Ledelse af inkluderende læringsmiljøer

Page 1

Skabelon for projektbeskrivelse Konteksten omkring projektbeskrivelsen 1. Projektbeskrivelsen omhandler jeres teams projekt om ledelse af inkluderende læringsmiljøer. Projektperioden løber frem til sommeren 2013. Dvs. at jeres målbeskrivelse er rettet mod sommeren 2013. 2. Perioden marts 2012 til juni 2012 kalder vi pilotfasen. Pilotfasen er ikke et særskilt projekt. I skal kun lave én projektbeskrivelse frem mod sommeren 2013. Pilotfasen skal forstås som projektets indledende fase, hvor I får mulighed for at eksperimentere og gøre jer erfaringer, som yderligere kan kvalificere jeres arbejde i skoleåret 12/13. Som led i pilotfasen afholder vi et ’stop op’ i juni 2012, hvor I kigger kritisk reflekterende på jeres erfaringer fra marts til juni 2012. 3. 5. marts 2012 mødes alle kerneskoler i ledelseslaboratorium i Nyborg. Her skal I medbringe jeres projektbeskrivelse. Den skal nu være så specifik, at det er muligt at begynde implementeringen hjemme på egen skole. 4. 5. marts 2012 får I nemlig sidste sparring på jeres projektbeskrivelse og derfor sidste mulighed for at lave korrektioner før pilotfasen påbegyndes. 5. Projektbeskrivelsen er bygget op omkring SMTTE-modellen. Der er indsat en ekstra dimension: ”Inkluderende læringsmiljøer”. Dermed får vi SMITTE-model: 1. Sammenhæng, 2. Mål, 3. Inkluderende læringsmiljøer, 4. Tiltag, 5. Tegn og 6. Evaluering. 6. Der kan være elementer af projektet, som ikke er mulige at implementere allerede i foråret 2012 fx pga. behov for ændret tidsanvendelse blandt medarbejderne. Det er derfor vigtigt allerede nu at indtænke konsekvenserne af jeres ledelsesindsatser på alle niveauer i organisationen for skoleåret 12/13.

Nedenfor finder du skabelonen for projektbeskrivelsen. God fornøjelse.

Har I nogle spørgsmål til skabelonen, er I meget velkomne til at kontakte jeres lokale tovholder.

Med venlig hilsen Cille Lindgren, KL, Center for Ledelsesudvikling Faglig facilitator i projekt ’Ledelse af inkluderende læringsmiljøer’


SMITTE-MODEL SOM SKABELON FOR PROJEKTBESKRIVELSE

Sammenhæng Beskriv jeres ledelsesarbejdes kontekst: 1. Ledelsesrum (hvilke rammer og ressourcer har betydning projektet?) 2. Relationer (hvilke relationer vil I drage nytte af?) 3. Udfordringer (hvad kan skabe modstand for projektets mission?) 4. Historik (hvilke traditioner og normer vil få betydning for projektet?)

Evaluering Mål

Hvordan vil I måle effekten af jeres ledelsestiltag?

Hvad skal I være lykkedes med, når I afslutter jeres projekt i juni 2013?

Tegn

Inkluderende læringsmiljøer

Hvad skal vi se og lytte efter for at vide, at I er på vej mod målet?

Tiltag Hvilke ledelsesmæssige tiltag tager I for at komme i mål? Vær konkrete: Tænk i handleplan: Hvad, hvordan, hvem, hvornår og hvorfor; gør jer klart, hvordan hvert enkelt tiltag bidrager til, at I når jeres mål?

Hvad betyder inkluderende læringsmiljøer på jeres skole? Hvordan vil I kommunikere det, så det bliver en fælles fortælling?


Informationsbrev: Udfordringsrum i projekt ’Ledelse af inkluderende læringsmiljøer’

Kære Kerneskole Som led i jeres projekt i regi af ’Ledelse af inkluderende læringsmiljøer’ skal I mødes med jeres katalysatorskole i Udfordringsrummet. Her får I information om, hvad Udfordringsrummet skal give jer med hjem, hvilken forberedelse det kræver samt lidt om jeres forventede bidrag i Udfordringsrummet.

Hvad får vi ud af at deltage i Udfordringsrummet? 1. I får kvalificeret jeres projektbeskrivelse og formidlet jeres vigtigste læring 2. I får hørt, hvordan jeres katalysatorskole er stærk i forhold til at lede inkluderende læringsmiljøer

Hvordan skal vi forberede os til Udfordringsrummet? 1. I skal maile jeres projektbeskrivelse til jeres tovholder 2. I skal mentalt forberede jer på at blive udfordret på jeres projektbeskrivelse 3. I skal lave et manuskript til en ’mini-dogmefilm’ om den vigtigste læring i jeres projekt – både for jer selv og for projektets øvrige kerneskoler. Katalysatorskolen skal inddrages. Det drejer sig om nogle få minutters film. I kan opsamle yderligere materiale til filmen i løbet af Udfordringsrummet.

Hvad skal vi bidrage med i Udfordringsrummet? 1. I skal bidrage med konstruktiv dialog med katalysatorskolen om de udfordringer, de opstiller 2. I skal agere instruktør, fotograf og aktør i optagelsen af dogmefilmen. I får tid til at afpudse manuskriptet undervejs i Udfordringsrummet. Filmen vises i ledelseslaboratorierne.

Har I nogle spørgsmål vedrørende Udfordringsrummet, er I meget velkomne til at kontakte jeres lokale tovholder.

På glædeligt gensyn i Udfordringsrummet Cille Lindgren KL, Center for Ledelsesudvikling og faglig facilitator i projekt ’Ledelse af inkluderende læringsmiljøer’


Informationsbrev: Udfordringsrum i projekt ’Ledelse af inkluderende læringsmiljøer’

Kære Katalysatorskole Som deltager i projektet ’Ledelse af inkluderende læringsmiljøer’ har I to vigtige roller: 1. I skal udfordre kerneskolerne, så de får kvalificeret deres lokale ledelsesprojekter hjemme på skolerne. 2. I skal fortælle kerneskolerne, hvad der skal til for at I kantrække læring ud af deres projekter. Hermed kan erfaringer på én skole generaliserestil brug på andre skoler. I dette regi mødes I for første gang med jeres kerneskole i Udfordringsrummet. Nedenfor får I information om, hvad Udfordringsrummet skal give jer med hjem, hvilken forberedelse det kræver samt lidt om jeres forventede bidrag i Udfordringsrummet.

Hvad får vi ud af at deltage i Udfordringsrummet? 3. Opmærksomhed på egne styrker i forhold til at lede inkluderende læringsmiljøer 4. Viden om, hvad den anden skole vil og gør for at blive bedre til at lede inkluderende læringsmiljøer 5. Glæden ved at styrke andre i deres opgaveløsning

Hvordan skal vi forberede os til Udfordringsrummet? 4. I skal i ledelsesteamet analysere, hvor I allerede er stærke i forhold til at lede inkluderende læringsmiljøer 5. I skal læse kerneskolens projektbeskrivelse (vedhæftet som bilag). Målet er at udpege 2-3 elementer, som I – med afsæt i jeres egne styrker – ønsker at udfordre dem på. Forbered, hvordan I vil udfordre dem (lad jer evt. inspirere af ’Den gode udfordrer’, se næste side).

Hvad skal vi bidrage med i Udfordringsrummet? 1. Fortælle om jeres analyse af egne styrker i forhold til at lede inkluderende læringsmiljøer 2. Udfordre jeres kerneskole med afsæt i egne styrker 3. Deltage som aktører i ’mini-dogmefilm’, som kerneskolen instruerer (varer et par minutter). Formålet er at formidle en særlig afgørende læring. Filmen vises i ledelseslaboratorierne.


Den gode udfordrer er:  En udforsker  En (kærlig) djævlens advokat  En der forstår at indtage mange perspektiver  En der bringer hypoteser på banen  En der har fokus på potentialer

Den gode udfordrer er ikke: -

En detaljerytter

-

En der giver løsninger

-

En der kun ser egne fortræffeligheder

Eksempler på spørgsmål fra den gode udfordrer:  Fortæl mig hvorfor I mener at…  Hvad sker der, hvis vi i stedet antog at…  Har I overvejet den vinkel at...  Hvad ville X mene om det, I har sat jer for?  Vores erfaring peger på at… Hvis det er sandhed, hvilke konsekvenser vil det kunne have hos jer?  Hvilke antagelser ligger der bag valget af jeres ledelsesinitiativer?  Vi hører I har erfaringer med X – hvordan har I inddraget dem i dette projekt?

Har I nogle spørgsmål vedrørende Udfordringsrummet, er I meget velkomne til at kontakte jeres lokale tovholder.

På glædeligt gensyn i Udfordringsrummet Cille Lindgren KL, Center for Ledelsesudvikling og faglig facilitator i projekt ’Ledelse af inkluderende læringsmiljøer’


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.