Rapport OVERSKUDSLANDSKABER/ Ultrabæredygtige Pauserum by SKJULTE STEDER

OVERSKUDSLANDSKABER RAPPORT 2014 - 2016

ULTRABÃ&#x2020;REDYGTIGE PAUSERUM

INDEX

Side 3 Side 4

FORORD

Side 6

AT SE POTENTIALET GENNEM ÆSTETIK

Introduktion

Side 30

At aflæse gennem fotografiet Miru Kim - fotografisk iscenesættelse

Side 36

Side 10

Villy Ørskov, Danmark Robert Smithson, USA

Side 37

Side 14

ANVENSELSE AF URBANE OVERSKUDSLANDSKABER

Side 38

Side 8 Side 9

Side 16

Side 17 Side 19 side 21 Side 23 Side 24 Side 26

Side 28 Side 29

Set gennem æstetikken

ULTRABÆREDYGTIGE PAUSERUM Frisk luft og et bæredygtigt miljø? Det legende byrum og den sociale bæredygtighed Udvælgelse af steder Tre afprøvninger - tre overskudslandskaber STEDSPECIFIK GENNEMGANG OG VALG 1. GODSBANEAREALET, AARHUS FORSLAG 1. FORSLAG 2. LILLE: maj 2015 2. ÅRHUSVEJ, RANDERS FORSLAG 1. FORSLAG 2. MEDIUM: oktober 2015 3. TURBINHHALLEN, AARHUS STOR: August 2016 PRAKTIsKE FORHOLD Byggetilladelse Hærværk og uheld Street art SAMLET REDEGØRELSE FOR ULTRABÆREDYGTIGE PAUSERUM Samarbejde med Teknologisk Institut – afprøvning af en tese Analysemetode – metaller Analysemetode – Polyaromatiske hydrocarboner Samlet testresultat Byens rum - der ikke bliver brugt

Side 39 Side 42

Side 46

Side 49 Side 50

ARRANGEMENTER Street Food Speakers Corner Violinkoncert konklusion SEMINAR Kulbroen (Aarhus Sydhavn) Rethink Urban Habitats The Lowline Park URBANE OVERSKUDSLANDSKABER ELLER MIDLERTIDIGE BYRUM Aarhus Godsbanegård Godsbanens overskudslandskab Institut for (X) Reuse Håbets Allé Fremtid Den grønne kile AARHUS SYDHAVN Gashavnen Midtkraft Slagterigrunden Byplanlægning The meatpacking district, Manhattan, NYC The High-line WASTELAND OF BROWNFIELD LAND I NATUREN - INTERNATIONALT RÅSTOFGRAVE Tørskind Grusgrav, Egtved, Danmark Roskilde Grusgrave, Danmark Eden Project, Cornwall kaolinbrud, England ØREKELAND Loess Plateau, Kina KOLOFON

Forord Vi lever i “rummets epoke” sagde Michel Foucault, og i disse år kan man iagttage en stigende interesse for byrum og byens steder. Men hvorfor fascinerer Terrain Vauge, wastelands, eller overskudsrum os? Hvorfor er disse efterladte og tilsyneladende triste byrum og steder interessante? Rum og steder taler til os ud fra tre værdilag, nemlig stedets placering, stedets materielle form og stedets fortælling eller historie. Hvis vi kan relaterer os til ét eller flere af stedets værdilag kan vi relatere os til byrummet og rummet åbner sig for os. Det er individuelt hvad vi hver især relaterer os til, og vi kan, når vi aflæser et rum, bruge flere forskellige modaliteter, fx aflæse gennem ikonografi, det rumforløb der på stedet eller stedets affordances. Vi kan fx aflæse et rum gennem lyden på stedet eller de visuelle tegn eller ikoner der er på stedet. Vi kan måske relatere os til det der foregår på stedet eller måske kender vi den historie stedet har.

Bas Petite Ceinture 16e - terrain vague, Celette /Wiki

Mht. affordances eller steders brugbarhed kan rum være stramt kodede, forstået som at det er nemt at aflæse hvad rummet skal bruges til eller rum kan være løsere kodet og hvor det ikke umiddelbart er til at aflæse hvad rummets funktion er. I rum der ikke er stramt kodede tilbydes vi en friere fortolkning. Det særlige ved Terrain Vauge, wastelands eller overskudsrum er, at det er rum der er tømt for deres oprindelige betydning. Det er rum der er blevet tilovers og som ligger utæmmet hen og som resten af byen har vendt ryggen til. Og netop fordi disse byrum er tømt for værdi er det en værdi i sig selv, fordi vi kan tilføre rummet en ny værdi og en ny betydning. Her er nemlig ikke en stram kodning og en planlagt måde at forstå rummet på. Her kan vi med vores egen præferencer skabe en ny betydningen på stedet.

Bas Petite Ceinture 16e - terrain vague, Celette /Wiki

Det betyder, at de rum, der befinder sig i et værdi-vakuum, er interessante, fordi de kan indtages og formidles på en ny fri måde. Den iboende rå patina der er på stedet kan kontekstualiseres i en ny form. Og derfor er de rum, der umiddelbart kan synes triste og forladte, interessante - hvis altså stedets værdilag taler til os. Men anset om vi synes om disse steder eller ej, tilbyder overskudslandskabernes pga den tilfældige og ”løse” organisering et rum til eksperimenter, kreativitet og kunst og det er netop overskudslandskabernes særlige æstetik og affordances. Cand.pæd. i didaktik, materiel kultur Jette Sørensen

Bas Petite Ceinture 16e - terrain vague, Celette /Wiki

Introduktion Foreningen Skjulte Steder sætter fokus på gemte og glemte urbane rum med et skjult potentiale for gentænkt anvendelse. Skjulte Steder opstod som en idé i forbindelse med en række kortlægningsforløb og visionsseminarer i 2009 - 2011, der blev iværksat af Aarhus kandidaturet som Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017. Kort efter blev der dannet en ressourcekomité, der skulle komme med indspark og gode idéer til, hvordan byens ubrugte steder og rum kan anvendes positivt. En af de daværende medlemmer var Professor, cand.arch., PhD Tom Nielsen, Arkitektskolen, Aarhus. Et af Tom Nielsens kompetenceområder er overskudslandskaber, og selv om hans tilstedeværelse i ressourcekomitéen var ganske kort, affødte det en idé om et tmaprojekt omkring overskudslandskaber. Tom Nielsen skriver i bogen ”Formløs” fra 2001 følgende: “Overskudslandskaberne er et fænomen, der ligger uden for det, arkitektur og planlægningsfaget normalt har forstået som deres domæne. Det er kulturlandskabsrester, der er ”inddæmmet” af bebyggelse, midlertidigt forladte infrastrukturelle anlæg som opmarcharealer og parkeringspladser efter lukketid, affaldshøje, forladte industriarealer eller ander ikke længere udnyttede arealer. Områder, der er blevet tilovers efter planlægningen. Områder, som dem Venturi og Scott Brown fandt uden for de lukkede ”centre”, casinoerne, i Las Vegas i 1968; Som dem Robert Smithson bevægede sig igennem på sin vej mod de forskudte og ”uvirkelige” centre som automobilforhandleren eller den historiske bymidte i New Yorkforstaden Passaic i 1967, eller dem som Rem Koolhass har fundet overalt mellem bebyggelserne i det, han har kaldt” Byen af overdrevne forskelle”. Områder, der på trods af, at de ikke kan beskrives af traditionelle bybegreber, i kraft af deres meget direkte tilstedeværelse sender ideen om ”by” til fornyet overvejelse”.

I 2014 bød Skjulte Steders medlem, arkitekt Stephan Gustin ind med en vision om at skabe nogle ultrabæredygtige byrum med karakter af små oaser, hvor forbipasserende skal få lyst til at interagere, samtidig med at de tager fat om en af byernes allerstørste trusler for sundheden, nemlig de millionvis af skadelige ultrafine partikler fra biler. Mos og Sedum optager disse ultrafine partikler, visionen er derfor at lade de små oaser have en dobbeltfunktion ved samtidig – eller først og fremmest – at fungere som testlaboratorier for dyrkning af mos og sedum. Visionen bragte naturligvis byens overskudslandskaber på banen igen, og Skjulte Steder blev således det forum, hvorfra Gustin Landsakb fik sat projektet i gang ved at skabe de første tre prototyper på et ultrabæredygtigt pauserum. Denne Rapport beskriver dels idéen bag de Ultrabæredygtige Pauserum i byens overskudslandskaber/surplus spaces, og dels andre udvalgte projekter i byens, randområdernes og landskabets ødeland, wastelands eller brownfield sites. Med positive iværksætter øjne, vælger vi her at se overskudsrummene, som en gode, der endnu ikke er taget i brug, og som står til rådighed for nye afprøvende periodiske projekter - indtil stederne skal an-vendes til nye byggerier eller lignende.

ORDBOG Det vi på dansk kan kalde overskudslandskaber, overskudsrum eller mere folkeligt: mellemrum og huller har flerer forskellige betegnelser som vil blive brugt i teksten, der hvor det passer bedst. Brownfield Land. anglo-amerikansk. Et begreb, der anvendes i byplanlægning til at beskrive jord, der tidligere er blevet anvendt til industrielle eller kommercielle formål med kendt eller mistænkt forurening, herunder jordforurening på grund af farligt affald. Et Brownfield Land kan også ligge i landområder hvor industrien har ført til errosion og nedbrudt økosystem. Surplus Space. Engelsk - svarer til det man på dansk kan kalde overskudslandskab eller overskudsrum. Surplus space refererer til de områder eller anlæg, som det (post-) industrielle kapitalistiske samfund uundgåeligt har produceret i hele det tyvende århundrede. Udtrykket “surplus” er forankret i sociologen Zygmunt Baumans idé’ om den flydende modernitet’, hvor intet ligger fast, og alt kan se anderledes ud i morgen. Surplus spaces henviser til et fysisk og socialt spildt areal, som ikke længere er til nytte, og som derfor defineres som en ‘Overskydende plads’ - som oftest i et byrum. Når noget er i overskud er der implicit tale om splid. Terrain vague. Fransk - et begreb der beskriver overgangen mellem land og by. Terrain vague betyder ødemark, men kommer af to ord, nemlig jord og bølge. Begrebet er blandt andet blevet brugt af kunstnere og arkitekter, der har beskæftiget sig disse områder. Wasteland. Engelsk - kan oversættes med ødeland, goldt, hærget, spildt land - enten ufrugtbar jord, der er udpint af landbrug - eller et område, der er ødelagt af forfald, oversvømmelse, storm, krig o.l. Set i industrialiseringens perspektiv kan et wasteland også være et område, der er i overskud og dermed en spildt resource.

Foto: Annette Damgaard

AT SE POTENTIALET GENNEM ÆSTETIK I mange randområder på grænsen mellem by og land, opstår der overskudslandskaber eller Terrain Vague. Det er områder, som hverken er natur eller opdyrket landbrugsland og som endnu ikke er disponerede for nye byggerier, parkanlæg eller veje, men derimod afventer at blive inddraget i urbaniseringen. Der er som regel tale om arealer, hvor spor fra landbrug, industri eller menneskelig greb kommer til udtryk i form af affald, skrottede maskiner eller ophobninger af materialeformationer, der er sammenstillet spontant som simple organiseringer, opstillinger af træ, sten, materialestumper eller skråt, rester af byggerier og skure i forfald, der langsomt overtages af naturen. Disse overskudsarealer er steder, der står i venteposition for at blive inddraget i systemet. Stederne er uglesete af mange og betragtes som en synsmæssig belastning, men for andre er et sådant sted identisk med forfaldsæstetik eller en dør til visuelle oplevelser. At aflæse gennem fotografiet

Foto: Leif Skovsgaard Hansen

Gennem fotografiet øges vores evne til at afkode dette overskudslandskab og måske oven i købet holde af grimhedens æstetik. Fotografiets sammenstilling af formularer og fotografens evne til at indramme og ‘rediger’ de semiurbane forhold resulterer i en fastfrysning, der flytter os fra virkeligheden, men samtidig medvirker til, at man lærer at opfange detaljer af det, der som oftest overses. Mange fotografer er netop specialister i at finde motiver i randområder og industriområder, hvorved de tilfører stedet en betydning, og giver diverse ophobninger, stabler, bunker, nedbrydning og forfald en billedmæssig værdi. Herved omdannes de øde områder ved et trylleslag til et udstillingsvindue i sin helhed såvel som i detaljen. Foto:Nick Vengsgaard

Foto:Nick Vengsgaard

Foto: Leif Skovsgaard Hansen

Foto:Nick Vengsgaard

Miru Kim

Miru Kim - fotografisk iscenesættelse Et bynært område i forfald – et wasteland eller et Terrain vague – kan være historiefortællende og bruges ofte i kunsten som kulisse for musikvideoer, pladecovers eller som fortællende symbol i fotografiet. En af de kunstnere, der visuelt set har anvendt byernes wastelands er Miru Kim. Miru Kim er en New York baserede kunstner og fotograf. Hendes første serie, “Naked City Spleen” 2009, er baseret på hendes udforskning af byernes ruiner og skjulte steder som for eksempel forladte metrostationer, tunneler, kloakker, katakomber, fabrikker, hospitaler og skibsværfter samt Wastelands. Stederne eksponereres så at sige af kunstnerens nøgne krop, der står i kontrast til omgivelserne og samtidig taler om menneskets sårbarhed.

8 Miru Kim

Set gennem æstetik og filosofi Æstetik er den del af filosofien, der beskæftiger sig med det skønne og kunsten og det erfaringsområde, der knytter sig til disse fænomener. To kunstnere, der har beskæftiget sig med terrain vague og overskudslandskaber er Willy Ørskov og Robert Smithson. Willy Ørskov, Danmark Billedhuggeren Willy Ørskov, der blev født i Århus i 1920 og døde i Helsingør 1990, var professor ved Det Kgl. Kunstakademi og ligeledes teoretiker med en forkærlighed for byernes “Terrain vague”. I bogen “Terrainvague og simple organiseringer”, der er skrevet af hans hustru Grethe Grathwol, 1976, bliver man ført ind i en helt anden måde at opleve og tolke randområdernes ingenmandsland og stedernes ophobninger og nedbrydninger på - men i et skulpturelt perspektiv.

For Ørskov repræsenterede et Terrain-vague en form for nutilstand eller et præverbalt stadium, der kan danne udgangspunkt for en undersøgelse af forskellige former og processer, hvorigennem en “betydningsproduktion” kan skabes – altså et forstadium til undersøgelse af skulpturelle former og udtryk. Ørskov opererede med to grupper af principper i tolkningen af terrain vague – et princip for opbygning og et princip for nedbrydning. Opbygningsprincipperne ses eksempelvis i stabling, stolper og piller, rumdeling af vægge, indramning, indkredsning, overbygning, ophængning eller sammenfletning. Nedbrydningsprincipperne kan være gennembrydning, afbrydning, nedrivning, sprængning, flænsning eller opløsning.

Mennesket er som regel knyttet til omgivelserne via sproget. Det er sproget, der definerer et sted og giver det et indhold. Det betyder, at oplevelsen af udefinerlige “ikke-steder”, som et Terrain-vague er, begrænses, med mindre man tager f.eks. Ørskovs filosofier til sig, og vælger at erfare områderne fra en ny visuel vinkel, der gør stedet til et betydningsfuldt sted. ”Jeg bliver spurgt, hvorfor jeg beskæftiger mig så meget med filosofi. Det er fordi skulptur – efter min opfattelse – er beslægtet med filosofi, derved at skulptur ligesom filosofi er en iagttagelse af og en reflektion over forholdet mellem tid, rum og stof og heroverfor krop og bevidsthed. Dog, modsat filosofien, som er abstrakt, er skulptur en bevidstgørelse deraf ved konkrete eksempler….” Willy Ørskov

Terrain vague, A. Damgaard

Robert Smithson, USA - kunstteori, filosofi og værker Robert Smithson (January 2, 1938 – July 20, 1973) var en af de mest betydningsfulde kunstnere fra den amerikanske «land art»-bevægelse i 1960’erne og 70’erne. Smithson arbejdede som udgangspunkt med et teoritisk, minimalistisk, matematisk og geometrisk formsprog. I 1966 begyndte Smithson at udforske nogle industrielle råstofgrave og overskudslandskaber omkring New Jersey, hvilket kom til at sætte et afgørende præg på hans værker. Han var fascineret af synet af dumper lastbilernes opgravning af tonsvis af jord og sten. Dette resulterede i en serie værker kaldet “non-site”, hvor sten, salt, og jord blev indsamlet fra et bestemt område og installeret i et galleri som skulpturer i stramt opbyggede geometriske metalcontainere ofte kombineret med spejle eller glas. Smithsons definition af “site” og “non-site” beror på en grundidé om at overføre oplysninger fra et sted - nemlig råstofgravene og de industrielle overskudslandskaber til et andet sted, nemlig et indendørs galleri og dets beskuere. Herved etablere han et forhold mellem et sted og dets repræsentation. Non-site kan ses som en metafor, ved at materialet er blevet flyttet fra et sted til et andet sted, der ikke repræsenterer dets oprindelig funktion, samtidig med at det er sat i nye rammer og har fået ny betydning som skulptur. Herved neutraliseres materialets betydning. Smithsons arbejdede i sine værker med begreber som center og periferi. I hans senere virke udfordrede han kunstbegrebet ved at flytte værket væk fra det traditionelle lukkede kunstgalleri i byens kommercielle cen. ter og ud i det åbne landskab i en ørken - som var byens absolutte modpol. Hans værker blev således skelsættende for begrebet ”Lans art”.

Værket “Spiral Jetty” blev opbygget i 1970 i vandet ved den nordøstlige kyst af Great Salt Lake, som er en saltsø i Utah, USA. Søen er omkrandset af Salt Lake desert - et stort og goldt ørkenlandskab. Spiralen består af stedspecifikke materialer - omkring 6500 tons basalt, jord og salt. Smithson talte udførligt i interviews og essays om entropi og om tid, som han visualiserede i sine værker. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system “Partially buried woodshed”, der er en visualisering af begrebet entropi, blev skabt tilfældigt under en kunstfestival i Kent State i 1970. Jord og sten blev dumpet over et forladt skur med en rendegraver indtil halvdelen af skurets konstruktion var dækket og skuret revnede altså et symbol på graden af uorden i et system, der indeholder energi eller information. Om bysamfundets entropi sagde Smithson: “The slurbs, urban sprawl, and the infinite number, of housing developments of the postwar boom have contributed to the architecture of entropy”. Tom Nielsen kommer i bogen Formløs ind på sammenhængen mellem Smithsons begreber og den moderne bys arkitektur. Her skal kort nævnes et par udsagn fra bogen: “Smithsons arbejde med en udvidelse af skulptur- og kunstbegrebet betød, at han inddrog byen og dens tomme eller betydningsløse landskaber, hvilket gav en række vigtige indsigter i den moderne bys struktur. Hans ide om entopien, om det decentrerede eller mangecentrerede, og hans metoder til beskrivelse af disse områder kan nu, selv om byen har ændret sig måske lige så meget som kunstscenen, tages op og bruges igen”.

“De situationer, Smithson her beskriver, er lige som den slags midlertidige entropiske overskudslandskaber, som man finder alle steder i det urbane felt, hvor der investeres i ny energi” Tom Nielsen sidestiller således Smithsons grundlæggende kunstteorier om formløshed og entopi med byernes overskudslandskaber og randområdernes Terrain vague.

Både Robert Smithsons og Villy Ørskovs formidler et budskab om den kaos og orden, nedbrud og opbygning, energiernes cyklus eller spiral, der eksisterer i både urbane overskudslandskaber, randområdernse terrainvague såvel som naturens brownfield land og ørkenlandskaber. Mere om Robert Smithsons og Villy Ørskovs teorier og kunstværker kan findes i i Følgende links: Willy Ørskov http://willyorskov.dk/ Roberth Smithsom https://www.robertsmithson.com/essays/entropy_and. htm

Smithson - Nonsite © Roberth Smithson/VISDA

Smithson holding concrete at the site of ‘Line of Wreckage’ in Bayonne in 1968. (Photo by Nancy Holt) © Roberth Smithson/VISDA

Smithson - Nonsite © Roberth Smithson/VISDA

12 Smithson - Partially Burried woodshed Â© Roberth Smithson/VISDA

Smithson - Spiral Jetty 1970

Â© Roberth Smithson/VISDA

ANVENSELSE AF URBANE OVERSKUDSLANDSKABER ULTRABÆREDYGTIGE PAUSERUM I 2014 indgik Foreningen Skjulte Steder og Arkitektfirmaet Gustin Landskab en samarbejdsaftale om nogle ultrabæredygtige pauserum i urbane overskudslandskaber. Samarbejdet bestod i at virkeliggøre arkitektfirmaets vision om de ultrabæredygtige grønne pauserum og etablere dem i forbindelse med Foreningen Skjulte Steders overordnede temaprojekt i 2014 - 2015, som var BYENS OVERSKUDSLANDSKABER. Ud over at huse projektet, var det Foreningen Skjulte Steders rolle, at bidrage med forslag til passende steder i forhold til temaet, såvel som at arrangere seminar og ikke mindst at afprøve de grønne pauserums muligheder for brug til kulturelle mikro-events. PROJEKTBESKRIVELSE Frisk luft og et bæredygtigt miljø? Frisk luft er synonym med sundhed og gode egenskaber, men flere og flere bor i store byer, hvor kvaliteten af den luft man indånder, bliver dårligere og dårligere. På trods af europæiske målsætninger om at mindske luftforureningen, har vi i Danmark et stigende antal skadelige partikler i luften – og der findes ingen grænseværdier for, hvor mange ultrafine partikler (PM0.1) der må være i vores bymiljøer. Partikelforureningen har længe været kendt som sundhedsskadelig, især i forhold til luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme og DNA-skader i de hvide blodlegemer. Meget tyder på, at netop de ultrafine partikler udgør det alvorligste sundhedsproblem i relation til luftforurening og hele 57 % kommer direkte fra trafikken målt i København og Aarhus. En væsentlig faktor for de Ultrabæredygtige pauserum er derfor en beplantning til oprensning og stabilisering af forurenet luft.

Det sker dels ved en binding til bladfladerne, en såkaldt adsorption, og dels sker der en regulær optagelse i planternes blade af en lang række ultrafine partikler. Nogle af de planter, der har vist sig bedst at kunne rense luften er stenurt, mos, sedum og vilde græsser, der samtidig er gode til at gro i skygge og til at klare vind og vejr. Endvidere har disse planter den egenskab, at de næsten kan passe sig selv. Mht. til drift og vedligehold, har vi fra begyndelsen fokuseret på at skabe robuste og bæredygtige elementer med en minimal vedligeholdelse.

givelserne er essensen i de grønne pauserum. Et sådan rum giver plads til børn, der vil lege, unge der vil chille, ældre der vil hvile sig og kreative sjæle, der vil lave speed-dating-møder eller drikke en øl.

Det legende byrum og den sociale bæredygtighed Hvor selve oprensningen jo er usynlig for det blotte øje, kan de fysiske installationer i de ultrabæredygtige pauserum skabe glæde, oplevelser og overraskelser for alle.

Da foreningen Skjulte Steders projekter er støttet af Fonden 2017 og knytter sig til Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, som er et regionalt projekt, er der samtidig et ønske om, at foreningen også inkluderer kommuner i Region Midtjylland. Valget faldt derfor på Aarhus og Randers kommune, som sted for de grønne pauserum. Stederne blev derfor udpeget i samarbejde med de respektive kommuner.

Det er bevist, at dårligt indeklima har en tendens til at påvirke humøret negativt. Det samme gælder naturligvis også forurenet luft. Som en bonus for projektet aktiveres de ultuabæredygtige pauserum derfor til poetisk, legende og levende byrum og sociale mødesteder, der gør folk glade, får dem til at smile og skabe grobund for et godt liv. Arkitektfirmaet Landskab har stor erfaring i at skabe poetiske, legende og sociale byrum, hvis formål er at inddrage en mangfoldighed af brugere. Ved at opbygge uformelle og finurlige elementer i de ultrabyredygtige pauserum, skabes en åben invitation til at mødes, undres, snakke og til at smile. Hvis rummet er fast programmeret, vil det erfaringsmæssigt kun tiltale en enkelt brugergruppe, men ved at åbne rammen og arbejde fokuseret med uformelle rum, vil vi i højere grad fremme det gode liv i byen for forskellige mennesker. Konkret ligger rummene i spændingsfeltet mellem det sanselige og det fysiske. En bearbejdning af sanselighed i form af farver, skyggespil og perforerede strukturflader, samt en udformning af fysiske elementer, hvor man kan slappe og nyde tilstedeværelsen, beplantningen og om-

Udvælgelse af steder De urbane overskudslandskaber tilhører den kommune hvori stedet ligger. Det vil sige, at der skal gives tilladelse fra kommunen.

For at opnå et tilfredsstillende resultat, var der tre krav til valget af steder, der skulle opfyldes: 1. Et forholdsvist råt eller skjult overskudslandskab i randområderne af byerne. 2. Et areal i tæt kontakt til byens trafik, for bedst muligt at kunne måle resultaterne. 3. Et areal der ikke p.t. indgår i byplanlægningen, og hvor der kan gives byggetilladelse. Tre afprøvninger - tre overskudslandskaber Projektet bestod af 3 typer af installation, der tester hver deres afgrænsede område. installationerne er opbygget i 3 forskellige skalaer - lille, mellem og stor og på tre forskellige steder, der sammen skal danne grundlag for en strategisk vurdering af planternes reelle effekter og det potentiale, der ligger i alle byens skjulte rum…. og måske lade op til det helt utopiske spørgsmål: Kan vi faktisk fjerne alle skadelige partikler fra byerne, hvis vi skaber steder nok?

Gustin Landskab, Foto: Annette Damgaard

VALG OG GENNEMGANG AF STEDER

Lille - flytbart projekt 1. GODSBANEAREALET, AARHUS Som støtteyder til Gustin Landskabs udvikling af de grønne pauserum bidrog CENTER FOR BYENS ANVENDELSE Teknik og Miljø, Aarhus Kommune med to stedsforslag. FORSLAG 1. I et område der ligger mellem langs Carl Blochs Gade og Brabrandstien og som strækker sig fra Thorvaldsensgade til den forhenværende stationsbygning ved Gl. Hammel banegård (nu Folkestedet), ligger et grønt restområde, der er opstået som følge af nedlæggelsen af Gl. Hammel banegård. Området vil kunne bære et stort anlagt ultrabæredygtigt pauserum, men der var to forhindringer.

Forslag 1 før det opståede overskudslandskab

Forslag 1 med det opståede overskudslandskab

Forslag 2 før det opståede overskudslandskab

Forslag 2 med det opståede overskudslandskab

1. Der er allerede gjort tiltag til at omdanne stedet til et parklignende område med små blomsterhøje og urbane møbler. 2. Det vil kræve en markant øget økonomi og dermed støtte, at gennemføre projektet på det store areal. FORSLAG 2. Bag Godsbanen i Aarhus ligger et omfattende overskudslandskab, der løber ind under Ringgadebroen mellem banegraven og Søren Frichs Vej. Området har længe ligget som en åben invitation for kreative iværksættere, der også har taget det i brug med flere tiltag (se side 38). Området anses for at være en borgerskabet park og har fået navnet “Den Grønne Kile”. Siden lukningen af Århus Godsbanegård i 2006. har arealet været i kommunens fokus som kreativt område med plads til eksperimenter, men også som mål i den fremtidige byudvikling. Ud over selve Godsbanebygningen, der åbnede i marts 2012 som kulturcenter, er der planer om udvidet bebyggelse samt en grøn kile.

Et af tiltagene i dette overskudslandskab er Aarhus Kommunes Reuse Center iværksat af AffaldVarme Aarhus, Center for Miljø og Energi. Det blev foreslået, at den første og mindste afprøvning blev bygget i dette område, og med mulighed for at integrere vækstkasserne for mos og sedum i den kommende grønne kile senere.

Valget faldt på FORSLAG 2, som sted for første afprøvning af et moslaboratorium i lille skala, da området dels er beskyttet mod tyveri i Reuse centrets indhegnede område, og samtidig fungerer som grøn udsmykning i på stedet.

LILLE: maj 2015 Ved det Reuse Center Aarhus blev der stillet godt 20 mindre kasser på ca. 60x60x100 cm op i et ultrabæredygtigt, FSC-certificeret, træ med en forventet levetid på over 50 år. Træet kommer fra bæredygtige skovdyrkning og kræver ingen træbehandling undervejs. I hver af boksene dyrkes en række forskellige stenurter og mosser, som har den særlige egenskab at de optager deres næring fra luften. Projektet tester de horisontale fladers muligheder og skal undersøge graden af vedligehold over tid. Samtidig tester vi planternes evne til at optage ultrafine partikler fra luften. Kasserne kan stables og de nederste kasser har små siddeflader, hvor man kan tage et hvil i solen og nyde at de grønne flader. Allerede ved opstillingen summede der af liv fra bier og andre insekter. Siddefladerne har samtidigt en række infotekster nedfræst, så man kan læse om visionerne, baggrunden og målet med opstillingen. Planterne gror dog så livligt, at de er vokset ud af de fræsede huller.

Foto: Annette Damgaard

Godsbanearealet, foto: Annette Damgaard

2. RANDERS

Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad omfattede hele Region Midtjylland, og opfordrede arrangørerne og støttemodtagerne til at samarbejde med nogle af de øvrige kommuner i regionen. Skjulte Steder valgte Randers. Ved henvendelse til Teknikforvaltningen, Natur- og Miljøafdelingen i Randers Kommune blev der anvist to mulige steder. FORSLAG 1. (Randers Nord-vest, Energivej) Et større råt overskudslandskab på hjørnet af Energivej og Nyvangsvej i det Nord-vestlige Randers, hvor Hejl & Co. Sølvvarefabrik A/S skal have ligget. Dette sted bærer præg af at være et ægte “wasteland”, der bruges til sporadisk parkering af håndværkergrej, og hvor græs og blomster gror vildt. FORSLAG 2. (Randers Syd-Øst, Aarhusvej) Århusvej løber i gennem to landsbyer Kristrup og Vorup. Kristrup ligger på den østlige side af Århusvej, mens Vorup ligger på den vestlige side. Det fortælles, at der i 1960’erne var gadekampe på tværs af Århusvej. På vejens østlige side i Kristrup findes to store græsarealer, der er opstået som restareal efter nedrivningen af nogle bygninger. Restarealet står ubenyttet hen som store plæner med nogle få træer.

Forslag 1 før det opståede overskudslandskab

Forslag 1 med det opståede overskudslandskab

Forslag 2 før det opståede overskudslandskab

Forslag 2 med det opståede overskudslandskab

De to foreslåede områder skabte en lille interessekonflikt ved at området i den Nord-vestlige bydel ved Energivej lægger sig helt op ad Skjulte Steder konceptet ved at fremstå som et ægte overskudslandskab, mens det Syd-østlige areal synes at være forsøgt omskabt til et præsentabelt parklignende areal. Omvendt er det Nord-vestlige del ikke præget af lige så stor trafik, som det Sydøstlige areal ved Århusvej, hvilket er nødvendigt for projektet som testlaboratorium. Af sidstnævnte grund faldt valget på FORSLAG 2.

FORSLAG 1. (Randers Nord-vest)

FORSLAG 2. (Randers Syd-Ã¸stt)

MEDIUM: oktober 2015 I Randers blev der opstillet en rund pavillon, der består af ca. 50 paneler, som hver er opbygget som en sandwichkonstruktion med et vækstmedie, der opsamler vand. Når det regner lagres vandet i de lodrette paneler, der løbende afgiver fugt til en række mosbakterier, der ligger i membranen. Strukturen består af en cylinderformet konstruktion med en varierende højde på ca. 3 – 3.5 meter og en samlet diameter på ca. 8 meter. Selve konstruktionen består af stålrør og beslag, mens alle panelerne er opbygget af bæredygtigt, FSC-certificeret træ, med en forventet vedligeholdelsesfri levetid på mere end 50 år! Pavillonen er først og fremmest en teststation - et forsøg på at få mos til at gro på vertikale flader, hvilket har været forsøgt af mange, men endnu ikke er lykkes. Håbet er, at den over tid, bliver mere og mere grøn og hermed optager flere og flere af de skadelige og ultrafine partikler fra de omkringliggende veje. Mosserne har forskellige egenskaber og vil over tid, hvis alt går vel, finde en naturlig balance i forhold til, hvor de forskellige typer kan gro – nogle kræver mere skygge, andre kræve en konstant fugtpåvirkning.

Foto: Annette Damgaard

Foto: Randers Kommune

3. TURBINHHALLEN, AARHUS Et område, der siden foreningen Skjulte Steders spæde opstart i 2009, har været sat i fokus er Aarhus Sydhavn, hvortil der har været arrangeret en hel del guidede ture for borgere, arkitekter, byplanlæggere og internationale kulturfolk af foreningen. Dele af Aarhus Sydhavn er et tidligere industriområde med kalkværk og belysningsvæsen inkluderende kul, koks og gasanlæg. I 1986 blev den sidste gassilo revet ned og området stod tilbage som et Brownfield Land - en giftgrund, med sporadiske bygninger her og der. Samme år blev nogle af husene taget i brug af kunstnere. Området har siden da ligge som et overskudslandskab i venteposition, hvor vækstlaget har udviklet kultur, mens byplanlæggerne overvejer fremtiden (se side xx). I det nordligste hjørne ved Turbinehallen stod Midtkrafts transformationsstation, som blev revet ned omkring 2011, hvor det efterlod et ubrugt overskudslandskab. Dette sted blev valgt som det sidste sted. Kommunen vaglte dog at så udjævne arealet og så græs, hvor vi i Skjulte Steder heller havde set vilde blomster og græs piple op af jorden (jvf. Rethink Urban Habitats se side 36).

Foto: Annette Damgaard 2009

Arealet før det opståede overskudslandskab

Foto: Annette Damgaard 2014

Arealet med det opståede overskudslandskab

Foto: Google maps

STOR: August 2016 Som navnet antyder er visionen med den tredje installation, at samle erfaringer og skabe et reelt byrumsmiljø, der også rummer den sociale bæredygtighed. En lille grøn oase, hvor man kan tage sig et hvil i solen, drikke en kop kaffe mens ungerne leger eller holde en microkoncert med en klassisk guitar., hvis man vil. Målet er at afsøge potentialerne i de skjulte byrum, ved netop at transformere et eksisterende overskudslandskab til en et reelt mødested. Selvom hovedformålet er de grønne planter og forsøget på at få mos til at gro vertikalt, ligger en stor del af fokus samtidig på det poetiske og levende miljø.

Foto: Annette Damgaard

Praktiske forhold: Byggetilladelse Afhængig af land og kommune, skal der søges om byggetilladelse hos myndighederne, hvis man ønsker at skabe et anderledes miljø i et overskudslandskab. I en kommune som Aarhus med rundt regnet 335.600 indbyggere, er det en yderst tung affære, der kræver ansøgning via bygogmiljoe.dk med fremskaffelse af plantegninger, snitforhold og andet. Proceduren i Randers, hvor indbyggertallet ligger på ca. 97.520 indbyggere, viste det sig at være betydeligt enklere.

Efter storm , Foto: Randers Kommune

Mos graffiti, Foto: Annette Damgaard

Efter storm , Foto: Randers Kommune

Reel mosvækst Foto: Annette Damgaard

Efter storm , Foto: Randers Kommune

Ny konstruktion, Foto: Annette Damgaard

Hærværk og uheld Hærværk og uheld forårsaget af eksempelvis klatring er faktorer man må medregne, når man laver udendørs installationer. Det vil derfor være nødvendigt at tage stilling til, om der skal tegnes forsikring, eller om man kan indgå en vedligeholdelsesaftale med den kommune, man opretter projektet i. Det sidste kan sjældent lade sig gøre med mindre, at projektet enten er bestilt eller støttet af kommunen. Storm Med klimaforandringen er der desværre kommet flere og meget kraftige storme med vindstød af orkanstyrke. Sådanne to storme i vinteren 2015/16 forårsagede ødelæggelse af pavillonen i Randers. Dette samt menneskeligt hærværk i uskøn forening førte til at pavillonen i Randers måtte stabiliseres ved en omkonstruering ved blandt andet at fjerne de øverste sektioner. Herved blev pavillonen lavere men mere stabil. Samtidig blev der tilføjet nogle indre ruminddelinger. Street art I Randers havde nogle street-art folk tilføjet totter af mos. De fik lov at blive siddende, da arkitekt Stephan Gustin mente, at de måske kunne bidrage til projektet med naturlige bakterier og derved øge vækstbetingelserne. Mos-totterne indgår nu som en del af forsøget.

Ny konstruktion, Foto: Annette Damgaard

SAMLET REDEGØRELSE FOR ULTRABÆREDYGTIGE PAUSERUM - af Stephan Gustin Den fysiske afprøvning bestod af 3 faser, der skulle teste de fysiske rammer: 1. I korte træk testede vi først brugen af det bæredygtige træ, tricoyas evne som bæredygtigt konstruktionsmateriale. Materialet brillere ved både at være FSC mærket træ og samtidig kunne stå ude i regn og vind – vel at mærke med en levetid, udbehandlet, på mere end 60 år i det danske klima. Træet blev vandskåret og samlet i en selvlåsende og stabelbar konstruktion. Herved kunne vi samtidig teste mossernes evne til at leve uden et egentligt vækstmedie og samtidig teste deres evne til at gro i lag, for at optimere en evt. partikelopsamling. >> resultat og overlevering: Træ og konstruktion er perfekt til formålet, ved både at have en ekstrem lang levetid og samtidigt at kunne holde på regnvand, så mosserne får optimale levevilkår. Enkelte af planterne virker en smule udpinte (ses ved en let farveskifte i planternes overflade), men trives ellers rigtigt godt. Naturens gang laver heldigvis arbejdet, og sorterer de arter fra som ikke er levedygtige. Træet har dog vist sig at være mere skrøbeligt end ventet, og enkelte hjørner knækkede. Denne erfaring overføres til fase 3, hvor træet beskyttes med faste kanter og vækstlaget øges en smule.

Foto: Annette Damgaard

2. Næste fase skulle afprøve mossernes evne til at skabe en vertikal struktur. Tricoyaplader perforeret til vandopsamling blev monteret i sandwichkonstruktioner med forskellige typer af vækstmembran (mineraluld, kokosvæv, grodan, genbrugsvævet bomuld) og der blev tilført en række forskellige naturlige tilsætningsstoffer som skulle danne en bakteriekultur til mossernes vækst. >> resultat og overlevering: I korte træk, må vi nok erkende, at det er yderst vanskeligt at få mosserne til at gro vertikalt pga. en stor vindudtørring. Samtidigt har vi måtte erfare at mosserne gror meget langsomt – og det er derfor ikke muligt at afgøre fases resultat indenfor rammen af forsøget. Vi har nu igangsat en membran af strobosorb, der optager op til 200 gange sin engen vægt i væske og afgiver det lagsomt, hvilket skulle kunne afværge udtørring af vækstmembranen. Denne erfaring overføres til fase 3, hvor der indbygges vandopsamlingssystem. Samtidigt gøres de vertikale flader mere vindtætte, så udtørring undgås.

Foto: Annette Damgaard

3. Sidste fase bestod i en række svævende rammer i egesveller. Træet har en naturlig evne til at modstå råd og svamp, og er samtidig yderst robuste. Rammerne beskytter tricoyapladerne og sikre hermed en levedygtig ramme for mossernes vækst. Samtidig er vækstmediet tilpasset, så det nu fremstå i fuld flor og i en god vækst. I de vertikale flader er indbygget vandopsamlingstanke, som på sigt også vil kunne opsamle vand fra f.eks. flader i byens rum. I samarbejde med Teknologisk Institut er der udtaget prøver, som er testet for forskellige metaller og carbon-baserede partikeldannelser. >> resultat: Strukturen har vist sig at være en succes på flere punkter. Både i forhold til at gentænke brugen af overskudsrum i byen, i forhold til at skabe alternative grønne oaser i byen og dels i forhold til selve partikelopsamlingen, som beskrives herunder.

Foto: Annette Damgaard

Samarbejde med Teknologisk Institut – afprøvning af en tese. Projektets formål mht. partikel-forurening, var ikke at skabe et videnskabeligt bevis. Dette vil kræve et større studie og kræve langt større faciliteter. Derimod var formålet at afprøve mulighederne for byens rum, afsøge de teoretiske muligheder og samtidigt laver nogle konkrete analyser i laboratorium, som kunne pejle en retning. Processen har været længere end ventet, da det har vist sig svært at lave de opstillede test-målinger med en høj præcision. Dog peger studiet på at der er en klar sammenhæng mellem mossernes evne til at opfange partikler, og den naturlige nedbrydning der foregå i planternes vækst. Noget tyder på at vi ikke kun kan opfange (og hermed ophobe) de skadelige partikler – men at planterne faktisk omdanner partiklerne til vækstmedie i en række carbon-baserede forbindelser. Dvs. at planterne faktisk kan bruge de skadelige partikler aktivt. Dette rummer dog en stor usikkerhed, og kan derfor kun stå som en tese for videre undersøgelser. Dog vil vi konkluderer at der er materiale nok til at kalde forsøget en succes. Analyserne blev testet for en række metaller og Polyaromatiske hydrocarboner stoffer som menes at være kendte som super skadelige udledninger fra primært biltrafik. Analysemetode – metaller Mosset blev klippet i småstykker tørret og præpareret med koncentreret salpetersyre, HNO3. Den resulterende opløsning blev fortyndet med Milli-Q vand. Destruktionsopløsningerne blev analyseret for de udvalgte metaller ved ICP-MS med interne standarder. Kvantificeringen ved ICP-MS blev foretaget over for sporbare eksterne standarder af grundstofferne. Analyseusikkerhed: 30 %RSD. Analyseusikkerheden er forhøjet, da prøven ikke er homogen. Metodens detektionsgrænse: 0,05 mg/kg.

Analysemetode – Polyaromatiske hydrocarboner (PAH) Mosset blev klippet i småstykker og ekstraheret med solvent med intern standard. Ekstraktet blev analyseret for PAH ved gaschromatografi med masseselektiv detektion (GC-MS) Analyseusikkerhed: 30 %RSD. Analyseusikkerheden er forhøjet, da prøven ikke er homogen Metodens detektionsgrænse: 0,05 mg/kg Samlet testresultat: Umiddelbart tyder det på at de analyserede prøver ikke viste nogle mærkbare ændringer i metallernes mængde, mens de Kulbrinterne viste et markant fald. Dette tyder på at det netop er disse stoffer der opsamles fra bilernes udladninger – og som efterfølgende bindes og omsættes i planternes naturlige omsætning. Polyaromatiske hydrocarboner, polycykliske aromatiske kulbrinter, PAH, generel betegnelse for aromatiske forbindelser bestående af kondenserede ringsystemer. Nogle af de mest kendte PAH er naftalen, antracen, fluanthen, chrysen og benz(a)pyren. PAH kan dannes ud fra stort set alle organiske forbindelser ved ufuldstændig forbrænding og kan derfor findes fx i udstødningsgas fra bilmotorer, skorstensrøg fra huse og forbrændingsanlæg, røg fra hus- og skovbrande og i grillrøg. Endvidere dannes PAH under den almindelige omsætning af organisk materiale i naturen. Som følge heraf findes PAH i mindre mængder overalt i naturen, enten frit i luften eller bundet til sodpartikler. I større mængder findes PAH i jordolie.

Der er påvist omkring 500 PAH og beslægtede forbindelser i luften, men størst interesse knytter sig til benz(a)pyren, der ofte opfattes som forureningsindikator. I København har koncentrationen af benz(a)pyren tidligere gennemsnitligt været i størrelsesordenen et par ng/m3; den er siden faldet, fx til 0,34 ng i 2010, sandsynligvis pga. forbedrede dieselmotorer, skriver bl.a. Steen Honoré Hansen til Gyldendals opslagsværk. Byens rum - der ikke bliver brugt. Projektet har sideløbende arbejdet med udnyttelsen af byens ubrugt landskabsrum. Små nicher, grønne parklommer, midterrabatter, ubrugte facader og sågar byens bustage har været under behandling. Igennem projektet har vi kunnet konstatere at vores tese om at puste liv i disse non-spaces i høj grad har virket efter hensigten. Vi har løbende registreret hvordan folk har stoppet op, kigget, vurderet, læst og set hvordan stederne pludselig blev til mødesteder. Tomme byrum der før blot var gennemgangsrum, blev med et til rum hvor folk udrede sig og blev nysgerrige. Specielt de unge har været hurtige til at indtage de nye steder. Men også byens udsatte har taget godt imod pauserummene, og tilmed udvist en stor respekt. Flere har fortalt historier om bæredygtighed, om poesi og grønne byrum. En enkelt havde sågar udtænkt en ny strategi for byernes overlevelse – en teori han påstod var udklækket netop i pauserummet. Stepham Gustin, Landskabsarkitekt MAA/MDL, Ejer af Gustin Landskab 2016

PAH udgør et forureningsproblem, idet flere af stofferne betragtes som meget sundhedsskadelige; bl.a. anses benz(a)pyren for at være kræftfremkaldende i meget lave doser.

STREET FOOD ARRANGEMENTER STREET FOOD Ved åbningen af det grønne pauserum på Århusvej i Randers i oktober 2015 serverede Produktionsskolen Mimers Brønd STREET FOOD bestående af gullash varmet på bål, æbletærter og friskpresset æblesaft af egne produkter fra skolens økologiske landbrug. SPEAKERS CORNER 9. september 2016 Arrangører: Foreningen Skjulte Steder & AOF, Randers Talere: •Annette Damgaard, Foreningen Skjulte steder: Det Ultrabæredygtige Pauserum. •Mogens Nyholm, 1. viceborgmester, Radikale Venstre, formand for Kultur- og fritidsudvalget. Randers Kommune skal være en grøn frontløber, siger Radikale Venstre, og derfor skal kommunen altid tænke miljø og natur med på alle områder. Kultur handler om måder at være sammen på. Vi tror på, at mangfoldighed i kulturlivet giver de bedste oplevelser og er med til at styrke fælleskabet og sammenhængskraften. Det giver det bedste lokalsamfund. •Lars Brøndum, Rethink Urban Habitats Visionen for projektet Rethink Urban Habitats er at skabe en by, der er rigere på liv. En by, som giver samme fornemmelse som den første rigtige forårsdag: Naturen lever, og vi er en del af den! Rethink Urban Habitats har det klare, enkle formål at forøge byernes biodiversitet! Projektet handler altså om at gentænke byen som levested - ikke bare for mennesker, men også for dyr og planter. For biodiversiteten! For arter, som Danmark, EU og FN har forpligtet sig til at sikre mod tilbagegang inden 2020.

•Solveig Sørensen: Byøkologisk Forum BØF har i 20 år arbejdet for en økologisk og bæredygtig udvikling i Randers Kommune. I de sidste 2 år har BØF bragt naturen ind til byen foran Randers rådhus og overfor indgangen til Kulturhuset. På Randers Naturcenter har BØF tilplantet 2 højbede med den lokale flora, som i flere sæsoner har stået blomsterrige i sommersæsonen. Et andet meget spændende initiativ har været at sætte køer på græs på et grønt areal ved Toldbodgade (Randers Naturpleje- & Kogræsserforening) – hvilket har skabt et eksempel på bynær naturpleje. Uopfordret på talerstolen: • Inger Marie Secher Produktionsskolen Mimers Brønd, Randers. • Maria Fangel, repræsentant for medborgergrupper i Randers. VIOLINKONCERT Ved åbningen af det Ultrabæredygtige Pauserum ved Turbinehallen i Aarhus var der arrangeret violinkoncert med Neel og Kirse Sonne Rydstrøm Westerberg. KONKLUSION Erfaringen har vist, at det grønne pauserum i Randers egner sig bedst til tilrettelagte arrangementer. Placeringen ved en indfaldsvej til Randers betyder, at det ikke falder naturligt, at samles ved stedet i dagligdagen. Derimod, er konstruktionen perfekt til arrangerede events, med sin omsluttende form, sine ruminddelinger og små skamler - hvis man vil. Det grønne pauserum ved Turbinehallen i Aarhus er mindre egnet til egnet til events, til gengæld har borgerne allerede taget det til sig, og anvender det dagligt som et helt naturligt mødested. Dertil kommer at flere hjemløse af og til bruger det som natlig hviested.

Foto: Annette Damgaard

SPEAKERS CORNER

Foto: Annette Damgaard

VIOLINKONCERT

Foto: Annette Damgaard

SEMINAR SEMINAR: Urban bæredygtighed Tid: 12. maj 2015 Sted: Arkitektskolen Aarhus, Det store auditorium, Nørreport 22, 8000 Aarhus C Moderator: Sophie Hayles Program 09.00 - 10.00 Registering 10.00 - 10.30 Annette Damgaard, Skjulte Steder 10.30 - 11.00 Stephan Gustin, Arkitekt, Ultrabærdygtige Pauserum 11.00 - 11.30 Martin Thim, World Perfect, Kulbroen 11.30 - 12.00 Henrik Sell, Naturhistorisk Museum. Rethink Urban Habitats 12.00 - 12.45 Frokostpause 12.45 - 13.45 James Ramsey, Arkitekt, RAAD Studio NYC, The Lowline 13.45 - 14.00 Q+A 14.00 - 14.15 kaffepause 14.15 - 15.00 Paneldiskussion: James Ramsey, Stephan Gustin, Martin Thim, Henrik Sell Seminaret blev holdt i forbindelse med åbningen af det første Ultrabæredygtige Pauserum. Her beskrives de tre eksterne projekter, Kulbroen, Rethink Urban Habitats og The Lowline Park.

Foto: Dorte Topsøe Carlsen

Kulbroen (Aarhus Sydhavn)

Rethink Urban Habitats

Ved Aarhus Sydhavn står en ca. 150 meter lang konstruktion, der tidligere blev brugt til transport af kul og dermed er en rest af Aarhus’ industrielle kulturarv. Sydhavnen har i de sidste ca. 40 år stået som en mellemting af et brownfield land og et Klondyke med et indtil for nyligt - for mange - ukendt kunst-, kultur- og erhvervsmiljø. Kulbroen danner således kulisserne for en upoleret bagside af byen.

Rethink Urban Habitats sætter fokus på biodiversitet i byrummet. Byen skal ikke kun være et levested for mennesker, men også for mangfoldigheden af dyr og planter, der i øjeblikket er truet. Projektet fokuserer på, hvordan fagfolk kan opbygge viden og færdigheder, der afspejler biodiversitet i udvikling og drift af byer, bygninger og bylandskaber.

Visionen er at vække broen, der ret beset er en kulkran, og det omkringliggende område til live ved at omdanne strukturen til en funktionel grøn gangbro inspireret af High Line Park i Meatpacking District, Manhattan, New York. Såfremt projektet lader sig financieren, får byen et smukt og aktivt miljø, der forbinder midtbyen med havnen i et område, som er i en rivende udvikling og har et kæmpe potentiale. Tanken er også at skabe et rekreativt område med aktiviteter både i højden og på gadeplan, der involverer og mobiliserer de mange forskellige miljøer omkring broen. Siden seminaret i 2015 har der været hold en lang række arrangementer, der skal sætte fokus på områdets muligheder og en fremtidig integration af de historiske spor og kulturmiljøet på stedet.

Foto: Annette Damgaard

Står det til Rethink Urban Habitats, skal byens overskudslandskaber, randområdernes Terrain-vague samt vejsider og midterrabatter stå uberørt hen. Græsset og blomsterne skal gro vildt og tiltrække sommerfugle, sjældne biller, edderkopper og fugle, der vil berige byerne med et mangfoldigt liv. Blandt andet påpeger Naturhistorisk Museum, Aarhus, der står bag projektet Rethink Urban Habitats, at dyr og planter er presset af landbruget i det åbne land, hvilket betyder, at flere og flere arter søger sig ind i byerne. Nogle af dem får ligefrem byområder som primært eller sidste levested - da det ofte er nemmere at skjule sig her. Tendensen gælder ikke kun i grønne byområder, men man har bemærket at mange sjældne arter har søgt bosted i eksempelvis overskudslandskabet bag godsbanens gamle jernbaneterræn og i andre brakarealer. Det skyldes at temperaturen kan være et par grader over, hvad den er i forstæderne eller i skove og på marker.

Foto: Annette Damgaard

The Lowline Park

Forelæsning ved co-Founder JAMES RAMSEY, NYC

I den tidligere Williamsburg Bridge Trolley Terminal, lige under Delancey Street på Lower East Side, Manhattan, arbejdes der på en unik underjordisk park. Stedet blev åbnet i 1908, men har ikke været anvendt siden 1948. Visionen er, at man i dette forladte rum vil skabe en underjordisk park, som giver et smukt pusterum i en af verdens tætteste bymiljøer. Planen er at bruge solteknologi som varme og lyskilde for plantelivet. The Lowline Lab er et laboratorie designet til at teste og fremvise, hvordan man kan dyrke og pleje planter under jorden. The Lowline Lab er bygget i et forladt varehus på Lower East Side, tæt på det sted, hvor the Lowline Park opbygges.

Foto: Ukendt

Visualisering: Raad Studio

Medstifter James Ramsey, hans team på Raad Studio, og den Korea-baserede teknologivirksomhed Sunportal har designet og installeret optiske enheder, der leder solen og optimer mængden af den naturligt sollys, man er i stand til at fange. Sollyset fordeles gennem en række beskyttende rør til et centralt fordelingspunkt. En solbaldakin, designet og konstrueret af ingeniør Ed Jacobs, spreder sollyset i rummet så planterne kan få lys.

Foto: Raad Studio

URBANE OVERSKUDSLANDSKABER - MIDLERTIDIGE BYRUM - AARHUS Aarhus Godsbanegård Efter 77 års drift blev fragten af stykgods efterhånden overtaget af Danske Fragtmænd, og DSB frasolgte derfor sine aktiviteter på området til det tyske togselskab Railion i 2000, der frem til 2006 stod for driften uden dog at anvende det synderligt. Efter 2006 stod den gamle godsbane helt tom og forladt og efterlod sig en række tomme bygninger, pakhuse og et større overskudslandskab bag godsbanen. I 2008 købte Århus Kommune bygningerne. Beslutningen om at etablere et kulturelt produktionscenter på selve godsbanegården blev truffet allerede i 2003, og med vedtagelsen af kommunens kulturpolitik 2004-2007 blev projektet realiseret i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Realdania. Efter en større ombygning og renovering (arkitektfirmaet 3xn) kunne Aarhus Kommune slå dørene for Kulturproduktionscentret Godsbanen i marts 2012. Stedet er nu et kulturelt produktionscenter for scenekunst, billedkunst, film, musik og litteratur og med åbne værksteder for borgerne. Dette er et godt eksempel på, hvordan et sted og dets funktion med fordel kan omdannes til nye formål og med en arkitektonisk fusion mellem gammelt og nyt. Godsbanens overskudslandskab Allerede i 2009 flyttede Bureau Detours ind i nogle tomme pakhuse bag Godsbanens hovedbygning. Bureau Detours er en organisation med interesse i at skabe socialeog eksperimenterende miljøer i det offentlige rum. De opererer på forskellige platforme i et cross-over af kunst, design, arkitektur og byplanlægning. Institut for (X) Institut for (X) blev grundlagt umiddelbart efter at Bureau Detours fik til huse i godsbanegårdens gamle pakhuse, og er en anderledes kultur-, erhvervs- og uddannelses platform. Det er en dynamisk organisation og et laboratorium for urbane eksperimenter.

Institut for (X) er en virksomhed i konstant forandring og udvikling og bliver defineret og omdefineret af de medlemmerne, der anvender stedet - hvilket skaber en konstant dynamik udvikling. Skåret helt ind til benet, er der tale om et iværksættermiljø og et sted med plads til små kreative virksomheder og eksperimenter. Man opfordrer derfor også alle til at bruge og co-producere på stedet, som i 2016 har ca. 250 aktive medlemmer, 90 studios og workshops, 50 business og 25 foreninger. De forskellige indendørs rum i de tidligere pakhuse - kan lejes, hvis man har et projekt eller en event, der falder i tråd med tanken om urbane eller skabende eksperimenter - eller det som stedet definerer sig som i øjeblikket. Udendørs- såvel som indendørsarealer er formet af de brugere, der har udviklet en idé inden for forskelligartede områder som for eksempel byhaver, skaterrampe, strand-volley, Kakaobar o. l. Det udendørs område er i sagens natur offentlig tilgængelig. Reuse I april 2015 åbnede AffaldVarme Aarhus Kommune en ny genbrugsstation kaldet Reuse i Godsbanearealets store overskudsrlandskab bag Institut for (X). Stedet sætter fokus på genbrug og upcycling, og er skabt efter ønske fra en stor gruppe aarhusianere. Upcykling står for at omdanne biprodukter, affaldsmaterialer eller uønskede produkter til nye produkter. På Reuse kan man afleverer, det man ikke bruger, og tage det man kan bruge (gratis). Reuse danner ramme for oplysning, inspiration, projekter, udstillinger, events og undervisning om genbrug. Håbets Allé I december 2013, som var et bidende koldt år, slog en flok hjemløse teltlejr op på godsbanearealet mellem Institut for (X) og Ringgadebroen.

Det førte til en del polemik og politisk uenighed om, hvorvidt det var tilladt eller ej. Hvorom alt er, så blev det samtidig et springbræt til det, der i dag kaldes Håbets Allé. Stedet er beliggende på P. Hiort-Lorenzens Vej – en vej der løber langs Godsbanearealet – i nogle forladte skure og lagerrum, der nu ejes af Aarhus Kommune. Håbets Allé er for unge i Aarhus, der slås med problemer som hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed. Det er et sted, hvor brugerne selv kan være med til at forme omgivelserne med Byhave, Gør-det–selv-genbrugsCykelværksted, Markedsplads, Terrasser, Traktørsted, Ungetilbud, Nødvogn, Streetart Galleri, Materialegård og Outdoor Fitness - og hvad der ellers opstår af brugbare idéer. Her har de unge selv mulighed for at udvikle et anderledes byrum, under vejledning af stedets projektleder er Svend Hamann og anden fast stab. Håbets Allé er i konstant udvikling og drives af Aarhus Kommune. Stedet er et midlertidigt forsøg, der i hvert fald kan stå indtil efter 2017. Fremtid Som alt andet, der bygges op i urbane, industrielle overskudslandskaber, er der sat tidsbegrænsning på tiltagene, men projekterne har sået frø. Fremtidsplanerne er blandt andet at samle Kulturproduktionscentret Godsbanen og arkitektskolen. Derved inddrages området ved institut for (X) til en ny arkitektskole, Hvor hvor stort et areal af Institut for (X), der inddrages skal være usagt, men løsningen ligger måske i Den grønne kile.

Den Grønne kile Den grønne kile er en nyanlagt sti i et gammelt jernbanespo, der strækker sig fra på sydsiden af Godsbanearealerne og videre ud i baneterrænet under Ringgadebroen, hvor den vil koble sig til Brabrand stien, der løber langs Aarhus å. Arealet er tænkt som et miljø og en ny bypark, hvor borgere tilbyde plads og rum til mange forskellige aktiviteter og midlertidige projekter svarende til det, der er opstået ved Institut for (X). Herom skriver Aarhus Kommune: Den Grønne Kile er skabt ud fra en vision om at vende byudvikling på hovedet og give aarhusianere med skaberkraft et areal at udfolde sig på.

Foto: Godsbanen

Foto: Annette Damgaard

Nogle tiltag i Kilen bliver permanente, som stier, grøfter og træer. Andre er midlertidige og drives af forskellige foreninger og frivillige. Fra installationskunst og BMXcykelbane til bistader, nyttehaver og kælekaniner – og flere projekter kommer til.

Foto: Annette Damgaard

Foto: Google Maps

Foto: Institut for (X)

40 Foto: Institut for (X)

Foto: Google Maps

AARHUS SYDHAVN Aarhus Sydhavn har i de sidste ca. 40 år stået som en mellemting af et delvis forladt industriområde, et Brown Fiels Land med spredte bygninger, der tidligere knyttede sig til havneindustrien. Området inkluderer to arealer, nemlig “Gashavnen” og Slagterigrunden, som er beliggende på hver sin side af Jægergårdsgade.

Midtkraft Midtkraft lå i den nordlige ende af området. I 1997 lukkede kraftvarmeanlægget. Maskinsalen blev efterfølgende ombygget til studier og kontorer for Filmby Aarhus, som kunne flytte ind i 2003, og Turbinehallen blev omdannet en restaurant og gildesal.

The meatpacking district, Manhattan, NYC The meatpacking district i NYC var oprindeligt et marked i kombination med fabrikker og butikker, der tilsammen dannede et industrielt landskab. Kødindpakningsindustrien håndterer slagtning, forarbejdning, emballering og distribution af dyr som kvæg, svin, får og andre husdyr.

“Gashavnen” Den nordlige del af område bestod oprindeligt af en tidligere kalkværksgrund samt Aarhus Belysningsvæsen, der rummede gasværk, elektricitetsværk, fjernvarmeanlæg og forbrændingsanstalt. Ved fusion med andre virksomheder fik belysningsvæsenet navnet Elsam og senere Midtkraft.

Slagterigrunden Syd for Kalkværksgrunden ligger Aarhus Offentlige Slagtehus, som blev grundlagt i 1895 og ca. 10 år senere med tilhørende kvægtorv samt slagteri af svin, kvæg, får og fjerkræ. Med tid gik man over til kun at slagte kvæg, og i 1980’erne lukkede nicheproduktionerne gradvis, hvilket medførte en del tomme lokaler, som slagteriet valgte at udleje til kreative formål – en gesjæft som dog senere overgik til Aarhus Kommune, der siden har stået som udlejer. Selve slagteriet er fortsat i funktion side om side med øvelokaler, tegnestuer, atelier, lydstudier, dansestudier og medievirksomheder og undergrund i et skønt samspil med erhvervsliv og en restaurant.

I 1846 oprettede man godstogsforbindelser på 10th avenue, Manhattan, der bragte varer til det nærtliggende Chelsea Market. Togtrafikken var årsag til mange dødsulykker, der førte til, at man i 1934 tog konsekvensen og byggede en high-line således at togene kunne køre over gadeplan mellem The meatpacking district og Chelsea Market og direkte ind i bygningerne, hvor varerne skulle læsses og lodses. Med tid flyttede flere af virksomhederne ud af området, jernbaneforbindelsen lukkede og mange bygninger stod forladte tilbage.

Da kalkværket lukkede blev grunden overtaget af Midtkraft, der i 1952 opførte et koksgasværk og en kulkran, som folkemunde bliver kaldt Kulbroen. Koksgasværket blev i 1969 erstattet af et spaltgasværk, dvs. et værk, der udvandt gas af olie. Gasproduktionen stoppede helt i 1979, og i 1986 blev gassiloen revet ned. De omkringliggende bygninger og værksteder, der stod tomme, blev lejet ud af Aarhus Kommune til midlertidige værksteder for kunstnere. Sammenlagt rummer området nu et udstillingssted, kunstnerværksteder og væresteder for misbrugere. Området er i princippet et overskudsareal – eller hvad man på engelsk kalder et Brownfield Land, da jorden på grund af den tidligere kul- og koksindustri er forurenet. Et Brownfield Land er et anglo-amerikansk begreb, der anvendes i byplanlægning til at beskrive jord, der tidligere har været anvendt til industrielle eller kommercielle formål og som er foruret, eller hvor der er mistanke om forurening, men som efter oprydning kan genbruges og anvendes til nye formål.

Byplanlægning Efter 40 år i venteposition er området er nu inddraget i byplanlægningen, hvilket har ført til debat om, hvorvidt man kan bevare det brogede fusionsmiljø, som man eksempelvis kender det fra ”the meatpacking district”, Manhattan, NYC. Selv skriver Aarhus Kommune: Der er store ambitioner for Sydhavnskvarteret i Aarhus, som bliver en helt ny type bydel i Aarhus. Her hersker det rå og urbane miljø, hvor den gamle kødby blander sig med kreative iværksætterprojekter, historiske spisesteder og et moderne madmarked. Kvarteret skal udvikle sig til et mangfoldigt kvarter, hvor der både er plads til erhverv og bolig, og hvor den historiske arkitektur kan blande sig med nye byggerier.

I 1990’erne flyttede en række eksklusive og trendsættende restauratører, designere og modeskabere ind i de forladte bygninger, hvilket blev en katalysator for distriktets transformation, der har ført til, at stedet i dag består af en blanding af kødpakkere, Fashion-butikker, restauranter, gallerier, barer, kontorer og lejligheder. The high-line Omkring 1980 lukkede ”The high-line” og stod til nedrivning, da den var ufunktionel; men i 1999 tog to lokale mænd, Robert Hammond and Josh David, initiativet til at bevare den gamle godstogsbro, der viste sig at bære et flor af vilde planter fremsprunget af frø, som fugle havde tabt eller fra togets transport. Dertil kom at broen i sig selv er et mesterværk i ingeniørkunst. Man valgte at bevare broen, der blev designet om og beplantet med naturligt forekommende græsser og planter af den Hollandske Landskabsarkitekt Piet Oudolf.

The meatpacking district

Aarhus Sydhavn

Siden 2009 er hovedparten af jernbanen ombygget til en lang og smal offentlig park, som har været en inspirationskilde for om muligt at skabe noget lignende på Aarhus Sydhavns kulbro. Sydhavnen er på mange måder en pendant til meatpacking distriktets forløb, og et billede på, hvordan man kan bevare industriminder og historiefortællende bygninger, slagteri og kunstmiljø i forening med eksklusive nybyggerier, kontorfællesskaber og lejligheder. Men processen på sydhavnen er på nogen områder kommet for sent i gang, da Aarhus Kommune allerede inden den åbne debat, havde besluttet at give plads til Danske Banks helt nye domicil på bekostning af kalkværkets gamle administrationsbygning – som med fordel kunne have været inkluderet som en del af den nye bygning. (se foro side 44) Kigger man på The meatpacking district er mange af de gamle fabriksbygninger bevaret og står nu som en spændende kontrast til nybyggerierne, mens andre decideret er bygget sammen med nybyggerierne – en tendens man i øvrigt kan se flere steder i det urbane miljø verden over. Ved en sådan kombination kan man værne om byens historie og samtidig bygge nyt.

Kulbroen Foto Annette Damgaard

Slagtehus og Kvægtorv 1953

The High Line, unkoown photogrfer

The meatpacking district NYC

Aarhus Sydhavn er interessant grundet dets forløb fra industrilandskab til overskudareal, hvor af kommer det midlertidige fusionsmiljø mellem slagteri og erhverv, kunst og kultur samt væresteder for byens socialt udsatte - og nu til helt ny bydel. Det springende punkt består i, om det midlertidige miljø kan blive katalysator for nytænkning og om Aarhus Kommune vil gennemføre visionerne. Det kan kun tiden vise. Kulbroen The PorterFoto House, Annette Meatpacking Damgaard District, SHoP Architects

The High Line, Foto Beyond My Ken, GNU Free

Forslag til integrerein af kalkvĂŚrkets administration i Danske Bank bygningen af billedkunstner Arnt Uhre

The Porter House, af SHOP Architexcts

Ny kontorbygning pĂĽ toppen et originalt industrielle depot, Morris Adjmi Architects

BKSK arkitekterne bevarer historisk markedsbygning i forening med ny tilfĂ¸jelse.

WASTELAND OG BROWNFIELD LAND I NATUREN - INTERNATIONALT RÅSTOFGRAVE Råstofudvinding efterlader altid et udpint landskab, når gravene er tømt for ressourcer. Eksempler på råstofgarve kan være grusgrave, sandgrave, lergrave, kalkgrave og lignende. Når stederne er færdigudgravede, opstår der, hvad man kan kalde et restlandskab, et wasteland eller et Brownfield Land. I takt med at råstofferne hentes op fra undergrunden ændres områderne til øde industrilandskaber, der i nogen tilfælde også efterlader store huller og grundvandssøer. I Danmark har man tidligere fyldt overskudsjord fra byernes nybyggerier i færdigudgravede råstofgrave, men i 1997 besluttede Folketinget at indføre et generelt forbud mod at tilføre jord til råstofgrave grundet risiko for forurenet jord. Der gives dog af og til dispensation til Råstofindvinderen eller ejeren af graven, når visse betingelser opfyldes. Herom skriver Miljøstyrelsen: Deponering af fyldjord i råstofgrave og tidligere råstofgrave udgør et miljømæssigt problem, og undersøgelser i en række råstofgrave har påvist forurening i en del af de undersøgte grave. Deponeringen af jord i råstofgravene sker tæt på grundvandsspejlet og vil dermed kunne påvirke grundvandet. De ødelagt områder har, ud over at være et trist syn, samtidig et stort potentiale for gentænkt anvendelse eller regulær genetablering af økosystemet. Her følger tre eksempler. Tørskind Grusgrav, Egtved, Danmark I 1986 omdannede nu afdøde billedkunstneren Robert Jacobsen sammen med sin tidligere elev, den franske skulptør Jean Clarebout, Tørskind Grusgrav til en Skulpturpark, som åbnede i 1991. De fem skulpturer af Jean Clareboudt og de fire af Robert Jacobsen er udført i beton, jern, sten og træ og skal betragtes som et samlet værk, der går i dialog med naturen, lyset og årstiderne, hvilket bevirker, at de opleves forskelligt.

Roskilde Grusgrave, Danmark Omkring Roskilde ligger nogle større grusgrave, der har skabt huller og grundvandssøer i terrænet. Områderne grænser op til marker og naturskønne områder. Et af disse er den 96 ha store Svogerslev Grusgrav, som Roskilde Kommune har købt med henblik på at etablere et rekreativt naturområde med faciliteter, som giver gode muligheder for friluftsliv, kultur samt leg og læring med shelters, bålpladser og stier, og strand, såvel som udlejning af cykler og kano til brug på grundvandssøerne, som er opstået som følge af udgravningerne. Planen er indtil videre at gå i gang i 2017. En andet nedlagt råstofgrav syd for Roskilde er Darup Grusgrav, hvor den store grundvandssø Himmelsøen ligger. Der er tale om et råt område i konstant forandring, som skal omskabes til et evigt foranderligt kunstlandskab, der vil afspejle det landskab som det er en del af. Landskabet har fået navnet Milen. Tanken er at tilføje ét kunstværk om året, der skal tilpasses landskabet og samtidig afspejle stedet. Alle værker skal derfor støbes i beton in situ – på stedet. Området udvikles over de kommende 20-25 år med kunst og nye bevægelsesaktiviteter og events samtidig med, at grusgravningen fortsætter. Strategien omkring Milen er udarbejdet af billedhugger Morten Stræde i samarbejde med SLA arkitekter og Roskilde Kommune. De første to kunstværker tilføjes af billedhuggeren Morten Stræde. Floating World (2015) – er en 40 meter lang betonplint, der ligger på kanten mod Himmelsøen og følger er naturlig kurve i landskabet. Værket kan bruges til udsigtspunkt og som bænk. Lost World skal ligge på toppen af en kunstig bakke, der er opstået efter grusgravningen. Værket vil bestå af to store seks meter høje plateauer, hvorpå der ligger en biotop - en mindre enhed af et økosystem, hvor fugle- og planteliv kan udvikle sig.

Eden Project, Cornwall kaolinbrud, England Eden Projektet er et godt eksempel på hvorledes et “brownfield site” kan omdannes og genudvikles til et velfungerende økosystem med stor biodiversitet. Cornwall i det yderste sydvestlige hjørne af England har Storbritanniens højeste andel af udpinte områder, hvor store mængder af kaolin (China Clay) er blevet gravet ud siden midten af det 18. århundrede for porcelænsindustrien. Dette har haft en dramatisk og ødelæggende effekt på et omfattende landskab nord-øst for St Austell. I 1995 fik den Hollandsk-britiske forretningsmand Sir Timothy Bartel Smit idéen til at skabe et udstillingsvindue for alverdens planter, hvortil han skulle bruge et voluminøst område. Valget faldt på et 60 meter dybt karolinbrud nær landsbyen Bodelva, der dækkede et areal på omkring 215.000 kvm. Eden Project åbnede i 2001 og består af en stor botanisk have med en række store domer med regnskov og Middelhavs biomer, interaktiv læring, udendørs havearealer og meget mere. Stedet knytter sig til begrebet Horticulture, som beskæftiger sig med bevaring, restaurering vedligeholdelse og design af landskab, dertil kommer dyrkning af food og non-food planter og medicinske planter, frugter, grøntsager, nødder, frø, urter, spirer, svampe, alger og tang, blomster, træer o.a. i forening med videnskab, teknologi og kunst samt dyrehold. I Eden Project er en del af disse parametre taget i anvendelse.

Tørskind Grusgrav

Milen, Roskilde

Eden Project

Foto: Jschwa1, Wiki Common

Grusgrave Roskilde, Google Maps

Cornwall kaolingrave,, Google Maps

Historisk Atlas, Vejle Stadsarkiv

Floting World, Morten Stræde, Roskilde kommune

Eden Project, Wiki Common

Foto: Visit Vejle

Floting World, Morten Stræde, Roskilde kommune

Eden Project, Wiki Common

Leca-vĂŚrkets rĂĽstofgrav - plastisk ler, Hinge, Danmark, Foto: Hans Jeppesen

Ørkenland Loess Plateau, Kina Loess Plateau strækker sig over 640.000 km² langs Den Gule Flod. Området er på størrelse med Holland. I oldtiden gik Silkevejen gennem det sydlige Loess Plateau, som var yderst frugtbart med ideelle forhold for landbrug og dyrkning af ris, som bidrog til udviklingen af den tidlige kinesiske civilisation omkring plateauet. Men årtusinders skovrydning, dyrkning og græsning, der samtidig blev kraftigt forøget af Kinas hastige befolkningstilvækst, resulterede i et degenereret økosystem med alarmerende niveauer af jorderosion, ørkendannelse og udbredt fattigdom i områderne omkring Loess Plateau.

Kina

Etiopien

Foto: GNU Free, Till Niermann

Green Gold, Video Still

Kosima Weber Liu, EEMP

Green Gold, Video Still

Den udvaskede og eroderede jord, har forårsaget at regnvand ikke har kunnet absorberes, men er skyllet ned af skrænterne og har trukket sand ned i Den Gule Flod, hvilket i øvrigt har givet floden dens navn. Samtidig har pulveragtige sandstorme givet store problemer over mange år. I 1990’erne udarbejdede kinesiske videnskabsmænd og civilingeniører en plan for genopbygning af det økologiske miljø i området ved hjælp af Permakultur. Herefter begyndte lokale borgere i området at beplantede plateauet med de bare hænder og maskiner. Permanent Agriculture betyder “vedvarende kultur”. Begrebet stammer fra et planlægningssystem for jordbrug med fokus på vedvarende dyrkning således at monokulturelle systemer, som for eksempel ensidig dyrkning af ris, erstattes af polykulturel opbygning af produktion og forsyninger. Polykultur er landbrug eller beplantning ved hjælp af flere typer af afgrøder eller planter på den samme plads. Det hele sker på baggrund af naturlige mønstre og genetablering af naturlig vegetation, biomasse, biodiversitet og organisk stof. Processen, der er en succes, blev fulgt af filmmanden John D. Liu, der siden da, har viet sit liv til at hjælpe med genopretning af nedbrudte økosystemer i Afrika, Sydamerika og Mellemøsten. I eksempelvis Etiopien blev et udpint landskab genoprettede på kun seks år ved at udplante forskellige arter fra landets oprindelige flora. Beplantningen forårsagede i tilgift, at der i området fremspring en kilde med rent vand.

KOLOFON Overskudslandskaber

Rapport: Ultrabæredygtige pauserum TEKST Annette Damgaard, Jette Sørensen Sørensen Stephan Gustin LAYOUT: Annette Damgaard FOTOKREDIT Side 3

Celette /Wiki Common Celette /Wiki Common Celette /Wiki Common Side 5 Annette Damgaard Side 6 Leif Skovgaard Hansen Leif Skovsgaard Hansen Nick Vengsgaard Side 7 Leif Skovsgaard Hansen Side 8 Miru Kim x 2 Side 9 Annette Damgaard © Roberth Smithson/VISDA Side 11 - 13 Annette Damgaard (3 fotos) Side 15 Krak (4 Screen prints) Side 16 Annette Damgaard ( 4 fotos) Side 17 Annette Damgaard Side 18 Krak (4 Screen prints) Side 19 Googlemaps (2 Screen prints) Side 20 Annette Damgaard (7 fotos) Side 21 Randers Kommune Side 22 Krak (2 Screen prints) Side 23 Annette Damgaard (2. fotos) Google maps PrtSc Annette Damgaard (4 fotos) Side 24 Annette Damgaard Side 25 Randers Kommune (3 fotos) Side 26 Annette Damgaard (3 fotos) Annette Damgaard Side 27

Side 28 - 35 Annette Damgaard Side 26 Dorte Topsøe Carlsen Annette Damgaard (2 fotos) Side 37 Ukendt Raad Studio (3 fotos) Side 39 Wiki Common Side 30 Goopel Maps (2 PrtSc) Annette Damgaard (2 fotos) Side 40 Ukendt fotograf (Inst. for (X) ) Side 41 Google Maps Side 43 Danskebilleder.dk (2 fotos) Annette Damgaard Meat Packing District - ukendt fotograf Beyond My Ken, GNU Free Side 44 Med tilladelse fra Arnt Uhre Side 45 SHOP Arkitekterne Morris Adjmi Arkitekterne BKSK arkitekterne Side 47 Jschwa1, Wiki Common Historisk Atlas, Vejle Stadsarkiv Visit Vejle Google Maps PrtSc Roskilde kommune (2 fotos) Side 48 GNU Free, Till Niermann Kosima Weber Liu, EEMP Green Gold, Video Still Green Gold, Video Still

KILDER BØGER: FORMLØS, Den moderne bys overskudslandskaber af Tom Nielsen Om skulptur og skulpturoplevelse af Grethe Grathwol (Villy Ørskov) NETSIDER: Miru Kim http://mirukim.com/

Robert Smithson Theory of Non-Sites, by Robert Smithson (1968) http://socks-studio.com/2014/06/14/theory-of-non-sites-by-robert-smithson-1968/ https://www.icp.org/browse/archive/objects/partially-buriedwoodshed-kent-state https://www.robertsmithson.com/ The Lowline http://raadstudio.com/ http://thelowline.org/lab/ Godsbanen http://institutforx.dk/ https://www.aarhus.dk/da/borger/Handicap-og-socialpsykiatri/ Psykisk-saarbare-og-udsatte-voksne/Faellesskaber/Haabets-Alle. aspx http://www.aarhus.dk/kilen http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/reuse/Home. aspx Aarhus Sydhavn https://www.aarhus.dk/da/erhverv/byggeri-og-grunde/Byudvikling/Sydhavnskvarteret.aspx http://www.kulbroen.com/ http://www.sydhavnenaarhus.dk/ The Meatpacking District / The High Line Grusgrave Tørskind: https://da.wikipedia.org/wiki/T%C3%B8rskind_grusgrav Milen, Roskilde: http://roskilde.dk/sites/default/files/milen_kort_beskrivelse.pdf YOU TUBES Elevated Thinking: The High Line in New York City https://www.youtube.com/watch?v=7CgTlg_L_Sw Eden Project: an overview: https://www.youtube.com/watch?v=f8unx8-pZxg Green Gold – Documentary: Loess Plateau https://www.youtube.com/watch?v=YBLZmwlPa8A

TAK TIL Gustin Landskab A/S Aarhus Kommune, Mikkel Eskesen Christensen Randers Kommune, Martin Tranholm Frøst Medvirkende Seminar James Ramsey, Raad Studio Martin Thim, Kulbroen Henrik Sell, Rethink Urban Habitats, naturhistorisk Museum Frivillige Birthe Holm Jensen Erik Fruelund Ole N. Kristensen Dorte Topsøe Carlsen Speakers Corner AOF Randers: Ann Thorsted og Else Norvin Madsen Mimers Brønd Mogens Nyholm, 1. viceborgmester, Randers Lars Brøndum, Rethink Urban Habitats Solveig Sørensen: Byøkologisk Forum AARHUS 2017 Juliana Engberg Rebecca Matthews Aarhus 2017-teamet

KKOLOFON Tekst: Annette Damgaard (hvor ikke andet er nævnt) Jette Sørensen Sørensen Stephan Gustin Layout Annette Damgaard Logo Suulut Hansen PROJEKTET BLEV STØTTET AF Fonden 2017 - til Skjulte Steders udvikling af gentænkte projekter i det urbane rum samt tværfaglige samarbejdsprojekter Realdania - til Projektet som helhed, udvikling af de ultrabæredygtige pauserum i byens overskudsrum inklusive afprøvende kulturelle events i rummene Aarhus Kommune, Grøn Fond - til Arkitektfirmaet Gustins udvikling af de ultrabæredygtige pauserum Aarhus Kommune tildeling af rum og byggetilladelse Randers Kommune tildeling af rum og byggetilladelse

KONTAKT Foreningen Skjulte Steder Nyringen 30 8240 Risskov

mobil: 60641816 e-maul: a.dam@suu.dk URL: skjultesteder.dk