februar 2012
SPEAK UP • • • •
Reportage fra Speak-UP! Konferencen, Interview med Dorthe, projektmedarbejder på Speak UP! Info om karavanen Tidsplan m.m.
Ny nordisk skole Kort nyt Sekretariatets klumme
Formandens klumme Speak Up! – hvorfor bliver du ikke hørt? Af Vera Rosenbeck, Formand for Danske Skoleelever
I februar måned, igangsætt-er DSE kampagnen ’Speak Up! – bliver DU hørt?’, som sætter fokus på elevdemokrati og elevinddragelse. Formålet er at skabe national, kommunal og ikke mindst lokal opmærksomhed på at inddrage eleverne som en aktiv del af skoledagen, og ikke bare som nydelige nikkedukker.
PUPIL er udgivet af:
Ansvarshavende redaktør: Robert Kjellerup Andersen ISSN: 1904-5301
Danske Skoleelever Mejlgade 30B Hovedtelefon 7022 0033 Mail: dse@skoleelever.dk
Farvekoder:
Tryk (Pantone/CMYK: - PANTONE 386 C - (75,0,100,0) - (89,31,100,25) Web (RGB): - 7BC143 - 12b913 - 006b01
Skrifttyper: Logofont: Kontrapunkt Bold (kan hentes på http://www.kontrapunkt.com/news/ddprize_2004/Kontrapunkt-PC.zip) Websitefont: Georgia Der kan som udgangspunkt (medmindre andet er aftalt) leges med farver og lignende, ligesom logoet selvfølgelig kan skaleres, så længe at forholdene bevares
Redaktør: Hjalte Daniel Hansen dhh@skoleelever.dk
Redaktionen består af:
Mediegrafisk medarbe jder: Kristoffer Jensen
Redaktør: Rasmus Lambert Kjær drlk@skoleelever.dk
PUPIL tager forbehold for trykfejl og ændringer. Citater fra webmagasinet PUPIL er
tilladt, så længe disse angives med korrekt kilde samt årgang og nummer.
Men, som elev i 9. klasse, der har erfaring med både lærere, elevråd, skolebestyrelse og skoleledelse, kan man godt begynde at undre sig, når man arbejder med sådan en kampagne; hvorfor i alverden bliver vi ikke hørt? I januar lavede DSE et forslag om at lade elevrådets skolebestyrelsesrepræsentanter sidde med til ansættelsessamtalerne for nye lærere. Det blev en stor mediehistorie, som også havde positive tilbagemeldinger. I kølvandet på den, udtalte foreningen for lærere i Danmark, at det var en dårlig ide, og at ’elever hører hjemme i klasseværelset’… Hvorfor? Hvorfor burde elever, der jo ligegyldigt hvad man mener, er dem der kommer til at have mest at gøre med lærerne, ikke sidde med til ansættelsessamtalen, og give deres perspektiver på kommende lærere? Eller være med til at evaluere deres lærere senere hen, så de kan blive ved med at udvikle sig, og give den bedste undervisning til eleverne? Eller, være med til at fastlægge temauger, undervisningsforløb, og emner inden for de forskellige fag, når det er dem der skal undervises i dem? Generelt er den største gruppe på en skole eleverne. Alligevel er det dem der har mindst at skulle have sagt. Hvorfor? Det er der faktisk ikke noget svar på.
For det giver ikke nogen mening. Derfor har DSE lavet Speak Up! – for alle elever skal høres! Vores formål – uden for tidsrammen af kampagnen – er at sørge for at alle elever får mulighed for at blive hørt i deres dagligdag. Hvem ved mest om undervisningen, gode lærere, hvad der virker? Eleverne! Derfor er det også vigtigt at du tager tråden op – kender du også følelsen af at sidde og tænke at man har en masse at sige og forbedre, men ikke får muligheden? Så har du muligheden for at gøre noget ved det nu. Danske Skoleelever vil turnere land og rige rundt, med lommen fuld af inspiration til, hvordan du kan skabe indflydelse på din skole. Men vi kan ikke gøre det uden dig. Så tænk på din hverdag – hvad vil du gerne forandre? Og ikke mindst – hvordan vil du gerne forandre det? Speak Up! – du kræver at blive hørt!
Så er det nu det går løs! Den 8. februar kickstartes den fedeste kampagne i hele DSEs historie med en konference i landtingssalen i Christiansborg, nemlig Speak Up! Kampagnen kommer så til at køre den næste månedstid, bla. med en karavane der kører rundt i udvalgte kommuner og underviser i elevdemokrati, men meget mere om det længere inde i bladet. Derudover har vi også et interview med en af vores medarbejdere, Mette, der har stået for en stor del af det praktiske omkring kampagnen. Så alt i alt glæd jer til det fedeste blad og den fedeste måned i jeres liv!
Kort nyt! Skoleelever er gennemsnitligt fraværende 12 skoledage om året
For første gang kan vi nu få et overblik over, hvor stort fraværet er på landets grundskoler. UNI•C har indsamlet landsdækkende tal for skoleåret 2010-11. UNI•C’s rapport viser, at det gennemsnitlige fravær på landsplan i folkeskolerne er 6 procent. Det svarer til, at en elev i løbet af et år er fraværende i 12 dage. Størstedelen af fraværet skyldes sygdom og lignende. Fravær på grund af sygdom er på 3,7 pro-
cent, som svarer til knap otte dage i løbet af et år. En mindre del af det samlede fravær – 1,5 procent, som svarer til tre dage – skyldes, at skolelederen i løbet af et år har givet eleven lov til at holde fri uden for de almindelige skolefridage. Det ulovlige fravær udgør 0,9 procent, som svarer til knap to dage i løbet af et år. Variationen i fraværet omkring gennemsnittet er dog betydeligt. Fx har 2/3 af folkeskoleeleverne slet ikke haft ulovligt fravær. Det ulovlige fravær er næsten på samme gennemsnitlige niveau for elever i 1.-6. klasse, hvorefter det stiger i takt med klassetrinnet. I 10. klasse har knap halvdelen af
alle elever haft ulovligt fravær. Og en 10. klasses elev har gennemsnitligt haft fem dages ulovligt fravær om året. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini glæder sig over, at der nu ligger tal for det reelle fravær på skolerne: ”12 gennemsnitlige fraværsdage i løbet af et skoleår er for meget. Det mest bekymrende er selvfølgelig det ulovlige fravær. Som vi allerede havde en formodning om, er det ulovlige fravær højst i de ældste klasser. Den viden tallene giver os, betyder, at der nu i højere grad er grundlag for at målrette indsatserne mod fravær.
en støtter specia»Lovforslaget er ikke et angreb på SF og Enhedslist Flertal for at bevare efterskoler med et særligt indhold lefterskolerne. herunder efterskoler for ordblinde,« n fra SF er ovespecialefterskolerne siger han og tilføjer, at ordblindeef- Annette Vilhelmselovforslaget om at over, et rrask terskolerne løser en meget vigtig En ny lov, der skal begrænse anta- opgave, som der fortsat vil være inklusion kan få uheldige konsekvenser for specialefterskolerne, og llet af elever, som modtager specia- behov for at få løst. skole Efter ifølge vil tror heller ikke det har været intenlundervisning, er kvens konse fatale få tionen. ingen foren Fagligheden skal fastholdes for landets 40 ordblinde- og spe- Marianne Jelved fra de radikale, der vise sig, at det blicialefterskoler. også er formand for Forenings- »Hvis det skulle en, vil jeg arbejde kvens konse fælleskabet Ligeværd finder, at det ver En rundringning viser, at de fleste vil være en højst uheldig konse- for, at det som minimum tages op af Folketingets partier er overras- kvens hvis specialefterskolerne må til fornyet diskussion,« siger hun. Lars Dohn fra Enhedslisten er helt kede over, at lovforslaget skulle dreje nøglen om. må rne rskole alefte speci på samme linje. Han ønsker ikke at betyde, at om. n medvirke til at lukke specialeftersnøgle at , dreje »Det har ikke været meningen vil Enhedslisinklusionsloven skulle nedlægge kolerne. Tværtimod i l kolerne til at vinke efters den »Vi har ikke diskuteret specialefterskolerne,« siger hun og ten gerne have e socialt ansvar. siger t,« bejde størr et lovar sig e med forbindelse tilføjer, at de radikale vil følge det påtag den socialdemokratiske ordfører videre arbejde meget nøje og have »Hvis man lukker specialefterskofor børn og undervisning Troels fokus på, at den faglighed, som der lerne er det umiddelbart et skridt i Ravn og tilføjer, at hvis det viser sig, for eksempel kræves i forhold til or- den modsatte retning,« siger han at Efterskoleforeningen har ret i sin dblinde elever, også fortsat vil være fremstilling af problemstillingen, vil til stede. det blive nødvendigt at kigge meget nøje på lovforslaget, og finde ud af »Det er vigtigt, at loven om inkluhvordan man kan afbøde en sådan sion er et pædagogisk projekt og konsekvens. ikke en besparelsesøvelse,« siger Marianne Jelved.
Evaluering: Sløjd og håndarbejde skal ikke lægges sammen
Potentialer ved sammenlægning af fagene Dog viser evalueringen, at der er en række potentialer ved et nyt fag. Eleverne får både et større engagement og en større arbejdsglæde, Fra 2009 til 2011 har 24 skoler gen- og får også en bedre forståelse af nemført forsøg med de praktiske/ arbejdet med at frembringe et promusiske fag. 19 af skolerne har kørt dukt, øget innovation og kreativitet. forsøg med et nyt fag, håndværk I arbejdet med en reform af folkesog design, dvs. sammenlægning af kolen ønsker børne- og undervisningsminister Christine Antorini håndarbejde og sløjd til ét fag. en skole, som kombinerer teoretisk Men firmaet Rambøll, der har stået viden og praktiske kundskaber og for evalueringen, vurderer, at for- motiverer til at lære mere. søgene ikke kan sige noget om, hvordan en sammenlægning af “De praktiske/musiske fag komsløjd og håndarbejde vil styrke den mer selvfølgelig til at spille en rolle, praktisk/musiske fagblok. “For- når vi skal se på koblingen mellem søgene er for få, for begrænsede i teori og praktiske kundskaber i foromfang og for forskellige”, lyder det bindelse med arbejdet med et udviklingsprogram for folkeskolen”, i en pressemeddelelse. siger Christine Antorini i pressemeddelelsen.
Desværre blev ideen sat på standby, grundet valget, indtil den nye regering fik sat sig godt til rette og læst dokumenterne på deres skrivebord igennem. Til alt held syntes den nye undervisningsminister Christina Antorini også godt om ideen, og kampagnen fik gang i sejlene og penge på lommen.
Hvorfor?
Speak Up! Er DSEs store kampagne om elevdemokrati og elevindflydelse der kommer til at køre de næste måneder frem. Ideen til kampagnen kom da den tidligere regering i deres skole udspil ”faglighed og frihed” fastslog vigtigheden af elevdemokratiet for at ruste eleverne i den danske folkeskolen og derfor kom med ideen om et samarbejde mellem regeringen og folkeskolens forskellige intresser.
Grunden til at kampagnen bliver så stor og vigtig er at vi i Danmark står overfor et problem. Hvis vi vil øge udviklingen i skolen og fremskridet, er det vigtigt at der kommer mere elevindflydelse og eleverne for noget reel magt. Ligenu føler alt for mange af os at skolen ikke fungere, da den ikke tager hensyn til os og vores syn på den og forholdene er ikke gode nok. Men mange af de ting kan blive løst med et bedre elevdemokrati. Derudover vil det også skabe mere kreativitet og inovation at få eleverne til at komme med ideer og afholde aktiviteter, og være med som sparringspartner i forskellige sager for eksempel i forhold
Ministeren vil have ny forsøgspraksis Hun mener, at evalueringen af forsøgene med de praktiske/musiske fag viser, at der er behov for at ændre på den måde, man laver forsøg. Hun vil have indført en langt mere professionel forsøgspraksis. “Fremover skal vi gennemføre forsøg af en langt højere kvalitet end tidligere, så vi er sikre på, at vi får viden, som andre skoler også kan lære af. De erfaringer, vi har fra forsøgene med faget håndværk og design tager jeg med mig, når jeg skal drøfte eventuelle ændringer af læreruddannelsen med min kollega uddannelsesminister Morten Østergaard,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.
til evaluering af skolen. Gudskelov er det sådan at der er en hel del steder landet over hvor det fungere og hvor både lærer og ledere lytter til eleverne og elevrådet. Til gengæld er der også en del steder hvor der i mange år har været status qou og hvor elevrådet ikke får lov til andet end at spise kage og bestemme farverne på skolekridtet. Og det er sikkert også meget fint, men det ændre ikke på det faktum at hverken skolen eller eleverne får noget ud af det. For at sige det simpelt: Danmark har brug for mere elevdemokrati og vil kampagnen sikre det!
Karavane
En stor del af Kampagnen er vores Speak-up! karavane. Karavanen kommer i 5 uger til at køre land og rige rundt og besøger undervejs skoler i 13 officielle Speak-up! kommuner, inden den holder en lille pause og vender stærkt tilbage efter sommerferien. Kommunerne er geografisk bredt placeret og spænder fra højsnuede københavner Lyngby til kolde, mørke provins Randers, og det er karavanens mål at der alt i alt skal besøges 75 skoler landet over! Karavanen vil blive ”kørt” af sek. frivillige, bestyrelsesmedlemmer og aktive der er blevet uddannet på Speak-up! weekend. Ude på skolerne vil der så for hele skolen/overbygningen blive fortalt lidt om kampagnen og hvorfor den er så vigtig og lavet en brainstorm over hvad der kan forbedres, og efterfølgende lavet nogle workshops kun med elevrådet, hvor de kan få startet nogle konkrete projekter inden for emnerne undervisning, mobning og aktiviteter. Som en ekstern ting vil karavanen efter sommerferien så tage ud til nogle af skolerne, og se hvordan projekterne gik, og om de stadigvæk er der! Speak Up!-Karavane/Skolebesøg Tid: Ca. 3 timer i alt (enten formiddag eller eftermiddag). Program: 1) Introduktion og Brainstorm fælles for hele skolen, ca. 45 min. 2) Workshops med skolens elevråd og kontaktlæreren samt dialog med skolelederen, ca. 90 min. Målgruppe: Programmets første del sigter hovedsagligt mod mellemtrinnet og overbygningen (indskolingen kan inddrages, hvis ønsket) Programmets anden del er for elevrådet, kontaktlæreren og skolelederen.
Tidsplan Følgende er tidsplanen for Speak Up
• 3-5 februar: Afholder Danske Skoleelever en træningsweekend, for at forberede vores kursusholdere på at komme ud på Jeres skoler! • 8. februar: Vi afholder vores indledende konference, før vores karavane begynder at køre ud på skolebesøg •Uge 7: Vores karavane besøger følgende kommuner: Høje-Taastrup Greve •Uge 8 og 9: Vores karavane besøger følgende kommuner: Gribskov Furesø Lyngby-Taarbæk Næstved
•Uge 10 og 11: Vores karavane besøger følgende kommuner: Kolding Vejle • Uge 12, 13 og (15 Herning): Vores karavane besøger følgende kommuner: Skanderborg Viborg Herning • Uge 16 og 17: Vores karavane besøger følgende kommuner: Mariagerfjord Randers
Interview med Dorthe Ansat, og projektmedarbejder for vores kampagne Speak up Dorthe du er jo ansat af Danske Skoleelever i forbindelse med Speak Up, vil du fortælle os lidt om kampagnen? Speak Up!-kampagnen er en ny kampagne som skal sætte fokus på øget elevinddragelse og elevdemokrati samt give eleverne mere indflydelse på deres skole og hverdag. Kampagnen starter ved vores åbningskonference på Christiansborg d. 8. februar. Her er der inviteret politikere, fagpersoner og andre interessenter på skoleområdet, for på den måde at sætte fokus på elevinddragelse og demokrati. DSE har valgt at indgå samarbejde med 13 kommuner på Sjælland og Jylland. Kommunerne er: HøjeTaastrup, Greve, Gribskov, Furesø, Lyngby-Taarbæk, Næstved, Vejle, Kolding, Skanderborg, Herning, Viborg, Mariagerfjord og Randers. I kommunerne skal vi besøge en masse skoler med vores karavane, hvor vi vil fortælle om kampagnen, snakke med elevrådet samt kontaktlærere og skoleledere. Hvad er det så du sidder og arbejder med til hverdag? Til hverdag står jeg for selve koordineringen af kampagnen. Arrangerer konferencen og sørger for at
alle Speak Up!-aktiviteter sættes i gang og følges op på. Alt det gør jeg i samarbejde med vores formand, næstformand samt frivillige og ansatte på sekretariatet. I forhold til kampagnen, hvad ser du selv mest frem til? Jeg ser selvfølgelig frem til vores Speak Up!-konference, som er startskuddet på vores kampagne. Men det mest spændende bliver at følge vores karavane, som skal rundt på alle skolerne og se hvordan de mange elever tager imod budskabet. Og til at slutte af med, vil du
så sige noget om den Speak Up!-konference? Som sagt var vores Speak Up!Konference startskuddet på kampagnen. På konferencen havde vi et program som byder på oplæg fra politikere, kommunalpersoner, Skole og Forældre, Danmarks Lærerforening og Skoleleder foreningen. Efter oplæggene blev der blive debat i form af en Speak Up!-Dating, hvor man efter hvert af oplæggene skifter bord og på den måde får snakket med en masse forskellige mennesker. Det var virkelig en rigtig spændende og god dag, hvor vi i fællesskab kan sætte fokus på øget elevinddragelse og elevdemokrati.
Reportage fra Speak-UP! Konferencen Mathias Green, Formand Danske Skoleelever Nordjylland Samlet fra hele Danmark. Samlet på tværs af regionerne. Samlet på tværs af stillinger i samfundet. Samlet om elevdemokrati. Dette var udgangspunktet, da Danske Skoleelever d. 8 februar afholdte Speak UP! Konference. Konferencen udspillede sig i de historiske sale ved Christiansborg, nærmere bestemt i den gamle Landstingssal. Og det var her i disse historiske sale, som tidligere har været stedet hvor store politiske beslutninger, har fundet sted. Her hvor Danmarks fremtid, tidligere er blevet besluttet, blev der nu skudt gang i Danske Skoleelevers kampagne Speak UP! Konferencen blev efter den obligatoriske morgenmad, åbnet af Danske Skoleelevers formand, Vera Rosenbeck, som holdte den åbnede tale, for den forsamlede mængde. Efterfølgende indtog Danmarks Børne- og Undervisningsminister talerstolen, med en tale om visioner, og med sine ønsker om et godt samarbejde, og ønsket for en velkørende kampagne, forlod Christine Antorini talerstolen ved stor applaus, og lod Venstres retsordfører Karsten Lauritzen indtage talerstolen. Imod sætning til hvad hans titel antyder, så omhandlede hans tale ikke Danmarks retssystem, men derimod en blanding af hans egne erfaringer med elevdemokrati, og en kort rundtur i den politiske måde, at skabe indflydelse på. Dag disse tre talere havde afsluttet deres åbnende taler, var det tid for Dorthe Lange næstformanden for Danmarks Lærerforening, at indtage talerstolen. Hun holdte et inspirerende oplæg om hvorvidt, det var blevet tid til at geninddrage samfundsfagsundervisningen i de almene klassetimer. Det skal være slut med at samfundsfag er bundet til de skemalagte timer, som der i dag er afsat på de dertil indrettede grundskoleskemaer. Som hun udtrykte det,
så hvis elevindflydelsen og den demokratiske dannelse, skal skabes i folkeskolen, så er det tid til at inddrage samfundsfaget i de almene timer, så der kan skabes en bredere forståelse for verden omkring os. Da hun forlod talerstolen, blev bolden spillet ud til de forsamlede deltagere i salen, som nu skulle diskutere de problemstillinger som der lå i hendes oplæg. Mange synspunkter blev delt mellem både lærer, elev og leder, så men blev de også plads til et par politikeres inputs til nogle af debatterne.
som regnes på lige fod med de øvrige lærere på skolen. Ydermere fokusere Anders Balle også på et besøg han havde foretaget i Sverige, hvor han havde set en ny måde at tænke klasser på. En måde hvor du ikke tænker lærerne som klasselærere, men nærmere som mentorer for de enkelte elever. Disse to meget interessante synspunkter røg også ud til grupperne, hvor der var bred enighed om, at disse to tiltag var et forsøg hver for den danske grundskole.
Da den efterfølgende pause var overstået, og alle igen havde fået stillet deres trang til kaffe, var det tid til andet oplæg, denne gang fremført af Bennedikte Ask Skotte, formand Skole og Forældre. Hovedpunkterne i hendes oplæg var hvorvidt skolebestyrelsen var orienteret ordentligt omkring elevrådets rettigheder, i forhold til deres repræsentation i skolebestyrelsen, samt diverse andre råd, som omhandler de andre trivsels aspekter, som grundskolen rummer.
Efter Skolelederformanden, var det blevet tid til at tage imod, Jane Findahl formand for Kommunernes Landsforenings børne- og ungeudvalg. Hun fremførte pointen om at for at skabe et velfungerende elevdemokrati, må eleverne konkretisere sig mere om hvad de ønsker indflydelse på. Ydermere, skal politikerne lærer at komme ned på et niveau, hvor alle kan følge med, i særdeleshed eleverne. Dette afførte endnu engang en livlig debat, som gav en ny indsigt i emnet, for de deltagende.
Dette lagde som det tidligere oplæg, op til stor debat i de nye grupper. Alt fra selve oplæggets indhold til de generelle problematikker som ligger i indførslen af elevdemokrati, blev diskuteret med stor livlighed, og da Danske Skoleelevers formand, afsluttede debatterne, var der flere grupper, som blev siddende ved deres bord, bare af den rene iver for at diskutere emnet. Det var derfor en velfortjent frokost, som deltagerne kunne nyde, da denne debat, var bragt til ende.
Herefter blev der givet en tiltrængt pause, hvor efter alle kunne vende tilbage til dagens sidste oplæg. Dette skulle fremlægges af Jens Kampmann fra Roskilde Universitet. Han fremlagde ud fra hans forskning i undervisning, hans synspunkter på, at elevdemokrati, er mere end blot at have et elevråd. Elevdemokrati, er alt det under dette. Alt fra medbestemmelse på hvordan klassen nemmes, når at gennemgå årets pensum, til hvad du i børnehaveklassen, skal lege af lege spisefrikvarteret.
Da de deltagende ved konferencen, vendte tilbage fra deres frokost, var det tid til dagens tredje oplæg. Denne gang var det Anders Balle, Formand Skolelederne, som fik lov til at fremføre hans synspunkter, på spørgsmålet om elevindflydelse, og elevdemokrati. Ud fra hans synsvinkler, var det tid for at eleverne bliver inddraget ordentlig i grundskolen. Det skulle skolelederne selvfølgelig være en del af. Dette skulle effektiveres ved at skolelederne omkring i landet, skal til at behandle lærer og elever ens. Det er ikke nok at se på eleverne bare som børn. De skal ses som selvstændige individer,
Imod sætning til tidligere, affødte dette ikke megen debat, da der var en bred enighed fra salen, om relevansen i Jens Kampmanns ord. Med alle oplægsholderens oplæg afsluttet, var der ikke meget andet tilbage, end at få afsluttet konferencen af Danske Skoleelevers formand Vera Rosenbeck. Med tak for en god konference, og de afsluttende spørgsmål fra salen, kunne formanden afrunde konferencen, og sætte det sidste punktom for, Speak UP’s! vigtighed for den danske grundskole
Billeder fra DSE’s Speak Up! konference d. 8 februar 2012
Ny nordisk skole – af Nanna Westerby
På trods af 40 års indsats for at bryde de sociale barrierer i uddannelsessystemet, er det endnu ikke lykkes. Vi har brudt de økonomiske barrierer for at unge kan tage en uddannelse: brugerbetaling er der ikke meget af i Danmark, og SU’en er også med til at sikre alle en chance for uddannelse. Men de sociale og kulturelle barrierer lever stadig i bedste velgående og betyder, at børn af forældre med lange uddannelser, klarer sig markant bedre i skolen, end børn fra hjem, hvor væggene ikke er tapetseret med bogreoler. Børn af forældre uden uddannelse får i snit 5,3 i mundtlig dansk. Børn af akademikere får omkring 9 i snit. Alle taler om, at vi skal få flere unge til at tage en uddannelse efter folkeskolen. At Danmarks fremtidige arbejdskraft skal være dygtigere end de lande, vi konkurrerer med. Hvis vi for alvor vil nå de mål, så skal vi gøre op med de sociale forskelle i uddannelsessystemet. Derfor er der behov for en uddannelsesrevolution, der sætter fokus på de sociale barrerier. Den uddannelsesrevolution skal bygges på det, der allerede i dag er Danmarks styrker på uddannelsesfronten. Ligesom da en gruppe kokke fandt sammen om et ”nyt nordisk køkken” baseret på danske råvarer, der siden blev til restaurantsuccesen NOMA, skal vi finde frem til det, vi gør godt. Og bygge videre på det. Uddannelsesrevolutionen skal bestå af tre dele: For det første skal undervisningen gøres mere praktisk. I dag er akademisk inspirerede arbejds-metoder i høj kurs: Universiteterne er højstatus, så metoderne herfra kopieres. Projektopgaver møder krav om ”perspektivering” og ”metodebegrundelse” helt ned i folkeskolen. Videnskabsteori er kommet på skoleskemaet i gymnasiet. Og på mange erhvervsskoler har lærerfri timer skåret ned på voksenkontakten og den strukturerede undervisning. Hele uddannelsessystemet – fra folkeskolen til de videregående uddannelser – har fokus på at levere til universiteterne. Desværre. For langt hovedparten af danske unge kommer aldrig til at genne-
mføre en kandidat-uddannelse. På den måde får alt for mange unge nederlagsoplevelser og ender i værste fald med at ryge helt ud af det danske uddannelsessystem. Og på den måde forsømmer vi at opdyrke og værdsætte praktiske evner og talenter. Det betyder, at erhvervsskolerne skal opprioriteres i folkeskolen: Undervisningsmetoder fra erhvervsskolerne skal fylde mere, de praktiske fag skal have plads. Vores vision er undervisning, der ikke tager udgangspunkt i universiteternes metoder, men i konkrete problemer og vægt på praktiske metoder og færdigheder. For det andet skal uddannelsesrevolutionen sætte fællesskabet i front i skolen. ”Individualisering” har længe været et modeord, og princippet om ”ansvar for egen læring” har sat den enkelte elev i centrum. Det er klogt at have fokus på den enkelte elevs behov, men det nytter ikke noget at overlade ansvaret for læring til eleven. For det er alt for ofte reelt at overlade elever til sig selv – og det forstærker de sociale forskelle og betydningen af forældrenes uddannelse. I stedet skal vi have fokus på fælleskabet ved f.eks. at genindføre gruppeeksamen og styrke klassefællesskaberne på erhvervsskolerne. Af samme grund vil det være en katastrofe at afskaffe enhedsskolen og indføre permanent holdinddeling. For så mister vi noget værdifuldt i den danske folkeskole: At elever går i skole med børn og unge, der ikke ligner dem selv. At man kan hjælpe hinanden. Det får alle gavn af. Det sidste princip for uddannelsesrevolutionen er, at det skal gennemføres i et reelt partnerskab med dem, der arbejder med og i skolen til daglig: Forældre, elever, lærere, skoleledere og andre med aktier i folkeskolen. I Danmark har vi haft en stolt tradition for at udvikle skolen. Vi har gennemført store forandringer og skabt nye undervisningsformer i et samspil mellem politiske målsætninger og lokalt engagement og forsøgsarbejde. De sidste ti år har al debat strandet i en perspektivløs diskussion af ”for-eller-imod-tests”. Det skal være slut nu. Nu skal vi være sammen om forandringerne. Det eneste, der ikke er til diskussion er, at der er brug for forandringer. Ellers får vi aldrig gjort op med de sociale forskelle, der er alt for tydelige i vores uddannelsessystem.
Sekretariatets klumme – af Vinh Duy Nguyen
Så er den første måned i 2012 ovre, og vi er godt i gang med sidste halvår før vi stopper. Herinde på sekretariatet her der været stille og roligt i dagstimerne, fordi alle er det ene og det andet sted. Januar har som det første været sæson for aktivweekenderne i regionerne, og med rekordhøje deltagerantal rundt i regionerne ved jeg, at de har haft en rigtig fed weekend. Nu var jeg selv med til Nordjyllands aktivweekend, og der havde folk i hvert fald en fest hele weekenden! Så jeg kan kun forestille mig, at de andre må have været mindst ligeså gode. Desuden er sekretariatet ved at vrimle med praktikanter. Nogle dage er der jo næsten ved at være flere praktikanter end frivillige! Men vi håber alligevel at Jacob og Jannik havde nogle gode praktikuger hos os. Godt nok var en uge fyldt med oprydning af kælderen, så det var ikke lige den bedste uge at være i praktik i. Og ja.. Det tager rent faktisk en uge at få orden i vores kælder. Der kan ligge utroligt meget på så lidt plads, har vi fundet ud af. Man finder jo ting helt tilbage fra før DSEs tid. Ellers har arbejdet for det meste stået på diverse kurser i både Kompetence og Medlem. Og så selvfølgelig forberedelse til Speak Up! Kampagnen. Vi har fået alt til tryk, så jeg glæder mig ikke så meget til at skulle flytte rundt på 100.000 forskellige flyers og andet materiale vi får. Ellers runder vores Speak Up! Weekend snart af, og det er primært hvad jeg sidder og foretager mig. Det tager længere tid end jeg havde regnet med.
Med venlig hilsen Vinh Duy Nguyen