Plenum, Januar/februar 2020 by Skolelederforeningen

S KO L E L E D E R FO R E N I N G E N S M AG A S I N • N R . 1 • JA N 2 02 0

Ledelsesvilkår, ny undersøgelse

Foreningens undersøgelse af skoleledernes vilkår, den største af sin slags! S. 06

Repræsentantskabsmøde med valg til HB

Der skal findes 6 ordinære HB-medlemmer til den kommende toårige periode S. 46

OK21 og ... klar, parat, ny start?

Ny læreraftale forhandles nu, siden kommer vi til skoleledernes egne krav S. 60

EJ BLOT TIL LYST

Faglig forførelse Da Kasper Holten i 2018 blev teaterchef for Det Kongelige Teater føltes det mere som et livsvalg end et karrierevalg. Som leder skelner han ikke mellem kolde og varme hænder. For bogholderen bidrager lige så meget til kunsten som balletdanseren, mener han.

s. 10

RIGIN EO A

Garderobesystemer til indskoling

NCE 1979

STINA GARDEROBELØSNINGER SIDEN 1979 MMA har videreudviklet og fornyet det klassiske STINA garderobesystem for indskoling og børnehaver. Garderobesortimentet er skalerbart og tilpasses til jeres lokaler og behov. Løsninger inkluderer fx særlig safetyboks med og uden eludtag til mobiltelefoner samt garderobe til personale. MMA Møbler A/S er en danskejet producent med 30 års brancheerfaring. Vi er specialiseret i inventar og møbler til undervisnings- og børnemiljøer. Ring på telefon 86 15 11 22, hvis I har behov for et servicetjek af jeres inventar.

*) stina system inventar er et varemærke ejet af mma møbler a/s

® WWW.STINA.DK *) MMA@MMA-AS.DK TEL. +45 86 15 11 22

Indhold

NR. 1

•

JAN 2020

valg til HB

s. 10 S. 06: Vilkår. Læs resultaterne af den nye, store undersøgelse af medlemmernes ledelsesvilkår S. 10: Dramatisk! Som chef for nationalscenen står Kasper Holten på mål for både det kunstneriske og økonomiske… S. 18: Miljøet. Også for skoleledere er det vigtigt med trivsel, motivation og et godt arbejdsmiljø S. 24: Inklusion. Skole i Sorø vender sprogbrugen på hovedet og taler om, at alle børn er inklusionsbørn

s. 24 S. 28: Ny i job. Den nye rolle og de mange nye udfordringer – vær med på 2020-kurset for nye skoleledere! S. 32: Lokalt. Plenum har besøgt to lokalforeninger i det nordlige Jylland. Geografisk tæt – og dog så forskellige S. 40: Internationalt. Har man tid og kræfter, er der penge at hente til udveksling og udlandsbesøg…

rep 202

s. 34

s. 46

S. 46: HB-valg. Der skal snart vælges 6 medlemmer til foreningens HB – interesseret i at stille op?

S. 21: Tal folkeskolen op!

S. 50: Struktur: På Lolland er man gået fra mange almenskoler til 4 og så 2 distriktsskoler og så tilbage igen...

S.49: Klumme

S. 56: På sporet. Meget af din digitale færden registreres med henblik på salg – og du er selv varen!

S. 38: Har fået nyt job

S. 55: Podcast om ledelse S. 59: Hverdagsledelse S. 64: Anmeldelser OBS: Skolelederjob.dk

S. 60: OK21. God skoleledelse er omdrejningspunktet i en ny læreraftale og for skoleledernes egne OK-krav

S. 18

Et godt arbejdsmiljø har det med at smitte af både ind- og udad

plenum | januar 2020 3

Træt af at lede efter en uddannet lærer?

Brug gratis Lærernes a-kasses Jobformidling

Ring på 7010 0018 og få kontakt til én af dem, der åbner verden. www.laka.dk 4 plenum | januar 2020

S KO L E L E D E R F O R E N I N G E N S M A G A S I N • N R . 1 • J A N 2 0 2 0

Ledelsesvilkår, ny undersøgelse

Foreningens undersøgelse af skoleledernes vilkår, den største af sin slags! S. 06

Repræsentantskabsmøde med valg til HB

Der skal findes 6 ordinære HB-medlemmer til den kommende toårige periode S. 46

OK21 og ... klar, parat, ny start?

Ny læreraftale forhandles nu, siden kommer vi til skoleledernes egne krav S. 60

Samarbejdets kunst

EJ BLOT TIL LYST

s. 10

SKOLELEDERFORENINGENS MAGASIN • NR. 1 • JAN 2020

UDGIVER Skolelederforeningen Snaregade 10 A 1205 København K Tlf. 7025 1008 www.skolelederne.org ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Michael Diepeveen midi@skolelederne.org DESIGN OG PRODUKTION OTW A/S OPLAG 4.600 FORSIDEFOTO Jacob Nielsen ANNONCER DG Media as Havneholmen 33 1561 København V Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk dgmedia.dk ÅRSABONNEMENT 5 numre/år 275 kr. Tlf. 7025 1008 ISSN 2245-0327 24. årgang MEDLEM AF Danske Specialmedier NYT JOB? Se Skolelederjob.dk

Så har vi taget hul på 20’erne. Jeg håber, det bliver indgangen til et årti, hvor vi oplever, at enderne kan mødes. Det er uforståeligt, at vi har et så rigt samfund og alligevel har valgt at spare i det offentlige, hvilket har præget vores arbejde som ledere, lærere og andre medarbejdere. Folkeskolen har for længe været kampplads for lands- og lokalpolitikere, hvor alt fra økonomi, ideologi og tilfældige egeninteresser spiller ind. Og det har kostet på den opbakning, der er til folkeskolen i befolkningen. Så der er brug for, at tingene går den anden vej igen. Ikke at der ikke er kommet meget godt med de sidste 10-20 år; det ved vi jo godt, og det viser meget af den forskning, der følger op på udviklingen. Det er blot nødvendigt at prioritere vores fælles, vederlagsfri skoletilbud for alle, uanset baggrund, herkomst etc. Den er nemlig stadig en afgørende faktor i, at vi bliver ved med at klare os så godt som nation. Fællesskab, sammenhængskraft, dialog og inddragelse er kerneværdier i vores demokrati og velfærd. Det ser vi gentaget i anbefalingerne fra den lærerkommission, der for nylig lagde sit arbejde frem. God skoleledelse er omdrejningspunktet, og det fremgår, at en styrket lokal ledelsespraksis har positive konsekvenser for lærernes oplevelse af bedre balance mellem op gaver og tid, evne til at mestre deres opgaver og i det hele taget have et godt arbejdsmiljø. Også det ved vi jo i forvejen er afgørende for at komme godt i mål for lærerne – og ikke at forglemme de øvrige medarbejdere i folkeskolen – at samarbejde er forudsætningen for stort set alt andet... Vi går ind i 2020 med et ønske om lokal frihed for alle folkeskoler med konkrete forenklinger på alle områder, så både medarbejdere og ledere får et større råderum. Vi ønsker afbureaukratisering og mindre styring. Vi må kræve mere sikkerhed for finansieringen af folkeskolen med alle de opgaver, der er – hvor ikke mindst den store inklusionsopgave presser sig på. Det har både statsministeren nævnt i sin nytårstale, og børn- og undervisningsministeren har peget på, at der skal gøres noget ved. Nu kommer optakten til de offentlige OK21-forhandlinger. Lærerarbejdstidsaftalen er først på programmet og skal gerne landes i løbet af foråret. Siden handler det bl.a. handler om vores egne ønsker i forbindelse med vores arbejdsvilkår. Som jeg nævnte, har presset for længe været for stort – det viser vores nye store vilkårsundersøgelse blandt medlemmerne endnu en gang. I arbejder langt-langt over normalen, og det er langt fra altid op gaverne kan løses optimalt. Så der er nok at tage fat på. Vi ønsker en OK21-lederoverenskomst, der mærkes positivt i vores hverdag. Både på de mere hårde som bløde sider af arbejdslivet. Og den proces skal selvfølgelig ske i samme ånd med dialog og inddragelse med jer som medlemmer og vores valgte repræsentanter. Læs mere om både vores nye vilkårsundersøgelse og de forskellige aspekter i OK-forhandlingerne i bladet. Godt nyt år til alle!

Claus Hjortdal Formand, Skolelederforeningen

2020 kommer bl.a. til at handle om vores egne lønog arbejdsvilkår.

plenum | januar 2020 5

Vi l kå r s analys e Af Malene Lieberknecht / Grafik OTW A/S

Dem har vi spurgt • Vilkårsundersøgelsen er via foreningens lokalformænd udsendt til foreningens ca. 3.600 medlemmer i november 2019 • 2.483 medlemmer, fordelt på 94 lokalforeninger, har gennemført hele undersøgelsen, heraf 943 øverste ledere og 1.521 mellem ledere • 32% er ansat på en skole med flere matrikler, 62% på en skole med en matrikel og 6% på en skole med landsbyordning

D e r m an gle r ti d ti l de vigt igste o pgave r

• 75% er ansat på skoler med 0-750 elever, 25% på skoler med mere end 750 elever og 4% på skoler med over 1.500 elever • Gennemsnit for antal medarbejdere som medlemmerne har ansvaret for er 20-30 (tættest på 20)

Det har vi spurgt om • Arbejdstid og arbejdsmængde • Fordelingen mellem de forskellige opgaver • Tid til at løse opgaver – den benyttede tid, samt den ønskede • Indflydelse på mængden af opgaver • Medlemmernes vurdering af, om der er tid nok til at arbejde med nye nationale og kommunale målsætninger, til at være tæt på undervisningen samt til at levere den ønskede dokumentation af skolens virksomhed • Graden af ledelseskapacitet og skolelederens råderum • Opgave- og kompetencefordeling mellem forvaltning og skole • Den kommunale støtte til ledelsesopgaven • Ledelse af specialundervisning, inklusionsindsats og undervisning af børn i vanskeligheder • Fordeling af arbejds- og ledelsesopgaver i ledelsesteamet • Samarbejdet med personale, skolebestyrelse og lokalsamfund • Ressourcer til at løse opgaverne • Vilkår for kompetenceudvikling • Og meget mere...

6 plenum | januar 2020

Skolelederne vil helst tage fat på det, der gør den største forskel for eleverne – fx pædagogisk ledelse. Men lederne må skubbe relevante og væsentlige opgaver til side til fordel for opgaver med administration og sager med elever i vanskeligheder. Landets skoleledere arbejder langt mere end 37 timer om ugen. Men på trods af de mange arbejdstimer har skolelederne ikke tid nok til de vigtigste opgaver. Skolelederforeningen har kort før årsskiftet gennemført en stor vilkårsundersøgelse blandt vores medlemmer, hvor vi giver landets skolelederes arbejds- og ledelsesvilkår et grundigt eftersyn. Undersøgelsen ’Skolelederforeningens undersøgelse om kvalitet i ledelsesvilkår 2020’ viser tydeligt, at der er problemer med især tid og opgavefordeling samt med ressourcer. Særligt kniber det med tilstrækkelig tid til de vigtigste opgaver. Knap 2.500 skoleledere, både øverste ledere og mellemledere, har deltaget i under søgelsen, hvilket svarer til 2/3 af landets skoleledere. Undersøgelsen giver derfor et særdeles godt indblik i vilkårene for at bedrive skole ledelse. At skolelederne arbejder for deres løn, ses tydeligt, da syv ud af 10 medlemmer angiver, at de arbejder betydeligt flere timer om ugen, end de kontraktmæssigt er forpligtet til. Halvdelen af medlemmerne arbejder mellem 44 og

49 timer om ugen, og hver femte arbejder mellem 50 og 55 timer eller ligefrem mere end 55 timer om ugen. Mere pædagogisk ledelse, ja tak! Skolelederne er parate til at tage fat i det, der i sidste ende gør den største forskel for eleverne, og de ønsker og ser et behov for at udøve pædagogiske ledelse. Men realiteten er, at tiden bliver ædt op af især administrative opgaver, dokumentationsopgaver samt af sager med elever i vanskeligheder. For at skolelederne kan løse opgaven bedst mulig, kræver det, at der frigives tid fra de administrative opgaver, at der løses op for styringen fra kommune og stat, samt at der gives tilstrækkelig hjælp og ikke mindst økonomi til at løfte inklusionsopgaven. ”Der er ingen ændringer over tid i de udfordringer, som skolelederne står overfor. Det ses tydeligt, når vi sammenligner med vores tidligere undersøgelser. Lederne får flere arbejdsopgaver, økonomien svækkes og mængden af nationale og kommunale målsætninger stiger. Der bliver mindre tid til fx at være tæt på eleverne og undervisningen. Det skal der

1 11 19

Tempoet i omstillinger og forandringer er alt for højt. Deltager i undersøgelsen

53 Hvor enig er du i følgende udsagn?: Jeg har tid nok til at arbejde med nye nationale og kommunale målsætninger.

Jeg savner mere tid til pædagogisk arbejde, mindre tid til administrative opgaver.

Deltager i undersøgelsen

gøres noget ved. I Skolelederforeningen vil vi holde nøje øje med om den afbureaukratisering, der nu er taget hul på, og som vi i Skolelederforeningen længe har peget på som alt afgørende, endelig bliver gennemført,” siger Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal. Der er således ikke sammenhæng mellem det, skolelederne mener, tiden bedst bruges på, og det tiden rent faktisk bruges på. Når det gælder pædagogisk ledelse, angiver skolelederne (udregnet som et gennemsnit af besvarelserne), at de her bruger 14 procent af deres tid – men de ønsker er at bruge langt mere tid på netop dette (ca. 25 procent). Kun én ud af syv ledere angiver, at de har tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen. Omvendt bruger skolelederne samlet ca. halvdelen af tiden (knap 46 procent) på administrativ ledelse samt elevsager, herunder inklusion. Her ønsker de at bruge langt færre arbejdstimer. Udover pædagogisk ledelse, vil de adspurgte i stedet gerne bruge flere af deres arbejdstimer på fx personaleledelse og strategisk ledelse. Og så mener skolelederne, at en række af de

Hvor enig er du i følgende udsagn?: Jeg har tilstrækkelig tid til at levere den ønskede dokumentation af skolens virksomhed.

1 24

11 17

% 47

Hvor enig er du i følgende udsagn?: Jeg har tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen (ledelse af læring). Helt uenig Overvejende uenig Neutral Overvejende enig Helt enig

administrative opgaver med fordel kan løses i forvaltningerne. Når vi spørger til mængden af opgaver, er hver anden uenig i, at de selv har indflydelse på den. Noget af det, der presser landets skoleledere, er den øgede mængde af nationale og kommunale målsætninger. Kun én ud af syv (68 %) mener, at de har tid nok til dette, og der mangler derfor tydeligvis balance mellem de nationale og kommunale krav og muligheden for at lykkes. Det har vi i foreningen sat fokus på i vores ”40 forslag til forbedringer for folkeskolen”, hvor vi peger på at give alle folkeskoler mere selvbestemmelse. Vi foreslår fx færre overordnede mål og mindre afrapportering Inklusion: Økonomi og samarbejde presser lederne Undersøgelsen viser, at skolelederne, både øverste ledere og mellemledere, oplever, at de bruger al for megen tid på elevsager. Her fylder inklusionsopgaven en del. Manglende økonomi, herunder tildelingsmodellen, er den helt store topscorer, når vi i undersøgelsen spørger ind til de største udfor-

plenum | januar 2020 7

›

Vi l kå r s analys e

Der er alt for meget at forholde sig til, som ikke handler om elevernes bedste. Deltager i undersøgelsen

Udfordringerne ved ”Ledelse af specialundervisning” På en skala fra 1 til 10 - hvor 1 er mindst udfordring, og 10 er størst udfordring er de fire største udfordringer: Økonomi – herunder tildelingsmodel

Score på 7,0

Samarbejde med det sociale område/ sagsbehandlere

Score på 6,1

Visitationsproceduren

Score på 5,5

Samarbejde med klassens forældre om inklusion i klassen

Score på 5,3

Jeg er træt af at skulle retfærdiggøre beslutninger, der ikke giver mening. Deltager i undersøgelsen

dringer ved ledelse af specialundervisningen, inklusionsindsats og undervisning af elever i vanskeligheder. Her scorer ”Økonomi – herunder tildelingsmodellen” ’7’ i udfordring på en skala fra 1 til 10. Det er problematisk. Udover manglende ressourcer peger skolelederne på, at samarbejdet med det sociale område og sagsbehandler samt visitationsprocedure giver udfordringer. Også samarbejdet med klassens forældre om inklusion i klassen ligger højt på listen over det, der udfordrer mest. Om arbejdet med inkluderende fællesskaber foreslår vi i foreningen en tidlig, forebyggende indsats. Vi mener, at PPR og socialforvaltningen skal tidligere ind i sagerne med rådgivning og støtte. Hurtighed, intensitet og fleksibilitet er nøglebegreber. Alle lokalforeninger har modtaget rapport Det er femte gang, vi i Skolelederforeningen har gennemført en stor undersøgelse om kvaliteten i ledelsesvilkårene for lederne i landets folkeskoler. Undersøgelsen bekræfter foreningen i, at der stadig er et stort pres på

8 plenum | januar 2020

skoleledelsen, og at der stadig er et problem med tid, opgavefordeling og ressourcer – samt, at der er behov for mindre styring fra stat og kommune og behov for mere plads og tid til ledelse. Foreningens 94 lokale foreninger har modtaget en lokal trækning af undersøgelsen, så hver enkelt lokalforening kan få et nærmere indblik i de lokale rammer og vilkår – og eventuelt sætte en lokal proces i gang for at forbedre vilkårene. Tidligere i januar blev undersøgelsen fremlagt på foreningens formandsmøde, ligesom foreningens hovedbestyrelse er i fuld gang med at analysere undersøgelsen og drøfte, hvordan de vigtige og alvorlige budskaber skal kommunikeres videre både internt og eksternt. Tak for jeres gode opbakning til undersøgelsen. Malene Lieberknecht er journalist

PISA ’18

I den seneste måling fra primo december ligger danske elever over OECD gennemsnittet i læ sning, matematik og naturfag, men me d hensyn til natur fag, er der et lille fald i forhold til tidligere . Danske elever stig er en anelse i både læsning og matem atik for femte gang i træk. I begge tilfæl de er pigerne bedre end drengene. I læ sning placerer de danske elever sig som nr. 18 af de 79 lande – med 501 po int – hvilket samlet set viser en stabil , positiv tendens i de danske elevers læ seudvikling. Lige som med læ sningen er drengen e gået lidt tilbage i matematik, mens pigerne er blevet be dre til at regne. Sa mlet set inden for ma tematik ligger ele verne forholdsvis stabilt og højt – nr. 13 ud af 79 med 509 point. Der er kun 5 lande, der præste rer signifikant bedre end de danske ele ver.

Nu bliver vi konkrete… Skolelederforeningen ønsker øget lokal frihed for alle folkeskoler, så både medarbejdere og ledere får et større råderum. Vi ønsker afbureaukratisering og mindre styring. Vi skal have rammer, tid og resurser til at levere det, der efterspørges: God skoleledelse… Foreningen har i efteråret fremlagt hele 40 forslag til forbedringer af opgaveløsningen, og vi er nu i gang med ministeriet og folkeskolens parter om at realisere dem. Ét for ét … Med et nyt oplæg om kvalitetsdialoger peger foreningen fx konkret på, hvordan de ofte tunge og tilbageskuende kvalitetsrapporter kan erstattes af dialoger med fokus på progression og kvalitet. Og i et andet nyt oplæg giver foreningen sammen med BFK et bud på, hvordan kommuner og skoler kan arbejde anderledes og mere sammenhængende med inkluderende fællesskaber. LÆS MERE i materialet ”Giv alle folkeskoler mere

selvbestemmelse” og de to nye pjecer, hvor tankerne om at kunne gøre arbejdet smidigere og bedre er udfoldet

I minus

Vi få sandsynligvis en ny karakterskala i gen, hvor karakteren -3 ryger ud. Det forslår uddannelses- og forskningsministeren efter nu snart årelang kritik af bl.a. det specielle forhold, at man som eksaminand kan risikere at komme fra en eksamen med i princippet mindre, end man kom med…

I naturfag er det gå et lidt ned – vi lig ger kun lige over OECD -gennemsnittet og på en 25. plads me d 499 point, og 14 lande ligger signifi kant bedre. Men alt i alt for de målte fag ligger Danmark ige n samlet over OECD -gennemsnittet i alle tre domæner. ”Ifølge resultaterne ligger vi rigtig go dt. Der er nuancer, me n det er positivt, at danske elever nu for anden gang i træ ki Pisa-målingerne lig ger så højt internati onalt. Vi har altså en stor velfungeren de gruppe elever. Bla ndt de svagt præ sterende elever ligge r vi bemærkelsesvæ rdigt lavt, hvilket er godt, selv om vi sel vfølgelig skal finde ud af, hvordan vi løfter bedre”, siger Claus Hjortdal. En forklaring på at eleverne er gået tilbage i naturfag er ifølge rapporten, at Danmark har ændre t eksamen med ny e, fællesfaglige prøver . Formanden pege r på, at der også er opmærksomhed på at støtte op om det naturvidenskabelig e område ved især, at parter uden for skolen (fonde m.fl.) er på banen. Og må ske skal der tænkes me re i efter- og videre uddannelse af lærer ne, mener han. Med hensyn til, hvo rdan læseresultaterne kan udvikles , er der en samme nhæng imellem læ selyst og læseresu ltater, og her er det godt at se i den ny e Pisa-rapport, at de danske læreres en gagement ligger hø jere end OECD-ge nnemsnittet. Desud en ligger klasserum sadfærden i dansk undervisningen (ro og arbejdsklima) signifi kant bedre i Danmark end mange andre lande. Vedrørende result aterne for elever me d indvandrerbaggrun d ser det ud til at gå lidt dårligere end i 2015. Men det fre mgår også, at Danm ark sammen med Norge her ligger be dst i Norden.

LÆS MERE om PIS A ’18 på hjemmesiden

noter

Gebyr Bemærk, at man ved møder, kurser mv. uden egen betaling, men hvor der er tilmelding, skal huske at melde afbud frem til senest 2 timer før mødets/ kursets start. Hvis dette ikke sker, og man udebliver uden afbud, vil man blive pålagt at gebyr på 1200 kr. Ved betalende kurser, hvor betalingsfrist er oplyst, skal betaling falde senest på dette tidspunkt, og herefter vil tilmeldingen være bindende. Formålet med de nye procedurer er, at foreningen ønsker at opnå et så højt fremmøde som muligt, kende deltagerantallet samt balancere udgifter til arrangement, forplejning mv., for at undgå resursespild.

TALENT

—

Pernille RosenkrantzTheil har sløjfet Riisagers talentpulje på 65 mio. kr. til særligt dygtige børn for i stedet at bruge pengene i almenskolen.

plenum | januar 2020 9

po rtræ t Af Martin Leer Scharnberg | Foto Jacob Nielsen

LEDELSE ER FORFØRELSE Som verdensberømt sceneinstruktør mente Kasper Holten i mange år, at det kunstneriske arbejde var finere end ledelsesarbejdet. Men som teaterchef for Det Kongelige Teater har han gjort op med den forestilling. Den risikovillighed og faglige forførelse han i årtier har brugt som kunstner, bruger han nu som succesfuld leder.

10 plenum | januar 2020

plenum | januar 2020â&#x20AC;&#x192; 11

KASPER HOLTEN OM …

MENING Det Kongelige Teater er på ingen måde lønførende. Og de kunstneriske jobs kan være hårde og til tider nedslidende. Så når han hverken kan tilbyde store summer eller skånsomhed, mener Kasper Holten, det er vigtigt, at han formår at tilbyde sine medarbejdere noget andet, der gør arbejdet attraktivt: Mening. Kasper Holten er søn af en nationalbankdirektør og forstår fuldt ud værdien af at arbejde med regneark og ressourcestyring. Men som leder må man aldrig give medarbejderne den opfattelse, at det er meningen med det hele, mener han. ”Selvfølgelig skal vi styre og måle. Der ser jeg bare nogle virksomheder gå i fælden, fordi de kun gør det. Hvis du glemmer ved siden af at installere en følelse af meningsfuldhed, tror jeg, man som leder har tabt på forhånd. For så dør virksomheden, og så smutter talenterne.” Som operachef brugte Kasper Holten et billede over for sine medarbejdere, at hvis de virkelig skulle måle på kvaliteten, så skulle de opsætte et hydrometer. En luftfugtighedsmåler. Og hvis der var grædt og svedt og snottet fire procent mere om tre år, så skulle de sende det til Finansministeriet og sige: Vi har hævet kvaliteten med fire procent. ”Det er selvfølgelig noget frygtelig kruk, men samtidig er det måske den vigtigste formulering, jeg overhovedet har haft som leder. Fordi den med et meget fysisk billede mindede sangerne om, hvorfor de skulle gå ind og synge. At det handler om at synge så smukt og overbevisende, at det bringer hr. Pedersen i kontakt med følelsesapparatet og får ham til at græde. Hvis ikke det lykkes, kan anmeldelser og publikumstal og budgetter og procesevalueringer og trivselsmålinger og vores værdier og vision og mission være det samme.”

12 plenum | januar 2020

›

port ræt

Hvis ikke vi har en fiasko en gang imellem, så er det, fordi vi ikke prøver hårdt nok

mange år kæmpede han med en indre splittelse. En eksistentiel konflikt, der ikke ville slippe sit greb i hans sind. Skulle han være kunstner eller chef? Udøver eller leder? Tvivlen plagede ham. Lige indtil Kasper Holten i 2018 blev teaterchef for Det Kongelige Teater. Et valg, han ikke bare kalder et karrierevalg – det var et livsvalg. Som barn var Kasper Holten forelsket i opera. Hans folkeskoletid var god, men han havde følelsen af anderledeshed blandt de andre børn. Han opsatte værker som Les Miserables med sit dukketeater hjemme på sit værelse på Østerbro, og som teenager skrev han sit eget operablad i hånden, fotokopierede det, og sendte det ud til venner og bekendte. I forelskelsen gemte der sig også et talent. Kasper Holten blev autodidakt sceneinstruktør. Han blev kaldt operaens vidunderbarn og blev operachef på Det Kongelige Teater i København som kun 26-årig. Men selvom han blev internationalt anerkendt og opsatte forestillinger over hele verden til publikums stormende klapsalver, nagede usikkerheden ham. Han følte sig ikke som en ægte kunstner. Mere som et bluff. Hans kunstneriske selvværd var lavt. Derimod følte han, at lederrollen trak i ham. Kasper Holten, der i 1991 dimitterede fra gymnasiet med det højeste snit i Danmark for sin årgang, er ud af en familie af økonomer, bankfolk og direktører, og det ledelsesmæssige havde altid ligget som en forventning til ham. Som instruktør gjorde det kunstneriske ham usikker, mens den ledelsesmæssige del af arbejdet faldt ham naturligt ind. Han følte sig egentlig mere på hjemmebane i chefrollen end i kunsterrollen, men den erkendelse ville

han ikke omfavne. Han opfattede nemlig det kunstneriske arbejde som finere end ledelsesarbejdet. ”Hvis jeg dengang kunne tage en pille, der gjorde mig til verdens bedste chef, eller en, der gjorde mig til en stor kunstner, var det klart den sidste, jeg ville vælge,” siger Kasper Holten. Ledelsens hænder er også varme Dengang mente han, det var finere at have varme end kolde hænder. Kunsten var det mest meningsgivende. Og ledelse var for de ikke-kreative. Men et selvopgør kom langsomt snigende. ”Det gik op for mig, at skellet mellem varme hænder og kolde hænder både er disrespektfuld og forkert. Hvis jeg kan blive et politisk talerør for kunstens dagsorden, hvis jeg kan tale en energi op, som får medarbejderne til at gå på arbejde med rankere ryg, og hvis jeg kan skabe nogle rammer, hvor vi udnytter ressourcerne bedre og derfor kan sikre et bedre og bredere udbud, så vi sælger flere billetter jamen så kan jeg jo i virkeligheden påvirke kunsten mindst lige så meget ved at være leder som ved at selv stå nede på scenen og instruere.” Da han i 2018 fik jobbet som teaterchef for Det Kongelige Teater, føltes det derfor som en ankomst. At årtiers indre tovtrækkeri endelig var overstået. Han trådte ud af sit limbo og gik for første gang helhjertet ind i rollen som chef. ’Vi skal få mennesker til at græde’ er mantraet, han har indført på Det Kongelige Teater. Kærligheden til kunsten skinner stadig krystalklart igennem. Men det er altafgørende for

plenum | januar 2020 13

po rtræ t

KASPER HOLTEN OM …

PR I M A D O N NA E R Forestillingen om, at Det Kongelige Teater er en arbejdsplads med mange primadonnaer er rigtig nok, fortæller Kasper Holten. Det gælder ikke kun kunsterne. Der er også primadonnaer i admi-

Vi er dybt afhængige af personlighederne og primadonnaerne

nistrationen og teknikken. Og Kasper Holten er selv en primadonna, siger han. Han tillægger ikke ordet de traditionelle negative konnotationer. Tværtimod. Han mener, at for mange virksomheder er for bange for store personligheder. Og han mener, det er dårlig ledelse at forsøge at slibe kanterne af folk, der stikker ud. ”Vi er afhængige af personlighederne og primadonnaerne. Vi har brug for krøllede hjerner. Hvis du har et fodboldhold, hvor der kun er forsvarsspillere, så er du ildestedt. Jeg vil gerne have en Bendtner på mit hold, selvom han sikkert kræver noget mere håndtering end de andre. De virksomheder, der kommer til at leve i fremtiden, tror jeg på, er dem, der kan ramme balancen mellem kollegialt at kunne passe på hinanden, men samtidig give plads til store personligheder og primadonnaer. For når vi nogle gange ønsker os, at alle skal spille efter samme regler, og alle skal opføre sig ens, så er det dybest set bare et spørgsmål om, at det er nemmere for ledelsen. Men det er en selvmåls-strategi.”

14 plenum | januar 2020

›

ham, at mantraet ikke kun er henvendt til arbejdspladsens kunstnere. Det skal forstås af hele organisationen. ”Vi er ikke opdelt i kolde og varme hænder. Vi er én samlet institution. Bogholderen har en lige så stor rolle at spille for vores mantra og mission som balletdanseren. Hvis bogholderen kan se, at vi ved at styre budgettet stramt kan hyre en skidegod tenor, der får folk til at græde, fordi han synger så smukt, så er det jo bogholderen, der har muliggjort det.” ”At nogen medarbejdere er finere eller vigtigere end andre, er noget fis. Jeg ved det, for jeg har hele mit liv haft både en kold og en varm hånd. Dybest set kan tenorstjernen jo ikke performe, hvis orkesterplanlægning ikke er på plads. På den måde rækker ’de kolde hænder’ også direkte ind i kunsten, direkte ned på scenen og får publikum til at klappe og græde.” Kursskifte fra klagesang til optimisme Da Kasper Holten i 2018 satte sig i stolen som teaterchef, havde han ingen erfaring med den udadvendte interessevaretagelse som leder. Han havde ledet operakompagnier i København og London, men i rollen som kommunikatør til de politiske beslutningstagere var han ny. Og som chef for Det Kongelige Teater er den politiske tæft og udadvendte opgave lige så central som den daglige drift og ledelse af de omkring 900 medarbejdere inden for skuespil, opera, ballet og orkester. ”For bare en generation siden var vi en af samfundets søjler. Som en del af samfundets dannelsesapparat, var vi hævet over en enhver diskussion. I dag er billedet næsten vendt på hovedet: Nu skal vi konstant ud at skabe vores egen legitimitet.” Siden 2009 er det Kongelige Teaters årlige bevilling faldet med omkring 17 procent. ”Det havde skabt et årti, hvor det Kongelige Teater var faldet ind i en klynkerolle. Det ville jeg gøre op med. Vi skulle have en mere offensiv og optimistisk profil, som tydeliggjorde, hvorfor det er så vigtigt, at vi findes.” Da han tiltrådte som teaterchef gjorde han det derfor med en bemærkelsesværdig uforsigtig udmelding. De seneste års publikumsfrafald skulle vendes. I dag sælger Det Kongelige Teaters tre store huse, Gamle Scene, Operaen og Skuespilhuset, omkring 300.000 billetter årligt. Men Kasper Holtens mål er, at det skal være 400.000 i 2023. Og han er godt på vej. I 2019 solgte Det Kongelige Teater omkring 30.000 flere billetter end året før. ”Vi har skruet ned for vores brok og klynk i pressen, og så er vi slået ind på en ny kurs. Det er vigtigt, at vi bruger vores taletid til at

fortælle om, hvad kunsten kan, og hvad det er, vi kan tilbyde. Vi er blevet et teater, der tror på fremtiden. For hvis vi ikke selv gør det, tror jeg, det er svært at overbevise andre om, at de skal gøre det for os.” ”Hvis vi kan demonstrere, at flere danskere bruger os, så tror vi også på, at det er genvejen til politikernes hjerter og dermed også en fremtid, hvor man investerer i kunst. Vi tror på, at den bedste kur mod besparelserne er at tydeliggøre, at der er et behov og en efterspørgsel, for det vi laver.” For Kasper Holten er det vigtigt, at Det Kongelige Teaters begejstrede fortælling om institutionens værdi og berettigelse skal fylde mere end brok over nedskæringer. Men selvom hans strategi på den politiske scene har været at skrue ned for beklagelserne, er det ikke ensbetydende med, at han stiltiende lader politikerne føre sparekniven. Han går gerne højtlydt til kamp mod kulturbesparelserne. For han vil være udviklingschef. Ikke afviklingschef. ”På nogle måder kan det være sundt at skulle spare. Det har tvunget Det Kongelige Teater til at gentænke os selv. Men hvis besparelserne fortsætter, risikerer vi at komme til at sidde fast i en nedadgående spiral, som potentielt kan ende med, at vi må lukke teatret i 2034. Derfor ville jeg selvfølgelig svigte min ledelsesopgave, hvis jeg ikke gjorde opmærksom på det. Jeg svigter også politikerne, hvis jeg ikke gør dem opmærksom på konsekvenserne af deres førte politik.” Den største risiko er ikke at tage chancer Siden 1748 har det Kongelige Teater haft til huse i København. Rundt om hvert et hjørne i Gamle Scenes labyrintiske gangsystem hænger historiens vingesus i luften. Men hvordan går man som leder balancegangen mellem bevarelse og fornyelse i en historisk institution? Kasper Holten er som instruktør verdensberømt for sine moderne og progressive opsætninger. Og også i lederrollen foretrækker han vovemod frem for forsigtig fremfærd. Som leder for en kunstnerisk og kreativ arbejdsplads er Kasper Holten tit ude og holde oplæg i store internationale virksomheder. Her møder han mange ledere, der drømmer om at skabe et innovativt arbejdsmiljø. Men Kasper Holten oplever, at mange er berøringsangste for den risikovillighed, det kræver. ’Risiko er fint, så længe man lykkes med det,’ hørte han engang en, der sagde. ”Jeg synes, det er meget sigende for vores tid. Vi vil alle sammen gerne være kreative, men vi vil pinedød have succes med det. Det

BLÅ BOG KASPER HOLTEN •F ødt 29. marts 1973 i København •A utodidakt sceneinstruktør •V ar fra 2000-2011 operachef på Det Kongelige Teater •V ar fra 2011-2016 operachef på Royal Opera House Covent Garden i London •T eaterchef for Det Kongelige Teater siden september 2018 •H ar opsat mere end 75 operaer, skuespil og musicals i en række europæiske lande såvel som USA, Rusland, Israel, Australien, Argentina, Kina og Japan ar som opera•H og teaterinstruktør vundet flere Reumert-priser •U dgav i 2013 bogen ’Forførelsen’ om ledelse

er for mig pr. definition det modsatte af kreativitet. Man kan ikke være kreativ, hvis kravet er uomtvistelig succes på den korte bane.” ”Hvis medarbejderne hver dag får at vide af ledelsen, at succes på den korte bane er målet, så ved medarbejderne også, at så er det ikke tilladt at fejle. Og hvordan kan man så være sikker på at undgå fejl og levere succes? Det gør man ved at lave det, der var en succes sidste år. Så får du det modsatte af innovation. Så får du stilstand og tomgang.” Hvis man derimod vil skabe ægte kreativ udvikling og innovation i sin virksomhed, er man nødt til at iføre sig en vis risikovillighed og overbevise medarbejderne om, at ledelsen også har deres ryg, når de fejler, mener Kasper Holten.

plenum | januar 2020 15

›

po rtræ t

Den største risiko er, at vi ikke tør tage chancer

›

”Jeg plejer at sammenligne det med at lære at stå på ski. Hvis du aldrig falder, så er det fordi du ikke prøver hårdt nok. Så lærer du det aldrig.” Ifølge Kasper Holten burde risikovillighed ikke være en vej ledere tøver med at gå. For bliver man stående, bliver man overhalet af udviklingen. Se bare på verdens største virksomheds-succeser de seneste år, siger han. Verdens største hotelkæde, Airbnb, har ikke noget hotel. Og verdens største retailer, Amazon, har ikke en butik. ”Alle virksomheder er nødt til at innovere og tænke nyt i takt med, at verden ændre sig. Den største risiko er, at vi ikke tør tage chancer. Enten udvikler du din virksomhed, eller også kommer virkeligheden og gør det for dig. Status quo er ikke en mulighed. Spørgsmålet er bare, om man tager ansvar for, hvor man havner.” Det Kongelige Teater skal ikke konserveres eller lænke sig til sin arv, mener Kasper Holten. Det skal udvikles. Risikovillighed er nødvendigt. Men det er vigtigt altid at have øje på forskellen mellem risikovillighed og uovervejethed. ”Der er selvfølgelig ukvalificeret fiasko, hvis ens planlægning ikke har været god nok, eller pengene ikke er blevet brugt ordentligt, og det er selvfølgelig ikke i orden. Men det at man nogen gange tager en chance, har noget man tror på, og jagter en ide, som så ikke lykkes, det skal der være plads til. Hvis ikke vi har en fiasko en gang imellem, så er det, fordi vi ikke prøver hårdt nok. Hvis ikke vi tør gå planken ud og tage chancerne, så er det, fordi vi spiller for sikkert.” Lederen er altafgørende og helt overflødig Kasper Holtens yndlingscitat om ledelse stammer fra den amerikanske tv-serie ‘Præ sidentens mænd‘, hvor en af præsidentens rådgivere siger: ‘A leader without anybody following is really just a guy taking a walk.‘ Det Kongelige Teater er en arbejdsplads med mange kunstneriske, kreative og også antiautoritære medarbejdere. Og det kan nogen gange være en særlig udfordring at få medarbejderne til at følge med på den kurs, Kasper Holten udstikker som leder. Derfor mener

16 plenum | januar 2020

han, at evnen til fagligt at forføre sine medarbejdere er en af hans vigtigste ledelsesopgaver. Ledelse er ikke demokrati, siger han. Det har et diktatorisk snært over sig. Retningen må formuleres oppefra. Men medarbejdernes bevægelse derhen kan ikke gennemtrumfes diktatorisk. Det kræver, at man som leder kan understøtte sin retningsanvisning med en fælles fortælling og forståelse. Og det kræver forførelse. ”Lad os sige, at jeg billedlig talt har besluttet mig for, at vi skal mod nordøst. Hvis jeg ikke formår at plante den vision i hver af medarbejderne, men bare lejer en bus og kører dem alle sammen til nordøst og slipper dem ud igen… så står de dér. De kom frem, men de er egentlig ligeglade. De har ikke noget ejerskab, og de er ikke særlig engagerede i det.” “Og det er noget af det, der gør lederrollen hård, for det ville da være nemmere bare at sige: ‘Nu gør vi sådan her, og du stiller dig dér, og basta, jeg gider ikke høre mere pis.’ Men det er ikke ledelse. Hvis jeg ikke får dem til at tro på og købe ind på den rejse, så fører min vision om retning os ingen steder hen.” Det er ledelsens dilemma, mener Kasper Holten. Som leder er man altafgørende – men også helt overflødig. For i sidste ende kommer der ikke stor kunst ud af hans ledelse, hvis han ikke får sine medarbejdere til at føle og forstå den retning, han ønsker. ”Ja, lederen er vigtig. Men når vi har premiere på en forestilling, er det ikke mig, der står på scenen. Så sidder jeg nede på syvende række og er helt overflødig. Der har jeg ikke et joystick. Jeg har ingen indflydelse på det, der foregår på scenen. Og her kommer forførelsen ind i billedet. Hvis ikke de er gode, er jeg ikke god. Hvis jeg ikke er i stand til at inspirere, motivere, udfordre og forføre medarbejderne i organisationen til, at det giver mening at komme ind og give den en skalle – og ikke bare én, men to, fem, syv skaller mere – så kan det hele være det samme.” Martin Leer Scharnberg er freelancejournalist

KASPER HOLTEN OM …

K R E AT I V I T E T Kreativitet trives ikke, som mange virksomheder tager fejl af, af at sidde i en ukomfortabel orange stol, lege med legoklodser og drikke håndbrygget argentinsk kaffe, siger Kasper Holten. Det er en fejl at tro, at jo mere man frigør sine medarbejdere, jo mere kreative bliver de. Kreativitet trives ikke bedst på en stor grøn og grænseløs græsmark, hvor alle bare kan løbe rundt og være frie. Rammer skaber kreativitet, mener han. ”Kreativitet kræver metodik og begrænsningerne. Uden styring er der ingen frihed. Kreativitet udløses bedst, når man har nogle faste rammer at spille bold op af. Når man ved, der er premiere 22. februar, så bliver man sgu kreativ, for så må man op på lakridserne og finde løsninger. Derimod er det angstfremkaldende, hvis den underforståede præmis er: ‘Når du synes, det er genialt nok til, at det er perfekt, så kører vi med det.’ Det er lammende og hæmmende for kreativiteten.

plenum | januar 2020 17

f ys i sk /p sy kis k Af Maja Plesner | Illustration Otto Dickmeiss

18 plenum | januar 2020

Større fo ku s på lede rne s ar be jds m i l j ø Mens skolelederjobbet er blevet stadig mere komplekst og krævende, er opmærksomheden på, hvad det betyder for arbejdsmiljøet, ikke altid fulgt med. Det er Skolelederforeningen i fuld gang med at rette op på gennem en bred, flerårig indsats.

KONFERENCE 24. FEBRUAR Under overskriften ”Styrket samarbejde og professionel kapital med fokus på leder/ medarbejder- samarbejdet” inviteres ledere og tillidsvalgte til at få anbefalinger og nyttige greb fra en række forskere, konsulenter og lederog medarbejderrepræsentanter fra skoleverdenen. Konferencen finder sted på Odin Havnepark i Odense. Læs mere om og tilmeld dig konferencen her > godtpsykiskarbejdsmiljo.dk/ konference

Når talen falder på arbejdsmiljø, tænker mange nok stadig først og fremmest på lærerne og de øvrige medarbejdere. Trives de? Hvordan fungerer deres team? Har nogen oplevet problemer med udfordrende elever? Og hvad med indeklimaet? Men i takt med, at arbejdspresset og kompleksiteten i skolelederjobbet gennem en årrække er steget markant, er der behov for at give specifikt ledernes arbejdsmiljø større opmærksomhed, mener Skolelederforeningen. Ikke mindst ud fra devisen om, at hvis lederens arbejdsmiljø er godt, så smitter det af på hele organisationen. Foreningen har derfor igangsat en flerårig indsats på området. Den skal sikre, at ledernes arbejdsmiljø er noget, man i højere grad tager alvorligt og taler om. Derudover skal den munde ud i konkrete råd og vejledninger til, hvordan man skaber rammerne for et godt arbejdsmiljø for ledere. En forpligtelse at se på sig selv Indsatsen sker bl.a. i regi af BFA – BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø – Velfærd & Offentlig Administration – som Skolelederforeningen i en årrække har deltaget aktivt i. ”Hidtil har det meste af vores arbejde i BFA handlet om medarbejdernes arbejdsmiljø. Det har ind imellem været lidt svært for os som

skolelederforening at finde vores rolle i det. For selv om vores medlemmer er medarbejdere i forhold til KL, repræsenterer vi jo arbejdsgiversiden i forhold til lærerne,” siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen og repræsentant i styregruppen for psykisk arbejdsmiljø på undervisnings- og forskningsområdet i BFA. Hun glæder sig derfor over, at der nu kommer mere fokus på ledernes arbejdsmiljø. ”Arbejdsmiljøtilsynet kommer jo ikke, når skoleledere går ned med stress. Som skoleledere har vi i praksis heller ikke vores egen arbejdsmiljørepræsentant. Det er ofte os selv, der er det. Derfor har vi også en forpligtelse til at interessere os for både vores eget og medledernes arbejdsmiljø,” siger hun. Hovedaktiviteter om ledernes arbejdsmiljø Indsatsen omfatter flere konkrete aktiviteter, der skal løbe af stablen i løbet af 2020/21: • Én aktivitet, der først og fremmest drejer sig om ’samarbejdsrelationen mellem ledere og medarbejdere – og mellem skoleledere og forvaltning.’ • Én aktivitet, der vil have et særligt fokus på det ’psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med ledelsesfunktioner’.

plenum | januar 2020 19

›

f ys i sk /p sy kis k

›

BRANCHEFÆLLESSKABET FOR ARBEJDSMILJØ BFA er en interesseorganisation, som er etableret i et samarbejde mellem KL, Danske Regioner, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Akademikerne, FOA, OAO og FTF. I BFA samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere om at udvikle information, inspiration og vejledning vedr. fysisk og psykisk arbejdsmiljø i den offentlige sektor. Skolelederforeningen er repræsenteret i en række udvalg med fokus på fysiske og psykisk arbejdsmiljø på uddannelses- og undervisningsområdet – skoler, gymnasier m.m. Følg med på www. godtpsykiskarbejdsmiljø.dk og på facebook.com/arbejdsmiljo Find materialer og inspiration på arbejdsmiljoweb.dk

PROFESSIONEL KAPITAL Professionel kapital er en samlet betegnelse for social kapital, human kapital og beslutningskapital: • Social kapital består af tillid, samarbejdsevne og retfærdighed set i forhold til kerneopgaven. • Human kapital dækker over personlig viden, færdigheder og kompetencer. • Beslutningskapital er medarbejdernes evne til at træffe fagligt begrundede professionelle valg i komplicerede situationer. Begrebet Professionel kapital er udviklet af Andy Hargreaves og Michael Fullan, der er forfattere til bogen ’Professionel kapital – en forandring af undervisningen på alle skoler’.

20 plenum | januar 2020

Det er planen, at den første aktivitet skal strække sig over hele 2020 – med en stor konference i Odense 24. februar som startskud. Aktiviteten vil især fokusere på, hvordan det fagligt-professionelle råderum kan udfoldes og udvikles og på opbygning af professionel kapital. ”Vi har længe haft fokus på social kapital. Nu bliver det udvidet til også at handle om human kapital og beslutningskapital,” siger Dorte Andreas. Mads Kristoffer Lund, der er udviklingskonsulent og projektleder i BFA, peger på, at et godt samarbejde i organisationen i høj grad handler om ’mulighedsrum’ for de involverede. ”Det, som lærerne er optaget af, er at have et fagligt rum, hvor de kan løse kerneopgaven. Men det vi hører fra skolelederne er, at det også afhænger af det rum, de ser sig i stand til at etablere i forhold til forvaltningerne. Med andre ord: Hvis samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse ikke fungerer, kan skolelederne opleve det vanskeligt at etablere det faglige rum, hvor lærerne kan udfolde sig. Det går nemt ud over samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og i linjeledelsen,” siger han. Som led i aktiviteten vil der blive udarbejdet en bred vifte af materialer og værktøjer, som kan bruges i det fremtidige arbejde med at styrke lederes arbejdsmiljø. Derudover vil der blive produceret en podcastserie med relevante fokuspunkter, anbefalinger fra eksperter og gode cases fra skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Ledere på alle niveauer vil inddrages Aktiviteten om det psykiske arbejdsmiljø for ledelsesfunktioner vil foregå i samarbejde med andre brancher i BFA. Den starter op senere i år og skal løbe til og med 2021. Overordnet er planen, at de centrale udfordringer for lederes og mellemlederes psykiske arbejdsmiljø skal afdækkes. Det skal ske ved at inddrage forskning og undersøgelser, viden fra organisationerne og – for skoleledernes vedkommende – gennem dialog med skolerne. Aktiviteten formidles i 2021 og retter sig både mod formelle og mere uformelle ledelseslag. Mads Kristoffer Lund forklarer: ”Iagttagere påpeger, at ledelsesspændet bli-

ver øget i den offentlige sektor. Og det, der popper op som løsninger, er, at der opstår uformelle ledelsesfunktioner, fx koordinatorfunktioner. De bliver skudt ind i mellemrummet for at gøre spændet mindre. Men det kan skabe udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet, fordi de uformelle ledere ikke altid har det nødvendige mandat eller den nødvendige uddannelsesbaggrund og erfaring til at varetage de nye funktioner. I et arbejdsmiljøperspektiv opstår der nogle dilemmaer for både leder og uformel leder, fordi der kan mangle en afklaring af rollen,” siger han. Dorte Andreas supplerer: ”Mellemlederne kan også komme i klemme, hvis de ikke inviteres med til møder osv. Og nogle forvaltninger vil desværre ikke have, at man sender en mellemleder – eller en anden, der er relevant i forhold til dagsordenen, når skolelederen er forhindret. Og vi ved fra vores vilkårsundersøgelser, at indflydelse og det, at man føler sig inddraget – også på mellemlederniveau – betyder rigtig meget for arbejdsmiljø og trivsel.” Generelt øget fokus på arbejdsmiljø Det øgede fokus på skolelederes arbejdsmiljø er i tråd med et generelt øget fokus på arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser som følge af de senere års skærpede krav til effektivitet og stigende kompleksitet. Regeringen har i den anledning afsat 600 mio. kr. til en styrket arbejdsmiljøindsats, og frem mod OK21forhandlingerne er en styrket arbejdsmiljøindsats ét af fire pejlemærker i Forhandlingsfællesskabets OK-udspil. Dorte Andreas er derfor også sikker på, at mange skoleledere vil tage godt imod det kommende års aktiviteter. Hun siger: ”Det er selvfølgelig en balance. Som leder skal man jo kunne udholde noget. Men blandt Skolelederforeningens medlemmer er der også et stort ønske om at have fokus på deres arbejdsmiljø”. Vores medlemmer oplever virkelig, at det er et krævende job, de har. I vores vilkårsundersøgelser peger de på, at de arbejder rigtig mange timer hver eneste uge, at opgaverne er komplekse og forskelligartede, og at de nogle gange står alene med kun svag opbakning fra forvaltningen eller lokale politikere”. Maja Plesner er freelancejournalist

TAL FOLKESKOLEN

OP! Kommunikation, relationer og ledelse Bliv klog på, hvordan folkeskolen synliggøres, og hvordan du som ledelse øger din gennemslagskraft! Så vi i fællesskab sikrer, at folkeskolen fortsat er det naturlige førstevalg.

“Jeg blev opmærks om på nogle helt cent rale problems tillinger i vores organisat ion, vi ska l have styr på fo r at kunn e kommun ikere præ cist.” — Deltager

fra tidl. k u

rsus

Indhold på kurset · Få værktøjer, som kan forenkle, fremme og forstærke skolens kommunikation · Veje til at finde og fortælle om alt det gode, der sker på din folkeskole · Indsigt i strategisk kommunikation med udgangspunkt i de udfordringer, skolen har · Gode råd til den personlige fremtoning som skoleledelse · Arbejde med målgrupper, kontaktpunkter og kommunikative prioriteringer · Udarbejdelse af en kommunikationsplan for skolen

3 DAGES KURSUS FOR SKOLELEDELSER

Deltagerprofil Er du en del af skoleledelsen og nysgerrig på kommunikation, vil kurset være relevant for dig. Kurset er både for dig, som er langt med overvejelser om skolens kommunikation og for dig, som mere har det i tankerne. Og jo flere, desto bedre: Hvis I samlet i skoleledelsen og med andre skoleledelser i en kommune deltager i kurset, vil I kunne få en fælles ramme, som er en styrke.

Kursusforløb

· I sidste ende at påvirke skolens image, elevernes læringsmiljø og udbytte positivt

De 3 kursusdage (2+1 dag) afholdes med underviserne Heidi Jønch-Clausen og Henrik Dresbøll. Begge er meget dygtige og erfarne kommunikationseksperter som har stor viden om folkeskolen og det daglige arbejde med kommunikation og ledelse.

Læs mere om kurset på: www.skolelederforeningen.org/ kommunikationskursus

Inden kurset, får du tilsendt forberedende materiale, der vil give dig det bedste udgangspunkt for at arbejder med skolens kommunikation. Desuden laves en plan fremadrettet.

plenum | januar 2020 21

”Jeg var imponeret over Adapteo fra start til slut for deres effektive håndtering af vores udfordring. Skolens gamle lokaler skulle renoveres pga. store indeklimagener og en genhusning var uundgåelig. Med Adapteo oplevede vi et professionelt og handlingsorienteret team, som ikke mindst var hurtige og præcise da pavillonerne skulle placeres. Vores nye midlertidige lokaler er rare at være i, de er pæne og lyse – og så er her højt til loftet. Børnene elsker dem.” Karsten Rudbeck, Skoleleder, Sønder Otting skole, Haderslev

Vil du vide mere? Kontakt Adapteo på +45 70 90 90 40, eller besøg os på adapteo.dk

SKOLER BØRNENE IKKE VIL VÆK FRA Vi kalder dem pavilloner. Men ude i virkeligheden er de klasseværelser, kreative rum, kantine, personalerum, ekstra m2 og meget, meget mere. Pavillonerne er nemlig lige så fleksible, som behovene er vidt forskellige og kan tilpasses helt efter jeres ønsker.

Adapteo har gennem 30 år hjulpet mange skoler med midler-tidige løsninger i længere eller kortere perioder, f.eks. pga. brand- og vandskader, skimmelsvamp eller simpelthen behov for ekstra m2. Vores pavilloner er lyse med vinduer til begge sider og har indbygget og lydsvagt ventilationssystem, som gør lokalerne rare at være i. Vi kan desuden hjælpe jer med inventar, finjusteringer og arealet udenfor. Eneste udfordring er, at få børnene væk fra pavillonerne igen…

Dagen st arter m ed et godm orgen

24â&#x20AC;&#x192; plenum | januar 2020

in k lu s ion Af Helle Kjærulf | Foto Jacob Nielsen

Egentlig skal denne artikel handle om inklusion. Men hvor begynder man med en skole, som er blevet kåret som Danmarks dårligste? Skoleleder Carsten Andersen og viceskoleleder Anne Kristine Raaholt var ikke i tvivl, da de tiltrådte i 2015. Begge kom internt fra skolen, han som viceskoleleder og hun som lærer. De vidste, at hvis det skulle lykkes at løfte skolen, krævede det ekstremt fokus på at skabe bedre resultater. En af skolens fire værdisætninger er: Vi står på tæer, og det illustrerer på bedste vis, hvordan successen er kommet hjem. ”For det første italesætter vi, at alle børn er inklusionsbørn. Små 10 procent af eleverne er i specialtilbud uden for huset. Men alle børn skal inkluderes. Det er vores motto. Udgangspunktet er, at alle børn, der hører til distriktet, går her. Så vi skal simpelthen finde en ramme, der gør, at det enkelte barn har det godt,” siger viceskoleleder Anne Kristine Raaholt. ”Samtidig er vi en skole, der integrerer rigtig mange elever. Det er ikke kun et spørgsmål om tal. I en analyse af det specialpædagogiske behov her i kommunen for to år siden var vi den skole med den højeste integrationsgrad og den højeste segregeringsgrad. Det siger en del om området, skolen ligger i,” siger skoleleder Carsten Andersen. Området med billig husleje, mange lejeboliger og få jobmuligheder er kendetegnet af socioøkonomiske udfordringer. Og ”fordi vi er i et område, hvor vi har udfordringer i forvejen, kan vi inkludere flere, fordi vi bliver bedre og bedre til at håndtere det. Så det er ikke nødvendigvis dårligt, at vi har en del udfordrede elever,” påpeger Anne Kristine Raaholt.

”Vi vidste godt, at skolen lå lavt i diverse målinger, og at der skulle ske en ændring meget hurtigt, da vi trådte til for fem år siden,” siger Carsten Andersen. Nøgleordene blev øget systematik og tæt opfølgning på en masse områder. ”Vi meldte ud til personalet ret kort tid efter, at vi var tiltrådt, at nu skulle der ske noget, og vi kommer til at gøre det sådan og sådan. Der er ting, som kommer længere ned ad prioriteringslisten i en periode, og det skal vi nok tage ansvar for,” fortæller Anne Kristine Raaholt. Skoleleder Carsten Andersen pointerer, at de i ledelsen ikke på nogen måde undskyldte skolens placering. I stedet stillede de det retoriske spørgsmål til personalet: Hvem vil arbejde på Danmarks fagligste dårligste skole. Okay, det er der ingen, der vil. Vi er så enige om, at det tager vi fat på at ændre. På intet tidspunkt var der tale om at skifte personalet ud. ”Den faglige stolthed kom i spil og rykkede rigtig meget hos medarbejderne,” siger han. ”Vi fjernede alle undskyldningerne, som vi ellers sagtens kunne finde mange af i området, og sagde lige ud: Tag ansvaret og spørg dig selv, hvad vil du gøre som lærer lige nu og lige her,” tilføjer Anne Kristine Raaholt. Ledelsen gik tydeligt ind og markerede, hvad der var vigtigt. De listede det op, så alle var med og deltog selv for at understrege betydningen af eksempelvis trivselsmålinger, både de nationale og dem, som det lokale elevråd har udarbejdet. Både trivsel og karakterer er de sidste fire år hævet markant på skolen. ”I den seneste måling er vi nummer to i kommunen. Vi ligger højt på flere parametre nu sammenlignet med de andre skoler i kommunen,” siger hun.

e r ve je n

D e små su cce ss e r

fre m

I 2015 blev Ruds Vedby skole i Sorø Kommune stemplet som Danmarks dårligste skole. Den nytiltrådte ledelse satte turbo på med systematik, tæt opfølgning og et ledelsesmæssigt benhårdt fokus på at skabe bedre resultater. I dag er både trivsel og karakterer steget markant.

›

plenum | januar 2020 25

inklusion

På Ruds Vedby har man revet pyramiderne ned og satser på fællesskabet ved at skabe faglige og personlige relationer på kryds og tværs.

›

Inklusion af voksne Selv om tilgangen til børnene er, at alle skal inkluderes, skal der selvfølgelig nogle gange noget andet til. Da skuden skulle vendes, startede ledelsen med at kigge på børnene, som man ofte gør. Men de fandt ret hurtigt ud af, at de skulle starte et andet sted. ”Vi vendte det hele på hovedet og kiggede på de voksne. Vi fandt ud af, at hvis noget skal lykkes, så skal voksne kunne inkludere voksne. Det var det vigtigste udgangspunkt,” siger Anne Kristine Raaholt. Efter en diskussion med personalet blev konklusionen, at hvis voksne kan sammen med voksne, kan de også håndtere børn. ”Og hvis voksne har energi til at komme glade på arbejde, til at sparre og være åbne, så giver det også energi i hverdagen til, at man kan rumme rigtig mange børn,” mener Carsten Andersen. Ruds Vedby Skole er en lille skole, så det er oplagt at tænke, at alle, både børn og voksne, kender hinanden. Selv om de vidste, hvad hinanden hed, kendte de faktisk ikke hinanden. Som følge af titlen som Danmarks dårligste var skolen under tilsyn. Læringskonsulenter var til stede og fulgte med i den strategi, som ledelsen havde lagt for at få ændret tingene. ”De mente, at vi skulle starte med at udvikle teamsamarbejdet. Og det gjorde vi også i første omgang. Men vores oplæg lykkedes ikke helt,” fortæller Anne Kristine Raaholt. De to ledere vurderede, at det vigtigste var at udvikle relationerne i personalegruppen. ”Så var vi sikre på at få succes og endte med noget, som vi tænkte, at alle kunne overkomme,” siger Anne Kristine Raaholt. ”Tilsynskonsulenterne synes, vi var lidt primitive, og de troede ikke på, at det alene ville virke, hvis personalet fik bedre relationer. Men det kostede ikke noget. Derfor ville vi afprøve det,” siger Carsten Andersen. Nu blev det et krav, at man sagde godmor-

26 plenum | januar 2020

gen, når man mødte en kollega. Man hilste på hinanden, og efter større ferier skulle man give hinanden hånden. ”Det lyder meget simpelt, men det var vigtigt, at alle blev set hver dag. Og så gik vi ind og sagde, at enkelte forberedelsesting skulle de planlægge sammen på tværs af teamene,” forklarer Anne Kristine Raaholt. Reel indflydelse Ledelsen dikterede blandt andet, at lærerne skulle have fagmøder på tværs af årgangen. ”Nogle gange sad man ikke i fagteamet, og så blev man tvunget ind i sofaen på personalestuen. Her skulle man sidde og være social med dem, der tilfældigvis befandt sig i der. Man måtte gerne tale fagligt, men man skulle tale med dem, der sad der,” fortæller hun. ”Det rykkede vanvittig meget. Lige pludselig fik matematiklæreren fra første og 9. Klasse snakket sammen. Efter et år var vi kommet så langt, at vi kunne lægge det på hylden. Nu kender vi hinanden, også fagligt på tværs af årgange,” fortæller Carsten Andersen. Ledelsen nedlagde også de traditionelle lærermøder eller pædagogiske råd. I stedet får personalet fire fælles arrangementer i løbet af året. Det kan være alt fra en koncert, en biograftur, et virksomhedsbesøg til et foredrag. Formålet er at få en fælles oplevelse. Den fjerde gang planlægger de det kommende skoleår i fællesskab. ”Vi har som ledere meldt ud, hvad er til diskussion, og hvad der ligger fast fra vores side. Det, der er til diskussion, er der fuldstændig åbenhed om. Det bliver besluttet via et simpelt flertal, at sådan skal det være det næste år. Det er det, vi gør sammen. Der, hvor personalet har indflydelse, har de reel indflydelse,” siger Anne Kristine Raaholt. I store træk handler det for ledelsen om at reducere kompleksiteten for medarbejderne. Som tidligere nævnt, så troede tilsynskonsulenterne ikke helt på ledelsens strategi. De

endte med at blive et halvt år mere for at se, om det også holdt i længden. ”Hvis du oplever, at du bliver set og hilst på, så gør det noget ved dig. Tror du også, at det gør noget ved dine elever, er det næste oplagte spørgsmål. Og vi kender alle sammen svaret, for det gør det selvfølgelig,” siger Carsten Andersen. ”Jeg tror ikke, at konsulenterne troede på, at det kunne virke i praksis. Vi møder dem en gang imellem i nogle andre sammenhæng, og de synes stadigvæk, at det er sjovt, at det virkede,” siger Anne Kristine Raaholt. Begge ledere er sikre på, at processen med at lære hinanden at kende rykkede alle i den rigtige retning. De fortæller, at eleverne ret hurtigt opdagede, at de voksne var begyndt at sige godmorgen til hinanden. Flere elever spurgte så, hvorfor gør man det ikke også i klasserne. ”Det spredte sig. Det har gjort en kæmpeforskel, at eleverne kan se, at de voksne kan lide hinanden”, siger hun. ”Det har øget trivslen for eleverne mere end noget andet, at man oplever, uden at man kan beskrive hvad det er, at de voksne er glade for at komme på arbejde og vil hinanden,” siger Carsten Andersen. Relationer, tillid og værdier Virkningen har været stor i teamene, fortæller Anne Kristine Raaholt. Når de står i en situation med en elev eller en klasse, der er udfordret, ved de, at de kan trække på kollegaerne. Det er kun muligt, når den gode relation er tilstede, påpeger hun. Desuden ved personalet, at ledelsen har meget stor tillid til dem. ”Det drejede sig om at få udbygget relationerne mellem de voksne og få dem konsolideret i stedet for bare at bygge ovenpå. For så er det nemt at glemme, hvad fundamentet er. Samtidig med det satte vi i gang i en proces for at få vores værdier eksponeret. Fx vores to værdier, at stå på tæer og skabe resultater. Og

det er virkelig en kulturændring, at man går ind og siger, at det er i orden at stå på tæer. Man kan godt grine lidt af det, men man må gerne være dygtig. Og de værdier er nogle af vores omdrejningspunkter den dag i dag,” siger Carsten Andersen. Når ledelsen eller personalet spørger forældrene, om de ikke gerne vil have, at deres barn bliver dygtig, siger de ja. Men det kræver arbejde at skabe resultater. Og det er ikke sjovt hele tiden, det er også hård træning. ”Vi havde dog ikke forestillet os, at der var en lille gruppe, som synes, at vi presser deres børn for meget,” siger han. ”At sætte høje forventninger var nok den største ændring, vi har gjort. Forældre skulle have høje forventninger til deres børn, personalet skulle have høje forventninger, og eleverne skulle også have høje forventninger til dem selv. At et barn klager over, at det er svært en gang imellem, er ikke det samme, som at barnet ikke kan lide at gå i skole. At få adskilt de ting er svært for en lille gruppe forældre,” forklarer Anne Kristine Raaholt. Noget magisk i luften Symbolikken i at stå på tæer, at man kan godt nå lidt længere, hvis man prøver lidt mere. Den tilgang har 90 pct. taget til sig. Men i begyndelsen mødte de modstand hos mange. ”Forældrene var bange for, hvad der ville ske. Men allerførste gang de opdagede, at deres børn kunne flytte sig, blev de stolte, og så der skete noget magisk. Flere indså: Det kan godt være, at jeg ikke har så lang en uddannelse, men hvad kan jeg så gøre for at hjælpe mit barn, så det bliver så dygtigt, at det kommer længere end mig? Den fik vi gratis forærende lige med det samme,” fortæller Anne Kristine Raaholt. De skulle også ’fjerne’ det, at forældrene synes, det var dem, der var noget galt med. Og

lærerne skulle sørge for ikke at gøde den følelse. ”Det er i orden, at forældrene ikke kan skabe det rum til at læse med deres barn, så må vi gøre det. Men vi understreger, at de i hvert fald kan snakke med deres børn. Vi siger også, brug så mange ord I kan, når I skal beskrive noget. Det er fx vigtigt, at man kan se, hvad farve himlen er, og at den ikke bare er blå, men har både blå, grå, sorte og hvide nuancer. Og når I er ude og ikke ved noget om fysik eller kemi, så fortæl børnene, når I ser en vindmølle eller et varmeværk. Alt hjælper,” siger Carsten Andersen. Forældrene får gang på gang at vide, at de er eksperterne på deres børn: ”Lærere og pædagoger kan ikke komme og sige, at de ved mest. Det gør I, og vi har brug for jer. Og det er uanset, om man har en lang uddannelse, eller om man ikke har gået i skole,” forklarer Anne Katrine Raaholt. En brændende platform Det var reelt tvingende nødvendigt for ledelsen at blive bedre til inklusion. Ud af en gennemsnitlig klasse på 20 elever er der i hver klasse omkring 7-8 stykker, der er kognitivt og socialt udfordret, oplyser ledelsen. ”Vi kan lige så godt være ærlige og sige, at det var et grundvilkår for os med de udfordringer, vi stod med. Vi kunne ikke bare sende alle videre til specialtilbud. Hvis vores standard var, at man ikke kunne gå på skolen med en lav IQ, kunne man lige så godt lukke skolen. Det var også en brændende platform, vi stod på, og vi blev nødt til at få den vendt. Og få et blik for at alle børn kan flytte sig. Samt blive meget skarpere på at kigge på det enkelte barns progression frem for landsgennemsnit. Og det er vi blevet skarpe på,” siger Anne Kristine Raaholt. I dag er det sjovere at kigge på landsgen-

I det kommunale budget for 2020 er der sat 10 mio. mere af til inklusion, og så går det næsten op. Vi er udfordret på området, og vi får ikke færre børn med diagnoser Carsten Andersen, skoleleder, Ruds Vedby Skole, Sorø

Ruds Vedby Skole har 220 elever i 0.-9- klasse, 18 lærere, 6 pædagoger inkl. støttepædagoger.

Skolens 4 værdisætninger Vi står på tæer Vi skaber resultater Vi har kommunikation i centrum Vi skaber tryghed for læring I dag har skolen et karaktergennemsnit på 6,9 ved 9. klasses afgangsprøve. I 2015 lå det på 4,4.

Det forventede gennemsnit i forhold til elever med samme baggrund er 6,5 og kommunegennemsnittet er 6,0. Den generelle trivsel er gået fra 70,5% i 2014/2015 til 88,2% i 2018/2019 Fravær: Elever 8,1% Personale 2,9%

nemsnittet, fordi nu kan Ruds Vedby Skole være med: ”Vi har stadigvæk elever, der ligger lavere, men er meget bevidste om, at alle børn kan flytte sig. De har bare forskellige tempi. Vi gør meget ud af, at børnene skal måle sig med sig selv og ikke med de andre. Og yes, de kommer videre!” fortæller hun. I dag siger ledelsen, at målet er, at alle skal kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse. ”Mange af vores forældre tror, at man skal have 10 og 12 for at klare sig. Derfor siger vi tydeligt, at det at gå på en almenskole betyder, at barnet kan komme på en ungdomsuddannelse, og det kræver ikke høje karakterer. Og alle kan blive dygtige til noget. Det kan godt være, at vi nogle gange skal lede længe, før vi finder ud af til hvad, men alle kan. Og ingen forældre vil bevidst stå i vejen for deres børn,” siger Carsten Andersen. Det handler rigtig meget om at differentiere udefra, hvad familien kan. Og hvad er realistisk for dem. Lige så vel som barnet skal have succes, skal forældrene også. Hele tiden skal vi have blik for, at de små succeser er vejen frem, forklarer de. ”Ledelsen er meget stolt af, at personalet, elever og forældre har bakket op om den strategi, der blev lagt, så vi sammen har skabt de gode resultater ved at stå på tæer,” siger Carsten Andersen. Helle Kjærulf er freelancejournalist

plenum | januar 2020 27

ku rs us

2020

KURSUS FOR

NYE LEDERE I FOLKESKOLEN VELKOMMEN TIL KURSUS FOR NYE LEDERE DEN 2.–4. MARTS 2020 SINATUR HOTEL FREDERIKSDAL, KONGENS LYNGBY

ER DU NYUDNÆVNT LEDER? VIL DU SOM NY LEDER I FOLKESKOLEN GERNE HAVE EN KONCENTRERET INDFØRING I JOBBET OG SAMTIDIG MULIGHED FOR ET NYT NETVÆRK? SÅ ER DETTE KURSUS NOGET FOR DIG.

FAKTA Kursusledere:

Konsulenter i Skolelederforeningen Søren Teglskov og Jannick S. Mortensen

Oplægsholdere:

Forskellige skole- og afdelingsledere (se program)

Skolelederforeningen tilbyder nye medlemmer et 3-dages kursus med fokus både på basisviden om ledelse af folkeskoler og på mellemlederens særlige udfordringer. Arbejdsformen veksler mellem oplæg og forskellige deltageraktiviteter. En stor del af disse foregår i mindre grupper for at give mulighed for networking, idet vi ud over det ledelsesfaglige fokus lægger vægt på erfaringsudveksling og kollegial sparring. Vi kommer til at drøfte skolelederrollen indgående. Hvilke udfordringer møder man som ny i jobbet? Hvilke forventninger har folkeskolens mange interessenter til skoleledelsen? Hvad betyder f.eks. forandringsledelse og myndighedsrollen for mig som leder? Hvad er god skoleledelse? M.v. Deltagernes egne erfaringer inddrages, når typiske cases sættes under lup, og Skolelederforeningens konsulenter stiller deres viden og erfaring til rådighed, når deltagerne får lejlighed til at præsentere problemstillinger fra deres dagligdag. Tre aktive skoleledere vil ligeledes dele deres viden og personlige erfaringer med deltagerne – og foreningens formand giver en aktuel orientering.

28 plenum | januar 2020

Målgruppen:

Ledere, der er begyndt i deres første lederjob inden for de sidste 12 måneder

Tid:

2.-4. marts 2020

Sted:

Sinatur Hotel Frederiksdal Frederiksdalsvej 360 2800 Kgs Lyngby Sinatur Hotel ligger naturskønt, smukt placeret langs Mølleåens bred

Pris:

4.995 kr.

Tilmelding til kursus for nye skoleledere marts 2020: www.skolelederforeningen.org Bemærk, at sidste frist for tilmelding er 18. januar 2020, hvorefter tilmelding er bindende

PROGRAM MANDAG DEN 2. MARTS 2020 09.30–10.00 Ankomst, morgenkaffe 10.00–12.00 Velkomst, præsentation og indledende refleksioner over lederrollen. v/ kursuslederne 12.00–13.00 Frokost 13.00–14.00 Skoleledelse – rammer og vilkår I: Lederen som myndighedsperson. Om forvaltningslov og offentlighedslov. Om personalesager, specialundervisning og afgørelser. v/ konsulent Jannick S. Mortensen 14.00-14.45 Walk and Talk. Parvise drøftelser af en case 14.45–16.15 Skoleledelse – rammer og vilkår II: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Magtanvendelse og cases. v/konsulent Jannick S. Mortensen 16.30–18.00 Ledelse-mellem-ledelse: Om at have lederkasketten på. Om at arbejde i et ledelsesteam og teamledelse. Om dilemmaer og loyalitetskonflikter. Om ansvar og medansvar. v/ konsulent Søren Teglskov 19.00–20.30 Middag 20.30 Samling

TIRSDAG DEN 3. MARTS 2020 08.30–10.00 Aktuelle problemstillinger fra dagligdagen. Praktiske øvelser med reflekterende team. v/ konsulent Jannick S. Mortensen 10.15–11.30 Skoleledelse i praksis I: Distanceledelse tæt på. Om at drive strategisk ledelse der ændrer noget i praksis, at undgå at blive en beslutningsautomat og at holde fast i sine idealer i hverdagen. v/ skoleleder Jette Sylvestersen, Signaturskolen, Esbjerg 11.30–11.45 Oplæg til Walk and Talk. v/konsulent Jannick S. Mortensen 11.45–12.30 Frokost 12.30–13.30 Walk and Talk – tid til refleksion 13.30–14.45 Skoleledelse i praksis II: De tre p’er: penge, politik og personlighed. Hvordan udnytter du som skoleleder dit fulde ledelsesrum? v/ skoleleder Jan Beck-Larsen, Ejerslykkeskolen, Odense

14.55–16.10 Skoleledelse i praksis III: Kommunikation med positive bivirkninger. Et bud på hvordan du kan kommunikere strategisk med forskellige modtagere, og et kig ind i, hvordan værdibaseret ledelse kan praktiseres i hverdagen. v/afdelingsleder Mette Geschwendtner Broegaard, Egholmskolen, Vallensbæk

S I D ST PLAD E S TILME ER? DIG NULD !

16.10–16.30 Pause 16.30–18.00 ”Søren og Monopolet”. Oplægsholderne og kursuslederne danner et panel og reflekterer over dilemmaer, som kursusdeltagerne præsenterer dem for. v/ konsulent Søren Teglskov 19.00 Middag

ONSDAG DEN 4. MARTS 2020 08.30–8.40 Dagens program. v/ kursuslederne 08.40-10.00 1. session. Inddeling i to hold – rotation til følgende emner: Mit liv som leder – selvledelse. Det er ingen kunst at lede andre. Det er straks værre at lede sig selv. v/ konsulent Søren Teglskov Du og din forening. Folkeskolen vores hele livet (FVHL). Tættere på. Forventninger til lokalforeningsarbejdet. Hvordan arbejder din fagforening politisk? Hvilke forventninger har du til din fagforening. v/ formand Claus Hjortdal 10.00-10.15 Pause 10.15–11.35 2. session 11.45-12.30 Frokost 12.30–13.45 Elevcentreret ledelse 2.0 I en politisk styret virkelighed udspringer behovet for forandringer ikke altid på skolen. v/ adjunkt & udviklingskonsulent, Henrik Stockfleth Olsen, Københavns Professionshøjskole 13.45–14.30 Det kan din forening også. Det vil jeg handle på. Her kan jeg få mere viden. Evaluering af kurset. v/ kursuslederne 14.30 Tak for denne gang

PS: Har du som skoleleder fået en ny lederkollega, så gør venligst opmærksom på kurset.

plenum | januar 2020 29

l e de l s e sv ilkår

TINA SKOVMAND LINDGAARD Lokalformand/leder-TR

REBILD

REBILD Lokalformand/leder-TR Tina Skovmand Lindgaard At være med i ledelsesfælleskabet

TÆT PÅ DE LOKALE FORENINGER Plenum besøger lokalforeningerne for at høre, hvordan skoleledernes vilkår er i forbindelse med folkeskolens udvikling, strukturforandringer mv. Denne gang har vi været i Rebild og Vesthimmerland … Af Michael Diepeveen | Foto Frederik Maj

32 plenum | januar 2020

SKOLELEDERNES LEDELSESVILKÅR Steen Rosenberg Lokalformand, leder-TR

KØ GE

Vi giver et billede af situationen lokalt… Hvordan går det med den lokale skoleledergruppes sammenhold i kommunen, på skolerne, i forhold til forvaltningen og de andre aktører? Hvordan er udviklingen i valget af folkeskolen i forhold til frie/private skoler, hvad er udfordringerne, og hvordan arbejder lokalforeningen med dem?

KARSTEN RUDBECK JESSEN Lokalformand/leder-TR

HADERSLEV

Hvordan er skoleledernes ledelsesvilkår ifm. reform, skolernes økonomi, strukturændringer og andre udfordringer i det lokale skolevæsen? Det er udfordringerne – og så er der som regel også mange positive ting at fortælle om det lokale skolevæsen, særlige initiativer mv.

›

plenum | januar 2020 33

l e de l s e sv ilkår

TINA SKOVMAND LINDGAARD Lokalformand/leder-TR

REBILD

AT VÆRE MED I LEDELSESFÆLLESKABET Det er bakke op og ned i styrtende regn, indtil Plenum når frem til Læringscenter Himmerland i det ellers mageløse naturområde i Rebild. Her er Tina Skovmand Lindgaard skoleleder på kommunens tilbud for børn og unge (2-25 år) med specielle behov, en institution med både skole, dagtilbud og STU, og så er hun samtidig formand for Rebild Skolelederforening. Hun efterfulgte Peter Hansen, som ud over at sidde i foreningens hovedbestyrelse ved KV19 blev valgt ind i byrådet for S, og hun har nu haft ca. halvandet år som lokalformand. ”Peter valgte at stoppe som formand og så blev jeg opfordret til at stille op. Jeg var lige blevet ansat i kommunen, kom udefra, og var forholdsvis ny leder på kommunens specialskole. Ud over min skole er der ni andre folkeskoler i kommunen. Indstillingen var tilsyneladende, at man godt turde prøve en TR med en lidt anden profil, og det er da gået indtil nu”, siger lokalformanden med et smil. I Rebild Kommune, som geografisk og indbyggerantalsmæssigt er en relativt lille kommune med Støvring som største by, er der fokus på at styrke relationerne og fællesskabet. ”Vores organisation er meget decentralt opbygget. Som skoleledere refere-

rer vi til vores centerchef, som er chef for skole, dagtilbud og PPR. Økonomi, resurser, ansvar mv. er lagt ud til den enkelte skole og skoleledelse. Konsekvensen af den høje grad af decentralisering kan være, at det er svært at finde ud af, hvad det egentligt er, vi som samlet skolevæsen er optaget af? Vi har frihed, men bagsiden af medaljen er, at vi hver især naturligt nok koncentrerer os om vores eget, så vi er lidt nogle øer – også selv om der lægges kræfter i, at vi skal have mere med hinanden at gøre”. I skolevæsenet lægges der vægt på fællesskab, og man har derfor etableret en ”makkerordning”, hvor man har koblet skoleledere på tværs af institutionsskel for at kunne lære og inspirere hinanden. ”Vi mødes som skoleledere til ledermøder m.m. Ved målrettet at danne makkerpar for skolelederne i kommunen og virkelig bruge muligheden for vidensdeling, er det min oplevelse, at vi har fået bedre indsigt i hinandens virkeligheder og en nysgerrighed på, hvilke udfordringer vi hver især står med. På den måde er vi ved at bygge et relationelt og fagligt fællesskab op om vores skoleledelse, hvor vi spiller hinanden stærkere”.

POLITIK OG PROFESSION RODES IKKE SAMMEN Den udstrakte decentralisering i Rebild giver altså skoler og skoleledere god mulighed for at udfolde sig på egne præmisser. Ja, i et sådant omfang, at man må gøre en indsats for at række ud efter hinanden. Så det kan vel næppe være her, at man klager over, at kommunen og forvaltningen og politikerne styrer for meget og blander sig i skolernes drift og hverdag og sådan? ”Nej, overordnet set føler vi os ikke ”overstyret”, men selvfølgelig er der i skolelederkredsen forskellige opfattelser af vores ledelsesmæssige råderum. Indtil

medlemmer i alt

REBILD SKOLELEDERFORENING I TAL

34 plenum | januar 2020

for nyligt har de øverste ledere af skoler og dagtilbud været kontraktansatte. Det er vi ikke længere, og det synes jeg principielt er godt. Samarbejdsklimaet mellem skolelederne er blevet bedre de seneste år. Vi kan sparre med hinanden, men vi kan måske godt blive endnu bedre til også at arbejde med en åbenhed omkring de områder, hvor vi er ledelsesmæssigt usikre”. I Rebild Kommune er der således plads og mulighed for et dybere kendskab til hinanden. Også selv om det er lagt forholdsvis åbent ud, hvor mange resurser man skal bruge på at være tæt på hinandens praksis. Men det prioriteres, og der er netop lavet en rundspørge, om makkerordningen skal fortsætte, og her er svaret generelt positivt. ”I forbindelse med at vi skulle ansætte en ny centerchef, arrangerede jeg et fyraftensmøde og inviterede medlemmerne, fordi jeg gerne ville have inputs i forhold til, hvad vi som skoleledere efterspurgte af kompetencer og menneskelige kvaliteter hos en ny kommende centerchef. På denne måde fik jeg en uforpligtende drøftelse med skolelederne, hvilket har givet et godt udgangspunkt for samarbejdet med vores nye chef ”, fortæller Tina Skovmand Lindgaard. Hun bruger løbende muligheden for både mundtligt og skriftligt at sparre med medlemmerne. Selv prioriterer hun – nogle gange med andre fra lokalbestyrelsen – at deltage i møder med forvaltningen og andre interessenter. Der er skoleledermøder ca. en gang om måneden. Hun oplever, at der eksisterer en slags gentleman-agreement, om at der skal være en god samarbejdsånd, og skolelederne skal have fred og anerkendelse af, hvad deres opgave er, og tilsvarende hvad politikernes opgave er. Den aftale synes hun rent faktisk bliver respekteret. Med den årlige generalforsamling, lej-

øverste skoleledere

mellemledere

lighedsvise sammenkomster og frokostmøder søger den lokale skolelederforening at styrke sammenholdet. Det foregår stille, roligt og hyggeligt med et pænt fremmøde. I det nordjyske område afholdes der også årligt en regional konference i netop Rebild, som mange prioriterer, hvorimod der ikke er så stor tradition for at tage til det store, fælles årsmøde.

AT PLEJE INTERESSENTER OG MEDIER Internt i Skolelederforeningen er der for Tina som lokalformand og lokalbestyrelsen også tværkommunale netværksmøder, regionale dialogmøder, formandsmøder og repræsentantskabsmødet naturligvis. Så som med kommunen oplever hun i foreningen ikke et demokratisk underskud … ”Det lyder næsten kedeligt, at samarbejdet i skolelederforeningen i det store hele fungerer godt. Men jeg oplever ikke de store uenigheder. En vigtig samarbejdspartner er også lærernes fællestillidsrepræsentant. Vi har en lokalaftale og et fint samarbejde. Ikke at alt er lyserødt. Jeg oplever fx, at flere af skolelederne er bekymrede for lærernes og pædagogernes vilkår - de arbejder meget, er dedikerede og slider i det. Det er ikke uden omkostninger, og det må vi være opmærksomme på”. Resurser og økonomi er i Rebild skole-

leder af PPR

funktionsleder BCU/CFH

væsen som andre steder en øm tå. Ikke mindst når det drejer sig om inklusionsopgaven. Men penge er jo ikke bare noget man tryller frem, og selv om man tryller ordet inklusion væk og taler om fællesskaber for alle børn, slår resurserne ikke til. ”Der er alt for mange børn, særligt i indskolingen, som har vanskeligheder med at indgå i skolefællesskabet. Politisk og forvaltningsmæssigt ved man godt, at inklusionsopgaven fylder rigtig meget ude på skolerne. Så det er anerkendt, at inklusionsopgaven er resursekrævende”, siger lokalformanden. Hun fortæller, at der er nedsat en arbejdsgruppe med et kommissorium om den fælles inklusionsindsats, herunder præmisserne for den økonomi, der er til området. Det handler om at lave en så god skole som muligt, sikre børnenes læring og trivsel. Trods en klemt økonomi er skolerne i Rebild Kommune indtil nu blevet forskånet for store strukturændringer. Politikerne holder fast i de skoler, man har. Samtidig er man ikke belastet af, at der sker væsentlig afvandring fra folkeskolen til fri- og privatskoler... Tina Skovmand Lindgaard peger på, at det gode samarbejde i kommunen generelt betyder, at issues ikke løber løbsk. Det politiske niveau bakker skolerne og skolelederne op. Og medierne er flinke til at bringe noget af det gode, der sker i folkeskolen i Rebild. ”Jeg oplever at der formidles mange gode historier i medierne fra skolerne i Rebild Kommune, men selvfølgelig har vi også oplevet når det negative historier får vind i sejlene på facebook og i kommentarfelterne på Nordjyskes hjemmeside. Når den slags sker, skaber det naturligvis utryghed blandt lederne, men generelt er det næsten sådan, at når skolerne ringer, så kommer journalisterne og fortæller de gode historier. Det handler derfor mest om at blive endnu bedre

distriktsskoler

specialskole

til at få fortalt de gode historier og de mange, mange spændende ting, der foregår…”

MELLEMLEDELSENS MYSTIK Et område, som kan være problematisk, er, at Skolelederforeningen er domineret af øverste skoleledere, og så på den anden side, hvor stort er problemet egentligt? Selv er Tina Skovmand Lindgaard ene leder for 33 medarbejdere. Noget af et ledelsesspænd er det, og altså uden mellemledere… ”Jeg har selv været mellemleder og medlem af foreningen, og der var jeg hverken særlig fagpolitisk eller havde – for at være helt ærlig – oplevelsen af at være så meget en del af foreningen. I dag tænker vi i Skolelederforeningen meget på, hvordan vi bliver bedre til at bringe mellemlederne mere i spil. Det optager mig, at også mellemlederne har en stemme i foreningens arbejde”. Som Tina Skovmand Lindgaard selv siger, følte hun i sin tid som mellemleder sig nok som ’medlem af familien’, men alligevel ikke meget mere end det. Så der skal konkrete indsatser til. Lokalformanden prøver derfor ved alle lejligheder at skrive og tale mellemlederne ind i sammenhængene. Hun peger også på projektet med makkerordning, hvor der søges skabt en proces, så alle føler sig med på holdet og som en del af ledelsesfællesskabet som en vej at gå.

Inklusionsopgaven bliver generelt løst godt, vi kan fokuserer på, hvad det egentligt er, vi gør? Hvad virker? Og hvad kan vi gøre bedre?

specialtilbud

10. klassestilbud

Samarbejde med Ungdomsskolen

plenum | januar 2020 35

›

l e de l s e sv ilkår

ERIK KROGH PEDERSEN Lokalformand/leder-TR

VESTHIMMERLAND

DIRECT MAIL TIL POLITIKERNE I 10, snart 11 år har Erik Krogh Pedersen været lokalformand i Vesthimmerland Kommune. Et tiår, hvor der er sket ikke så lidt med skole- og inklusionsreform, lockout, strukturændringer med om- og nedlæggelser af skoler – en tid, hvor det stort set eneste konstante har været: Forandring… ”Siden kommunesammenlægningen har vi været med til tre nye skolestrukturer, så det kan mærkes. Ikke sjældent er det pakket ind i, at større enheder giver større/bedre faglighed, men de pædagogiske argumenter har ikke rigtig holdt. Det har reelt været faldende elevtal og økonomiske betragtninger, der har stået bag de politiske beslutninger. Hver gang har der også været lukning af skoler. Og derudfra er der jo opstået friskoler hver gang”, fortæller han. Vesthimmerland har på den måde fået 5 ekstra friskoler. Den ene er dog ophørt igen. Også selv om at skoledistrikterne er bevaret, og at man ikke har fået en egentlig distriktsmodel, men i periferien er de små skoler blevet lukket, og så starter friskoler op. Det koster elever, og det ærgrer lokalformanden, for det giver også et mindre fælles fodslag i Vesthimmerlands skolevæsen. ”Sammen med et generelt faldende elevtal har det ikke kunnet undgås, at det sker. Men apropos foreningens projekt ’Folkeskolen, vores hele livet’, så arbejder vi med at få talt vores folkeskole op. Særligt har vi fokuseret på at få en god dialog med politikerne. Og for nylig har vi sammen med DLF’s lokale kreds lavet et fælles brev til politikerne, hvor vi ikke melder ud, at alt står lige foran afgrunden osv., men at vi er presset og for flere besparelser”, siger Erik Krogh Pedersen.

36 plenum | januar 2020

Brevet var mailet individuelt til hvert byrådsmedlem, hvor de blev bedt om at tage temaet op, nemlig at midlerne ikke står mål med det skolevæsen, kommunen måske vil have. Politikerne er også bedt overveje: hvad synes de en god folkeskole er, hvad bør niveauet og servicen være? Erik peger på, at hans skolelederkollegaer selv er rigtig gode til at finde pædagogiske og økonomiske løsninger på at få tingene til at fungere. Men de er også afhængige af politisk-resursemæssig opbakning. Brevet blev derfor sendt strategisk op til budgetforhandlingerne med tilbud om yderligere dialog og uddybelse. Et sats var det nok, men det blev hilst meget velkomment! ”Den første melding var fra borgmesteren selv, som gerne ville dialogen, så vi blev inviteret til møde med Børne og Familieudvalget. Andre politikere var måske lidt overrasket over det, vi skrev. Men indstillingen var positiv. Så der blev mulighed for at drøfte den gode historie om, hvordan er det, man får en skole til at lykkes, selvom man har en minimal økonomi osv. Men også drøfte budgetter, og det lykkedes os at få en igang værende besparelse trukket tilbage”. Så det er en tilfreds lokalformand, der kan konstatere, at drøftelserne oveni mundede ud i et ekstra tilkøb til skolevæsnet. Så ved at fortælle den gode historie, kan man nogle gange få åbnet dørene til også at få talt om der, hvor det måske kan blive endnu bedre – og den økonomi, der hører til.

DE VIGTIGE RELATIONER Erik Krogh Pedersen mener selv, at Skolelederforeningen i Vesthimmerland er heldige med er på mange måde at få opbygget et godt samarbejde med både politikere, forvaltning og DLF-kredsen –

velvidende, at man ikke altid ser ens på sagen. ”Vi har en stor åbenhed omkring tingene. Da vi skrev til politikerne, sendte vi et forvarsel til vores politiske udvalg først og selvfølgelig cc til både forvaltningens direktør og skolechefen. Der gik ikke mange minutter før, at direktøren ringede til mig, og spurgte, hvad handler det her om? Og det kan jeg godt forstå, han var nysgerrig på. Så vi tog en snak om baggrunden, og her er det vigtigt at have en god relation til hinanden og en ordentlig samarbejdsetik”. Gensidig tillid betyder, at man – også i en brydningstid, hvor man ikke er enige – kan tale sammen. Og lande den der. På nogle punkter har man fælles front, hvilket den lokale skolelederforening og lærerforening har haft om politikerhenvendelsen. Men på andre områder skiller vejene jo. Vesthimmerland har fx et forståelsespapir om lærernes arbejdstid, som de gerne vil have gjort til en egentlig lokalaftale. ”Der har vi ikke være helt enige med DLF. Men vi har været enige om at være uenige, og vi har også kunnet diskutere det højlydt. Vi har som skoleledere fastholdt, at skolelederne siden lockouten er i god dialog med deres medarbejdere om at løse opgaverne – at det vi gør virker godt nok, og at vi derfor stiller vi os kritisk, når man lige pludselig skal til at have en lokalaftale, fordi hvorfor lave om på noget, som egentligt kører fornuftigt?”, spørger lokalformanden. På den baggrund har skolechefen, skolelederforeningens formand og lærerkredsformanden været rundtur på samtlige skoler og mødtes med de den lokale TR’er, AMR’er og skolelederne. Det gav en gode input om, hvad der virker godt og sparring med henblik på at finde pragmatiske løsninger. Om det så

Vi prøver at tænke igennem, om vi skal tage kampen, og hvordan vi tager den. Det kan indebære at indgå alliancer med forskellige interessenter, så der er flere vindere.

VESTHIMMERLAND SKOLELEDERFORENING I TAL

”Jeg er glad for, at det respekteres, at vi som skoleledere har vores fagpolitiske mandat, selv om det kan være svært for nogle en gang imellem at forstå den skelnen, der er mellem Skolelederforeningen og skolelederne. Vi er en forening med en politisk holdning. Det må jeg jo imellem italesætte både til forvaltningen, politikerne og andre”.

TUR I MEDIEKARUSSELLEN

medlemmer i alt

øverste skoleledere

mellemledere

leder UU, Ungdomsskole og 10.kl.

folkeskoler

specialskole

specialtilbud

kan blive i en fælles forståelse eller skal udmøntes i en aftale, må man se. Erik Krogh Pedersen og den lokale næstformand mødes løbende med lærerkredsformanden og skolechefen/skoleforvaltningen og hans egen rolle som både lokalformand og leder-TR betyder som på skolerne, at man har et mål om at finde løsninger, der tilgodeser de overordnede mål. Indimellem må man også udfordre hinanden på de positioner, man nu har. Indimellem er man nødt til at vise tænder. Men er relationerne grundlæggende i orden, tages det meste i opløbet…

De gode relationer betyder ifølge Erik Krogh Pedersen, at man langt henne ad vejen kan løse tingene, inden de går galt. Det betyder også, at alt ikke udbasuneres, og at Vesthimmerland Skolelederforening derfor ikke går i medierne omkring den slunkne økonomi osv. ”Det du’r ikke at råbe højt og klage sig, det gør alle de andre også. I stedet laver vi en ordentlig strategi i lokalbestyrelsen på, hvad vi vil. Og med vores sidste større indsats valgte vi at gå uden om medierne, der jo kan være et godt redskab, men også ødelægge meget, bl.a. den tillid det tager så lang tid at bygge op”. Dog er det ikke anderledes end at lokalformanden løbende har kontakt til Nordjyske – mediemonopolet, kalder Erik Krogh det – med deres avis, radio og TV samt TV2 Nordjylland og andre lokale-regionale medier. Selv har han bygget kontakter op til alle relevante journalister. Det øger chancen for at blive citeret præcist, når hver part godt ved, hvad den anden står for – ellers brydes den fortrolighed. ”Det er lidt ærgerligt med medierne i dag, at det er svært komme med gode historier. Dem prioriterer de ikke efter min mening. Jeg savner også den dybdeborende journalistik, hvor det ikke bare handler om at skære tingene negativt til. Men de er jo også i konkurrence om penge, læsere, lyttere og seere”.

PÅ DE INDRE LINJER Med Erik som formand er der over årene sket store forandringer med skolerne, men det er også en skoleledergruppe, der er blevet skiftet ud. Ja, i tiåret er næsten ¾ af skolelederne gået på pension eller søgt andre græsgange – og så er der kommet nye til… ”Mange af de, som havde den gamle kultur i skolevæsnet, er væk. Så kommer der heldigvis nye spændende kræfter til.

Men tingene ændrer sig, og først og fremmest vil jeg sige, at mine medlemmer har travlt. Megatravlt. Så netværke med hinanden, tage til konferencer og få nogle indspark, det har vi mindre og mindre tid til. Så vi må komme overens med, at når ca. halvdelen eller lige over af vores medlemmer, deltager i de aktiviteter, som vi udbyder, så er det godt nok”. Han mener, han som lokalformand sammen med næstformand og bestyrelse har det mandat, der skal til for at varetage skoleledernes interesser over for politikerne, udarbejde høringssvar på skolestruktur og udtale sig i skolepolitiske spørgsmål til bl.a. medierne. Et stærkt formandsnetværk i Nordjylland og en god kontakt til hovedforeningen giver også det fornødne rygstød. ”Vi arbejder også på, at vores mellemledere, der har et stort ejerskab for deres egen skole, føler sig som en del af hele skolevæsnet. Jeg synes ikke, vi bruger den kraft, der er i mellemlederne, og at det hierarkiske i vores skolevæsen med en tænkning a la leadership pipeline er blevet mere tydeligt, end det nogensinde har været – og bør være”, siger lokalformanden og fortæller, at man sammen med forvaltningen har dannet netværksgrupper for skolernes mellemledere. Erik Krogh Pedersen fortæller, at lokalbestyrelsen indgående drøfter, hvordan møder og generalforsamling mm. kan gøres mere interessant. Men at man også må være cool nok til at respektere, at det er en forening, og det er et foreningsarbejde. Så det er ikke noget, man er bundet til, men noget, man kan se som et tilkøb – altså man skal være der, fordi man har en interesse i det. ”Heldigvis kan vi se på vores medlemsskare, at det skifter, hvem det er, der deltager. Så vi prøver at lave noget socialt og sjovt sammen, bl.a. har vi for nyligt afviklet en turnering med kørestolsfodbold. Og på den mere alvorlige bane fylder vilkår en 5-6 sider, som vi har udarbejdet over de mange dokumentations- og administrationsopgaver, vi bakser med. Det har vi vendt med skolechefen, på et medlemsmøde, og på et internat med alle bestyrelserne i Nordjylland”. Michael Diepeveen er redaktør

plenum | januar 2020 37

nyt job Af Helle Kjærulf | Foto Privat

[ ] PS Find di SKOLEt nye job på LEDER JOB.D K

KIA JUUL VILHELMSEN 48 år, skoleleder på Rødovre Skole, Rødovre Kommune, fra 1. juli 2019.

Min opgave som leder er at være synlig uden nødvendigvis at være tilstede. En utrolig stabil skole, kalder Kia Juul Vilhelmsen sin nye arbejdsplads, Rødovre Skole. ”Det er en skole, der leverer et rigtig godt resultat. For mig er et godt resultat ikke kun karakterer, det er også, at der er en god stemning. Hvis jeg går over skolegården, og nogen græder, er det, fordi de har slået sig. Ikke fordi man har været oppe og slås eller er uvenner. Energien blandt både børnene og de voksne er i top,” siger Kia Juul Vilhelmsen, der kommer fra en stilling som skoleleder på Skottegårdsskolen på Amager. Tidligere har hun bl.a. været faglig leder for specialafdelingen i Gladsaxe Kommune, et område, som hun fagligt stadig følger med i og bruger i sit virke som leder. Ud over de helt konkrete udfordringer med den nye platform Aula ser Kia Juul Vilhelmsen en udfordring i de krav, der bliver stillet fra forældrenes side. ”Mange forældre vil meget gerne ned i materien og have indflydelse på, hvordan vi driver skolen. Hvis man kan få dem med som medspillere, er det fantastisk. Men der er noget i vores kultur lige nu, hvor det, børnene kommer hjem og siger, er lov. Jeg har ikke opfattelsen af, at der bliver stoppet op fra forældrenes side og spurgt, om der kunne der være en anden version af historien,” forklarer hun. På indskolingsmøder er det f.eks. blevet understreget, at det er vigtigt, at forældrene hjælper deres børn med behovsudsættelse, og at børnene ikke behøver at komme til orde hele tiden. ”Udfordringen er, at der er en manglende forståelse for, at der er andre børn end ens eget. Forældrene skal have tillid til det, vi gør. Ikke mange ville stille de samme spørgsmål til andres arbejde. Men folkeskolen har de fleste en mening om. Det er et vilkår, vi har,” siger hun. ”Når det så er sagt, har vi på denne skole en forældregruppe, som er en stærk samarbejdspartner.” Kia Juul Vilhelmsen vægter at gå rundt på skolen og sige godmorgen til både elever og personale. ”Men det er ikke muligt hver morgen. Som skoleleder er man konstant under tidspres, og alle de bookninger, man har i sin kalender, møder ude af huset, udviklingsprojekter osv. gør det vanskeligt at være en tæt leder,” siger hun.

38 plenum | januar 2020

”Min opgave som leder er at være synlig uden nødvendigvis at være tilstede. Synlig ledelse er for mig også, at når personalet f.eks. sidder til et teammøde, så ved de godt, hvilken retning vi skal gå. Det er blevet vores fornemmeste opgave som ledelse, at det bliver formidlet ud, hvad vi mener og tænker og har personalet med i de processer.” Kia Juul Vilhelmsen mener, at man som skoleleder skal være meget tydelig, så personalet er klar over, hvornår de har indflydelse, og hvornår de ikke har. ”Og når de har indflydelse, er det rigtig vigtigt, at de har reel indflydelse. Der er ikke noget værre end et pseudodemokrati, hvor man siger, at nu har I mulighed for at byde ind, og så man faktisk allerede truffet et valg. Det holder ikke,” siger hun. Kia Juul Vilhelmsen pointerer, at man i dag er mere leder end tidligere. Derfor får personalet en vigtig rolle i de forskellige faglige udvalg, så de kan give ledelsen det rigtige input. ”Det faglige er ledelse nu. Det er strategier osv., og det betyder, at jeg skal kende mit personale, så jeg ved, hvem der kan klæde mig på inden for de enkelte fagområder. Ellers kommer jeg til at kloge mig på noget, som jeg ikke er klog nok på. Det var jeg dengang, jeg stod i feltet, men det gør jeg ikke mere. Du kan ikke både være up-to-date i alle fag, i udviklingsprocesser og samtidig planlægge forandringer og strategi. Det kan godt være, at en kaptajn skal vide, hvad der foregår nede i maskinrummet, men man skal ikke være specialisten, og det er lidt det samme, jeg ser her,” siger Kia Juul Vilhelmsen.

RØDOVRE SKOLE har cirka 640 elever med stigende elevtal (100 elever) over det næste år samt en pædagogisk stab på 70. Skoleledelsen består af øverste skoleleder, en viceskoleleder, der har udskolingen, en afdelingsleder for mellemtrinnet og en SFO-leder, der er øverste leder for skolens to SFO’er med hver sin daglige leder. Skoleleder og SFO-leder deler indskolingen. Helle Kjærulf er freelancejournalist

noter

ROLLESPIL

EKSTREMER Skolelederforeningen har udviklet en række fiktive dilemmafilm og en materialesamling til brug for skolerne i den forebyggende indsats mod radikalisering og ekstremisme. Hvordan reagerer man som skole, hvis en elev pludselig ændrer adfærd og fx bliver stærkt optaget af antidemokratiske budskaber og propaganda? Det spørgsmål tager fem fiktive nye dilemmafilm og en tilhørende materialesamling fat på. De fem film og det skriftlige materiale er målrettet til at klæde skolen på til at reflektere over, hvordan arbejdet med børn, der på en eller anden måde er i mistrivsel, sker bedst muligt. Filmene lægger op til dialog om skolen har det nødvendige beredskab og i hvilke situationer, man kan og skal hente ekstern hjælp. I den første film ’Breaking News’ beskrives en alvorlig fiktiv ekstremistisk begivenhed, der kan bruges som afsæt for en diskussion. I de øvrige fire korte film møder vi lærere, SSP-vejlederen samt skolelederen og hører deres bekymringer, overvejelser og refleksioner. Filmene kan bruges på interne møder i ledelsen og til personalemøder og afdelingsmøder, hvor skolens nødvendige arbejde med elevernes trivsel kan gøre det relevant at sætte forebyggelse af ekstremisme på dagsordenen. FIND de fem film samt det øvrige materiale på hjemmesiden

Skole & Forældres magasin Skolebørn har lavet en undersøgelse af, hvordan ’roller’, som elever risikerer at blive låst i efter flere år i samme klasse kan være med til at bremse læring og trivsel.

SKÆRM Kina tager kampen op mod landets gamingindustri og de konsekvenser, den har for børn og unges fysiske og psykiske sundhed. Det sker med en stribe regler for spiludbydere og for brugerne.

Reglerne betyder, at børn og unge under 18 år er afskåret fra at spille onlinespil mellem kl. 22 og 8 om morgenen. På hverdage kan de spille op til 90 min/dag, mens de i weekender får lov at spille tre timer. Børnene skal ifølge de nye regler logge ind med navn og ID for at få lov til at spille, og virksomheder samt online-spilplatforme er ved lov forpligtet til at håndhæve de nye regler. Spil præget af vold, sex eller hasardspil m.m. forbydes. Derudover er der grænser for, hvor mange penge man kan bruge i spillene. Det anslås, at omtrent 24 mio. børn og unge i Kina er internetafhængige.

Over halvdelen af de adspurgte forældre fortæller, at det ikke er noget problem. Men omvendt mener 47 % af forældrene, at fastlåste roller har negativ betydning for deres barns trivsel, og 37 % af forældrene mener, at dette har negativ betydning for deres barns faglige udvikling. Det kan være roller som: Tudeprinsen, Karlsmart og Bangebuksen eller klassens klovn, ballademageren eller den populære, som vel altid tilfalder nogle elever og altså stadig gør det. Undersøgelsen viser også, hvordan eleverne bliver puttet i roller eller bås om man vil. Ifølge undersøgelsen oplever 50 % af forældrene, at det er de andre elever, men også 38 % oplever, at læreren er med til dette og endelig at 24 % af de andre forældre medvirker til dette.

Til Sorø Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har taget traditionen op igen med at afholde Sorø-møde for at have en åben og fordomsfri debat om et aktuelt undervisningspolitisk emne. Her er eksperter, lærere, pædagoger og andre relevante medarbejdergrupper samt politikere til stede, herunder Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal I år finder mødet i Sorø sted 22. februar 2020, og temaet for mødet vil være inklusion i folkeskolen. Hvad er de centrale udfordringer i skolens særlige arbejde med disse børn og unges faglige udvikling og trivsel? Og hvordan kan vi løse udfordringerne? For også skoleledere et absolut relevant emne…

plenum | januar 2020 39

i n ds i g t o g u d sy n Af Camillia Dyssel | Foto Frederik Maj

Internatio n al læ r in g e r m e re en d re js e r Begrænsede ressourcer forhindrer skoleleder Anne Gulbech Rasmussen, Vejle Midtbyskole, i at sende lige så mange elever ud at rejse, som hun gerne ville. Det forhindrer derimod ikke et intenst arbejde med den internationale dimension.

Rejserne er blevet færre, men den internationale dimension er alt i alt kommet til at fylde mere i løbet af de 14 år, Anne Gulbech Rasmussen har været skoleleder i Vejle Kommune. Alle skoleledere kender udfordringen: Hvis eleverne skal ud at rejse, skal lærerne med, og hvordan får man så undervist eleverne, mens lærerne afspadserer de mange arbejdstimer? ”Lærernes arbejdstidsregler har gjort det dyrere, og det er helt rimeligt, for de er jo på arbejde døgnet rundt, når de er afsted. Men det begrænser mulighederne”, konstaterer Anne Gulbech Rasmussen, skoleleder på Vejle Midtbyskole. Så hvor Vejles skoler engang sendte hele 7. klasse på udvekslingsophold til venskabsbyen Jablanica i Bosnien, er udlandsrejser nu forbeholdt et valghold i overbygningen. Når lærere har været på studietur med eleverne - om det så er foregået i Spanien eller på Bornholm - bliver de på Vejle Midtbyskole kompenseret med penge fremfor afspadsering. ”Jeg betaler ved kasse 1. Ellers skulle ele-

40 plenum | januar 2020

verne have vikar, og det får de dårligere læring af, og jeg ville jo også skulle betale vikaren”, siger Anne Gulbech Rasmussen. Nye elektroniske muligheder Men mens rejserne er blevet færre, er listen over Vejle Midtbyskoles små og store projekter med internationalt indhold blevet længere. ”Det er mange år siden, vi første gang prøvede at bruge Skype. Det gik langsomt, lyden faldt ud og så stod man der og vinkede. Nogle gange havde vores samarbejdspartnere kun en enkelt computer på skolen, som stod på inspektørens kontor. Det er jo helt anderledes nu”, siger Anne Gulbech Rasmussen. De mange internationale aktiviteter eksisterede allerede på skolen, da hun kom til: ”Man kan sige, at jeg har taget imod de gaver, jeg er blevet givet. Det koster nogle kræfter, men man får det tifold igen. Eleverne får en indsigt og viden, som kommer dem til gavn senere. Forhåbentlig får de også en nysgerrighed og en oplevelse af, at vi mennesker er forskellige og alligevel ens og en erkendelse af, at vi har forskellige vilkår. Der er oplagt at ar-

INTERNATIONALE PROJEKTER PÅ VEJLE MIDTBYSKOLE • Vejle Midtbyskole har en international overbygningsklasse, som alle kommunens elever kan søge optagelse på. Klassen bliver undervist på engelsk i flere fag. •E xpats med længere ophold i Danmark kan få deres børn optaget på skolen, hvis de taler engelsk. De bliver integreret i almindelige klasser. •S kolen har desuden et internationalt valghold, som tager på udlandsrejser tre gange i løbet af to år og får genbesøg fra de lande, de har været i. •S kolen deltager i Nordens dag, hvor lærerne forinden er i udlandet for at arrangere dagen. •L ærere har været på efteruddannelse og jobshadowing i udlandet og har modtaget genbesøg. •S kolen samarbejder med venskabsskoler både i Norden og længere væk.

›

plenum | januar 2020 41

i n ds i g t o g u d sy n

›

Vi tror på, at den internationale dimension ikke skal begrænses til faget engelsk. Der er mange andre former for fagligt udbytte. Signe Schmidt Rye, Afdelingsleder UCL

STØTTEMULIGHEDER Erasmus+ er EU’s uddannelsesprogram, som uddeler 36,3 millioner euro i 2020 til projekter mellem institutioner og organisationer i Danmark og de europæiske lande. Hos Erasmus+ kan man få støtte til at sende undervisere, skoleledere eller andet relevant personale på efteruddannelse eller kompetenceudviklende ophold i Europa. Man kan også søge støtte til strategiske partnerskaber og skoleudvekslingspartnerskaber. Læs mere på ufm.dk/uddannelse/ tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/erasmusplus Nordplus er Nordisk Ministerråds mobilitets- og netværksprogram for uddannelsesområdet. Programmerne har et årligt budget på ca. 68 millioner kroner. I Nordplus Junior, som dækker førskole, grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet, er der cirka 19 millioner kroner til rådighed hvert år. Her er mulighed for at søge støtte til klasseudveksling som led i længerevarende, tematiske samarbejder mellem klasser fra forskellige nordiske/baltiske lande. Læs mere på nordplusonline.org/ who-can-apply/nordplus-Junior

42 plenum | januar 2020

bejde med på en skole som vores, der har mere end 30 forskellige nationaliteter og elever fra alle samfundslag”, siger hun. Koordination er afgørende Så hvis hun i dag skulle starte som leder på en skole uden internationalt fokus, ville hun sætte det i gang. ”Som det første ville jeg uddanne en international koordinator. Jeg skal jo også aftale med pedellen, hvornår tagrenderne skal renses og tusinde andre ting, jeg har ikke mulighed for at holde mig opdateret på mulighederne og reglerne, som han kan det”. Henrik Høj har den rolle på Vejle Midtbyskole. Hans opgave er at motivere og hjælpe kollegerne med at arbejde internationalt i undervisningen. Han har indsigt i mulighederne for at skabe kontakter til store og små samarbejder med udenlandske skoler og teknisk kunnen i for eksempel platformen eTwinning, som bringer pædagogisk personale på tværs af Europa i kontakt med hinanden. ”Jeg forstår godt, at det for nogle kolleger er en udfordring at komme i gang. Når man i forvejen skal bruge tid på Aula og MinUddannelse, får man næsten gåsehud ved tanken om endnu en platform”, siger Henrik Høj. Hans erfaring er dog, at de fleste får mod på mere, når de først går i gang og oplever resultatet, og at mange er overraskede over, at det ikke er mere krævende. For eksempel lavede han selv et samarbejde med en tyrkisk skole, der hed “International dinner,” hvor eleverne lavede mad på hver sin skole og viste måltiderne frem og fortalte hinanden om dem over Skype. ”Det tog ikke længere tid at planlægge end en normal lektion, men det gav dæleme meget mere. Der er jo altid et fagligt udbytte i engelsk, og her var der også et i hjemkundskab. Andre projekter kan give et udbytte i historie eller samfundsfag eller noget helt andet”, siger han. Leder understøtter Anne Gulbech Rasmussen har valgt Henrik Høj til opgaven med omhu. Som lærer i skolens internationale overbygningsklasse er det også ham, der rejser udenlands med eleverne, og det kræver en stor ansvarlighed og overblik, forklarer hun. Det stiller også store krav til fagligheden. ”For mange år siden havde vi et enkelt dårligt projekt, hvor den samarbejdspartner, der tog imod os, nærmest havde arrangeret en ferierejse med en dag på stranden og den slags. Det gider jeg ikke lægge ressourcer til, der

skal være et fagligt formål med det. Det ved jeg med sikkerhed, at der er, når Henrik står for det”, siger Anne Gulbech Rasmussen. Men udnævnelsen af en international koordinator betyder ikke, at Anne Gulbech Rasmussen kan sætte et flueben ved den internationale dimension og lade være med at tænke mere over det. Hvis Henrik Højs arbejde skal bære frugt, skal hun bakke det op, mener hun. ”Min rolle er at prioritere det, og understøtte det ved tydeligt at vise de andre medarbejdere, at jeg ser det som en vigtig del af arbejdet på skolen. Det gælder om at få delt de gode historier og vise, hvad der virker. Og så skal jeg tage vare på Henrik, så han ikke slider sig selv op på det”. Camillia Dyssel er freelancejournalist

Stø t te a nsø g ni ng e r e r bl eve t b e t yd e l i g t e nk l e re En ubegrundet frygt for en besværlig proces lever stadig hos skoleledere, og det afskrækker nogle fra at søge støtte til udlandsrejser, oplever CFU.

Mindet om skoleleder Anne Gulbech Rasmussens tidlige oplevelser med at søge EU-midler til internationale projekter giver hendes stemme en træt klang. Hun husker det som en tung og besværlig proces. ”Man skulle udfylde 30 ark papirer for at søge om penge, og afrapporteringen var krævende. Man skulle gemme bonnen, hvis man købte så meget som en limstift eller en hæftemaskine, og der var nogle deadlines, hvor man nærmest skulle tage hjem fra opholdet for at skrive under, husker skolelederen, som oplever processen anderledes enkel i dag. Afdelingsleder på Center for Undervisningsmidler i UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Signe Schmidt Rye mener ikke, ansøgningsprocessen nogensinde har været helt så omstændelig, som Anne Gulbech Rasmussen husker det. Men hun bekræfter, at både ansøgning og afrapportering er blevet langt enklere. ”Det er en skrøne, der lever endnu, at det er så besværligt. Både hos dem, der har prøvet det for længe siden, før reglerne blev ændret, og dem, der ikke har prøvet det endnu, og vi kan høre, at udsigten til det afskrækker nogle”, siger hun. CFU har flere års erfaringer med at gennemføre internationale projekter, hvor mere end 200 danske skoler har deltaget som samarbejdspartner - nogle af dem gengangere. Disse projekter har fået tilskud fra EU’s fondsprogrammer: Erasmus+ og Nordplus. Skolelederforeningens næstformand, Dorte Andreas, oplever, at selv om det er blevet nemmere at søge støtte, er det krævende for skolelederne at finde overskud til udlandsrejser. Hun glæder sig over, at der alligevel bliver gennemført mange projekter. ”Der er mange facetter i det internationale arbejde, som kommer eleverne til gavn. En god kulturforståelse, en åbenhed overfor andre mennesker og en faglig gevinst, siger næstformanden, som er inviteret til at fortælle en arbejdsgruppe i EU om danske erfaringer med internationalt samarbejde”. Hjælp til ansøgning Erasmus+ giver tilskud til, at skolens medarbejdere kan komme på efteruddannelse i

plenum | januar 2020 43

›

i n ds i g t o g u d sy n

Europa og til at deltage i strategiske samarbejdsprojekter med institutioner på tværs af Europa. Center for undervisningsmidler (CFU) i UCL tilbyder både kurser og vejledning i at skrive ansøgninger og projektledelse. I nogle tilfælde kan skolen helt slippe for papirarbejdet. Siden 2016 har det været muligt for CFU, at lave såkaldte Erasmus+ KA1 konsortiumansøgninger. Disse projekter laves i samarbejde med kommuner og skoler, og projekterne kan indeholde både jobshadowingforløb, efteruddannelsesforløb i form af kurser eller for eksempel deltagelse i konferencer. Særligt for konsortiumprojekterne tilbyder CFU at stå for selve ansøgningen, projektadministrationen og ikke mindst afrapporteringen. Større udbytte end i beskrivelsen Erfaringerne viser, at rejserne, også kaldet mobiliteter, ofte giver langt større udbytte end det, der er defineret i projektbeskrivelsen, understreger Signe Schmidt Rye. ”Vi plejer at tale om ’det uventede’. Det er alt det som sker uden for det fastlagte program, som i visse henseender kan være netop den detalje, som gør at projektets tema kan blive implementeret i skolens kultur eller indgå i det daglige arbejde på skolen. Dette

Det er en passion at arbejde med det internationale. Det er godt at være forskellige sammen. Og ja, det koster lidt, men man får det tifold igen. Anne Gulbech Rasmussen og Henrik Høj, Vejle Midtbyskole

44 plenum | januar 2020

kan fx være en konkret skolekontakt i udlandet, en fælles drøftelse eller fremvisning af praksis”. CFU gør en dyd ud af at sikre, at der bliver afsat tid i projekterne til at udarbejde undervisningsforløb, og at der bliver arbejdet med skolens handleplaner eller udvekslet kendskab til undervisningsmaterialer som allerede findes i Danmark, fortæller Signe Schmidt Rye: ”Projekterne giver rum til fagligt forum og deltagerne mulighed for at etablere et udsyn. Men, det drejer sig ikke kun om at få ny viden og erfaringer. Vigtigst er det, at projektdeltagerne får tid og rum til at arbejde med at koble den nye viden og erfaringer med den gode praksis, som allerede findes på skolerne”. CFU hjælper også med at finde egnede undervisningsmaterialer til internationalt arbejde. Signe Schmidt Rye anbefaler varmt, at lederen selv deltager aktivt, selvom skolen har en international koordinator. ”I de projekter, hvor ledelsen deltager, er det nemmere at få implementeret nye didaktisk og pædagogisk viden på skolen bagefter”, siger hun. Camillia Dyssel er freelancejournalist

KRAV TIL SKOLER OM INTERNATIONAL DIMENSION Tidligere var den internationale dimension et gennemgående tema i Fælles Mål. Det ophørte med indførelsen af de nye forenklede Fælles Mål. Men kravet om at arbejde internationalt er ikke forsvundet af den grund. Hvis man skal leve op til de vidensog færdighedsmål, der er i de nye Fælles Mål, så kan man ikke undgå at tænke det globale perspektiv ind i undervisningen. I folkeskolelovens paragraf 1 bliver det slået fast, at eleverne skal opnå færdigheder, der “giver dem forståelse for andre lande og kulturer”. Det er fx et mål i engelsk, at eleven kan “sammenligne børns hverdag i engelsksprogede lande med egen hverdag” og “indgå i kulturområder med forskellige medier.” Også i historie, samfundsfag og biologi skal eleverne forholde sig til globale problemstillinger.

re præ s e nt ant s kab s mø d e Af Michael Diepeveen | Illustration OTW

På det kommende repræsentantskabsmøde 2020 bliver der afholdt valg til seks pladser i foreningens hovedbestyrelse samt suppleanter m.fl.

valg til HB

2020 Mød op

på de lokale generalforsamlinger Husk også, at din lokale afdeling af Skolelederforeningen afholder ordinær generalforsamling én gang årligt i første kvartal, hvor der lokalt gøres status og afholdes valg. De nærmere oplysninger herom vi normalt meddeles lokalt direkte til medlemmerne. Men det er en god idé også at holde sig orienteret på skolelederne. org › Lokale afdelinger.

46 plenum | januar 2020

Skolelederforeningen afholder ordinært repræsentantskabsmøde torsdag den 26. marts 2020 kl. 10:00 til ca. 16:00 på Scandic Bygholm Park i Horsens. Her mødes foreningens højeste myndighed til et kik tilbage på det forløbne år – og ikke mindst fremad på det nye år, vi har taget hul på. Her drøftes det, hvad foreningen og medlemmerne står med af udfordringer, og ikke mindst vil det blive besluttet, hvad der skal prioriteres og sættes i værk. På dagsordenen er bl.a. godkendelsen af den på forhånd udsendte skriftlige beretning og den mundtlige beretning, der aflægges på mødet, behandling af indkomne forslag og en politisk drøftelse af de områder, hvor foreningen vil koncentrere sin indsats. Foreningens regnskab for 2019 bliver fremlagt, ligesom der vil blive orienteret om budgetterne for 2020 og 2021 – ja, der vil blive kigget på økonomien i et femårs-perspektiv. Desuden skal medlemskontingentet samt ydelser til politiske valgte og midlerne til de lokale afdelinger fastlægges. Hvem skal bestemme? På dette års repræsentantskabsmøde vil der desuden blive afholdt valg til seks medlemmer af foreningens hovedbestyrelse samt valg til suppleanter m.m. Da formandskabets valgperiode – i henhold til en tidligere repræsentantskabsbeslutning -

er ændret fra to til tre år, er foreningens formand og næstformand først på valg i foråret 2021. I henhold til foreningens vedtægter § 8, stk. 5-6 skal der derfor på det kommende repræsentantskabsmøde 26. marts 2020 vælges: • 6 hovedbestyrelsesmedlemmer for 2 år • 2 suppleanter til hovedbestyrelsen for 2 år • 2 revisorer for 2 år • 1 revisorsuppleant for 2 år I alle tilfælde gælder valgene perioden 1. april 2020 til og med 31. marts 2022. Bemærk at alle erhvervsaktive medlemmer af Skolelederforeningen i henhold til vedtægternes § 9, stk. 4 er valgbare til foreningens hovedbestyrelse. Det er repræsentantskabets ca. 110 medlemmer, der skal vælge blandt de opstillede kandidater, og der kan opstilles kandidater både før repræsentantskabsmødet og på selve mødet. Repræsentantskabsmødet er i princippet åbent for alle medlemmer, dog således at kun HB og medlemmerne af repræsentantskabet har stemmeret. Valgoplæg Overvejer man at stille op til valget til HB er det NU, man skal gøre noget ved det! Det er som nævnt ifølge vedtægterne muligt at stille

Ordinært repræsentantskabsmøde I henhold til vedtægternes § 8, stk. 2 indkaldes herved til ordinært repræsentantskabsmøde i Skolelederforeningen: 26. marts 2020 kl. 10:00-16:00 Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens op helt frem til repræsentantskabsmødets afholdelse. Men det kan være en fordel at få præsenteret sig selv og sit valgoplæg inden. I den forbindelse tilbydes kandidater, der opstiller til bestyrelsesvalget, at blive præsenteret med billede samt navn, CV og kortfattet valgoplæg på MAX 300 ord ALT inkl. Kandidaterne har i den forbindelse mulighed for at inddrage/nævne evt. stillere i forbindelse med sit kandidatur. Men igen gælder begrænsningen på de MAX 300 ord ALT inkl. De skriftlige valgoplæg bringes i alfabetisk rækkefølge efter efternavn i Plenum 2-20, der udkommer i starten af marts. Bemærk deadline for indsendelse til tryk i bladet, hvor valgoplæg / CV / foto skal være fremme senest mandag den 17. februar 2020 via mail til midi@skolelederne.org. Valgoplæggene bringes også – sammen med valgoplæg, der er indkommet efterfølgende – på hjemmesiden og i foreningens nyhedsbreve i perioden op til afholdelsen af repræsentantskabsmødet.

FORELØBIG dagsorden, jf. § 8, stk. 5, meddeles herved: 1. Valg af dirigent 2. Vedtagelse af forretningsorden for mødet 3. Formandens beretning 4. Godkendelse af regnskab 5. Indkomne forslag 6. Orientering om budget, samt: - Fastsættelse af ydelser til hovedbestyrelsesmedlemmerne, jf. § 9, stk. 3. - Fastsættelse af midler til de lokale afdelinger, jf. § 8, stk. 5 - Fastsættelse af kontingent, jf. § 5 og § 8, stk. 5 7. Valg, jf. § 8, stk. 5 og 6 samt § 9: 6 hovedbestyrelsesmedlemmer 2 suppleanter til hovedbestyrelsen

Valgoplæg og valghandling Da det ifølge foreningens vedtægter er muligt at stille op helt frem til repræsentantskabsmødets afholdelse og til afholdelsen af valget på selve mødet, er der desuden mulighed for, at alle kandidater kan præsentere sig selv med et oplæg á max 3 min. på selve repræsentantskabsmødet. Afstemningen sker først om valg til hovedbestyrelse og sidst vælges suppleanter m.fl. Til afstemningen bruges point-modellen, som den kaldes i populær tale. Kandidater til valget opfordres til at melde sig på banen og stille op i god tid. Ud over ovenstående tilbud om præsentation/valgoplæg i foreningens medier, kan alle kandidater naturligvis selv ’føre valgkamp’ og promovere sig i tekst, lyd og billeder – de steder man vil, fx på de sociale medier. Til sidst: Er du interesseret i, hvem der stiller op til Skolelederforeningens HB for de næste to år, så følg med på foreningens hjemmeside, i nyhedsbrevet og på vores Facebook-platform! Michael Diepeveen er redaktør

2 revisorer 1 revisorsuppleant 8. Eventuelt Punkter til dagsordenen ud over ovenstående samt forslag jf. dagsordenens pkt. 5 skal være indsendt skriftligt til sekretariatet senest 6 uger før mødets afholdelse. Endelig dagsorden med bilag til repræsentantskabsmødet samt skriftlig beretning udsendes til repræsentantskabets medlemmer senest 4 uger før mødets afholdelse. Med venlig hilsen

›

Claus Hjortdal Formand, Skolelederforeningen

plenum | januar 2020 47

re præ s e nt ant s kab s mø d e

ARBEJDET I HB:

FOTO KLAUS HOSTING

Kontinuitet og fornyelse

2020 HB-arbejdet er på mange måder i tråd med foreningens værdigrundlag: Tæt på dig og skolen. Vi har mod og indsigt til at finde løsninger og skabe retning…

I overensstemmelse med Montesquieus principper om ’magtens tredeling’ er foreningen centralt politisk delt i tre niveauer: Repræsentantskabet, som er foreningens øverste myndighed med ca. 110 delegerede, Hovedbestyrelsen med 8 medlemmer og heraf to i Formandskabet (formand/ næstformand, der begge er fuldtids frikøbte) og fungerer som daglig politisk ledelse. Helt formelt er Hovedbestyrelsens sammensætning og rammer for dens arbejde fastlagt i vedtægternes § 9. Her fremgår det, at bestyrelsen selv fastlægger sin arbejdsform og forretningsorden, herunder konstituerer sig vedrørende nedsættelse af faste udvalg, ad-hoc-udvalg mv. I foreningens HB drøftes igangværende tiltag og de indsatser, foreningen vil prioritere fremadrettet. Formanden har selvsagt den største vægt i beslutningsprocesserne, og hans stemme er udslagsgivende, hvis der er stemmelighed ved afstemninger, hvilket sker yderst sjældent. Kulturen er som nok på de fleste skoler, at man drøfter og argumenterer sig frem til enighed. Hovedbestyrelsen mødes ca. 1 gang om måneden samt til et eller flere eksternater, herunder et årligt visionsseminar med sekretariatet, hvor nye, større indsatser planlægges i fællesskab. Den politiske linje i skole- og ledelsesspørgsmål og opfølgningen herpå i form af aktiviteter, møder, kommunikation, kurser, repræsentationer mv. sker løbende hen over året i Hovedbestyrelsen. HB sætter rammer for årsmøde, repræsentantskabsmøde, formandsmøder og deltager på skift på de regionale dialogmøder, tværkommunale formandsnetværk, lokale møder og i de faglige lederklubber. Formålet er at holde tæt kontakt mellem de forskellige led i foreningen og sikre sammenhæng i politikskabelsen nationalt/lokalt. Dertil kommer eksterne møder/udvalg mv. På de månedlige HB-møder behandles både de mere langsigtede initiativer og aktuelle dagsordener, som kræver hurtig opfølgning. Desuden udvikles områder, hvor foreningen er proaktiv og går forrest i at sætte dagsorden som fx ’Folkeskolen. Vores. Hele livet’ eller de nye ’40 forslag til forbedring af folkeskolen’ samt andre kommunikative eller mediemæssige tiltag.

Vi vil være en aktiv, energigivende, arbejdende, involverende, besluttende og værdiskabende hovedbestyrelse, som også har kant og mod på at lade sig forstyrre og blive udfordret – også af eksterne inspiratorer og/ eller samarbejdspartnere. Fra HB-notatet ”En moderne bestyrelse”, 2018

48 plenum | januar 2020

Medlemmernes ledelsesforhold, løn- og arbejdsmæssige vilkår, folkeskolens økonomi, de løbende reformer og strukturændringer vendes i HB med henblik på politikskabelse og interessevaretagelse, i forhold til de forskellige ledergrupper og medlemsbetjeningen generelt. Foreningens egen drift og det tætte samarbejde med sekretariatet behandles også. Arbejdet i Skolelederforeningens HB honoreres efter gældende takster, idet der kan være mulighed for at veksle honorar til et mindre frikøb fra arbejdspladsen. Kom og vær med til at bestemme, hvilke temaer foreningen skal tage op, og hvordan foreningen skal tage sig ud…

klumme CAROLINE HOWARD GRØN Lektor på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

N å r ma n i k ke. . . . . . l æng e re e r ve l ko mmen p å l ære rvæ re l se t Ville du gerne sidde ved siden af chefen til julefrokosten? Hvis du svarer ja, er du nok en af de relativt få… For mange ledere opleves det første lederjob som ekstra hårdt, fordi man går fra at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab til at stå meget mere alene. Særligt i de situationer, hvor man går fra at være kollega til chef i samme organisation, kan det være svært, fordi man rykker over på den anden side af den usynlige linje, der adskiller ”os” fra ”dem”. Det er nødvendigt som leder at distancere sig fra det kollegiale fællesskab. Forskning har vist, at ledere, der ikke ser sig selv som ledere, men primært som en del af medarbejdergruppen, er mindre aktive ledere – vi taler om, at lederne ikke har en veludviklet lederidentitet. Som leder skal man være den, der træffer upopulære beslutninger og prioriterer mellem medarbejdernes ønsker. Det er aldrig let at afholde ”den svære samtale” med en medarbejder, men hvis man samtidig har nære personlige relationer, kan det blive tæt på umuligt. Hvis man som leder er tæt på nogle medarbejdere, kan det give grobund for en masse sladder i resten af medarbejdergruppen. Hvor det ikke er så underligt, at lærerteamet på mellemtrinnet ses privat, bliver det et problem, hvis skolelederen pludselig også er medlem af den kaffeklub. Men skoleledere er også mennesker. De har brug for et kollegialt fællesskab og et rum, hvor de kan tale om deres ledergerning. Det stiller krav til lederne om, at de efterspørger et fællesskab, og det stiller i høj grad også krav til leders leder, der skal tilbyde lederen sparring og understøtte samarbejde mellem sideordnede ledere og i lederteams. To dynamikker er centrale. Forholdet mellem den overordnede leder og de underordnede ledere samt forholdet mellem sideordnede ledere.

Som overordnet leder har man et ansvar for at sikre stabil drift, implementering af kommunale politikker osv. Man skal stille den underordnede leder til ansvar. Men det er kun den ene del af opgaven. For som overordnet leder har man også et ansvar for sine underordnede lederes trivsel og udvikling; der skal være et rum for sparring og samtaler om de ting, der udfordrer lederen. Balancen er svær. Leders leder skal ikke forvandle sig til lederens coach, men tit ender samspillet i den anden ende af skalaen, hvor der primært er tale om en ”holden i ørene”-relation. Det er ikke hensigtsmæssigt. Forholdet mellem sideordnede ledere er på den ene side mindre problematisk, fordi de ikke skal holde hinanden i ørene. På den anden side er der en risiko for, at sideordnede ledere konkurrerer om den overordnede leders opmærksomhed, om ressourcer eller om at undgå opgaver, der skal løses for fællesskabet. Det kræver, at den overordnede ledere engagerer sig i at bygge gode relationer i teamet og faktisk også får det til at føles som et hold, frem for et møde for konkurrerende enheder. At sikre, at ledere også er en del af et godt kollegialt fællesskab, er en vigtig ledelsesopgave for leders leder. Det er godt at følge op på budgettet, men det er også en del af ledelsesopgaven at følge op på den underordnede leders personaleledelse og samarbejde med sideordnede ledere. På samme måde er det vigtigt, at de ledere, der oplever at mangle et fællesskab, ikke bare nøjes med at sende et brev til julemanden. I stedet bør de booke et møde med deres nærmeste leder, der ikke kun skal handle om den daglige drift, men også om, hvordan de sammen kan sikre gode relationer i ledelsesteamet.

plenum | januar 2020 49

stru kt u r fo ran d r i n g e r Af Malene Mølgaard | Foto Kent Krogh

Lo lla nds s ko le r satse r på m e re lo kal le de ls e Efter 12 år med distrikts ledelse har Lolland Kommune besluttet at vende 180 grader og indføre decentral ledelse på kommunens otte skoler igen. En kritisk evaluering med stor efterspørgsel på mere lokal lederkraft – fra lærere, for ældre og lederne selv – har overbevist lokalpolitikerne om at poste 3,8 millioner kroner i 10 nye lederstillinger på skole- og dagtilbudsområdet.

50 plenum | januar 2020

Blæsenborgskolens murstensbygninger fra 1977 ligger lige uden for byskiltet til Maribo. Landskabet er skåret over af Blæsenborg Allé med skolen på den ene side, et større parcelhuskvarter i mursten og tegltage på den anden side og stubmarker så langt øjet rækker, kun afbrudt af spredte flokke af vindmøller og store landejendomme. Egentlig er Betina Siegvardsen til daglig skoleleder i Nakskov 28 kilometer mod vest. Men i dag er hun her i rollen som tillidsrepræsentant for skolelederne og har netop været med til at afholde jobsamtaler, fordi Lolland Kommune opruster med 10 lederstillinger på skole- og dagtilbudsområdet. Så for tiden bliver der holdt en hel del jobsamtaler. ”Vi har exceptionelt travlt. Ikke fordi folk flygter, men fordi der kommer mere ledelse,” fortæller Betina Siegvardsen og tilføjer, at den del har været vigtigt at formidle i forbindelse med de mange stillingsopslag. Få dage før sommerferien i slutningen af juni 2019 vedtog byrådet i Lolland Kommune en ny skole- og dagtilbudsstruktur samt at tilføre 3,8 millioner kroner til mere ledelse. Beslutningen betyder, at distriktsledelse, som Lolland Kommune var en af de første i landet til at indføre i 2007, helt sløjfes. Også selvom kommunen for kun to år siden i 2017 skærpede strukturen og gik fra fire til to distrikter. ”Vi fandt ud af, at den struktur vi havde,

ikke fungerede,” siger Signe Lund, der er formand for Børne- og Skoleudvalget. Erkendelsen kom efter en grundig evalueringsrapport, som pegede på, at skole- og dagtilbudsstrukturen med to distrikter ikke gav rum til at bedrive det ønskede omfang af pædagogisk ledelse, og at ledelsesstrukturen var en hæmsko for at kunne tiltrække og fastholde ledere på grund af en presset økonomi, fraværet af lokale bestyrelser og et reelt ledelsesmæssigt råderum. ”Lederne var for langt væk fra hverdagen, og beslutningskompetencerne lå et forkert sted, så der skulle spørges opad i systemet hele tiden. Så det var vigtigt for os at få lederne tilbage på matriklerne og bedrive pædagogisk ledelse,” siger Signe Lund og tilføjer, at Lolland Kommunes høje sociale indeks har betydning for behovet for mere ledelse. ”Vi har en tungere børnegruppe og flere børn i udsatte positioner hernede. Derfor er det også vigtigt, at der er ledere på hver matrikel, som kender børnene og deres udfordringer og har økonomisk råderum til at sætte retning sammen med medarbejderne,” siger udvalgsformanden. Tilbage til selvstændige skoler Fra august blev kommunens skoler selvstændige med egen skoleleder eller en del af nye landsbyordninger sammen med SFO, børne-

have og dagpleje – også med en skoleleder som øverste ansvarlige. Indtil sommerferien var Betina Siegvardsen afdelingsskoleleder på Byskolen i Nakskov og refererede til den ene af kommunens to tidligere distriktsledere. Siden august har hun haft titlen som skoleleder samme sted og står nu reelt med det fulde ledelsesansvar for Byskolens budget, drift, personale og forældresamarbejde. Samtidig har hun fået en ekstra leder i sit team, så de nu er tre fuldtidsledere på skolen. ”Vi må bare erkende, at med de udfordringer, vi har i Lolland Kommune, som er spredt ud over et stort geografisk område, kunne vi simpelthen ikke løfte opgaven. Vi var nået til et punkt, hvor vi var for få ledere til at kunne drive det. Hvis vi skal udvikle vores skolevæsen og komme i hus med de udfordringer, som er i et område med mange socialt udfordrede familier, hvor mellem 20 og 25 % af vores børn har en sag, så kræver det ledelseskraft. Jeg synes, der har været en anerkendelse politisk af, at ledelse kræver tid,” siger hun tilfreds. En anden udfordring for folkeskolerne på Lolland er, at mange børn går i privatskole – især i de to store byer Nakskov og Maribo. ”Det her handler også om, hvordan vi kan gøre os attraktive som folkeskole for at vinde en del af børnene tilbage. Det har man anerkendt fra politisk side ved at vælge ikke at lukke de små skoler, men i stedet forsøge at etablere landsbyordninger med en lokal leder,” siger Betina Siegvardsen. Med den nye struktur blev de to distrikts lederstillinger nedlagt og udskiftet med en ny sektorchef for skoler og dagtilbud, Espen Fossar Andersen, som tiltrådte 1. juli. Ud over at være sparringspartner på økonomi, drift og ledernes synlighed på skolerne, har han stor interesse i den pædagogiske udvikling og at få læring på dagsordenen både på skoleledermøderne og i undervisningen. ”Lolland er på et område, der er udfordret i forhold til de børn, vi har, så der ligger en kæmpe opgave i at få løftet det med de rette indsatser. Det handler om at vende nogle kurver, der går i den forkerte retning i forhold til fravær, trivselsmålinger og de karakterer eleverne får til afgangsprøverne. Men hvis vi skal udvikle, kan vi ikke bare blive ved med at løbe længere på literen. Vi er nødt til også at investere og sige, det må godt koste,” siger sektorchefen og forklarer, hvorfor det giver mening at investere i mere ledelse. ”Det understøttes af al evidens, at pædagogisk synlig ledelse er nødvendig for at skabe en udvikling på skolerne. Ledelse har en stor rolle at spille i forhold til at gøre lærerne dygtigere og arbejde med lærernes og pædagogernes mindset, kulturen på skolen, vores børnesyn, og hvordan vi indretter vores læ-

Betina Siegvardsen blev i august øverste skoleleder på Byskolen i Nakskov, efter at byrådet i Lolland Kommune besluttede at sløjfe distriktsledelse og satse på mere lokal lederkraft.

Vi står over for nogle udfordringer med mange børn, der har det svært og ondt i livet, og vi er også en af de kommuner med en høj privatskolefrekvens. Så der skal ændres på narrativerne om folkeskolerne… Betina Siegvardsen, skoleleder på Byskolen i Nakskov og TR for Skolelederforeningen på Lolland/Falster

›

plenum | januar 2020 51

stru kt u r fo ran d r i n g e r

ringsmiljø, så de udfordrede elever også kan have en plads i læringsfællesskabet. Der kan ledelsen være med til at hjælpe lærergruppen i den rigtige retning. Og skal vi have en synlig ledelse, så er man jo nødt til at være derude og ikke sidde på et rådhus. Det dur ikke,” siger Espen Fossar Andersen. Behov for klarere roller På Blæsenborgskolen i udkanten af Maribo, hvor Betina Siegvardsen netop har deltaget i jobsamtaler til en af de nye lederstillinger, har Jørgen Danielsen sin daglige gang. Han er tid ligere afdelingsskoleleder på Centerafdelingen og nu skoleleder for Specialskolen, som er Lolland Kommunes specialiserede undervisningstilbud for børn med indlæringsvanskeligheder. Desuden er han TR-suppleant for skole lederne på Lolland. ”Før havde vi som afdelingsskoleledere en distriktschef, som også var skoleleder. Hvis vi skulle tage en skolelederbeslutning, så var det distriktslederen, som skulle tage den,” forklarer Jørgen Danielsen, som oplevede usikkerhed på sin rolle og ansvar i forhold til kontakt til forældre, daglig ledelse og planlægning. Betina Siegvardsen nikker bekræftende. ”Ja. Det var ikke klart defineret, hvor opgaven lå. Den nye struktur skulle gerne skabe den klarhed, som vi savnede i den sidste,” siger hun og fortæller, at de er i gang med at komme på plads i de nye ledelsesteam, hvor de fleste er fuldtallige, mens nogle stillinger skal genopslås, så et par skoler har startet skoleåret uden fuld lederbesætning. ”Selvfølgelig er der noget, vi skal lære. Det er helt ned til, at vi er ved at etablere MED-udvalg, og nu skal vi til selv at afvikle møderne

og finde forældre til en ny skolebestyrelse. Der er mange ting, som vores skolechef har siddet med, så der ligger da en ny opgave, vi skal klædes på til. Men det har vi også savnet at være en del af,” understreger hun. I de to tidligere distrikter var MED-udvalgene blevet gigantisk store med 30-35 deltagere til møderne, hvor alle skoler i distriktet skulle diskuteres. På samme måde var afstanden også blevet for stor for forældrebestyrelserne. ”Vi mistede en hel del demokrati, fordi vi kun var to skolebestyrelser i kommunen, og det føltes meget langt væk både for medarbejdere og forældre og svært at føle ejerskab til,” forklarer Betina Siegvardsen. Jørgen Danielsen er enig: ”Strukturer og administrative krumspring kan gøre, at den kommunale verden nogle gange bevæger sig alt for langt væk fra borgerne. Det her, synes jeg faktisk, er et hæderligt forsøg på at komme tættere på igen,” siger han. Liv med landsbyordninger Lolland Kommune dækker over et område på 893 kvadratkilometer. Syd for Maribo halvvejs mod Rødby ligger landsbyen Holeby. Her har den lokale skole siden den seneste strukturforandring i 2017 haft det administrative navn Distrikt Øst Holebyafdelingen. Skolen blev bygget i 70’erne med plads til flere hundrede børn fra det tilstødende parcelhuskvarter og de omkringliggende landbrug. Men det faldende børnetal på Lolland betyder, at skolen i dag har 150 elever fra 0. til 6. klassetrin. Og dermed masser af plads og tomme lokaler. For nylig er børnehave, dagpleje og SFO flyttet ind og genindvies i okto-

ber som Holeby Landsbyordning med nye og større legepladser og moderniserede lokaler til de mindste børn. Den er en af fire nye landsbyordninger på Lolland, som har til formål at holde liv i de små samfund og bevare skoler og dagtilbud lokalt for de borgere, som ønsker at bo på landet. ”Ja, jeg kommer nok til at sige Holeby Skole, når jeg tager telefonen,” erkender Malene Hjøllund, der i august skiftede status fra afdelingsskoleleder til landsbyordningsleder i Holeby. Det betyder, at hun nu ikke mere kun har ansvar for de knap 20 medarbejdere i skolen, men også er øverste leder for SFO og klub, to børnehaver, dagpleje og dagtilbuddets afdelingsleder. Og så er det hendes opgave at udvikle landsbyordningen. Malene Hjøllund har været rundt i de forskellige afdelinger med et lille powerpointshow med sit syn på landsbyordningen, og hvordan de kan arbejde på tværs. ”Vi skal jo alle sammen arbejde med fx ordforråd, så der er ingen grund til, at børnehaven køber en læsevejleder ind, når vi har en gående her på skolen,” forklarer hun og ridser en ide op om venskabsordninger på tværs af skole og børnehave. Den nye lederrolle betyder også, at hun i højere grad skal være udadvendt og rette sin opmærksomhed mod landsbysamfundet. Derfor har hun været til borgermøde om den nye hovedvej, holdt møder med beboerforeningen, som hun er gået sammen med om at købe et stort lærred til hallen. Og hun skal med til æbledag i børnehaven i oktober. ”Samtidig skal jeg også have styr på KIDSmålinger og nationale test og levere info til Un-

Tidslinje 2007

2017

Januar 2019

Juni 2019

August 2019

November 2019

Lolland Kommune var blandt de første, der indførte distriktsskoler i 2007. Her blev skolerne inddelt i fire distrikter.

De fire distrikter blev lagt sammen til to i ambitionen om at opnå en forbedring af det samlede læringsmiljø for alle børn fra 0-18 år – men økonomiske besparelser spillede også ind.

En evalueringsrapport af skole- og dagtilbudsstrukturen i Lolland Kommune foretaget af Epinion anbefalede, at genoverveje strukturen, muligheden for fuldtidsledelse og øget forældreinvolvering. Undersøgelsen viste, at lederne var under pres og brugte en stor del af deres tid på administration frem for faglig ledelse.

27. juni besluttede byrådet den endelige struktur for skole- og dagtilbudsområdet, som betyder, at distrikterne ophæves, og skolerne igen bliver selvstændige med decentrale ledere, som løfter ansvaret for budget og personale, eller bliver en del af en landsbyordning også med en skoleleder som øverste ansvarlige.

Opstart for den nye struktur, hvor der etableres én sektor for skole og dagtilbud med en sektorchef, en souschef og decentrale skoleledere og afdelingsledere. Rollebeskrivelser for lederstillingerne udarbejdes til 1. august, og processen med at ansætte flere ledere går igang.

Lederseminar for alle ledere, hvor den nye skolestrategi omsættes til handleplaner.

52 plenum | januar 2020

I august blev Malene Hjøllund leder for Holeby Landsbyordning, der rummer både børnehave, dagpleje, SFO og skole fra 0. til 6. klasse. Målet med landsbyordningerne er at holde liv i de små samfund og bevare skoler og dagtilbud lokalt.

dervisningsministeriet,” tilføjer Malene Hjøllund, som modsat før nu er leder på fuld tid. ”Men det er simpelthen måden at bevare de små steder. Jeg tænker også, at det bliver et mere helstøbt tilbud, hvor overgangene forhåbentlig bliver mildere både for børn og voksne, og hvor man møder de samme værdier og det samme børnesyn, og forældrene tager mere ejerskab end i den meget brede distriktsstruktur,” siger hun. Ro på nu! Selvom ambitionerne er lige så store som ændringerne i skole- og dagtilbudsstrukturen på Lolland, så må forventningerne ifølge sektorchef

Espen Fossar Andersen ikke være urealistiske. ”Vi har stadig de børn, vi har. Det er en kæmpe opgave og bliver et langt, sejt træk. En af mine meldinger både opad i systemet og også nedad er: Ro på nu! Nu er der brug for, at vi ikke zigzagger mere. Den her struktur skal have lov til at blive forankret grundigt, og vi bliver nødt til – også politisk – at tro på, at det er den rigtige vej,” siger han. Den melding har udvalgsformand Signe Lund også givet i byrådssalen: ”Det har været tre hektiske år, så nu skal vi give skole og dagtilbud noget ro,” lover hun. Malene Mølgaard er freelancejournalist

plenum | januar 2020 53

noter

Apokalypse Det anslås, at antallet af hvirveldyr - fisk, padder, krybdyr, pattedyr og fugle - er faldet med 60 % fra 1970 til 2014. Nu slår ny rapport fast, at 40 % af verdens insekter er i fare for at forsvinde Hvis denne massive tilbagegang fortsætter, er konsekvenserne enorme, idet 3/4 af jordens afgrøder er afhængige af, at de bliver bestøvet af insekter. Det vil så betyde, at dyrkningen af afgrøderne vil fejle.

Frivilligt Med hjælp fra Egmont Fonden vil foreningen ’Skolens Venner’ tilbyde skolerne frivillige skolevenner, som kan bidrage til, at så mange børn som muligt oplever at få positiv opmærksomhed i skoledagen. Filosofien er, at velfærdsstaten ikke er i stand til at honorere den voksenkontakt, som er så afgørende for børns trivsel såvel i institutionerne som i skolen. Frivillige skolevenner koster ikke samfundet, men tilbyder hjælp via de ressourcer, der findes i civilsamfundet. Skolevenner er typisk pensionister og kan være med i klasseværelset 2-4 timer om ugen som en ekstra voksen, der ”giver en hånd med” og har tid til at snakke med børnene om deres oplevelser, glæder og bekymringer – som et supplement til den lærerstyrede undervisning. DLF og Skolelederforeningen støtter Skolens Venner. Pt. er der lokalafdelinger i 6 kommuner og frivillige på omkring 42 skoler spredt over hele landet. Skolens Venner håber, at ordningen over tid kan blive en mere integreret del af den danske skolemodel. SE MERE PÅ SKOLENSVENNER.DK

LØN

99 % I en ny TALIS-rapport fra OECD:

af lærerne angiver, at elever og lærere normalt har det godt med hinanden.

Det ligger i top blandt de 48 lande, der er med i undersøgelsen.

Kun

af skolelederne angiver, at der regelmæssigt er trusler eller mobning blandt deres elever, hvilket er lavere end OECD-gennemsnittet på 14 %. ”Det er positivt, at relationen mellem elever og lærere er god, da vi ved fra forskning, at den gode relation har stor indflydelse på læring,” siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen. Danske lærere bruger ifølge rapporten 82 % af tiden i klasselokalet på faktisk undervisning og læring, hvilket er højere end OECD-gennemsnittet på 78 %.

Arbejdsretten har i en afgørelse fastslået, at forældelsesfristen for forkert udbetalt løn er 10 år.

Fagforeningen FOA har for nylig vundet en ’principiel sejr’ over Vesthimmerlands Kommune i en sag, om en pædagogmedhjælper, der ved en fejl ikke er steget i løn i forhold til anciennitet. FOA rejste sagen i 2016, men selv om kommunen, repræsenteret ved KL, erkendte fejlen, ville den kun efterbetale den skyldige løn fem år tilbage i tiden. Afgørelsen i Arbejdsretten har fastslået, at ”krav på efterbetaling af løn først bortfalder på grund af forældelse efter 10 år”, og pædagogmedhjælperen nu får efterbetalt 47.258 kr.

54 plenum | januar 2020

GODE RELATIONER

Endelig angiver danske lærere og skoleledere, at deres kolleger er åbne for forandring og villige til at anvende nyskabende praksis. De danske lærere rapporterer også, at de og deres kolleger støtter hinanden i implementeringen af nye ideer. Dette er højere end den gennemsnitlige andel i OECD-landene, der deltager i TALIS. 33 % af lærerne angiver, at de i gennemsnit arbejder i klasser med mindst 10 % elever med særlige behov, hvilket er højere end OECDgennemsnittet på 27 %.

LÆS rapporten på uvm.dk

Vi starter med 3 fortællinger á ca. 20 min. fra skoler, hvor lederne møder større udfordringer og fortæller, hvordan de tager kampen op sammen med ansatte, bestyrelse m.fl.

AFSNIT 1: VI LAVER SKOLE FOR DE BØRN, DER ER...

Skolelederforeningen har lavet en yderst hør-værdig serie podcasts om skoleledere, der står op for deres skole – med samme titel IKKE PÅ MIN VAGT som årsmødet.

PODCASTS OM AT VÆRE SKOLELEDER – OG GØRE EN FORSKEL!

LYT MED! s podcasts Du kan høre vore m eller ved at streame de ned på din e hente dem direkt eller et bl ta mobiltelefon, computer. dcasts på Du finder vores po nes, på iTu din telefon på fx t-app eller as dc po din telefons nter dine hvor du ellers he podcasts. ten ved at Søg efter podcas in vagt”. m på skrive “Ikke

Anne Vadgaard er skoleleder på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose i Odense og hendes skole rummer i kraft af sin beliggenhed nogle af samfundets dårligst stillede børn. For de elever spænder sociale problemer ofte ben for læring, men gennem et målrettet arbejde med stærke lærerteams, medledelse og en ihærdig indsats for at anerkende børnene for alt det gode de allerede er, arbejder Anne og hendes team hårdt på at skabe rammer, som børnene på trods af deres sociale baggrund kan lære i.

AFSNIT 2: GODE FÆLLESSKABER GIVER GOD LÆRING... Max Ulrich Larsen er nytiltrådt skoleleder på Damhusengens Skole i København; en ny skole, der er sammenlagt af to skoler med vidt forskellige miljøer og identiteter. Skolesammenlægningen mødte massiv modstand fra forældre og elever, men ved at fysisk til stede i alle hjørner af skolen og møde eleverne med nærvær og altid tage alle samtaler med både elever og forældre arbejder Max på at skabe tryghed, så skolen med en ny og fælles kultur kan danne rammen om god læring.

AFSNIT 3: HUSK ELASTIKKEN RUNDT OM DET HELE... Lance Luscombe er skoleleder på Bredagerskolen i den østjyske by, Jelling og han har som mange andre oplevet at være på en skole, der er i konkurrence med fri- og privatskoler om eleverne. Lances tilgang er at tænke skolen som en virksomhed, der skal tiltrække nye kunder ved at fortælle gode historier, levere høj kvalitet og altid huske den ekstra service; som når den gode kassemedarbejder i et supermarked husker at sætte en elastik på æggebakken og give ’de handlende’ en god oplevelse. Udsendelserne er lavet af Anne Jeppesen og Munck Studios på vegne af Skolelederforeningen.

plenum | januar 2020 55

gear & gadgets Af Hans Lauring Foto Producenterne/Ritzau

D ata e r de t 21. å r h u n dre de s hårde valu t a Alt, hvad vi foretager os digitalt, genererer en sky af data, der er penge værd for dem, der forstår at indsamle og udnytte den. Det gælder også, når skolerne bruger apps og tjenester i undervisningen.

“Hvis du ikke betaler for produktet, er det dig, der er produktet.” Gratis er blevet den forventede pris på langt de fleste apps til mobiltelefoner, tablets og Chromebooks, fordi det har vist sig at være ganske svært at tage penge for programmer og apps, når AppStore og Google Play Store flyder over med gratis alternativer. Men der er selvfølgelig ingen udviklere, der kan leve af at give væk ’gratis’, så de må sikre sig andre indtægtskilder. Den oplagte er reklamer i den ene eller anden form, og det er da også fra reklamebranchen, citatet, der indleder artiklen her, stammer. Citatet, hvis oprindelse er uklar, blev i sin tid brugt omkring tv- og avisreklamer, men har fået nyt liv efter at internettet er blevet allestedsnærværende. Stort set alt på nettet har længe været ”gratis” og dermed finansieret på anden vis. Men reklamer er en usikker indtægtskilde og diverse internetreklamer har vist sig langt mindre effektive, end man oprindeligt troede, så indtægterne pr. reklame er

56 plenum | januar 2020

minimale og kan derfor kun betale sig, hvis der er tale om enorme volumener. Så derfor har appudviklere set sig om efter nye indtægtskilder. En af dem er information. Din mindste færd kortlægges Langt de fleste apps og hjemmesidebesøg sker efterhånden via mobile devices – primært mobiltelefonen, men også tablets som iPads samt bærbare computere. Og alle disse enheder registrerer al mulig information om deres ejere. Information, der får dem til at fungere bedre og gør dem mere nyttige. F.eks. kan information om, hvor du befinder dig, gøre kortbrug, navigation og søgninger bedre. Hvis din enhed ved, hvor du er, når du søger om kaffebarer, så er det nok ikke fordi, du overvejer en kop kaffe engang i fremtiden i Vancouver eller Tokyo, men fordi du er kaffetørstig lige nu og gerne vil finde den nærmeste, der sælger. Men den samme information, der gør dit liv nemmere, er også brugbar for andre. Via de mange oplysninger enhederne lagrer

HVAD ER GDPR GDPR er forkortelsen for det engelske navn for EU’s nyligt vedtagne Persondataforordning (General Data Protection Regulation).

bliver brugernes færden og i visse tilfælde også forbrug, interesser og andre mere personlige data gemt – og nogle gange også videregivet. Et firma som Google lever af annoncer og jo mere data de kan indsamle om deres brugere, jo mere kan firmaets reklamekunder målrette deres annoncer og jo mere er de værd for dem. Så vi betaler ikke for at benytte verdens bedste og mest avancerede søgemaskine, fordi hver eneste gang vi skriver et ord i søgefeltet, lærer Google lidt mere om os. Facebook lever også af målrettede reklamer, men i endnu højere grad af data. Fordi Facebook er et socialt medie, og alt hvad vi foretager os på platformen, er drevet af vores interesser, så genererer vi et hav af nyttige data, som Facebook kan bruge – eller andre kan bruge Facebook som mellemmand og via mere eller mindre lyssky apps få brugerne til at afgive data. F.eks. rullede Cambridge Analytica-skandalen, da det viste sig at firmaet havde får adgang til 87 millioner Facebookbrugeres personlige data via en app som ”kun” 270.000 brugere havde benyttet. Firmaet CA brugte bl.a. den opsamlede data til at målrette politiske reklamer og menes at have været en medvirkende årsag til, at Trump blev valgt som præsident i USA. Afsløringen fik Facebooks aktiepris til at styrtdykke og firmaet har siden forsvoret, at noget lignende skulle kunne ske – aktiepriserne er dog kommet sig, og Facebook lever stadig af dataindsamling. Ifølge mediet Investopedia er en enkelt brugers data omkring 1,50 kr værd for Facebook, og med omkring 3 milliarder brugere løber det op. Du betaler med data Med andre ord er data værdifuldt, og hvis man ikke kan få brugerne til at betale direkte for produktet, så er reklamesalg eller videresalg af data de andre måder, man kan tjene penge på sin app eller tjeneste. For de fleste tjenesters vedkommende bliver der indhentet samtykke først, men mængden og typen af data, der indsamles, kan godt gemme sig i en

Forordningen gælder alle EU-lande og er en stramning og harmonisering af medlemslandenes regler for brug, håndtering og opbevaring af persondata – og efterhånden som skolerne bliver mere digitale, er det selvfølgelig regler og problematikker, som alle skoler skal forholde sig til. De skal selv overholde reglerne og sikre sig, at leverandørerne overholder dem. I meget grove træk stiller GDPR krav til sikkerheden omkring persondata. Udgangspunktet er at sikkerheden skal være tænkt ind fra starten i alle løsninger ud fra en vurdering af, hvad et læk af data vil medføre for den registrerede. Der er skærpede dokumentationskrav, data skal fjernes, hvis der ikke længere er saglig begrundelse for at opbevare den – og man skal kunne dokumentere, at det er sket. Derudover er der krav om oplysning og indhentning af samtykke, når der gemmes data, og skulle der ske et brist på sikkerheden, så skal både Datatilsynet og den/de registrerede brugere, hvis data er omfattet, underrettes.

›

plenum | januar 2020 57

ge a r & g ad g e t

APPLE OG GOOGLE lang og kedelig smøre af en EULA (End-user License Agreement), som de færreste læser. Og der er også eksempler på apps, der indsamler langt mere data, end der overhovedet er behov for i forhold til, hvad appen gør, og hvor der også bliver gået let henover samtykkedelen. Mange af de apps, cloud services (tjenester der gemmer på fjerne servere) og andre tjenester, der benyttes i skoleregi, er udviklet til formålet af leverandører, der har aftaler med skolerne og retter sig efter de gældende regler og giver skolernes daaansvarlige mulighed for at vide, præcist hvad der gemmes om eleverne. Men der er også en lang række spændende, nyttige og virkelig brugbare apps, der ikke er udviklet specielt til skolebrug, men som kan være relevante at bruge i undervisningen. Enten fordi de gør noget, andre ikke gør, fordi de er bedst inden for deres område eller fordi afveksling i de elektroniske ressourcer, børnene bruger, er med til at gøre skole-

Apples iPad har været et populært valg på mange skoler, hvor man har valgt at indkøbe hardware til alle skolens børn. Skole-iPads er udstyret med en række apps og funktioner, der skal sikre, at skolerne har styring med deres brug.

Chromebook er udviklet af Google, men produceres i en lang række forskellige versioner af forskellige hardwareproducenter. Fælles for dem alle er Googles Chrome OS-styresystem, der også findes i en undervisningsudgave med en masse funktioner til skolens dataansvarlige.

dagen mere spændende. Men her bør skolerne/lærerne gøre sig overvejelser om, hvilken data der gemmes om børnene, når de opretter sig og når de benytter tjenesterne. Epinion lavede en undersøgelse for Undervisningsministeriet om GDPR, der viste, at en meget stor del af skolelederne (86-87 %) på både selvejende institutioner og folkeskoler oplevede, at de havde adgang til videnspersoner, som kan afklare de fleste spørgsmål om persondata og GDPR, og 58 % af de adspurgte mente, at procedurerne implementeret i forbindelse med GDPR har givet dem bedre overblik over elevdata. Men 69 % af lærerne gav også udtryk for, at de mangler viden om, hvordan udbydere af digitale produkter deler data med tredjeparter. Og blandt de digitale produkter, der blev brugt i undervisningen, var en stor del gratis og udenlandske – 68 % af produkterne blev brugt under en gratislicens og 57 % af disse var udenlandske.

Apple og Google er savannens store dyr, når det gælder den digitale skole. Mange skoler har valgt løsninger fra et af de to firmaer til elever og lærere. Enten Apples iPads eller Googles Chromebooks.

Hans Lauring er freelancejournalist

Men begge firmaer har ret grundige beskrivelser af datasikkerheden omkring deres undervisningsløsninger. De overholder GDPR og det er muligt for skolerne i høj grad at styre, hvad der gemmes. Apple har en lidt bedre historie, når det kommer til datasikkerhed, end Google. Det skyldes at Google startede med en søgemaskine finansieret af annoncer – firmaets primære indtægtskilde er salg af annoncer og parringen mellem firma og kunde, der bliver bedre og mere præcis, jo mere Google ved om kunderne.

Begge firmaer har et stort digitalt økosystem, der udover hardwaren også består af en lang række gratis/ medfølgende apps samt lagring i skyen (skyen er bare et andet ord for en server placeret hos et firma, som tilgås via internettet). Både Apple og Google har fornyeligt været involveret i privatlivsskandaler, hvor det viste sig, at de lod kontraktansatte transskribere lydoptagelser fra firmaernes smarte højttalere for at levere data til at forbedre firmaernes talegenkendelse. Problemet var, at det skete uden kundernes viden. Derfor er det oplagt at frygte samme lemfældige omgang med skolernes og elevernes data.

Apple har derimod altid været et hardwarefirma, der laver programmer for at understøtte deres computere, iPads og mobiltelefoner og dermed gør dem mere attraktive for kunderne at bruge. Apple sælger derfor ikke data til annoncører eller andre, og meget af den data, der indsamles, er krypteret, så ikke engang Apple selv kan se den. Men når det kommer til data fra skoleaftalerne, tyder alt på, at begge firmaer overholder alle gældende love og generelt beskytter brugernes data.

58 plenum | januar 2020

hverdagsledelse

En skoleled er skriver om sine tanker, tro og tvivl om stort og sm man udøver åt, når led i folkeskole else n ...

Du må først være med, når du keder dig “Hej Jens. Jeg døjer med stressproblemer. Jeg har svært ved at sove om natten, og jeg føler hele tiden, jeg er bagud. Derfor melder jeg mig syg. Jeg tager til læge på mandag”. Jeg læste op for min vicer. Mailen kom fra Karen. En dygtig og arbejdsom lærer, som har været ansat på skolen i mange år. “Du må få fat på hende, inden hun går helt ned,” sagde min vicer. “Hvis hun først er hjemme i lang tid, får vi svært ved at få hende tilbage.” Jeg sukkede dybt. Stress er så svært at blive klog på. Fredag fik jeg fat i Karen og bad hende komme op på skolen, selvom hun vægrede sig ved det. Hun så ikke helt frisk ud, som hun sad der foran mig. “Du er ikke helt på toppen…?” indledte jeg. “Jeg sover dårligt. Tingene kører rundt i mit hoved. Jeg synes hele tiden, jeg er bagud. Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg ikke kan klare det hele, som jeg plejer.” “Og nu kan du ikke overskue det?” spurgte jeg. “Nej, jeg ligger bare og drømmer om skemaer, fagteammøder, pædagogisk udvalgsmøder og koordineringsmøder om temaugen. Jeg kan slet ikke få det til at hænge sammen.” “Det er ikke altid, at man kan få hjernen og kroppen til at udføre det, man gerne vil,” sagde jeg. “Jeg beklager, at vi på skolen har trukket for meget på dig, men du er bare så dygtig.” Karen smilede let til mig. “Det skal du ikke beklage. Det er mig selv, der elsker at gøre en forskel for eleverne og skolen.” “Nu holder vi pause med, at du trækker det store læs,” sagde jeg, “og du får først lov til at deltage i udvalgsarbejdet, når du keder dig”. “Jamen, jeg har meldt mig syg. Jeg skal til lægen på mandag.” “Jeg tror ikke, det er godt for dig, hvis du melder dig fuldtidssyg.” Karen så afventende på mig. “Jeg har set på dit skema. Jeg har flyttet rundt på noget og fjernet nogle timer. Du får skemaet med hjem, og det tager du med til lægen. Du skal kun passe din undervisning. Ingen møder.” “Jamen, jeg vil jo gerne. Pædagogisk udvalg, temaugen…,” forsøgte Karen. “Det bliver der ikke noget af, før du keder dig”, sagde jeg bestemt, “og du skal ikke sige ja til noget nu. Du tager det med hjem i weekenden og med til lægen, og så ringer jeg til dig. Tirsdag ringede Karen. “Jeg kommer 3 timer i morgen og prøver at passe min undervisning”. “Godt,” sagde jeg, “så tager vi den derfra. En dag ad gangen”. Jens Blom Skoleleder på Strandskolen Forfatteren har fået mulighed for skrive under pseudonym for at kunne udtrykke sig friere.

plenum | januar 2020 59

OK 2 1- o p t akt Af Michael Diepeveen Illustration Panthermedia/OTW

’ 2 1 OK ’21 OK ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ OK ’21 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’21 OK ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ OK ’21 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’21 OK ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ OK ’21 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’21 OK ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ OK ’21 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ Det er atter tid til fornyelse af O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 overenskomsterne. Processen starter ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ op i løbet af foråret på det offentlige O K ’21område OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 - stat, regioner og kommuner ’ 2 1 OK ’2 1skalOafsluttes K ’2 1 primo O K ’ 22021. 1 OEnKny ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ - og O K ’21lærerarbejdstidsaftale OK ’21 O K ’ 2 1 søges O K ’aftalt 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’2 1 og O Kden ’2 1kanO ’ 2 1 O Kfor ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ ’ 2 1 OK hurtigt, fåKbetydning O K ’21skoleledelsens OK ’21 Oledelsesrum K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’21 OK ’21 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’ O K ’2160 plenum OK| januar ’212020 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 O K’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 2 1 OK’21 OK’21 ’ 2 1 OK ’2 1 O K ’2 1 O K ’ 2 1 O K ’ 2 1 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 OK’ 21 O K’21 OK’21 OK’

Klar, parat, ny start

Vi skal være fælles om at finde løsninger. Lærerkommissionens anbefalinger hviler på et stort, grundigt arbejde og viser gode veje til at tænke nyt. Det har folkeskolen brug for. Men vi skal også passe på, at vi ikke løber en åben dør ind, da samarbejdet jo allerede mange steder fungerer. Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen

LÆRERKOMMISSIONENS ANBEFALINGER Lærerkommissionen har over halvandet år besøgt en række skoler og mødtes med folkeskolens parter, hvor lærernes arbejdstid og forholdet herom er undersøgt og drøftet. Desuden er lærere, ledere og forvaltninger m.fl. interviewet, ligesom man har lænet sig op ad tidligere relevante analyser og har gennemført undersøgelser selv og med ekstern bistand. Hovedpunkterne i lærerkommissionens anbefalinger til en ny lærerarbejdstidsaftale er forslag til: • Grundlag for ny aftale og for også juridisk forståelse af aftalen. • Inddragelse af TR og synliggørelse af principper for opgavefordelingen. • Pligt til at undersøge muligheden for at indgå eller forny en lokalaftale. • Fleksibel tilstedeværelse og krav til faciliteter. • Teamsamarbejde og efteruddannelse som en del af kerneopgaven. • Rimelig opgavefordeling og forhold mellem undervisning og forberedelse. • Procedure, hvis opgaveoversigten ikke holder. • Vejledende organ om opgaveover sigter. På baggrund af kommissionens arbejde skal der nok en gang og forhåbentlig sidste gang føres forhandlinger mellem KL og LC om en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

De private overenskomstforhandlinger er i gang. Snart skal der også forberedes overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. Skolelederforeningens proces i forbindelse med OK21-forhandlingerne sættes derfor i gang i løbet af de kommende måneder og fortsætter til på den anden side af sommerferien. Skolelederforeningen skal i regi af LC-lederforum (underviserledernes fælles platform) udtage skoleledernes specielle krav, idet foreningen – som en af de få– har egen lederoverenskomst. Og så skal vi formulere vores bidrag til de generelle krav i LC og sammen med de 50 andre organisationer i Forhandlingsfællesskabet, der samlet repræsenterer over 565.000 medlemmer. De private OK-forhandlinger har foreningen ikke aktier i. Og dog. Det bliver en interessant styrkeprøve mellem de private arbejdsgivere og de ansattes organisationer med forventninger i en tid med vækst, høj beskæftigelse og den nye lønmodtagergigant Fagbevægelsens Hovedorganisation med 1,4 mio. medlemmer på banen. LHs store medlemsskare er en blandet skare af privat og offentligt ansatte, hvor Claus Hjortdal er talsmand for de ca. 40.000 ledere i FH. Så der vil være brug for intern koordinering. Resultatet på det private område lægger traditionelt set en ramme for forhandlingerne på det offentlige. Ikke mindst lønrammen, hvor det må ventes, at lønmodtagerorganisationerne som minimum fastholder, at den såkaldte reguleringsordning videreføres – for at sikre, at lønstigningerne i den offentlige sektor ikke sakker bagud i forhold til lønudviklingen i det private. Der kan også være andre forhold, der smitter positivt af i form af forbedringer af diverse ordninger, orlov, uddannelse mv. Forhandlingsfællesskabet har som optakt til de offentlige OK21-forhandlinger meldt 4 overordnede pejlemærker ud, man kan

hæfte sig ved: 1) En forpligtende seniorindsats, 2) mere attraktive arbejdspladser, 3) en styrket arbejdsmiljøindsats, og 4) en lønudvikling, der følger den private. I oplægget ”På vej mod OK21” står bl.a., at den nuværende rammeaftale om seniorpolitik skal gøres mere bindende, der skal ansættes flere (varme) hænder på fuld tid i den offentlige sektor, og arbejdsmiljøet skal værnes bedre mod stress og nedslidthed. Og så kan man bemærke, at det i oplægget også nævnes, at der ønskes øget indflydelse på arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse: ”Det er afgørende, at der fortsat og fremadrettet er stærke kollektive rammer for arbejdstid, som både håndterer opgaveløsningen i kommuner og regioner, og som også yder de ansatte beskyttelse. Det gælder i forhold til såvel balancen mellem arbejdsliv og privatliv som arbejdsmiljøet. Vi skal sikre styrkede rammer for medarbejdernes indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet, vagtplaner osv.” Lige dette citat peger på et område, som kan få stor betydning for skolelederne i denne overenskomstrunde, nemlig forhandlingerne mellem KL og LC om en mulig ny arbejdstidsaftale for lærerne. Dette efter parterne ikke lykkedes at lande en aftale ved hverken OK’18, OK’15 og tilbage til lockouten i OK’13, der som bekendt mundede ud i regeringsindgrebet og Lov 409 … Ind på og ud ad samarbejdssporet! Det skal ikke glemmes, at OK18-forhandlingerne var lige ved at havne i en storkonflikt, hvor også ca. 250 af Skolelederforeningens medlemmer var udtaget til konflikt. Det var så første gang i foreningens 111 år lange historie, at udvalgte ledergrupper kunne komme i konflikt. Heldigvis gik det ikke sådan; der blev indgået forlig. Men et af stridspunkterne blev sendt til hjørne, da KL og LC som nævnt hel-

plenum | januar 2020 61

›

OK 2 1- o p t akt

ler ikke denne gang kunne blive enige om en ny lærerarbejdstidsaftale. I stedet blev det aftalt at nedsætte en uafhængig lærerkommission med praktikere, teoretikere og tidligere formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen i spidsen. Resultatet af arbejdet blev som bekendt fremlagt før jul. Kommissionen har kort fortalt haft til opgave at belyse spørgsmålet om lærerarbejdstid, undersøge opgaver og vilkår i lærerarbejdet og komme med anbefalinger om at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital – sidstnævnte er et begreb i sig selv, der bl.a. hviler på Hargreaves og Fullans forskning i betydningen af råderum, samarbejde, inddragelse, dialog, empoverment af lærerne individuelt, i team og som gruppe… Overordnet har lærerkommissionen peget på, at det ’går godt’ i folkeskolen, men at der i forhold til lærerarbejdstid er udfordringer i sammenhængen mellem tid og opgaver, mellem undervisning og mulighed for forberedelse, i gennemsigtighed for lærerne i prioriteringer/planlægning. Anbefalingerne kredser om et tydeligere fagligt råderum - og en tydeligere skoleledelse. Kommissionsformanden har fremhævet, at ’arbejdstid’ ikke kan behandles som et isoleret fænomen. Der er ikke tale om en tilbagevenden til tidligere tiders ’timetælleri’, men omvendt anerkendes det, at lærerne har brug for et værn mod det ubegrænsede arbejde. Og det står klart, at man i forbindelse med rammesætningen af opgavevaretagelsen på alle niveauer lokalt – politisk, forvaltning, ledelse og medarbejdere – skal gøre sig mere umage og være mere præcise i samarbejdet. De mange lokalaftaler og forståelsespapirer, der allerede er aftalt, viser veje man kan gå, har Per B. Christensen nævnt, uden at løfte nogle af dem op som eksemplariske. Kommissionen henstiller dog til, at man de steder, hvor der ikke er lokalaftaler, undersøger muligheden for at få det. Hovedsagen er at få skolerne til at ’fungere godt’, afhængig af de lokale forhold, samarbejdsklima og vilkår: ”Det gode samarbejde er afgørende på skolerne, tillige med en vis pragmatisme. Lærere skal kunne samarbejde med lærere i team, med lederne, TR og forvaltningen, på samme måde som forvaltning, skoler og kreds skal kunne samarbejde. Det hviler på, at man har tillid til hinanden, og man kan tænke sig at lave nogle få forpligtende, ubureaukratiske rammer for dette samarbejde”, har Per B. sagt.

62 plenum | januar 2020

Vi peger selv på, hvor unødige foranstaltninger kan undværes og dobbeltarbejde kan undgås. I den forbindelse er det vigtigt at understøtte forenkling, tillid og øget selvstyre. Vi skal undgå overstyring og nye tunge procedurer, herunder nedsættelse af nye råd eller andre kontrolorganer. Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen

Claus Hjortdal, Skolelederforeningens formand, har denne kommentar: ”Kommissionen er blevet mere definerende på, hvad en fremtidig lærerarbejdstidsaftale kan indeholde. Ledelse fylder i rapporteringen, og det, der især slås ned på, er, at dér, hvor ledere og lærere samarbejder på et godt, tillidsfuldt og oplyst grundlag, fungerer skolerne også bedre – og det kan vi jo nikke genkendende til”. Grundlaget, vilkårene og rammerne for den gode skole hviler altså på det gode samarbejde mellem lærere, ledere og forvaltning, lyder det, idet lærerkommissionen dog flere gange fremhæver, at ledelsesretten – der som bekendt også fremgår af folkeskoleloven - fastholdes. Sidstnævnte er ikke i spil1, men der kan blive tale om en ny rammesætning for lederne og det ledelsesrum, der er. Fremskudt arbejdstidsforhandling Forhandlingerne om en lærerarbejdstidsaftale er fremskudt i forhold til de øvrige OK21-forhandlinger. Målet er, at forhandlingerne afsluttes i løbet af foråret. Det har formanden for LC/DLF, Anders Bondo Christensen, og formand for KL, Jacob Bundsgaard, bekræftet hinanden i. Så viljen er der. Der blæser også milde vinde, idet S-regeringen nærmest har undskyldt 2013-forløbet, men igen ved alle, at der skal tilføres økonomi, hvis en aftale bliver for bindende. Allersenest skal lærerarbejdstidsspørgsmålet være løst med afslutningen af OK21, men trækker forhandlingerne ud er det med risiko for at vikles ind i de andre store OK-dagsordner og blive klemt som i OK’18. Omvendt ønsker næppe nogen konflikt, så man formode, at alle parter denne gang vil strække sig meget langt. Under fremlæggelsen har kommissionsformand Per B. Christensen betonet, at der kan tænkes en arbejdstidsaftale, som kan stå på mål for en fagretslig afgørelse. Det vigtige er, at inddragelse, gennemsigtighed, dialog mm. indgår i ledelsesopgaven, som de fleste kender det, men nu i nogle nye, tydeligere rammer. Men altså også sådan, at skoleledelsen i sidste instans træffer afgørelserne. Om det kommende forløb siger Claus Hjort-

Hinkeruder på motorvejen? Kommissionsrapporten med s/h-forside i 70-80’er-stil.

dal: ”Lærerne skal have en overenskomstaftale, ligesom alle andre fagforbund har. En aftale, der er ubureaukratisk. Desuden er det vigtigt, at skoleledelsen stadig har det sidste ord. Hensynet til hele skolen vil jo oftest veje tungere end hensynet til den enkelte ansatte. Vi håber på et forlig, og som skoleledelse skal vi nok håndtere en aftale”. Før jul holdt DLF et stormøde i Odense med en præsentation af Lærerkommissionens anbefalinger med fokus på forslag til, hvordan man i fællesskab kommer videre i forhandlingerne. Her var også Skolelederforeningens lokalformænd/TR inviteret, og tre ud af fire var mødt op – også til et efterfølgende møde, som foreningen holdt i eget regi om samme emne. Lærerkommissionens anbefalinger og Skole lederforeningens position i den forbindelse var et hovedemne på det seneste lokalformandsmøde 9. januar, hvilket har fundet sted før deadline for bladet. Læs referatet på skolelederne.org og FB-platformen. Læs også lærerkommissionens afrapportering her. Alt det, der kan ske i forlængelse af den, vil få betydning for ledelsen i folkeskolerne fremover. Brug for bedre ledelsesvilkår Herudover handler OK21 om skoleledelsens forhold og vilkår. Og der er rigeligt at slå på tromme for. Skolelederforeningen har netop gennemført en ny meget stor undersøgelse af skoleledernes arbejds- og ledelsesvilkår. Undersøgelsen er netop afsluttet og yderst valid, idet 2/3 ud foreningens ca. 3600 medlemmer har svaret, og den berører alle sider af ledelseslivet. Læs artiklen om undersøgelsen s. 6. i dette blad. Der er mange, meget tydelige konklusioner, der peger i retning af et alt for stort arbejdspres i form af forhøjet arbejdstid, et for stort tidsforbrug på administration, bureaukrati og enkeltsager (ikke mindst i forbindelse med inklusionsopgaven), mange uforudsete afbrydelser2 og omvendt er der ikke nok tid til pædagogisk læring, som er det, der efterlyses af lærerkommissionen, og som i øvrigt også gang på gang understreges i følgeforskningen på reformen. Ifølge foreningens nye vilkårsundersøgelse, er der bare IKKE plads til at formalisere flere pligtopgaver for skolelederne – der er fyldt rigeligt op. Der er derfor brug for en afbureaukratisering af skolernes/skoleledernes opgaver, hvilket foreningen jo også for nylig givet et helt konkret bud på med vores 40 forslag til forbedring af folkeskolen. Det udspil har ministeren og alle parter i og omkring folkeskolen taget positivt imod. Og

der arbejdes allerede med at realisere de enkelte forslag ét for et. Men herudover rammesættes foreningens medlemmers ledelsesvilkår af vores egen overenskomst og aftaler. Foreningen skal derfor tage stilling til, hvilke krav vi som skoleledere skal stille ved OK21-forhandlingerne, hvilket igen sker i en proces med inddragelse af de lokalt valgte og medlemmerne generelt – med fokus på at opnå både gode centrale og lokale løsninger. Foreningen vil samle op på medlemmernes aktuelle erfaringer og formulere konkrete forslag til forbedringer af skoleledernes vilkår. Skolereformen, inklusion, de stigende krav om opfølgning og tilbagemelding, løbende justeringer og ændringer, og ikke mindst de store strukturforandringer, der reduceret folkeskolerne med over 20 % og antallet af ledere og lærere med 15-16 % har haft uhensigtsmæssige konsekvenser for folkeskolen og ledelsen af den. For nok er ’det gode skole lederliv’ stadig til stede i kraft den store meningsfuldhed, der ligger i jobbet, men arbejdspresset er ofte urimeligt stort. ”Som skoleledere bruger vi langt over kvoten af normal arbejdstid. Derfor er der behov for at se på, om vi bruger vores tid på det rigtige, især i en tid der kalder på øget pædagogisk ledelse, tilgængelig, tæt på. Det viser VIVE-følgeforskningen og vores egen vilkårs undersøgelse. Kommunerne skal blive bedre til at løfte opgaven med at understøtte ledelsesopgaven. Det bør spejle sig i skoleledelsernes overenskomst i form af fornuftige rammer og en attraktiv løn”, siger Claus Hjortdal. En joker er de store forhandlingsfællesskaber. Der på den ene side giver meget større styrke i forhandlingerne med arbejdsgiverne, herunder KL. Men på den anden side kan åbne for dagsordner, der fx handler om ligeløn og skævdeling i forhold til lavtlønsgruppen, der føler sig overhalet i fremskrivningerne. OK21 bliver dermed på mange planer et spændende forløb, hvad angår vores egne forhold som skoleledere, på skole- og uddannelsesområdet som et hele, og så på den store bane – det offentlige arbejdsmarked. Følg med i foreningens nyhedsbrev og på vores FB-platform. Michael Diepeveen er redaktør

Noter 1 Det fremgår bl.a. af kommissionsrapporten s. 35, 37, 48, 52, 54, 59 og 75. 2 Kommissionsrapporten fortæller, at der er i snit er 23 (!) afbrydelser/dag, s. 40.

LÆRERKOMMISSION OM LEDELSE Kommissionen har haft fokus på det gode samarbejde lokalt mellem ledelse og TR og på god ledelse, der skal sætte en tydelig retning for skolens udvikling, samarbejde med lærerne om ledelsesopgaven og sikre en god fordeling og prioritering af opgaver. En styrket lokal ledelsespraksis vil efter kommissionens vurdering få en række positive konsekvenser, idet flere lærere vil opleve: • En bedre balance mellem opgaver og tid – fordi lederne ved at sætte en tydelig retning og udøve nærværende ledelse hjælper til en god opgavesammensætning og -prioritering. • At mestre deres opgaver – fordi lederne prioriterer lærernes faglige udvikling via bl.a. kompetenceudvikling og faglig ledelse. • Et velfungerende samarbejde om kerneopgaven – fordi lederne understøtter et godt teamsamarbejde og en stærk fælles kultur. • Et godt arbejdsmiljø – fordi lederne involverer medarbejderne i ledelsesarbejdet, sikrer dem råderum og fordeler opgaver på en måde, der opleves som retfærdig. Det skal bidrage til undervisningens kvalitet og i sidste ende løfte elevernes faglige udvikling og trivsel. Alt sammen skal stadig ske i respekt for lederens ledelsesret og mulighed for prioritering. Kommissionen foreslår, at KL, DLF og Skolelederforeningen tager initiativ til et projekt, der indsamler og deler god ledelsespraksis om tilrettelæggelse af lærernes arbejde, fx skemalægning, opgaveoversigter, årsplanlægning samt organiseringen af individuel og fælles forberedelse. Kommissionen har også fokus på, at skolelederne skal have gode rammer for at udfylde deres ledelsesrolle. Dels skal ledelsen på den enkelte skole sikres et selvstændigt ledelsesrum, dels skal lederne have mulighed for at dygtiggøre sig og udvikle deres ledelsespraksis. Kommunerne har en rolle i at understøtte dette ved at sikre lederne et passende ledelsesrum samt sikre ledelsesresurser og en ledelsesstruktur, der understøtter nærværende ledelse. Ja, skal skolelederne finde tiden til at øget dialog, inddragelse mv, forudsætter det mindre detailstyring.

plenum | januar 2020

OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 21 O OK’21 6321 O OK’21

anmeld elser

RED. SØREN VOXTED

BESLUTNINGER

DEAL DONE Beslutninger i teori og praksis Søren Voxted (red.) Hans Reitzels Forlag 260 sider, 350 kr.

RedigeRet af PeteR aagaaRd og annika aggeR

Ledelse i politisk styrede organisationer

STYR PÅ DET HELE Ledelse i politisk styrede organisationer Peter Aagaard og Annika Agger (red.) Hans Reitzels Forlag 325 sider, 350 kr.

I TEORI OG PRAKSIS HANS REITZELS FORLAG

Skoleledelsen træffer beslutninger hver eneste dag. Men hvorfor og hvordan træffes disse beslutninger, og hvordan virker de? Hvordan ser de ud fra skoleledelsens synsvinkel, og hvordan ser de ud for de mennesker, der skal udføre eller leve med dem? Dette og meget andet kan du blive klogere på, når du læser denne antologi, som giver en bred introduktion til beslutninger og beslutningsteori, og med afsæt i organisationsteori gennemgår forskellige temaer: • Den rationelle beslutningsteori. • Postrationel beslutningsteori. • Group thinking. • Beslutningsprocesser – set fra den enkelte. • Beslutningsprocesser og forretningsmodeller. • Beslutningsadfærd og medarbejderengagement under forandringsprocesser. • Evaluering af beslutninger vedrørende ulykkesforebyggende interventioner og deres konsekvenser. • En blind plet i beslutningsteorien. • Lad meningsskabelse være din beslutning. • Konsistent beslutning – en alternativ beslutningsstrategi. • Kommunikation i beslutningsprocesser. Bogens 12 forfattere er alle meget veluddannede kandidater og vel- anskrevne inden for hver deres vidensområde. Mange af forfatterne har i øvrigt også en ph.d. Bogen henvender sig til undervisere og studerende på efter- og videregående uddannelser, hvor ledelse og organisation er en del af pensum, og hvor beslutninger er et tema. Som ekstra bonus kan bogens mange, relevante og gode illustrationer hentes på forlagets hjemmeside. Skal bogen så stå på skoleledelsens boghylde. Ja – det kan den da meget vel, idet skoleledelsen vel må interessere sig for, om de beslutninger den tager har den ønskede effekt og virkning. Og såfremt beslutningerne ikke har det, så hvorfor? Redaktøren Søren Voxted skriver bl.a. i sin introduktion: ”Beslutninger og beslutningsteori er med andre ord en vinkel og et teoretisk perspektiv, der oplagt indgår i mange af samfundsvidenskaberne – fra psykologi og mikrosociologi, over organisationsteori, antropologi og hverdagssociologi til politisk teori og nationaløkonomi”. Kan du se noget fra en hverdag med skoleledelse? Ja, da! Bogen kan læses samlet eller kapitel for kapitel. Afsæt dog god tid til læsningen og fordybelsen – den er nemlig interessant, den her bog! KNUD NORDENTOFT Senior advisor Cphfacilitation

64 plenum | januar 2020

Hans Reitzels foRlag

Som skoleleder må du hele tiden forholde dig til politik og lovgiv-

ning. Fra kommunalbestyrelsen, fra skolebestyrelsen eller fra regeringen og undervisningsministeren. Og i Folkeskoleloven, Persondataloven, Forvaltningsloven og mange andre love og regler. Selvsagt må skoleledelsen altså forholde sig til ønsket om ledelse i politisk styrede organisationer. Og denne bog sætter fokus på ledelse i politisk styrede organisationer. Politik har i dag en betydning, der rækker langt ud over det politisk-administrative system. Dynamikken i politisk styrede organisationer, herunder offentlige organisationer, er speciel. I de fleste erhvervsvirksomheder spiller økonomi en central rolle, men politisk styrede organisationer er ofte også orienteret mod andre mål. Fagprofessionelle idealer og mere generelt skabelsen af værdi for den brede offentlighed er ofte et centralt omdrejningspunkt Det stiller særlige krav til ledelsen i politisk styrede organisationer, der må forene budgethensyn med en fagligt forsvarlig løsning af arbejdsopgaverne. Og i skolen er der jo en kerneopgave: børn og unges læring, trivsel, udvikling og dannelse. Bogen giver et teoretisk og historisk overblik om emnet, og så bærer den præg af at være en lærebog om: •T eori om ledelse i politisk styrede organisationer. • Udviklingstendenser i ledelse i politisk styrede organisationer. •A ktører/relationer i ledelse af politisk styrede organisationer. Kapitlerne, som er skrevet af kompetente ledelsesforskere, lektorer, professorer, adjunkter og programledere, er logisk og empirisk opbyggede. Mange af dem afsluttes med en konklusion eller oplæg til diskussion og drøftelse. Alle har en udførlig litteraturliste. Vi kommer vidt omkring. Og redaktørerne peger i slutningen af bogen på, at de helt overordnet mener, at ”det er muligt at pege på tre centrale opgaver eller tendenser på tværs af det meget brede felt af politisk styrede organisationer, som det er vigtigt, at lederne holder øje med”: •A fklar kontinuerligt og konkret, hvad offentlig værdi er for jeres organisation. • Vær bevidst om kompetencer. • Arbejd med legitimitet… Alt i alt en spændende og velskrevet bog, man bliver klog af at læse. Skal den så stå på skoleledelsens boghylde? Ja og nej. Ikke til dagligdagen og som opslagsbog; men derimod når man gerne vil ”nørde” ned i et interessant og relevant tema som politisk styring og ledelse. KNUD NORDENTOFT Senior advisor Cphfacilitation

FOR MEGET OG FOR LIDT FORDÆRVER Mål med mening Mellem dannelse og målstyring Per Fibæk Laursen (red.) Hans Reitzels Forlag 210 sider, 225 kr.

Jeg var oprindeligt nysgerrig på denne bog. Den lovede i sin overskrift, at jeg vil kunne finde en balance mellem dannelse og målstyring. Dannelse ligger mit antropologiske, demokratiske og værdibaserede skolelederhjerte nært, men samtidig har jeg altid haft det træls med kampen mod mål. Jeg har som sportsudøver haft mange mål - nogle nåede jeg, og andre kæmpede jeg forgæves imod. Hvorfor skulle mål ikke kunne være en løftestang for læring? Per Fibæk Laursen slår også dette fast i bogens introduktion: Det handler om at finde et grundlag for mål i folkeskolen, som kan give mening. Det finder han gennem seks pointer, som samlet set kan opsummeres til formålsorienterede undervisningsformer, der har den intention, at de skal bruges som navigerende pejlemærker for læring i klasselokalet. Dette kommer han frem til på baggrund af en historisk analyse af målstyring i samfundet. Herefter følger forskellige kapitler af forskellige skribenter med forskellige indgangsvinkler til det at give mål mere mening i folkeskolen. Det er her, at jeg som læser får igangsat nogle tanker, hvilket som regel er en god ting. Det er en bog, jeg ikke kan gøre megen brug af i mit virke som leder på min egen skole, fordi det hele er styret af KL og regeringen, men hvordan kan vi så gøre brug af denne viden? Vi kan naturligvis bruge den til at lede opad, eller til at overskride målstyringstænkningens begrænsende rammesætninger i eksempelvis læringsplatformene. Det er i min optik nødvendigt at læse denne bog, fordi man som leder har brug for at blive mindet om, hvilke beslutninger der er truffet om vores skolevæsen, og hvordan vi kan arbejde med at give dette mening for medarbejderne og for børnenes læring. Det giver bogen heldigvis også nogle bud på, når den beskæftiger sig med læringsmålorienteret undervisning, dannelsesmål og lærerens målkundskaber. Jeg skrev i 2014 en artikel sammen med forsker Søs Beyer om skolereformen. Vi pegede på at: ”historien om kvalitet, forandringer, løft af skolen og af uddannelserne – og den politiske forventning om høje afkast, og at børn (og voksne) skal producere resultater hele tiden – synes naiv, reduktionistisk og fremstår som et forsøg på at ignorere det store billede. Pædagogiske tiltag bliver til tekniske fix, der skal løse problemer af strukturel, økonomisk og politisk karakter” (Information 2014). Det gælder fortsat, og derfor bør vi se kritisk på, hvorledes vi arbejder med målstyring i det offentlige. Det er eksempelvis, når vi skal implementere et teknisk fix som Aula, hvilket også bliver beskrevet i bogen. Her fremgår det at brugerportalinitiativets tænkning er præget af styring og standardisering med det formål at kunne hente data. Det er her, at der er plads til mellemrummet mellem forkæmpere og modstandere af mål. Ambitionerne skal være højere omkring det enkelte barn, vi skal kunne bruge data tæt på praksis fremfor i Excelark, vi skal gøre op med snævre evalueringsmål og i stedet give plads til prøvehandlinger, der så kan blive vidensopsamlet lokalt, kommunalt og globalt. ‘Mål med Mening’ giver altså albuerum, eller forsøger i hvert fald, til en mellemvej mellem dannelse og målstyring. Dette gør den, fordi forfatterne mener, at vi historisk har svunget mellem de to positioner. Det giver mening at tænke det sådan, og deres egen historiske præsentation af bølgerne peger på, at det er en tænkning, der har fået stadigt større virke i folkeskolernes hverdag. Derfor må være op til ledere i skolerne, chefer og direktører på forvaltningerne, politikere på alle niveauer, samt formandskabet i Skolelederforeningen, at læse bøger som denne og overveje hvilken position, de selv skal tage i forhold til målstyringsparadigmet og dets anvendelsesmuligheder i skolevæsnet. Gør vi ikke det, bliver det et skolevæsen præget af management med mål.

TAL FOLKESKOLEN

OP! 3 DAGES KURSUS FOR SKOLELEDELSER Læs mere om kurset på: www.skolelederforeningen.org/ kommunikationskursus

MICHAEL HEISELBERG FLARUP Skoleleder Brattingsborgskolen Viborg Kommune

plenum | januar 2020 65

noter

C e j ø h t

po rtræ t

Fra dette skoleår skal elever i 8. kl. aflægge prøve i et af de toårige praktiske/musiske valgfag. Det fremgår af en prøvebekendtgørelse i folkeskolen, som netop er kommet. Sidste skoleår blev det for første gang obligatorisk for elever i 7.-8. kl. at have mindst et af de fire praktiske/musiske valgfag. Eleven binder sig ved sit valg af valgfag for hele den toårige periode. Fremover skal alle elever fra skoleåret 2020/21 fremover aflægge mindst en prøve i enten madkundskab, håndværk og design, billedkunst eller musik ved afslutningen af undervisningen i 8. kl. Resultatet vil blive en del af elevens karaktergennemsnit ved afgangseksamen efter 9. kl. Bag ændringerne ligger to politiske aftaler om styrket praksisfaglighed i folkeskolen, indgået i 2018 af den daværende VLAK-regering samt SF, DF, Radikale og SF, som udgør folkeskoleforligskredsen.

FRAVÆR

Så er de nye fraværsregler trådt i kraft, hvor kommunen skal underrettes, når en elev i løbet af et kvartal har mere end 15 % ulovligt fravær. Hvis et barn har mere ulovligt fravær inden for ét kvartal, kan kommunen trække forældrene i børnechecken. Men IT-systemet, der skal bruges til den nye registrering, er ikke klar. Så der er lagt op til endnu en stor, gammeldags registreringsopgave med pen og blæk. Og fra Skolelederforeningens side er det nye regelsæt blevet kritiseret for ikke kun at være bureaukratisk, men virkningsløst.

TORT Skolelederforeningen har skaffet en tidl. afdelingsleder en godtgørelse på 20.000 kr. i en sag, hvor ansættelseskommunen gik i pressen med urigtige detaljer omkring en indgået fratrædelsesaftale. Kommunen har herudover forpligtet sig på at få bragt en berigtigelse i de lokale medier. Afdelingslederen fratrådte sit job i på en af kommunens folkeskoler i foråret 2019 efter gensidig aftale. I efteråret 2019 bliver skolen omtalt i et lokalt medie. Her fremgik det af udtalelser til citat fra kommunen, at der skulle være tale en regulær fyring af vedkommende og ikke en indgået fratrædelsesaftale. Udtalelserne i det lokale medie kæder desuden afdelingslederen sammen med konkrete episoder på

66 plenum | januar 2020

skolen. En sammenkædning, afdelingslederen på intet tidspunkt ved indgåelse af fratrædelsesaftalen var foreholdt af kommunen og aldrig havde haft mulighed for at tage stilling til. Skolelederforeningens vurdering var, at der med udtalelserne var tale om overtrædelse af persondataloven samt en overtrædelse af forvaltningsloven for viderebringelse af fortrolige oplysninger. Foreningen indledte derfor forhandlinger med kommunen med påstand om, at afdelingslederen på baggrund af citaterne i artiklen var berettiget til en godtgørelse for tort, og at kommunen skulle berigtige citaterne i lokalmediet. Begge dele blev aftalt med kommunen, og tortgodtgørelsen blev 20.000 kr.

Skolelederforeningen er ikke begejstret: ”Vi får ikke flere elever til vælge en erhvervsuddannelse ved, at de skal gå til eksamen, som denne er nu – meget teoretisk og ikke i overensstemmelse med den kreativitet m.m. som netop skulle være i centrum”, siger Claus Hjortdal. Han efterlyser, at skolerne på sigt hellere kan prøve nye eksamensformer af og finde et andet set-up for prøve/eksamens-afholdelse, som også er mindre administrativt krævende. Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at de nye eksamenskrav vil kunne løfte de praktiske/musiske fag på niveau med de klassiske, mere boglige fag.

FORVALTNING Fremover er der hjælp at hente i en ny vejledning til skoleledere om forvaltningsretlige regler, hvis man er lidt usikker på, hvad der ligger i begreber som partshøring, notatpligt og afgørelser mv. Vejledningen er et værktøj, som skolelederne kan bruge i deres daglige arbejde, særligt i forbindelse med skole-hjemsamarbejdet og beslutninger om eleverne, herunder spørgsmålet om klagevejledning FIND den nye vejledning på uvm.dk

TAL FOLKESKOLEN

OP!

Læs mere om kurset på: www.skolelederforeningen.org/ kommunikationskursus

3 DAGES KURSUS FOR SKOLELEDELSER Deltagerprofil

Kursusforløb

Er du en del af skoleledelsen og nysgerrig på kommunikation, vil kurset være relevant for dig.

Kurset er både for dig, som er langt med over vejelser om skolens kommunikation og for dig, som mere har det i tankerne. Og jo flere, desto bedre: Hvis I samlet i skoleledelsen og med andre skoleledelser i en kommune deltager i kurset, vil I kunne få en fælles ramme, som er en styrke.

Inden kurset, får du tilsendt forberedende materiale, der vil give dig det bedste udgangspunkt for at arbejder med skolens kommunikation. Desuden laves en plan fremadrettet.

Skræddersyede skolerejser til hele Europa

Skolerejse til Berlin 4 dage fra 898,-

Skolerejse til Prag 5 dage fra 1.598,-

Skolerejse til Krakow 5 dage fra 1.998,-

(inkl. togrejse, indkvartering og morgenmad)

(inkl. flyrejse, indkvartering og morgenmad)

Ring 8020 8870 Se alle rejser på alfatravel.dk

plenum | januar 2020 67

anmeld elser Ønsker du at anmelde en bog, så ring til sekretariatet på tlf. 70 25 10 08 eller mail til skolelederne@skolelederne.org Husk: skriv kort. Didaktiske ambitioner Alle elever med Per Fibæk Laursen Hans Reitzels Forlag

Nye design for undervisning og uddannelse

Undervisning og læring

Moocs – massive open online courses Dafolo

Undervisning mellem hensigt og uforudsigelighed

Undervisning og læring

Ane Qvortrup, Tina Bering Keiding Dafolo

Spørgsmål og interaktion i klasserummet Emilia Andersson-Bakken Dafolo

Diversitet i uddannelsen

Hvordan man effektivt når ud til eleverne David Mitchell Dafolo

Den finske skole

Hvad kan vi lære af Finlands undervisningsformer Pasi Sahlberg Hogrefe

Læringsrejsen

Målorienteret undervisning i indskolingen Alice Olsen Dafolo

Relationsbaseret vejledning

Om processer, der har relationel værdi for andre Anne Linder Dafolo

Didaktik i udvikling

Torben Spanger Christensen, Nikolaj Elf m.fl. Klim

Styrken ved professionel læring

Anvendelse af forskningsbaseret viden i skolen Terje Ogden Dafolo

Bæredygtig undervisning Suna Christensen Aarhus Universitetsforlag

Ulighed, fattigdom, og sociale problemer Morten Ejrnæs Dafolo

Formålsdrevet uddannelse og undervisning

Thomas R. S. Albrechtsen, Søren S. E. Bengtsen m.fl. Dafolo

Mål & formål

Didaktiske pejlemærker i dagtilbud og skole Stig Broström Samfundslitteratur

Alma Harris Dafolo

Andy Hargreaves, Michael T. O’Connor Dafolo

Perspektiver, Praksis og potentiale

Skolens fraværende børn Årsager og indsatser

Flere fantastiske forbindelser

Team, læringsfællesskaber og ledelse i skolen

Ditte Dalum Christoffersen, Kit Stender Petersen (red.) Samfundslitteratur

Relationer og konstruktioner i læringsmiljøer René Kristensen m.fl. Dafolo

En skole for alle

Ranis forsvar for fællesskabet Mette Korsgaard, Rani Hørlyck Gyldendal

Håndtere Evaluere Forandre

Co-teaching

Læring mellem udvikling og tilpasning Kritiske og afklarede bidrag 2007-18 Knud Illeris Samfundslitteratur

15 aktuelle læringsteorier

Bo Hejskov Elvén, Anna Sjölund Dansk Psykologisk Forlag

Janne Hedegaard Hansen Aarhus Universitetsforlag

Mod til at lede

Vovemod i arbejdslivet, svære samtaler, hele hjerter Brené Brown Dansk Psykologisk Forlag

Knud Illeris Samfundslitteratur

Stress og eksistens

Intensiv læring

Mette Vesterager Hans Reitzels Forlag

Relationer, Mestringsoplevelser og transfer

Frans Ørsted Andersen, Lise Mølgaard, Tine Wåst, Lisbet Nørgaard Dafolo

Pædagogiske tænkere Bidrag til empirisk dannelsesforskning

Den hybride skole

Læring og didaktisk design, når det digitale er allestedsnærværende

Birgitte Holm Sørensen, Karin Tweddell Levinsen Klim

Når samarbejde fører til bedre læring for alle

Er der evidens for evidens?

Trine Kolding Gyldendal

Om at skabe tid, motivation og arbejdsglæde

Elevens læring og dannelse

68 plenum | januar 2020

Kollaborativ Professionalisme

Effektive sammen

Thomas R. S. Albrechtsen, Nicole Balzer m.fl. Hans Reitzels Forlag

Søren Pjengaard Dafolo

Gør en forskel med distribueret ledelse

Med low arousal og afstemt pædagogik

Helen S. Timperley Dafolo

Fem psykologiske forstålelser

Anmeldelser honoreres med 2 flasker vin samt bogen.

Nye veje til at forstå og bekæmpe stress

Skriv kort og godt

En skrivedidaktik om brugstekster og fagtekster Bodil Nielsen Hans Reitzels Forlag

Filosofi i skolen

Undervisningens rum for undren Louise Nabe-Nielsen Hans Reitzels Forlag

Turnaround ledelse af skoler Hvordan succesfulde ledere transformere lavt præsterende skoler

Kenneth Leithwood, Alma Harris, Tiiu Strauss Dafolo

Mai Juul-Andersen, Line Berthelsen m.fl. Dafolo

Frode Boye Andersen (red.) Klim

Pædagogers faglighed i skolen Udspændtheder i litteratur og praksis Sofie Sauzet Samfundslitteratur

Dannelse i alle fag

Michael Wahl Andersen, Søren Hattesen Balle m.fl. Dafolo

Ledelse af mennesker der arbejder med mennesker Birgitte Bonnerup, Thor Simony Hans Reitzels forlag

Vi tror ikke – Vi undersøger

Hvordan systematisk refleksion driver fagligheden frem Nicolaj Eiler, Gitte Riis Hansen Dafolo

Innovative læringsforløb

Læring der skaber forandring Dorthe Junge Akademisk forlag

Udfordrende undervisning

Kirsten Baltzar Aarhus Universitetsforlag

Faglig ledelse Malene Ringvad Dafolo

Pissedårlig undervisning Alexander von Oettingen Hans Reitzels Forlag

Du er en del af nogle stærke fællesskaber Siden 1880 har Lån & Spar været en bank for helt almindelige mennesker. En bank som hylder fællesskabet. Vi er nemlig ejet af mere end 50 organisationer bl.a. Skolelederforeningen. Få høj rente på din lønkonto Med fællesskabet følger ekstra gode fordele. Som bl.a. 3 % i rente på de første 50.000 kr. på din lønkonto. Det kan ingen andre banker matche. Se mere på lsb.dk/skolelederne

PÅ LØNKONTOEN – bare fordi du er medlem af Skolelederforeningen

Ring: 3378 1995 – eller gå på lsb.dk/skolelederne og book møde

Skolelederne_191011_3%-Fordele-B_210x275.indd 1

Sådan får du 3 % i rente på din lønkonto Du er medlem af Skolelederforeningen og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra). Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkår. Rentesatserne er variable og gælder pr. 9. maj 2019. De 3 % i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Der er 0 % på resten. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån, skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

02/10/2019 13.55

PROFESSIONEL SPARRING

Du får mulighed for professionel sparring med konsulenter, der har indsigt i og/eller mangeårig erfaring med arbejdet som skoleleder. Som medlem kan du til hver en tid henvende dig til sekretariatet og få rådgivning.

VEJLEDNING MED LEDERVINKLER

Ring eller mail og få en snak om det at være leder i eller omkring folkeskolen, f.eks.: • dine arbejdsvilkår som leder • dine løn- og ansættelsesvilkår • dine tjenstlige forhold, herunder pensionsvilkår • arbejdstidsaftalen for ledere – eller lærernes? • godtgørelse for merarbejde • folkeskolens styrelse og forvaltningsloven • SU/MED-samarbejdet • personaleledelse • udviklingssamtaler og konflikthåndtering • arbejdsskader • arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø • andre relevante emner fra lederens dagligdag

MØD DE ANDRE SKOLELEDERE

HURTIG KONTAKT

Brug ved alle henvendelser venligst:

rug ”Min side” på www.skolelederforeningen.org B til at tjekke og opdatere dine oplysninger.

Hovedtelefonen: 7025 1008 eller Hovedmail: skolelederne@ skolelederne.org

følg med på Facebook > Skolelederforeningen

SEKRETARIATET ER ÅBENT

Mandag-torsdag: 9.00-15.00, fredag: 9.00-14.00.

HOVEDBESTYRELSEN Formand Claus Hjortdal Næstformand Dorte Andreas Dan Gert Christensen Peter Hansen

POLITISK LEDELSE Claus Hjortdal Formand clhj@skolelederne.org

Dorte Andreas Næstformand dora@skolelederne.org

Marianne Kipker Peter Nellemann Torben Møller Nielsen Lars Aaberg

Jannick S. Mortensen Konsulent jamo@skolelederne.org Søren Teglskov Konsulent sote@skolelederne.org

DAGLIG LEDELSE

MEDLEMSRÅDGIVNING OG FORHANDLING

ADMINISTRATION OG DRIFT

Carsten Ancker Konsulent cava@skolelederne.org

Sekretariatschef Katrine Thomsen kath@skolelederne.org

Merethe S. Erbs Administrativ medarbejder mse@skolelederne.org Gitte Nielsen Administrativ medarbejder gn@skolelederne.org

POLITIK OG KOMMUNIKATION Michael Diepeveen Kommunikationschef midi@skolelederne.org

Malene Lieberknecht Kommunikationskonsulent mali@skolelederne.org

70 plenum | januar 2020

og på Twitter > #skolelederOrg

Peter Cort Forhandlingschef cort@skolelederne.org

Kom med på de sociale medier!

Christina Bohmann Konsulent chbo@skolelederne.org Louise Z. Graugaard Konsulent loza@skolelederne.org Henrik Sloth Konsulent hs@skolelederne.org Nils Vilsbøl Konsulent nv@skolelederne.org

...og vær med i dialogen

Sæt strøm til matematikken og spar tid! De diagnostiske MAT-prøver og MAT-elevplaner fra Hogrefe giver konkret dokumentation for elevernes faglige niveau og progression i matematik. Med de digitale prøver slipper man for den tidskrævende opgaverettelse, men man kan stadig følge elevernes faglige udvikling. Herudover kan man lade MAT-elevplaner understøtte indsatsen ved at generere træningsopgaver, der er skræddersyet til den enkelte elev. Derved styrkes elevernes læring, der hvor behovet er. Måske er der behov for at justere i undervisningen? Måske er der behov for at differentiere undervisningen til den enkelte elevs individuelle behov? Uanset om man vælger prøverne som papir- eller digitale prøver, får man med MAT-prøverne og MAT-elevplaner, håndgribelig datadokumentation for klassens og den enkelte elevs niveau i matematik. Det giver dig som skole- eller pædagogisk leder mulighed for at vurdere og reflektere over undervisningen ud fra et faktabaseret grundlag, og læreren får et stærkt værktøj til at tilrettelægge og understøtte elevernes læring. Kontakt os i dag og hør mere om MAT-prøverne og MAT-elevplaner.

Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155 2830 Virum Tlf. +45 35 38 16 55 info@hogrefe.dk

Poesi i Tivoli

GIV DINE ELEVER EN LYRISK OG UFORGLEMMELIG DAG I DET MAGISKE VINTERUNIVERS VINTERDIGTE

KØB ALLEREDE NU BILLETTER TIL FAGLIGE DAGE!

Varighed: 2 lektioner Pris 89 DKK

For mere information se

Gennem kreative skriveøvelser og en sansende tur rundt i Tivolis vinter-have får eleverne praktisk erfaring med lyrik-genren. Alle hverdage fra d. 31. januar – 21. februar, for 4.-10. klasse.

Hvert år får tusindvis af elever en unik læringsoplevelse, når deres appetit på naturfag skærpes med de mange sjove opgaver til Faglige Dage. Opgaverne kan løses på Tivolis Faglige Dage app, eller downloades fra tivoli.dk.

TIVOLI.DK/DA/SKOLER eller kontakt

UNDERVISNING@TIVOLI.DK “DER ER RIGTIG MANGE AF DE FORSØG ELEVERNE LAVER HERINDE, MAN KAN BRUGE DIREKTE I UNDERVISNINGEN.” Lærer, Ådalens Skole

FRA 70 DKK

PR. ELEV/ LÆRER

OPGAVERNE UNDERSTØTTER ARBEJDET MED NYE FÆLLES MÅL