oktober 2011
Tema integration
Carolines brevkasse Læs mere på side 13
Reportage fra Aktiv weekend Var du ikke med til aktiv weekend i syddanmark, læs mere om kurset på side 14
Kalender 30/9- 2/10/11 Weekendkursus: Integration DSE weekendkursus er for de niceste aktive, nemlig de personlige medlemmer. Kurset er gratis for personlige medlemmer, hvis det er deres første kursus og ellers koster det 100 kr.
september 2011
Tema Nationale test. Side 8
100 kr?! Det er da lidt peberet, tænker du sikkert, men det fede ved weekendkurset er, at det er kursusholdere udefra, der underviser jer, hvilket betyder at niveauet er højere.
Carolines brevkasse
28-30 oktober Fælles Elevråds camp
Var du ikke med til Intensiv, læs mere om kurset på side 12
Læs mere på side 10
Reportage fra Intensiv
11-13 november Lands Konference 2011
pupil - september 2011 1
PUPIL er udgivet af:
Danske Skoleelever Mejlgade 30B 8000 Århus C Hovedtelefon 7022 0033 Mail: dse@skoleelever.dk
Farvekoder:
Tryk (Pantone/CMYK: - PANTONE 386 C - (75,0,100,0) - (89,31,100,25) Web (RGB): - 7BC143 - 12b913 - 006b01
Skrifttyper: Logofont: Kontrapunkt Bold (kan hentes på http://www.kontrapunkt.com/news/ddprize_2004/Kontrapunkt-PC.zip) Websitefont: Georgia Der kan som udgangspunkt (medmindre andet er aftalt) leges med farver og lignende, ligesom logoet selvfølgelig kan skaleres, så længe at forholdene bevares
Ansvarshavende redaktør: Robert Kjellerup Andersen ISSN: 1904-5301 Redaktionen består af: Redaktør: Mads Hedegaard mhk@skoleelever.dk Redaktør: Niels Frederik Grove Hansen nhf@skoleelever.dk Mediegrafisk medarbejder: Kristoffer Jensen PUPIL tager forbehold for trykfejl og ændringer. Citater fra webmagasinet PUPIL er tilladt, så længe disse angives med korrekt kilde samt årgang og nummer.
2 pupil - september 2011
Formandens klumme Integration i skolen – eller mangel på samme
Af Vera Rosenbeck, Formand for Danske Skoleelever
Mange politikere snakker om integration, og om manglen på integration. Men hvorfor er der ikke nogen der begynder at beskæftige sig med at integrere de børn med anden etnisk baggrund end dansk, i skole og i undervisningen, så vi sørger for at alle der bor i Danmark har samme udgangspunkt? Ordet integration stammer fra latin, og betyder direkte oversat forening til det hele. Det vil altså sige, at integration betyder at forene en ting med noget andet. Det kan man umiddelbart godt undre sig over som elev, da det eneste der er sket på skoleområdet i forhold til integration handler om at gøre de elever med anden etnisk baggrund så danske som muligt, ved ingen hjælp at give dem til at være en del af samfundet. For DSE betyder integration, at de elever som kommer fra et andet land end Danmark, lærer Danmark at kende, ved vores love og vores samfund, gennem vores fælles skole. For DSE betyder integration IKKE at man overlader eleverne med anden etnisk baggrund til sig selv, uden nogen forståelse for at de kommer fra et land der ikke nødvendigvis ligner vores, og har et sprog der ikke er som vores. For DSE betyder integration ikke at man overlader de elever til selv at lære sig alt det nødvendige, der er at vide om Danmark, for at kunne fungere på lige fod med andre elever der er født i Danmark. For DSE betyder integration at vi skal hjælpe de elever, ikke få dem til at give slip på deres identitet og kultur.
Der lades dog meget tilbage til fantasien når vi ser på integrationen i Danmarks skoler – den danske skole har ingen tilbud eller tiltag, der henvender sig specielt til de elever, der kommer fra en anden kultur end vores egen. Det er ikke godt nok. Der er efterhånden så stor en del af vores samfund der består af mennesker fra andre lande, at det ikke længere kan være forsvarligt ikke at tage hensyn til dem i skolen. Derfor mener DSE, at vi bør begynde at fokusere langt mere på bedre integration i skolen, f.eks. ved at genindføre obligatorisk modersmålsundervisning for skolerne, så de er forpligtede til at tilbyde eleverne med anden etnisk baggrund, undervisning i deres eget sprog, på side med dansk. En anden ting vi foreslår, er at ændre navnet fra ”kristendomskundskab” til ”religion”, så vi forpligter alle lærere til at lære alle elever om alle religioner i verden, allerede fra 1. klasse, så vi på den måde også kan komme fremmedhad og frygt i forkøbet. Den sidste ting vi gerne vil have indført, er at få flere lærere uddannet i dansk som andetsprog, så vi rent faktisk har nogen lærere der kan undervise elever, hvis førstesprog ikke er dansk. Med de tiltag, mener vi at man kan opgradere integrationen i grundskolen – for det har vi brug for. Sammen står vi stærkest – ligegyldig hudfarve og oprindelse. pupil - september 2011 3
featured
voxpop 06
tema: integration 08
Intro Hey folkens og velkommen til denne årgangs 3. udgave. I denne udgave har vi endnu engang valgt at køre et tema, og denne gang er det integration i skolen. Vi har derfor taget kontakt til Nydansk Ungdomsråd, for at høre mere om hvad det helt præcis er, de laver og hvorfor integrationen er så vigtig. Derudover har vi også snakket med Lundergårdskolen i Hjørring der i 2009 blev valgt som et af Danmarks bedst integrerede skole. Derudover har vi endnu engang fået den smukke Caroline til at svare på hendes brevkasse. Så samlet set er det en blanding af det bedste fra godteposen. håber I vil nyde det!
God fornøjelse. 4 pupil - september 2011
ak syddanmark 14
Sekretariatets klumme 16
Indholdsfortegnelse Kalender 2 Formandens klumme
3
De 2 sprogede drenge
10
Intro
4
Integration p책 Lunderg책rdsskolen
11
Indhold 4 Carolines brevkasse
13
Voxpop 5
Aktivweekend i Syddanmark
14
tema: integration
Sekritarieatets klumme
16
8
pupil - september 2011 5
voxpop Vi har været på gaden for at spørge folk, hvad de synes om de nationale tests.
Joachim Holst
Maihan Nguyen:
Hvad synes du om integration i folkeskolen?
Hvordan synes du integratio- Hvad mener du om integration nen er i folkeskolen: jeg mener at man ikke gør nok. I dagens folkeskole er der Folk med anden etnisk bagstor fokus på integration. Jeg grund end dansk bliver mobbet mener at integrationen i dag er en del mere end etniske dansfor løs. Der opstår simpelthen kere og sat i special klasser for for mange ghetto-skoler og de ikke ligesom alle andre, nej andre skoler med for stor kon- de er farvet. centration af andre etniske danskere som ikke bliver inte- Og har du nogen ide til hvad greret nok i folkeskolen. man kan gøre for at sikre at det ikke sker? Hvordan kan man gøre det bedre? Jeg synes at det er utroligt vigJeg mener at vi kan gøre den tigt at folk lære hindanden og langt bedre ved at, vi opret- hindandens kultur at kende, ter flere støttemuligheder for så jeg vil mene at man burde at integrere dem. Dette kan gøre en større indsats for at vi gøre ved at uddanne lærer skabe klasser bestånde af alle med specielle kompetencer i farver og ikke kun ensfarvede i forhold til danskere med an- en klasse. den etnisk baggrund, som kan lærer dem om det danske sprog og kultur på en måde, som de kan relatere til.
Jeg syntes at det er vigtigt at vi har fokus på integrationen, for det er et af de få steder hvor vi har mulighed for at gøre noget ved alle individer. Dog syntes jeg at integrationen slår fejl for drengene, og jeg tror ikke vi har gjort nok for dem, hvorimod at den indsats vi har gjort over for pigerne med anden etnisk baggrund har virket meget effektivt. Er der noget man kan gøre bedre? Jeg tror vi skal gøre undervisningen og skolegangen mere spændende for drengene, ikke bare omkring integration, men i det hele taget alle drengene, for mange bliver tabt på gulvet etnisk dansk eller ej. 6 pupil - september 2011
Jannik Vandborg:
aktivweekend Syddanmark SE MERE PÅ SIDE 14
tema:
Integration For mange politikere og normale mennesker et magisk ord - løsningen på alle vores problemer. Hvis vi bare fik integreret folk ordentligt, ville vi nå 97 % målsætningen. Hvis vi bare fik integreret de unge i ghettoen, ville vi ikke behøve at sænke den kriminelle lavalder. Og jeg vil næsten give dem ret. For integration er vigtigt.
Et gammelt citat siger: ” ungdommen er det ler, vi skal støbe fremtidens verden af” og det er rigtigt. Og det ville være utroligt ærgerligt hvis man, for at blive i metaforene, tabte halvdelen af leret på gulvet, bare fordi man ikke havde taget sig godt nok af det i starten. Og det er her, at folkeskolen har en altafgørende rolle. For det er jo i folkeskolen, at man som barn for alvor udvikler sig. Ikke bare i forhold til viden, men ligeså meget socialt og psykisk. Det er her man for 8 pupil - september 2011
alvor begynder at indgå i forskellige sociale fællesskaber, ligesom man formes af fællesskabernes moral. lad mig komme med et eksempel: Den anden dag var vi sekretariatet i Landsretten for at overvære en sag om et røveri begået mod en guldsmed i Aarhus. Den anklagede var en 28 årig fra Irak der var kommet til Danmark i 90’erne. Det var egentlig sørgeligt nok i sig selv, men hvad der virkelig rørte mig, var da det første vidne kom ind i salen flankeret af 2 uro betjente.
Det viste sig at vidnet var en af de dengang 14 årige drenge, der havde begået røveriet. Han havde nu tilbragt de sidste 3 år af sit liv på en institution for kriminelle unge. og der kom jeg til at tænke på; hvor gik det galt? Hvorfor var det at det ikke lykkedes for samfundet at få dem til at blive en del af det, i stedet for en modstander? Jeg ved det ikke. Men hvad jeg ved, er at Folkeskolen har en kæmpe opgave med at det ikke kommer til at ske fremover.
Og det er derfor det er så dejligt at der landet over bliver taget initiativer for at sikre at vi ikke taber alle. Glæden ved den tværkulturelle skole Jeg har gået på Lundergårdskolen, en skole fyldt op med alle slags kulturer, et sted hvor jeg lærte om traditioner fra Vietnam og Thailand, såvel som Afghanistan. Jeg har lært at selvom mine venner ikke har det samme modersprog som jeg, og måske ikke har den samme hudfarve, er de lige så gode mennesker, om ikke bedre, som alle os andre. Det har jeg lært fordi jeg, i 10 år, gik på Lundergårdskolen, det var en fantastisk følelse hver dag at komme i skole og føle sig hjemme i en tværkulturel hverdag. Mødes med vennerne, dem der ikke kun hed
Jacob og Christian, men lige såvel Nuk og Shaheen. At gå på en skole med mange kulturer er en gave, det er ikke kun en mulighed for at hjælpe sine kammerater med at forstå den danske kultur til fulde, det er også en mulighed for at lære om deres kultur, være hjemme ved sin ven Vinh, spise forårsruller, imens hans forældre snakker til hinanden på et sprog man ikke fatter en brik af, kigge på kunsten på væggen der adskiller sig særdeles fra den man er vant til hjemmefra, alt imens huset har en særlig duft der nærmest oser af ny kultur. De små glæder ved at gå på en tværkulturel skole, de er guld værd. Alt i alt, er der ikke noget jeg ville bytte min skolegang for, jeg har haft de fedeste oplevelser, på tværs af kultur, med folk fra andre
kulturer, såvel som folk der altid har levet i en kultur magen til min egen. Så hvis du selv går på en skole med flere kulturer, så nyd det! Det er en mulighed for at lære, for at udvikle sig, være åbensindet, åben over for nye oplevelser, nye kulturer, for hvem ved? Du vil måske kunne lide det. Det kunne jeg, og hvis jeg kigger tilbage, var det at være åben et af de bedste valg jeg har truffet. Så husk nu at giv de andre kulturer en chance, behandl dine klassekammerater med en anden bagrund end dig selv med respekt, så gør de sikkert også det samme mod dig. - Niels F. G. Hansen 16 år. Tidligere elev på Lundergårdskolen
pupil - september 2011 9
Article with photo
”De tosprogede (drenge)” Under alle normale omstændigheder vil tosprogede borgere blive betragtet som en gevinst for samfundet. I folkeskolen ses ikke den samme begejstring, i hvert fald ikke når det gælder indvandrerdrenge. De scorer lavt i pisatest og nationale test, med det resultat at landsgennemsnittet sænkes. Mens indvandrerpigerne tordner igennem uddannelsessystemet, falder drengene fra. Det er et problem. Folkeskolen har åbenbart ikke formået at motivere store grupper af indvandrerdrenge.
10 pupil - september 2011
Jeg går selv på en skole som er godt blandet af gamle og nye danskere. I min egen 8. klasse er 5 elever gammeldanske og 9 nydanske. Jeg oplever ikke, at der er forskel på ”os og dem”. Vi kommunikerer udelukkende på dansk, selvom jeg taler med en arabisktalende. Hverdagene er præget af de samme ting som optager enhver anden dansker. Vi fordeler os ikke efter nationalitet eller kultur, men efter interesser. Jeg har mine fodboldkammerater, mine fritidsvenner, skolekammerater, mine barndomsvenner osv..
Skal vi vende billedet for vores indvandrerdrenge, skal der satses storstilet på en stærkere integration. Vi skal undgå ghettodannelser, vi skal i dialog med de utilpassede og vi skal ændre pædagogikken i skolen, så den appellerer til drengene, både de danske og etniske drenge.
Integration på Lundergårdskolen i Hjørring. Lundergårdskolen er en 3-sporet folkeskole fra 0.-9. klasse med ca. 650 elever. Vi har 134 tosprogede elever fra 33 forskellige lande. Der er tosprogede elever i alle klasser. Skolens værdigrundlag bygger på fire søjler: 1. Den sociale dimension
2. Det faglige niveau
3. Forskellighed
4. Samarbejde
Den sociale dimension er ikke et tillæg til skolens arbejde – den er grundlaget
Et højt fagligt niveau giver dygtige elever og glæde ved læring
Respekt for forskellighed giver følelsen af livsglæde, ligeværd, tryghed og glæden ved læring
Samarbejde, der bygger på åbenhed, tillid og ansvar, er vejen til såvel fællesskab som selvstændighed
Fællesskabet er noget værdifuldt.
Vi stiller krav.
Vi har omsorg for hinanden.
Eleverne udvikler faglig viden og selvtillid, så de tager med ansvar for egen læring.
Indsigt giver rummelighed.
Resursesyn på eleverne sikrer fagligheden.
Alle børn er forskellige. Fællesskabet styrkes af vores forskellighed. Vi viser og deler vores forskellige kulturer ved fælles oplevelser.
Hjælp og støtte efter behov.
På Lundergårdskolen bygger samarbejdet på at vi: - taler sammen - undersøger sagen - beslutter - fører beslutningen ud i livet - evaluerer
Værdi grundlaget er fundamentet for alt, hvad der foregår på skolen. Der har været tosprogede elever på skolen i 25 år. Der kom en stor gruppe vietnamesiske bådflygtninge i firserne. I begyndelsen af halvfemserne kom de bosniske flygtninge og få år senere de afghanske flygtninge. De sidste 10 år har vi fået elever fra mange forskellige lande. Halvdelen af eleverne er stadig vietnamesere. På Lundergårdskolen er der ansat to tosprogede lærere, som er til stor nytte og glæde i hverdagen. Hvad gør vi for at integrere de tosprogede elever? Alle tosprogede elever er tilknyttet skolens sprogcenter, hvor vi er 10 lærere, der underviser ca. 8 - 12
timer ugentligt. Eleverne får undervisning i dansk som andetsprog efter behov. I løbet af skoleåret er de fleste elever undervisning i sprogcenteret i en kortere eller længere periode for at udvikle det danske sprog og evt. også sætte fokus på forskellige kulturer.
klasserne. Alle tosprogede elever bliver straks efter indmelding på skolen tilknyttet en klasse. Alle klasser er meget åbne og byder rigtig gerne nye elever velkommen. Det er hver gang en fornøjelse, at komme ind i en klasse med en ny tosproget elev.
Fagligheden og udviklingen af sproget er hele tiden i fokus. Tosprogede elever skal hele tiden udfordres og arbejde med det sproglige. Eleverne må ikke være tilfredse med et halvdårligt talesprog. Elever, der har været i landet i kort tid har mange timer i sprogcenteret, mens andre elever kun periodevis er på kurser. Undervisningen kan også foregå i
En god del af integrationsarbejdet foregår i de enkelte klasser, hvor modtagelsen, stemningen, kammeratskabet, omgangstonen, sproget og undervisningen er bærende elementer. En del faglærere har en halv time ekstra med de tosprogede elever efter skoletid for at forberede og efterbehandle det, der arbejdes med i klassen. pupil - september 2011 11
Endvidere findes der en rigtig god lektiecafé bemandet med frivillige fra Røde Kors. Jeg er hvert forår på hjemmebesøg hos de kommende børnehaveklassebørn for at teste deres sprog og vejlede forældrene om skolestarten. Samtidig får jeg et godt kendskab til familien, som også har mulighed for at spørge ind til skolestarten. Vi har også et vældig godt samarbejde med børnehaverne i området. Her er jeg også på besøg før skolestarten, så vi er så godt som muligt klædt på, før elever begynder i 0. klasse. Arbejdet med sproget kan så begynde umiddelbart efter skolestart. Forældrene inviteres på besøg i løbet af efteråret, så eleverne kan vise, hvad vi laver og evt. også deltage i aktiviteter. Vi holder et etnisk forældremøde hvert år, hvor vi har forskellige emner på programmet. Der vælges repræsentanter til etnisk råd. Det er forældre, som har særlig tilknytning til skolen. Her er der plads til at
12 pupil - september 2011
lære af hinanden. Skolen får indblik i forældrenes tanker og forskellige kulturer. Etnisk råd laver hvert år smagsprøver fra deres hjemlande til skolefesten. Det er meget populært – maden er hurtigt udsolgt. Vi har for nylig haft forældreaftener, hvor interesserede kunne lære at lave vietnamesisk og afghansk mad. Kurset var hurtigt overtegnet! Hvert år har vi en kulturaften, hvor alle forældre og elever er inviteret. Der har været adskillige emner: Bryllup, lege, fritidsaktiviteter, dans, billedkunst, spil – alt med fokus på forskellige traditioner. Endvidere arrangerer sprogcenteret fageftermiddage for tosprogede elever og deres venner: Matematikeftermiddag, musikeftermiddag og idrætseftermiddag på forskellige årgange, hvor vi sætter fokus på den sproglige dimension i fagene. Men også det sociale samvær er vigtigt. I sprogcenteret holder vi fødselsdagsfest en gang om året, ligesom
vi også fejrer forskellige højtider og traditioner i Danmark og andre lande. På skolen er alle lærere opmærksomme på de tosprogede elever. Vi har ofte kurser, foredrag, diskussioner etc., hvor et emne vedr. tosprogede elever er på dagsordenen. I denne weekend er der kunstudstilling på Lundergårdskolen med mange forskellige udstillere: Lokale kunstnere, danske og tosprogede lærere, danske og tosprogede børn. En verden af forskelligheder underlagt af musisk underholdning af danske og tosprogede Lundergårdelever. En skole hvor alle er forskellige, men ingen er anderledes!
Birgit Cecilie Simonsen Koordinator for de tosprogede elever på Lundergårdskolen
carolines brevkasse Hej Caroline Jeg sidder i elevrådet på min skole i Vejle, og har hørt lidt om DSE. Der var nogle fra min skole, med til jeres møde i marts i Horsens, og sagde det var rigtig sjovt, og de lærte rigtig meget. Jeg kom desværre ikke med, for jeg kunne ikke, men jeg vil rigtig gerne med næste gang. Hvad er det næste jeg kan komme med til? Eller er der en anden måde jeg kan lære jer at kende? Mine venner sagde i var nogle rigtig sjove og seje typer? -MM.
Hej MM Du har desværre lige præcis misset et af vores fantastiske aktiviteter, nemlig vores Weekendkursus for vores personlige medlemmer. Men fat mod for gud ske lov kommer der flere i løbet af året, og den 11. til 13. november løber det ene af vores 2 stormøder, LK 11, nemlig af stablen. Det kommer til at ske i Horsens på søndermarksskolen, og bliver ”the shit.” Målet hedder 400 deltagere og vi regner helt bestemt med at nå det. Så det er bare at få meldt dig til! Derudover er det altid en god ide at blive personligt medlem af DSE. Prisen er 120 kroner om året og prisen er inklusiv en mega sweet DSE t-shirt og et gratis Weekendkursus. Som det sidste er det bare at smutte ind på vores hjemmeside og finde kontaktoplysningerne på de regionsvalgte i Syddanmark. -Caroline Kyz Caroline :* pupil - september 2011 13
aktivweekend Syddanmark
VALGET 2011
Fra 2. – 4. september blev Skansevejens skole i Fredericia overtaget af DSE Syddanmark, for der skulle holdes Danmarks fedeste Aktivweekend. Det blev der helt afgjort. Omkring 25 deltog i programmet fra fredag eftermiddag til søndag middag. af Mathias Green
Aktivweekend Syddanmark - Valget 2011 Fra 2. – 4. september blev Skansevejens skole i Fredericia overtaget af DSE Syddanmark, for der skulle holdes Danmarks fedeste Aktivweekend. Det blev der helt afgjort. Omkring 25 deltog i programmet fra fredag eftermiddag til søndag middag. Fredag: Fredag ankom regionsvalgte og aktivisterne lidt før de aktive, så de kunne se skolen an og gøre klar til aftensmaden. Det var en sjov fornøjelse. For det først havde den menig regionsvalgte Victoria Draborg problemer med at finde skolen. For det andet, så elsker vi jo DSEs mad, og region Syddanmarks er ingen undtagelse. De plejer at være vant til rå kødboller og diverse andre lækkerier. Denne gang var de heldige, maden var ordentligt lavet, men det havde også krævet sin tid, plus en regning på 3600 kr fra Fredericia brandvæsen, fordi brandalarmen gik i gang, da en aktivist (der nævnes ikke 14 pupil - september 2011
navn), mente at olien godt kunne komme i gryden efter, at den var blevet opvarmet. Det resulterede i en del røg, en brandalarm, som gik i gang og to brandbiler med det hele. Med alle aktive nået frem og alle sammen mætte, blev der hygget og forklaret lidt om reglerne og selvfølgelig, hvad DSE er. Dernæst kunne de tygge lidt på de karakterer, som de fik udleveret, da Syddanmarks aktivweekend var et stort politisk rollespil, og i anledningen af valgkampen skulle der føres valg. De aktive var med på det hele, og dansede også med, da den stod på Pony song og diverse energizers fra de menige regionsvalgte, Victoria og Tobias. Så stod den ellers på hygge og snak resten af fredag.
Lørdag Efter en velfortæret havregrød, blev deltagerne sat
i gang med de næste punkter i deres politiske rollespil. Der blev diskuteret og debatteret indbyrdes i partierne om, hvad de forskellige stod for, og hvem man skulle lave alliancer med. Det var vældig interessant at høre på, og det var særligt interessant, da der blev lavet paneldebat. Ligesom man gør det i fjernsynet var der her en udspekuleret vært (Tobias Kleis Jensen), som efter bedste evne udspurgte partierne efter deres holdninger, og nogle af deres personlige sager. Der kom ting på bordet, som broer fra Bornholm til Sjælland, hvor der så skulle være en afkørsel til Sverige. Disse tunneller skulle så finansiere en skole i verdensklasse med high tech udstyr og det hele. Af personlige sager, kan nævnes et tidligere forhold til modstanderens bedste veninde og mange andre saftige sager, som værten rodede rundt i. Efter en lang og hård valgkamp skal der jo holdes fest, og fest, det blev der. I bedste DSE stil blev man stadset op i sit fineste tøj og tog til galla. Da man havde slået mave og de fleste ting var vasket og klaret i køkkenet, blev der tændt for et af de mange smartboards og trykket ind på Youtube.com. Nu stod den på karaoke, og der blev skreget, grinet og skrålet i stor stil til alt fra ”Puff – tekno version” til Papirsklip, og diverse MGP sange var vi også inde over. Det var hyggeligt og da klokken blev ”I seng tid” var alle også udmattede, og man begyndte at finde sine sove ting frem. Læs hele artiklen på http://www.skoleelever.dk/ news/57-arrangementer/180-aktivweekendsyddanmark-valget-2011
Hvis du er fra region syd er du velkommen til at tage med på vores næste aktivweekend i foråret, for det bliver mindst lige så fedt som denne var. Vi ses! Skrevet af Mie Hovmark Christensen Sekretariatsfrivillig Tovholder for Region Syddanmark
pupil - september 2011 15
Sekretariatets e m m u l k Så er endnu en måned gået, og den har været super! Vi, i kompetence har holdt en masse kurser og ligeså har medlem. Desuden har vi haft æren af at indgå et samarbejde med Greve kommune om at blive Elevvenlig Kommune. Derudover er vor kære ven Tobias Frich trådt af som sekretariatsfrivillig og begyndt på Skanderborg Gymnasium, vi ønsker selvfølgelig alt held og lykke til ham fremover! I Medlem er de i fuld gang med at forberede vores Landskonference og Weekendkursus, så det bliver vildt fedt! De sidder også og hverver intensivt for at få flere medlemsskoler, som er en af de bærende kræfter i DSE – så hvis din skole ikke er medlem, så se at få meldt dem ind! Herinde på sekretariatet kan vi selvfølgelig altid bruge en hånd, så hvis du kunne tænke dig at komme i praktik eller bare hjælpe til herinde i en uge, skal du skrive en mail til: tdh@ skoleelever.dk
16 pupil - september 2011