var få.65 For kulturradikalismen var det derfor også vigtigt med en seksuel frigørelse: ”(…) opgøret med den seksuelle bundethed er hos de kulturradikale ikke først og fremmest frisættelse af seksualiteten med henblik på et nydelsesperspektiv, det er ligeså fuldt et led i individets frigørelse og individuelle udfoldelse.”66 Heraf udsprang den danske seksualreformbevægelse i perioden 1900 – 1940. Den danske psykiater og sexolog Preben Hertoft skriver i Den kulturradikale udfordring (2005), at Seksualreformbevægelsen var en broget flok, der kæmpede for seksualreform, bestående af revolutionære, borgerlige, arbejdere, kunstnere, læger, studerende m.fl. 62

Lindhardt 2005, 220 Lindhardt 2005, 220 64 Lindhardt 2005, 221 65 Andersen 2004, 22 66 Andersen 2004, 19 63

Der blev dannet foreninger, udgivet pjecer, tidsskrifter, bøger, holdt foredrag og flere seksualklinikker blev oprettet. Bevægelsen mødte stærk modstand fra myndighederne, faglige organisationer og enkeltpersoner, hvilket også resulterede i at mange fra bevægelsen kom i fængsel for ’fosterfordrivelse’ eller blev dømt for udbredelse af pornografi.67 Hertoft udpeger fire danske seksualreformerer, som nogle af de banebrydende personer i seksualreformbevægelsen. Den mest kendte af dem er Jonathan Høegh von Leunbach (1884-1955). Hertoft skriver at: ”Leunbach virkede som en bombe midt i et småborgerligt samfund, hvor man blev gift i hvidt. Der måtte ikke være den allermindste lyserøde blonde, så havde man været på afveje.”68 Leunbach var uddannet læge og kæmpede for kvinders rettigheder til prævention og mulighed for abort. Han var stærkt kritisk overfor andre læger og hospitaler. Han mente ikke, at samfundet prioriterede at give kvinder ordentlig seksualvejledning. Leunbach er samtidig også et udtryk for den konservative holdning i datidens Danmark. Idet han blev idømt tre måneders fængsel og tab af borgerlige rettigheder i fem år for udførelsen af illegal abortering.69 Blot kæmpede han for, at kvinder kunne vælge og for seksualoplysning til børn og unge, således at det ikke var uvidenhed, der førte til graviditet.70 Af samme årsag blev foreningen Sex og Samfund oprettet. Formanden Christian Graugaard udtaler i artiklen Lad vagthunden vise tænder, at foreningen netop blev nødvendig som følge af kulturradikalismen, da der følgende blev større fokus på, at 67

Lindhardt 2005, 161 Hertoft 2005, 159 69 Hertoft 2005, 182 70 Hertoft 2005, 181 68

graviditet kunne være uønsket, og at der var andre muligheder end at sende sine piger bort.71 Hertoft skriver til sidst i Den kulturradikale udfordring: ”Fejlagtigt satte modstanderne ofte lighedstegn mellem seksualreform og umoral. Seksualreformbevægelsen var på mange måder en utopi, men en nødvendig utopi, der søgte at erstatte hykleri med en bæredygtig moralopfattelse.”72 Derfor vil vi også mene, at den seksuelle frigørelse er relevant at nævne, da den siger meget om frisindethedens udvikling i Danmark og kampen for individuel udfoldelse. Vores frisind i dag er styret af en fælles bevidsthed. Andersen skriver, at: ”(...) den fælles bevidsthed er samfundets konstans, den, der skaber sammenhæng og stabilitet i et samfund. Den er vokset frem gennem fælles værdier, fælles sprog, fælles tro (...)”73 Samtidig er den fælles bevidsthed også ’samfundets dødvægt’.74 I det 21. århundrede er de tanker som både oplysningstidens og siden hen kulturradikalismen kæmpede for en stor del af vores almene holdninger, fra undervisning, uddannelse, politik og samfundsdebat. Men Andersen skriver, at vi endnu engang gentager historien. Idet vi har fået etableret en fælles bevidsthed, der kun kender en tilgang til tilværelsen, og derfor ikke er ”åben for noget andet sandhedsbegreb”. Andersen mener, at vi i dag er lige så ensrettede som dengang, idet vi har udviklet en ufølsomhed overfor forandringer.75 71

http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=2935 Hertoft 2005, 187 73 Andersen 2004, 28 74 Andersen 2004, 31 75 Andersen 2004, 31 72

Det vil sige, at selv om vi danskere bryster os af at være frisindede, så er det kun inden for det normsæt, vi har udviklet i vores fælles bevidsthed. Så hvis nogle bryder reglerne - gør noget uden for den fælles bevidsthed, så er frisindethed måske knap så tydelig. Det kan diskuteres, hvorvidt den fælles bevidsthed, der indvirker på det danske samfunds herskende norm om nøgenhed, foreskriver, at smukke mennesker gerne må vise sig mere eller mindre nøgne, hvorimod f. eks. en ældre kvinde ikke bør vise sine bryster på stranden. Den unge smukke krop bliver forgudet, og medicinske indgreb bliver mere og mere normale for netop at bibeholde den ungdommelige krop og udseende. Til et af de sidste arrangementer fik vi besøg af en tidligere mandlig gæst af SaunaEksperimentet, som denne gang medbragte sin veninde. Da vi spurgte, om hun havde lyst til at afprøve saunaen, svarede hun: ”Tage [hendes kæreste] sikkert hellere ville i sauna med jer [to piger fra SaunaEksperimentet] unge piger.”76 Hun bekræfter her den fælles bevidsthed om, at den unge krop er flottere end den ældre og derfor er mere acceptabel af vise afklædt. Ser vi på medierne i det offentlige rum, er danskernes frisind meget åbent. Som tidligere nævnt, er det ikke ualmindeligt at se en nøgen kvinde i avisen. I Ekstra Bladet finder man en ’side 9 pige’, der er en nøgen eller lettere påklædt, helt almindelig dansk pige. Vi er et land med let tilgængelig porno, så på disse områder er vi et meget frisindet folkefærd. Dog finder man stadig ikke en nøgen mand i Ekstra Bladet eller homoseksuel porno på Kanal København, da dette ikke er en del af 76

Bilag 15

normen, og derfor netop ville udfordre vores frisindethed.

Fra gadekær til gadefest I dette afsnit vil vi forklare, hvordan og hvorfor vi er kommet frem til de fem arrangementer, der blev afholdt i uge 14. Vi vil her tage fat på begrebet site-specifik (stedspecifik) for at forklare hvordan det allerede eksisterende rum, skal tænkes ind i den egentlige performance. SaunaEksperimentets arrangementudvikling stod på i lang tid. Vi gik i gang med dette som noget af det første, da arrangementbeskrivelserne var en vigtig bestanddel af vores ansøgningsmateriale. Vores overvejelser gik meget på hvilke rum, vi kunne udfordre og hvem, der ville komme til de forskellige arrangementer. Vi var hurtigt enige om, at der skulle afholdes flere arrangementer, for at afprøve saunaen i mere end et rum, når den nu netop skulle være mobil. Vi tog på en eksaminationstur til Næstved, hvor vi gik rundt og undersøgte mulighederne for, hvor arrangementerne kunne afholdes. Vi så på, hvad byen allerede havde at tilbyde af kultur, heriblandt Studenternes Hus og Grønnegade Kasserne, hvor blandt andet Egnsteatret hører til. Derudover undersøgte vi bl.a. havnen og Susåen, da vi ønskede at afholde et arrangement i forbindelse med vand. Vi ville orientere os om de allerede eksisterende rumlige muligheder, for at kunne medtænke dem i planlægningen af arrangementerne. Efter eksaminationsturen kom vi frem til følgende arrangementidéer: Mandfolk 60+ i Mogenstrup, Politisk Dialog ved Kranøen, Arbejderne på Fabrikken, Landsbyarrangement i Agerup, SaunaRepublikken på havnen og Åbent Rum på enten Axeltorv eller Hjultorv i centrum af byen.

Mandfolk 60+ i Mogenstrup

Arrangementet i Mogenstrup, en by der ligger 13km udenfor Næstved med 1.704 indbyggere77, kom hurtigt på plads. Vi fik kontakt til en meget ivrig Medborgerforening i byen, der i øjeblikket søger et fælles sted, hvor byen kan samles. De så saunaen som en oplagt mulighed, hvorpå byens borgere kunne mødes om noget anderledes for en dag.

Igennem arrangementet kunne Medborgerforeningen sætte mere fokus på Den gule Gård, som de håbede at overtage fra kommunen, da den blot står tom hen efter tidligere at have været et kommunalt ejet aktiveringscenter. Mogenstrup Medborgerforenings vision er at gøre Den gule Gård til et medborgerhus, hvor alle foreninger og andre grupper i byen har mulighed for at låne lokalerne. Til samtlige arrangementer havde vi fokus på det omgivende rum og på, hvordan saunaen kunne indgå og samtidig udfordre dette. Gårdspladsen på Den gule Gård var et spændende område, og her forsøgte vi at inkorporere rummet i saunaen. Petersen skriver i Storbyens Billeder, at stedspecifik kunst, i vores tilfælde performance, skal være meget opmærksom på de omgivelser den omgives af. Stedspecifik betyder at værket er tæt forbundet med dets omgivelser, ikke bare som fysisk sted, men også stedets sjæl og den hverdag, der udspiller sig på. Der er i løbet af de sidste årtier sket et holdningsskift til kunsten i og med, at der i dag er en almen opfattelse af, at monumenternes storhedstid er forbi. Det er en udvikling, som først og fremmest skyldes en udvikling inden for den gren af kunsten, hvor der arbejdes med in situ, som i den angloamerikanske kunstterminologi kaldes for site-specifik (stedsspecifikt). Den kunst, der refereres til, er bl.a. installationskunst, der er særligt forbundet med storbyen i kraft af dens tilnærmelse til hverdag.78 Vi har taget en 77 78

http://www.naestved.dk/OmKommunen/TalFakta/TalOmNaestved2009.aspx Petersen 2002, 166

hverdagsting – en sauna – ud af dens egentlige kontekst og rum og placeret den i det offentlige rum. Igennem vores arrangementer knyttes den til nye bestemte rum, og i interaktion med publikum bliver den ved hvert enkelt arrangement til en stedspecifik performance. Med den amerikanske installationskunstner Robert Irwin kan det diskuteres, om vi har planlagt vores arrangementer stedstilpassende eller stedsspecifikt. Han definerer stedstilpassende, som kunst der er lavet i et atelier, men at der er taget hensyn til placeringsstedet og om stedspecifikt skriver han: ”I de tilfælde hvor stedet [the site]har udstykket parametrene for værkets koncipering, og det udføres med særligt henblik på integration i disse ganske bestemte omgivelser, er det til gengæld på sin plads at bruge den hævdvundne betegnelse ”site specifik””.79 Saunaen er bygget på Næstved Ungdomsskole og derefter kørt ud til andre rum. Så i denne forbindelse er den bygget stedstilpassende. Men for at udfordre saunaens mobilitet har den haft mere end et rum, den har skullet tilpasses. De forskellige arrangementers rum har alle skullet inkorporeres i caféområdet omkring saunaen. Derfor bruger vi betegnelsen stedsspecifikt ud fra Petersen definition, som nævnt tidligere: at være opmærksom på de omgivelser saunaen skal fungere i og tænke disse ind i hver enkelt placering. Vi havde igennem Medborgerforeningen fået fortalt, at Mogenstrup var en by med mange ældre, og at disse savnede nogle aktiviteter, der var målrettet dem. Vi valgte derfor at målrette arrangementet til mænd 60+. Vores forestilling om disse mænd var, at det ville være ældre mænd med stok, der tøvende kom og løste deres kryds&tværs over en kop kaffe i SaunaEksperimentets kaffebar. At de ville driste sig indenfor i 79

Petersen 2002, 188

saunaens varme, og at de her ville indgå i et mandefællesskab enten i tavshed eller ved at udveksle erfaringer, holdninger og erindringer. Så dette lagde vi også vægt på i selve invitationen til mændene. Medborgerforeningen skaffede os kontakt til en ældre mand, der skulle være vores kontaktperson. For vi ønskede at benytte deltager som observatør metoden, og da ingen i gruppen var 60+, kunne vi ikke smelte ind i mængden af ældre mænd. Vores observatør kunne fortælle os, at de fleste ældre mænd i byen ville være til golf om formiddagen, og derfor valgte vi at åbne arrangementet for alle om formiddagen. Det betød, at det endelige arrangement ville være åbent for alle mellem kl. 10.00 til 13.00 og derefter ville det være for mænd 60+.

Landsbyen Agerup

Med saunaen som omdrejningspunkt ville vi undersøge, om det var muligt at samle en hel landsby, der ikke længere havde butik, skole eller andre former for offentlige samlingspunkter. Formålet med dette arrangement var, at få landsbyens beboere til at mødes og reflektere over fællesskab og lokale muligheder. Vi fik kontakt til Agerup bylaugs olderfrue Aase Morrel, der var hjælpsom og interesseret i at samle landsbyen. Aase skrev i en pressemeddelelse: ”Bylaugets fornemmeste opgave anno 2009 er, at samle byens beboere på tværs af hækken. At støtte dialogen mellem naboer og få folk til at mødes. Agerup har hverken købmand, skole eller kirke. I Agerup mødes man ikke naturligt ved postkassen eller i kø i Brugsen. I Agerup mødes man til bylaugsfest hvert andet år, til det årlige loppemarked og tøndeslagning eller nytårsaften kl. 24.00. En gang årligt er der arbejdsdag ved gadekæret.”80 Med vores performance kunne vi udfordre saunaen i et landsbyrum og samtidig give Agerup et bud på det samlingspunkt landsbyen mangler. Vi fik en aftale i hus om et arrangement d. 29. marts ved byens gadekær. Som tidligere beskrevet er saunaen en performance, der trækker på kunstneriske elementer. Petersen skriver, at den offentlige kunst er åben for mange forskellige individuelle betydningstillæggelser, og derved kan fungere som samlingspunkt for meningsdannelse og erfaring.81 Olderfruen ønskede et samlingspunkt og skriver videre i sin pressemeddelelse:

80 81

Bilag 11 Petersen 2002, 168

”Jeg sagde ja, til saunabesøget i håbet om, at mine naboer vil gribe chancen for at mødes i saunavarmen over en god snak om hverdagen og tilværelsen.”82 Vores ønske med arrangementerne var netop, at folk ville komme og mødes, og ved at indtræde i saunaens indvendige og udvendige rum, finde et fællesskab, hvor der blev udvekslet meninger og erfaringer. Derudover ønskede vi, at deltagerne reflekterede over vores model og metode og redefinerede det integrerede rums muligheder. Petersen skriver, at netop den offentlige moderne kunst kan fungere som samlingspunkt. Den tidligere offentlige kunst, som monumenter og mindesmærker, er til for at minde os om fortiden. De er i dag blevet til en vane i vores bybillede, så vi lægger ikke længere mærke til dem. Den østrigske modernistiske forfatter Robert Musil skriver: ”Der findes i hele verden ikke noget der er så usynligt som mindesmærker. De bliver dog utvivlsomt stillet op for at blive set, ja, ligefrem for at vække opmærksomheden (…)”83 Musil mener, at fjernelsen at disse mindesmærker eller monumenter vil skabe mere opmærksomhed hos beskueren, end de gør til dagligt. Det er ikke værkets væren og forbliven på et bestemt sted, men derimod forandringen, fjernelsen og forstyrrelsen, der skaber opmærksomhed hos beskueren. Hvilket han mener, den moderne kunst kan. Med en performance ønskes også en midlertidig forstyrrelse, i vores tilfælde en enkelt dags forstyrrelse i det offentlige rum, som vil gøre den opmærksomme beskuer bevidst om en anden måde, hvorpå byens offentlige rum kan bruges. Hertil skriver

82 83

Bilag 11 Petersen 2002, 168

olderfruen Aase, at et af hendes ønsker med at sige ja til saunaen er, at give hendes medborgere en ny vinkel: ”Forstyrrelser – her i form af noget helt nyt, bidrager ofte med nye vinkler på det vi plejer. Ikke for at vi nødvendigvis skal smide det gamle væk eller udskifte med nyt, men for at vi på ny forholder os til det vi går rundt og gør.”84 Denne forstyrrelse, som Aase ønsker, stemmer overens med Musils tanker om, hvad den moderne kunst kan.

Bilag 11

Politisk dialog

Det er velkendt, at finnerne ofte går i sauna, og dette er et almindeligt ritual i deres hverdag. Det siges også, at den tidligere præsident Kekkonen, der er den længst siddende præsident i Finland, tog vigtige politiske diskussioner i sin sauna.85 Arrangementet Politisk Dialog, med arbejdstitlen Gi’ din politiker en sveder, fandt vi inspiration til gennem den finske saunakultur. Derfor mente vi, at det kunne være interessant at invitere lokalpolitikerne fra Næstved til vælgermøde i saunaen. Vores idé var, at det ville være et utraditionelt og mere ligeværdigt møde i og med, at politikeren ikke ville iført sit jakkesæt, der automatik sætter autoritetstanker i gang hos unge mennesker. Vi havde en forestilling om, at politikerne på denne måde kunne lokke førstegangsvælgere til. Hvilket netop var relevant, da der er kommunalvalg i efteråret 09. Det store spørgsmål var, om vi kunne lokke lokalpolitikerne til, og om de ville møde op og gå ind i saunaen? Mht. sted havde vi besluttet os for at benytte plænen bagved Borgerservice, som vender ud mod Kranøen. Vi kunne godt lide billedet af den nye Borgerservice vs. de gamle fabriksrester på Kranøen. Vognen skulle placeres således, at vinduet i saunaen vendte mod Kranøen og Susåens brusende vand. Det udvendige caféområde skulle vende mod Borgerservice. Vi havde alt på plads til dette arrangement og havde fået tilladelse til at benytte plænen. Arrangement blev søgt realiseret, men desværre måtte vi aflyse det pga. af manglende interesse fra lokalpolitikerne. Fabrikken

Da vi var i Næstved på vores eksaminationstur, blev vi meget fascineret af havnen. Vi ønskede at udfordre de meget skemalagte strukturer, vi forbandt med det at være fabriksarbejder. Vi havde en idé om at stille saunaen op på en fabrik ved havnen og herigennem kunne give fabriksarbejderne en anderledes oplevelse af deres strukturerede arbejdsdag. Vores vision var, at fabriksarbejderne derved ville indse, at 85

http://epa.oszk.hu/01300/01368/00004/pdf/04Nyys.pdf

deres arbejdsplads kunne bruges til andet end det strukturerede arbejde - at der sagtens kunne skabes et frirum. Et frirum hvor kollegaer kunne mødes på en anderledes måde og skabe nye fællesskaber. Vi ville stille saunaen op en dag på havnen ved en fabrik og så kunne arbejderne enten i frokostpausen eller efter fyraften mødes og snakke om hverdagen. Igen opererede vi med et rum, der skulle fungere som samlingspunkt. Idéen var meget idyllisk. Vi storbyfolk, ville komme til Næstved havn og rede fabriksarbejderne fra en struktureret hverdag og derved give dem mere frirum til individuel holdningsdannelse. Det var, som sagt, en meget idyllisk idé, der udelukkende byggede på en akademisk storbyborgers forforståelser om provinsens fabriksarbejdere. Arrangementet blev ikke til noget, da det viste sig, at der ikke længere var en fabrik, der havde den størrelse, vi ønskede. Åbent Rum

Åbent Rum var derimod et arrangement, der blev til noget. Konceptet var at opstille saunaen på en offentlig plads, hvor der var megen gennemgang af mennesker. Vi ønskede, modsat af de øvrige arrangementer, ikke at invitere eller fokusere på nogen bestem målgruppe, men derimod at undersøge forbipasserendes nysgerrighed. Vi havde udset to steder i byen, hvor det kunne være interessant at stille saunaen op. Det ene var Axeltorv, som er det torv alle gågaderne i byens centrum leder op til. Hver onsdag og lørdag afholdes torvedag på Axeltorv. Vi fandt torvedagen interessant, da saunaens mobilitet her kunne ses i sammenhæng med andre mobile vogne, såsom pølsevognen, ostevognen osv.

Det andet sted var Hjultorv, der leder videre op til Axeltorv. Hjultorv er et lidt mindre torv, der ligger lidt tilbagetrukket, og her ville flere måske have mod til at klæde sig af på et offentligt sted. Dog ville saunaens mobilitet ikke blive set i kontekst med andre mobile vogne. Vi endte med at søge om tilladelse til Axeltorv og have Hjultorv som anden prioritet, da det var mobiliteten, vi ville lege med. Petersen skriver, at en kunstner der bruger det offentlige rum til sin kunst, skal medtænke mange forskellige faktorer for at kunne tiltrække folks opmærksomhed. Kunstneren må for det første tage hensyn til den travle måde, hvorpå de fleste haster gennem byen og derved ikke har tid til at stoppe op og iagttage. Dvs. at kunstneren skal få sit værk til at skille sig ud og få de travle folk til at stoppe op og kigge en ekstra gang.86 Udefra kan det umiddelbart ikke ses at skurvognen er ombygget til sauna, og derfor blev skurvognens udvendige udseende og dens udvendige rum nødt til at være anderledes, så de forbipasserendes blik kunne fanges. Vi havde mange idéer til dens 86

Petersen 2002, 166

udvendige udseende, men endte med at male den rød og hertil fik den kulørte lamper, der resulterede i et cirkuslignende udtryk, som var perfekt til dette arrangement. Vi håbede på, at cirkusassociationer, ville lokke folk til, da cirkus oftest er noget, der bliver forbundet med sjov og glæde. Vi vil i senere afsnit komme nærmere ind på saunaens udvendige udseende i forbindelse med vores analyse og diskussion af de forskellige rum. SaunaRepublikken

Selvom vi måtte droppe vores fabriksarbejderidé, var vi stadig meget interesseret i selve havneområdet. Derfor begyndte vi at arbejde på at afholde ungearrangementet på havnen i stedet. Ungearrangementet kom senere til at hedde SaunaRepublikken. Årsagen til navnet var, at vi til ungearrangementet ville skabe et fællesskab og et ikke-institutionelt rum, hvor egne regler glat. Dermed kom idéen til en ny republik, ergo navnet SaunaRepublikken. På vores eksaminationstur havde vi tidligere opdaget, at der nede ved havnen var et område med en lille åben plads ved nogle høje, hvide siloer.

Det lå lige ved vandkanten, hvilket betød, at der også lå nogle både. Her besluttede vi os for at søge om tilladelse til SaunaRepublikken, da vi syntes, området virkede råt og uopdaget. Her kunne vi holde en uforstyrret gadefest. Vi sendte en ansøgning af sted til kommunen og fik tilladelse. Udover DJ ville vi også arrangere, at der ved

mørkets frembrud skulle være en VJ, og på denne måde bruge siloerne som en del af SaunaRepublikkens rum. I bogen Storbyens Billeder referer Petersen til den tyske kunsthistoriker Veit Loers, der i Skulpturprojekte in Münster 1987 behandler to former for kortvarige indgreb i byens arkitektoniske rum og den urbane livsverden. Disse to former for indgreb fandt vi relevante for SaunaEksperimentet, da idéerne til arrangementerne netop legede med den kortvarige indtagelse af et allerede eksisterende rum i Næstved kommune. Den første fremgangsmetode beskrives som ”(…) en venden om på eller en ombøjning af betydninger.”87. Det grundlæggende arbejdsspørgsmål for denne metode er: ”Med hvilke midler kan den tilsigtede indvirkning på beskueren bedst fremkaldes?”.88 Dette arbejdsspørgsmål tog vi op til overvejelse i vores idéudvikling, da vi ønskede, at dem, der vovede sig ind i saunaen eller deltog i det omkringliggende rum (caféområdet), skulle se det allerede eksisterende rum på en anderledes måde. Til SaunaRepublikken var det tilsigtede ønske, at de besøgende skulle se, at havneområdet kan bruges til andet end traditionel havn. Dette skulle dog ikke betyde, at det allerede eksisterende havnerum skulle laves om, men derimod at rummets sjæl blev inkorporeret i SaunaRepublikken. Vores ønske om at bruge havnen, kommer fra en fælles fascination af det rå, slidte industrimiljø, samtidig lægger vi os op ad en tendens i tidens byudvikling.

87 88

Petersen 2002, 172 Petersen 2002, 172

Skitse af siloerne med saunaens placering.

Vi ønskede at placere saunaen med vinduet ud mod havnen, så saunaens gæster kunne mærke havnens sjæl inde i selve saunarummet. Herved forsøgte vi at inkorporere havnens sjæl både i saunaens udvendige og indvendige rum.

Hva’ nu, Prinsesse?

Det sidste arrangement blev til i et samarbejde med Egnsteatret. Egnsteatret så en mulighed for at koble saunaen på deres nyeste forestilling, Prinsesser. Forestillingen skulle have præmierer den første uge i maj. ”Prinsesser er en legesyg fortælling om køn og identitet. Med udgangspunkt i de klassiske prinsessehistorier, har vi udviklet en charmerende og musikalsk forestilling om kønsroller, og om at bryde med de forventninger der er til os. I en skæv og humoristisk fortolkning, spiller tre mænd hovedrollen i hver deres eventyr. Mød tudefjæset Askepot i en forrygende omgang rengørings-stomp med dansene opvaskebørster. Hils på Snehvide, der er så smuk, at hun bare behøver at blinke med det ene øje, så vælter hele verden. Og hep på den friskfyragtige Klods Hans - i en kampscene der absolut ikke er for tøsedrenge.”89 Saunaen skulle efter en forestilling stå udenfor teatret og indbyde gæsterne fra forestilling til debat om kønsroller inde i saunaen. I fællesskab udarbejdede vi følgende invitation til arrangementet: ”Kom og deltag i en uformel debat om kønsroller og identitet. Arrangementet ligger i forlængelse af Egnsteaterets forestilling ”Prinsesser” om selv samme emne. Debatten føres an af stykkets tre skuespillere og vil foregå i en mobil sauna og i det tilhørende cafémiljø. Arrangementet vil foregå lige udenfor teatersalen på Grønnegades kaserne og er et samarbejde mellem teateret og SaunaEksperimentet.”90 89 90

http://www.detlilleturneteater.dk/repertoire/prinsesser.html www.saunaeksperimentet.dk

Egnsteatret skulle stå for PR til dette arrangement og SaunaEksperimentet skulle afvikle selve arrangementet. Egnsteatret fokuserede specielt på målgruppen bestående af lærer- og pædagogstuderende samt gymnasieelever til dette arrangement. Arrangementet gav SaunaEksperimentet mulighed for at undersøge deltagernes umiddelbare frisindede holdning til nøgenhed.

Er SaunaEksperimentet sagsorienteret?

”(…) en ’politisk’ eller sagsorienteret kulturanalyse der sætter den overgribende, kritiske meddelelse i højsædet; (…) den anden (…) det punktuelle indgreb der afsøger nogle konkrete forhold på en specifik lokalitet og følgelig primært henvender sig til folk i området hvilket nærmere bestemt vil sige gadens tilfældige forbipasserende samt kunstinteresserede med et kendskab til den pågældende bys lokale forhold, geografi, historie og sociokulturelle strukturer.”91 Fra begyndelsen af idéudviklingen har det tilsigtede mål været, at give et anderledes billede af de allerede eksisterende rum. Vi har været sagsorienteret, dog ikke med en kritisk kulturanalyse, men derimod med ønsket om at få borgerne i Næstved kommune til at overveje de eksisterende rums muligheder. Vi har gennem udviklingen af arrangementerne været interesseret i at bruge det lokale sted, som vi har opstillet saunaen i, og har ønsket at arbejde på gadeplan og lokke tilfældige forbipasserende, der passede til arrangementets målgruppe, til. SaunaEksperimentet opererer med et bredt spekter indenfor den stedsspecifikke teori og derved har vi også været opmærksomme på, at arrangementerne ikke blev planlagt for stedspecifikt. Petersen skriver, at kunstprojekter kan gå hen og blive for hverdagsæstetiske, for stedspecifikke og for snævert bundet op på socialterapeutiske virkninger. Hun skriver: ”(…) værket kan camouflere sig så effektivt som virkelighed at dets udsagn og æstetik ikke er i stand til at transcendere sit eget udgangspunkt i verden.”92

91 92

Petersen 2002, 174 Petersen 2002, 174

Hvis et værk bliver for stor en del af det allerede eksisterende rum, vil værkets egentlige mening forsvinde, og derved vil kunstneren ikke få det ud af værket, som var hensigten. Dette er dog ikke til at vide før alle arrangementerne er afviklet. For at arrangementbeskrivelserne kunne blive til andet end bare tekst, skulle de egentlige rum til hvert enkelt arrangement skabes. Derfor måtte vi fordybe os i hvilken betydning selve rummet har for den aktivitet, der udspilles på det givne sted?

SaunaEksperimentets definition af rum Ét af SaunaEksperimentets grundkomponenter er rummelighed – både i fysisk og abstrakt forstand. I det følgende afsnit vil vi belyse den stedlige, fysiske forståelse af rum og rummelighed. SaunaEksperimentets forståelse af rum trækker på teorier formuleret af bl.a. den franske filosof Michael Foucault og den franske sociolog Henri Lefebvre. Vi forstår rum som konstruerede og betingede af forskellige faktorer så som sociale, kulturelle og økonomiske strukturer, det eksisterende rums fysiske udformning, planlægning og funktion. Idéen, om at rum er socialt produceret eller konstrueret, er blevet en del af selve fundamentet for den nutidige social- og kulturgeografi. Lefebvre var en af de første til at teoretisere over dette. Han mente, at mennesket selv producerer rummet, hvori de lever deres liv. Hvilket rum mennesket producerer, er styret af klasser, eksperter og andre gruppers interesser. SaunaEksperimentet forstår altså ikke rum som en naturlig og statisk størrelse, men som produceret og reproduceret gennem menneskets intentioner.93 Ifølge Lefebvre består et rum af en konceptuel treklang: den rumlige praksis, rummets repræsentationer og repræsentationernes rum.94 Den første del af 93 94

Molotch 1993, 887 Merrifield 1993, 523

treklangen, rummet konstitueret som rumlig praksis, skal forstås som menneskets erfaring af rummet. Hvilke mentale forestillinger individet har af rummet og hvordan den rumlige praksis producerer og reproducerer rumlige relationer mellem objekter og produkter. Et eksempel på et værk, hvor det brugte rum reproducerer de rumlige relationer, er kunstnerens Kenneth A. Balfelts: Beskyttelsesrum – fixerum for narkomaner (2002). Værket tager udgangspunkt i et tidligere beskyttelsesrum på Halmtorvet, som i sommeren 2002 blev indrettet til fixerum for narkomaner. Balfelt gav i samarbejde med bl.a. en arkitekt et beskyttelsesrum en ny funktion. Lene Tortzen Bager forklarer i teksten Den lille utopis potentiale, at: ”(…) omfunktioneringen af beskyttelsesrummet til et fixerum er en mulig adgang til et særligt, historisk rum med mange konnotationer: krig, fare, beskyttelse, utryghed, fjender. Og i denne nye funktion – som fixerum – følger konnotationerne og associationerne: Hvor er faren? Hvem er fjenden? (…)”95 Til beskyttelsesrummet følger associationer, der er betinget af historien, men rummet, som fixerum, reproducerer associationerne og der skabes nye spørgsmål om menneskelig omsorg, almenmenneskelig kontakt og fællesskab. Generelt spørgsmål til samfundets sociale omsorg osv. På denne måde åbner beskyttelses rummet for reproduktion af de rumlige relationer.96 Det andet begreb er rummets repræsentationer, som definerer det abstrakte og planlagte rum. Altså det rum, vi har planlagt at skabe ud fra vores forforståelser af og forventninger til, hvad saunaens rum kan bidrage med i et allerede eksisterende rum. Lefebvre definerer rummets repræsentationer som:

95 96

Bager 2008, 155 Bager 2008, 156

“(…) conceptualized space, the space of scientists, planners, urbanist, technocratic subdivides and social engineers, as of a certain type of artist with a scientific bent - all of whom identify what s lived and what is perceived with what is conceived”. 97 Det sidste begreb i Lefebvres konceptuelle treklang, repræsentationernes rum, er derimod det levede rum. Det rum, der opstår i mødet mellem det tænkte og planlagte rum og den oplevelse publikum rent faktiske har af dette rum. Altså hvordan Næstveds borgere ville tage imod vores sauna. ” Jeg oplevede mange fine diskussioner i Næstved i de fjorten dage, hvor saunaen var i min virkelighed. Debatter om, hvor lidt tøj har man egentlig lyst til at smide i det offentlige rum, hvornår er man egentlig nøgen? Er saunaen med el eller brændefyr? Kan man bruge den i skolesammenhæng? osv. Næsten alle, jeg mødte, havde hørt om det i en eller anden forstand: læst, set det i fjernsynet eller bare hørt rygtet om den mobile sauna.”98 Ifølge Lefebvre er rummet ikke kun et sted eller en ’tom container’, hvor tilværelsen kan udspille sig. De mellemmenneskelige relationer, der udspilles på stedet, har en strukturel magt til at påvirke og derved skabe rummet. Men samtidig skaber rummet også nogle strukturer i kraft af f.eks. veje og mure, der påvirker menneskets opfattelse af rummet. Rum er ikke bare et medie eller en liste af ingredienser, men en sammenkædning af geografisk form, planlagt bygget miljø, symbolsk mening og rutiner af liv. Livsformer og fysiske landskaber er af et og samme stykke – både afhængigt af hinanden, men også i kamp om hvilken realitet stedet skal repræsentere. 97 98

Lefebvre 1991, 38 Bilag 17

I Lefebvres toneangivende bog The Production of Space (1991) definerer han bl.a. rum sådan: ”Social space is not a thing among other things, nor a product among other products: rather, it subsumes things produced, and encompasses their interrelationships in their coexistence and simultaneity – their (relative) order and/or (relative) disorder.”99 Foucaults opfattelse af rum ligger i forlængelse af dette, da han mener, rum består af tætte forbindelser mellem punkter eller elementer, der formelt kan beskrives som netværk. Rummet kan altså forstås som en form af forbindelser mellem placeringer. Der skelnes mellem to hovedtyper af placeringer: utopierne, som er uvirkelige, perfekte rum og heterotopierne, der er virkelige, realiserede utopier.100 I følgende afsnit vil vi diskutere hvad SaunaEksperimentets forskellige rum kan ud fra Lefebvre og Foucaults analytiske redskaber: rummets konceptuelle treklang og heterotopier. SaunaEksperimentets forskellige rum

Overordnet set har vi opereret med tre forskellige rum: saunaens udvendige rum, saunaens indvendige rum og det allerede eksisterende rum, vi har placeret saunaen i. Saunaens udvendige rum

Vores performances vision har været, at vi kunne skabe muligheder for nye måder at mødes og være sammen på, ved at skabe et nyt rum. Vi har derfor brugt megen energi på at reflektere over og forestille os, hvordan rummet omkring saunaen skulle se ud. Vi ønskede, at rummet omkring saunaen både skulle fungere som en overgang 99

http://www.thefluxspace.org/exhibitions/2009/displacement/images/press/Essay_Displacement(2). pdf 100 Foucault 1986, 23

mellem det allerede eksisterende rum og saunaens indvendige rum og samtidig være et selvstændigt rum, hvor det var muligt at opholde sig og nyde forfriskninger fra baren uden at føle sig forpligtet til at benytte selve saunaen. Rummet omkring den mobile sauna havde tre funktioner. Den første var at vække nysgerrigheden hos forbipasserende ved at trække på cirkuskonnotationer, hvilket vi vil uddybe i afsnittet Saunaen i det omgivende rum. Den anden funktion var at forberede saunagæsten på det kommende saunabesøg i overensstemmelse med Foucaults 5. princip om, at heterotopier altid har åbninger og lukninger. Foucault bruger netop de skandinaviske saunaer som et eksempel på, at heterotopier er et system af åbning og lukning. Saunaen rummer inklusions- og eksklusionsmekanismer i form af badningen før og efter et saunabesøg. Åbningen ind til saunaens heterotopi er, det ’renselsesritual’ saunagæsten skal udføre i form af at afklæde og vaske sig inden adgang.101 Den sidste funktion var, at caféområdet omkring saunaen skulle skabe rumlighed for refleksion over det overståede saunabesøg inden gæsten vendte tilbage til den ’virkelige verden’ i det allerede eksisterende rum. Området med stole, borde og drikkevarer skulle indbyde deltagerne til en åben samtale omkring SaunaEksperimentets model.

Saunaens indvendige rum

Saunaens indvendige rum har vi skabt med tre grundkomponenter for øje: fællesskaber, langsomlighed og sanselighed. Vores grundlæggende tanke var, at saunaen skulle være et frirum. En slags oase og tidslomme, hvor rummets intime og uformelle rammer skulle åbne muligheder for meningsudveksling og dannelse af fællesskaber mellem saunagæsterne. Vi havde en forhåbning om, at den utraditionelle 101

Foucault 1986, 26

måde at mødes på ville kunne fungere som en slags ’icebreaker’, der ville åbne mulighederne for et mere åbent og imødekommende fællesskab. Frirummet har vi bl.a. skabt ved at vælge en sauna som rum. For at kunne skabe et frirum, var det vigtigt, at have et lukket, afgrænset rum. Pr. definition er et saunarum et lukket rum, på denne måde er det i stand til at adskille frirummet fra det ydre rum. Vi formoder, at saunaen som rum er kendt af stort set alle i Danmark, og at rummet for langt de fleste bliver forbundet med svømmehaller. Saunaen, som rum, er altså velkendt og erfaret af langt de fleste. Saunaens grundform og indretning med bænke vendende mod i hinanden medfører, at man som bruger skal tage stilling til dem man interagere i rummet med. Oftest er saunaen kønsopdelt og ophold kræver nøgenhed. Selve rammen omkring vores performance er altså både velkendt og symbolsk.

Projektets saunarum, trækker på dette generelle saunadesign, men adskiller sig ved sin brug af dagslys og med et brændefyrerede saunaovn. Saunadeltageren blev opfordret til selv at være med til at styre temperaturen i rummet ved brug af ventilation og ved at fyrre i saunaovnen. Saunaen havde et 1x1 meter vindue i siden og havde, udover et lille vindue i saunaovnen, ingen andre lyskilder. Denne del af indretning var et bevidst tilvalg af det langsommelige, simple og naturlige. Samtidigt understøttede denne indretning vores forestilling om, at saunarummet skulle fremkalde en anden oplevelse af tid og sted end den, som deltagerne havde i forvejen.

Vi forestillede os, at man med udsigt til f.eks. caféområdet ville opleve og reflektere over en dualitet i tid og rum. I kraft af kunsten, i vores tilfælde performance, bliver rummet altså til autonome mod-steder eller sagt på en anden måde: idet SaunaEksperimentet er en performance, der udfordrer det legende, uafhængige, frie rum er saunaen en heterotopi – en lille utopi på et fysisk lokaliseret sted i den virkelige verden. SaunaEksperimentet inviterer til ’unyttig’ afslapning, der tangerer til noget legende i kraft af, at et saunabesøg ikke har anden funktion end velvære, sanselighed og tidsfordriv. SaunaEksperimentet er af den opfattelse, at i den unyttige, frie og irrationelle aktivitet som leg, kropslig sanselighed og velvære, ligger et potentiale, der ofte bliver overset i forbindelse med udnyttelsen af offentlige rum. Offentlige rum er overvejende planlagte med henblik på funktionalitet, effektivitet og produktivitet. Med SaunaEksperimentet ønskede vi at skabe et modrum til dette. Et rum, der er tømt for al kontrolleret og formålsbestemt aktivitet, hvor det legende og irrationelle har frit spillerum til at udfolde sig. Et rum, hvor der er tid og plads til ikke at mene, gøre eller sige noget bestemt, men hvor det kun er kroppens sanser og egen rytme, der sætter rammer om legens potentiale. Et potentiale til at tænke nyt, orientere sig på ny i byen, i fællesskaber – i verden. Vores vision var, at SaunaEksperimentet som frirum både symbolsk og fysisk kunne fremme dette potentiale. Den hollandske kulturhistoriker Johan Huizinga har i sin bog Homo ludens – det legende menneske (1938) behandlet netop hvordan leg kan fungere som kulturskabende faktor. Saunaen kan derfor ses som et afgrænset ’legerum’, hvor der er mulighed for at udvikle en saunakultur, i et offentligt, virkeligt rum. Huizinga formulerer det sådan:

”Hver eneste leg bevæger sig inden for sit eget ’spillerum’ eller legeplads der med vilje ganske af sig selv i forvejen er afstukket, konkret eller blot symbolsk (…) De er tilfældige verdener inden i den almindelige verden og tjener som skueplads for en i sig selv afsluttet handling.”102 Saunaens legerum kan, med Foucaults terminologi, også kaldes for en heterotopi, idet saunarummet er et virkeligt lokaliseret rum og samtidig et utopisk rum. 103 Saunarummet i sig selv er ikke en utopi, men i kraft af, at vi placerer den i det omgivende rum, hvor den ikke hører til, fremstår den som utopisk. Heterotopien giver sig ud for at være noget virkeligt, men den er det kun i kraft af opretholdelsen af koder, ritualer og forestillinger. Heterotopier er altså både virkelige og uvirkelige på samme tid. For heterotopien modstår og udfordrer det omgivende samfund, samtidig med at den er afhængig af samfundet og herved et indirekte udtryk for det. Vores sauna udfordrer det omgivende rum (og samfund) ved f. eks. at bryde med konventionelle forestillinger om, hvad et offentligt rum kan indeholde. Samtidig er saunaen også betinget af det omgivende samfund, idet selve saunakonceptet kun eksisterer i kraft af, at samfundet har defineret det som sådan. Heterotopier er derfor både betingede og uafhængige af samfundet.104 SaunaEksperimentet kan både ses som en illusion og som en kompensation. Den er en heterotopi af illusion, da den i kraft af sin placering ikke er en ’rigtig sauna’. Samtidig er saunarummet en heterotopi af kompensation, idet det er et modsted til det omgivende samfund. Foucault definerer det således:

102

Petersen 2002, 193 Foucault 1986, 24 104 Petersen 2002, 194 103

”(…) their role is to create a space that is other, another real space, as perfect, as meticulous, as well arranged as ours is messy, ill constructed, and jumbled.”105

Saunaen i det omgivende rum

Det stedsspecifikke element ved vores performance krævede, som nævnt, omhyggelig udvælgelse af de forskellige omgivende rum. Saunaen blev ved hvert arrangement placeret således at udsigten altid profiterede på og indfangede områdets miljø og umiddelbare kvaliteter. Det være sig havnens industrielle horisont eller med udsigt til caféområdet. Kulissen for SaunaEksperimentet ville virke tilbage på selve performancen. Robert Irwin formulerer det sådan: ”Stedet er så at sige den støbeform der determinerer værket og tvinger dets substans ind i en given form.”106 For når værket først er installeret virker det tilbage på stedet. Men denne påvirkning er dialektisk, for værk og sted kan bytte roller og være form og substans for hinanden. Værket har altså ikke på forhånd en fastlagt værdi, men er et ’omverdensrelateret’ værk, der tilfører mening gennem dialog med den politiske og sociale omverden.107 Karakteren og indholdet af SaunaEksperimentets performance bestemmes derfor både af dets relationer mellem rummet og selve performancen og af de relationer, der opstår internt i performancen ved at stedets dynamik inddrages.108 Claus Petersen fra Ungdomsskolen giver, i sit svar på hvilket arrangement han fandt mest interessant, et billede på at denne dynamik blev indfanget og udnyttet.

105

Foucault 1986, 27 Petersen 2002, 198 107 Petersen 2002, 180 108 Petersen 2002, 199 106

”Jeg stemmer havneprojektet Republikken. Først og fremmest på grund af den ægte streetentrepreneurealisme. Og, den optimale brug/udnyttelse af stedet. (...) Og tak, havnen duftede den aften af Berlin.”109 De mange forskellige omgivende rum, vi ville placere saunaen i, stillede store krav til dens udvendige visuelle udtryk. Derfor brugte vi en del energi på at reflektere over og diskutere: Hvilke associationer ønsker vi at skabe hos forbipasserende? Hvad skal der til for at fange deres opmærksomhed? Hvilken visuel ’støj’ er de forskellige omgivende rum i besiddelse af? Og hvordan kan vi konkurrere med denne ’støj’? Da vi hentede skurvognen, som saunaen er bygget i, havde den stået udenfor i mange år og den var derfor meget falmet og slidt. Engang havde den vist været rød… Men nu skulle der gøres noget radikalt. Vi var alle enige om, at den ikke bare skulle være hvid, men at den skulle dekoreres med iøjefaldende farver og/eller tegninger. Da saunaen skulle kunne passe ind i mange forskellige omgivende rum, blev vi hurtigt enige om, at den ikke skulle have et for urbant udtryk. Dvs. den udvendige udsmykning skulle være sådan, at de forskellige målgrupper alle både forstod de konnotationer vi trak på og ville opfatte dem, som relaterende til badekultur. Vi talte meget om at udsmykke den med figurer, der kunne sætte tanker i gang om badekultur, men samtidig ville vi ikke afsløre for meget af det indvendige rum. Derfor skulle det ikke være synligt udenpå, at der inde i vognen var en sauna. Vi besluttede derfor ikke at male nøgne mennesker på skurvognen, da dette ville relatere til badekultur og igen afsløre, at det var en sauna. Dog kunne de nøgne mennesker provokere og skabe debat om nøgenhed i det offentlige rum. Saunaens placering ville automatisk lægge op til debat, i og med at man skulle klæde sig af på et offentligt sted.

109

Bilag 17

Vi talte meget om at male en stor numse på en af enderne af saunaen. Motivet af en bar numse var tiltænkt som et blikfang, der skulle provokere folk til at forholde sig til SaunaEksperimentet. Udover at male figurer på saunaen, talte vi også om at benytte stærke, iøjefaldende farver, der ville tiltrække folks opmærksomhed. Vi blev enig om farven rød – postkasserød – da dette er en kraftig og iøjefaldende farve, der netop symboliserer ’STOP!’.

Vi fandt vi nogle lyskæder, som passede perfekt til den postkasserøde farver og frembragte associationer om cirkusvogne. Associationerne om cirkus håbede vi,

kunne lokke folk til at stoppe op og kigge en ekstra gang. Ifølge Irwin er det essentielle ved kunsten ikke ekspressionen, men perceptionen. ”(…) kunstens anliggende er den æstetiske perception som en iagttagelsesmodus der forudsætter en særlig bevidsthedstilstand eller sensibilitet.”110 Det symbolske indhold af vores performance, er i sin essens uden materiel substans. Det symbolske indhold er formløst og objektløst, men fungerer som en grænseflade mellem saunaen og publikum. Det er netop her i grænsefladen/mødet mellem vores performance og deltagere/iagttagere, at SaunaEksperimentets grundkomponenter skal stå sin prøve. Vores succeskriterier bestod ikke i et forudbestemt udfald af mødet mellem SaunaEksperimentet og deltagerne, men blot i at opstille rammerne for denne grænseflade og frit lade rummet og deltagerne gensidigt indvirke på hinanden. For at opnå flere forskellige grænseflader valgte vi, mobiliteten som et af performancens grundkomponenter. Hvad er mobilitet? SaunaEksperimentets forståelse af det mobile er, at kunne berige et sted i et afgrænset tidsrum. ”I de moderne byer finder man en lang række umarkerede terræner eller urbane wastelands domineret af miljømæssig identitetsløshed.”111 Vi er af den opfattelse, at mobiliteten er som skabt til at oplive disse wastelands og udnytte deres uspolerede og uindtagede rum.

110 111

Petersen 2002, 179 Petersen 2002, 169

Saunaens sted- og tidløshed

Med Foucaults terminologi er saunaens rum som heterotopi uafhængigt af det allerede eksisterende rum.112 De to afgørende faktorer, der skabte adskillelsen mellem saunarummet og det omgivende rum var henholdsvis tiden og stedet. Vi valgte at gøre vores sauna mobil ud fra idéen om at skabe et rum (saunaen) i et allerede eksisterende rum (byen) og at ændre den, på det givne sted, herskende tid. Ved flere af SaunaEksperiments arrangementer står saunarummets langsomme tempo derfor i skarp kontrast til tempoet i det omgivende rum vi har placeret saunaen i. Petersen beskriver det sådan: ”Storbyens tid er ikke homogen, men heterogen. Flere forskellige tider og modsatrettede hastigheder grænser op til hinanden, skyder sig hen over hinanden og griber ind i hinanden.”113 Blandt andre har kulturgeograf, David Harvey, beskrevet moderniseringsprocessernes forandring af vores opfattelse af tid og rum med termen time-space compression. Kort fortalt dækker termen over den sammenpresning af tid og rum modernitetens teknologiske medier har medført. I kraft af telekommunikations- og transportteknologien er det muligt at ’rejse’ i tid uden at flytte sig ud af stedet. Tid og sted er altså ikke bundet af hinanden og bevirker, at afstande mindskes og hastigheden accelerer. ”Harvey konkluderer at sammenlignet med livsrytmen i samfund der ikke forandrer sig så hurtigt, passerer individet i højindustrialiserede samfund gennem flere situationer inden for et givent tidsinterval, og dét må

112 113

Foucault 1986, 24 Petersen 2002, 170

nødvendigvis afstedkomme grundlæggende historiske omstillinger af den i menneskelige perception.”114 Nicolas Bourriaud bruger motorvejen som eksempel på hvordan adskillelsen af tid og sted påvirker mennesket. Motorvejen gør det rigtig nok muligt at rejse hurtigere og mere effektivt, men den har den skavank at forvandle sine brugere til kilometerslugere og konsumenter af motorvejskulturen. De mellemmenneskelige relationer forsvinder i farten, for den sociale forbindelse bliver et produkt der er prissat.115 Petersen opstiller to alternativer til hvordan individet kan forholde sig til denne ændring i tids- og rumerfaringen. Enten vil man modarbejde accelerationstendenserne ved fysisk eller symbolsk at øve modstand mod flygtigheden. F. eks. ved at være offline, flytte fra by til land eller vælge at spadsere i stedet for at benytte den offentlige transport. Det andet alternativ er at arbejde med den stigende hastighed ved f. eks. at arbejde freelance, undlade at købe fast ejendom eller være konstant online.116 Med SaunaEksperimentet har vi valgt at spille på begge reaktioner overfor tidsaccelereringstendensen. For det første modarbejder saunaen flygtigheden med sit lukkede, tidløse rum der emmer af afslapning, ro og hvile. Samtidig med at saunaen er mobil, midlertidig, stedløs og foranderlighed. Dette ambivalente forhold vil vi kort forholde os til i en refleksion af forholdet mellem det mobile, flygtige og foranderlige imod saunaen indvendige langsomlighed. Saunaen er et transportabelt køretøj, dvs. at den ikke har en fast plads, ståsted eller placering, den er så at sige foranderlig. Dette faktum er i diametral modsætning til saunaens indvendige tid, der udelukkende appellerer til fordybelse, afslapning og langsomlighed. Dette ambivalente forhold er saunaens styrke, da den kan placeres forskellige steder og interagere med omgivelser. Den langsommelighed, stilhed og 114

Petersen 2002 170 Bourriaud 2005, 8 116 Petersen 2002, 170 115

afslapning selve saunarummet producerer, er netop et brud på det omgivende rums tid. Samtidig bryder saunaens mobilitet med dens tidløshed. Steder, som den mobile sauna, der bryder med den traditionelle tid, definerer Foucault ud fra sit fjerde princip som heterokronier.117 Idet saunaen både er et lukket, afgrænset rum og stedløst i kraft af sin mobilitet, kan den sammenlignes med båden som heterotopi, og er ifølge Foucault en heterotopi ’par excellence’: ”(…) the boat is a floating piece of space, a place without a place, that exists by itself, that is closed in on itself and at the same time given over to the infinity of the sea (…) The ship is the heterotopia par excellence. In civilizations without boats, dreams dry up, espionage takes the place of adventure, and the police take the place of pirates.”118

Afvikling af arrangementerne Landsbyen Agerup

117 118

Foucault 1989, 26 Foucault 1986, 27

Saunaen var færdig dagen før vores første arrangement i Agerup d. 29. marts. Saunaen skulle, som tidligere nævnt, stå på byens gadekær. Da saunaen var stillet op og tændt, var der ikke kommet nogen og nervøsiteten begynde så småt at brede sig: Havde vi nu været gode nok til at reklamere for arrangementet? Synes folk at idéen var fuldstændig langt ude? Vidste de overhovedet, at vi kom? Men pludselig dukkede der en familie op, gående langs vejen iført badetøj og håndklæder om halsen. Mand, kvinde og tre børn havde hørt om projektet og ville gerne prøve saunaen. Efter at familien havde sat sig ind begyndte folk så småt at komme forbi. Måske havde de set, at der var kommet andre? Måske var det rent tilfældigt, men i hvert fald sad der en halv time efter ca. 15 mennesker rundt om på vores medbragte scenekasser og snakkede, drak kaffe og hyggede sig. Familien var stadig i sauna og morede sig mindst lige så meget som folk udenfor, der trak på smilebåndet over den skøre opfindelse.119 En af beboerne siger således i et indslag i Tv2 Øst: ”Det’ jo ik’ noget andre prøver jo. Jeg synes det er et godt påfund. Jeg synes det’ meget sjovt.” Journalist: ”Er det ik’ lidt mærkeligt?” Beboer: ”Meget”.”120 Vi noterede os at en mand, som tidligere havde sagt ’nej tak’ til at prøve saunaen, alligevel sneg sig ind i saunaen med en øl. Dette opdagede vi dog først, da han kom ud.121 Efter et par timer fornemmede vi, hvordan saunaen efterhånden blev integreret og brugt uden diverse kommentarer og drillerier. I stedet syntes vi at observere, hvordan saunaen tilstedeværelse begyndte at sætte tanker i gang hos beboerne. Blandt andet, at de gerne ville låne saunaen til fremtidige arrangementer. Ligeledes 119

http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=3 http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=3 121 Bilag 12 120

forestillinger om, hvordan saunaen ellers kunne bruges f.eks. om vinteren. Tanker om hvordan man skulle rulle sig i sneen og derefter i sauna.122 Ud af 22 huse mødte beboere fra 11af dem op for at deltage i det lokale fællesskab. Med dette resultat føler vi, at vi opnåede vores succeskriterium.123

Mandfolk 60+ i Mogenstrup

Få dage før arrangementet i Mogenstrup, besluttede vi at ændre målgruppen ved at lade saunaen være åben for alle den første del af dagen. Vi blev nemlig ret usikre på, hvor stor tilslutning vi ville få fra de ældre mænd. Det skulle vise sig at være en god beslutning, men alligevel ikke helt god nok. For da dagen var omme, havde SaunaEksperimentet kun haft én eneste gæst, Tage Mogensen, som havde indvilliget i at være arrangementets skjulte observatør.

122 123

Bilag 12 Bilag 12

Vi havde ikke forventet det store antal deltagere i løbet af formiddagen og tidlig eftermiddag, da arrangementet foregik på en torsdag og dette betød, at en del af befolkningen i Mogenstrup ikke ville være hjemme pga. arbejde. Vi havde dog forventet, at der ville komme en del 60+ mænd om eftermiddagen, da der både var sendt invitationer ud gennem Mogenstrup Medborgerforening og via vores observatør, Tage, der skulle spille senior golf om formiddagen. Men det viste sig, at det var Tages første gang med denne golf klub og derfor havde han ikke inviteret nogen med sig i sauna. At han undlod at invitere sine nye golfkammerater understreger hans mentale forestilling om en saunas rumlige praksis. Det var sandsynligvis en for intim aktivitet at invitere fremmede med til. De omkring 50 mænd 60+, der er medlemmer af Mogenstrup Medborgerforening havde dog modtaget invitationen pr. mail. Var der noget, vi kunne have gjort anderledes? Hvilket udfald havde vi fået ved: En anden form for PR? En anden placering af saunaen? Mere end ét besøg? Lagt arrangementet på en anden ugedag? Hvis vejret havde været bedre? Hvis vi havde haft større kendskab til lokalmiljøet, herunder Den gule Gård, der tidligere har været aktiveringscenter? Haft bedre lokalforankring? Hvorfor der ikke dukkede flere op til dette arrangement, er ikke til at sige med sikkerhed. Men gennem fraværet af saunagæster, erkendte vi, at vi ikke havde formået at skabe et rum, lokalbefolkningen tog til sig. Kort sagt erfarede vi Lefebvres teori i praksis: at det altafgørende for at kunne forme rummets repræsentationer er at have et fyldestgørende kendskab til en stedsspecifik rumlig praksis, sådan at rummets brugere rent faktisk oplever rummet som det er tiltænkt.

SaunaRepublikken

Vi var usikre på hvor bredt kendskab de unge havde til SaunaRepublikken, der var målrettet netop denne gruppe. Samtidig var vi bekymret for hvad sammenfaldet med et arrangement på gymnasiet ville betyde. Da arrangementet startede kl. 14, dukkede der ca. seks unge op. De unge var nogle, vi havde mødt igennem Ungdomsskolen, som vi havde inviteret til at komme. Derudover dukkede der to forskellige pressefolk op, en var fra Sjællandske Tidende og de andre var fra Under Næstveds Tage, som er et lokalt tv-program. De filmede deltagerne og to fra SaunaEksperimentet, både før og under saunabesøget. Herefter oplevede vi en times tid, hvor der ikke rigtigt var nogle mennesker. Vi antog dette måtte skyldes det føromtalte arrangement på gymnasiet.

I løbet af dagen blev aflagt ca. 50-60 saunabesøg. Vi oplevede tidligere på dagen, at der kom tre drenge forbi, som hurtigt tjekkede det hele ud og derefter kom tilbage et

par timer senere med seks venner. Den ene af drengene åbnede og udbrød: ”FEDT!”124. Derefter smed han tøjet og lånte et håndklæde og sprang i saunaen. Efter ham fulgte tre af hans venner og dernæst to veninder, der også var stødt til. Ser vi SaunaRepublikken i lyset af Lefebvres trestrengede forståelse af rum, er det yderst tydeligt at se hvordan SaunaEksperimentest rumlige praksis adskiller sig fra en traditionel saunas. Et eksempel er hvordan de unge fyre indtog saunarummet med øl, latter og leg.125 For denne opførsel synliggjorde, at de både havde forstået og adopteret saunarummet som et frirum, hvor umiddelbare formålsløse og legende aktiviteter kunne udspille sig. Drengenes mentale forestillinger, af hvad saunaen indbød til, producerede derfor nogle rumlige relationer mellem rummet og deres måde at bruge rummet på.126 Vi oplevede også kritik af saunaens tilstedeværelse på havnen. Et eksempel herpå oplevede vi, da en mand med klapvogn valgte at udsætte sig selv og et lille barn for fare. I stedet for at gå gennem SauneRepublikkens indhegnede rum valgte han, at løfte sit barnebarn op over en grusbanke, der kunne risikere at skride under ham. Selvom vi lod ham forstå, han gerne måtte køre gennem området uden at deltage i arrangementet, råbte han: ”Jeg vil ikke være en del af jeres pjat!”.127 Vi havde bevidst valgt at skabe et afgrænset område omkring saunaen idet vi forestillede os, at det ville styrke følelsen af nærhed og fællesskab. på havnen i Næstved.

124

Bilag 14 Bilag 14 126 Bilag 14 127 Bilag 14 125

Vi havde også overvejet, hvorvidt indhegningen ville virke som endnu en tærskel, der skulle trædes over for at nærme sig saunaen. I dette tilfælde kom den fysiske afgrænsning af SaunaRepublikkens rum tydeligvis i konflikt med mandens opfattelse af hvilke aktiviteter, der bør udspille sig Præsentationernes rum, altså den levede erfaring af rummet, er derfor et resultat af den dialektiske relation mellem rumlig praksis og rummets repræsentationer. På denne måde skaber mennesket selv rummet omkring sig, men er lige så meget selv formet og påvirket af rummet. Manden med

klapvognen blev påvirket af SaunaRepublikkens rum, sådan at han medvirkede til at forme rummet ved demonstrativt at vælge en rute, der markerede skillelinjen mellem rummet udenfor og indenfor SaunaRepublikken. Åbent Rum

Dette arrangementets placering blev på Axeltorv i et hjørne ved en bank. Banken lå lidt udenfor det egentlige torverum, hvor blomsterhandlere, ostehandlere osv. var til torvedagen d. 4. april i tidsrummet 9.00 til 13.30.

Vi havde, som tidligere nævnt, valgt ikke at dele flyers ud, men lade lokalmediernes dækning og enkelte plakater være reklamen i sig selv, da vi ønskede at folk skulle komme hen til os pga. deres nysgerrighed. Vores succeskriterier til dette arrangement, var dog heller ikke, at de forbipasserende skulle klæde sig af og gå i sauna, men derimod at deres nysgerrighed ville få dem til at komme over og stille spørgsmål eller åbne saunadøren for at kigge ind. Til dette arrangement ville

saunaens cirkuslignende udseende blive afprøvet. Kunne det farvestrålende udseende fange folks opmærksomhed? Vi oplevede til arrangementet, at en del kom over og stillede spørgsmål til projektet. Flere havde læst om SaunaEksperimentet i avisen om morgenen eller hørt os i radioen på P4 den selv samme morgen, og af denne årsag ville de lige se, hvad det drejede sig om.128 Til arrangementet observerede vi, at de primære aldersgrupper der henvendte sig, var ældre og børn. Vi spurgte nogle af de besøgende, hvad deres reaktion var på saunaen og dens placering i det offentlige rum: ”(…) flere svarede, at de godt kunne lide at gå i sauna og syntes det varen spændende idé, men at gå i sauna på torvet, et så offentlige sted, var lidt for grænseoverskridende.”129 Dette svar havde vi også forventet. I løbet af dagen observerede vi, at mange forbipasserende stoppede op og kiggede en ekstra gang, hvilket Anne Ring Petersen i Storbyens Billeder skriver at offentlig kunst skal kunne. Desuden skriver Musil, at det netop er forstyrrelsen i det offentlige rum, der vil vække folks interesse. SaunaEksperimentet vakte opsigt med dens forstyrrelse af torvedagen. Til arrangementet var der en mand, der udviste stor interesse for projektet. Han viste entusiastisk saunaen frem til resten af sin familie.

128 129

Bilag 15 Bilag 15

Åbent Rum arrangementet blev mødt med nysgerrighed og folk blev lokket til. Ingen gik i sauna, men succeskriteriet for arrangementet var netop at lokke nysgerrige folk til og dette lykkedes.

Hva’ nu, Prinsesse?

Arrangementet ved teatret på Grønnegade Kaserne var det sidste arrangement i rækken. Som nævnt tidligere skulle Egnsteatret stå for at finde gymnasieelever, lærerog pædagogseminarsstuderende til at deltage i debatten med skuespillerne, men det lykkedes ikke at skaffe disse deltagere. Det skyldtes, at arrangementet lå den første søndag i påskeferien og mange studerende var på ferie. På trods af at der ikke var en fast aftale med nogle studerende, valgte vi at afholde debatten alligevel. Skuespillerne gik i sauna, men ingen af de fremmødte

teatergængere valgte at gå med. De var alle børnefamilier, og debatarrangementet appellerede ikke til den målgruppe. Arrangement lykkedes ikke, da den målgruppe, arrangementet var tiltænkt, ikke var deltagende. Anne Sofie fra Egnsteatret skriver i sin evaluering af arrangementet: ”I bagklogskabens lys så skulle vi have holdt stærkere på at lave en sær forestilling målrettet på seminarier og evt. gymnasier.”130 Efter afvikling af de fem arrangementer, takkede SaunaEksperimentet af.

130

Bilag 17

III 92

Konklusion Vi har i rapporten belyst hvilket potentiale SaunaEksperimentets model og metode har i udviklingen og styrkelsen af lokale fællesskaber og identiteter. Vi ser SaunaEksperimentets model som en mulighed for at udveksle erfaringer i mellemmenneskelige sammenhæng. Dens model kan bruges til at samle allerede eksisterende fællesskaber, som vi erfarede det i Agerup. SaunaEksperimentets metode er et potentielt lokalpolitisk værktøj, hvor man igennem opstillingen af forskellige konkrete modeller kan afprøve nye orienteringer og muligheder i det lokale liv. I afsnittet, Byggeproces – do it yourself, begrunder vi nogle af de fordele selvorganisering kan have, herunder det medejerskab og ansvarlighed som selvorganisering fordrer. Næstved Kommune har stort fokus på lokaldemokratiet og inklusion i de politiske processer, men forholder sig ikke særligt konkret til nogen af

delene. DIY kunne potentielt være rammen om lokaludvikling og skabe grundlag for kulturelle iværksættere. SaunaEksperimentets mål for performancen var at udfordre og redefinere allerede eksisterende rum og herigennem sætte fokus på forholdet mellem rummets strukturer og menneskets væren i rummet – det at: ”lære at leve i verden på en bedre måde”.131 Ved at skabe et afgrænset rum, en heterotopi, hvor den lille utopis potentiale frit kunne udspille sig, muliggjorde SaunaEksperimentet at deltagerne kunne redefinere velkendte offentlige rum og herved producere nye rum – abstrakte så vel som fysiske. Det stedsspecifikke element i SaunaEksperimentets performance udforskede hvert af arrangementernes lokaliteter ved både at trække på rummets eksisterende atmosfære og dets fysiske udformning. SaunaEksperimentet redefinerede rummene gennem forandring, kortvarig forstyrrelse og fjernelse. Igennem den kortvarige forstyrrelse fungerede saunaen som samlingspunkt til de fem arrangementer. Mange af projektets målsætninger er abstrakte og langsigtede, derfor har det været en udfordring at observere og dokumentere, om disse er blevet opfyldt. Dog fik vi indikationer på, at SaunaEksperimentet som performance havde udfordret og redefineret de besøgendes forestilling om det allerede eksisterende rum. Bl.a. til SaunaRepublikken blev vi gjort opmærksom på, at de besøgende syntes, det var en anderledes og spændende måde, hvorpå vi havde valgt at bruge havnens rum. Hvis vi skal dømme ud fra omtale i medier og i lokalmiljøer, har SaunaEksperimentet markerede sig som et alternativ til det traditionelle udbud af kulturelle aktiviteter i Næstved kommune. Dette var en målsætning for projektet og et overordnet ønske for Næstved Kommune.

131

Bourriaud 2005, 12

Perspektivering Saunaen bliver pr.1. august overtaget af Næstved Ungdomsskole. Skolen har indgået en kontrakt med SaunaEksperimentet, hvori de forpligter sig til at stille saunaen gratis til rådighed for lokale organisationer, foreninger og kommunale institutioner. Saunaen er på denne måde sikret en fremtid i overensstemmelse med projektets overordnede mål om at skabe nye offentligheder. Beboerne i Agerup er blandt de interesserede, der allerede nu har bebudet ønske om at benytte tilbuddet. Projektgruppen håber, at saunaen vil blive benyttet og projektdesignet vil inspirere andre til selv at skabe og fastholde utopier og kreativitet. Som beskrevet i projektet har Næstved mange omfattende visioner på kunst og kultur området. Vi har blandt andet fået støtte på baggrund af denne vision. Vi mener, at dette projekt har tydeliggjort problemstillinger og potentialer, som kan bruges i udviklingen og afklaringen af en aktiv medskabende kulturpolitik, der i langt højere grad stiller sig til rådighed, frem for blot at udbyde tilbud. Måske kan et projekt som SaunaEksperimentet medvirke til at formulere nogle mere konkrete modeller for, hvordan kunsten kan bruges som et værktøj for lokal udvikling og samtidig tydeliggøre det potentiale og de ressourcer, der er i lokalbefolkningen. Måske kan man tydeliggøre lokalsamfundets ressourcer igennem større selvforvaltning. Man kunne f.eks. i en by som Agerup ansætte en by-pedel, der har bemyndigelse til at give beboerne mulighed for selv at administrere en mindre kulturog udviklingspulje. Man kan til inspiration se på de arbejdsmetoder og visioner som blandt andre kunstner Kenneth Balfelt, projekt flydendeby.dk og institutionen ungdomskulturpuljen Snabslanten under Københavns kommune benytter. Overalt i Danmark er tendensen den samme: viden, økonomi og ressourcer fortættes i fysisk forstand omkring større urbane vækstcentre. Der ligger derfor en stor udfordring i at sikre udvikling i landområderne. Her er der et stort og uberørt

potentiale i Næstved. Helt oplagt ligger havnen, som en unik mulighed i Næstved kommune for at realisere og opdyrke nye kulturer og institutioner. Oplagte arbejdsspørgsmål i en sådan prioritering kunne være: Hvordan kan man sikre en folkelig og demokratisk udvikling af området, der med respekt for stedets sjæl, tager udgangspunkt i selvskabende miljøer? Eller hvordan kan man skabe rum for skæve kulturelle tiltag, som det ønskes i kommunens kulturpolitiske vision? En dimension der kunne være interessant at uddybe i forlængelse af denne opgave, er de sociale og kulturelle betydninger af badekultur. Hvilke sociale processer foregår i en sauna? Hvad er det for et slags fællesskab? Er der andre normer for samtale i en sauna? Er det et unikt mødested, og findes der nogle rum der er egnede til sammenligning? Kan badekultur, og herunder sauna, skabe større sammenhængskraft i et samfund? Og i forlængelse heraf, hvad betyder det for lande som Island og Finland, at de har stærke fællesskaber knyttet til netop svømmehaller og saunaer? I Næstved pågår der i disse år en transformation. Byen flytter sig fra en identitet som industri- og arbejderby til uddannelsesby med stort fokus på kunst og kultur. Med dette fokus følger Næstved den nationale diskurs, hvor begreber som oplevelsesøkonomi og videnssamfund beskriver udviklingen. I de senere år har en lang række virksomheder taget nye metoder i brug. Metoder der har legen og det innovative som udgangspunkt. Vi har i dette projekt beskrevet det legende som en vigtig del af vores projekt. Vi har betonet legen, mellemrummet og mellemmenneskelige relationer som potentiale i processer, der har til hensigt at skabe medejerskab og udvikling. Legen kan beskrives som en vigtig del af vores læringssyn, men også som et betydningsfuldt element i udviklingen af kulturpolitikker, der understøtter lokal udvikling på alle niveauer.

Dimensionsforankring Tekst- og tegndimensionen omfatter arbejdet med begreber, teorier og metoder til analyse af tegn i en bred forstand. Vi ser saunaen som et symbol. Et symbol vi har taget ud af dens oprindelige kontekst og sat ind nye kontekster i forbindelse med vores fem arrangementer. Herigennem har vi analyseret dens påvirkning i rummet og de besøgendes reaktion. Tegnsystemer er relevante i interaktionen mellem mennesker og denne interaktion har skabt vores performance. Vi søger tekst- og tegndimensionen, da vi igennem vores analyse og tolkning af saunaen rammer dette felt. Abstrakt SaunaEksperimentet er et sociokulturelt performance projekt, hvis ønske er, at udfordre allerede eksisterende rum og inspirere rummets brugere til at redefinere det allerede kendte rum. Igennem fem arrangementer i uge 14 i 2009, skulle den mobile sauna i Næstved kommune sætte fokus på anderledes måder, hvorpå det offentlige rum kunne bruges. SaunaEksperimentet model kan bruges til at udveksle erfaringer i mellemmenneskelige sammenhæng og kan samle allerede eksisterende fællesskaber. Til projektet er der lagt vægt på metoden: do it yourself, der opfordrer til medejerskab der bygger på mottoet; ’Gør det og gør det selv’! Denne metode, tror SaunaEksperimentet, vil være brugbar i forbindelse med udviklingen af en bys kulturelle image. Resume This report contains our experiences concerning the planning, building and the unwinding of SaunaEksperimentet. SaunaEksperimentet is a social cultural experiment, which had its base in Næstved city and its surroundings. The gathered information contained in this report will be processed with a performance theoretic,

sociological and art theoretical approach. The project concludes that an urban performance like SaunaEksperimentet can change the way people view the city. SaunaEksperimentet is a model for future community performances and the strengthening of existing communities.

Litteraturliste Bøger: Aarnio, M., Heikkilä, T. mf. (2007), Finnish Sauna, 6. udgave, Helsinki: Rakennustieto Publishing Andersen, P.E. (2004), Opgør med kulturradikalismen, 1. udgave, 1. oplag, Humlebæk: Indsigt Forlag Bager, L.T. (2008), Den lille utopis potentiale: En undersøgelse af relationer i det vellykkede møde: Æstetik og Politik. Analyser af politiske potentialer i samtidskunsten, 149-255. Århus: Forlaget Klim Bourriaud, N. (2005), Relationel Æstetik, 1. udgave, 1. oplag, København: Det Kongelige Danske Kunstakademi Brand, J. (2008), Frigjorte. Fra porno til frisindede forældre: Dem om os, 12-39. Odense. Tv2 forlag Dahl, H. (1997), Hvis din nabo var en bil, 1. udgave, 1. oplag, København: Akademisk Forlag A/S Edelsward, L.M. (1991), Sauna as Symbol. Society and Culture in Finland, 1. udgave, 1. oplag, New York: Peter Lang Publishing, Inc. Gade, R., Jalving, C. (2006), Ny-Brud. Dansk kunst i 1990erne, 1. udgave, 1. oplag, København: Aschehoug Dansk Forlag A/S Gulmann, S. (2005), CityDesign, 1. udgave, 1. oplag, København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S Hertoft, P. (2005), Den seksuelle frigørelse: Den kulturradiale udfordring – en antologi, 159-190. København. Tiderne Skifter Forlag Hulgård, L., Bisballe, T. (2003), Governance og social kapital – i krydsfeltet mellem sociale fællesskaber og politik: Bypolitik – mellem hierarki og netværk, 95-128. København. Akademisk Forlag

Kristensen, S., Krogstrup, H. K. (2005), Deltagende Observation, 1.udgave, 1. oplag, København: Hans Reitzels Forlag Lindgren, S.Å. (2004), Michel Foucault: Klassisk og moderne samfundsteori, 326342. København. Hans Reitzels Forlag Lindhardt, J. (2005), Det kulturradikale og kirken: Den kulturradiale udfordring – en antologi, 159-190. København. Tiderne Skifter Forlag Parker, S. (2004), The Foundations of Urban Theory: Weber, Simmel, Benjamin and Lefebvre: Urban Theory And The Urban Experince Encountering Then City, 8-24. New York: Routledge Publishing Petersen, A. R. (2002), Storbyens Billeder. Fra industrialisme til informationsalder, 1. udgave, 1. oplag, København: Københavns Universitet, Museum Tusculanums Forlag Sennett, R. (1989), Et samfund hvor man ser hinanden: Byens rum – Det fremmed i det kendte, 145-151, København. Arkitekturforlaget B Spangenberg, K. (1985), Finland, 1. udgave, 1. oplag, København: Europa Biblioteket, Munksgaard Spliedt, M. (1970), Sauna badestue-bogen. Badestuelivet – byggebeskrivelse – ovne, København: Chr. Erichsens forlag Artikler: Foucault, M., Miskowiec, J. (2009), Of Other Spaces, The Johns Hopkins University Press, Spring 1986, 22-27 Merrifield, A. (1993), Place and Space: A Lefebvrian Reconciliation, Wiley Blackwell: Royal Geographical Society with IBG, 1993, 516-530 Molotch, H. (1993), The Space of Lefebvre, Springer. Theory and Society, 1993, 887-895 Unwin, T. (2009), A Waste of Space? Towards a Critique of the Social Production of Space, Wiley Blackwell: Royal Geographical Society with IBG, 2000, 11-29

100

Forelæsninger Nielsen, E. H. (2009): Byens fællesskaber, levevilkår og steder. Forelæsning d. 24.02.09 i specialkurset By, plan og mobilitet, Roskilde Universitet. Pløger, J. (2009): Repræsentationer og areal-brugskampe - nye tendenser. Forelæsning d. 07.04.09 i specialkurset By, plan og mobilitet, Roskilde Universitet. Hjemmesider http://www.sexogsamfund.dk/Default.aspx?ID=2935 (sidst læst på siden 21.05.09) https://flydendeby.wikispaces.com/projektbeskrivelse+for+flydende+by (sidst læst på siden 20.05.09) www.parfymes.dk ( sidst læst på siden 24.05.09) http://www.detlilleturneteater.dk/repertoire/prinsesser.html (sidst læst på siden 23.05.09) www.saunaeksperimentet.dk (sidst læst på siden 24.05.09) http://www.saunaselskab.dk/ (sidst læst på siden 20.05.09) http://epa.oszk.hu/01300/01368/00004/pdf/04Nyys.pdf (sidst læst på siden 24.05.09) http://www.thefluxspace.org/exhibitions/2009/displacement/images/press/Essay_Dis placement(2).pdf (sidst læst på siden 25.05.09) Næstved kommunes hjemmeside: http://www2.naestved.dk/Dagsordenpublicering/Udvalg%20for%20Borgerservice %20og%20Lokaldemokrati/17-03-2009%2016.00.00/Referat/19-032009%2016.15.31/1974084.PDF (sidst læst på siden 24.05.09)

101

http://www.naestved.dk/BygBolig/KommuneLokalplaner/PlanStrategier/NyKommun e_NyFremtid/KulturFritidOplevelser/IndsatsomraadeKultur.aspx (sidst læst på siden 24.05.09) http://www.naestved.dk/KulturForeningsliv/KulturFritidspolitik.aspx (sidst læst på siden 04.04.09) http://www.naestved.dk/KulturForeningsliv/KulturFritidspolitik.aspx (sidst læst på siden 21.05.09) Fra de følgende hjemmesider er der brugt noget meget specifikt. Graf: http://multimedia.pol.dk/archive/00345/londanmarkstor_345953a.jpg (sidst læst på siden 24.05.09) Lyd interview med Borgmesteren Henning Jensen: http://www.youtube.com/watch?v=PvE-oACkh6k&feature=email (sidst læst på siden 23.05.09) Indslag fra TV2Øst: http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=3 (sidst læst på siden 24.05.09) Attraktionsanalyse og kommunalomdømmeanalyse: http://gl.naestved.dk/Internet/Udgivelser/Pjecer,%20alfabetisk/Attraktionsanalyse%20for%20N %C6stved.aspx (sidst læst på siden 24.05.09)

http://www.naestved.dk/OmKommunen/TalFakta/TalOmNaestved2009.aspx (sidst læst på siden 23.05.09)

102

BILAG 1 Invitation til Agerup arrangementet Error! Objects cannot be created from editing field codes.

BILAG 2 Invitation til mænd 60+ arrangement

Kom og oplev en varm og anderledes forårsdag Torsdag d. 2. april åbner SaunaEksperimentet dørene for alle 60+ mænd, der har lyst til at få gennemvarmet kroppen! Du behøver ikke tilmelde dig, men kan frit komme i tidsrummet fra kl. 10 til 17. Medbring gerne håndklæde, badetøj, lidt musik, en bog, kryd&tværs eller hvad du ellers måtte have lyst til. Der vil være mulighed for at begynde og afslutte Saunabesøget med et brusebad på Den gule Gård. Hvor der er håndklæder, sæbe og badetøj til fri afbenyttelse (såfremt du ikke har medbragt dit eget). Desuden vil der blive serveret kolde og varme drikke i Saunaens Kaffebar - hvor vi er nogle studerende fra Roskilde Universitet, der gerne vil sludre med dig.

103

Du er også meget velkommen til at kigge forbi, selvom du måske kun har tid og lyst til en kop kaffe  Kom og oplev et varmt bud på lokalt fællesskab! Mvh. SaunaEksperimentet. www.saunaeksperimentet.dk

Rullende sauna gæster Agerup Af Af Kasper Frank En mobil sauna gæster søndag den 29. marts Agerup. Syv studerende fra Roskilde Universitet er i gang med et socialkulturelt dialogprojekt, hvor den rullende sauna indgår. Projektet er inspireret af den finske saunakultur, og de syv studerende vil afprøve saunaen som socialt rum. Igennem seks forskellige arrangementer vil de finde ud af, om der er grobund for at skabe lokale fællesskaber, der bygger på kultur, sundhed, dialog, mellemfolkelige relationer og lokal identitet. Lokalt byggeri Den mobile sauna bliver i øjeblikket bygget på Ungdomsskolen i Næstved, og den tager på tur i Næstved Kommune i uge 14. Første sted er søndag den 29. marts i Agerup, hvor saunabesøget henvender sig for alle indbyggerne. Formålet den dag er at skabe nyt rum for fællesskaber og lokalt engagement.w

104

Billedtekst: Det er denne skurvogn, der bliver bygget om til en rullende sauna. Søndag besøger saunaen Agerup. Foto: Saunaeksperimentet

105

Debat: Finsk sauna kører med støtte fra kommunen Af Af Elmer Jacobsen, medl. byrådet (V) Langetoftevej 25 4700 Næstved Der kører i disse dage en mobil sauna rundt i kommunen. Det er et projekt som har sin rod i den finske sauna kultur. Et sjovt og spændende projekt som jeg vil ønske held og lykke. Når jeg så alligevel vil hælde lidt malurt i bægeret, er det fordi projektet er støttet af Næstved kommune. Projektet har søgt støtte syv forskellige steder. Heraf udspringer de fem steder af Næstved kommune. I Udvalget for Borgerservice og Lokaldemokrati sagde vi nej, med udgangspunkt i kommunens økonomiske situation. Men andre af de fem har sagt ja, nemlig ungdomsskolen og Udvalget for Kultur og Fritid. Jeg tror, at borgerne i Næstved har svært ved at forstå, vi har en mobil sauna kørende rundt med støtte fra kommunen. Det skal forstås i sammenhæng med, at vi i byrådssalen skal bruge 1½ time på at diskutere, om vi kan give 130.000 til Glumsø skole, for at undgå børn herfra skal køres til Skelby. Det er altid sjovere at være den glade giver, frem for at være den sure gamle mand. I denne sag må I så gerne kalde mig en sur gammel mand.

106

BILAG 5

Giv din leder en sveder 28. mar. 2009 11.55 Næstved DR P4 Sjælland Der hamres, bankes og gøres ved i Ungdomsskolen i Næstved, hvor en gammel skurvogn får nyt liv som rullende sauna. Tag badebukser og håndklæde med på bytur i næste uge, for da skulle saunaen efter planen være klar til at lukke op for store og små forskellige steder i og omkring Næstved. Det er syv RUC-studerende, som står bag Sauna-eksperimentet. De vil se, hvad der sker, når man på den måde planter en sauna i det offentlige rum. En af de syv er Kristine Jensen. Hun er godt klar over, at det for mange vil være noget grænseoverskridene, at skulle sætte sig halvnøgen ind for at svede - sådan lige midt under byturen. Saunaturen starter næste søndag i den lille landsby Agerup udenfor Næstved. Efter en række stop kan der så svedes lige midt i byen til torvedag lørdag den 4. april.

107

Sauna skal erstatte kaffe og kage Af Af Kasper Frank Næstveds borgere får mulighed for at prøve noget ret utraditionelt i denne uge. Syv studerende fra RUC har sammen bygget en mobil sauna, som ruller ud forskellige steder omkring Næstved. Planen med projektet er, at folk skal mødes i den mobile sauna, og på den måde få øjnene op for en helt ny måde at være sociale på. - Vi vil gerne finde ud af, hvordan rummet påvirker mennesker, når de mødes, siger Line Toft fra projektet, der officielt hedder »SaunaEksperimentet .« De syv studerende læser performance-design på RUC og har udviklet projektet, som nu skal efterprøves i den virkelige verden. Inspireret af Finland - Det normale er, at folk samles og hygger sig med kaffe og kage. Vi vil gerne prøve at skabe en anderledes kultur med saunaprojektet, fortæller Gitte Wung-Sung. Udgangspunktet for projektet er fundet i Finland, hvor mange vigtige politiske beslutninger i årenes løb er truffet via såkaldte saunamøder. Politikerne sidder simpelthen afklædte og bliver enige om, hvordan landet skal ledes. De studerende forventer dog ikke, at folk møder nøgne op i den mobile sauna. - Vi håber, at folk kommer forbi og kigger ind. Man kan låne badetøj og badekåbe, siger Simon Post. Gammel skurvogn Saunaen er indrettet i en gammel skurvogn, som i sidste uge er blevet omdannet til en fuld funktionel sauna. Trods manglende håndværker-erfaring, har de studerende fra SaunaEksperimentet selv stået for ombygningen af skurvognen. Det er Næstved Kommune, der har finansieret projektet, som altså i denne uge triller rundt til Næstveds borgere.n

Billedtekst: De syv RUC-studerende har knoklet med at få gjort alt klar til ugens mange saunabesøg. Foto: SaunaEksperimentet

108

Sauna -besøg: Mandag d. 30 marts kl. 18-20 ved Kranøen i Rådmandshaven. Mød dine lokale politikere og få mulighed for at grille dem uden jakkesæt og slips. Der vil være cafemiljø med juicebar og musik og mulighed for at hænge ud med andre unge, der er interesserede i at vide mere om politik. Medbring venner, badetøj og håndklæde. Torsdag d. 2. april kl. 10-17 Den mobile sauna besøger Den gule gård i Mogenstrup, hvor den vil være åben for mænd over 60 i tidsrummet 10-17. Der vil blive serveret kolde og varme drikke i Saunaens Kaffebar. Fredag d. 3. april kl.14-21 Vestre Mellemkaj (yderst ved de hvide siloer midt i havnen) Lørdag d. 4. april kl. 10-13 For alle. Hjultorvet, Næstved. Søndag d. 5. april kl. 17.30 Debat om kønsroller og identitet. Efter Egnsteatrets forestilling »Prinsesser,« stiller tre skuespillere op til debat i saunaens varme omgivelser. Alle dage har saunaens tilhørende café åben. Der er mulighed for bad og omkædning, samt gratis lån af badetøj og håndklæder.

109

BILAG 8

Sauna, Satire og synspunkter 03. apr. 2009 11.42 DR Weekend Tulle Olsen, besætter søndag Meningsministeriet sammen med baronesse Helle Reedtz-Thott, Gavnø, og chefredaktør Søren Knudsen, Lolland-Falsters Folketidende. Mellem klokken 9-10 diskuterer de tre bl.a. om Lars Løkke Rasmussen har en jordisk chance for at vende de meningsmålinger, der klart siger, at flertallet ikke ser ham som en god statsminister. Et andet emne handler om muslimske kvinders ret til at bære Niqab, når de skal med bybussen. Der har været flere eksempler, hvor kvinder iført niqab (hvor kun øjenene er synlige)har haft problemer, når de viste buskort med billedID. Flere muslimske organisationer giver chaufførerne ret og opfordrer kvinder med niqab til i stedet at købe klippekort eller billet. Hvad mener Meningsministeriet? Lørdag mellem klokken 8-9 får vi gæster i studiet. En flok unge mennesker har i en uge turneret rundt med en mobil sauna for at skabe anderledes nærhed mellem mennesker. Lørdag fra klokken 10-13 er alle velkommen til en tur i saunaen på Axeltorv i Næstved. Andre punkter på den radiofoniske dagsorden er Noget For Noget søndag mellem klokken 8-9, hvor det er lytterne, der på SMS og mail vælger musikken. Vært i weekenden er John Tønder.

110

Mobil sauna skaber kontrast på havnen Af Af Kasper Frank Med afslappende reggae-rytmer, solskin og forfriskninger i baren, er den mobile sauna nået til Næstved Havn. I et ellers trist og gråt industrihavneområde, er et mindre hjørne af havnen hegnet ind. I en fremragende kontrast til bunkerne af grus, sten og træstammer, står den lille knaldrøde skurvogn, der er indrettet som sauna . Ved siden af saunaen er der placeret et intermistisk cafémiljø, hvor hovedsageligt unge sidder og chiller til reggae-rytmer leveret af en DJ. Kaffe og kold juice nydes i baren, hvor billige priser tiltrækker publikum. Sauna -møde Den rullende sauna er ramme om et eksperiment, som syv studerende fra Roskilde Universitet står bag. Eksperimentet går ud på at få folk til at mødes i den mobile sauna , og på den måde få øjnene op for en helt ny måde at være sociale på. De studerende skal herefter skrive rapport om, hvordan rummet påvirker mennesker, når de mødes. Saunaen blev bygget af de studerende i Ungdomsskolens lokaler i Næstved. I løbet af ugen har saunaen trillet rundt i blandt andet Mogenstrup og Agerup, hvor mange borgere benyttede sig af det varme tilbud. Denne eftermiddag på havnen i Næstved er perfekt. Selv om temperaturen har sneget sig op i forårsagtige højder, frygter arrangørerne ikke, at publikum holder sig væk fra saunaen. - Det er herligt med solskinsvejr. Folk kan jo få sig et koldt gys udendørs, når der bliver for varmt i saunaen, siger en af projektlederne, Line Toft. En lystfisker kigger forbi. Han har længe stået og fisket i havnebassinet. Han har dog skulet over mod den knaldrøde sauna -skurvogn og kan ikke lade være med at kigge forbi. - Ingen fisk bed på krogen, så jeg ville da lige se, hvad det her er for noget, siger Ivan Pedersen. Med en kop kaffe i hånden står Ivan Pedersen og betragter nogle af dem, der kommer ud fra saunaen for at få »det kolde gys.« En stor spand vand hænger på saunaens ydervæg med et reb. Hiver man i rebet ryger 25 liter iskoldt vand ned ad kroppen på folk. Derefter er det lynhurtigt tilbage i saunaen for atter at få varmen. Ivan Pedersen skal

111

dog ikke selv nyde noget. - Hvis jeg gik og frøs kunne jeg godt finde på det, men vejret er jo herligt, siger lystfiskeren. Billedtekst: Det kolde gys. Kristine Jensen får sig en nedkøling efter at have stegt i 80 graders varme i saunaen. Foto: Kasper FrankLystfisker Ivan Pedersen kunne ikke undgå at lægge mærke til den knaldrøde skurvogn, da han stod og fiskede i nærheden. Derfor måtte han lige forbi og se, hvad det var for noget. Foto: Kasper FrankForfriskninger. Andrea Ricketts fra Saunaeksperimentet var klar med kolde og varme drikke i baren. Foto: Kasper FrankSelv om den er bygget i en skurvogn, ligner det en ganske almindelig sauna indenfor. Fra venstre: Line Toft, Kristine Jensen, Christoffer Frandsen. Foto: Kasper Frank

112

BILAG 10 Pressemeddelelse fra SaunaEksperimentet Information om SaunaEksperimentet SaunaEksperimentet er et sociokulturelt performanceprojekt, skabt af 7 studerende fra Roskilde Universitet. Projektet har fundet inspiration i den finske saunakultur, og ønsker med udgangspunkt i denne at afprøve saunaen som socialt rum. Igennem 6 forskellige arrangementer vil projektet afsøge, om man, igennem opbygningen af en nutidig badekultur, kan skabe rum for lokale fællesskaber, der både bygger på: kultur, flere aspekter af sundhed, dialog, mellemfolkelige relationer og styrkelse af den lokale identitet. Saunaen vil blive opbygget i en mobil skurvogn efter alle kunstens regler. Den mobile sauna tager herefter på tur i Næstved Kommune for at afprøve sin duelighed som samlingspunkt for aktiviteter af både folkelig, kulturel og politisk karakter. Vi bygger hver dag i uge 13 på Ungdomsskolen, Skellet 29, Næstved, og tager på tur i uge 14. Arrangementer Søndag d. 29. marts: I den lille by Agerup arrangerer vi saunabesøg for alle indbyggerne. Formålet med dette arrangement er, at skabe nyt rum for fællesskaber og lokalt engagement. Mandag d. 30. marts: Giv din lokale politiker en sveder! Vi inviterer førstegangsvælgere mellem 18-20 år til at møde byrådskandidaterne til kommunalvalget i november. Her får førstegangsvælgerne en mulighed for en uformel snak og diskussion om lokal politik. Politikerne står for driften af saunaen og skal også køre baren uden for saunaen. Torsdag d. 2. april: I samarbejde med Mogenstrup Medborgerforening holder vi et arrangement for mænd +60 på Den gule gård i Mogenstrup. Her er alle mænd over 60 velkomne til at prøve saunaen og hygge sig i cafeen uden for. Fredag d. 3. april: Om eftermiddagen og aftenen vil der være et arrangement ved havnekajen i Næstved, henvendt til unge mellem 15-25, hvor der udover saunaen vil være juicebar, DJ og VJ. Her vil de unge kunne hænge ud og opleve en anderledes fredag eftermiddag i saunaen. Lørdag d. 4. april: Her vil saunaen holde til på Hjuls Torv i forbindelse med Torvedage på Axel Torv i Næstved, hvor den vil være åben for alle. De andre arrangementer har en målgruppe, men vi synes det er interessant at se, hvad der sker, når saunaen placeres i det offentlige rum til fri afbenyttelse af alle. Søndag d. 5. april: I forbindelse med en teaterforestilling af Det lille turnéteater, afholdes der efter forestillingen en debat om kønsforestillinger. Arrangementet retter sig mod lærer- og pædagogstuderende og skuespillerne vil ligeledes deltage i debatten. Med venlig hilsen SAUNAEKSPERIMENTET Kontaktpersoner Kristine Jensen 26355234 krijens@ruc.dk

113

BILAG 11 Pressemeddelelse fra Agerup bylaugs olderfrue Aase Morrel Error! Objects cannot be created from editing field codes.

BILAG 12 Observation Agerup Succeskriteriet: at folk møder op og at de får en oplevelse. Vi ankom tidlig søndag morgen og blev vel taget imod af den lokale olderfrue Aase Morrel. Vi sonderede terrænet ved gadekæret der var blevet os anvist, som location for saunaen. Den lille dam ved gadekæret endte med at blive fokuspunkt for saunaens udsigt, da vi valgte at vende den med vinduet den vej. Da saunaen var varmet op og alt var sat til, var der ikke kommet nogen endnu. Da dette var vores første arrangement havde vi på det tidspunkt vores tvivl om der overhovedet ville komme nogen, om vores PR strategi havde været rigtig og om det hele ville gå i vasken. Efter en lille time begyndte der heldigvis at komme folk. Den første flok var en familie på fire som alle kom marcherende langs vejen med badetøjet på og håndklædet om skulderen. De tog med det samme saunaen i brug og morede sig både med damp på ovnen og den påhængte vippespand. Imens kom der flere af byens beboere til, mange satte sig på de medbragte scenekasser og tog vel imod det tilbudte kaffe og kage, men nogen vovede sig også ind I saunen efter at familien efter en times sauna var gået ud. Især børnene syntes at more sig gevaldigt og flere af byens børn var da også samlet inde I saunaen, da familien var der inde. Dette fremkaldte smil på de fremmødte

114

og folk synes at kunne lide idéen. Efter nogen tid da saunaen havde stået der lang tid nok til at blive accepteret – hoppede flere af de fremmødte ind. På et tidspunkt var den en mand som ellers havde sagt “nej tak“ til et besøg, der uden nogen så det, sneg sig ind I vognen med en øl. Det blev først opdaget da han kom ud igen. Andre der var mødt op var hjemme og hente deres badetøj, så også de kunne prøve saunaen. Efter at saunaen havde stået på gadekæret I nogle timer havde folk ligesom vennet sit til den og integreret dens tilstedeværelse. Dette medførte at folk uden videre bekymring eller frygt for udelukkelse eller venskablig drilleri kunne benytte saunaen til det den var lavet til. Nemlig at mødes – konversere, og sætte tanker igang. Nogen af de tanker var bl.a. ønsket om at låne saunen igen til fremtidige arrangementer. Andre var at det kunne have været sjovt hvis der var sne udenfor, så man kunne rulle sig I sneen og bagefter få varmen I saunaen. Alt I alt blev der taget rigtig godt imod det anderledes tilbud I Agerrup og succestriteriet er da også nået da 11 ud af 22 huse mødte op og deltog aktivt I samlingen af det lokale miljø.

115

BILAG 13 Observation Mogenstrup Succeskriterier: At de gamle møder op, lære hinanden at kende og måske for udvekslet gamle historier. Forforståelser: Vi tror at de ældre vil benytte sig af tilbudet om at lære hinanden lidt bedre at kende, da omgivelserne for arrangementet er et muligt medborgerhus som skal bruges til samvær og fest. Vi håber på at de ældre vil dele nogle af deres mange historier og måske knytte bånd eller lære noget nyt om hinanden. Der var til arrangementet inviteret så, at der i tidsrummet 10 til 13, var åbent for alle, og i tidsrummet 13 til 17 var åbent for mænd der var 60+. Arrangementet startede sløvt ud da der efter de første to timer kun var kommet vores kontaktperson og at denne ikke engang ville i sauna. Efter noget tid hvor saunaen havde stået ubenyttet kom vores agent Tage. Tage var en meget venlig mand i starten af 70’erne som lystigt fortalte om planerne for den gule gård hvor saunaen var placeret. Denne havde foreningen ældremænd søgt om at købe for 1 kr. inspireret af ungdomshusets generøse tilbud på Jagtvej 69 på Nørrebro. Tage mente at man ved hjælp af et medborgerhus kunne samle de lokale og holde arrangementer såsom musik, fest, højtider mm. Han undrede sig over hvorfor der ikke var dukket flere op og synes at det var synd for dem at de ikke fik prøvet den fine sauna. Efter at have snakket noget tid indvilgede Tage i at prøve saunaen. Han havde dog ikke lyst til at prøve den kolde vippespand, men efter lidt tid i saunaen tog han alligevel mod til sig og benyttede det kolde gys. Tage udtrykte stor velbehag ved saunaen og blev ved med at nævne at han ærgrede sig over at de andre gik glip af denne oplevelse. Han lovede dog, at hvis de fik den gule gård, ville han gøre et forsøg på at få samlet folk og låne saunaen igen.

Hvad havde vi håbet på? Vi havde ikke forventet det store antal deltager i løbet af formiddagen og tidlig eftermiddag, da arrangementet foregik på en torsdag og dette betød, at en del af befolkningen i Mogenstrup ikke ville være hjemme pga. arbejde.

116

Vi havde dog forventet, at der ville komme en del 60+ mænd om eftermiddagen, da der var sendt invitationer ud til dem og fordi vores agent, Tage, skulle spille senior golf om formiddagen, med en del andre ældre mænd. Men det vidste sig, at det var Tages første gang med denne golf klub og at han derfor ikke havde følt sig i position til at spørge om de andre ville med ned i sauna efter golfspillet.

117

BILAG 14 SaunaRepublikken Succeskriterier: At de unge møder op og benytter saunaen og samtidig opdager havnens mulige potentialer. Forforståelser: Vi evar af den opfattelse, at de unge var den nemmest målgruppe at indfange, da vi selv kan relatere til, og har kendskab til, hvad de unge vil have. Vi havder der ud over nogle forventninger om, at de unge ville tage saunaen I brug, men at de samtidig ville gøre den til deres eget og skabe deres egen fest. Vi forventede til dette arrangement den største deltager-Koefficient, men samtidig frygtede vi også at vores PR strategi havde været for intern og at gymnasiets fredagsbar og spændende tiltag i København, skulle holde de unge væk.

Rasmus (dj): ”hvad man, hvorfor laver I dette arrangement I Næstved, der kommer jo ikke nogen!” Dette arrangement blev afholdt på Næstved havn. Et vindblæst hjørne ved siden af en slamsuger og to forladte siloer fra kl. 14-21 fredag d. 3. april. Havnen i Næstved er en rigtig industrihavn. Vi faldt for dens location på reconiceringsturen nogle uger I forvejen. Alle I gruppen kunne forestille sig at oplive den nærment forladte havn til en undergrundsfest ala. Kødbyen I København. Vi havde arrangeret saunaen sådan, at vinduet vendte ud mod havnen, således at man kunne sidde inde og kigge ud på havnens æstetiske skyline. Derudover havde vi lavet en bar, hvorfra vi solgte kaffe, the, juice og saftevand og så havde vi hyret tre dj’s der spillede skiftevis i løbet af arrangementet. Den sidste time af arrangementet havde vi også hyret en vj. Vores forventninger til hvor mange der ville komme til arrangementet var meget usikre, da vi havde svært at måle deres nysgerrighed og vi vidste, at der netop denne fredag, var fredagscafé på gymnasiet. Da arrangementet startede kl. 14, dukkede der ca. 6 unge op. De unge var nogle, vi havde mødt igennem Ungdomsskolen, som vi havde inviteret til at komme. Derudover dukkede der to forskellige presse instanser op, en var fra Sjællandske Tidende, resten fra Under Næstveds Tage, en lokal produktion om livet I Næstved. De filmede og interviewe Kristine og Line, mens de gjorde sig klar til sauna og under selve besøget. Derudover filmede de og tog billede af de drenge, der også benyttede saunaen på samme tidspunkt.

118

Herefter oplevede vi en times tid, hvor der ikke rigtigt var nogle mennesker, hvilket vi tror var p.g.a den før omtalte fredagscafé på gymnasiet stod på sit højeste på dette tidspunkt. En konklusion på de besøgende i løbet af dagen er, at de tidligere gæster mest var venner af de første dj’s og dem fra ungdomsskolen plus deres venner, som vi havde inviteret, men tidlig aften havde rygtet om saunaen på havnen spredt sig og et skøn er, at der i løbet af dagen ca. har været 40 til 50, og i dette skøn er der også indregnet gengangere. Af gengangere oplevede vi, at der tidligt på dagen kom tre drenge forbi, som hurtigt lige tjekkede det hele ud og derefter kom tilbage et par timer efter med seks andre venner. Den ene af gengangerne åbner saunaen for første gang og udbryder: ”FEDT!”. Derefter smider han tøjet og låner et håndklæde og springer i saunaen. Efter ham fulgte tre af hans venner og dernæst to veninder, der også var stødt til. En sjov episode: Tre mænd med en klapvogn kom forbi. Vores område var som altid omringet af et lille sødt stakit for at markere det performative rum. Den ældste af mændene kom gåene med en klapvogn som han valgte at løfte udenom stakittet. Vi fortalte ham, at han selvfølgelig gerne måtte kører ind på området, men til det råbte han: At han ikke ville være en del af det pjat. Han så åbenbart det at træde ind på området, som at være en del af arrangementet som han absolut ikke ville associeres I sammenhæng med. Næriagtagelser: Kristine og Line observerede tre drenge inde i saunaen. Umiddelbart talte de om deres dagligdag, dvs. at samtalen var den samme, som den højst sandsynligt ville have været udenfor saunaen. De var meget interesseret i saunaen og hvordan den virkede. Og pillede meget ved diverse ting, som er inde i saunaen og er dens tilbehør, bl.a. massage ting og træskålen med vand, som var til at putte på saunastenene oven på ovnen. Vi forsøgte, at optræde som en hver anden sauna gæst, men de vidste godt at vi var med arrangementet, da de tidligere havde set os stille gear op. Dette betød, at de også henvendte spørgsmål til os omkring saunaen. Vi lod dem dog selv putte vand på saunaen. I løbet af dagen var der mange unge forbi som uden videre bekymring smed tøjet og lånte et håndklæde. Den fremmødte unge kunne sagtens se ideen med at oplive havnen og mange snakkede om hvorfor der ikke skete noget mere her nede (red. På havnen). Mange af de unge tog tilbudet til sig og hoppede

119

både I saunaen og benyttede den kolde vippespand. Der var en rigtgig fed stemning da mørket sænkede sig og DJ’en skruede op for raggae musikken. Folk begyndte at rykke lidt på sig og rokke til musikken. Da mørket helt havde sænket sig blev der tændt op I 4 olietønder og VJ’en(Video Jockey) begyndte at projektere viduals på de store siloer, dette skabte en enorm fed stemning og do it yourself tanken blev udbredt ved at VJ’en havde samlet små klip fra byggeprocessen. De unge interagerede ikke så meget med hinanden, men opholdte sig meget I grupper, der hver især benyttede saunaen. Udenomsarealen til dette arrangement blev benyttet rigtig meget da stemningen af rå industri gadefest blev opretholdt af den fede lyd og de rå viduels. Interview: I et kortere filmet interview talte vi med to unge, som ligeledes gik i saunaen. De var meget glade for oplevelsen og var meget interesserede i flere lignende arrangementer. I saunaen havde de kun siddet sammen med personer, de i forvejen kendte. Og derfor havde samtalen stort set været den samme, som når de ellers var samlet. Vi spurgte til, hvorfor de mente, at flere unge ikke var dukket op. Vores forforståelser var baseret på, at arrangementet måske var for specielt eller at de valgte at tage til København, da vi havde hørt, at mange ville gøre dette. Disse unge i interviewet mente, at det var mangel på promovering, og hentydede bl.a. til manglende facebook kommunikation. Deraf som nævnt ovenover, at vores facebook kommunikation har været for intern. Konklusion: At hvis saunaeksperimentet lavede samme arrangement mere end én gang, ville der helt sikkert være interesse for saunaen. Her vil mund-til-mund princippet nok virke.

120

BILAG 15 Observation Åbent Rum - Saunaen på Akseltorv. Succeskriterier: Vores succes kriterier til dette arrangement var ikke nødvendigvis at folk skulle træde ind i saunaen og benytte dens rum, men mere at lokke folk til sauna området og at deres nysgerrighed ville få dem til at stille spørgsmål og endelig at åbne døren til saunaen og kigge ind. Forforståelser: Vi forventede ikke at nogen ville benytte saunaen til dette arrangement. I stedet ville vi gerne afprøve saunaen som installation/samtaleemne/blikfang. Vi håbede på at folk ville stoppe op og undre sig over den mobile konstellation, mens de samtidig gjorde sig bevidst om at den ”passer” perfekt ind i det mobile fællesskab der hersker på en lokal torvedag, med alt fra mobile blomsterhandlere over fiskehandlere til tapasbod. Inderst inde håbede vi måske på at nogen ville være mere end friske og hoppe en tur i sauna til skam og skue på det offentlige torv. Vi regnede med at folk ville være skeptiske overfor projektet, men samtid også nysgerrige og at nysgerrigheden ville tvinge folk til at stoppe op og spørge ind til projektet. Vi var af den overbevisning at mange folk havde hørt om os og kendte til eksperimentet og at de gerne ville se saunaen i levende live. Til Åbent rum arrangementet stod saunaen placeret i et hjørne af torvet, i et hjørne ved en bank der lå lidt udenfor det egentlige torverum, hvor blomsterhandlere, ostehandlere osv. var placeret til torvedagen d. 4. april i Næstved. Vi oplevede en hel del, som kom og stillede spørgsmål til saunaen og projekt, og flere havde læst om SaunaEksperimentet i avisen om morgenen eller hørt os i radioens P4, den selv samme morgen og ville da lige se hvad det drejede sig om. Det virkede som om, at vores PR til dette arrangement virkede. Det var flere forskellige aldersgrupper der henvendte sig, men størstedelen var ældre mennesker. De fleste stille spørgsmål til hvem vi var, hvad det gik ud på og hvordan den egentlig var lavet. Nogle af de besøgende spurgte vi hvordan deres reaktion var på saunaen, og flere svarede, at de godt kunne lide at gå i sauna og syntes det var en spændende idé, men at gå i sauna på torvet, et så offentligt sted, var lidt for grænseoverskridende. Vi stod på torvet fra 9 – 13.30 og den sidste time gik det lidt stille for sig, det var mest i de første par timer, at der var interesse for saunaen.

121

To familiemedlemmer til gruppen gik i sauna på torvet og da de benyttede sig af vippespanden og gav et kuldeskrig fra sig, syntes folk det var lidt spændende og dem der stod i nærheden skulle lige lidt tættere på og se hvad det gik ud på. På selve torvet forløb torvedagen som den plejer, der var mange mennesker, hvilket nok også skyldes, at det var utrolig flot vejr og meget varmt. Når man gik rundt på torvet, var det meget sjovt at opdage, at ordet sauna blev nævnt, når der stod en lille klynge og snakkede. Derudover oplevede vi folk der pegede i vores retning og at folk generelt stoppede op et par sekunder i forbi farten og lige skulle se hvad det nu var, der stod på plakaten eller hvad det var for en rød skurvogn som, der stod på torvet. Der var en enkelt genganger. Vores eneste besøgende fra Mogenstrup var taget til torvedag med sin veninde og ville vise hende hvad det var for en sauna han havde været i. Derudover oplevede vi en efterspørgsel om hvor man i fremtiden kunne finde saunaen. Vi havde forsøgt at lave et café område omkring saunaen med borde og stole, hvor vi solgte saftevand, juice, the og kaffe for fem kr. Vi havde mange gæster på cafeens område, men ikke mere end to købte noget hos os og her havde vi nok forventet mere, især når det nu var så godt vejr, men de andre cafeer i området har nok haft noget mere lækkert at byde på. Det var en meget positiv oplevelse og vi oplevede, at mange syntes det var en spændende idé og ønskede os held og lykke med den resterende del af projektet. Et positivt element fra dette arrangement, var en ældre mand fra Fyn, der var på besøg hos hans datter. Han var på torvet med sin kone, svigersøn og datter og kom over og spurgte og brugte et kvarter hos os, hvor vi viste ham rundt og snakkede med ham, Derefter satte han sig ned og bladrede i en fotomappe vi havde lavet, med billeder fra byggeprocessen og de foregående arrangementer, hvorefter han hentede sin svigersøn og viste og fortalte ham om projektet. Derefter hentede han sin kone og datter og gik hele turen igennem igen. Det var meget spændende at opleve hans begejstring for projektet. Hvordan vi agerede til dette arrangement: Vi havde talt meget om, at vi ikke ville gå ud på torvet og dele flyers ud i løbet af arrangementet, da vi ville have, at det var folks nysgerrighed der skulle lokke dem til og først når folk stod stille og betragtede de påklistrede billeder eller selv henvendte sig til os, tog vi fat i dem og snakkede med dem. Derudover var vi ellers bare meget afslappet og deltog selv i café området ved saunaen og lod folk komme til os.

122

BILAG 16 Observation – teaterforestillingen prinsesser Succeskriterier: Vi havde til dette arrangement til opgave at se hvordan en evt. udlicitering af saunaen kunne foregå. Derfor havde vi ikke anden opgave end at stille saunaen op informere evt. interesserede om projektet og pakke saunaen ned igen. Forforståelser: Vi håbede til dette arrangement at der var nogen der ville prøve saunaen, men da vi ikke selv havde stået for udformningen af arrangementet var det lidt svært at forvente noget. Vi havde til dette arrangement udliciteret saunaen til det lille turne teater, som efter forestillingen prinsesser -hvor tre mænd diskuterede kønsroller, ville benytte saunaen til en debat om kønsroller med publikum. Idéen var rigtig god, men desværre endte det med at det kun var skuespillerne der benyttede sig af saunaen efter teaterforestillingen. Meningen skulle have været at inviterer nogle lærerstuderende ind og se forestillingen for derefter at lave en debat med dem i saunaen som en salgs helhedsoplevelse. Desværre havde vores kontakt ikke formået at skaffe en klasse, da arrangementet lå på en helligdag. Derfor var det et ganske almindeligt publikum der så forestillingen og ingen af dem havde mod på at prøve saunaen. Vi mødte dog borgmesteren der var meget imponeret af projektet og ønskede os held og lykke med fremtidige projekter. Vi spurgte skuespillerne om de kunne lide at benytte saunaen hvortil de svarede, at de synes at idéen var enormt god, og at de sagtens kunne se den indgå i en forestilling.

123

BILAG 17

Spørgeskema til SaunaRepubliken Vi er nu i gang med en evaluering af eksperimentet og vil i den forbindelse gerne undersøge din oplevelse af arrangementet SaunaRepubliken d. 3. April. Hvis der er spørgsmål du ikke forstår eller gerne vil have uddybet, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi vil benytte dine svar i opgaven til at understøtte/modsige vores analyse. Hvis du ikke vil citeres ved rigtig navn, lader du bare denne rubrik stå tom. Navn: Louise Sølling Alder: 18 Køn: pige Uddannelse: STX Du må meget gerne uddybe dine svar med egne refleksioner •

Hvad oplevede du til SaunaRepubliken?

•

Hyggeligt miljø og god stemning

•

Hvad tænkte du da du første gang blev præsenteret for SaunaEksperimentet?

•

Jeg forstod ikke konceptet til at starte med til jeg fik det forklaret. Og jeg synes det var rigtig fedt og nyskabende da jeg kom derhen og så det.

•

Hvis du skulle beskrive arrangementet overfor nogle venner hvordan ville det så lyde?

•

Ny alternativ måde at hænge ud på, hvor baggrund, alder o.s.v ikke skaber grænser for at snakke sammen.

•

Hvad fik du ud af arrangementet?

•

Jeg deltog ikke særlig længe men jeg fik indtryk af ideen og vil helt sikkert deltage hvis det kommer igen

•

Hvad tænker du når du hører ordet sauna?

•

Hygge, velvære, refleksion

124

•

Var du i sauna til arrangementet?

•

Desværre nej

•

Hvis ja. Hvordan oplevede du det at gå i sauna på havnen?

•

Hvad forbinder du normalt med havnen?

•

Jeg er glad for havnen og er der tit fordi det har et råt og slidt look og så alligevel er der smukt

•

Hvordan oplevede du området omkring saunaen? (Havnen, siloerne etc.)

•

Jeg synes lige præcis det var fedt at det skulle være der fordi selve projektet var alternativt så hvorfor ikke holde det et alternativt sted!

• •

Hvor har du hørt om arrangementet? (hjemmesiden, flyers, stickers, plakater, tv, radio etc.) Fra Simon

•

Har eksperimentet sat nogle tanker i gang omkring fællesskab og alternative måder at bruge byen på?

•

Jeg har da tænkt hvordan man måske kunne bruge det til at lave noget lignende til at skabe noget mere fællesskab

• •

Kunne du finde på at deltage i et lignende arrangement igen? Helt sikkert!

125

Hvad tænkte du da du første gang blev præsenteret for SaunaEksperimentet?

•

Puha – tænkte jeg. Som overskriften i det interne nyhedsbrev/avis ”En rullende sauna i Næstved? Det har vi vist ikke set før!” Men helt ærligt… hvorfor ikke?

•

Hvad tænkte du da du så det færdige resultat?

•

Jeg er meget stolt over Ungdomssekretariatets plads på adresselinjen. Jeg har fulgt processen på ret nært hold og på den deffe hjemmeside, og jeg er både overrasket og imponeret.

•

Hvilket saunaarrangement fandt du mest interessant? Hvorfor?

•

Den er nem. Jeg stemmer havneprojektet Republikken. Først og fremmest på grund af den ægte streetentrepreneurealism. Og, den optimale brug/udnyttelse af stedet. Glædeligt at se en god gruppe unge bakke op om det anderledes projekt. Og tak, havnen duftede den aften af Berlin.

•

Hvilke tanker sættes der i gang når du oplever en sauna på torvet, havnen, teatret?

•

Jeg går i bad, men er alt for fin til stranden, svømmehallen og så videre . Så, jeg er ikke til sauna. Fuck det shit. Men, jeg elsker formen og projektbeskrivelsen giver blod på den rigtige tand. Vi – samfundet - har brug for mere god dialog.

•

Hvad er dine refleksioner omkring saunaens duelighed?

•

Jeg tror på at saunaens rum kan bære både fællesskab og dialog.

126

•

Er det dit indtryk, at folk var orienteret om SaunaEksperimentet? Og hvilke refleksioner tror du de har gjort sig/har du observeret?

•

Trods det ret usædvanlige projekt, udmærket PR – også internt (gode kommunale kanaler), tror jeg stadig mange mennesker anser saunaens arrangementer for lidt u-danske, og derfor vælger dem fra. Men, min vurdering er, at folket har været ret godt orienteret.

•

Hvad mener du om saunaen som rum for fællesskab?

•

Jeg mener ikke der skal mere til for at skabe kultur. Og for folk der allerede dyrker fællesskabet er saunaen et smukt udgangspunkt. Håber det vil smitte.

•

Er du blevet inspireret af SaunaEksperimentet? Hvorfor?

•

Jeg bliver altid inspireret af lignende arrangementer. Dét at skabe noget ud af ”næsten ingenting” er en absolut mangelvare.

•

Tror du at saunaen har en bæredygtig fremtid i Næstved?

•

Med bademester CLF i front ser fremtiden lys ud. Lignende socialkulturelle performance projekter kræver naturligvis det rigtige hold.

127

Hvad tænkte du da du første gang blev præsenteret for SaunaEksperimentet?

•

Det lyder som en fed ide – gad vide hvad det går ud på? Den dybere mening? Nysgerrighed, men også tillid til at nyt & ukendt er sundt.

•

Hvad tænkte du da du så det færdige resultat?

•

Imponerende! Både det håndværksmæssige outcome, men også præsentation på bl.a. den særlige hjemmeside til formålet.

•

Hvilket saunaarrangement fandt du mest interessant? Hvorfor?

•

Synes at dem med ”kant”, dvs. Giv din politiker en sveder, 60+, og Agerup, var mest interessante, - en skam at førstnævnte ikke blev realiseret. Det på havnen var genialt pga. måden at bruge det åbne rum, og havnens u(s)polerede omgivelser.

•

Hvilke tanker sættes der i gang når du oplever en sauna på torvet, havnen, teatret?

•

At bruge kontrasten ift. omgivelser, den utraditionelle kontekst, er en god ide. At give folk noget de ikke havde forventet!

•

Hvad er dine refleksioner omkring saunaens duelighed?

128

•

Er lidt i tvivl om der tænkes funktionalitet eller mulighed for at skabe opmærksomhed, det ønskede samtale-rum eller? Ideen er i hvert fald langtidsholdbar – om end man er afhængig af at kunne transportere den rundt.

•

Er det dit indtryk, at folk var orienteret om SaunaEksperimentet? Og hvilke refleksioner tror du de har gjort sig/har du observeret?

•

Jeg tror godt at folk kunne have været bedre/mere informeret om projektet. Måske skulle stå længere tid samme sted? Eller at man inviterede mere personligt/direkte? Alle jeg har talt med, synes det var en sjov ide.

•

Hvad mener du om saunaen som rum for fællesskab?

•

Glimrende – man er jo helt automatisk tæt på hinanden, selvom det kan blive kortvarige fællesskaber. Men hvem siger at fællesskaber nødvendigvis er langvarige?!

•

Er du blevet inspireret af SaunaEksperimentet? Hvorfor?

•

Ja, og jeg synes det kan og skal bruges mange flere steder. Der er brug for nye ideer til møde-/fællesskabs-former, i stedet for fx udtrådte café-arrangementer.

•

Tror du at saunaen har en bæredygtig fremtid i Næstved?

•

Det vil vise sig… Tror dens eksistens skal synliggøres vedvarende, for at det ikke går i glemme-bogen.

129

Spørgeskema ang.SaunaEksperimentet Vi er nu i gang med en evaluering af eksperimentet og vil i den forbindelse gerne undersøge din oplevelse af saunaen og de 5 arrangementer. Hvis der er spørgsmål som du ikke forstår, eller gerne vil have uddybet, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi vil benytte dine svar i opgaven til at understøtte/modsige vores analyse. Hvis du ikke vil citeres ved rigtig navn, lader du bare denne rubrik stå tom Navn: Anne Sofie Høffding Nissen Alder: 23 Køn: kvinde Uddannelse: skuespiller Hej saunafolk Jeg har sgu lidt svært ved at skrive ud fra de spørgsmål det er lidt som om de blokere mine tanker mere en de åbner dem. så jeg har skrevet i et kaos nu, noget i flow, noget til spørgsmål. Håber vi ses an anden god gang knus Anne Sofie Evaluering af Hva´Nu Prinsesse ? Selve saunaeksperimenetet ser jeg som et skævt og visionert projekt som jeg er glad for at teatret har været en del af. Det er sundt input i Næstveds små borgerlige kulturliv hvor der er banebrydende at teaterforeningen tager Kristjan Ingimarsson på programmet eller at tre mænd spiller prinsessehistorier. Jeg savnede i projektet mere klarhed omkring hvad formålet egentlig var for publikum. Hvorfor gå i sauna ? Det føltes nu egentlig super klart i arrangementet Hva´nu prinsesse ?, debatten om kønsroller vakte også massere af interesse hos de seminarier jeg kontaktede, men ingen af dem mente de kunne mobilesere en klasse i starten af en påskeferie. I bagklogskabenslys så skulle vi have holdt stærkere på at lave en sær forestilling målrettet på seminarier og evt. gymnasier. Jeg ved også at jeg selv kunne have lagt mere arbejde i at finde et andet publikum, da det ikke så ud til at lykkes med seminarierne, men havde ganske simpelt ikke overskudet til at sælge varen alene og manglede klart teatrets opbakning omkring projektet. Til selve arrangementet manglede jeg klart saunaen inden forestilling til at gøre reklame for sig selv og vække folks interesse, så de under forestilling kunne have overvejet om de ikke alligevel havde lyst til at møde spillerne. Da publikum så trådte ud i rummet, som fungerede super fint med tøresnor selve saunaen, bar osv. Fik jeg lidt følelesen af at hvis "forestillingen" allerede havde været igang, kunne det have vakt folks lyst til at være med. Et dejligt billede kunne have været hvis alle havde været i slåbrok, badetøj eller andet der blendede ind i udtrykket og alle havde haft en udadvendt, positiv stemning, man kunne se nogle gik ind i saunaen, nogle tog sig en skyller - så det for publikum var nemmere at blende ind i en flok i stedet for at skulle stikke ud og være den der turde, den med nosser nok til at være anderledes. Jeg drømmer om at rummet omkring saunaen udvikler sig ala ideén omkring swimming pool, eller menneske vaskeren, dette eksperiment er efter min mening ikke blevet udforsket nok i

130

den performative side og har et kæmpe potentiale der. Installationen kan blive langt flottere, vildere og meget mere tiltrækkende, selve vognene er fantastisk, så hvis omgivelserne fik det samme finurlige skæve udtryke ville det være helt oppe og ringe. Jeg oplevede mange fine diskussioner i Næstved i de fjorten dage hvor saunaen var i min virkelighed. Debatter om hvor lidt tøj har man egentlig lyst til at smide i det offentlige rum, hvornår er man egentlig nøgen ?, Er saunaen med el eller brændefyr ? Kan man bruge den i skole sammenhæng ? osv. Næsten alle jeg mødte havde hørt om det i en eller anden forstand, læst, set i fjernsyn eller bare fra rygtet om den mobile sauna. Jeg ser et stort potentiale i saunaen og videre brug af den, men har også svært ved at overskue hvordan jeg skal gribe det an. Hvordan flytter jeg den ? Hvordan fungere den ? Hvem booker jeg den hos ? osv. Der er muligheder som saunafester m. kult, interaktive forestillinger, site specific forestillinger, videreførelse at debat tanken med politikere, skuespillere osv.

Du må meget gerne uddybe dine svar med egne refleksioner •

Hvad tænkte du da du første gang blev præsenteret for SaunaEksperimentet?

•

Wahuu endelig et projekt der ikke falder inden for de gængse flødebolle kulturtilbud, som ikke er til at kimse ad, men kan blive enormt trivielle og have svært ved at få sit publikum til at reflektere og vil aldrig for de almene borgere til at reflektere hvis de hørte om det.

•

Hvad tænkte du da du så det færdige resultat?

•

DET FOR VILDT !!! jeg var meget imponeret jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg nogensinde skulle sidde i en skurvogn og svede.

•

Hvilket saunaarrangement fandt du mest interessant? Hvorfor?

• •

Hmm jeg kan ikke beslutte mig om det er Agerup eller Hva´ nu prinsesse ? ?? Agerup fordi jeg syntes det var sindsygt spændende og finde ud af om et lille landsby samfund ville være åbne over for at møde hinanden i et nyt forum. Hva´nu prinsesse ? fordi det var en oplagt mulighed for at nedbryde det gængse forhold til skuespilleren og fordi temaet i forestillingen lå lige til højre bag hjul.

•

Hvilke tanker sættes der i gang når du oplever en sauna på torvet, havnen, teatret?

•

Hvad er dine refleksioner omkring saunaens duelighed?

131

• •

Er det dit indtryk, at folk var orienteret om SaunaEksperimentet? Og hvilke refleksioner tror du de har gjort sig/har du observeret?

•

Hvad mener du om saunaen som rum for fællesskab?

•

Er du blevet inspireret af SaunaEksperimentet? Hvorfor?

•

Tror du at saunaen har en bæredygtig fremtid i Næstved?

132

Spørgeskema om SaunaEksperimentet Vi er nu i gang med en evaluering af eksperimentet og vil i den forbindelse gerne undersøge din oplevelse af saunaen og dens besøg i Mogenstrup. Hvis der er spørgsmål som du ikke forstår, eller gerne vil have uddybet, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi vil benytte dine svar i opgaven til at understøtte/modsige vores analyse. Hvis du ikke vil citeres ved rigtig navn, lader du bare denne rubrik stå tom Navn: Tage Mogensen Alder: 72 Køn: mand Uddannelse: handel nu senior. Du må meget gerne uddybe dine svar med egne refleksioner •

Hvad tænkte du, da du første gang blev præsenteret for SaunaEksperimentet?

•

Hvad er nu det? Fjollet måske!

•

Hvad tænkte du, da du så det færdige resultat?

•

Godt gået af jer - at få sat det på skinner, og gennemføre projektet.

•

Er det dit indtryk, at folk var orienteret om SaunaEksperimentet?

•

Forhåndsorienteringen her i Mogenstrup området burde nok have været bedre !

•

Hvilke refleksioner tror du/har du observeret, Mogenstrups beboere har gjort sig før arrangementet?

•

Tror: Fjollet, og en vis ligegyldighed!

•

Hvilke refleksioner tror du/har du observeret, Mogenstrups beboere har gjort sig efter arrangementet?

•

Nok også en del ligegyldighed.

133

•

Hvad er dine refleksioner omkring saunaens duelighed?

•

Teknisk så det hele ud til at virke efter hensigten. Vandet i tippebaljen var koldt...

•

Hvad mener du om saunaen som rum for fællesskab?

•

Det rigtige sted med de rette personer, vil det være alletiders.

• •

Er du blevet inspireret af SaunaEksperimentet? Hvis ja: hvorfor?

•

Hvis vi - Mogenstrup medborgerforening bliver en realitet, med eget tilholdssted, tror jeg vi ville benytte tilbuddet.

•

Tror du at saunaen har en bæredygtig fremtid i Næstved?

• Det er ikke utænkeligt til steder, som det vi arbejder for her i Mogenstrup.

134

Spørgeskema om SaunaEksperimentet Vi er nu i gang med en evaluering af eksperimentet og vil i den forbindelse gerne undersøge din oplevelse af saunaen og dens besøg i Mogenstrup. Hvis der er spørgsmål som du ikke forstår, eller gerne vil have uddybet, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi vil benytte dine svar i opgaven til at understøtte/modsige vores analyse. Hvis du ikke vil citeres ved rigtig navn, lader du bare denne rubrik stå tom Navn: Solveig Alder: 63 Køn: hun Uddannelse: lærer Du må meget gerne uddybe dine svar med egne refleksioner •

Hvad tænkte du, da du første gang blev præsenteret for SaunaEksperimentet?

•

Jeg tvivlede på om det var seriøst ment. Jeg syntes også at det lød ret sjovt og lidt skørt!

•

Hvad tænkte du, da du så det færdige resultat?

•

At det var en rigtig "nuttet" og sjov lille sauna.

•

Er det dit indtryk, at folk var orienteret om SaunaEksperimentet?

•

Ja.

•

Hvilke refleksioner tror du/har du observeret, Mogenstrups beboere har gjort sig før arrangementet?

•

De har nok trukket lidt på smilebåndet. Mange af de ældre har nok været for blufærdige eller har syntes at det var for grænseoverskridende for dem.

•

Hvilke refleksioner tror du/har du observeret, Mogenstrups beboere har gjort sig efter arrangementet?

•

Jeg har intet hørt eller observeret.

135

•

Hvad er dine refleksioner omkring saunaens duelighed?

•

Jeg bryder mig ikke selv om at gå i traditionel finsk sauna, da jeg får kvælningsfornemmelser af varmen og dampen. Andre mildere former for damp- eller aromabade nyder jeg gerne.

•

Hvad mener du om saunaen som rum for fællesskab?

•

Det ved jeg ikke hvad jeg skal mene om i dk.

• •

Er du blevet inspireret af SaunaEksperimentet? Hvis ja: hvorfor?

•

En sauna kunne muligvis engang blive et tilbud på Den gule Gård, når vi overtager den.

•

Tror du at saunaen har en bæredygtig fremtid i Næstved?

•

Det ved jeg ikke.

136

BILAG 18

137

København Februar 2009.

Sauna Eksperimentet Ansøgning Næstved Ungdomsskole Ungdomssekretariatet Att: Claus Petersen. Formål og perspektiver: Sauna Eksperimentet er et socialkulturelt performance projekt med vægt på fællesskab og dialog. Sauna Eksperimentet er skabt af 7 studerende fra Roskilde Universitet. Projektet har fundet inspiration i den finske saunakultur, og ønsker med udgangspunkt i denne at afprøve ”saunaen som socialt rum”. Igennem 7 forskellige arrangementer i foråret 2009 vil projektet afsøge, om man, igennem opbygningen af en nutidig badekultur, kan skabe rum for lokale fællesskaber, der både bygger på: kultur, flere aspekter af sundhed, dialog, mellemfolkelige relationer og styrker den lokale identitet. Indhold og form: Saunaen vil blive opbygget i en mobil skurvogn efter alle kunstens regler. Den mobile sauna tager herefter på tur i Næstved Kommune for at afprøve sin duelighed som samlingspunkt for aktiviteter af både folkelig, kulturel og politisk karakter (se mere i den samlede arrangements oversigt – side 6). Projektet som helhed og arrangementerne i særdeleshed vil blive efterbehandlet og evalueret i projektgruppens rapport som vil være til rådighed fra slutningen af maj måned i år. Hver enkelt af de 7 arrangementer er designet ud fra konkrete arbejdsspørgsmål, som f.eks.: ”Kan man med forbillede i den finske saunakultur, skabe en platform for det politiske møde målrettet unge?” eller ”Kan vi med saunaen, som omdrejningspunkt skabe et uformelt rum for dialog og fællesskab, der samtidig inspirerer unge til at være aktivt medskabende i den lokale ungdomskultur?”

138

Vi formoder, at det netop især er disse to sidstnævnte arrangementer, hvis arbejdsspørgsmål vi ovenfor har beskrevet, som Ungdomssekretariatet kan have interesse i at indgå et samarbejde med ”Sauna Eksperimentet” omkring. Evt. i samarbejde med Egnsteaterets ”De røde løbere”. Herunder en kort beskrivelse af de to omtalte arrangementer. Giv´ din lokalpolitiker en sveder! -

Det politiske møde.

Arrangementet vil være et eftermiddags- eller aftensarrangement, hvor førstegangsvælgere til det kommende kommunevalg vil blive inviteret til at møde lokale politiske kandidater i de uformelle rammer, som saunaen og det tilhørende udendørs miljø udgør. Vi ønsker med dette arrangement, at afprøve saunaen som platform for det politiske møde, her forstået som mødet, forhandlingen og dialogen mellem værdier og erfaringer. Saunarepeblikken -det uformelle rum Vi vil med dette arrangement målrettet unge mellem 15-25 år, skabe et alternativt samlingspunkt på gadeplan. Arrangementet har mange lighedspunkter med Ungdomssekretariatets Get Down koncept, og vil på samme måde fastholde det enkle og uformelle rum som udgangspunkt for ”mødet” mellem kultur, erfaringer, kompetencer og værdier. Saunaen skal ved dette eftermiddag/aftens arrangement indgå som et intimt samlingspunkt midt i havnens industrielle sfære. Saunaens udendørs cafe miljø vil være formet af en juicebar og musikken fra en dj. Med dette arrangement ønsker vi at afsøge alternative veje mod uformelle- og aktivt medskabende fællesskaber.

Involverede parter Vi forsøger i bredest muligt omfang at involvere lokale netværk fra målgrupperne, ved f.eks at samarbejde med gymnasiets elevråd omkring tilrettelæggelsen og afholdelse af arrangementet målrettet unge. Saunaen og cafémiljøet omkring den har forskellige praktiske poster og arbejdsopgaver, som unge, ældre, politikerne og landsbybeboerne, vil få mulighed for at varetage. Projektet ønsker på denne

139

måde at gøre brug af eksisterende netværk og indgå dialog om eventuelle ideer til forbedring af arrangementerne. Endelig står projektgruppen for alt praktisk arbejde i forbindelse med byggeri, koordination, udarbejdelse af PR materiale/invitationer, pressekontakt, evaluering og regnskab. Vi ønsker endvidere at undersøge muligheden for at etablere et samarbejde med ungdomsskolens E-klasser i forbindelse med selv opbygningen af saunaen.

Om projektgruppen. Projektgruppen består af 8 studerende på den humanistiske basisuddannelse på Roskilde Universitet. Projektet ligger inden for rammerne af faget Performance Design. Dette fag beskæftiger sig overordnet med oplevelsesøkonomi og kulturformidling, her i en mere antropologisk kontekst. Gruppens medlemmer har bred erfaring indenfor det kulturelle felt, både som arrangører, forbrugere og iagttagere. Tidsplan: Se side 9. Hvad sker der med saunaen bagefter? Saunaen vil efterfølgende have base i Næstved Kommune og blive lånt ud til forskellige interesserede netværk, foreninger, institutioner og lokalsamfund i evt. et halvt år af gangen. Projektgruppen ønsker at varetage denne opgave. Udlån vil ske i henhold til projektets overordnede målsætning om at skabe nye offentligheder i Næstved Kommune.

Økonomi Projektets økonomiske fundament hviler på samarbejde med forskellige kulturelle og politiske aktører i og udenfor Næstved Kommune. Projektet er non-profit, hvilket vil sige at arrangørerne ikke har personlig økonomisk interesse i projektet, og dermed arbejder gratis, som led i deres studie. Vi skønner, at projektgruppens

140

arbejdstimer, alene omkring tilrettelæggelse, byggeproces og afholdelse vil udgøre ca. 2000 arbejdstimer. Alle arrangementer og senere udlån af sauna skal være gratis for interesserede. Sauna Eksperimentet har ansøgt om økonomisk støtte hos: Tuborgs Grønne fond, DUF, Udviklingsforvaltningen i Næstved Kommune, Egnsteateret Næstved, Næstved Ungdomsskole, Grønnegades kulturcenter, Frivillighedspuljen Næstved Kommune, BG Fonden og Roskilde universitet.

____________________________________________________________________ Sauna Eksperimentet ansøger i henhold til vedhæftede budget Ungdomssekretariatet under Næstved Ungdomsskole om kr. 15.000 til dækning af udgifter i forbindelse med etablering af saunaen og afvikling af de programsatte arrangementer. Se det samlede budget på side 10. På grund af den meget stramme tidsplan, er projektet yderst interesseret i en hurtig afgørelse på denne ansøgning. ____________________________________________________________________

Med venlig hilsen Sauna Eksperimentet Andrea Boel Ricketts, Gitte Wung-Sung, Kristine Jensen, Rune Eklund Meidell Stinus Duchs, Line Toft og Kasper Madsen. Kontaktperson: Simon Post Larsen, Julius Bloms Gade 1.3.th 2200 KBH N. Telefon: 60629048 mail: sultansbattery@gmail.com _____________________________________________________________________

141

Arrangementsoversigt - Sauna Eksperimentet uge 14+15

1. Fabrikken Med kollegerne i sauna Den mobile sauna skal opstilles udenfor arbejdspladsen med henblik på at tilbyde de ansatte et rum, hvor de kan slappe af efter arbejde eller lade op til arbejdet. Ideen er at vise, at arbejdspladsen kan tilbyde en ekstra dimension. Den mobile sauna skal skabe et nyt "rum" for møde og dialog. Mødet mellem kollegerne i et alternativt rum, kan måske være med til at styrke sammenholdet blandt de ansatte og give dem en fælles oplevelse. Saunaen vil give dem en oplevelse, de ikke forventer i forbindelse med deres arbejdsplads, samt skabe en ide om, at de ansatte har andre muligheder for udfoldelse inden for givende rammer.

2. Mandfolk ’Kom og oplev en varm og anderledes forårsdag’ Hensigten med dette arrangement er, at skabe et rum for mænd i alderen 60+, hvor disse har mulighed for at genopdage gamle (eller opdage nye) sider af sig selv. Idet saunaen er afslappet, intim og ikke-institutionel, er hensigten, at de ældre mænd selv kan være med til at påvirke, hvad dette rum skal indeholde. Således har de mulighed for at medbringe egen musik, drikkevarer m.m. og vil aktivt kunne forme rummet og måske opleve det som ’deres eget’. Et rum, der ikke har udtalte strukturer og fastlagte rytmer. Et rum, hvor hver mand bestemmer selv og har mulighed for at indgå i et socialt og aktivt mandefællesskab.

3. Giv din politiker en sveder Det politiske møde Vi ønsker med dette arrangement, at afprøve saunaen som platform for det politiske møde, her forstået som mødet, forhandlingen og dialogen mellem værdier og erfaringer.

142

4. Sauna-republikken Det uformelle rum Vi vil med dette arrangement målrettet unge mellem 15-25 år, skabe et alternativt samlingspunkt på gadeplan. Arrangementet har mange lighedspunkter med Ungdomssekretariatets Get Down koncept, og vil på samme måde fastholde det enkle og uformelle rum som udgangspunkt for ”mødet” mellem kultur, erfaringer, kompetencer og værdier. Saunaen skal ved dette eftermiddag/aftens arrangement indgå som et intimt samlingspunkt midt i havnens industrielle sfære. Saunaens udendørs cafe miljø vil være formet af en juicebar og musikken fra en dj. Med dette arrangement ønsker vi at afsøge alternative veje mod uformelle- og aktivt medskabende fællesskaber.

5. Nye fællesskaber og lokal identitet. Saunaen som samlingspunkt Med saunaen som omdrejningspunkt, vil vi undersøge, om det er muligt at samle en hel landsby, der ikke længere har butik/skole eller andre former for offentlige samlingspunkter. Formålet med dette arrangement er, at få landsbyens beboere til at mødes og reflektere over fællesskab og lokale muligheder. Vores udgangspunkt er landsbyen Karrebækstorp, der består af cirka 20 huse. Byen havde indtil for ganske få år siden sin egen lille købmand, og derfor er byens historie og dennes størrelse ideel for denne arrangementstype. 6. Åbent rum Gå i sauna på torvet

143

”Åbent rum” arrangementet skal være det sidste arrangement vi afholder i Næstved Kommune. Saunaen skal placeres et sted, hvor så mange borgere som muligt har adgang til den. Dette kunne eksempelvis være på et torv. Det er borgernes nysgerrighed, der skal lokke dem hen til saunaen og forhåbentlig ind i saunaen. Ideen er at udfordre folks forventninger til det offentlige rum.

144

145

146

Emne Sauna : Skurvogn 9x2,5x2,10 Granplanker til beklædning Rekler 20 m Saunadør Saunabænke Gasvandvarmer Udvendig maling Saunasten Saunaspand og termometer Haveslange 200 m Brusesæt Udvendige lamper 11,5 m x 2 El diverse Etablering af cafemiljø Etablering af omklædningsrum Skruer, beslag og div. byggematerialer Saunaovn + skorsten Pejsebrænde 1 palle Rockwool Cement til gulv Transport : Afhentning af skurvogn ved vognmand Transport af gruppe Varetransport Transport af sauna PR : Tryk af plakat, flyers, stickers etc. Telefon

Budget i kr.

Note

10.000 5.300 200 3.000 4.000 2.800 5.000 235 650 1.190 500 878 500 1.500 2.000 5.000 10.000 1.700 500 300 2.800 11.896 1.500 1.000 5.000 1.000

Total: 72.449 kr 147

148