Plenum 2014 2 epaper

{ NR.02 MARTS 2014

Skolelederforeningenssin kommunikationsmaga

}

mest om skoleledelse

MERE IDRÆT MINDRE SOCIAL ULIGHED

LONELY RIDER At drive skole med kun 100 elever

LEKTIEHJÆLP PRIVAT ELLER OFFENTLIGT?

R E E S L E D E L GOD R O F E D N E R Ø AFG E N R E T A T L U S E R e lukke KIM VALENTIN Vi skal ikk å gøre m n , me de små lokalsamfund rne her. alt for at bevare skole

Forældrefiduser Hele paletten OK’15 opstart denne gang

valg

antorini

understøttende

undervisning

jubilæum

STUDIE TUR - LEG OG LÆRING I ”SKOLEGÅRDEN” rer o

r og læ

Vi lege

Her

er ru

m

e og g

ome

tri

dfo en u

rdrin

on og m rotati

ik

dynam

g

sker Man hu

bell

bedre ta

m

pper de

an ho er når m

yeste m de n o r e ll an rtæ e hvord r og fo is e v is . v a i l. v gge vil vi b , hvor kan by ieturen dieture lt d u t e u s t k s n e å e d P leg. n helt ænden ring og an ma tribe sp læ rd s o rs n v ø e h d n g tro for ude rden o vanen i at Vi holdeerr og løsninger indneinngen ud i skolegisåning. resseret e t in r rv e t is du derne i unde ndervis produk ned. Hv mulighe flytte u else ind å g å m n p j a æ k a e v g e man e kig og b n af m motion r i starte al komm elverdal.dk. rs k e s ø n r d io e n t g e k ud on@ s arkite ndets re ail til Sim af vore i alle la m n r n e u t e r e ie e k d i u ller øns ller send ninger oldes st turen e itidsord 32 23 e ie fr 3 Der afh d 1 d g u e t o 5 s h 3 r ge på til skole b, læring, sund es ere om derum høre m n du rin u a k e , iv ørnen llesska t m k deru og a ges fæ tyrker b u r s n , e s u s n re d g e o g la je i rin ep ørn

til b indlæ te leg bidrage underbygger omplet t k a l e å d m e r n itektteg lverdal har som e løsninger, de E erer ark b . v k a e k d le g s l. l ri t a a e a Elverd .Elverd r mod e og Sv på www rk, Norg arbejde Danma udfoldelse. Vi orik. – Se mere ke res mot og fysis ikler de v d u g fysik o BYGGER PLADS TIL LEG www.Elverdal.dk - tlf.: 35 13 32 22

leder

KÆRE SKOLELEDER Man skal stoppe, mens legen er god!

Sådan tænkte jeg, da jeg for to år siden besluttede, at det skulle blive min sidste periode som formand for Skolelederforeningen. For legen har været og er god, selv om det ikke hele tiden føles som en leg.

Det har været fantastisk spændende at være formand for landets skoleledere i de seneste godt 6 år. En stor ære følte jeg det at være en af ankermændene i fusionen i slutningen af 2007. At skrive grundlaget for den nye forening var inspirerende, og jeg var selvfølgelig glad for at blive foreningens første formand. Og det har jeg været glad for lige siden.

Selv om vi har haft tiderne med os, synes jeg, at vi kan se tilbage med stolthed.

Skolelederforeningen er uden sammenligning den lederforening i det offentlige, som er mest markant, som har opnået de bedste resultater for medlemmerne, og som er mest respekteret af såvel mod- som medspillere.

Men foreningen må ikke hvile på laurbærrene. Der er masser af udfordringer.

Jeg ser foreningens arbejde med understøttelse af medlemmerne i implementering af reformerne som den største opgave. Herunder sikringen af ledernes løn- og arbejdsforhold. Opgaverne er vokset hastigt, samtidig med at der er nedlagt i hundredevis af lederstillinger. Det må være en af kerneprioriteringerne i fremtiden.

Jeg vil takke alle for samarbejdet gennem årene. I har faktisk gjort det til en fornøjelse at lede foreningen. Vi har kunnet diskutere os frem til løsninger og holdninger, som har udgjort grundlaget for foreningens politiske ståsted i de turbulente tider, vi har været igennem.

Det har været afgørende og en fantastisk følelse at stå med, i de konfrontationer vi har været i – at vide at skolelederne står sammen om de synspunkter, som vi har fremført. Deri ligger styrken og respekten for vores forening!

Tak til alle for opbakningen. Jeg giver med stor glæde foreningen videre til den nye politiske ledelse.

Anders Balle Balle, formand for Skolelederforeningen

Anders Balle mellem fortid, nutid og fremtid... { NR.02 MARTS 2014

Skolelederforeningens in kommunikationsmagas

} mest om skoleledelse

mest om skoleledelse

Udgiver Skolelederforeningen Kompagnistræde 22, 2. sal 1208 København K Tlf. 7025 1008 www.skolelederne.org

MERE IDRÆT MINDRE SOCIAL ULIGHED

LONELY RIDER At drive skole med kun 100 elever

LEKTIEHJÆLP PRIVAT ELLER OFFENTLIGT?

GOD LEDELSE ER AFGØRENDE FOR RESULTATERNE lukke KIM VALENTIN Vi skal ikke men må gøre de små lokalsamfund, e her. alt for at bevare skolern

Forældrefiduser Hele paletten OK’15 opstart denne gang

2210 Plenum 2014_2.indd 1

valg

antorini

understøttende

undervisning

jubilæum

Oplag 5.300 Forsidefoto Lars H. Laursen

Design og produktion Mediegruppen as - 1061

Annoncer DG Media as St. Kongensgade 72, 1264 København K Tlf. 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 www.dgmedia.dk

Tryk Jørn Thomsen Elbo

Tekst- og jobannoncer epost@dgmedia.dk

Ansvarshavende redaktør Michael Diepeveen midi@skolelederne.org

Årsabonnement 7 numre/år 275 kr.

Tlf. 7025 1008 ISSN 2245-0327 17. årgang Medlem af Danske Specialmedier

26/02/14 14.27

mest om skoleledelse

3

Ny start med skolereformen

Cooperative Learning Cooperative Learning er et banebrydende og intelligent svar på de udfordringer, skolen står overfor i dag.

Cooperative Learning vil det hele: høj faglighed, aktiv deltagelse af samtlige elever, undervisningsdifferentiering, styrkelse af sociale og personlige kompetencer og skabelse af et stimulerende arbejdsmiljø for både elever og lærere. Det er nemt at anvende, det er sjovt – og det virker!!

Cooperative Learning er bygget på flere årtiers forskning og bruges i disse år stadig flere steder på kloden – ganske enkelt fordi både lærere, elever, forældre og skoleledere kan mærke, at her er en undervisningspraksis, der vil og kan flytte skolen ind i det 21. århundrede. Med denne udgivelse er Cooperative Learningstrukturerne for første gang tilgængelige på dansk.

Cooperative Learning kan anvendes i alle skolens fag, og desuden alle andre steder hvor elever, studerende, medarbejdere eller ledere indgår i læreprocesser.

Kurser i Cooperative Learning Få konkrete redskaber til: • strukturerede læreprocesser • tydelige mål og hyppig feedback • høj elevaktivitet og stort fagligt fokus • øget motivation og arbejdsglæde

Spencer Kagan er tidligere professor i psykologi, skaber af Cooperative Learning strukturerne og grundlægger af Kagan Publishing and Professional Development i Californien. Han og hans stab har uddannet flere hundredtusinde lærere verden over i brugen af Cooperative Learning-strukturer.

Jette Stenlev er tidligere seminarielektor i engelsk. I dag er hun leder af Cooperative Learning DK, hvorfra certificerede instruktører leverer workshops og vejledning i Cooperative Learning på skoler, gymnasier, erhvervsskoler, sprogcentre mv. over hele landet.

Se www.cooperativelearning.dk

978-87-7988-636-0

om_9788779886360.indd 1

Cooperative Learning – Undervisning med samarbejdsstrukturer

Klasseledelse og struktur i undervisningen

Undervisning med samarbejdsstrukturer

Spencer Kagan Jette Stenlev

46 strukturer til alle skolens fag

7/21/11 1:45 PM

Få os ud på jeres skole • Kursusdage • Coaching i klasserne • Vejledning og sparring

Kurser i klasseledelse Få fast grund under fødderne med: • nyt perspektiv på lærerrollen • organisering, aftaler og procedurer • ro og overblik i hverdagen • et succes-orienteret klasserum

Kontakt os på tlf: 88 24 50 84 info@cooperativelearning.dk 4

nummer 02 / marts 2014

Vi har mange års erfaring med at levere kurser og implementeringsforløb til skoler i hele Danmark.

Se meget mere på www.cooperativelearning.dk

indhold

LEDELSE I 200 ÅR Fra vindueskigger til pædagogisk leder Side 56

I dette nummer: 25 29 36 43

06

Styr økonomien

Rød Gul Blå Grøn

18

KIM VALENTIN Skolens økonomi er vigtig, men skolelederne bør også bruge tid på deres egen.

Side 06

Følg også foreningen på Facebook!

inde i magasinet

32

} { NR.02 MARTS 2014

18 Så skal der vælges!

Læs alle oplæg til valgene på repræsentantskabsmødet.

32 På vej mod reform Christine Antorini har både stor tiltro til og tålmodighed med, at det hele nok skal lykkes...

38 Børn i bevægelse Idrætsforeninger styrker børnenes indlæring og inklusion. Tre ledere om deres syn på sagen.

54 Titanics forlis?

Procol Harums udødelige ’A Whiter Shade Of Pale’ fra 1967 giver anledning til spekulationer.

60 Køreplan for OK’15 Løn- og ansættelsesvilkårene skal afspejle den nye kompleksitet i ledelsesopgaverne.

38

62 Litteratur 66 Stillinger

46 10 km til købmanden På de små skoler skal skolelederen være direktøren for det hele.

mest om skoleledelse

5

resultater skaber

6

{ tekst: Kay Flinker / foto: Lars H. Laursen }

nummer 02 / marts 2014

en god leder

R E E S L E D E L GOD R O F E D N E R Ø G AF E N R E T A T L U RES ræde i tv’s bedste s direktør Kim Valentin opt Mange har set Finanshuset ser han alt på gode råd om økonomi. Nu sat sendetid med analyser og Kommune. Han som borgmester i Gribskov at sidde mindst to perioder valg, var, at han ne til, at han fik så godt et mener selv, at en af grunde eskoler. styrke kommunens små fød gav klare meldinger om at

mest om skoleledelse

7

resultater skaber

T fakta

5

MÅL

for Gribskov Kommunes skoler: › Alle skoler skal have deres egen profil. › De små skoler skal ikke nedlægges, men styrkes. › Kommunens små fødeskoler skal have deres egne ledelser og ikke være underlagt store skoler. › Kommunen skal lave en ny økonomisk tildelingsmodel, så fødeskoler får ekstra hjælp. › Der skal være reel frihed til at lave unikke skoletilbud i lokalområder.

8

nummer 02 / marts 2014

ågen trækker lange våde spor efter sig på langs ad hele landet. Væskende sneklatter spredt over marker og langs veje ligner mest af alt efterladenskaber fra et kæmpe snevæsen, der har fået forvildede pollen i næsen og derfor er eksploderet i et kæmpenys. Men bedst som jeg nærmer mig Helsinge, løfter tågen sig. Det er naturens egen føntørrer, der blæser sine megatons af varm luft hen over Nordsjælland. Det løfter lige humøret 10 grader på denne dyngvåde dag.

Kim Valentin rækker mig en frisk hånd, selv om det er sent på eftermiddagen, og den sikkert hellere havde styret bilen i rask tempo hjemad. Efter en time finder jeg ud af, at jeg ikke er hans sidste aftale, at han stadig har et møde på tapetet, og at det lige skal forberedes først. Sådan er det sikkert bare at være ny borgmester, og måske bliver det ikke anderledes, som årene går. I hvert fald regner han selv med, at han skal bruge mindst 50 timer om ugen på sin post som borgmester. Finanshuset, hvor han er rådgiver og direktør, må han så bruge sin fritid på, måske bare en 15-20 timer om ugen.

En vedholden borgmester På velkomstmødet for rådhusets ansatte tidligt i januar bedyrede han måske lidt kækt, at han da regner med at være borgmester i mindst 8 år. Det affødte naturligvis munterhed. ”Hvis det så ellers går godt, og folk ikke er blevet for trætte af mig, vil jeg nok tage endnu en periode, så det i alt kan blive til 12 år”, sagde han. Om det er overmodigt at ”planlægge” på den måde som folkevalgt, er der ingen, der kan vide, men det vidner om en borgmester, der ikke har tænkt sig at lægge sig ned for den første modstand. Men Finanshuset må selvfølgelig holdes varm så længe, for helt kan man ikke regne med et borgmesterjob.

Den nye borgmester for den nordsjællandske Gribskov Kommune er venstremand og har styrket partiets mand-

attal i byrådet. Han er ret sikker på, at det var et klart budskab under valgkampen, der gav bonus, da stemmerne skulle tælles op: ”Jeg har lavet en kontrakt med borgerne”, siger han, ”og den har jeg tænkt mig at leve op til”.

Mens så mange andre kommuner nedlægger små skoler og lader elever blive små pendlere over lange vejstrækninger, tænker Kim Valentin anderledes. ”De små skoler skal styrkes. På den måde vil det blive muligt for skolerne at skabe deres helt egne profiler, så de bedre kan markere sig i det skolepolitiske landskab. Vi må sikre, at der faktisk bliver frihed til at skabe unikke tilbud i lokalområderne. En ny økonomisk tildelingsmodel skal også sørge for, at fødeskolerne får den nødvendige hjælp til at løfte kvaliteten i deres tilbud”.

Op med kvaliteten Kim Valentin vil gerne, at alle interessenter i skolerne får bonus for de mange skattekroner, der puttes i undervisningssektoren, både børnene, forældrene, lærerne og lederne. Og han ved, at der bliver tale om et langt sejt træk: ”Vi skal simpelthen være bedre til at levere varen. Vi har i dag skoler, som ikke helt leverer. Vi ved, at god ledelse i skolerne er helt afgørende for resultaterne. Vi vil have, at langt flere børn såvel som voksne skal kunne se tilbage på deres skolegang og sige: Det var rigtig godt. Vi var glade for skolerne og glade for at gå i skole, og vi lærte noget”.

Jeg spørger, hvor det er, det halter for kommunens skoler? Han nævner læsning og matematik, som områder, hvor der skal gøres en ekstra indsats på skolerne. ”De af vores skoler, der lige nu ligger i den nederste tredjedel i forhold til landsgennemsnittet, skal løftes til den øverste tredjedel”. Han tænker her på karaktergennemsnittet for 9. klasses afsluttende prøver. ”Det er min opgave at sørge for, at lederne for skolerne er klædt godt nok på til opgaven. Vi skal være dygtigere til at lære af ”best pratice” fra succesrige skoler. Vi skal fx lave resultatkontrakter. Måske skal vi måle eleverne oftere og bedre. Jeg har hørt om et nyt

AJ Produkter – din leverandør af produkter til arbejdspladsen.

AJ Koncernen består af 26 selskaber fordelt i 19 europæiske lande.

Vores hovedkontor og centrallager ligger i Halmstad på den svenske vestkyst. Vi producerer selv mange af de produkter, du finder i vores sortiment. Dette sikrer, at vi kan tilbyde konkurrencedygtige priser, høj kvalitet samt hurtig levering. AJ Koncernen har mere end 35 års erfaring i levering af kvalitetsprodukter til de rigtige priser. Dette gør, at vi er et firma, du kan stole på, når det gælder levering af inventar til kontor, lager og industri.

Tlf.: 49 13 90 33

@ info@ajprodukter.dk

www.ajprodukter.dk

resultater skaber

fakta

6

GODE RÅD

til en skoleleders privatøkonomi: Brug tid på din økonomi.

Som skoleleder er du sikkert meget professionel i din måde at lede skolens økonomi på. Men måske ofrer du ikke den nødvendige tid på din egen økonomi.

Optimal styring af din private økonomi kommer ikke af sig selv.

Tag en risiko på det rigtige tidspunkt i dit liv.

Hvis du er 35 år, kan du tillade dig at tage en større risiko med noget af din pensionsopsparing end sidst i din karriere.

Undlad at betale for mange renteudgifter.

Det flytter virkelig meget i en privatøkonomi, om du har små eller store renteudgifter. Hvis du betaler over 5 % på dine lån, betaler du næsten helt sikkert for meget.

Betal ikke for meget for at lade andre passe på dine penge.

En god tommelfingerregel er, at du betaler for meget, hvis du betaler over ½ % om året for at lade nogen passe dine penge.

Hold godt styr på dit rådighedsbeløb.

Det gælder om at have god balance i økonomien, så din opsparing virkelig kommer til at svare til det, du ønsker at kunne nedspare senere.

Optimer din økonomi flere gange i løbet af dit liv.

Du kan langt fra være sikker på, at de dispositioner, du gør lige nu, også er optimale om bare få år.

10

nummer 02 / marts 2014

måleprogram i Gentofte Kommune, hvor hvert enkelt barn bliver målt og hjulpet til bedre resultater. Det skal vi undersøge nærmere, måske kan vi implementere det i vores skoler. ”Vi er nødt til at indse, at en dårlig leder i en god skole i sidste ende giver en dårlig skole, og at en god leder i en dårlig skole giver en god skole. I første omgang vil vi styrke ledelsen ved at lægge flere timer ind i kommunens skoleledelse, så vi får et bedre grundlag at arbejde ud fra. Så skal vi i dialog med hinanden, så alle interessenter bliver hørt. Alle skal spille med, eller i det mindste have mulighed for det. Måske vil forældrene i Ramløse indgå i et særligt partnerskab med kommunen. Måske kommer de selv og siger, at de vil give den en ekstra skalle fx med at skaffe ro i klasserne med lektielæsning eller med fællesarrangementer. Vi skal have alle til at bakke op om skolerne”.

Borgmesteren er også positivt indstillet over for den nye skolereform: ”Jeg tror, at den vil være med til at sikre kvaliteten i skolerne. Der er også meget praktiske muligheder i reformen, hvor vi får større råderum til at tilrettelægge undervisningen på tværs af de almindelige klasseskel”.

Skolerne skal redde udkantsområder Når Kim Valentin er så stålsat på at støtte og udvikle både små og større skoler i kommunen hænger det sammen med en omfattende strategi for hele den nordsjællandske kommune. Han er parat til at gøre meget for, at hans kommune ikke skal blive en af landets fortabte vandkantskommuner. Med større områder langs kysten udlagt til sommerhuse må borgmesteren virkelig være på vagt for at bevare et fornuftigt skatteunderlag for kommunekassen. ”Sommerhusene kaster ikke meget skat af sig, men det kan de små byer gøre, hvis de ikke får lov til at dø ud. Hvis vi ikke skal lukke de små lokalsamfund, må vi gøre alt for at bevare skolerne. Folk skal have lyst til at flytte til de små byer. Og jeg ved godt, at det i første omgang koster kassen at satse, som vi gør, men det er nødvendigt”.

Visionens kunst Borgmesteren peger på væggen bag sig og siger: ”Her kan du se overskrifterne på min vision for kommunen”. På væggen hænger en række helt almindelige kopiark i A3-størrelse. Kønt ser det ikke just ud, og han kan i hvert fald være sikker på, at han ikke med den slags ”kunst” opildner de landkommunale billedstormere. Men måske er det netop sådan, han vil fremstå: ukrukket, usnobbet, bare praktisk og målrettet. Men hvis han får held af at gennemføre alle sine planer, vil det også være langt bedre end glittet papir.

Man skulle tro, at kommunen godt kan blive lidt forpustet af at se hele listen, der ud over de omtalte skolevisioner også taler om fornyelse af infrastruk-

en god leder

»Vi må alle med på et langt sejt træk.

Vi må alle kunne forlange lidt mere af hinanden. Borgerne må kunne forlange mere af kommunen. Vi som medarbejdere må kunne forlange lidt mere af os selv.« { Kim Valentin, Borgmester Gribskov Kommune }

mest om skoleledelse

11

resultater skaber

turen med nye veje og cykelstier, bedre tog- og busforbindelser, gratis WIFI på offentlige pladser, om langt bedre udnyttelse af kommunens naturperler, så flere turister vil komme til året rundt, om forbedringer for erhvervslivet, så flere store virksomheder vil etablere sig i kommunen, og så bymidten i Helsinge kan blomstre, om mindre administration i kommunen og bedre service i stedet for, om at svage borgere skal have mere hjælp og ældre kunne bo længere tid derhjemme, om kulturprojekter i alle kommunens større byer, om mentorer til unge ledige og garanti for uddannelse… og meget mere. Og så skal indkomstskatten endda sænkes med 0,2 %. Det er en ordentlig mundfuld, men Kim Valentin ser ud til at mene hvert et ord: ”Når vi skal udmønte planen, skal vi arbejde ud fra nogle helt enkle principper”, siger han uden mindste tøven: ”Vi skal være hurtige i den kommunale sagsbehandling og overholde de tidsfrister, som vi giver borgerne. Vi skal være ordentlige i måden, hvorpå vi kommunikerer med borgerne, men også internt her i kommunen, så vi bibeholder et godt arbejdsklima. Og så skal vi arbejde dygtigt, holde på vores kompetencer og opbygge dem, så vi kan svare fuldstændigt, når vi kommunikerer”.

Forlang lidt mere af hinanden Kim Valentin erkender, at det ikke gøres i en håndevending: ”Heldigvis er jeg ikke alene om opgaven. Kommunen beskæftiger 2400 medarbejdere, så det handler om at være god til at uddelegere. Desuden skal alle forstå, hvor det er, vi vil hen. Og visionerne skal være sådan formidlet, at folk kan tro på dem. Men indtil videre har jeg fået rigtig god respons på dem.

Folk siger, at de er forståelige og konkrete”.

Allerhelst ville borgmesteren gerne trykke alle kommunens folk i hånden og lære deres navne at kende, men det er naturligvis ikke muligt: ”Så jeg er rigtig glad for, at jeg har en lang række dygtige ledere ved siden af mig. Jeg er heldigvis kun en ”medleder”, siger han med et bredt smil. Han ved godt, at han er chefen. ”Men i løbet af 8 år skal vi kunne måle fornyet vækst i kommunen”, lover

12

nummer 02 / marts 2014

en god leder

han. Og pludselig forstår jeg, hvorfor han mindst vil have 8 år i borgmesterstolen. Det er en del af visionen. ”Og jeg vil gøre alt det, jeg kan, for at medarbejderne skal komme til at tro på mig. Og borgerne med. Vi må alle med på et langt sejt træk. Vi må alle kunne forlange lidt mere af hinanden. Borgerne må kunne forlange mere af kommunen. Vi må som medarbejdere kunne forlange lidt mere af os selv”.

Selvgjort er vel gjort Jeg spørger, om han har nogen formel ledelsesuddannelse i rygsækken? ”Nej, men jeg er klædt godt på til opgaven med den erfaring, jeg har fra mine 20 år som direktør i Finanshuset i Fredensborg. Jeg har ikke brugt LEAN eller andre smarte metoder, og jeg har ikke taget en hel masse ledelseskurser. Men jeg vil bruge al min erfaring, og jeg vil bede medarbejderne om at fortælle mig det, hvis jeg ikke gør tingene godt nok”.

Men at lede en vidensvirksomhed - og her mener han, at der er lighedspunkter mellem Finanshuset og rådhuset - handler om at opbygge viden, fastholde viden og anvende viden. ”Vi må konstant opbygge og raffinere vores viden på mange felter. Vi skal sikre, at der er et tilstrækkeligt vidensoverlap mellem medarbejderne, men heller ikke meget mere end nødvendigt.

Meget viden i kommunen handler selvfølgelig om alt det, som er bestemt ved lov og bekendtgørelser. Det skal sikres.

Så skal hele serviceniveauet lægges ind over. Her skal vi finde de bedste og mest effektive procedurer, og vi skal være skarpe i vores prioriteringer af de administrative opgaver. Vi skal styre dem, og de skal ikke løbe af med os. Vi skal også hele tiden lære af andre kommuners erfaringer, så vi følger ”best practice”. Kommuner er langt fra altid hurtige nok til at opdage de smarte løsninger. Det skal vi være”.

Next practice Men det er ikke nok bare at opsamle det bedste af det bedste: ”Vi skal også få hold på ”next practice”. Vi må blive bedre til at fornemme, hvor udviklingen bærer henad. De kommuner, der i fremtiden vil klare sig bedst, er netop dem, der hele tiden er lidt foran og ikke halter bagefter udviklingen. ”Next

practice” vil blive vigtigere og vigtigere”, siger Valentin.

Med til billedet af den skarpe viden hører god kommunikation: ”Kommunikation skal være en strategisk ydelse og ikke bare tilfældig eller sjusket. Derfor har vi i kommunen ansat en kommunikationschef for første gang i kommunens historie. Han skal både strukturere kommunikationen udadtil med pressekontakt, pressehåndtering, når det brænder på, oplysning til borgerne, brochurer og meget mere, men også indadtil i organisationen. Vi har naturligt nok lagt kommunikationsdelen ind under Strategi og Udvikling”. ”Men det gælder også om at fastholde viden. Vi skal dokumentere – det nødvendige forstås – lave skabeloner, nedskrive sagsgange. Måske skal vi dele opgaverne anderledes imellem os. Vi har lige mistet nogle medarbejdere, som har været her i 10-15 år, så det er noget af en udfordring at samle deres viden op.

Faktisk skal vi nok begynde forfra på visse felter. Det er ikke hensigtsmæssigt, så det må vi sikre os imod for fremtiden. Vi har tilmed fået en opsigelse fra vores kommunaldirektør. Selv om det ikke er optimalt, er jeg dog glad for, at det sker nu og ikke om et halvt år, når jeg lige ville være kommet godt i gang med samarbejdet med ham”.

blå bog Kim Valentin › Født 19. marts 1963 › Gift med Bettina, skolelærer › B ørn: Mathias 24, Kasper 21 og Marie 19 › S tudent fra Stenhus Gymnasium › C and. polit fra Københavns Universitet 1990 › O prettede Finanshuset 1993, direktør siden da › I byrådet for Venstre 2006-2010. › B orgmester i Gribskov Kommune 1. januar 2014 › H ar været meget i medierne, senest i Aftenshowet og Go’morgen Danmark › F orfatter til bogen ”Giv dig selv en god økonomi hele livet” m.m.

Ondt i papirbunkerne Jeg spørger om, hvordan han vil anvende den økonomiske ekspertise, som han har opbygget gennem sine mange år i den økonomiske konsulentbranche? Om han vil være en hård ”venstrehund”?

Han smiler: ”Nogle synes nok, at jeg er lidt hårdere, end de lige havde regnet med. Nogle vil ikke bryde sig om det, når vi skal til at gøre alvor af min plan om mindre administration og mere service til borgerne. Det kan medføre omstruktureringer og vil gøre ondt visse steder. Men tallene taler deres tydelige sprog: I forhold til kommunens størrelse ligger vi højt på administrationsomkostninger. Det kan vi ikke løbe fra. Så vi skal have færre papirflyttere og flere serviceflyttere. ”Kritikerne spørger naturligvis om, hvordan jeg vil gøre det. Jeg vil gøre det så nænsomt som overhovedet muligt. Vi har et flow af medarbejdere på ca. 10 % af den samlede stab hvert eneste år

mest om skoleledelse

13

resultater skaber

»I forhold til kommunens størrelse ligger vi højt på administrationsomkostninger. Det kan vi ikke løbe fra. Så vi skal have færre papirflyttere og flere serviceflyttere.« { Kim Valentin, borgmester, Gribskov Kommune }

pga. pension, nogle der får andet arbejde og lange sygemeldinger. Det vil give os tilstrækkelig fleksibilitet i organisationen, så vi kan undgå store fyringsrunder. Det handler ikke om at spare, men om at bruge vores penge bedst muligt.

Vi har overskud på budgettet, heldigvis, men dog ikke mere end en gennemsnitlig kommune. Vi er dog belastet af en stor gæld pga. tidligere skolebyggeri, svømmehal mm. Det må vi også håndtere fornuftigt”.

Tid til penge Nu hvor vi er ved økonomien, spørger jeg ham, om han tror, at skoleledere er kloge på deres egen private økonomi?

Han er smart nok til at undvige et præcist svar: ”Men jeg vil da gerne give et par gode råd med på vejen. Hvorfor betale for noget, man kan få gratis hos borgmesteren?”. Han griner bredt. ”Man skal i hvert fald huske med mellemrum at bruge tid på sin økonomi.

Det nytter ikke noget at have så travlt med sit arbejde og sine fritidsinteresser, at man aldrig får tænkt sig grundigt om.

Også at planlægge sine økonomiske risici. Vil man ”gamble” lidt med en sum penge, kan man godt gøre det fornuftigt, hvis man gør det forholdsvis tidligt i sin karriere. Jo tættere man kommer på pensionsalderen, desto mere forsigtigt skal man disponere. Det siger sig selv, at store renteudgifter er en pengesluger, så her skal man virkelig være på vagt, så man ikke havner i rentesumpen. Man skal selvfølgelig heller ikke slippe for meget, hvis man lader andre passe på formuen eller pensionen. Vær også sikker på at få en god balance i din opsparing, så du sikrer dig et fornuftigt rådighedsbeløb, når du engang skal nedspare igen. Og endelig skal man hu-

14

nummer 02 / marts 2014

ske på, at det med at bruge tid på ens privatøkonomi ikke er noget, der er gjort én gang for alle, men noget man skal gøre med jævne mellemrum. Så får man mest ud at sine penge”. Se s. 10.

Elsker når det går nedad bakke Jeg går ud fra, at Kim Valentin nok har godt styr på sin private økonomi, men vil gerne vide, hvad han ellers bruger sin tid på, når han altså har været borgmester de første 50 timer om ugen, været finansrådgiver de næste 20 og så også lige har passet den private formue? ”Jeg elsker at stå på ski med min familie. Hvis vi ikke har fået 3 uger i bjergene i løbet af et år, er det for lidt.

Og helst 4 uger, hvis vi kan slippe afsted med det. Det har vi gjort i mange år. Mine børn, der nu er 19, 21 og 24 år har været med på det alpine skilandshold. Jeg har også det ærefulde hverv at være kasserer i Skiforbundet.

I det hele taget er jeg interesseret i sport. Jeg sidder også i Støttefonden for B 1903. Jeg har selv spillet fodbold, har sågar været kontraktspiller og været med til at vinde en pokalfinale med B 1903 i 1986”.

Han smiler underfundigt: ”Og så kender du måske ikke ’Foreningen til bevarelse af den dybsindige humor samt glæden for spil’?”. Jeg tænker mig om. Før jeg svarer, gør han det selv: ”Nej, det tænkte jeg nok, men den er jeg formand for og har været det i 21 år”. Om det er en stor forening?

Om man kan komme med? ”Nej, det er et lukket selskab på bare 10 personer, som jeg selv har håndplukket”.

Jeg bliver nysgerrig efter at vide, hvilke spil, der kan være tale om. Det er nok noget, der koster en hulens

masse penge, eller måske er det eksotiske spil, nej nok noget med hemmelige ritualer. Før jeg når at spørge, har han selv løftet sløret: ”Vi spiller kroket og forskellige kortspil”. Jeg sidder med det fromme ønske, at det ikke er kommunekassen han spiller om.

Respekt for pengekassen Men det bliver den kasse vi slutter med.

Hvorfor han egentlig ville være borgmester? Om han ikke kunne få pengene til at slå til med ét job? Han griner: ”Jo, jeg har bestemt ikke gjort det for pengenes skyld. Og alligevel, det er jo en fantastisk mulighed at få lov til at påvirke brugen af 2,5 mia. kr. årligt.

Kommunens budget fortjener virkelig at blive behandlet med den allerstørste respekt. Det kræver også ydmyghed. Men allermest gik jeg efter borgmesterposten, fordi det bare er en enormt spændende udfordring, som jeg gerne vil satse nogle af mine bedste år på. Jeg ved, det bliver et langt hårdt arbejde, og der er jo også en risiko forbundet med det.

Heldigvis har jeg en skøn familie, som er parat til at tage udfordringerne i stiv arm sammen med mig. De er fantastiske til at tænke positivt. Det er jeg også.

At være borgmester skal nok blive en god blanding af alvor og leg”.

Det bliver en lang tur hjem. Det giver mig tid til at spekulere over min ratepension. To dage efter har jeg møde med banken. Jo, jeg får da rigtignok 1,5 % i afkast. Det svarer nøjagtigt til inflationen i år. Jeg bestemmer mig for at satse lidt mere.

mellemspil

RECEPTION Efter seks år som formand for Skolelederforeningen, har Anders Balle valgt ikke at genopstille.

Han fratræder som formand på foreningens ordinære repræsentantskabsmøde den 27. marts 2014, hvor foreningens repræsentantskab skal vælge ny formand.

Det vil derfor glæde foreningen at se samarbejdspartnere og venner af huset til en afskedsreception:

{RØD} Forbindes med blod, hjerte, liv, lidenskab, stærke følelser, ild,

Torsdag den 27. marts 2014 Kl. 15:30 ­ 17:00

opofrelse og fare. Rød er kærlighedens farve, men også hadets,

Arrangementet afholdes i Tivoli Congress Center, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København V.

TARIFF

kampens og associeres gerne med revolution, socialisme…

PPGJØR

Det norske Utdanningsforbund svarende til DLF styrer nu direkte mod konflikt med det norske KS svarende til vores KL. Gæt, hvad stridens æble er… ja, lærernes arbejdstid. KS vil: Fjerne alle centrale bestemmelser om lærerarbejdstid.

Disse skal erstattes af… ledelse.

Lærerne skal arbejde flere timer pr dag, og arbejdet fordeles over 45 uger frem for nu 39.

Et klart flertal af de norske skoleledere har i undersøgelser angivet, at den nuværende arbejdstidsaftale er en hindring for at bruge resurserne bedst muligt. På trods af oliemilliarderne.

Sparring Undervisningsministeriet er nu klar til at modtage ansøgninger fra skoler og kommuner om vejledning fra de nye læringskonsulenter. Vejledningen og hele setup’et vil tage udgangspunkt i de lokale behov.

Et af de centrale elementer vil være, hvordan skoler og forvaltning anvender de nye Fælles Mål, herunder skoleledernes fokus på, at lærerne samarbejder om at sætte kriterier for elevernes faglige niveau og progression – og følge op herpå.

Skolelederforeningen ser frem til, at skolelederne kan få sparring af de nye konsulenter, der består af erfarne praktikere fra kommunale forvaltninger, lærere, pædagoger og skoleledere.

”Skolelederne står overfor en stor opgave og proces, hvor de kan få glæde af at søge vejledning og støtte hos læringskonsulenterne. Det gælder både i selve forandringsfasen, og på længere sigt når indholdet skal rodfæstes i skolernes praksis”, siger næstformand Claus Hjortdal.

Vejledningsforløbene starter op fra august, og sideløbende tilbyder læringskonsulenterne alle landets skoler og kommuner generel faglig sparring og vejledning i konkrete spørgsmål.

Ansøgningsmaterialet er tilgængeligt på uvm.dk/laeringskonsulenterne

mest om skoleledelse

15

190

50

3 øre

Langebjergvænget 6 4000 Roskilde tlf. 46 48 03 90 info@aqualine.dk aqualine.dk

Postevand er renest, sundest og billigst Køb en Elite drikkevandsautomat til lærerværelset.

Drikkevandsautomaten har et funktionelt design, maksimal hygiejne og den tilsluttes direkte på vandrøret.

Tilbudet gælder både gulv- og bordmodel.

TILBUDSP TILBUDSPRIS kr. 4.500,Vejl. pris: kr. 5.150,Alle priser er ekskl. levering, installation og moms.

Prøv en kaffemaskine

gratis i 2 uger

Forkæl lærerne med RIGTIG god kaffe - fra en lækker italiensk kaffemaskine

Lige nu tilbyder vi at låne jer en CINO EC kaffemaskine GRATIS i to uger.

Vi leverer og installerer den kvit og frit - og hvis I efter de to uger ikke ønsker at beholde den, kommer vi og henter den igen.

En lækker kop kaffe, brygget på friskkværnede kaffebønner, koster kun ca. 1,50 kr. pr. kop.

RING

på tlf. 46 48 03 90 eller send en mail på info@aqualine.dk

repræsentantskabsmøde

VALG FEST

marts 2014 vil der møde i København den 27.

På næste repræsentantskabs estyrelse m.fl. nd, næstformand, hovedb ma for til g val t old a﬉ e bl.a. bliv sentationer!

Læs kandidaternes præ

S

kolelederforeningen afholder ordinært repræsentantskabsmøde torsdag den 27. marts 2014 kl. 10.00 til ca. 15.00 på Tivoli Hotel i København.

På dette års repræsentantskabsmøde – da det er et lige år – vil der blive afholdt valg til formand, næstformand og otte pladser i foreningens hovedbestyrelse samt valg til suppleanter m.m. Helt præcist skal der efter foreningens vedtægter § 7, stk. 5, pkt. 7 samt § 8, stk. 1 vælges: • • • • • •

1 1 8 2 2 1

formand næstformand hovedbestyrelsesmedlemmer suppleanter til hovedbestyrelsen revisorer revisorsuppleant

Det er repræsentantskabets ca. 100 medlemmer, der skal vælge blandt de opstillede kandidater, og i den forbindelse kan kandidater, der opstiller til be-

18

nummer 02 / marts 2014

styrelses-, næstformands- eller formandsvalget blive præsenteret med navn, CV, billede og kortfattet valgprogram på max 300 ord.

Ved redaktionens afslutning er modtaget følgende valgoplæg, der bringes i dette nummer af Plenum i alfabetisk rækkefølge efter efternavn.

Disse – samt valgoplæg, der er indkommet efterfølgende – bringes også på hjemmesiden.

Det skal bemærkes, at alle medlemmer af Skolelederforeningen i henhold til vedtægternes § 8, stk. 4 er valgbare til de nævnte poster, og at man kan stille op helt frem til afholdelsen af valghandlingen på repræsentantskabsmødet.

Repræsentantskabsmødet er i princippet åbent for alle medlemmer, dog således at kun HB og medlemmerne af repræsentantskabet har stemmeret. Alle kandidater får på mødet mulighed for kort at præsentere sig mundtligt.

Endelig dagsorden samt bilag er udsendt til repræsentantskabet i slutningen af februar. Læs mere på hjemmesiden.

2014

VALG TIL FORMAND

Claus Hjortdal Jeg stiller op til posten som formand for Skolelederforeningen. Gennem de seneste 6 år har jeg været næstformand i foreningen. Jeg har været med til at forme foreningen siden fusionen, samt sætte den retning på foreningens udvikling, som jeg mener, der er den rigtige.

Jeg vil arbejde for, at vi fortsætter den udvikling, vores forening er i. Vi skal både centralt og lokalt arbejde for, at skoleledernes rammer og vilkår er i orden. Det sker med et velfungerende sekretariat, dygtige konsulenter og gode lokalformænd. Jeg vil have fokus på, at vi sammen via erfaringsudveksling i netværk og med den tilstrækkelige viden kan understøtte medlemmerne i forhold til deres rammer og vilkår.

Jeg vil også fortsætte udviklingen af foreningens organisatoriske forhold. Vores placering i LC og tilknytning til DLF er vi langt fra kommet i mål med.

Gennem mit arbejde i udvalg nedsat af henholdsvis hovedbestyrelsen og repræsentantskabet samt via det daglige arbejde har jeg haft fokus på størst mulig selvstændighed med bevarelse af aftaleretten.

Det vil jeg fortsat ihærdigt forfølge. Reformerne viser, at vi har behov for at stå frit og tale frit.

Jeg har gennem de 6 år også arbejdet på at skabe relationer og personlige kontakter. Internt i foreningen har jeg været til møder i de lokale foreninger og vinterkurser, hvor jeg har holdt oplæg og deltaget i debatter. Eksternt har jeg gennem mit arbejde fået mange kontakter i de andre faglige organisationer, UC’ere, KL og ikke mindst i ministeriet.

Jeg oplever, at jeg nyder stor respekt både internt og eksternt.

Ud over at arbejde videre med de ovennævnte punkter er det min ambition at skabe en organisation, der er inddragende og nærværende for alle medlemmer.

Lærer 1986­92.

Herefter skoleleder på 3 forskellige skoler 1992­2007.

Organisationsarbejde i mange år i Danmarks Skoleleder­ forening som lønrådgiver og amtskredsformand.

Formand for Danmarks Skolelederforening i fusionsperioden i 2007.

Næstformand i Skolelederforeningen siden 2008.

mest om skoleledelse

19

repræsentantskabsmøde

VALG TIL NÆSTFORMAND

Lene Burchardt

Skoleleder siden 2001 i tre Nordjyske kommuner Nu på Nordstjerneskolen i Frederikshavn.

Fokus på fælles skoleledelse, skolesammenlægninger, skole­ renoveringer, skolebyggeri, opstart af ny skole m.m.

Foreningsarbejde (tidl): Bestyrelsen i Aalborg.

Næstformand i amtsbestyrelsen Formand i Jammerbugt.

Fokus på bl.a. kommunesammen­ lægninger, skolestrukturændringer, lønforhandlinger og bisidder for skolechef m.m.

Dan Christensen

HB-medlem i foreningen fra 2012 Formand for Skolelederforeningen Nordfyn siden 1999.

Viceskoleleder Bogense Skole fra aug. 2012.

Skoleleder Skovløkkeskolen 1999-2012.

Viceskoleleder Klinteskolen 1998-99.

Diplom i ledelse 2012.

Lærer Otterup Skole og Otterup Ungdomsskole 1985-98.

Uddannet lærer 1985.

53 år.

20

nummer 02 / marts 2014

Er jeg den nye næstformand i Skolelederforeningen?

Jeg ser en meget vigtig opgave i at få hjulpet skolelederne til at gribe det nye ledelsesrum, vi fik i foråret. Hvis ikke vi forstår at udnytte de nye muligheder, vil vi se andre indskrænke vores ledelsesrum.

Jeg synes den nye reform og overenskomst giver mange nye muligheder for at skabe en spændende skole – hvor tydelig ledelse er det helt centrale. Vi skal være tydelige – også i foreningsregi, på hvordan vi ser og udnytter ledelsesrummet.

Vi er midt I en fantastisk spændende opgave. Vi er lokomotivførerne i den største forandring af folkeskolen siden 1958.

En af de store udfordringer i reformen er kravet om at:

keskolens parter – ellers bliver det med skoleledelsen som skydeskive.

Jeg vil arbejde for, at vores forening bliver den fælles platform, hvor vi kan hente hjælp og inspiration i det store fælles projekt, at reformere folkeskolen. Man skal mærke en stærk forening, som er der for lederen i omstillingsprocessen.

Der er store forventninger til ledelsen i folkeskolen. Kommunerne vil ha’ mere for mindre – vores opgave er at finde ud af, hvordan vi leverer det. Vi skal derfor stå sammen, så kan vi også løfte denne spændende opgave: Implementering med et smil.

Ny Skolelederreform – Ny Skolelederrolle! En stærk forening – en stærk ledelse – en stærk Folkeskole! Jeg har lyst til opgaven – og håber at få muligheden!

›T illiden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Her får vi brug for en tydelig forening, der definerer, hvordan dette skal gøres – det kræver et loyalt samarbejde mellem fol-

Sjældent har forventningerne til Skolelederforeningens medlemmer været større. Folkeskolens transformation kalder på evnen til at skabe begejstring og pirre nysgerrigheden til de nye muligheder!

Folkeskolereformens 3 overordnede mål kan gøres til operationelle mål for Skolelederforeningen: Skoleledelserne skal blive så dygtige som muligt. Skoleledelserne skal bryde ”deres sociale arv”. Tilliden til skoleledelserne skal højnes.

Uddannelsesforløb skal have større opmærksomhed. Diplom- og Masteruddannelse skal som kompetencegivende uddannelser følge individuelle uddannelsesplaner - gerne med en kommunal kompetencestrategi.

Forudsætningerne er både personlig indsats og kommunal bevågenhed med frigørelse af arbejdstid under uddannelsen, budgetteret kursusudgift, og lokal spredning af ledelsesopgaverne. Jeg ønsker en uddannelse så tæt på egen praksis som muligt; jobrotation, sparring i praksis, supervision mm.

Uddannelse forudsætter løntillæg, så der kan ses en forskel på lønnen før og efter uddannelsen.

Vi skal turde mere end en traditionel fagforening! Skolelederforeningen høres i den offentlige debat. Jeg vil arbejde for, at den position styrkes gennem inddragelse af flere medlemmer og tæt dialog med nyuddannede Leder-TR. Temakonferencer kvalificerer vores organisationsudvikling, fx som ”det alternative repræsentantskabsmøde”.

Folkeskolens udvikling skaber flere ledelsesniveauer og tættere samarbejde til flere fagprofessioner. Skolelederforeningens historik og forårets konflikt har tydeliggjort behovet for at kunne tale med én tunge.

Vi har en særlig forpligtigelse til at samarbejde med alle interesse- og personalegrupper, herunder andre lederforeninger i og omkring skolen. Jeg tror, alle vil have gavn af en organisationsudvikling mellem flere professioner. Samarbejdet skal bero på selvstændighed og egen profil.

Skolelederforeningens tillid styrkes ved at gå forrest. Ledelsesrummet er udvidet, men er altid under forandring og i forhandling.

Kommunalt kan store spændingsfelter mellem decentralisering og akkreditering kun hjælpes på vej med dialog.

2014

VALG TIL NÆSTFORMAND

Camilla Hoffmann

Blaagaard Statsseminarium 1995.

Diplomudd. i skoleledelse og grund­ uddannelse i skoleledelse fra Grenå.

Sommeruniversitet RUC. Afdelingsleder på Kalbyrisskolen i Næstved 2000-02.

Skoleleder på Ellehøjskolen i Stevns Kommune 2006-10.

Skoleleder på Sct. Jørgens Skole i Næstved fra 2010.

Bestyrelsen i Skolelederforeningen i Næstved siden 2012.

Politisk aktiv siden 1983, aktiv i elevbevægelsen (LOE, DEO) og studenterpolitisk 44 år, mor til Anna, Marta og Ester på 23,18 og 15 år, bor med Nicholas i Kbh.

Jørgen Mandrup Nielsen

2010-14 Hovedbestyrelsesmedlem i Skolelederforeningen.

2010-14 Bestyrelsesmedlem, Aarhus Skolelederforening.

2008-14 Skolelederrepræsentant i Aarhus (Leder-TR).

2008-10 Formand for Skolelederne, Aarhus.

2006-08 Formand i lokal Lederfor­ ening, Aarhus.

2004-06 Bestyrelsesmedlem i Lederforeningen, Aarhus.

1999-nu Viceskoleleder Sødalskolen, Aarhus.

En stærk og markant skolelederforening!

Skoleledelse har momentum. Aldrig har der været større fokus på folkeskolen og dens ledere.

Det fokus skal Skolelederforeningen fastholde og sikre, at vi påvirker dagsordenen både omkring folkeskolens hverdag og udvikling, og om ledernes arbejdsforhold.

Skoleledelse foregår i et krydspres af modsatrettede forventninger og krav. Presset er intensiveret, og lige nu oplever mange skoleledere, at vi nærmest sidder spiddet i en skruetvinge. På den ene side trykker politikere og forvaltninger på speederen og kræver udvikling. Modsat trykker bekymrede medarbejdere på bremsen.

Der er brug for en stærk skolelederforening, som stiller krav til politikere og de kommunale administrationer om opbakning til skoleledere, også når det bliver svært. Danmark har brug for skolelederne, og skolelederne har, som aldrig før, brug for en selvstændig og markant skolelederforening.

Vi er mange kvindelige ledere i folkeskolen. I Skolelederforeningens bestyrelse

i Næstved er det gået op for mig at ligeløn for skoleledere ikke er en selvfølge, det skal det være.

Kommunalpolitik handler om folkeskolen. Senest har to borgmestre fra Københavns Kommune lagt hårdt ud med temaer som afskedigelser, resultatmåling og bonusordninger. Skolelederforeningen skal også være tæt på de store kommuner som København, der jo viser en retning, som resten af landet følger. Det vil jeg, som københavner sikre.

Da jeg blev opfordret til at stille op, var jeg i tvivl, om jeg var klar til at forlade ansvaret på skolen. Nu er min situation ændret, og jeg har både lyst og energi til at påtage mig opgaven som næstformand.

God opbakning fra skoleledernetværket i Næstved og fra kolleger i hele landet har overbevist mig om, at mine kompetencer og erfaringer, som politisk og organisatorisk aktiv i hele mit liv, er vigtige at få ind i ledelsen. Skoleledere har brug for en markant og selvstændig skolelederforening. Jeg vil være en engageret og kompetent næstformand.

Skolelederforeningens styrke er dens fremtid. Der er stort set ingen skoleleder i Danmark, der takker nej, hvis foreningen beder om hjælp til at politikudvikle på et hvilket som helst område. Alle bidrager gerne med indsigt, viden, er­ faringer, kompetencer og stort engagement. Det er vores styrke! Det er vores fremtid!

Medlemmerne er organisationens vigtigste aktiv. De skal inddrages og det i et større omfang. Det kræver en central ledelse, der tør tænke horisontalt – en ledelse, der tillader, at strategier kan drøftes og behandles i organisationen, og hvor ledelsen nok sætter kursen, men hvor den tør slippe ”kræfterne” løs. Hvor det enkelte medlem oplever, at man selv skaber værdi. Sådan en organisation vil jeg fortsat arbejde for – sådan en organisation vil jeg gerne være leder i. Og det er også nøglen til, at vi organiserer de mange forskellige stillingskategorier. En opgave, vi skal lykkes med.

Når det er sagt, må vi aldrig glemme eller nedprioritere opgaven med at servicere de medlemmer, som af den ene

eller anden grund er kommet i klemme.

Vores sekretariat får ros for den opgave, og den skal fortsat plejes.

Foreningen skal være en selvstændig interesseorganisation for ledere i folkeskolen. Forårets konflikt viste, at medlemsskabet af DLF er en anakronisme.

Vores legitimitet blev beklikket, og vi var et mulehår fra at blive inddraget i en konflikt, vi ikke var en del af. Det må aldrig ske igen! Vi skal derfor indlede konkrete forhandlinger om at træde ud af DLF – med forhandlingsretten i behold, forstås. Vi skal fortsat have et tæt samarbejde med alle medarbejderorganisationer omkring folkeskolen, men selvstændige organisationer kan langt stærkere varetage folkeskolens interesser.

En næstformand med mod. Skole­ lederforeningen skal fremstå som en faglig organisation, der med styrke varetager medlemmernes politiske og faglige interesser. Jeg stiller mig til rådighed som næstformand og med al min erfaring, viden, engagement og mod til at løse både de nævnte og alle de andre udfordringer.

mest om skoleledelse

21

repræsentantskabsmøde

VALG TIL HOVEDBESTYRELSEN

Steen Jonsson Agger

Viceskoleleder, Bakkeskolen i Hørning, Skanderborg Kommune.

Med 26 års lærererfaring vice­ skoleleder i 2004.

Uddannet og ansat som lærer i 1978.

Samarbejde med UVM om udvikling af 10. klasse i 80erne og projekt­ opgaven.

Blandt hverv uden for skolen bl.a. amtsrådsmedlem 1990-98.

Siden 2007 næstformand og nu formand for Skolelederforeningen i Skanderborg.

58 år, gift, to voksne børn.

Lisbeth Schmidt Andersen

Viceskoleleder på Solbjergskolen i Aarhus.

Næstformand Aarhus Skolelederforening.

Cand.pæd. i pædagogisk psykologi.

44 år.

22

nummer 02 / marts 2014

TRE TRÅDE: En stærk fagforening. For alle i skoleledelserne. Fri og uafhængig!

Tre-i-en – det er de tre ledetråde, jeg vil følge i hovedbestyrelsen. Vi har haft meget fokus på den tredje af trådene. Med god grund. Der er derfor også taget konstruktive skridt i den rigtige retning. Og tiden arbejder for en aftalt skilsmisse fra DLF. Det er nu tiden at bruge flere kræfter på den første tråd. Vi ved allerede, at kommunale ledere – og ikke mindst skole­ ledere – vil være målet for KL’s rationaliseringer og ”normaliseringer” ved næste overenskomstforhandling. Vi må forberede os optimalt på den situation politisk såvel som strategisk. Det bliver ikke let.

Men det er altafgørende, at vi kan forsvare rimelige arbejds- og lønvilkår til de ledere, der skal bære fremtidens folkeskole. Og at vi fortsat kan støtte alle de ledere, der på den ene eller anden måde oplever at være presset på eget arbejdsmiljø.

I den nye skole er det endnu mere ulogisk, at SFO-lederne ikke kan organi-

seres i vores forening. Vi bør rumme alle typer af ledere i folkeskolens pædagogiske univers. Vi skal også indse og håndtere, at der kan være forskelle i behov og interesser mellem afdelingslederen og den øverste leder på skolen.

En fagforening er medlemmernes.

Skolelederforeningen har de seneste år forstået at komme ud i landet og inddrage medlemmerne. Den linje skal fortsættes! Viljen til det skal kendetegne alle, der vil sætte sig i spidsen for foreningen.

Den vilje har jeg. Dertil kommer erfaring fra en lang række tillidshverv og bestyrelsesposter uden for folkeskolen.

Jeg er parat til at yde en stor indsats for foreningen en periode eller to – for derefter at give depechen videre! Jeg er modstander af at ”gro fast” i et tillidshverv. Vi skal hele tiden have balance mellem stabilitet og fornyelse!

Skolen skal tales op!

Som medlem af hovedstyrelsen vil jeg arbejde for, at vi som forening bliver rigtig gode til at tale om skolen på en ny måde.

Vi skal ud af kampretorikken og i gang med målrettet at få talt skolen op.

Skolen er den vigtigste samfundsbevarende institution, og vi skal skabe attraktive og gode arbejdspladser, hvor børn og personale trives, og denne målsætning må vi gerne sige højt i foreningens regi.

Jeg vil arbejde for, at vi har en livlig og livgivende debat i foreningen internt, vi skal holde sammen på tværs af landsdele og lokale interesser. Vores forening skal være et sted, hvor man føler man hører til, kan få inspiration og et frirum, hvor vi kan mødes og hente energi.

Vi skal løbende drøfte vægtningen af foreningens skolepolitiske arbejde og fagpolitiske arbejde, så alle medlemmer føler de har en forening, som de kan gøre brug af.

Det er centralt at arbejde for optimale løn-, og arbejdsvilkår for medlemmerne, men også vigtigt, at vi som forening hele

tiden udvikler os og gør, hvad vi kan for at bevare sammenhængskraften.

De kommende år vil der være en særlig bevågenhed omkring folkeskolen og ledelsen af denne. Jeg vil arbejde for, at udvikling og opkvalificering af ledelse prioriteres højt. Vi vil blive målt og vejet på vores resultater, og derfor skal vi som foreningen hele tiden arbejde for at vi decentralt får det størst mulige råderum og ordentlige vilkår for ledelse.

2014

VALG TIL HOVEDBESTYRELSEN

Birgit Henriksen

Konstitueret skoleleder, Skovvang­skolen, Glostrup.

Ansættelsesform: Overenskomstansat i ’93 gruppen.

Formand og TR for skolelederne i Glostrup i 9 år.

Medlem af hovedbestyrelsen i 4 år.

Lærer ca. 16 år, lærer-TR ca. 7 år.

Viceskoleleder ca. 10 år, konst. skoleleder ca. 3 år, afdelingsleder siden august 2012.

Uddannelse: Læreruddannet i 1982 og diplom i ledelse i 2009.

Bopæl: Københavns Vestegn.

56 år.

Torben Mørup

Skoleinspektør, Kvaglundskolen Esbjerg Kommune.

Skoleinspektør siden 1995.

PD i ledelse.

Hovedbestyrelsen i Skoleleder­ foreningen.

Medlem af mediepolitisk udvalg og gruppen ”Tæt på foreningen”.

Medlem af UVM’s ekspertgruppe om ”Klasseledelse og ro i klassen”.

Bestyrelsesmedlem i bestyrelsen for læreruddannelse ved UC Syd. Bestyrelsesmedlem på Rybners Gymnasium, Esbjerg.

Formand for DRK. 59 år, gift tre voksne børn.

Lille kat, lille kat, lille kat på vejen. Hvis er du, hvis er du? Jeg er sgu min egen!

Skolelederforeningen er – som Piet Heins kat – godt på vej til at kunne svare: ”Jeg er sgu min egen”. Men vi skal endnu længere.

Vi skal være selvstændige både i forhold til DLF, BUPL, KL, Undervisningsministeriet og alle andre, der mener noget om folkeskolen. Skolelederforeningen skal have sine egne holdninger og meninger, og Skolelederforeningen skal være mere end synlig i skoledebatten. Men vigtigst af alt skal vi bevare forhandlingsretten til vores egen overenskomst både centralt og lokalt.

Uden forhandlingsret er Skolelederforeningen en kaffeklub og ikke en fagforening.

Men Skolelederforeningen skal ikke, som katten, kun gå sine egne veje. Vi skal samarbejde med alle, der kan og vil noget med skolen. Vi skal have fokus på elevernes læring, medarbejdernes arbejdsvilkår og det politiske system. Men det skal i alle sammenhænge være med udgangspunkt i skoleledelsernes muligheder for at udføre deres arbejde under bedst mulige rammer.

Det handler både om en anstændig løn tilpasset ansvaret og en passende mængde opgaver i forhold til arbejdstiden. Både skolereformen og lov 409 stiller krav og forventning om en ny lederrolle. Men ingen har konkrete bud på, hvordan den nye lederrolle ser ud. Det giver usikkerhed, stress og nervøsitet hos den enkelte; ”kan jeg leve op til det?”.

Her skal Skolelederforeningen være klar med støtte og vejledning, både i forhold til det enkelte medlem, ledelsesteam på skoler og i kommuner, men især i den offentlige debat.

Mellemledernes arbejdsvilkår bliver med dannelsen af storskoler stærkt udfordret. Mange arbejder i det daglige som de tidligere skoleinspektører, de har pædagogisk-, personale- og administrativt ansvar.

Men de aflønnes stort set som en lærer på slutløn. De ansættes på overenskomstvilkår med kort og billig opsigelse.

Skolelederforeningen skal fortsat have fokus på at forbedre mellemledernes lønog ansættelsesvilkår.

Vi skal smede, mens jernet er varmt!

Skolelederforeningen har en historisk chance for at præge udviklingen i folkeskolen i de næste mange år. Vi har som forening det, man på nudansk kalder for ”momentum”! Den mulighed skal vi udnytte på flere fronter.

Opgaven med at implementere folkeskolereformen og lov nr. 409 er en både stor og spændende ledelsesopgave. Den kræver sin kvinde/mand og den kræver lederskab eller endnu bedre ”lederskib”.

Og så kræver den særlige opgave en forening, der er i stand til at understøtte, bakke op om og hjælpe dens medlemmer. Det bliver der i høj grad brug for.

En forening er præcis lige så god som dens medlemmer. Derfor må en bestyrelse til alle tider være i god kontakt med foreningens medlemmer. Jeg vil i en ny bestyrelse arbejde for:

› Inddragelse af NGO’er. › En kommunikation der matcher ”2014”.

Løsrivelsen fra DLF burde hellere være sket i går end i morgen. Det kan ikke gå for hurtigt. Det er bare ikke en opgave, der løses ”over night” og er en kompliceret sag. Forløbet, der førte til lov 409 og vedtagelsen af folkeskolereformen, udkrystalliserer de to foreningers vidt forskellige ståsted og interesser. Vi er på vej og bevæger os i den rigtige retning. Men vi skal gå hele vejen.

Skolelederforeningens ageren i forbindelse med konflikten har betydet, at vi bliver betragtet som en seriøs samarbejdspartner. Det betyder, at beslutningstagere og andre lytter til os og man inviterer os til ”dans”. Den mulighed for indflydelse skal vi naturligvis udnytte, søge og styrke. Skolelederforeningen både tør og ta’r ansvar.

› En styrkelse af det lokale arbejde. ›N etværksdannelse på tværs af kommuner. › En række ”medlemspaneler”, der sikrer brede fundamenter i beslutninger og mandater i forhandlinger.

mest om skoleledelse

23

repræsentantskabsmøde

VALG TIL HOVEDBESTYRELSEN

Morten Naumann

Skoleleder på Hedegårdenes Skole i Roskilde Kommune.

Medlem af Roskildes lokale skole­ lederforenings bestyrelse siden 2005.

Uddannet lærer i 1999 fra Haslev Seminarium og har arbejdet med ledelse siden 2001, både som afdelingsleder, viceskoleleder og de sidste godt to år som skoleleder.

I 2010 afsluttede jeg en PD i ledelse.

39 år og har to børn i 2. og 4. klasse på den lokale folkeskole.

Peter Nellemann

Medlem af Skolelederforeningens hovedbestyrelse fra november 2013-.

Sidder i arbejdsgrupperne: ”Tæt på Skoleledelse”, mediepolitisk udvalg Hovedbestyrelsesmedlem i Skole­ og årsmødeudvalg. lederforeningen. Formand for Suppleant til hovedbestyrelsen i Skolelederne, Glostrup Lokalaf­ Skolelederforeningen 2012-nov. deling. Konstitueret skoleleder på 2013.

Skovvangskolen, Glostrup Kom­ Formand forDiplomuddannelsen Skolelederforeningeni le­ mune. i Randers fra 2006 til delse Kommune Overenskomstansat mel­ aprillemleder.

2014. 54 år Arbejdet med skoleledelse på Søndermarkskolen i Randers 1995-.

52 år.

24

nummer 02 / marts 2014

Jeg er grundlæggende rigtig glad og tilfreds med min forening, og når jeg alligevel i år vælger at stille op til hovedbestyrelsesvalget som medlem, er det fordi, at jeg konstruktivt ønsker at bidrage til, at Skolelederforeningen får en stadig stærkere profil både i forhold til den offentlige debat om folkeskolen og internt blandt medlemmerne.

Jeg mener, at der fortsat skal arbejdes for en større selvstændighed for vores forening, samtidig med at vi skal bibeholde et frugtbart samarbejde med DLF. Skoleledere, viceskoleledere og afdelingsledere er sat i verden til at tage ansvar for den lokale pædagogiske udvikling, og jeg ser derfor Skolelederforeningen som en af hjørnestenene i dette, så politikere, forældre, lærere og ikke mindst medlemmerne oplever, at vores forening er på forkant med udviklingen, eksempelvis i forhold til skolereformen vi alle står midt i.

Jeg mener, at skoleledelse både er et kald og en profession. Ingen af delene kan stå alene, og jeg mener derfor også, at Skolelederforeningen fortsat har et

stort ansvar for at deltage aktivt i videreuddannelsen af alle, som arbejder med skoleledelse.

Jeg tænker god ledelse som et tydeligt og respektfuldt samarbejde med alle medarbejdergrupper og interessenter omkring skolen, og det vil jeg gerne være med til at videreudvikle og sætte fokus på i fremtiden.

For mig er folkeskolen den vigtigste kultur- og dannelsesinstitution i Danmark. Derfor vil jeg gerne arbejde for, at folkeskolen og ledelsesdelen styrkes i en tid, hvor skolegrundlaget markant ændres samtidig med, at forventningerne til skoleledelsernes opgaveløsning når nye højder – ikke mindst når der tales og tænkes på hele inklusionsdagsordenen.

Med ovenstående ord håber jeg at kunne blive valgt ind i hovedbestyrelsen for Skolelederforeningen for den næste periode.

Skolelederforeningen står lige nu og i de kommende år overfor de største organisatoriske og ledelsesmæssige udfordringer i foreningens historie. Den opgave vil jeg gerne være med til at løfte.

Vi skal i Skolelederforeningen helt sikkert arbejde på en total frigørelse fra Lærerforeningen. Vi skal også lige så sikkert arbejde på, at det kommer til at ske hurtigst muligt. Men vi skal også tænke os om og ikke handle overilet og komme ud af Lærerforeningen på en måde, som efterlader os uden forhandlingsret, så vi igen skal til at opbygge en organisation forfra. Det bliver derfor også en vigtig foreningsopgave at holde sammen på skolelederne i den periode, vi går ind i.

Vi står alle midt i arbejdet med implementering af en folkeskolereform og en ny lov om lærernes arbejdstid, der stiller helt nye krav til os som skoleledere. Der er pres på skolelederne i en grad, som vi ikke har set før. Der forventes resultater i de kommende år. Det er spændende og placerer os i en meget central rolle i udvikling af folkeskolen. Det giver os også et væld af udfordringer.

I det arbejde bliver det vigtigt, at vi i Skolelederforeningen har en klar profil og kommer med tydelige holdninger til det ledelsesmæssige arbejde, vi står overfor. I arbejdsgruppen ”Tæt på skoleledelse” udarbejdes der for øjeblikket politikker og værktøjer, som meget gerne skal være med til at klæde os alle på i det videre arbejde med reform og lærerarbejdstid.

Det arbejde vil jeg meget gerne være med til at videreføre.

Med de forventninger og det tryk, der hviler på skoleledere, bliver vi også nødt til at fokusere på vores eget arbejdsmiljø.

Jeg vil derfor arbejde på, at vi får etableret nogle netværk på tværs af kommunegrænser, hvor man med hjælp fra coaches kan blive endnu skarpere på opgaven. Ønsker I en dedikeret og troværdig indsats i Hovedbestyrelsen, så stem på mig!

2014

VALG TIL HOVEDBESTYRELSEN

Torben Møller Nielsen

Formand for Skolelederforeningen i Næstved.

Skoleleder på Lille Næstved Skole.

Erfaring som skoleleder: 8 år.

42 år.

Lars Nyborg

Uddannet lærer i 1982 fra Hellerup Seminarium.

Lærer i Helsingør Kommune fra 1983-97.

Skoleleder på Langebjergskolen fra 1998-.

Medlem af lokalbestyrelsen i Danmarks Skolelederforening fra 1999-2006.

Formand for skolelederne i Fredensborg fra 2006-.

KL-arbejdsgrupper vedr. forberedelse af nye lærerarbejdstidsregler, skole­ reform, ny lederrolle.

Jeg stiller op til hovedbestyrelsen, fordi jeg har et stort engagement og gerne vil være med til at sikre den positive og afgørende rolle, som Skolelederforeningen har – og for at være med til at udvikle foreningens vigtige position i som aktør omkring folkeskolen.

Det er afgørende, at vi sikrer en juridisk selvstændig forening, med fokus på dels at sikre gode løn og ansættelsesvilkår – for både skoleledere og mellemledere – samt et øget fokus på ledelse af landets vigtigste kulturinstitution.

Jeg har erfaring som skoleleder på både en mindre landsbyskole, en mellemstor byskole og nu på en stor skole med 1100 elever og flere matrikler.

En vigtig opgave for Skolelederforeningen fremadrettet bliver at sikre gode vilkår for alle folkeskolens ledere. Min ballast, med indsigt i ledelsesvilkår på skoler af forskellig art, kan derfor danne grundlag for en sikring af alle medlemmers vilkår.

Jeg mener endvidere, at Skolelederforeningen skal udnytte sin position i medierne til at være med til at sikre en god

udvikling af folkeskolen, hvor vi sidder med en afgørende viden om mulighederne for at opnå gode resultater.

Jeg har erfaring med foreningsarbejdet som lokalformand, gennem mit mandat i repræsentantskabet og har ydermere været valgt ind i ”Analyse- og udviklingsgruppen”, der har analyseret mulighederne for en fremtidig organisering.

Det seneste repræsentantskabsmøde resulterede i en markant ny profil for Skolelederforeningen.

Den stort set enstemmige vedtagelse af en målsætning om en selvstændig organisering uafhængigt af DLF er for mig helt centralt for foreningens arbejde i de kommende år. OK’13 konflikten, skolereformen og de nye krav til os som skoleledere understreger den udvikling.

I det forløbne år har jeg deltaget i den nedsatte analysegruppe og har været med til at beskrive den strategi, som bestyrelsen fremlægger på repræsentantskabsmødet 27. marts.

Det har været givende at deltage i arbejdet, og jeg er overbevist om, at vi med de analyser og kommunikationsstrategier, der forhåbentlig vedtages, er godt rustet til de kommende forhandlinger med DLF. Min deltagelse i analyse- og udviklingsgruppen har givet mig blod på tanden til også som medlem af hovedbestyrelsen at være med til at tage de nødvendige beslutninger i arbejdet mod selvstændiggørelse.

Ud over ovenstående er der efter min

opfattelse nogle centrale udfordringer for foreningen: ›E n skærpet medie- og kommunikationsprofil, som bl.a. indebærer, at vi ”kommer først til fadet” og derigennem i højere grad er medvirkende til at sætte dagsordenen i den skolepolitiske debat. › Et fokus på de problemstillinger der er i, at vi organiserer alle skoleledere, og at der derfor er en leder-medarbejder relation medlemmerne imellem. › Løn- og ansættelsesvilkårene for skole­ lederne. Arbejdspresset er øget i de seneste år, og mange føler sig hårdt spændt op i dagligdagen. Der er derfor øget behov for at fokusere på de vilkår, der er gældende for skoleledere, herunder et stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Jeg føler mig overbevist om, at jeg med min erfaring både som skoleleder og som mangeårig aktiv i det fagpolitiske, kan medvirke til at tage de rette beslutninger i det fortsatte arbejde med at udvikle vores forening!

mest om skoleledelse

25

repræsentantskabsmøde

VALG TIL HOVEDBESTYRELSEN

Camilla Ottsen

Skoleleder, Brønshøj Skole, København, 2010-nu.

Københavns Skolelederforenings bestyrelse (suppl.).

Lærereksamen 2000 (uddannet dansk, musik og AKT-lærer).

Lærer, Skolen på La Cours Vej, Frederiksberg, 2000-07.

Souschef, Rådmandsgades Skole, København, 2007-10.

Født i 1967.

Kristian Pedersen

Formand for Skolelederforeningen i Vejle Kommune fra fusionen frem til 2012.

Før da formand for Danmarks i Skole­ Hovedbestyrelsesmedlem Skolelederforening i Vejle. lederforeningen.

Formand for Skoleleder MølholmGlostrup Skole i Vejle Skolelederne, Lokalaf­ fra 2002-. deling. Konstitueret skoleleder på Børneog Kulturchef Bogense Skovvangskolen, Glostrup Kom­ Kommune mune.2000-02.

Diplomuddannelsen i le­ Kontorchef Vejle Kommune delse Overenskomstansat mel­ 1999-2000. lemleder. 54 år Viceskoleleder Mølholm skole 1994-99.

Alder 55 år.

26

nummer 02 / marts 2014

Fremtidens fagforening Jeg har valgt at opstille til hovedbestyrelsen i Skolelederforeningen af flere grunde.

Særligt forårets konflikt gjorde mig optaget af behovet for en aktiv stillingtagen til Fremtidens folkeskole og ikke mindst også til ”Fremtidens fagforening”.

Fagforeningerne har rødder i en anden tid. Løn og ansættelsesforhold skal vedvarende være et af Skolelederforeningens vigtigste kerneområder, men skal foreningen spille en tidssvarende og slagkraftig rolle som meningsdanner, bør der arbejdes på en mere målrettet nyorientering i forhold til strategisk kommunikation – bl.a. via en mere proaktiv medlemsinvolvering.

Jeg er af den opfattelse – og forårets konflikt understregede det – at vi på sigt står os bedst med en selvstændig organisering, men at den eneste farbare vej samtidig er forhandlingsvejen.

Folkeskolen er og bliver en politisk kampplads. Mange interessenter kæmper om skoledagsordenen. Folkeskolen fortjener, at skoleledelsernes stemme tegner sig meget tydeligere i debatten end i dag. Vi-

sionen må være, at Skolelederforeningen er kontinuerligt dagsordensættende – det er for vigtigt til at overlade til politikere og lægmænd.

Folkeskolereformen, specialreformen, den inkluderende skole… forandring er blevet et grundvilkår. Evnen til at træffe valg er måske fremtidens mest centrale ledelseskompetence – et bæredygtigt lederskab bygger på et reflekterende praksisfællesskab, hvor medlemmerne ved, at svarene ikke er givne.

Fremtidens skolelederforening skal udspringe af denne erkendelse – vi har brug for hinanden – ganske enkelt, fordi vi kan skabe bedre løsninger i fællesskab. Den privatpraktiserende lærer er på vej på pension, den privatpraktiserende skoleleder får brug for at åbne døren til sit kontor. Fremtidens skolelederforening spiller en meget vigtig rolle i denne proces.

Jeg tror, det bliver spændende at være en del af hovedbestyrelsen i Skolelederforeningen. Der er store organisatoriske udfordringer for foreningen – der venter nye udfordringer for foreningens medlemmer.

Målet for mig er, at Skolelederforeningen skal være en selvstændig forening uden forbindelse til DLF. Det vil tjene begge foreninger bedst!

Sidste forårs konflikt, hvor skolelederne med nød og næppe undgik at skulle til egne lommer for at betale for en konflikt, er et godt eksempel på dette. Der blev lavet en god ”feberredning” af Skolelederforeningen, men målet for arbejdet i hovedstyrelsen må være, at det ikke kan ske i fremtiden. Skolelederforeningen skal fortsat arbejde på at frigøre sig fra Danmarks Lærerforening. Det skal ske uden, at Skolelederforeningen mister indflydelse og retten til at forhandle med KL. Velfærdssamfundet er under forvandling – det mærker skolelederne på egne skoler hver dag. Velfærdssamfundet vil helt klart forandre sig i en retning, hvor begreber som ”medborgerskab” og ”frivillighed” kommer til at spille en større og

større rolle i forhold til samfundets velfærdsydelser. Elementer i skolereformen viser med stor tydelighed dette.

I folkeskolereformen er der andre spillere på banen som f.eks. foreninger, frivilligorganisationer og andre med interesse for folkeskolens virksomhed. Det er en ny rolle for mange skoleledere landet over. Vi skal som ledelse ikke længere kun lede ”indad” i virksomheden og med bestyrelse og politikere. Skolerne bliver også meget afhængige af ledelsernes evne til at lede ”udad” til det omgivende samfund. Skolens ledelse skal i fremtiden arbejde sammen med både idrætsforeninger, klubber og ikke mindst virksomheder i lokalsamfundet.

Med et ændret velfærdssamfund vil fokus blive flyttet de kommende år og Skolelederforeningen skal være med til at klæde skoleledere på til denne for nogen ”nye” opgave.

Jeg vil gerne i hovedstyrelsen arbejde for de ovennævnte sager samt de mange andre udfordringer, skoleledelser står overfor i 2014.

PS: Jeg deltager selv ’flittigt’ i skoledebatten på bl.a. www.denoffentlige.dk, gå ind og læs mere på nettet.

2014

VALG TIL HOVEDBESTYRELSEN

Michael Rasmussen

Siden 1994 skoleinspektør i Kalundborg Kommune.

Medlem af Lederforeningens hovedbestyrelse i 2002-08.

Medlem af hovedbestyrelsen i Skolelederforeningen siden genforeningen.

56 år.

Lise Roar

Siden 2007 Viceskoleleder på Nørre Nissum skole i Lemvig.

2002-07 Afdelingsleder for kommunale specialklasser.

1979-2002 Lærer/funktionslærer i forskellige sammenhænge.

Næstfm. i lokalbestyrelsen, Lemvig.

Medlem af og formand for kursus­ udvalget i Det Tværkommunale Netværk (Ringkøbing).

Har været aktiv i bestyrelses­arbejdet siden 2005 (Danmarks Skolelederforening).

Har medvirket i flere opgaver for Skolelederforeningen, udarbejdelsen af ledelsesværktøjer mv.

Ekspertpanel ved akkrediteringen af Lærer­uddannelserne 2011.

Formand for Lemvig Musikskole.

Gennem de sidste par år er arbejdsvilkårene for medlemmerne af foreningen blevet stadigt vanskeligere.

Organisationsændringer er stort set hverdagskost. Skoleinspektør den ene dag afdelingsleder den næste. Andre er over en nat forflyttet fra Østergade skole til Vestergade ditto uden yderligere begrundelse.

Skolelederforeningen skal tydeliggøre konsekvenserne heraf – både i den direkte støtte til de lokale foreninger og centralt over for offentligheden.

Lokalt ved direkte intervention, når den lokale forening beder herom. I en strukturdebat kan der opstå modsætninger og udfordringer, der lukker for dialog og solidaritet. Handlingen er en styrkelse af indsatsen fra sekretariatet og en drøftelse af vores struktur.

Fokus i den kommende periode er det enkelte medlem og sikringen af gode arbejdsvilkår og tryghed i ansættelsen. Foreningen må forpligtige sig på at råbe arbejdsgiverne op!

Reformen af folkeskolen peger i retning

af fokus på det faglige niveau. Foreningspolitisk må vi fastholde, at skolen er for alle – også de dygtige.

Og hvorfor mig, så?

Jeg vil først og fremmest medvirke til at styrke den linje og stærke profil, som Skolelederforeningen har opbygget de seneste år, men som forening skal vi også styrke lederidentiteten ved at:

bygger på en gensidighed mellem leder og lærer. Men verden flytter sig, og derfor skal vi også ”selvudvikle” vores ledelsesrolle og flytte os med – eller helst før – tiden.

› Spille en væsentlig og endnu større politisk rolle, hvor vi udnytter den bevågenhed, vi har › Udfordre holdningerne til skoleledelse og præge drøftelserne om folkets skole i reformen. › Være agerende fremfor reagerende – vi skal ”turde turde”? › Være i konstant dialog med det politiske niveau - fordi vi ved! › Være observante på både de nuværende og fremtidens udfordringer og tale højt om ledelsesmagt og -kraft og skoleledernes lederegenskaber. › Holde fast i, at vi leder en uddannende og dannende institution, som udvikler mennesker gennem mennesker; det må aldrig blive et maskinelt foretagende at lede en skole. ›B evare de fine værdier i vores kultur, som

Og derfor går jeg ind for: › At få skabt vilkår, der matcher ledelsesopgaven: vi skal have tiden til at foran­ dre og tiden til at lede! › At ledernes arbejdsmiljø skal på dagsordenen i en fart. Det arbejdspres, der hviler på som os følge af skolereformen vil ”kræve sine ofre”, og her skal foreningen have et ordentligt beredskab til coaching og behandling. › At vi bliver en selvstændig forening med forhandlingsret, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at dette vil ske: FORÅRET 2013 må ikke gentage sig! › At også mellemledernes vilkår og løn bliver tilgodeset ved næste OK; der skal være forskel på lederløn og lærerløn. ›A t foreningens lokale forankring skal have bedre vilkår og bevægelsesfrihed; der må og skal findes løsninger på, hvordan vi også i økonomisk henseende genererer størst muligt aktivitet og engagement.

mest om skoleledelse

27

repræsentantskabsmøde

VALG TIL HOVEDBESTYRELSEN

Ole Stavngaard

Skoleleder, Skovlyskolen, Rudersdal Kommune, Nordsjælland.

Læreruddannet 1976 fra Stats­ seminariet på Emdrupborg.

Skoleleder 1990 Parkvejskolen i Birkerød.

Skoleleder 2001 Skovlyskolen i Søllerød – Rudersdal efter kommune­ sammenlægningen. Formand/TR for skolelederne i Rudersdal.

Hovedstyrelsesmedlem 2012 i Skolelederforeningen.

Hovedbestyrelsesarbejdet i foreningen er væsentligt for, at formandskabet får mulighed for at holde sig ”up to date” via kolleger, som får deres erfaringer fra skolens praksisfelt. Det har, som jeg ser det, været et væsentligt element i den forgangne valgperiode.

Bestyrelsen har endvidere benyttet sig af et samarbejde med skolelederkolleger, som har deltaget i gruppearbejder eller udvalg, samt lyttet til signaler og input fra formandsmøderne. Et sådan medlemsdemokrati skal fortsat være bærende i foreningen.

Jeg ønsker at kandidere til hovedbestyrelsen igen, da jeg fortsat gerne vil bidrage til arbejdet her. Jeg vil arbejde for: › Selvstændiggørelse af vor forening. › At støtte vore medlemmer i den kommende ændring af lederrollen. › En demokratisk forening med stor interesse for medlemmernes holdninger og behov. › At vi er en fagforening, forud for en pædagogisk forening, hvor arbejdet for lønog ansættelsesvilkår vægtes højst. › Det betyder, at foreningen skal arbejde for

VALG FEST avn Den 27. marts i Københ Tivoli Hotel

28

nummer 02 / marts 2014

en reel sammenhæng mellem ledelseskraften og mængden af ledelsesopgaver.

Denne sammenhæng findes ikke i alle kommuner. › Foreningen bør have tydelige synspunkter relateret til sammenlægning af skoler til meget store enheder, en vanskelig skolelederopgave på adskillige matrikler, med stort personale og mange elever – og ikke mindst have fokus på de vilkår, som afdelingslederne på matriklerne har. › At hovedstyrelsen er selektiv i forhold til hvilke opgaver foreningen skal og vil påtage sig, og hvilke arbejdsgrupper og udvalg vi skal deltage i. › At Skolelederforeningen er mere offensiv, og bakker op om de lokale bestyrelser, når der ikke er sammenhæng mellem ledelseskraft og den samlede ledelsesopgave. › Vi har ikke opnået selvstændighed i den forløbne valgperiode, men flere frihedsgrader gennem vedtagelse af en samlet pakke på kongressen. Vort tidligere bidrag til DLF på ca. 11. mill. kr. pr. år er reduceret, retningen er rigtig, men vort mål er ikke nået (endnu).

mellemspil

INSPIRATION Reformen, ny, længere og mere varieret skoledag… der er adskillige steder, det er muligt gratis at hente eksempler på god praksis, ideer, videoer og værktøjer: › Se uvm.dk/dennyefolkeskole › Og kl.dk/folkeskolereformen › Samt BAR U&F på arbejdsmiljoweb.dk/relationer › Foruden www.eva.dk...

Sidstnævnte har et idekatalog klar om: Motion og bevægelse, varierede og anvendelsesorienterede undervisningsformer, lærer/pædagog-samarbejde og brug af særlige ressourcepersoner, mål og evaluering, skole-hjem-samarbejde og forberedelse til ungdomsuddannelserne.

Se også foreningens egne materialer på skolelederne.org

Håndsky En debat om der bør være ro og mere disciplin i folkeskolen, og om de strafforanstaltninger, der allerede er, bør bruges mere eller udvides, dukkede op primo februar og forsvandt hurtigt igen.

Det var professor Egelund, der åbnede for snakken. Og undervisningsminister Christine Antorini (S) udtalte bl.a. i Politiken at: ”Man har nok været lidt håndsky i forhold til, hvor konsekvent man har signaleret nødvendigheden af ro og orden, men det er altså nødvendigt. Det er dog ikke et mål i sig selv, at der bruges masser af sanktioner”.

Frem for at ty til øget diciplin og mere straf har Skolelederforeningen markeret, at der er bedre at søge dialog med forældrene, med fokus på at øge respekten for lærerne og skolens arbejde. ”Hvis ikke forældrene bakker op om en straf, så virker straffen ikke.

Derfor er dialogen med forældrene særlig vigtig med de grupper, hvor man måske ikke har så positiv en holdning til skolen, og hvor børnene er urolige. Det er der, vi skal bruge vores kræfter i stedet for at smide dem ud. Det er kun dialog og forståelse, der er vejen frem”, har næstformand Claus Hjortdal udtalt.

Både elevernes, forældrenes, lærernes og børne- og kulturchefernes organisationer har lagt sig på samme synspunkt.

{GUL} Solen og lyset symboliseres herved. Gul(d) signalerer rigdom og pragt. Farven forbindes med gavmildhed, storsind, intellekt og intuition, men også jalousi og utroskab, misundelse…

TRÆD AF Højesteret har i januar i år afsagt dom i en række sager, som vedrører retten til fratrædelsesgodtgørelse, når funktionæræren har ret til alderspension fra arbejdsgiver.

Der er dog forsat tvivl om fortolkningen af funktionærlovens § 2a.

Dels som følge af en EU-dom fra 2010, hvor det blev fastslået, at en afvisning af udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, alene fordi man som funktionær er berettiget til en arbejdsmarkedspension, er ulovlig aldersdiskrimination i strid med EU’s beskæftigelsesdirektiv.

Dels fordi Højesteret udtalte ved dom af 17. januar 2014, at ”Fastsættelse af sådanne retningslinjer vil rejse spørgsmål af politisk karakter om den generelle afgrænsning af retten til fratrædelsesgodtgørelse.

En sådan afgrænsning bør mest nærliggende foretages af lovgivningsmagten”.

Højesteret lægger således op til, at der politisk må foretages en ændring af funktionærlovens § 2a, stk.

3, så den er i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivet.

Spørgsmål i relation til dommen kan rettes til Skolelederforeningens sekretariat.

mest om skoleledelse

29

RUM TIL LÆRING OG BEVÆGELSE

aktiviteter i dag skifter l 3 væsentligt organisering rummet, hvo elever indta roller og arb forskellig.

de 3 forskell kræver noge forskelligt a og indretnin krav til dere placering og

Hvordan får vi skabt rum og indretninger der understøtter forskellige læreprocesser og bevægelsesaktiviteter? Hvad kan vi gøre indenfor de rum, rammer og økonomi vi har til rådighed? Hvordan samarbejder og inddrager vi bedst muligt alle rum - inde og ude?

N

år eleverne (og lærerne) skal være på skolen i længere tid og være fysisk aktive i minimum 45 minutter stiller det krav til at skolens arkitektur og fysiske planlægning. Arkitekt og ph.d. i læringsmiljøer Winie Ricken fra LEARNING SPACES har stor erfaring i indretning af læringsrum i skoler og institutioner. Hun arbejder med de fysiske rammers betydning for læring og skolebørns fysiske aktivitet.

Rum til læring og bevægelse.

Helt grundlæggende mener hun, at der er behov for at arbejde med at skabe en større variation i rum og indretninger – at der ikke nødvendigvis skal være traditionelle stole og borde til alle elever i alle rum. Valg af indretning og møbler skal i højere grad tilpasses forskellige måder at lære på i relation til det faglige indhold, samt styrke og understøtte børns lyst til at bevæge sig.

Læring bør understøttes af møbler og indretning.

Rum og indretninger bør understøtte en vekselvirkning mellem 3 typer af læringsaktiviteter. Undervisningsrum til formidlingsaktiviteter, hvor klassen er samlet og opmærksomheden rettet mod underviseren. Træningsrum til fordybelse, hvor eleverne selvstændigt eller i små grupper øver sig i færdigheder og fordyber sig i viden. Studierum til projektarbejde, hvor eleverne især i grupper fordyber sig i, afprøver og udvikler viden. Der er i øget omfang behov for samarbejde på tværs af skolens personale og læringsfaciliteter. Fleksibel udnyttelse kræver fælles

16 • FOA – Fag og Arbejde

folkeskoler i løbende mellem t forskellige ger af læringsor lærere og ager forskellige bejdsformen er

lige organiseringer et væsentligt af de fysiske rum nger og sætter es indbyrdes g fleksibilitet.

forståelse for brug og indretning. Ophængte møbleringsplaner med variationsmuligheder i forhold til forskellige aktiviteter og tildeling af ansvarsområder kan være med til hjælpe på vej.

Undervisningsrum til formidling Undervisningsrum til formidling 1

Oplæg Oplæg

Oplæg medtilskuere tilskuere Oplæg med

Diskussion Diskussion

Undervisningsrum til formidling, hvor klassen, holdet eller gruppen er samlet og opmærksomheden er rettet mod unAnnonce derviseren, der underviser i færdigheder og formidler viden til eleverne. Læreren er den primære formidler og eleverne er modtagere. eleverne er underlagt læreren som forvalter af rummet. et eksempel kunne være traditionel klasseundervisning med oplæg ved lærer og evt. elever med fokus rettet mod formidling af nye stofområder eller som dialog og diskussion. Undervisningsrummet fungerer ofte også som ’samling’; en pædagogisk tryghedsskabende base for en klasse eller et hold. de fysiske rammer bør understøtte forstudierum til projektarbejde midling og diskussion for den gruppeStudierum størrelse til af projektarbejde, elever, det drejerhvor sig om. Uneleverne især i grupper der formidling skal detfordyber være letsig fori,alle afprøver udvikler at retteog fokus mod viden. samt seLæreren og høreerden konsulent og vejleder, som formidler stoffet.ogeteleverne eksempelerer studerende, der selvstændigt udforsker auditorieindretning: stoleopstilling retprojekter både teoretisk kreatet modafoplæg, ofte med og brug af tavle tiveller karakter. et eksempel kunne være projektor.

Under diskussion lægger projektarbejde hvor grupperop af til elever krav til rum og indretning en mere arbejder afprøvende og eksperimentedemokratisk udveksling, for eksempel en rende med autentiske problemstillinger cirkelformet afgrænsning, siddemuligi forskellige former for værksteder og hed eller stoleopstilling. projektrum.

de fysiske rammer b undersøgende lærep det drejer sig om ad undersøgelsesudstyr, ler eller andre facilit projektbord med pla og afprøvninger, adg udstyr og materialer indretninger skal ku tuelle projekter og g stillingsmuligheder i elever og resten af s

træningsrum til fordybelse Træningsrum til fordybelse

22 og og22

11og og1 1

Vælg selv selv etetsted Vælg sted

1

Studierum til projektarbejde

studierum til projektarbejde

Grupper Grupper

Grupper afskærmet Grupper afskærmet

Fælles værksted Fælles værksted

2

Winie Ricken arbejder aktuelt med nytænkning af skolers fællesrum i samspil med de øvrige lokaler, ny-indretning af Arbejde og lærerarbejdspladser, samt kompetenceudvikling 20 • FOA – Fag og uderum i forhold til fælles brug og indretning af alle rum. Hun har blandt andet skrevet ‘Folkeskolens læringsrum’.

5 1) Læserør på Ordrup Skole.

4) Indskolingsrum med plads til fordybelse, Asgård i Jelling.

2) Arbejdsbord i fællesrum på Utterslev Skole.

6) Piger fra mellemtrinet på trappemøbel i fællesrummet på Utterslev Skole.

6

F O A

–

F A g

O g

A r b e j d e

5) Fordybelsessteder i gangareal, Ordrup Skole.

3) Koncentrationsbokse i gangareal på Ordrup Skole.

Hent gratis publikation om Folkeskolens læringsrum på www.learningspaces.dk + inspiration til skolens uderum

Folkeskolens læringsrum

– hvordan skiftende læringsaktiviteter kan understøttes af rum og indretning

den reformerte

32

{ tekst: Michael Diepeveen / foto: Heidi Maxmilling }

nummer 02 / marts 2014

folkeskole

På vej mod reform Tålmodigheden har selvfølgelig sine grænser, frem til fx næste valg. Men samtidig er Christine Antorini, klar til at se tiden an, før resultaterne af den igangværende reform af folkeskolen ventes i hus

mest om skoleledelse

33

den reformerte

E

n glad undervisningsminister tager imod på kontoret ved Holmens Kanal. To år er gået, hun har fået det igennem, hun ville. Selv om børneområdet fx måtte afleveres til Socialministeriet, kan hun med tilfredshed notere adskillige sejre. Nok størst af alt, at folkeskolereformen blev vedtaget i et bredt politisk forlig.

Lige nu er arbejdet på skolerne med at forberede ændringerne i fuld gang, og fasen fra nu til næste skolestart bliver afgørende for succesen i de kommende år. Og så vil det vise sig, at reformen består? Bladets udsendte spørger til det, vel vidende at svaret nok er et stort JA. For sjov og for alvor Der er ingen sitrende øjenlåg eller hævede øjenbryn. Tværtimod lyser Antorinis grøn-blå øjne op, når talen falder på, hvad der sker i og med skolen om et år, henholdsvis fem år frem: ”Jeg håber, at det ret hurtigt bliver sådan, at mange elever siger: Hold da op, det er da fedt at gå i skole. Det er sjovt! Fordi de har lyst til at lære endnu mere, fordi de har flere timer til at arbejde med det på en god måde. Hvor skoledagen nok er længere, men på den fede måde, med mere bevægelse i gennem dagen, med det digitale mere integreret, engelsk fra 1. klasse mv.”. ”Det er ikke ønsketænkning, fordi der er jo allerede mange skoler, der er i gang. Nu er det så alle, der skal gøre det. Jeg bliver glad, når jeg ser, hvor meget der sker i kommunerne. Med fælles initiativer på tværs af skoler, og de mange der byder ind på vores forsøgs- og udviklingsprogrammer med bl.a. varierede undervisningsformer – så det skifte har jeg en formodning om sker nu”, siger hun.

Ingen tvivl om, at ministeren tror på det. Skolevæsenet er dog en kompleks størrelse, og en del fagfolk vil sige, at det tager sin tid med omstillinger, så effekten først slår igennem en generation frem? Og at store forandringer på store arbejdspladser kan medføre dårligere resultater i en overgangsperiode? ”Det klart, at de mere forpligtende elementer i reformen vil tage tid. Vi gør det jo ikke bare for, at eleverne skal synes, det er sjovere at gå i skole. De tre nationale mål er, at alle elever skal blive

34

nummer 02 / marts 2014

så dygtige, de kan, uanset deres baggrund og med trivslen i top. Eleverne bliver fulgt år for år, om de løfter sig fagligt, om de sociale skel fylder mindre, og også at de dygtige bliver dygtigere”. ”Det er jo ikke sådan, at vi skal være klar 1. august 2014 og så er den ged barberet! Men det er startskuddet, og forberedelsen sker nu. Over de næste fem år venter jeg til gengæld at se dokumenterede resultater. Det gælder også trivslen, jf. de nye trivselsmål, der er på vej. Der gælder hele spændet, hvor høj faglighed og trivsel skal gå hånd i hånd, fordi hvis man trives, er man også mere parat til at lære”.

Christine Antorini minder om, at det er set før. Inspirationen til reformen kommer fra Ontario, Canada, der på relativt kort tid fik vendt bøtten. På samme måde med få, klare nationale mål, en massiv fælles satsning, flere timer, særlig vægt på sprog og matematik, efteruddannelse m.m.

Stokken eller guleroden?

Undervisningsministeren er opmærksom på, at andre er mere bundlinjeorienterede, fx den politiske top i Københavns Kommune, der har sagt, at skolerne skal måles på disse parametre: Elevernes trivsel, lærernes sygefravær og elevernes karakterer ved afgangsprøven, og skolelederne skal på den baggrund så enten fyres eller omvendt have op til 50.000 i bonus. ”Hvordan man ønsker at lave den lokale opfølgning ude i kommunerne er deres valg. Vi har gjort os umage med overordnet at lægge os fast på de få, nævnte nationale mål. Men vejen til at opfylde dem, afhænger jo af de forskellige udfordringer på skoleområdet, som kommunerne har. Og de må derfor beslutte sig for deres strategier”, siger Christine Antorini og understreger: ”Jeg ved, at der er sindssygt travlt på skolerne nu. Vi må have tålmodighed. Det er jo en kæmpestor indholdsreform og mange år siden, at noget lignende blev lavet. Der vil være ting, der skal justeres, og det er derfor vigtigt at sige: Vi følger udviklingen, men det er ikke det samme som, at vi kommer ud og slår med en hammer oven i hovedet, hvis ikke alt lykkes”.

Ministeren berører også den nye ramme for lærernes arbejdstid, som hun mener, vil styrke de indbyrdes relationer blandt de ansatte på skolen og

fremme de løbende pædagogiske drøftelser, ikke mindst mellem lærerne/pædagogerne og skoleledelsen. ”Samtidig med, at arbejdet organiseres på en ny måde, skal der tænkes i læringsopgaver, teamsamarbejde og i helheder frem for tidsforbrug til bestemte opgaver. Begge dele er en ny tænkning, og det er ændringer, jeg tror, vil understøtte hinanden fint”, siger Antorini.

Erfaringerne fra Canada viste bl.a., at det det gav pote, at alle involverede på alle niveauer gav håndslag på, at de var med ind over, og at den begejstring, motivation og stolthed, det gav på skolerne var afgørende. Det var et samlet, rungende: YES, we can! Men med OK’13 kan det måske i Dannevang være sværere at motivere folkeskolelærerne til at indgå positivt i implementeringen af skolereformen? ”Det er klart, at den konflikt har sat sig dybt i mange lærere. Og så snart man begynder at snakke arbejdstid, er der mange, der bliver sendt tilbage i en oplevelse af, at man ikke blev lyttet til.

Så vi skal lytte og være i dialog. Men vi har også nogle ambitiøse mål med reformen. Så når jeg siger: Ro på, er det ikke det samme som at sige: Ooh det er så svært, at det kan komme til at tage rigtig lang tid”. ”Nu er reformen vedtaget. Der er jo kun en vej at gå, og jeg synes, jeg kan mærke, når jeg kommer ud på skoler, at når vi snakker indhold, er der sket et skifte siden forårets konflikt til, at lærerne igen har fokus på, at det er fedt at lave god undervisning for børn. Man er jo lærer for livet! Og jeg mener, at lærerne reelt nu har fået øget mulighed for at tilrettelægge det pædagogiske arbejde på skolen sammen”.

Undervisningsministeren peger på, at man for at fremme processen har sat en milliard af til kompetenceudvikling af lærerne, ledere og pædagoger og derudover også har sat penge af til det nye korps af læringskonsulenter (se s. 15), der skal sparre med både medarbejdere og ledere på skolerne og i forvaltningen.

Desuden har ministeriet lanceret en reformhjemmeside med eksempler fra skolerne på, hvordan der allerede arbejdes med elementer i den nye folkeskole, og hvordan man kan gå i gang.

Lederrolle og kapacitetsopbygning Lærerne skal levere god undervisning, pædagogerne blive et større aktiv, andre

folkeskole

»Hvis man vil det hele selv, er man en dårlig leder.

Ledelsesopgaven er mest af alt at udstikke en vision og vise retning, give sparring i forhold til medarbejderne og klæde dem på til selv at tage ansvar. « { Christine Antorini (S), undervisningsminister }

personalegrupper og eksterne kompetencer skal ind over skolen. Det er blandt mange led i reformen vigtigt. Men hvad med lederne, der skal sikre den samlede indsats? Antorini har to hovedpointer: ”Det er vigtigt at gå fra at være skoleledere til at arbejde med pædagogisk skoleledelse – og som lærerne fungere som team. Man skal sætte sig i spil i forhold til hinanden og i netværk om forandringsledelse og læringsledelse i stedet for at holde sig til sin egen bane. Der er jo ikke én skoleleder, der kan det hele, og man skal sørge for at være dækket ind i forhold til pædagogisk, administrativt, SFO mv. via ledelsesteamet”. ”Det allervigtigste nu er at være skarp på pædagogisk ledelse. Det bliver i endnu højere grad en skoleledelsesopgave at sparre med lærerne om undervisningen og hjælpe dem med problemer. Men også positivt om, hvordan man vidensdeler om gode undervisningsforløb, håndterer inklusion og i det hele taget bevæger skolen i en

fælles pædagogisk retning”, siger ministeren.

Med reformen og ny ramme for lærerarbejdstiden bliver ledelsesrummet øget, og ansvaret bliver endnu større.

Er den fornødne kapacitet og ledelseskapacitet til stede til at bære det hele igennem, herunder løfte andre store opgaver fx med inklusion, når et slag på tasken siger, at der i de seneste år er blevet 9 % færre lærere og 11 % færre ledere? ”Skolesammenlægningerne har givet nye former for både fællesledelse af flere matrikler, og flere større skoler, hvad der ikke nødvendigvis kræver flere ledere, selvom der er flere elever. Man må lokalt tage stilling til, hvad er det for en ledelseskapacitet, man mener skal til. Jeg tror ikke, at man skal lave formler over, at når der er x antal elever, så skal der være y antal lærere og z ledere. Det spændende er snarere at diskutere, hvordan man laver den bedste teamorganisering og hele tiden kvalificerer sig”.

Som alle politikere er Christine Antorini ikke glad for spørgsmålet om resurser, selv om det er pakket pænt ind i ordet ’kapacitet’. Men hun får ikke lov at slippe. De opgaver, der hele tiden har været, er jo ikke blevet mindre, og alt tyder jo på, at der nu er brug for endnu mere ledelse? ”Dygtig ledelse er at synliggøre den overordnede vision og klæde sine medarbejdere og den decentrale ledelsesopgave i skolens teamsamarbejde på til at omsætte visionen til rigtig god undervisning for børnene, så de bliver så dygtige som muligt. God ledelse er også en god møde- og forberedelseskultur, kulminerende i det gode undervisningsmiljø.

Kapacitetsopbygning er at dele viden med hinanden gennem løbende sparring om udvikling af skolens undervisning, læringsmiljøer, klasseledelse mv.”.

I et sidste forsøg på at tale resurser, kapacitet og normering henviser Plenums udsendte til, at statsministeren i sin nytårstale nævnte, at regeringen bryder med 0-vækstprincippet, og at der derfor vil blive åbnet for kassen igen? ”Vi opererer med en lille vækst i den offentlige sektor. Det er dog ikke fordi, det er en fest med penge, der flyder ud i den offentlige sektor – for dem har vi ikke. Men vi har prioriteret at give luft til at lave den kvalitetsudvikling, der skal være bl.a. på skoleområdet med den nye reform, hvor regeringen har afsat i alt 4,5 mia. kr. frem til 2017. Men penge er ikke alt. Vigtigst er ikke bare at gøre, som vi plejer, men gentænke måden at udvikle god skole sammen”. ”Hele opgaven om inklusion er – også ledelsesmæssigt – et eksempel.

Ikke som en spareøvelse, men ved at gentænke et inkluderende børnesyn og styrke den almene undervisning, så de fleste børn får god undervisning i deres lokale skole med den nødvendige støtte. Når 30 % af folkeskolens samlede budget går til specialundervisning, er det muligt at styrke inklusionen, når pengene føres tilbage i den almindelige undervisning. Vi bliver nødt til at tænke tingene anderledes”.

Slutreplikken er hørt før, og den kommer vi utvivlsomt til at høre igen.

På vejen ud med et farvel og tak til Christine Antorini bemærkes det, at kontoret ligner sig selv. Skrivebord, møbler og tæpper står samme sted; er gået i arv. Dog er der kommet et par nye moderne malerier på væggen.

mest om skoleledelse

35

mellemspil

UDVIKLING Der er behov for et stærkt og rummeligt nationalt udviklingsprogram for skoleledelse, og der skal afsættes flere midler til udvikling af skoleledelse.

Det er Skolelederforeningens vurdering på baggrund en kronik i Politiken, forfattet af forskningschef Andreas Rasch-Christensen, Via University College, og rektor Stefan Hermann, Professionshøjskolen Metropol.

I kronikken bliver det slået fast, at medmindre udvikling af skoleledelse bliver prioriteret højt i de kommende år, er der fare for, at skolereformen ender som en fiasko.

Og der peges på, at hvor der sættes massivt ind med en 1 milliard på at støtte lærere og pædagoger i deres gerning, er der kun afsat 60 mio. kr. til udvikling af skoleledelse.

10 bud Fremtidsforskeren Anne Skare Nielsen har identificeret 10 vigtige egenskaber for børns succes i fremtiden: 1.

ygtighed: teknik + metode + vedD holdenhed.

2. Evne til at indgå i fællesskaber.

3. Evne til at lære, aflære og genlære.

{BLÅ} Er himlens og havets farve, farven for kærlighed og spiritualitet. Det er også troskabens og det hemmelighedsfuldes farve.

Blå symboliserer kongerne og de adelige – det blå blod…

LGBT Den relativt nye overenskomst mellem CO-industri og DI for ca. 240.000 ansatte indebar blandt flere ting forbedringer for kommende forældre.

Således er forældreorloven med løn forlænget fra 11 til 13 uger, hvoraf hver forælder har ret til fem ugers orlov. De resterende tre uger ydes enten til den ene eller anden forælder.

Også forældre af samme køn får nu adgang til forældreorloven som alle andre medarbejdere. Vi er jo i 2014.

4. E vne til at skabe overblik, se sammenhænge, finde mening og få andre med.

5. E ksperimentel, videnskabelig tilgang til verden.

6. P roaktiv projekttankegang.

7. Dyb social intelligens.

8. Balance mellem krop og sjæl.

9. E vne til at tænke stort og fastholde visionære skabertrange.

10. E vne til at læse, skrive, regne og tale fremmedsprog.

De nye generationer skal være robuste til et langt liv med op- og nedture, idet mange kommer til at passere de 100 år…

36

nummer 02 / marts 2014

No future Danmarks Akkrediteringsinstitution har gennemgået 99 nye og 331 eksisterende uddannelser på de danske universiteter og konkluderer, at ca. 40 % er ikke udpræget attraktive og relevante for arbejdsmarkedet.

Det betyder, at mange studerende risikerer at tage uddannelser, som hverken det offentlige eller det private arbejdsmarked efterspørger. Men hvem kan på den anden side spå om fremtiden?

VALGRESULTAT I oktober 2013 blev der udskrevet valg til LB Foreningens generalforsamling.

I 3 valgområder skulle der vælges kandidater tilhørende henholdsvis folkeskoleområdet, medlemsgruppe 1, og undervisningsområdet uden for folkeskolen og andre medlemmer uden tilknytning til undervisningsområdet, medlemsgruppe 2. Valget er gældende for en periode på 4 år fra den 1. maj 2014.

Inden for medlemsgruppe 2 var der kampvalg, idet der blandt 3 kandidater skulle vælges 2 delegerede. Valgt blev:

Valgområde 7, Lolland-Falster inden for postnumrene 4800-4990 Der skulle vælges 2 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 1 delegeret for medlemsgruppe 2.

Desuden blev lektor Hans Hansen, Odense, valgt som 1. suppleant for medlemsgruppe 2.

For medlemsgruppe 1 har vi modtaget 1 kandidattilmelding til 2 pladser.

Valgt ved fredsvalg blev: • Lærer Inger Mølgaard, Nykøbing F, medlemsgruppe 1.

• Ledig plads Det af bestyrelsen nedsatte valgudvalg vil bistå med at finde en kandidat jf. vedtægternes § 8a. Denne kandidat skal efterfølgende godkendes på generalforsamlingen.

For medlemsgruppe 2 blev der ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: • Pens. speciallærer Allan Sidor, Sakskøbing, medlemsgruppe 2.

Valgområde 8, Fyn inden for postnumrene 5000-5990 Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 og 2 delegerede for medlemsgruppe 2. For medlemsgruppe 1 blev der ikke tilmeldt flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: • Lærer Ole Eggert, Middelfart, medlemsgruppe 1.

• Pens. skoleleder Allan Peterhänsel, Odense, medlemsgruppe 1.

• Lærer Edmond Pedersen, Årslev, medlemsgruppe 1.

• Tidl. forstander Jørgen Krongaard Christensen, Nyborg, medlemsgruppe 2.

• Forstander Esben Jensen, Svendborg, medlemsgruppe 2.

Valgområde 9, Vest- og Sønderjylland inden for postnumrene 6000-6990 Der skulle vælges 3 delegerede for medlemsgruppe 1 samt 2 delegerede for medlemsgruppe 2.

Inden for medlemsgruppe 1 var der kampvalg, idet der blandt 5 kandidater skulle vælges 3 delegerede. Valgt blev: • Skoleleder Emma Pedersen, Esbjerg, medlemsgruppe 1.

• Konsulent Bjarne Toft, Ribe, medlemsgruppe 1.

• Lærer Kim Mousten Vestergaard, Tønder, medlemsgruppe 1.

Desuden blev pens. skolekonsulent Lars Madsen, Tinglev valgt som 1. suppleant og filialskoleleder Gunnar Jensen, Bredebro valgt som 2. suppleant begge for medlemsgruppe 1.

For medlemsgruppe 2 blev der ikke opstillet flere kandidater, end der skulle vælges. Valgt ved fredsvalg blev: • Anbringelseskonsulent Bente Knudsen, Bredebro, medlemsgruppe 2.

• Kommunikationschef Martin Bødker Krogh, Kolding, medlemsgruppe 2.

Venlig hilsen Carsten Mørck-Pedersen Formand

Anne Mette Toftegaard Adm. direktør

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Valgresultat - Skolelederen-Plenum_165x120.indd 1

24-02-2014 12:06:58

Lokaler til lærerarbejdspladser levering inden nyt skoleår

Flex Modul A/S leverer bygningen, som midlertidig eller permanent byggeri til leje eller køb.

Bygningen indrettes, så den opfylder netop jeres ønsker og behov.

Byggeriet opfylder kravene i BR2015 incl.: • ventilationssystem • varmepumper Bestil nu og få bygningen leveret indflytningsklar inden nyt skoleår.

Kontakt os på 9744 2333 eller salg@flexmodul.dk

Eksempel: 176 m² lokaler til arbejdspladser: Lejepris pr. måned: kr. 19.900 ex. moms ved min. 36 mdr.

Etableringsomkostninger: transport, montage og tilslutning er excl.

w ww.flexmodul.dk

SE VORES LØSNINGER I MODULBYGGERI

mest om skoleledelse

37

frivillige foreninger

{ tekst: Jan Kaare / foto: Jens Bach }

Den nye v o l e l o k s e folk i praksis undervisning, både indgå i den fagopdelte Motion og bevægelse kan g. Det kan fx ske derstøttende undervisnin un den i og , æt idr der un her rgenløb, boldægelsesaktiviteter som mo ved korte sekvenser af bev i samarbejde fx kontinuerlige aktiviteter spil eller lignende, større og er mv* sforeninger, kulturforening med foreningsliv som idræt

38

U RG

nummer 02 / marts 2014

MENTATI

O N

A

*Aftale mellem regeringen, om Venstre og Dansk Folkeparti et fagligt løft af folkeskolen.

PROCES

understøttende undervisning

mest om skoleledelse

39

U RG

MENTATI

O

N

A

frivillige foreninger

SAMARBEJDE SKABER INTEGRATION OG LIGHED Der er lutter plusser i skoleregnskabet, ikke mindst i retning af bedre inklusion og bedre motivation, når foreningsliv og skole går sammen om at give børnene understøttende undervisning.

Tanken opstod, fordi ”jeg syntes, at det var lidt irriterende, når idrætslivet og skolen i et lokalsamfund som vores konkurrerede om børnene om eftermiddagen.

Derfor valgte vi at begynde et samarbejde. Dermed kom vi ved et tilfælde til at tage forskud på folkeskolereformen”.

Skoleleder Jette Lund, Nr. Felding Skole syd for Holstebro, er ikke i tvivl om, at der er fremtid i, at folkeskolen åbner sig over for lokalsamfundet og trækker på de ressourcer, der findes i foreningslivet. Årsagen er erfaringer fra pilotprojektet ”Børn i bevægelse”, der blev sat i gang for et år siden, og som går ud på at styrke børns faglighed og trivsel gennem idræt og bevægelse ved at integrere idræt, leg og bevægelse i den daglige undervisning i skoletiden. Basis er et tæt samarbejde mellem SFO og den lokale idrætsforening, der giver børnene bedre rammer for deres udfoldelse, og et af resultaterne er, at alle børnene i skolen dyrker mere idræt og andre aktiviteter.

Inklusion og lighed Skolens undervisning nyder godt af, at alle børnene gennem projektet er en del af et fællesskab med klare spilleregler, uanset om de handler om hånd-

bold eller skak, og af at de generelt får mere motion. Dertil kommer nogle særlige fordele: ”En af de vigtigste er, at alle børnene er med, uanset forældrenes forhold. Dermed udjævner vi sociale forskelle.” siger Jette Lund”. En anden fordel er, at børn med særlige udfordringer, fx ADHD, også deltager. Det kan de, fordi vi har mulighed for at supplere foreningernes indsats med den vores professionelle pædagogiske personale leverer. Derved bliver projektet meget inkluderede”.

SFH-leder Kristian Bredahl Kristensen: ”Når man har gang i en aktivitet med 12 børn kan det være svært at koncentrere sig om at hjælpe det ene barn med særlige udfordringer, uden at alle bemærker det. Det undgår vi, når man som pædagog er med på sidelinjen, og bedre kan gå ind og hjælpe individuelt.

Samtidig oplever pædagogerne og i fremtiden også lærere det enkelte barn i nogle hele andre situationer”.

Jette Lund nævner endnu en fordel: ”Med skolereformen bliver Idræt et eksamensfag. Gennem ”Børn i bevægelse,” får pædagoger og lærere mulighed for at blive klædt på til at finde progressionen i faget, hvad børnene skal kunne”.

Win-Win situation Per E. Østergaard, leder af Nr. Felding GIF, fortæller om, hvad projektet giver foreningslivet? ”På blot et år har vi haft en medlemsfremgang fra 459 til 739, så vi har en helt klar interesse i at deltage.

På forhånd var vores indstilling, at hvis vi kan give børn den vane at komme i idrætscentret og hvis vi kan få mulighed for at uddanne nogle af dem til at være ledere, så vil det både på kort og lang sigt være en fordel at være med, selvom der skal bruges nogle ressourcer. I dag har vi 24 unge ledere, der har et godt greb om opgaven”.

Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, er samarbejdspartnere i projektet. Direktør i DGI Vestjylland, Preben Holm: ”Den primære grund til, at vi ser store perspektiver i ”Børn i bevægelse” er, at vi ønsker at knække koden for, hvordan idrætsforeninger kan bidrage til en velfærdsopgave, og fordi vi vil være med til at styrke børnenes indlæring og inklusion gennem idræt, leg og bevægelse som en naturlig del af den daglige undervisning”.

»Der er mange muligheder for at inddrage foreningslivet og lokalsamfundet i skolens liv. ”Børn i bevægelse” har betydet, at jeg uden betænkeligheder lukker fremmede ind på skolen.« { Jette Lund, skoleleder, Nr. Felding Skole }

40

nummer 02 / marts 2014

understøttende undervisning PROCES

BROEN I NR. FELDING Inddragelse af foreningsliv i skolearbejde handler ledelsesmæssigt om at bygge bro mellem forskellige kulturer og – ikke mindst – om at skabe tryghed i personalet ved forandringer.

Foreningsliv er interessebåret, og engagement og aktivitet er tit præget af udsving. Modsat aktiviteterne på en skole og i en skolefritidsordning, hvor der med rette kan forventes en kontinuerlig indsats og aktivitet.

Alene af den grund er det ikke nemt at give den lokale gymnastikforening ansvar for en del af skoleskemaet.

Men ”Børn i bevægelse” har givet positive erfaringer med hensyn til samarbejde på tværs af kulturer. ”Broen mellem de forskellige ledelseskulturer skal bygges ved hjælp af tillid og dialog. Og forudsætningen for et godt resultat er, at skolen ledelse har fokus på området, og hele tiden følger op på udviklingen. Det samme gælder foreningslivet. Samarbejdet er lykkedes, fordi ledelsen begge steder har prioriteret det højt”, siger skole­ leder Jette Lund, Nr. Felding Skole.

Hun mener, at samarbejdet bør bredes ud: ”Det er ikke kun med hensyn til den understøttende undervisning, at den nye skolereform giver udfordringer.

Det samme har vi, når det gælder kosten i en længere skoledag. Kan vi inddrage foreningerne eller andre i at lave mad til eleverne? Vi har også behov for at trække på lokalsamfundet, når det for eksempel gælder virksomhedsbesøg”.

Rygekummen Hvilke hurdler har der været, spørger Plenum skolelederen? ”Vi har for eksempel skullet gøre det helt klart, hvad er det for regler, jeg som offentlig ansat leder har, og hvor de er anderledes end de frivillige lederes. Helt konkret har vi også måttet finde ud af, at få rygekummen uden for hallen flyttet og få ændret hallens alkoholpolitik om eftermiddagen”, siger Jette Lund.

Berøringsangst må man ikke lide af, når der skal bygges bro. Skolens ledelse har skullet være parat til at mødes, når det passer foreningerne og på deres præmisser. Og omvendt.

Der er endnu ikke brugt energi på at dokumentere resultaterne. ”Derfor er vi meget glade for, at professionshøjskolen VIA har valgt at gøre vores projekt og et projekt i Aarhus til genstand for forskning. Vi vil meget gerne have vished for, hvad der pædagogisk er kommet ud af det. Det får vi ikke ved kun at bygge på vores egne erfaringer”, siger skolelederen.

fakta › N r. Felding Skole har 180 elever fordelt på bh.kl. - 7. klasse. › P rojektet ”Børn i bevægelse” omfatter bh.kl. – 4. klasse + nogle af de ældre elever. › D er er 729 indbyggere i landsbyen og 1427 i sognet. › N r. Felding GIF omfatter alle idræts- og sportsforeninger i området.

Tryghed skal der til Den størst interne ledelsesmæssige udfordring har handlet om tryghed. Skolens syv pædagoger har skullet have

»Samarbejdet betyder, at jeg ikke skal ud og købe hockeystave og andet udstyr. Derfor er det fint, at vi bruger vores aktivitetsbudget på at betale for, at alle elever kan kunne med.« { Kristian Bredahl, SFH-leder, Nr. Felding Skole. SFH = Skolefritidshjem }

mest om skoleledelse

41

frivillige foreninger

»Problemerne har ikke været ret store og jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne realisere et tilsvarende samarbejde i større byer. De fleste foreninger har brug for flere børn og unge.« { Per E. Østergaard, leder, Nr. Felding GIF }

vished for, at samarbejdet med frivillige organisationer ikke går ud over deres beskæftigelse. Ingen har skullet frygte en fyreseddel. ”Det har ligget under overfladen, at ”Børn i bevægelse” var et spareprojekt.

Jette skal sikkert skære ned, har nogle tænkt. Derfor har der været behov for at spille med åbne kort og for at italesætte tingene hele vejen i forløbet. Det har skullet slås fast, at der ikke er nogen skjult dagsorden”.

”Trygheden er nu på plads”, siger SFH-leder Kristian Bredahl Kristensen. ”Når vi snakker med pædagogerne om den nye skolereform, så hviler de meget mere i sig selv, end de gjorde dengang projektet blev sat i værk. Derfor bliver det sikkert nemmere for ledelsen at inddrage lærere, når skolereformen skal føres ud i livet efter sommerferien”.

Når det er lykkedes at skabe tryghed, er forklaringen er, at ledelsen hele

vejen har argumenteret med, at projektet er et redskab, der gør det pædagogiske arbejde bedre, ikke en måde at skabe mindre arbejde.

Kristian Bredahl: ”Medarbejderne har løbende oplevet resultaterne og fundet ud af, at projektet er en gave i dagligdagen. De har oplevet, at de udmeldinger, som ledelsen er kommet med, har holdt vand”.

Meddelelse om

INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING LB Foreningen F.M.B.A. afholder ordinær gene­ ralforsamling på adressen: Kompagnistræde 39, 1208 København K i Kompagnisalen.

Tidspunkt: Lørdag den 26. april 2014, kl. 10.00.

6.

Med følgende dagsorden: 1.

2.

3.

4.

5.

Valg af dirigent Bestyrelsens beretning, herunder med redegørelse for driften i datterselskabet LB Forsikring A/S Fremlæggelse og godkendelse af årsrap­ porten for 2013 Beslutning om anvendelse og fordeling af årets overskud i henhold til den godkendte årsrapport Forslag fra bestyrelsen om ændring af foreningens vedtægter. Det er bestyrelsens opfattelse, at vedtægtskravene om brug af medlemsblade mv. til offentliggørelse af diverse forhold relateret til foreningens virk­ somhed er utidssvarende i forhold til nutidens kommunikationsformer. Det drejer sig om § 8, 1­3 afsnit: vedrørende meddelelse om valg af delegerede, § 8, 12. afsnit: vedrørende

7.

8.

meddelelse om valgresultatet og § 10, 3. afsnit: vedrørende indkaldelse til generalfor­ samlinger. Det foreslås, at annonceringen fremover sker via foreningens hjemmeside.

Forslag fra bestyrelsen om vedtagelse af retningslinjer for LB Foreningens velgørende aktiviteter mv. jf. vedtægternes § 2 Godkendelse af lønpolitik for LB Foreningen Valg til bestyrelsen: I medlemsgruppe 1 er følgende på valg: • Jørgen Stampe, som er villig til genvalg • Finn Jellingsø, som er villig til genvalg I medlemsgruppe 2 er følgende på valg: • Kirsten Petry, som er villig til genvalg

9.

Godkendelse af kandidat til valgområde 7 for medlemsgruppe 1 ­ indstillet af valgudvalget, jf. vedtægternes § 8A 10. Valg af revisor 11. Eventuelt Senest 14 dage før generalforsamlingen vil dags­ orden og årsrapport samt forslag til vedtægts­ ændringer m.v. være fremlagt til eftersyn for medlemmerne på selskabets kontor.

Materialet vil også kunne findes på www.lbforeningen.dk under menupunktet ”Om LB Foreningen” under punktet ”Generalforsamling”.

Adgang til generalforsamlingen har samtlige delegerede, der tillige har stemmeret.

Endvidere har medlemmer af Lærerstandens Brandforsikring ret til at overvære generalforsam­ lingen og tage ordet der, dog uden stemmeret.

Anmeldelse om overværelse af generalforsam­ lingen skal være LB Foreningen F.M.B.A., Direk­ tionssekretariatet, i hænde, senest tirsdag den 22. april 2014, hvorefter adgangskort vil blive tilsendt.

LB FORENINGEN F.M.B.A. Farvergade 17 1463 København K På bestyrelsens vegne Carsten Mørck­Pedersen Formand

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring (en del af LB Forsikring A/S).

Indkaldelse til generalforsamling - Plenum_165x120.indd 1 42

nummer 02 / marts 2014

24-02-2014 13:35:01

mellemspil

Ude godt, men…

Danskerne holder af deres hjemegn.

Hele 42 % bor som 33-årige i samme kommune, som da de afsluttede grundskolen. Hjemmefødninger med andre ord.

Holdninger Hovedbestyrelsen har udarbejdet en række ’politikpapirer’ med anbefalinger om: Brug af resursepersoner, arbejdstilrettelæggelsen pr. august 2014 og om lærernes øgede tilstedeværelse.

Under udarbejdelse er politikker om: Digitalisering af undervisningen, social kapital, understøttelse af arbejdet med læringsmål, teamsamarbejde, fuld kompetencedækning.

Derudover bor 18 % i samme landsdel, men i en anden kommune. Og generelt viser danskernes flyttemønstre, at de ikke er ikke særligt mobile.

Det er i 18-25 års alderen, at folk for alvor flytter, typisk for at få en uddannelse.

Derefter hænger man stort set fast.

Kilde: KL’s nyhedsbrev Momentum

De ligger på hjemmesiden: > Det mener vi

{GRØN} Håbets, det levende og vækstens farve. Det sunde og naturlige liv. Farven symboliserer også genskabelse og genfødsel.

ADAPTIVT Tre danskere har udviklet en række adaptive e-learnings-programmer, der hjælper elever til at performe bedre i test.

Programmerne er nu videresolgt til det amerikanske McGraw-Hill Education for den nette sum af 1½ milliard kr. McGraw-Hill har kontorer i Nordog Sydamerika, indien, Kina og Europa og har elearning løsninger på mere end 60 sprog.

Danskerne står bag e-koncepterne LearnSmart og Smartbook i deres eget firma Area9, som nu er videresolgt. Alene Learnsmart bruges af over 1,5 millioner amerikanske studerende, og der er en årlig vækst af brugere på ca. 50 %.

Trioen har bl.a. udviklet programmer målrettet matematik- og kemiundervisning i USA, som kan reducere elevernes dumpeprocent fra 25 til 13 %.

Sådan noget er mange værd i Guds eget land.

I folkesproget symboliserer grøn umodenhed…

L vslængde Den rigeste fjerdedel af alle danske mænd lever i gennemsnit 10 år længere end den fattigste fjerdedel.

mest om skoleledelse

43

mellemspil

FORÆLDREFIDUSER

{ORANGE} Navnet stammer oprindeligt fra appelsinen. Blanding af rød og gul, forbindes med stolthed og ambitioner, men også stræben og egoisme, potens og religiøsitet såmænd…

Med en skolereform, der målsætter trivsel og inviterer forældrene længere ind til en drøftelse om bl.a. inklusion, kan der brug for håndgribelige værktøjer, der ikke kræver ekstra arbejde, men supplerer den gode trivselsindsats.

TrygFonden, Skole og Forældre og Det Kriminalpræventive Råd har udviklet et nyt gratis redskab, som gør det nemt for forældrene at tage medansvar for sammenholdet i klassen og som samtidig giver skolerne en gennemtestet metode til at igangsætte og strukturere forældregruppens samarbejde om en inkluderende klasse.

Deltag gratis på ’Den Kriminalpræventive Dag’ den 8. april i DGI-Byen og få præsenteret den forskning, som redskabet hviler på og få en demonstration af redskabet. Her præsenteres også resultaterne fra en stor ny undersøgelse om sammenhængen mellem kriminalitet og social kapital på skolen.

Man kan tilmelde sig her: www.conferencemanager.dk/DKD2014

SOVS Vsauce består af en række YouTube-kanaler om forskellige videnskabelige temaer , gaming , teknologi , kultur og andre emner af almen interesse.

Den vigtigste Vsauce kanal 1 er hostet af grundlæggeren, amerikaneren Michael Stevens, og dedikeret til en blanding af filosofiske og videnskabelige spørgsmål om universet og stort set alt dets indhold (herunder menneske) .

Her sættes bl.a. spørgsmålstegn ved interessant emner som ”Er der noget virkeligt?” eller ”Hvad nu hvis alle hoppede på en gang?”.

Vsauce2 har skabt et joke segment kaldet PAB (People Are Boring), mens Vsauce3 er dedikeret fiktive verdener, videospil mv.

44

nummer 02 / marts 2014

Big M

c

Som et redskab til sammenligning af leveomkostninger lande imellem kan man bruge Big Mac index, der oprindeligt er opfundet som en gimmick i det engelske magasin The Economist.

Da en Big Mac har stort set samme bestanddele over hele verden, kan prisen på denne burger bruges som udgangspunkt for at sammenligne prisniveau og købekraft på tværs af lande.

Indekset er nu så populært, at det opdateres hvert år. Danmark ligger på en 5. plads i den dyreste ende:

1.

2.

3.

4.

5.

Norge – 7,20 USD Sverige – 6,56 USD Schweiz – 6,16 USD Brasilien – 5,91 USD Danmark – 5,91 USD

Mens de fem billigste steder at købe en Big Mac er disse lande:

1.

2.

3.

4.

5.

Sri Lanka – 1,80 USD Ukraine – 1,84 USD Hong Kong – 1,90 USD Kina – 1,95 USD Thailand – 2,17 USD

Indekset kan også anvendes til at vurdere, hvor lang tid en person lokalt skal arbejde for at få råd til en Big Mac? Altså sammenholde pris med indtjening. Det kan spænde over alt fra 10 minutter til en dags arbejde.

ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT SMÅT ER OGSÅ GODT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT OGSÅ GODT SMÅT ER SMÅT ER OGSÅ GODT GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT

ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT SMÅT ER OGSÅ GODT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT OGSÅ GODT SMÅT ER SMÅT ER OGSÅ GODT GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT

ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT SMÅT ER OGSÅ GODT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT OGSÅ GODT SMÅT ER SMÅT ER OGSÅ GODT GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT

ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT SMÅT ER OGSÅ GODT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT OGSÅ GODT SMÅT ER SMÅT ER OGSÅ GODT GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ SMÅT ER OGSÅ GODT ER OGSÅ GODT SMÅT

ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT{ tekst: ER OGSÅ SMÅT ER Jonna OGSÅ Fuglsang GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ HelleGODT Kjærulf / foto: } nærhed ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER Marker, hav, hede. Tre skoleledere fortæller om, OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS hvordan er at drive skole med 100-200 GODT SMÅT det ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ERelever OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER -OGSÅ i forholdsvist tyndtbefolkede områder i enGODT tid, SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER hvorGODT der bliver større ogOGSÅ større enheder.

OGSÅ SMÅT ERdikteret OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER GODT SMÅT ER OGSÅ OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT E OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GO SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGS 45 mest om skoleledelse GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GOD SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅ ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER OGSÅ GODT SMÅT ER

nærhed

Sonja Paulin, 47 år, skoleleder på Vestrup Skole, en landsbyskole med 100 elever fra 0.-6. klasse ved Års.

Skolen, SFO og børnehaven er under Sonja Paulins ledelse, og der er en afdelingsleder for SFO og børnehave. Ti lærere og ti pædagoger.

46

nummer 02 / marts 2014

JEG SKAL KUNNE KLARE HELE PAKKEN Da Sonja Paulin kom til Vestrup Skole for to år siden som leder, var der tradition for, at afdelingslederen passede sit, og skolelederen passede kontoret på skolen. I dag udgør skoleleder og afdelingslederen for SFO og børnehave, ledelsesteamet på Vestrup Skole. ”Det er en udfordring at sidde på så lille en skole og være så lille et ledelsesteam. Det arbejder vi med nu, så vi i højere grad kan arbejde som og fremstå som et ledelsesteam. Ellers er en af udfordringerne, at man godt kan blive lidt ensom på posten. En anden er, at man skal varetage alle typer opgaver under skoleledelse, både administrative og

pædagogiske opgaver. Jeg skal kunne klare hele pakken”, siger Sonja Paulin.

Hun erkender, at det godt kan være svært at være lige skarp på økonomi, inklusion, konflikthåndtering og pædagogisk udvikling osv.

I den lille skole i det lille samfund dominerer nærheden altid og alle steder. ”Fordelene er jo også lige præcis nærheden, og at jeg har fingrene i alting. I disse tider, hvor vi skal omstille os til alt det nye i reformen, føler jeg mig privilegeret ved at være på en skole, hvor vi lynhurtig kan samle personalet. Det giver mig gode forudsætninger for at vide, for eksempel hvor medar-

sårbarhed

bejderne står, hvad kan de have spørgsmål til eller være nervøse ved”, siger Sonja Paulin.

Udenfor er der høj himmel og kæmpestore udenomsarealer. Lige ud for skolens matrikel folder marklandskabet sig ud, og nærmeste købmand er ti km væk. ”Vi har masser af plads omkring os.

Vores kommune er en klassisk landkommune, og her er mange små skoler.

Forvaltningen er gode til at hjælpe med os med at udbygge netværket skolerne imellem. Desuden har jeg selv opsøgt kolleger at danne netværk med”.

Det sker ofte, at der bliver ringet med klokken, og så sætter leder og lærere sig sammen på lærerværelset med Sonja Paulin for bordenden. Så snakker de om, hvad der rører sig, om børn, der har særlige problemer, eller hvis der er sket noget med nogen, kan de lynhurtigt sætte noget i værk. ”Vi behøver ikke vente en måned, til vi har pædagogisk råd, før vi rykker”.

I forbindelse med skolens 50 års jubilæum i august samlede de flere hundrede mennesker. Ikke kun forældre, men også naboer, dem fra gymnastikforeningen, bedsteforældre, gamle elever osv. ”Sådan en tæthed oplever man ikke altid på store skoler. Der er et samspil mellem skole, lokalforeninger og klubber, fordi vi ved, at vi er afhængige af hinanden. Opbakningen fra lokalmiljøet er stor. Jeg kan sammenligne med, da jeg var lærer på en stor skole i Skive.

Selv om vi lavede gode arrangementer, kom der sjældent så mange som her.

Den tæthed er rigtig rigtig dejlig, og noget af det, som giver mig styrke og kræfter”, fortæller Sonja Paulin.

Den store respons fra hele lokalsamfundet har stor betydning for hende. ”Det har overrasket mig meget, at det påvirker mig så meget. Men det varmer og giver stor mening. Det betyder meget for mig personlig, og det giver energi til at lede skolen”.

Hun er selv vokset op et miljø, der ligner omgivelser i skoledistriktet. Så hun kender kulturen på landet, og hun tror, det er væsentligt, at man som skoleleder kender miljøet og forstår mekanismerne.

Sårbare familier For et år siden læste Sonja Paulin bogen ”Fordi du skal!” af Lise Egholm.

Og selv om de ikke har mange elever med anden etnisk baggrund på Vestrup Skole, har de en del elever med svære opvækstvilkår, som er marginaliserede på andre måder, forklarer hun. ”Vi har mange sårbare familier, enlige forsørgere, familier, hvor enten den ene eller begge forældre er på overførselsindkomster, og forældre med et meget lavt uddannelsesniveau. De problematikker, som Lise Egholm beskriver, er ikke væsentligt anderledes end det, vi oplever. Her må vi også nogle gange gå til biddet og bede forældre om at komme ind på kontoret og hjælpe dem med kontakten til de offentlige

myndigheder, fordi de ikke forstår systemerne eller ikke kan bruge computer. Hvis vi skal bryde den sociale arv, skal vi også ud i forældreleddet. Det har vi en mulighed for at arbejde med på denne type skole. Fordi der i kulturen ligger denne åbenhed i forhold til skolen. Skolen er mere end skolen – det er også et kultursted - også for de voksne”.

Sonja Paulin har det ikke sådan, at det absolut skal være småt. ”Det er vigtigt, at der er små og store skoler. Ledelse er et håndværk, så man må lede ud fra den kontekst, man står i, og det er anderledes med 100 elever end 1000 elever”, siger hun. ”Uanset skolens størrelse har man som skoleleder voldsomt mange bolde i luften, og så har man brug for nogle metoder til at bringe sig selv i ro. For mig er det blandt andet havkajak, at strikke, kogekunst og den fantastiske natur, som omgiver mig”.

skolek d . b lederjo

FIND DIT NYE JOB PÅ Se ALLE de ledige jobs på det nye skolelederjob.dk

mest om skoleledelse

47

analyse nærhed

Lotte Søndergaard, 49 år, skoleleder på Ilskov Skole, en skole med 85 elever, 15 km fra Sunds ved Herning.

Otte lærere, hvoraf en er funktionel stedfortræder for skolelederen.

48

nummer 02 / marts 2014

VI KAN FÅ EN HEL MASSE UD AF MINDRE Købmanden i Ilskov lukkede for tre år siden. Beboerne kan købe grøntsager i et gårdudsalg, og to gange om ugen kommer der en rullende købmand. Man kører direkte igennem byen, når man kører fra Herning til Viborg. Der er en hal, et forsamlingshus, en daginstitution og op ad en plantage på den flade hedejord ligger Ilskov Skole. ”Det, der kendetegner skolen, er den nærhed og tryghed, der eksisterer i et lille miljø. Alle børn kender alle. Alle lærere kender alle børn. Jeg kender navnene på alle forældrene på skolen og selvfølgelig alle børnene. Og så er

der en fantastisk forældreopbakning på sådan en lille skole,” fortæller skoleleder Lotte Søndergaard, der har været leder på skolen i syv år og selv bor i Herning. ”Man kan gøre noget andet, når man kender alle børnene. Vi kan lave en mere målrettet indsats for den enkelte, fordi alle trækker på samme hammel, og alle er informeret om de tiltag, der er”, Hun erkender, at store skoler har tilbud, som de ikke kan matche i Ilskov. ”Mange børn med de samme pro-

sårbarhed

blematikker giver mulighed for hold, der kan tilgodese helt specielle problematikker. Det kan vi ikke, fordi vi er så få. Omvendt kan vi komme tæt på og arbejde mere målrettet, fordi alle har fingeren på pulsen”, siger hun. ”At skabe udvikling er nemt, når man ikke har så mange medarbejdere at rykke med og så mange børn, man skal inddrage i det”.

For nogle år siden indgik skolen for eksempel i et projekt om entreprenørskab og innovativ undervisning. Mens de større skoler kun kunne sende en årgangs lærere af sted, kunne Lotte Søndergaard tage hele lærerstaben med i tre dage. ”Det betød, at alle var i gang på samme tid. Udviklingen kan ske hurtigere, og man kan hurtigere omstille sig”, siger hun. ”Vi kan få en hel masse ud af mindre. Nogle gange kan det være sørgeligt at se, hvor meget spild der kan være på en stor skole. Fordi man ikke kan have overblikket. Jeg kan godt lide at være i tæt kontakt med lærerne, indgå i dialog omkring, hvad der sker, hvordan vi gør undervisningen bedre, og lærer børnene mere. Man kommer tættere på, når man ikke er flere”.

Elevernes præstationer ligger pænt i forhold til normalområdet. Det er børn, der lærer hjemmefra, at man skal høre efter, hvad læreren siger, og at man

skal opføre sig ordentligt, forklarer Lotte Søndergaard.

Som leder på en lille skole ved hun, at der altid er en fare for, at skolen bliver omstruktureret. ”Det er den trussel, vi lever med – nogle vil kalde det spænding”.

Når tendensen er at gå efter større faglighed og mere fokus på optimering og læring, er det en fordel at være en større enhed. Det kan Lotte Søndergaard sagtens se. ”Store skoler kan have vejledere inden for rigtig mange fag og områder.

Det kan vi af gode grunde ikke. I forbindelse med folkeskolereformen skal vi for eksempel til at undervise i tysk, hvilket vi ikke har gjort før. Og vi skal have linjefagslærere til at dække alle vores fag. Det er også svært”, siger Lotte Søndergaard.

Mere sårbar i et lille miljø Sammensætningen af medarbejderne har stor betydning. ”Sidder man med medarbejdere, der er imod visse tiltag, kan det være svært, fordi nogle få kan være mere hæmmende for udviklingen på en lille skole end på en stor. Så det kræver en skoleleder, der kan sælge sagen”, siger Lotte Søndergaard.

Hun værdsætter, at når man sætter noget i værk, kan man se effekten ret hurtigt. Ligeså at være i tæt kontakt

med lærerne, indgå i dialog omkring, hvad der sker, hvordan de gør undervisningen bedre, og lærer børnene mere.

Blandt andet kører Ilskov Skole med klasser på 12-15 elever med de klare fordele, det medfører. ”Og vi er rigtig gode til at bruge ressourcerne. Jeg tænker ikke bare på indkøb. Også hvis en er syg, så springer en anden hurtigt til”.

På en lille skole forstærkes en stemning eller en tilgang til tingene – og det er uanset, om medarbejderne er udviklingsorienterede eller bange for alt nyt. ”Man er færre til at præge det samlede billede, derfor er en lille skole mere afhængig af personalesammensætningen. Man er mere sårbar i et lille miljø. Set fra et ledelsesmæssigt perspektiv er det en anderledes opgave.

Jeg søger støtte blandt lederkollegaer i kommunen, har netværksgrupper, får sparring og sidder i bestyrelsen for Skolelederforeningen i Herning. Så jeg får masser af inspiration. Men man skal være lidt af en lonely rider som enlig leder. Og man skal turde tage beslutningerne selv”, siger Lotte Søndergaard.

DERE PÅ }

LE { MØD DE ANDRE SKOLE Skolelederforeningen facebook.com/

mest om skoleledelse

49

artikel { tekst: xxxxxxxxxxxxxx / foto: xxxxxxxxxxxxx } nærhed

JEG HAR FLERE KASKETTER PÅ Chris Kramme, 43 år, konstitueret skoleleder på Stensnæsskolen, en oplandsskole med 180 elever fra 0.-9-klassetrin ved Voerså, Sæby.

Et stort skoledistrikt med Lyngså, Præstbro og Voerså som de tre hovedbyer.

Skoleledelsen består af skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder og pædagogisk leder for børnehaven. 15 lærere og 9 pædagoger.

50

nummer 02 / marts 2014

Allersydligst i Frederikshavn kommune helt ude ved vandet ligger Voerså, en kystby med omkring 500 indbyggere.

De naturskønne omgivelser nær skov, å og strand giver Stensnæsskolen rige muligheder for at inddrage naturen i den daglige undervisning. 500 meter borte kan viceskoleleder Chris Kramme fra skolen se havet, hvor han fra tid til anden sejler i havkajak sammen med sin 13-årige søn. ”Det betyder meget for hele samfundet, at der er en skole her. At det ikke bliver en by med skodder for vinduer, hvor der kun bor pensionister, men at der er liv i byen hele året rundt.

Skolen er med til at skabe liv i landsbyen”, forklarer viceskoleleder Chris Kramme, der er konstitueret skoleleder,

indtil den nye skoleleder tiltræder i foråret.

Han har været ansat på Stensnæsskolen, siden han blev uddannet lærer for 16 år siden. Og selv om han har fem år på bagen som viceskoleleder, søgte han ikke stillingen som skoleleder. ”Jeg tænkte grundigt over det – og besluttede, det var bedst for alle parter, at jeg lod være. Jeg befinder mig godt som viceskoleleder. Der er ikke ledelsestid til to skoleledere på en så lille skole som vores. Jeg underviser halvdelen af tiden. Derfor er jeg også kollega med lærerne – og mine to børn går på skolen. Det hele er meget tæt på. Derfor synes jeg, at vi skal have friske kræfter ind på skolen udefra”, fortæller Chris Kramme.

sårbarhed

Med de forholdsvis små klassekvotienter, skolen har, bliver de tildelte ressourcer ligeledes ikke så store. Derfor kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen. ”Når det gælder holdtildeling, supplerende undervisning for eksempel lektiehjælp, kan vi ofte ikke tilbyde noget ekstra”.

Chris Kramme forklarer, at der er forskel på, hvordan man griber økonomien an fra kommune til kommune. ”En klasse udløser en bestemt mængde penge, uanset om det er en lille eller stor klasse. Og politikerne skal være med på, at små skoler er dyrere at drive end de store. Det koster noget ekstra, når man vil have liv i landsbyerne og oplandet. I vores kommune har det været i de større byer, man har lukket skoler og slået skoler sammen. Endnu har man ikke lukket landsbyskoler”. ”Der er helt sikkert nogle familier, der bor her, fordi de kan få en billig bolig. Men ikke mange. Udannelsesniveauet er generelt ikke så højt, men vi har mange ressourcestærke forældre, der aktivt har valgt at bo på landet.”

En rød tråd fra tre til 16 år Skolen har 1,4 fuldtidsstilling til ledelsen. Normalvis fordelt på en leder og en viceskoleleder, henholdsvis 0,9 og

0,5. Chris Kramme er også uddannet skolebibliotekar og underviser i fysik, kemi og matematik i overbygningen. ”Vi har nødvendigvis flere kasketter.

Vi skal forholde os til den samme mængde lovgivning, ledelsesmøder osv. Vi skal i det hele taget lave det samme, som man gør på store skoler. Vi har bare ikke så meget tid til det. På den måde er det en udfordring. Det kan være svært at få tiden til at strække”, pointerer Chris Kramme.

Han prioriterer nærheden. Det var også derfor, han oprindeligt søgte til skolen og valgte at bosætte sig her.

Han kan lide, at han ser lærerne hver eneste dag, og har en fornemmelse af, hvordan alle har det – og ikke mindst, at han kender navnene på næste alle 175 elever. ”Der er en stor tryghed i, at alle kender alle. Man kan ikke gå og gemme sig. Hvis noget trykker, bliver det set og fanget. Det viser responsen fra forældrene også. Vi har en rød tråd i hele forløbet fra tre år til 16. Der er ingen svære overgange. Vi er også nødt til at undervise på kryds og tværs af årgange, og det vil sige, at børnene ikke kender kun deres klassekammerater, de kender også hinanden på tværs af alder, og det giver en større kontaktflade. Overskueligt og trygt”.

Som landsbyskole kan man tydeligt mærke en stor opbakning fra forældre og lokalsamfund i det hele taget, forklarer Chris Kramme. Byen har blandt andet en borgerforening og et mangeårigt projekt, den lokalt forankrede folkeskole. Et samarbejde som betyder, at borgerforeningen anvender skolens hal til arrangementer, og skolen og borgerforeningen har lige samarbejdet om at bygge en stor multibane. Det er et stort aktiv for skolen, som nærmest fungerer som forsamlingshus. ”For mig er det lidt af en livsstil at være ansat her på skolen. Det behøver det ikke at være, men det er det for mig personligt. Jeg bor her, det tager mig tre minutter at gå herned. Der er også forældremøder og andre arrangementer, hvor jeg sidder som forælder. Jeg har flere kasketter på og er en del af lokalsamfundet. Det fungerer superfint. Min kone er faktisk lærer på skolen. Det er næsten et familieprojekt”.

SE TIDLIGERE NUMRE AF { NR.02 MARTS 2013

Skolelederforeningens kommunikationsmagasin

}

{ NR.03 APRIL 2013

Skolelederforeningens kommunikationsmagasin

moderne skoleledelse

skoleledere mellem reformmøde og blinde høns

denne gang

debat

{ NR.04 JUNI 2013

udland

portræt

dagbog

klumme

EmpiriSkE mavEpuStErE

Ven mere end kriger SveNd-aRNe vaNg det en betaler sig aldrig at være dårlig personaleleder

Mellemspil repræsentantskabsmøde Sygeundervisning OK ’13

denne gang

forandring

{ NR.05 AUG. 2013

Skolelederforeningens kommunikationsmagasin

moderne skoleledelse

}

{ NR.06 OKT. 2013

IT

facebook

stillinger

klumme

debat

denne gang

ledelse

}

{ NR.07 DEC. 2013

Skolelederforeningens kommunikationsmagasin

moderne skoleledelse

Ønske: Alle unge under et uu

man skal kende sin bane at det KaReN ellemaNN erkender hvis nederlag kan ende med politisk man spiller på. man ikke kender banen

mødekultur Selvstændighed Fransk skole

Skolelederforeningens kommunikationsmagasin

moderne skoleledelse

}

mest om skoleledelse

folkeskole sfo/fritid reform

effektiv læring

konflikt

ro til udvikling

}

skoleledere friholdes for konfliktkontingent

Hvor Står foreningen?

for skolerne ANNe VANg Dræbende med økonomisk og pædagogisk zig-zag-kurs fra politikerne

Skolelederforeningens kommunikationsmagasin

moderne skoleledelse

medie-hype mobning på nethinden

skyd den hellige ko – metodefrihed på sigtekornet

Tilsynsansvar Ledelsesværktøjer Nye bøger

}

forening

medlemsmøder

klumme

annoncer

tørstegt valgflæsk

Styrk Sproget

Skolen er min verden

LederroLLe i forandring

HeNRik StubkjæR Nødhjælpsog redder general sorterer dåser verden... et pant ad gangen

nyt skoleår færre ledere ny chef denne gang

årsmøde

it-didaktik

forandringsledelse

overgreb grande finale mit nye job

thi vores er magten mellemspil ny hjemmeside afkobling

klare LIA SANDFELD Sætter pædagogiske mål. Selvrefleksion giver overskud på elevernes læring og skolens bundlinje.

bøger

stillinger

denne gang

årsmøde

politik

indretning

reform

klumme

robotter

Fahrenheit 409 AArhuS-AftAle AArhuS-AftA ft le dæmper ilden ftA

denne gang

årsmødet

politik

tWin Ks Ks PeaK Hvis man ikke ESKE OG RANE WILLERSLEV overtalelse og kan forføre folk gennem ikke være leder. entusiasme skal man

indretning

reform

klumme

nye titler

på www.skolelederne.org

mest om skoleledelse

51

mellemspil

{VIOLET} Blanding af rød og blå. Kaldes også lilla. Violet repræsenterer spiritualitet og forbindes med bod, anger og selvransagelse. Det er også nostalgiens og erindringernes farve…

HØRT Med to vedtagne lovpakker er længere skoledag og obligatorisk lektiehjælp en realitet. Nu har UVM ønsket høringssvar til den tredje i rækken, der handler om mål- og evalueringsværktøjer som Fælles Mål, elevplaner og kommunernes kvalitetsrapporter. Her i forkortet form: Skolelederforeningen støtter de overordnede intentioner i lovforslaget og peger bl.a. på, at der er behov for yderligere præcisering af elevplanernes primære formål som enten planlægningsredskab for lærerne, fremadrettet dialogværktøj i skole-hjemsamarbejdet, evalueringsredskab i forhold til målopfyldelse eller støtte og motivation for den enkelte elev.

Foreningen hilser digitaliseringen af elevplanen velkommen og opfordrer til at fastholde fokus på elevplanen som et enkelt og dynamisk redskab, der viser progressionen fra 0. til 9. klasse.

Vi støtter fuldt ud tanken om at forenkle og præcisere Fælles Mål for at understøtte, at elevernes faglige niveau løbende forbedres. De mange underliggende mål stiller dog store krav til den teknologiske understøttelse af arbejdet med Fælles Mål, og det er vores indtryk, at denne understøttelse ikke vil være til rådighed for skolerne, hverken når skoleåret skal planlægges.

Foreningen hilser velkommen, at Kvalitetsrapport 2.0 i højere grad fungerer som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte evalueringen og resultatopfølgningen på kommunalt niveau, men det er samtidig håbet, at skolernes bidrag til den kommunale kvalitetsrapport udformes på en måde, så de kan udgøre et ledelsesværktøj i forbindelse med skolens kvalitetsudvikling.

Foreningen tager afstand fra, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at kvalitetsrapporterne skal udformes, så kommunerne kan anvende dem som ”grundlag for f.eks. at udforme resultatkontrakter med skoleledere”. Dette bør være et anliggende mellem KL og de faglige organisationer.

Læs hele Skolelederforeningens høringsvar og de andre høringssvar på hjemmesiden > Det mener vi

52

nummer 02 / marts 2014

TALKSHOW

since 2010

PRINS H. UNIVERS

HØJRE ELLER VENSTRE CHRISTIAN BERGMAN BOOK ONE-MAN-TALK-SHOWET PRINS H. UNIVERS-HØJRE ELLER VENSTRE - TIL SAMLINGER I UDSKOLINGEN (HELT OP TIL 100 PERSONER) OG VÆR SIKKER PÅ EN UNDERHOLDENDE ICEBREAKER OG MENINGSFULD INETRAKTIONS-

PLATFORM MED FOKUS PÅ UNGELIVETS UNIVERSELLE HVERDAGSDILEMMAER VED BRUG AF DE UNGES EGNE ERFARINGER OG ENGAGEMENT.

To be or not to be W

W

W

.

H

A

M

L

E

T

S

C

E

N

E

N

.

D

K

A Whiter e l a P f O e Shad

skibskatastrofer

{ tekst: Procol Harum / illustration: Tea Bendix }

Procol Harum 1967 We skipped the light fandango Turned cartwheels ’cross the floor I was feeling kinda seasick But the crowd called out for more The room was humming harder As the ceiling flew away When we called out for another drink And the waiter brought a tray And so it was that later As the miller told his tale That her face, at first just ghostly Turned a whiter shade of pale She said: There is no reason And the truth is plain to see But I wandered through my playing cards And they would not let her be One of sixteen vestal virgins Who were leaving for the coast And although my eyes were open wide They might have just as well been closed And so it was that later As the miller told his tale That her face, at first just ghostly Turned a whiter shade of pale

54

nummer 02 / marts 2014

og tidlig død artikel

She said: I’m here on a shore leave Though we were miles at sea I pointed out this detail And forced her to agree Saying: You must be the mermaid Who took King Neptune for a ride And she smiled at me so sweetly That my anger straightway died And so it was that later As the miller told his tale That her face, at first just ghostly Turned a whiter shade of pale If music be the food of love Then laughter is it’s queen And likewise if behind is in front Then dirt in truth is clean My mouth by then like cardboard Seemed to slip straight through my head So we crash-dived straightway quickly And attacked the ocean bed And so it was that later As the miller told his tale That her face, at first just ghostly Turned a whiter shade of pale

mest om skoleledelse

55

folkeskolen

{ tekst: Torben Svane Christensen / foto: Jubilæumsgruppen }

Nedslag og fremsyn PLENUM bad tre eksperter om at pege på fixpunkter, der har haft indflydelse på skolerne og den daglige ledelse gennem de seneste 200 år. Eksperterne kommer også med nogle bud på, hvor de ser skoleledelsen bevæge sig hen i fremtiden.

G

ennem de seneste 200 år, er der sket en udvikling med skolen, og dermed også med måden at lede den på.

Men de største ledelsestrin er faktisk taget inden for de seneste 20 år.

Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, peger på fem steder i historien, hvor skolen har rykket sig markant. I 1937

56

nummer 02 / marts 2014

kom mellemskolen og realeksamen ind og fagdelt undervisning. ”Det gav et fagligt løft, og det betød, at skoleinspektøren på mange skoler sad med adgangsbilletten til de mellemlange videregående uddannelser”.

I 1954 blev læreruddannelsesloven vedtaget indeholdende linjefag, og i1958 fik skolerne på landet samme status som skolerne i byerne. ”Det betød at førstelærerne på landet fik øget status, og skoleinspektørerne rådede nu over faglige eksperter, der skulle lægges ind i skemaerne”.

Så skal vi, ifølge Niels Egelund, helt frem til, 1989, hvor der kom nye styrelsesregler, hvor stillingsbetegnelsen ”skoleinspektør” blev afløst af ”skoleleder”, der havde større frihedsgrader og beføjelser.

Siden er det gået stærkt med reformer. I begyndelsen af 2000’erne var en delegation i Chicago med deltagelse af lærere og skoleledere fra såvel folkeskoler som gymnasier. ”Her så de, hvordan skoleledere gik rundt i klasserne i timerne og gav lærerne feedback. Det var jo helt forskelligt fra, hvordan det fungerede herhjemme. I min

200 år

»Nogle ledelsesteam består af fem personer, der har de samme kompetencer, og vil beskæftige sig med de samme ting. Det går ikke. Ledere skal tegne et tydeligt landkort over, hvor ansvaret ligger.« { Jørgen Søndergaard, fhv. direktør for SFI }

barndom var der en rude i døren ind til klasseværelserne, hvor skoleinspektøren kunne kigge ind i klassen og se, om der var ro og orden. Men ellers var det jo helt utænkeligt, at skoleinspektøren blandede sig i undervisningen”.

Resultaterne fra turen til USA blev offentliggjort af EVA i 2002 og blev fulgt af, at den pædagogiske ledelse vandt frem, som nok er den største ændring i lederrollen overhovedet, mener Egelund.

Går ikke den rigtige vej Ole Fogh Kirkeby er filosof, ledelsesteoretiker, forfatter og professor ved CBS, og han går længere tilbage i historien.

Helt tilbage til de 200 år siden, da skolerne begyndte. ”En tid med bondefrigørelse og borgerrettigheder. Der var jo tale om en bureaukratisk og hierarkisk ledelse på alle planer. Den prøjsiske model. Formålet med undervisningen var at skabe nationalitetsfølelse og i sidste ende også at uddanne borgere til krig”.

Så kommer grundloven, og derefter går udviklingen meget langsomt. Det næste ryk kommer i 1930, hvor ’socialisterne’ får indflydelse. Sociale rettigheder og velfærdssystemets fødsel bliver for alvor virkeliggjort i efterkrigstiden. ”Skolen bliver en garanti for, at individet får sig en uddannelse”, siger Fogh Kirkeby. Det var store skridt fremad, også distanceringen fra den sorte skole. Men det er ikke naturgivent, at

skolen altid bliver bedre, og han har ikke meget tilovers for de senere års reformer af folkeskolen: ”Jeg er kritisk over for accepten af Bologna og relativt generelle og hårde målesystemer. Jeg tror stadigvæk på Grundtvigs ideer. For 10-15 år siden havde vi en af verdens bedste skoler, som nu lige så stille bliver ødelagt. Demokratiet har ændret form, og vi vil se flere eliteskoler, skoler der er mere strengt fagopdelte og skoler med international og andre profiler”, siger han.

Udvikling er alles ansvar Jørgen Søndergaard, fhv. direktør for SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har beskæftiget sig med skoleledelse via hans rolle i blandt andet en gruppe, der var rundt og tjekke kvaliteten på 20 folkeskoler. ”Det var meget forskelligt, hvordan skolelederne brugte deres tid. Det administrative fylder meget. Nogle ledere bruger det meste af deres tid på at tage sig af dag til dag problemer. Andre prioriterer at få sat større udviklingsprocesser i gang. Så det er alt fra at holde skruen i vandet til at udvikle”.

Han er enig med Niels Egelund i, at fokus på pædagogik er et stort skift. ”Nu er der et helt klart signal om, at ledelsen skal engagere sig i pædagogik. Tidligere var det lærerens ansvar.

Nu er det et kollektivt ansvar”.

At læreren har haft ansvaret for det

pædagogiske er en dybt rodfæstet tradition. ”På de små landsbyskoler var der mange gange kun en lærer, der skulle tage sig af det hele. Førstelæreren havde fuldt skema og skulle samtidig tage sig af alt det administrative”, siger han.

Et kik i krystallen Da de tre eksperter bliver bedt om at tænke ud i fremtiden, tegner Niels Egelund et scenarie om få år, hvor de store årgange går pension, og hvor kun en tredjedel af de nuværende skoleledere er tilbage. ”Jeg tror, at vi vil se flere unge lærere, der vil være ledere, og det bliver ikke den slagne vej via tillidsmandsposter og politisk arbejde. De gør det, fordi de gerne vil være med til at udvikle”.

Men de nuværende ledere skal være med til at skubbe generationsskiftet i den mest hensigtsmæssige retning. ”Jeg tror, at skoleledere i højere grad vil spotte ledelsestalenter i lærergruppen, som så får efteruddannelse i ledelse. Jeg tror også, at der vil ske en udvikling i lederuddannelserne, så lederne bliver bedre klædt på til de opgaver, der venter dem. Kommunernes Landsforening laver kurser for ledere, men efter hvad jeg har hørt, så er kurserne ikke særlig gode”.

Med hensyn til inklusionsloven betyder den, ifølge Niels Egelund, at lederne i fremtiden højere grad skal

»Jeg tror, at vi vil se flere unge lærere, der vil være ledere, og det bliver ikke den slagne vej via tillidsmandsposter og politisk arbejde. De gør det, fordi de gerne vil være med til at udvikle.« { Niels Egelund, professor mm., Center for Strategisk Uddannelsesforskning }

mest om skoleledelse

57

200 år

»For 10-15 år siden havde vi en af verdens bedste skoler, som nu lige så stille bliver ødelagt. Demokratiet har ændret form, og vi vil se flere eliteskoler, skoler der er strengt fagopdelte og andre profiler.« { Ole Fogh Kirkeby, filosof og professor ved CBS }

være købmænd for at få det hele til at gå op.

Ole Fogh Kirkeby mener, at skolen bevæger sig den forkerte vej, og der venter lederne en kæmpe opgave med at være med til at forhindre den udvikling. ”Alt skal måles og vejes nu. Politikerne tror, at det er med til at fremme innovation. Men det gør det ikke. Det er refleksionen, der gør det. Det er forkert at underprioritere de humanistiske fag. Det bliver en stor ledelsesopgave at påvirke lærere og forældre således, at der kan stilles krav om en faglighed, der hviler på en kritisk udvikling af den teoretiske og praktiske fornuft”, siger Ole Fogh Kirkeby.

Ledere skal ville udvikling Jørgen Søndergaard mener, at mere uddannelse af lederne er vejen frem. For

langt fra alle skoleledere er rustede til de opgaver, der venter. ”Nogen kan det, men det er selvlært. De brænder for det. Det er jo ikke en del af hverken læreruddannelsen eller diplomuddannelsen i ledelse. Der skal kompetenceudvikling til, og der skal fokus på det, når der vælges nye ledere ude på skolerne”.

Det er ikke nok, at lederne er ordentligt klædt på til at udøve ny ledelse. ”Signalet skal også komme fra kommunalbestyrelserne og forvaltningerne.

Der er stor forskel på, hvordan det er blevet grebet an. Jeg har set eksempler på forvaltninger, der ikke har givet skoleledere mulighed for at prioritere udvikling”.

Der skal også tænkes anderledes, når ledelsesteamene skal sammensættes: ”Nogle ledelsesteam består af fem

personer, der har de samme kompetencer, og vil beskæftige sig med de samme ting. Det går ikke. Ledere skal tegne et tydeligt landkort over, hvor ansvaret ligger. Jo færre ting, der behøver at komme forbi lederen, jo bedre”.

Han mener, at reformen kun er begyndelsen. Målsætningen er jo, at ledelsen og lærerne hele tiden skal forbedre sig. ”Det kræver en årlig forandring i undervisningen. Det vil kræve mere af leder og ledelsesteam. Det bliver nødvendigt med flere udviklingsorienterede ledere. Ledelseskraften skal bruges på at skabe en bedre undervisning, og det vil føre til en øget dialog mellem ledelse og lærere. I den forbindelse er det vigtigt med et tillidsfuld klima”, siger Jørgen Søndergaard.

foreningens nyhedsbrev:

Alle har mulighed for at modtage plenum+ på egen mail og ipad Nyhedsbrevet indeholder et sammendrag af skolepolitiske temaer og problemstillinger fra den aktuelle skoledebat samt ledelsesfaglig og fagpolitisk information.

For at få nyhedsbrevet skal du blot tilmelde dig øverst til højre på hjemmesiden!

58

nummer 02 / marts 2014

klik ind på skolelederne.org

mellemspil

PRIVATE DANSKERE

PRIVATE SVENSKERE

Produktivitetskommissionen, nedsat af regeringen i 2012, vurderer, at der er store besparelser at hente, hvis flere offentlige opgaver udsættes for konkurrence. Kommissionen anbefaler, at al lovgivning, der begrænser mulighederne for at etablere billigere og/eller bedre opgaveløsning, blødes op.

Det gælder bl.a. driften af folkeskoler, skolefritidsordninger, ungdomsskoler, musikskoler, gymnasier og erhvervsuddannelser – og der henvises til erfaringer fra Sverige, hvor det siden 2000 har været tilladt for private at tjene penge på skoledrift.

Men der er også visse betænkeligheder: ”Vi har stadig til gode at se, at en privatisering af skolerne skaber bedre resultater”, mener Claus Hjortdal, næstformand i Skolelederforeningen. ”Folkeskolen skal rumme alle elever, og det kan blive svært at undgå social slagside, hvis private får mulighed for at drive folkeskoler. Sådanne skoler vil typisk være koncentreret omkring større byer og give demografiske skævheder”, siger næstformanden.

Flere private koncerner i Sverige driver grundskoler og gymnasier m.m. med en vis succes. Men sidste år gik det galt, da privataktøren JB Education, som drev ca.

40 institutioner, gik konkurs. Fra den ene dag til den næste stod mange tusinde skolebørn uden skole og hundreder af ansatte uden job.

Koncernen nåede at eksistere i 14 år, fra den startede, da det blev tilladt at tjene penge på skoledrift i Sverige. Gennem årene JB Education tjent millioner af kroner hjem til ejerne, der de sidste år var den danske kapitalfond Axcel. Men det kunne altså ikke bære…

Ud over det økonomiske, var der problemer med undervisning og resultater. I 2012 var kritikken fra den svenske skoleinspektion ganske voldsom. 18 af koncernens skoler leverede så dårlig undervisning, at der skulle store ændringer til for, at man kunne beholde sin tilladelse.

Kritikken gik bl.a. på, at eleverne i lange forløb blev betragtet som selvstuderende, at deres faglige resultater var så dårlige, at op til 30 % stod til at dumpe, og at de blev ledet og kvalitetssikret for dårligt.

Dette førte så til, at færre og færre elever de senere år søgte ind på skolerne.

Altså en ond spiral. I 2012 viste JB Educations regnskab et tab på 82 mio. svenske kroner, og prognosen for 2013 pegede hen imod et dobbelt så stort tab.

I dag videreføres de fleste af skolerne af en ny koncern, der har rejst sig på ruinerne af den tidligere kommercielle nedtur.

Lektier

Undervisningsministeriet har med bistand fra Rambøll Management offentliggjort tre rapporter om lektiehjælp og faglig fordybelse: •E t katalog med otte eksempler på, hvordan skoler og andre aktører konkret arbejder med dette.

•E t litteraturstudie, der beskriver viden fra forskningsprogrammer, evalueringer og undersøgelser fra Danmark, Norge, Tyskland, USA og Canada.

•E n tværgående opsamling, som samler trådene fra inspirationskataloget og litteraturstudiet.

Alt sammen peger de frem mod forberedelsen af de nye lektieordninger, som det på sigt bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde om en del af den længere skoledag.

{SORT} Står for natten, skræk, tilintetgørelse, død, mismod, tungsind og alvor. I mange kulturer er sort sorgens farve og ulykkens som i sort uheld, familiens sorte får, sorte katte…

mest om skoleledelse

59

mere ledelse

{ tekst: Team Overenskomst og løn / illustration: Mediegruppen }

Nye forventninger til skoleledere Selve OK’15-forhandlingerne går først i gang i slutningen af året, men forberedelserne starter med de lokale medlemsmøder i foråret…

R

ollen som skoleleder i folkeskolen (både for øverste leder og mellemledere) har gennemgået og gennemgår en gennemgribende udvikling.

Senest har lovgivningen om lærernes arbejdstid og folkeskolereformen ændret drastisk på skoleledelsens ansvar, opgaver og beføjelser i forhold til tidligere.

Kommunalreformen i 2007 medførte og medfører stadig omfattende skolestrukturændringer med større ledelsesenheder og øget decentralisering af økonomisk og personalemæssig beslutningskompetence til følge. Skoleledelsens rolle og ansvar som arbejdsgiver og myndighedsperson er således blevet skærpet og tydeliggjort.

Skolelederens ret til at lede og fordele arbejdet og vigtigheden af skoleledelsernes arbejde i forhold til gennemførslen af folkeskolereformen er blevet understreget utallige gange af KL og undervisningsministeriet. Dette koblet sammen med ansvaret over for lovgivning samt kommunale og lokale beslutninger må medføre ændringer i skoleledernes løn og ansættelsesvilkår.

Ved OK’13 fik lederne ikke mulighed for at drøfte vores overenskomst med KL pga. lovindgrebet og konflikten om lærernes arbejdstid.

KL og Skolelederforeningen har et ansvar for at lederoverenskomsten afspejler den virkelighed, som skolelederne agerer i – OK’15 bliver derfor et vigtigt pejlemærke i den proces.

60

nummer 02 / marts 2014

Skolelederforeningens overordnede temaer for OK’15 • Løn for ansvaret • Ansættelsesvilkårene skal afspejle kompleksiteten i arbejdsopgaverne • Sikring af ledelseskraft og kapacitetsopbygning • Tydelig overenskomstafgrænsning • Den videre proces – tidsplan

TIDSPLAN FOR OK’15 FORHANDLINGERNE Feb-marts 2014

Lokale generalforsamlinger i Skolelederforeningen

27. marts 2014

Repræsentantskabsmøde i Skolelederforeningen

Maj-juni 2014

Regionale medlemsmøder i Skolelederforeningen om OK’15

12. juni 2014

Hovedbestyrelsesmøde i Skolelederforeningen Tema OK’15 opsamling på medlemsmøder og foreløbig kravsliste

17. juni 2014

LC-Lederforum – møde i forretningsudvalget Foreløbig kravopstilling – aftale om den fortsatte proces

August 2014

Formandsmøde og Hovedbestyrelsesmøde i Skolelederforeningen Skolelederforeningens endelige kravsopstilling til OK15

29. august 2014

Ledergrupperne i LC fremsender OK-krav til behandling i LC-Lederforum

September 2014

LC-Lederforums forretningsudvalg fastsætter kravene til OK-2015

September 2014

LC-lederforums krav til OK’15 fremsendes til LC for videre behandling og koordinering

Slut 2014-start 2015

Forhandlinger starter op

1. april 2015

Ny overenskomst træder i kraft

mellemspil

Lektier igen Professionel, struktureret lektiehjælp er et velkendt fænomen i det meste af Europa.

I Frankrig beskæftiger branchen således ca. 100.000 personer. I Sverige er konceptet også udbredt, og her findes flere virksomheder, som arbejder organiseret med lektiehjælp, og fænomenet er nu for alvor ved at vinde indpas i Danmark.

Svenske My Academy er Skandinaviens største lektiehjælpsvirksomhed og beskæftiger nu over 2.500 medarbejdere. Siden opstarten i 2005, med to ansatte i en svensk garage, har virksomheden hjulpet mere end 10.000 folkeskole- og gymnasieelever med lektiehjælp og vejledning.

Virksomheden omsætter i dag for cirka 50 millioner SEK og producerer årligt 150.000 lektiehjælpstimer. Den åbnede sidste år et kontor i Danmark og oplever en stor og stigende efterspørgsel fra forældre og elever….

I RESERVE

STØJ En stor dansk undersøgelse af støj på arbejdet viser – overraskende nok – at der ikke er sammenhæng mellem arbejdsrelateret støj, flere stresshormoner, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.

Det er Institut for Klinisk Medicin, Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus universitet, der har gennemført grundige målinger af støjen på 76 forskellige virksomheder, der bl.a. tæller industrielle brancher og børnehaver.

Der kunne ikke konstateres nogen direkte sammenhæng mellem støj i forhold til forhøjet blodtryk, øget risiko for hjerneblødninger eller blodpropper i hjernen.

Heller ikke med hensyn til et øget niveau af stresshormonet cortisol.

Kilde: Videnskab.dk

83 % af danskernes pensionsopsparing kommer fra den halvdel af befolkningen, der sparer mest op.

Den anden halvdel står for de sidste 17 %.

Danskerne regner generelt med et godt, aktivt liv som pensionister med rejser, restaurantbesøg og shopping.

{HVID} Symboliserer renhed, glæde, ærlighed, visdom, velsignelse,

Alligevel sparer halvdelen af danskerne ikke selv op til pensionen, og 25% sparer mindre end 1000 kr. op om måneden.

godhed og jomfruelighed (hvid brud). Men hvidt associeres også med følelseskulde, ensomhed, fortvivlelse og død…

Kilde: ATP.

mest om skoleledelse

61

anmeldelser

3 nye bøger

Ønsker du at anmelde en bog, så ring til sekretariatet på tlf. 7025 1008.

GRUNDVÆRDI Alle sammen

Anmeldels e med 2 flas honoreres ker vin samt boge n.

Husk: Skri v kort!

Social inklusion af børn med ADHD i skolens fællesskaber Charlotte Andersen og Camilla Lind Melskens Dafolo Forlag 147 sider, 288 kr.

Fra aftaleteksten for den nye Folkeskolereform: ”Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet”. ”Alle Sammen” er endnu en vigtig bog til værktøjskassen, når det handler om arbejdet med sociale fællesskaber og inklusion.

Bogen henvender sig til alle professionelle, der har særligt fokus på, hvordan vi sikrer, at elever med særlige forudsætninger trives og lærer i skolen. Bogen har som mål at dele viden og redskaber med de voksne, der i deres dagligdag arbejder med barnet/børn med ADHD, men er samtidig også en håndbog, der giver anvisninger på, hvordan man kan styrke hele skolens trivselsarbejde.

Vi kommer her godt omkring forståelsen af de områder inden for opmærksomhed, hvor barnet med ADHD er særlig udfordret, og hvor vi som professionelle kan blive endnu skarpere på at dissekere og imødegå barnets vanskeligheder.

Hvert kapitel er tilført praksiseksempler, som man kan nikke genkendende til, og det gør bogen troværdig som værktøjsbog.

Tyngden ligger især i arbejdet med inkluderende og pædagogiske fællesskaber: Trivselsgrupper, legeaftaler, elever uddannet som konfliktmæglere og betydningen af arbejdet med forældregruppen som medansvarlige og væsentlige aktører i fællesskabet.

Også dette medansvar sættes der øget fokus på i den nye reform for folkeskolen.

Bogen uddyber, hvordan der kan arbejdes med enten skolens eller klassens egne værdier i praksis. I et afsnit om elevmægling inddrages dels elever på mellemtrinnet og dels skolens ressourcepersoner i at kunne håndtere mindre konfliktsituationer i klassen og i skolegården.

62

nummer 02 / marts 2014

I bogen understreges vigtigheden af åbenheden fra skole og forældreside i forhold til de udfordringer, barnet med ADHD står i. Kun med høj grad af dialog styrkes klassefællesskabet og dermed det enkelte barns læring og trivsel. Og med udsigt til 28 elever i alle klasser på de fleste skoler, er det tvingende nødvendigt, at både læringsarbejdet og trivselsarbejdet udvikles.

Løbende opsummeres hovedpointerne, så læseren hurtigt kan finde og genfinde væsentlige elementer i det arbejde, man sætter i gang. På bogens hjemmeside kan bilagene printes ud og bruges med det samme. Det er med andre ord bare at gå i gang med at forandre praksis til det bedste for både børn og voksne i skolens fællesskaber.

Bogen er en oplagt anskaffelse til skolernes ressourcecentre, Læringscenter samt klasseteams. Anbefaling: Lav en læsegruppe bestående af forældre og personale fra f.eks. skolens ressourcecenter og lad dem komme med de gode praksiseksempler fra netop din skoles hverdag. Vi har prøvet det på min skole, og det afføder vigtige og givende diskussioner, der ændrer praksis.

Annette Hartøft Afdelingsleder Lyshøjskolen Kolding

ny viden

Bøger til anmeldelse

positiv forskel. Det begynder som regel med, at en enkelt

Lars KoLind · BevægeLsen

EN BEVÆGELSE fødes ud fra et fælles ønske om at gøre en

person har passion for noget, og herfra kan bevægelsen opstå

og udvikle sig – nationalt eller ligefrem globalt.

gyldendal business

Arbejdslivets skyggesider Niels Christian Mossfeldt Nickelsen (red.)

Moderne arbejdsliv

Lars KoLind

Pædagogiske linjer, uddannelse af den reflekterende praktiker Tiltag til en ny udformning af undervisning og læring for professionelle Donald A. Schön Klim

TID TIL NY BIL ANDRE BØGER I SERIEN Forførelsen af Kasper Holten

Bevægelser kan være frivillige organisationer eller private

Kærlighed af Peter Langdal

virksomheder og der er masser af eksempler. Robert Baden-

Powells passion for at give børn og unge sunde interesser lagde

Potentialet af Morten Albæk

grunden til spejderbevægelsen. Schweizeren Henri Dunants

Kanten af Christian N. Stadil

passion for at hjælpe sårede soldater i krig blev til Røde Kors.

Trylleri af Michael Christiansen

Ole Kirk Christiansen grundlagde LEGO for at danske børn

Balance af Stine Bosse

skulle have noget ordentligt at lege med. Og Hans Demant

Opfindsomhed af Lene Tanggaard

blev først sælger af høreapparater ud fra et ønske om at give

Ledelse fra scenekanten Morten Svalgaard Nielsen Copenhagen Stage

Beslutningen af Mikael Kamper

sin hustru hørelsen tilbage, siden skabte han Oticon.

MÅLRETTET PASSION ER FORUDSÆTNINGEN FOR, AT EN BEVÆGELSE KAN OPSTÅ.

BevægeLsen

WWW.GYLDENDALBUSINESS.DK

Bevægelsen

Dialog En enkel vej til et godt samarbejde Michael Højlund Larsen L&R Business

Lars Kolind Gyldendal Business 70 sider, 100 kr.

www.GyldendalBusiness.dk

Lars Kolinds bøger, artikler og andre skrifter er altid værd at dykke ned i. Også denne lille hurtigt læste bog om passion og ledelse er til at blive klog af.

I denne bogserie, High Performance Serien, fortæller en række fremtrædende personer om deres personlige erfaringer med ledelse. Kolind har i sin bog et ganske klart budskab: Målrettet passion er forudsætningen for, at en bevægelse kan opstå – og bestå for den sags skyld!

Lars Kolind beskriver i bogens kapitler, hvordan en bevægelse opstår, og hvordan den hele tiden skal næres, passes og plejes – det kræver ledelse, og det er interessant for enhver leder at læse om – også for en skoleleder.

Der er noget at hente – hør bare her, hvad han skriver: ”Folkeskolen kører stadig rundt i en forældet bil. Der taler man stadig om undervisning, klassekvotienter og arbejdstider, når realiteten er, at folkeskolen burde fokusere på læring, og at der formentlig slet ikke burde være noget, der hedder klasser. Tænk, hvis vi fik et nyt perspektiv!”.

Om vejen til det nye perspektiv siger han, at vi kan gøre følgende: › Gentænke vores formål › Engagere vore interessenter i en ubegrænset organisation › Etablere mekanismer, som kan motivere interessenterne til at arbejde for formålet.

Ligeledes peger Kolind på 5 mekanismer, som bevægelsen/organisationen/virksomheden eller institutionen har brug for: › › › › ›

Gør det sjovt Gør det til et spil eller en konkurrence Synliggør vigtigheden Giv den enkelte indflydelse Giv anerkendelse og belønning

Lederskab i praksisnært perspektiv Din vej til bedre resultater L&R Business Inkluderende specialpædagogik Procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen Lotte Hedegaard-Sørensen Akademisk Forlag Musisk ledelse Vejen til et levende arbejdsliv Jens Skou Olsen Klim Administration Faglighed og praksis i administrativt arbejde Helle Mylund Jacobsen (red.)

Akademisk Forlag Inklusionens didaktik Inkluderende læringsfællesskaber Anne Marie Østergaard og Grethe Kjær (forord af Susan Tetler) Dafolo

En meget anbefalelsesværdig lille bog – køb den, læs den og tænk og handl, så drømmen virkeliggøres. Lars Kolind har den, ligesom Martin Luther King havde den. Og tak for det!

Knud Nordentoft Skoleleder Søgårdsskolen Gentofte

mest om skoleledelse

63

anmeldelser

Flere bøger til anmeldelse Skolen i virkeligheden Omgivelserne som læremiddel Trine Hyllested, Connie Stendal Rasmussen (red.)

Forlaget Unge Pædagoger

AT VIDE

Bedre læring for alle elever Pædagogik til tiden Thomas Nordahl (red.)

Klim

Evidensbaseret praksis i arbejdet med børn og unge Terje Ogden KLIM Vejledning og Profession.

170 sider, 249 kr.

Fokus De skjulte mønstre bag unikke præstationer Daniel Goleman Gyldendal Business

Forfatteren peger på, at lærere har alt for lidt evidensbaseret viden om, hvad der virker. Hvis vi skal opnå bedre resultater, er det nødvendigt, at evidensbaseret viden går hånd i hånd med lærernes erfaringskompetencer.

I en tid, hvor der er øget fokus på den enkelte elevs læring og trivsel, stilles der til stadighed krav om at have en evidensbaseret tilgang til arbejdet med børn og unge.

Denne lille bog, af en af Nordens (Norges) mest betydningsfulde forskere på området, giver en god indføring i, hvad evidensbaseret forskning er, hvilke tilgange der er til forskning i læreprocesser og terapiprogrammer, hvordan den evidensbaserede viden kan implementeres, samt hvorfor det er nødvendigt at implementere denne viden.

Bogen henvender sig især til studerende eller folk, der interesserer sig for forskning. Den fremlægger og redegør på bedste vis den evidensbaserede forsknings teorier, metoder og programmer samt implementeringen af disse. Det er en bog, der giver en videnskabelig baggrundsviden omkring evidensbaserede tiltag, mere end det er en ”håndbog” for skoleledere, selv om den også genererer megen viden og information om emnet.

Bogen efterlader både et indtryk af, hvor nødvendigt det er at arbejde evidensbaseret samtidig med, at man som læser får et indblik i de krav og forventninger, der stilles til praktikeren med hensyn til at kunne indhente, forstå og omsætte den viden, som forskningen genererer.

Lone Pedersen Hansen Viceleder Halsnæs Heldagsskole Hundested

noreres Anmeldelse ho vin med 2 flasker samt bogen. rt!

Husk: Skriv ko

64

nummer 02 / marts 2014

Hverdagsliv og livsforløb Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og unges livsførelse Ida Schwartz Klim Den gode, den onde og den engagerede 1000 år med den danske lærer Keld Grinder-Hansen Muusmann Forlag Nærvær og empati i skolen Øvelser i samarbejde med Katinka Gøtzsche, Charlotte Weppenaar Pedersen og Anne Sælebakke Helle Jensen Akademisk Forlag Kvalitetsudvikling af differentieret undervisning Om forbedring af undervisning for børn og unge med særlige behov Jorun Buli-Holmberg og Sven Nilsen (red.)

Klim Bæredygtig skoleledelse Andy Hargreaves og Dean Fink Klim Ind i ledelse Lederens arbejde med sig selv og sin læring Akademisk forlag business

INKLUSION Protac SenSit

SANSE produkter n Styrker n Virker n Øger n Giver

kropsfornemmelsen

beroligende

Danmarks Læringsfestival stand 57 Foredrag tirs. 25.03. kl. 13.30 om ”Inklusion og Sanseintegration” v/ergoterapeut Pouel Thomsen

trygheden ro og koncentration

n Støtter

indlæring

Protac SenSit® Kuglestol der omslutter og skaber rum for ro og koncentration.

Skolemessen DGI-Huset stand 57 Foredrag ons. 09.04. kl. 14.30 om ”Sanseintegration og Indlæring” v/ergoterapeut Mia Brag

Protac GroundMe® En fod- og siddepude. Anvendes til at understøtte fødder og fremme god siddestilling eller som sidde/balancepude.

Protac Kuglepuden™ Giver en dynamisk siddestilling.

God effekt på motorisk uro og hyperaktivitet.

Protac GroundMe

Protac MyBaSe

Protac MyFit® En vest som styrker kropsfornemmelsen og virker beroligende i læringssituationer og i det sociale rum.

Protac MyBaSe® Unik luftmadras med kugler.

Træner og udfordrer barnets balance- og koordinationsevne.

Protacs produkter er CE-mærkede.

Protac Kuglepuden og Protac MyFit

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

mest om skoleledelse

65

Langsøskolen i Silkeborg søger skoleleder Er du optaget af skolereformen? Kan du skabe trivsel og motivere os, så vi får lyst til at følge dig? Er du klar til at bruge din ledelseserfaring og blive leder for ledere?

Siger strategisk ledelse dig noget? Kan du tiltræde 1. august?

Så er det dig, vi søger.

Langsøskolen er en stor, mangfoldig folkeskole centralt beliggende i Silkeborg ned mod Langsøen. Skolen fungerer i nye og attraktive rammer med spændende pædagogiske muligheder.

Opgaverne Som vores nye skoleleder skal du fortsætte arbejdet med at implementere intentionerne i skolereformen. Du får en unik mulighed for at sætte den strategiske retning på en kompleks og engageret skole, som rummer både inklusionscenter med 102 børn og en skoledel med 350 børn. Det bliver din opgave at afbalancere de centralt fastlagte strategier med de decentrale, som vi selv skaber på sko-len. Du skal sikre opbakning til og forståelse af den fælles vision for skolen – og du skal gøre det ved at virke igennem din ledergruppe med 6 engagerede mellemledere. Du skal skabe rammer, der sik-rer vækst, energi og trivsel for den enkelte i et stærkt læringsfællesskab. Sidst, men ikke mindst skal du være indstillet på og i stand til kontinuerligt at reflektere over din egen praksis og den kultur, du bliver en del af.

Vi forventer, at du: • har solid erfaring med ledelse – personaleledelse, forandringsledelse og ledelse af ledere • forstår betydningen af tydelig ledelse og værdien af en stærk sammenhængskraft i en team- og funktionsopdelt organisation • hører, hvad der rører sig på skolen, og forstår at tænke med i det pædagogiske teamarbejde og i skolens fortsatte udvikling • mærker hvordan den enkelte medarbejder trives i skolens fællesskab, så god trivsel er bærende for skolens liv • ser styrken i den enkelte medarbejder på skolen, og forstår at skabe vækst og energi for den enkelte i et stærkt læringsfællesskab

• har faglig pædagogisk viden om læreprocesser og evaluering • har erfaring med at delegere ansvar og opgaver til et ledelsesteam Personligt er du rodfæstet og holder fast i dine og organisationens grundværdier, - også når de udfordres. Du er en dygtig kommunikator, som kan formidle det centrale budskab til forskellige målgrupper. Du er en motiverende leder, som skaber trivsel omkring dig og opnår naturligt følgeskab.

Fakta omkring Langsøskolen Langsøskolen har cirka 450 elever, hvoraf 102 er visiteret til vores Inklusionscenter, som er Silke-borg Kommunes undervisningstilbud til elever med svære specifikke indlæringsvanskeligheder. Vi er en aktiv skole fyldt med en flok dejlige børn, gode og støttende forældre, der vil udvikle en god skole i et stærkt og konstruktivt samarbejde.

Vi har 100 pædagogiske medarbejdere, ligeligt fordelt mellem distriktsskolen og Inklusionscenteret. En del af Langsøskolens medarbejdere løser inklusionsopgaver på andre af kommunens folkeskoler. Vi har et fælles pædagogisk udgangspunkt i KRAP og har siden 2011 har været i gang med kompetenceudvikling af alle medarbejdere og implementering af KRAP i hele sit virke.

Ledelsesteamet består af viceskoleleder, inklusionscenterleder, administrativ leder og tre pædagogiske ledere.

Lærings- og Trivselspolitikken sætter retningen Du skal være en del af et fælles kommunalt skolevæsen, hvor vores Lærings- og Trivselspolitik er med til at sætte retningen. I Silkeborg Kommune har vi fokus på 0-18-årsområdet og taler hellere om sammenhænge end overgange.

Vores medarbejdere er en vigtig og afgørende ressource, og derfor har kompetenceløft i forhold til nye opgaver – senest et inklusionsfokus – været en væsentlig del af vores indsats. Vi ser, at både medarbejder- og lederopgaven i disse år er under forandring, og prioriterer, at denne udvikling sker i en tæt og inddragende dialog med de relevante parter.

Ansøgning og kontakt Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Huno Jensen på tlf. 29 64 19 55, sektionsleder Charlotte Ørbæk Langballe på tlf. 21 43 42 41 eller skolebestyrelsesformand Jane Gregersen på tlf. 86 15 46 40.

Som en forberedelse til at søge jobbet som skoleleder er du velkommen til at besøge skolen; aftal en rundvisning med administrativ leder Gitte K. Kristoffersen på tlf. 21 24 05 90.

Tiltrædelse: 1. august 2014 eller tidligere.

Skolelederen ansættes som skoleleder i Silkeborg Kommune indtil videre med tjeneste ved Lang-søskolen.

Lønnen fastsættes efter aftale med den aftaleberettigede organisation. Lønniveauet er på kr. 570.000 årligt + pension.

Silkeborg Kommune ansætter som udgangspunkt nye skoleledere på kontrakt.

Til en kontraktansat skoleleder ydes et løntillæg på 15 % af den samlede aflønning + pension.

Ansøgningsfrist søndag 16. marts 2014.

Første samtale afholdes 24 marts kl. 15.00-20.00 og anden samtale 3 april kl. 16.00-20.00. De kandidater, der går videre til anden samtale, vil blive bedt om at udfylde en Garuda-personlighedstest.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online via vores hjemmeside www.silkeborgkommune.dk ”Job ved Kommunen”. Vi vil bede dig skrive, hvor du så annoncen første gang. Find stillingsopslaget, og klik på Send ansøgning.

Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Husk at anføre job nr. 55-O/2014.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest og børneattest på den person, der ønskes ansat.

Se hele annoncen på www.silkeborgkommune.dk (Job ved Kommunen)

www.silkeborgkommune.dk

kort nyt

HURTIG KONTAKT Brug ved alle henven delser venligst: • Hovedtelefonen: 702 5 1008 eller • Hovedmailen: skolelederne@skolele derne.org

70H URT 25 10IG 08

KONTAKT

PROFESSIONEL SPARRING

Du får mulighed for professionel sparring med konsulenter, der har indsigt i og/eller mangeårig erfaring med arbejdet som skole­leder.

Som medlem kan du til hver en tid henvende dig til sekretariatet og få rådgivning.

VEJLEDNING MED LEDERVINKLER

Ring eller mail og få en snak om det at være leder i eller omkring folkeskolen, f.eks.: › dine arbejdsvilkår som leder › dine løn- og ansættelsesvilkår › dine tjenstlige forhold, herunder pensionsvilkår › arbejdstidsaftalen for ledere – eller lærernes? › godtgørelse for merarbejde › folkeskolens styrelse og forvaltningsloven › SU/MED-samarbejdet › personaleledelse › udviklingssamtaler og konflikthåndtering › arbejdsskader › arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø › andre relevante emner fra lederens dagligdag

SEKRETARIATET ER ÅBENT

Mandag, onsdag og torsdag: 9.00-15.30, tirsdag: 10.00-15.30 og fredag: 9.00-14.00.

POLITIKERE OG PERSONALE Politisk ledelse Formand Anders Balle abal@skolelederne.org

Brug ved alle henven delser venligst: • Hovedtelefonen: 702 5 1008 eller • Hovedmailen: skolelederne@skolele derne.org

7025 10Team: 08Skoleledelse Konsulent Søren Teglskov

Team: Personalejura Konsulent Louise Z. Graugaard loza@skolelederne.org

sote@skolelederne.org

Politisk ledelse Team: Personalejura POLITIKERE OG PERSONALE Næstformand Claus Hjortdal Politisk ledelse clhj@skolelederne.org Formand Anders Balle abal@skolelederne.org Sekretariatschef Katrine Thomsen Politisk ledelse kath@skolelederne.org Næstformand Claus Hjortdal

Konsulent Poul Boeskov Team: Personalejura pobo@skolelederne.org Konsulent Carsten Ancker cava@skolelederne.org Team: Overenskomst og løn Forhandlingschef Peter Cort Team: Personalejura cort@skolelederne.org Konsulent Louise Z. Graugaard

Administration Sekretær Charlotte Dilling Team: Overenskomst og løn cd@skolelederne.org Konsulent Søren Schnack sors@skolelederne.org Studentermedhjælp YolandaSkoleledelse Lange Team: yola@skolelederne.org Konsulent Dorrit Bamberger

clhj@skolelederne.org Kommunikationschef Michael Diepeveen Sekretariatschef midi@skolelederne.org Katrine Thomsen

loza@skolelederne.org Team: Overenskomst og løn Konsulent Karsten Steen Hansen Team: Personalejura ksha@skolelederne.org Konsulent Poul Boeskov

dbam@skolelederne.org Studentermedhjælp Julie Petersen Team: Skoleledelse jupe@skolelederne.org Konsulent Søren Teglskov

kath@skolelederne.org Kommunikation, web Konsulent Malene Lieberknecht Kommunikationschef mali@skolelederne.org Michael Diepeveen

pobo@skolelederne.org Team: Overenskomst og løn Konsulent Søren Schnack Team: Overenskomst og løn sors@skolelederne.org Forhandlingschef Peter Cort

sote@skolelederne.org

midi@skolelederne.org Team: Personalejura Konsulent Carstenweb Ancker Kommunikation, cava@skolelederne.org Konsulent Malene Lieberknecht

cort@skolelederne.org Team: Skoleledelse Konsulent Dorrit Bamberger Team: Overenskomst og løn dbam@skolelederne.org Konsulent Karsten Steen Hansen

mali@skolelederne.org

ksha@skolelederne.org

HOVEDBESTYRELSEN HOVEDBESTYRELSEN

Formand Anders Balle Næstformand Claus Hjortdal Axel Bech Dan Christensen Birgit Henriksen

Administration Sekretær Charlotte Dilling cd@skolelederne.org Studentermedhjælp Yolanda Lange yola@skolelederne.org

Torben Mørup Jørgen Mandrup Nielsen Lars Olsen Michael Rasmussen Ole Stavngaard

en.org g n i n e r o f r e d e www.skolel

t g i l g a d d e m g l ø F STORE PORTIONER. MILLIARDEN ER I SPIL

UDSÆTTELSE AF DE NYE FÆLLES MÅL

ERHVERVSSKOLEREFORM PÅ PLADS

MC’KINSEY FÅR NØGLEROLLE I SKOLEREFORM

Første runde er nu åbnet for, at skoler, kommuner m. fl. kan søge midler fra folkeskoleprojektet i A.P. Møller Fonden i portioner fra 250.000 kr. og op...

De nye forenklede Fælles Mål bliver frivillige for skolerne og kommunerne at arbejde med i skoleåret 2014/15, hvor reformen træder i kraft...

Skærpede adgangskrav og flere undervisningstimer skal løfte erhvervsuddannelserne. Det er blandt de vigtige elementer i reformen, som...

Konsulentfirmaet skal bidrage til en samlet implementeringsplan og designe opfølgningen af målene med reformer og nye arbejdstidsregler...

Møder, kurser, høringssvar, nye regler: Brug også foreningens hjemmeside som det opslagsværk og bibliotek, den fungerer som med opdateret info om skole og skoleledelse …

Al henvendelse til: Skolelederforeningen, Kompagnistræde 22, 2. sal, 1208 København K

Engelsk · 0.-3. klasse

Førsteklasses engelskstart

A Piece of Cake 1 textbook

Nyhed!

Klar til skolestart 2014

(20240 · listkom.dk) PLE2-2014

Nye tider kræver nye materialer, og med Alineas nye og afprøvede materialer kan dine lærere og elever se frem til en førsteklasses engelskstart.

It’s a Piece of Cake – Enjoy!

A Piece of Cake introducerer eleverne for et basisordforråd inden for nære emner. Tilgangen til sproget sker gennem sange med bevægelser til, rim og remser, lege, lytte- og taleaktiviteter.

Beginners

Cooperative Learning Det er nemt at anvende, det er sjovt og det virker!

Gennem fem udvalgte Cooperative Learningstrukturer arbejder eleverne med ordforråd inden for nære og genkendelige emner som skole, hjem, mad, dyr og tøj.

Emner der fænger og opgaver der hitter!

Med Pit Stop Beginners synger, leger og bevæger eleverne sig.

Gennem helt nære emner tilegner de sig et centralt ordforråd, som gentages og udbygges for hvert klassetrin.

Se flere materialer til begyndersprog på alinea.dk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666