Reflect 2007 by Oure PR

Reflect Magasin 1/ 2007

OURE sPORT & PERFORManCE sinCE 1987 ©

Fkaelia Fremsynet tilbageblik Plads til engagement Formanden har ordet Skolerne danner skole Et regnskab man kan regne med

2 4 5 6 8

Oure Kostgymnasium

Oure gav mig styrken Oure er et stort team Guldrusen i Parken Nu ved jeg hvad jeg vil

14 14 15 15

J>D>PFK .,/--4

Broholm Hestecenter Sport Study Sydfyn

16 17

Radfsbq ^c7 Phlibokb f Lrob Pmloq # Mbocloj^k`b

Contemporary Dance & Ballet Contemporary Music Contemporary Acting

18 22 24

>kps^ope^sbkab oba^hqflk7 G^pmbo Jloqbkpbk ld Lib Jbgi_v

Oure HĂ¸jskole

Phof_bkqbo7 Mbqbo ?lo_bod ld Dloj Mbabopbk

Fra sejlerbums til hĂ¸jskoleleder Den ĂĽbne dĂ¸rs politik Skilinjen sigter mod nye hĂ¸jder

28 29 29

Clql7 @eofpql bo >phj^k eslo fhhb ^kabq bo ^kdfsbq

Lasse og Mathilde

Oure Efterskole

Abpfdk7 Lrob MO # Abpfdk P^q jba Bfabqf`Kbl ld L `fk^

Storproducent af ambassadĂ¸rer for Sydfyn GOG

36 37

Qovh7 Obhi^jbqovh >,P) Prkap

VĂŚrdigrundlag

Fodbold HĂĽndbold Golf Adventure Sejl

54 58 60 62 64

Lmi^d7 /2+---

Der blev fodbolden for alvor seriĂ¸s En dag tager jeg nok en snak.... I Oure kan man altid lĂŚre mere Der skal holdninger pĂĽ menuen Vi holder et pĂŚnt niveau.. Et arbejde der lĂĽ lige til hĂ¸jrebenet De faldne kvinder.... Skolerne i Oure som regional vĂŚkstskaber Larsen fra starten Mere end stangtennis Styr pĂĽ tingene Havet af muligheder Michael Falch

68 68 69 70 72 73 74 75 76 76 76 77 77

Phlibokb f Lrob Pmloq # Mbocloj^k`b 2550 Lrob qic+ (12 3/ 05 05 05 lrob+ah

Vejen ad hvilken Vi fylder 20 skoleår i år – det er vi stolte af, og tillader os samtidig, at se tilbage på den vej, vi fulgte med en lille smule ærefrygt over for de resultater, vi faktisk har opnået. De af jer, der kender til Skolernes historie, vil vide, at det ikke altid har været lige nemt, og at vi ikke er kommet sovende til resultaterne. Disse op- og nedture vil du kunne læse meget mere om i dette magasin. Der er ingen tvivl om, at Oures satsning på specialicerede sport og performancelinier har sat sig markante spor på mange efterog højskoler i Danmark. På Oure har vi oprettet sport- og performanceakademier, der går på tværs af efterskole, gymnasium og højskole. Det blev legalt at ville sin sport og det blev legalt at sige det højt. Oure brød med dogmerne om folkelig idræt og lagde vægten på den enkeltes mulighed for maksimal udvikling, uden at det af den grund kom til at gå ud over det forpligtende fællesskab. I magasinet vil du få uddybet, hvad de forskellige akademier i dag er blevet til og samtidig stifte bekendtskab med en række af nøglepersonerne. Jeg tror, det er klart for de fleste, der har været i berøring med Skolerne i Oure, at det aldrig har været stilstand, der har karakteriseret stedet. Skolernes værdigrundlag nærmest fordrer konstant refleksion og udvikling – det tager vi naturligvis meget alvorligt, hvorfor vi også i indeværende år har valgt at skærpe vores profil yderligere, og dermed har en navneændring være nødvendig og naturlig. I magasinet vil du kunne læse en forkortet og delvis nyskreven udgave af Skolernes værdigrundlag for at give et indtryk af de pædagogiske tanker og antagelser der drives skole ud fra i Oure.

Oure Sport & Performance

Vi har så at sige taget konsekvensen af det, vi i 20 år har foretaget os. Sandheden er jo, at vi ikke kun har beskæftiget os med sport, men i meget høj grad også med den æstetiske kunstform, som dansen må siges at være. Vi har årligt omkring 100 dansere på Skolerne, hvilket vi nu tager alvorligt og indfører performancebegrebet i Skolernes navn, samtidig tilføjes musik og skuespil i skolernes palet. Et internationalt udsyn og tilhørende profil er nødvendig i en globaliseret verden. Vi må derfor erkende, at begrebet idræt er alt for snævert og ikke giver nogen mening, hvis man orienterer sig ud over Skandinavien. Derfor kalder vi det nu det, der kan forstås: Sport. Vi ønsker med det nye navn at signalere en over 2000 år gammel kendsgerning, nemlig at sport og kunst ikke er hinandens modsætninger, men lever i et gensidigt afhængighedsforhold. Igennem årene er det med succes lykkedes at brande Skolerne i kraft af høj faglighed både i den boglige undervisning og

på de forskellige linier. Nogle har ligefrem talt om en særlig “Oureånd”. Det røde O står stærkt, og det vil det fortsat gøre. Den helt særlige kombination af højt specialiserede sport og performancelinier, den boglige undervisning, det professionelle Jeg tror, det er klart for kostskolepædagogiske de fleste, der har været rum og den unikke i berøring med skolerne samhørighed imellem i Oure, at det aldrig har efterskole, gymnasium og været stilstand, der har højskole skaber den særlige karakteriseret stedet, udtaler “Oureidentitet”, vi er blevet PR-leder Jasper Mortensen. så kendt for. At omkring 60.000 mennesker igennem årene har valgt os til, må bekræfte den påstand! Bladet, du sidder med foran dig, er et forsøg på at give dig en indføring i ovenstående, at åbne alle døre og fortælle hvem vi er, mere end hvorfor vi er blevet, hvad vi er. Vi har valgt at interviewe skoleledelsen, efterskolens, gymnasiets, højskolens og spisehusets daglige ledelser. Ligesom vi har portrætteret ledende personer på de tværgående Sport & Performance-akademier. Vi har desuden inddraget nogle andre nøglepersoner i skolevirksomheden og nogle repræsentanter fra de forskellige medarbejdergrupper, ligesom vi har talt med såvel nuværende som tidligere elever. Vi ville selvfølgelig allerhelst have bragt omtale af samtlige 150 ansatte og af mange flere repræsentanter for gruppen af tidligere og nuværende elever. Men dette ville have sprængt rammerne for et handy magasin. Vi vil i fremtiden med jævne mellemrum udgive et tilsvarende magasin, der beretter om nye tiltag og initiativer. Vi vil desuden arbejde på at gøre vores hjemmeside endnu mere aktiv. Dette arbejde glæder vi os til. Magasinet, du sidder med, skal derfor i høj grad ses som et afsæt til endnu tyve år under konstant udvikling. Og tro os på ordet, når vi siger: Det bliver ikke kedeligt! God læselyst!

Jasper Mortensen PR-leder

- Når virkeligheden udvikler sig, må vi skabe nyt. En skole kan aldrig udvikles færdig, siger Ole Hjorth, en af grundlæggerne af Skolerne i Oure

Fremsynet tilbageblik

Ret beset var der blot tale om et par mennesker, som satte sig ned og talte sammen. Udvekslede tanker. Udviklede ideer. Et nyt, storstilet skoleprojekt var pludselig under opsejling. Året var 1987. - Vi havde en drøm om at lave en campus, hvor unge i alderen 16-25 kunne komme og dyrke det, de brændte allermest for. Vores tilgang til projektet var utraditionel. Vi tog nogle dele fra efterskole- og højskoleformen – plus alt muligt andet – for at lave vores eget, særegne skoleprojekt, fortæller Ole Hjorth, medgrundlægger af Skolerne i Oure, medlem af skoleledelsen og forstander på efterskolen. - Der var ikke rigtig nogen, som troede på ideen, da jeg i selskab med Poul Fredskilde og Lars Madsen (to af initiativtagerne fra 1987, red.) gik på de her pløjemarker

og proklamerede, at her skal Danmarks største skole ligge. - Det var på mange måder en rodebutik, vi satte i gang, men alligevel var visionen allerede dengang fuldt ud til stede. Og i dag – tyve år senere – kan man sige, at vi har foldet visionen ud og virkeliggjort den, siger Ole Hjorth og tilføjer: - I al beskedenhed mener jeg faktisk, at vi har lavet en ny skoleform i Danmark. Vi laver hverken traditionel efterskole, højskole eller gymnasium. Med vores helt egen baggrund har vi lavet en moderne kostskole, hvor det boglige, det sociale, sporten og nu også performance smelter sammen. Vi har på den måde sat visse spor, fordi vi har lavet nogle koblinger, der har været utraditionelle. Ifølge Ole Hjorth har Skolerne i Oure blandt andet udmærket sig ved at have en stadig forståelse for, at virkeligheden forandrer sig.

- Når virkeligheden udvikler sig, må vi skabe nyt. Det har vi været gode til, synes jeg. - Vi må aldrig lukke os om vores traditioner. Vi skal blive ved med at være åbne. Derfor bliver vi heller aldrig færdige med vores skole. En skole kan aldrig udvikles færdig, fastslår Ole Hjorth.

En historie i tre akter

Når han i dag skitserer tyve års Oure-historie falder talen naturligt på tre faser: Opstartsfasen fra 1987 til 1994, konsolideringsfasen fra 1994 til 2000 og nytænkningsfasen fra 2000 frem til i dag. - På et overordnet plan følger vi lærebøgerne inden for organisationsteori. Punkt for punkt. Vi har først den der vilde grundlæggerperiode, hvor vi kommer med en masse dynamik og ballade. Den afløses af en fase, hvor vi for alvor bider os fast med Danmarks største efterskole, højskole og sommerkursusvirksomhed. Vi kan på det tidspunkt ikke komme videre, fortæller Ole Hjorth. - Vi var derfor nødt til at finde ud af, hvad der nu skulle ske. Det er den tredje fase, dén, vi står i lige nu. I dag er det vores helt store mål at fortsætte arbejdet og profileringen af det relativt nye kostgymnasium – en ide vi faktisk havde fra begyndelsen – og derudover få placeret efterskolen og højskolen, så vi i alt tilbyder et helt unikt skolemiljø. - Vi ønsker at præsentere et sammenhængende skolemiljø, hvor man kan gå i flere år, og hvor man kan kombinere livet i Oure med egne interesser, forklarer Ole Hjorth, der i sine unge dage dyrkede løb på elitenievau. En baggrund han tillægger stor betydning. - Sport har altid betydet utroligt meget for mig. Jeg var aldrig blevet til den, jeg er, uden sport. Og jeg havde aldrig været med til at starte det her sted op uden en sportslig baggrund. Man kan kun lave en skole, hvis man tager udgangspunkt i det, man selv brænder for, pointerer Ole Hjorth.

Den rockende fodboldspiller

På den baggrund har Ole Hjorth også fundet det logisk, at Skolerne i Oure har tilføjet performance til profilen. - Vi har gennem alle årerne bestræbt os på at have flere brudflader. Lige fra begyndelsen tilbød vi dans. Jeg tror nemlig ikke, at der er den store forskel på at være fodboldspiller, danser eller skuespiller. Det hele handler om indstilling, træning og udvikling – et klassisk dannelsesbegreb, som vi fuldt ud bekender os til, siger Ole Hjorth, der mener, at det var klart sværere at lave performance i et sportssmiljø for ti til tyve år siden. - Dengang var der en klar opdeling mellem de forskellige interessefelter. Enten var man i den ene eller i den anden lejr. - Jeg savnede åndelighed, da jeg selv læste idræt på universitetet, men jeg savnede også krop og fart, da jeg

læste litteraturvidenskab. For mig har det været naturligt at forbinde sport og kunst. Heldigvis har kulturudviklingen i samfundet betydet, at man i dag både kan spille fodbold og musik. Skolerne i Oure modtog især i begyndelsen adskillige drøje - I al beskedenhed hug fra dele af omverdenen, mener jeg faktisk, som havde svært ved at at vi har lavet en ny forlige sig med det ambitiøse skoleform i Danmark, og på mange måder grandiose siger Ole Hjorth fra skolekoncept. Oures Skoleledelse og - Set i bakspejlet var det vel forstander på efterskolen. naturligt, at et skoleprojekt, der provokerende forkastede den særegne grundtvigske kobling mellem kristendom, nationalisme og den folkelige idræt, skabte stærke reaktioner. Vores moderne dannelsesprojekt byggende på humanisme, den ansvarlige verdensborger som dannelsesideal, sekulær anskuelse (adskillelse af religion og pædagogik og dannelse. red.), reformpædagogik koblet med et individuelt tilvalg af en speciallinie i sport og performance var nyt og provokerende. Ole Hjorth er ikke i tvivl om, at kampene i længden styrkede Oure. Samtidig understreger han, at udfordringerne i dag ligger et helt andet sted: - Vi har fået en tyngde, som gør, at vi ikke længere skal slås på samme måde. Man kan sige, at det i høj grad er dét, som perioden på de tyve år har handlet om: at slås for at blive sig selv. I dag består vores udfordring i at bygge kvalitativt videre på det, vi allerede har etableret.

Integrationen mellem de tre rum – det boglige, det sociale og sport/performance – skal gøre Skolerne i Oure til Danmarks førende læringssted

Plads til engagement

Skønt Skolerne i Oure tager sig ud som et stadigt omsiggribende foretagende, findes der visse kerneområder – man kunne ligefrem tale om et par gennemgående Ourenerver – som hele organisationen hviler på. Spørger man Carsten Petersen, medlem af skoleledelsen og forstander på højskolen, falder svaret prompte: - Fællestrækket ligger ikke mindst i seriøsiteten. I engagementet – altså selve dét, at eleverne i Oure fuldt ud comitter sig til en interesse. Det har ikke noget at gøre med, om det er elite eller bredde. Snarere handler det om, at det rum, vi tilbyder her i Oure, er et sted, hvor eleven dårligt kan undgå at engagere sig, siger Carsten Petersen, der blev ansat i Oure i 1988. Han dvæler et øjeblik ved ordet “rum”. - I disse år arbejder vi i Oure meget med integrationen mellem tre rum – det boglige rum, det sociale rum samt rummet for sport og performance. Sammensmeltningen mellem disse tre rum er selve forudsætningen for at kunne lave en spændende campus, hvor man lever, uddanner sig og dyrker den sport eller performance, man brænder for. - Skolerne i Oure er en udviklende campus, som omgiver det enkelte menneske, siger Carsten Petersen, der peger på, at det altid har været en af Skolernes bestræbelser at lave et miljø, hvor den såkaldt refleksive elev er i centrum.

- Vi tror ikke på, at en sportsudøver får det optimale ud af at tage ind til en klub for at træne i tre timer. Vi tror på, at man får mest ud af at være i et miljø, hvor sport, uddannelse og fritid går i ét, forklarer Carsten Petersen og tilføjer: - Nogle vil måske kalde det kuvøsetænkning. Det mener jeg ikke er rigtigt. Et samfund, der forandrer sig så hurtigt som det danske, skriger på rum til fordybelse. Dét finder man blandt andet i Oure, hvor eleverne bliver udfordret i alle tre rum. Derved får alle elever også mulighed for at udvikle sig inden for forskellige områder og på forskellige niveauer.

Mellemting mellem universitet og seminarium Carsten Petersen understreger flere gange, at han ikke ser nogen modsætning mellem elite og bredde. Tværtimod. - Man skal selvfølgelig tage til Oure med en seriøs indstilling. Men forstået på den måde, at man går ordentligt ind i sagerne. Det gælder uanset, om vi taler elite eller bredde. - De fleste af de unge, som tager til Oure, kommer ikke til at leve af deres sport. De kommer til at tage andre uddannelser, og hvis et ophold i Oure i den forbindelse kan være med til at hjælpe dem på rette vej, så er det en stor succes for os, siger Carsten Petersen.

Formanden har ordet

- Vores målsætning er at placere Skolerne i Oure som en mellemting mellem et universitet og et seminarium. Vi vil være Danmarks førende læringssted, udtaler Carsten Petersen fra Oures Skoleledelse og forstander på højskolen.

- Vi lægger ikke skjul på, at vi også gerne vil have et elitemiljø, men hvis en fodboldspiller finder ud af, at han hellere vil drosle ned, tage en lægeeksamen og spille lidt hyggebold ved siden af, så er det helt fint. Carsten Petersen oplyser i den forbindelse, at rigtig mange Oure-elever søger ind på universiteternes idrætsstudier. Elevernes tilbagemeldinger – kontakten til Oure har det nemlig med at vare ved – lyder samstemmende, at de føler sig godt rustede til de videregående uddannelser. Det overrasker ikke Carsten Petersen: - Når det kommer til at lære andre at undervise, finder du næppe et læringssted i Danmark, som er bedre end Skolerne i Oure. Det skyldes, at vi tilbyder et 24 timers miljø, hvor teori og praksis kombineres tæt. Det ene afløses hele tiden af det andet. Jeg tror, at vi med disse koblinger har været med til at etablere noget, der i sig selv kan blive skoledannende, siger Carsten Petersen, som i fremtiden gerne ser et tættere samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. - Vores målsætning er at placere Skolerne i Oure som en mellemting mellem et universitet og et seminarium. Vi vil være Danmarks førende læringssted. Og vi er godt på vej. Allerede nu kan man på højskolen tage adskillige instruktøruddannelser, som er kompetencegivende, fortæller Carsten Petersen. Han mener, at Skolerne i Oure er i færd med at ændre en del af profilen udadtil. - Vi er måske ikke længere de mest farverige, når vi taler markedsføring. Til gengæld signalerer vi seriøsitet og kvalitet – dét er vores fremtidige afsæt.

Skolerne i Oure kan virke noget upolerede og anarkistiske for den besøgende, men tag ikke fejl. Der er styr på tingene. Det har der ikke altid været. Og midt i Skolernes vanskeligste tid - i begyndelsen af 90´erne – kom der jakkesæt og slips for enden af bordet ved bestyrelsesmøderne. Det var advokat Henrik Horn Andersen, Svendborg, som via sit bekendtskab med Skolernes initiativtagere, fandt det på tide at bidrage med juridisk viden. Opgaven som bestyrelsesformand er ulønnet, men Henrik Horn Andersen er stadig formand, nu på 16. år. Men hvorfor gå ind i et skoleprojekt som Oure? “Det var simpelthen for at bringe styr på juraen, og fordi det var en potentiel spændende virksomhed, som jeg mente at kunne tilføre et juridisk aspekt. Da jeg så kom ind i arbejdet, mødte jeg en fantastisk dygtig skoleledelse, som kun manglede den juridiske viden. Derfor blev det en meget aktiv formandspost, som har været interessant, spændende og givende for mig. Ikke mindst fordi arbejdet som formand også resulterede i et varmt venskab med skoleledelsen.

En sydfynsk profil

I dag er Oure en utrolig vigtig brik i udviklingen af den nye Svendborg Kommune, ligesom Skolerne var det i den gamle Gudme Kommune. Svendborgs nye styre har sendt et klart signal om en sportslig profil, hvor Skolerne i Oure er et af de mest iøjnefaldende elementer, samtidig med, at det er en stor virksomhed med mange ansatte og en omsætning på over 100 mio.kr. Gennem årene har skoleledelsen udviklet sig til dygtige virksomhedsledere, og derfor har vi et virkelig godt samspil mellem skoleledelse og bestyrelse. Af samme grund er vi også meget enige om den fortsatte udvikling af Skolerne. Netop på grund af Skolernes størrelse var vi i sin tid nødt til at tænke forretningsmæssigt.

Aldrig stagnation

Der har været store opgaver undervejs – med Skolerne og med nye projekter. Vi har aldrig stagneret, og vi skal fortsat tænke udvikling af selve indholdet, både på det sportslige og det undervisningsmæssige, hvor vi tilfører højskoleeleverne meget større formel kompetence, end man tidligere har set. At Svendborg Kommune er udnævnt til Team Danmark Elitekommune giver mulighed for yderligere udvikling, ikke mindst på sejlsportsområdet, hvor Lundeborg får tydeliggjort sin rolle som base. Jeg synes tingene ser rigtig fornuftige ud. Skolerne har grundlaget for en fortsat god udvikling, både fagligt og økonomisk”, slutter bestyrelsesformanden, der understreger at han ikke selv har været elitesportsmand, men nyder golf og sejlsport på motionsplan.

Skolerne danner skole – Der findes ingen, som kan præsentere et tilsvarende sammenhængende skolemiljø, som dét vi har skabt i Oure, siger Philippe Sales, medlem af skoleledelsen og rektor for Oure Kostgymnasium

Med etableringen af det længe ønskede kostgymnasium, der blev oprettet i 2003, fik Skolerne i Oure introduceret et unikt skolemiljø – et læringslaboratorium, hvor efterskolelærere, gymnasielærere, højskolelærere og elever på vidt forskellige alderstrin udvikler sig side om side. Døgnet rundt. - Parolen er klar. Den hedder almen dannelse og studieforberedelse. For Skolerne i Oure – som helhed! – har det haft kolossal betydning, at vi har fået et kostgymnasium. Satsningen har været stor. Men den har medvirket til at skærpe det, der allerede foregår på efterskolen og højskolen. Kostgymnasiet har simpelthen betydet en anden højskole og en anden efterskole, siger Philippe Sales, medlem af

skoleledelsen og rektor for kostgymnasiet. Han uddyber: - Det unikke er, at vi i dag kan tilbyde et sammenhængende uddannelsesmiljø, hvor vi laver brobygning på flere fronter: Fra efterskolen til gymnasiet, fra gymnasiet til højskolen og fra højskolen til de videregående uddannelser. Det er en dobbelt brobygningsproces. Eller måske ligefrem tripel? - Samtidig er det helt unikt, at vi har lavet et gymnasium, hvor alle elever er kostelever, der dyrker enten sport eller performance. Vores gymnasieuddannelse adskiller sig væsentligt fra alle andre gymnasier, fordi vi har at gøre med unge mennesker, som udvikler sig bogligt, kropsligt og kunstnerisk i et kostskolemiljø forklarer Philippe Sales.

Foto: Hung Tien Vu

Forskning og udvikling

Han mener på den baggrund, at Skolerne i Oure imødekommer et par vigtige pointer i den nye gymnasiereform, som trådte i kraft i 2005. - Her er det nemlig et essentielt aspekt, at man fokuserer både på den faglige videnstilegnelse og på selve læringsprocessen. Man vil gerne have lettet overgangen fra folkeskoleelev til gymnasieelev og siden overgangen til en af de videregående uddannelser. De tanker ligger lige til højrebenet for det, vi laver i Oure, siger Philippe Sales, som igen betoner det sammenhængende læringsmiljø. - Vi har fået skabt et slags læringslaboratorium, hvor efterskolen, gymnasiet og højskolen er tænkt sammen. Her arbejder vi med boglig indlæring, social kompetenceindlæring samt sport og performance – i alt dette åbnes et rum, et laboratorium, som slet ikke er udnyttet endnu. Historisk har der været et enormt skel mellem eksempelvis folkeskolen og gymnasiet. Vi har bygget en bro her i Oure – vel at mærke en bro, der rækker endnu videre. - Forskning og udvikling bliver kodeord for vores fremtid. Blandt andet i forhold til pædagogik og faglighed: Hvad vil det for eksempel sige at lave faglig spændende, medrivende, moderne og naturvidenskabelig undervisning for 9.-10. klasserne? Og for gymnasieeleverne? Hvad handler den moderne faglighed om? Vi har ikke svarene, men vi vil gerne være med til at stille spørgsmålene. Jeg mener, at vi har en forpligtelse til at gå ind i de her spørgsmål, fordi Oures læringsmiljø bygger på vekselvirkningerne mellem forskellige rum. Forskellige tankesæt, kan man sige.

Eleverne performer

Philippe Sales understreger i samme moment, at etableringen af kostgymnasiet har været en kæmpe udfordring, fordi gymnasiet først skulle tænkes ind i et allerede eksisterende skolemiljø. - Det har været lidt som at starte forfra. Tidligere fik vi elever hvert halve eller hele år. Nu får vi dem for tre år ad gangen. Eller endnu længere. Flere elever går først på efterskole, hvorefter de fortsætter i gymnasiet. Enkelte kører endda videre på højskolens træneruddannelse. Det er langvarige ophold, der har kæmpe betydning for et menneskes liv, siger Philippe Sales, som i forlængelse heraf kommer ind på betydningen af kostskolebegrebet. - Historisk har kostskolen i almindelighed tegnet et meget støvet billede. Det gør vi op med i Oure, fordi vi laver en moderne kostskole, der tager udgangspunkt i den unges egen motivation inden for sport eller performance. - Sport og teaterteknikker kan bruges til mange ting, men vores målsætning er et bruge dem som pædagogiske redskaber. Vi tror på, at den unges interesse kan kobles med teoretiske emner, der åbner dig som person. Jeg siger ikke,

at vi er dygtigere end andre, men vi kan tilbyde nogle andre rammer, som tilføjer noget ekstra. Philippe Sales kan i den forbindelse ikke undlade at nævne en spøjs detalje fra sidste års afvikling af studentereksamenerne. - Der var flere censorer, - Det unikke er, at vi i dag kan som sagde, at “jeres tilbyde et sammenhængende elever performer” uddannelsesmiljø, hvor vi laver – det var de ord, de brobygning på flere fronter: Fra brugte! Censorerne var efterskolen til gymnasiet, fra dybt fascinerede af, gymnasiet til højskolen og fra at eleverne gik på, og højskolen til de videregående ydede mere, end man uddannelser. Det er en dobbelt er vant til. Det er helt brobygningsproces, siger Philippe sikkert samspillet mellem Sales, medlem af skoleledelsen og sporten og kostgymnasiet rektor for Oure Kostgymnasium. – og i særdeleshed koblingen mellem teori og praksis – som har været med til at udvikle de egenskaber, mener Philippe Sales.

Kulturel friværdi

Kostgymnasiet er dog ikke udtryk for, at Skolerne i Oure i dag er et færdigudviklet uddannelsesprojekt. Ifølge Philippe Sales tænkes der allerede nu i nye, ambitiøse baner. - Et af målene er, at højskolen skal lave undervisning på universitetsniveau. Gerne i samarbejde med gymnasiet. - Vi kan kun fastholde dynamikken i Oure ved at sætte os nye mål. Vi skal hele tiden hæve overliggeren, siger Philippe Sales, som samtidig gør det klart, at dette også indebærer forventninger til eleverne. - Vi stiller i grunden kun ét krav: Brug dit hoved, dine følelser og din krop! Hvis man søger til Oure, skal man have en intention om at udvikle sit intellekt og sine interesser. I det ligger, at man skal vælge de tre rum – det boglige, det sociale og sport/performance – men vægtningen mellem rummene kan være forskellig, forklarer Philippe Sales. Han mener, at Skolerne i Oure tilbyder et læringsrum med en stor kulturel kapital. - Og i de her tider kan man måske hævde, at sådan et læringsrum skaber en kulturel friværdi. Med det mener jeg, at eleven får meget givet ind ad bagdøren. Ved simpelthen bare at være i det her fantastiske miljø. - Heldigvis stiller de mange motiverede elever krav til den her kulturelle kapital, hvorved den øges. Det er logisk, siger Philippe Sales.

Et regnskab man kan regne med - Hver gang, der har været penge i kassen, har vi brugt dem på Skolerne. Vi har balanceret på afgrundens rand for at kunne købe en uvurderlig frihed, fortæller Jens Pedersen, medlem af skoleledelsen og økonomidirektør

Det er ikke hver dag, man træffer en økonomidirektør med en udmelding som denne: - Det har været vores styrke fra starten, at vi ikke ejede en krone! Ej heller havde mæcener eller sponsorer. Jens Pedersen, der ud over at være økonomidirektør også er medlem af skoleledelsen i Oure, er ikke i tvivl om, at den hårde økonomiske start var en god investering i den initiativrigdom og virkelyst, der fra starten kom til at kendetegne Skolerne i Oure. - Den trængte økonomi tvang os til at sætte en progressiv udvikling i gang. Der var intet sikkerhedsnet. Fra starten skulle vi overleve ved, at der hele tiden kom nye elever. Det betød, at vi løbende måtte foretage investeringer for at kunne tilbyde noget ekstraordinært. Heldigvis kom vi hurtigt ind på en kurs, hvor hvert år bare blev bedre og bedre. Sådan er det stadig, siger Jens Pedersen, der har været ansat i Oure siden 1988. Den oprindeligt uddannede revisor lægger ikke skjul på, at startsfasen i Oure ind imellem gav ham grå hår i hovedet. - Jeg følte tit, at vi bevægede os på afgrundens rand. De første ti år var forbundet med megen stor økonomisk usikkerhed. Det skyldtes, at vi var nødt til at foretage nogle satsninger. Hver gang der var penge i kassen, brugte vi dem på at lave skole, fortæller Jens Pedersen.

- Hvis vi vil have unge mennesker til at pakke deres habengut for at rykke ned på campus, så skal vi kunne præsentere noget, der virkelig batter. Vi må aldrig forfalde til de billige løsninger. Kvaliteten skal fortsat højnes. Om fem år stilles der endnu større krav, hvilket selvsagt ligger et bestandigt pres på vores økonomi, forklarer Jens Pedersen, medlem af skoleledelsen og økonomidirektør.

Rigsrevisionens blåstempling

Han glemmer aldrig de år, hvor anklager om fusk og bedrageri med jævne mellemrum svirrede i luften. Anklagerne, som kom fra flere forskellige sider, førte blandt andet til, at Rigsrevisionen i 1995 endevendte hele Oure-foretagendet og udarbejdede en rapport med titlen “Beretning om habilitetsforhold mv. ved Oure Idrætshøjskole og Idrætsefterskole”. - De kiggede på samtlige vores økonomiske dispositioner de første år. Med undtagelse af nogle ganske små, formelle startfejl blev hele projektet blåstemplet. Det var en kæmpe lettelse, men samtidig helt på sin plads! - Vi har altid været meget opmærksomme på at holde vores sti ren. Det har været en positiv anspore. Vi har ikke villet gøre noget, uden at vi efterfølgende kunne konfronteres med det, forklarer Jens Pedersen, der i samme åndedrag understreger, at Skolerne i Oure aldrig har brugt penge på ekstravagante ting. - Se på vores forstanderboliger! Se på vores administrationsforhold! Det er ikke dér, vi har brugt pengene. Som gammel revisor ved jeg, at en långiver godt kan lide, at pengene bliver brugt til forretningsmæssige investeringer. Sådan har det været i Oure. De økonomiske midler er løbende blevet kanaliseret ud i forbedringer af elevernes undervisningsmiljøer.

at vi er en virksomhed. Skolerne i Oure er taxameterstyrede. Det betyder i al enkelthed, at vores økonomi er afhængig af elevtal, forklarer Jens Pedersen.

Pionerånden lever videre

I 2005 anlagde Skolerne i Oure Sport & performance en ny kunstofbane samt 2 multibaner. I 2007 indvies et nyt musikhus og i 2009 forventes Oure Forum, med med 2 håndboldbaner, teater- og dansesal, cafe, butik, undervisningslokaler og fitnessfaciliteter at stå klar. Foto: Hung Tien Vu

Underlagt markedsmekanismer

Jens Pedersen nævner i den forbindelse det nye, moderne musikhus, som allerede er i færd med at blive bygget samt det kommende Oure Forum, der ventes at stå klar i 2009. Ifølge Jens Pedersen er den slags tiltag påkrævede, såfremt skolerne i Oure fortsat skal tiltrække elever. - Hvis vi vil have unge mennesker til at pakke deres habengut for at rykke ned på vores campus, så skal vi kunne præsentere noget, der virkelig batter. Vi må aldrig forfalde til de billige løsninger. Kvaliteten skal fortsat højnes. Om fem år stilles der endnu større krav, hvilket selvsagt lægger et bestandigt pres på vores økonomi, forklarer Jens Pedersen. Han peger i den forbindelse på, at Skolerne i Oure skal forstås som en kulturbærende institution, der er underlagt markedsmekanismer. - Skolerne i Oure ligner det, der opstod på baggrund af det, man kalder den borgerlige offentlighed. Aviser, teatre og forlag er alle kulturvirksomheder, som er underlagt markedsmekanismer. Det er vi også. Vi har nogle kulturpolitiske målsætninger, men vi vedkender samtidig,

Skolerne i Oure er en selvejende institution – og et non profitforetagende. Det betyder, at et eventuelt overskud på forhånd er bestemt til at udvikle Skolerne. - I den sammenhæng er det ret utroligt, at vi har kunnet tiltrække så mange medarbejdere, der har lagt deres hjerteblod i Oure. Hvordan skaber man et engagement hos en medarbejder, som ikke ejer sin virksomhed eller får profit ud af foretagendet? Det har været skoleledelsens store udfordring. Men det er lykkes for os, fordi vi løbende har været i stand til at revitalisere hele projektet. Vi har konfronteret os selv, medarbejderne og eleverne med de processer, vi har været i gang med, fortæller Jens Pedersen og tilføjer: - Kunsten har været at gøre det, der engang var pionerånd til en integreret del af organisationen, siger Jens Pedersen, som oplyser, at der bruges midler på uddannelse af medarbejderne. - For eksempel har vi i ledelsen investeret i coaching og ledelsesudvikling. Vi er nødt til at lære af vores organisatoriske erfaringer. Det gælder ledelse, medarbejdere og elever. Hvis ikke vi som ledelse har lyst til at lære, hvorfor skulle medarbejderne så have det? Hvorfor skulle eleverne?

Sponsorer på banen

Ifølge Jens Pedersen har skoleledelsen især høstet megen viden i forbindelse med udviklingen og sammenlægningen af de tre skoler: efterskolen, højskolen og kostgymnasiet. - Det er forskellige fagforeninger og lovgivninger, der skal gå i spænd. Til tider har det været en stor hurdle. Men arbejdet har givet os flere kompetencer, fordi vi har været nødt til at sætte os ind i mange forskellige områder. - I dag kan vi se, at Skolerne i Oure møder fortsat større forståelse. Det er efterhånden gået op for mange, at vi har sat et vigtigt og banebrydende skoleskib i søen. På den ene side har det betydet, at vi i dag er en velfungerende organisation, der tæller omkring 150 medarbejdere, og som har en stærk og sund økonomi. På den anden side er konkurrencen blevet skærpet, hvilket bør være en anspore til fremtiden, siger Jens Pedersen, der mener, at tiden nu er moden til at Skolerne i Oure begynder at arbejde med sponsorer. - Det kunne for eksempel være en virksomhed, der kunne se en ide i at være med til at sponsorere Danmarks bedste undervisningslokaler til naturvidenskab. Hvis virksomheder kan se en fordel i den form for samarbejde, vil vi gerne profilere dem. Potentialet i at blive brandet sammen med Skolerne i Oure er indiskutabelt. Vores ambitioner er nemlig meget, meget store, fastslår Jens Pedersen.

Efter fire succesrige år er målsætningen klar:

- Vi vil være Nordeuropas førende kostgymnasium I sommeren 2003 går en drøm i opfyldelse. Oure Kost gymnasium bliver en realitet. Dermed kan Skolerne i Oure uddanne og udvikle unge fra 8. klasse til og med 3.g. Sidste sommer kunne kostgymnasiet, der i lighed med efterskolen og højskolen tilbyder speciallinjer inden for sport og performance, sætte studenterhuerne på hovedet af de allerførste elever. Et vigtigt punkt i Oure Kostgymnasiums spæde historie var nået. Siden er tilmeldingerne væltet ind. Succesen er indiskutabel. - Hvis du sammenligner vores gymnasium med rundetårn, er vi kun nået fire skridt op, siger Johnny Vaaben Johansen, det ene af i alt fem medlemmer af kostgymnasiets daglige ledelse. De er alle sat i stævne til en snak om visioner, synlighed og traditioner. Johnny Vaaben Johansen uddyber med endnu et billede: - Det skal være ligesom de olympiske lege, hvor man hver gang siger, at dette var de bedste lege. Dén følelse skal vi have før hver sommerferie – dette var vores bedste skoleår! Næste år gør vi det bare endnu bedre.

Foto: Hung Tien Vu

Oure Kostgymnasium åbnede i august 2003. Kostgymnasiet er nu fuldt udbygget og der går ca. 100 elever på hver årgang.

Preben Nielsen er enig: - Visionen er da soleklar. Vi vil være Nordeuropas førende kostgymnasium. Men forudsætningen for at nå det mål er, at vi besvarer en række spørgsmål: Hvad vil det sige at være elev på et moderne kostgymnasium? Hvad skal der lægges ind i kostgymnasiets rammer?

Stærk boglig profil

Spørgsmålene medfører et øjebliks tavshed. Så tager Tine Spangaard ordet: - Vi adskiller os selvfølgelig fra de traditionelle gymnasier, fordi eleverne bor her og dyrker sport her. Det giver dem hår på brystet, mener jeg. Fordi eleverne skal forholde sig til rigtig mange mennesker. Det betyder, at de får opbygget nogle sociale resurser, mens de er her. I den forbindelse peger Lotte Christiansen på, at et kostgymnasium oftest tiltrækker unge, som i forvejen besidder en stor rummelighed. - Den rummelighed har jeg ikke oplevet tilsvarende i det almene gymnasium, hvor jeg tidligere har arbejdet, siger Lotte Christiansen og forsætter: - Med rummelighed tænker jeg også på forandringsvillighed. Vores elever ved godt, at tingene kan forandre sig hurtigt her i Oure. At vi ikke altid følger et bestemt spor. Det er eleverne helt med på. De kan godt lide dynamikken, og den er klart med til at udvikle dem. Snakken falder naturligt på de tre rum – det boglige rum, sporten og fritiden – hvilket bringer Allan Kruse på banen. - Det skal betones, at vores vision også er at blive et bogligt stærkt og synligt gymnasium. Unge skal vide, at her i Oure kan de få en solid og god studentereksamen. Og som nyuddannet gymnasielærer skal der være gode grunde til ikke at søge Kostgymnasiet i Oure. Fordi vi sætter udviklingen af lærerne meget højt. - Det er blandt andet en udvikling, som skal ruste lærerne til at udvikle den boglige del. Vi vil simpelthen have en stærk, boglig profil, kommenterer Lotte Christiansen. Hun afbrydes af Preben Nielsen: - Vi skal hele tiden se på den omgivende verden og søge samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. Det kan for eksempel være inden for naturvidenskab, hvor jeg sagtens kunne forestille mig, at vi lavede en form for samarbejde med et universitet eller sygehus.

Selvstændige 3. g’ere

De fem repræsentanter fra gymnasieledelsen lægger ikke skjul på, at de siden opstarten i 2003 har brugt en del af de

- Et kostgym nasium oftest tiltrækker unge, som i forvejen besidder en stor rummelighed, siger Lotte Christiansen fra Kostgymnasiets daglige ledelse.

erfaringer, som i forvejen ligger i efterskolen og højskolen. Men det stod alligevel hurtigt klart, at kostgymnasiet markerede noget ganske nyt. - Vi adskiller os, fordi vi tilbyder en treårig uddannelse med en stor vægt lagt på det boglige, siger Tine Spangaard, hvilket bringer snakken tilbage til de unge, der vælger kostgymnasiet. - Det drejer sig også om, at vi skal have tiltrukket de rette elever. Det gør vi blandt andet ved hjælp af samtaler med de unge, som søger til Oure, fortæller Johnny Vaaben Johansen. Allan Kruse tager over: - Det er en udfordring at finde elever, der både kan lide at spille fodbold og samtidig fordybe sig i de boglige fag. Johnny Vaaben Johansen pointerer, at det handler om mere end sport og bøger. - Der er et liv i Oure, som den unge skal være i stand til at byde ind på. Man skal komme med noget energi og vilje. Helt basalt handler det om at gøre en flok usikre 1. g’ere – som i begyndelsen knap nok aner, hvor de skal bo – til en flok selvstændige 3.g’ere. Voksne mennesker, der forlader Oure som

Tine Spanggaard og Preben Nielsen fra Oure Korstgymnasiums daglige ledelse

stærke og selvsikre individer med egne holdninger. Og mod på tilværelsen. Den personlige udvikling genkender Preben Nielsen: - Jeg kan huske en elev, som i forbindelse med eksamen ikke ville sætte sig ned ved eksamensbordet. Han ville hellere stå op. Han ville have lov til at være på. Have lov til at præstere. Det var virkelig flot!

Allan Kruse, medlem af Oure Kostgymnasiums daglige ledelse.

Fældede en tåre

Oplevelsen leder minderne tilbage til sommeren 2006. Til den tid hvor Oure Kostgymnasium kunne fejre de første studenter. - Der var en særlig stemning. En særlig unikhed. Studenterne var selvfølgelig godt klar over, at de var de første, som fik huen på hovedet. Jeg fældede en tåre under dimissionsfesten. Den var meget, meget flot, fortæller Lotte Christiansen. - Det var sindssygt overvældende, indskyder Preben Nielsen. - At se de der seje gutter stå og flæbe af glæde, smiler han. Tine Spangaard husker det anderledes: - Jeg synes, det var en kæmpe oplevelse at se, at eleverne rent faktisk klarede sig igennem. Men oplevelsen blev forstærket af, at vi som lærere havde en andel i forløbet. Jeg kunne se, at der var en kolossal stor forskel på de elever, der kom tre år forinden, og de elever, der forlod os. - For mig var det kombinationen mellem de mennesker, eleverne blev til, mens de var her og så selve afslutningen, der føltes som en meget stærk oplevelse. Fordi det helt grundlæggende er en speciel Johnny Vaaben Johansen følelse at være med til at Medlem af gymnasiets forme nogle unge mennesker. daglige ledelse og sportskoordinator.

Manden fra det tredje rum 12

Kostpædagogen Morten Larsen er en af Oures “reserveforældre”. Han hjælper eleverne til en fritid med aktiviteter, fællesskab og samtaler Ideen var klar: Der skulle gøres noget ekstraordinært ud af fritiden i ungdomsafdelingen. Sådan lød målsætningen, da Skolerne i Oure for snart fire år siden begyndte at professionalisere det såkaldt tredje rum. Der blev ansat en række pædagoger, som med lige dele gå-på-mod, kreativitet og personlighed gik ind og deltog aktivt i elevernes fritid. En af de pædagoger, der var med fra starten, er Morten Larsen. For fire år siden boede han i Svendborg, hvor han arbejdede i en børnehave. I dag arbejder og bor Morten Larsen i Oure. - Mit arbejde er blevet min livsstil. Heldigvis har jeg en meget forstående kone, griner Morten Larsen, der typisk starter på arbejde om eftermiddagen, når eleverne fra efterskolen eller gymnasiets første årgang har fået fri. - Tidligere var det lærerne, der på skift mødte om eftermiddagen, og så fandt man på et eller andet at lave. I dag er det langt mere planlagt, fortæller Morten Larsen. Sammen med instruktørerne er han med til at lave deciderede programmer, der giver eleverne mulighed for at tilmelde sig forskellige former for aktiviteter. - Det kan være volley i hallen, boksetræning, eller måske en fodboldlandskamp, som vi ser sammen foran skærmen i cafeen, siger Morten Larsen og forklarer, at hans arbejde overordnet handler om at skabe nogle rammer, som giver eleverne en følelse af tryghed og nærvær.

Problemer løses uden problemer

- Eleverne opfatter og omtaler tit kostpædagogerne som en slags reserveforældre. Vi er dem, der skal lægge skuldre til, hvis en elev har behov for at græde ud, fortæller Morten Larsen. - Samtidig forsøger vi at skubbe eleverne, så de også gennemgår en personlig modning i det tredje rum. Det kan for eksempel dreje sig om elevens evne til at sige sin mening højt, når en konflikt er under opsejling. Vi vil gerne lære de unge, at de skal turde være direkte. De skal opnå et slags dialogisk mod, der gør dem i stand til at se hinanden i øjnene og tage fat i et problem. Face to face. Hvis en elev eksempelvis er utilfreds med, at colaerne i køleskabet hele tiden forsvinder, skal eleven tage fat i problemet på et husmøde. Eleven skal give udtryk for sin utilfredshed foran kammeraterne. Det kan godt virke grænseoverskridende for mange, men det er en super sund proces. Og den virker. Problemerne løses, inden de for alvor er blevet problematiske, siger Morten Larsen. Han lægger ikke skjul på, at han i dag trives storartet med et arbejde, der jævnligt smelter sammen med privatlivet. - Min kone og jeg har aldrig fortrudt, at vi flyttede til Oure. Jeg er fuldstændig vild med mit arbejde, og jeg er totalt opslugt af det. Jeg har gamle elever, der kommer ned i privaten for at se Champions League. Jeg har også en gammel elev, der kommer og hjælper som barnepige. Og der er en, der gør rent. Det er Oure det hele.

Mødet med Kostgymnasiet i Oure aflivede først et par fordomme. Dernæst fandt Kristoffer Fabricius for alvor ud af, at han vil være lærer

Jeg føler, at jeg har betydning Da Kristoffer Fabricius for få år tilbage nød tilværelsen som universitetsstuderende i Odense, skulle man være mere end en garvet håndlæser for at se, at han en dag ville arbejde som lærer og studievejleder på Kostgymnasiet i Oure. En brændende lidenskab for fagene oldtidskundskab og latin var ikke det mest oplagte afsæt til en lærerstilling i et omskifteligt sportsmiljø. - Før i tiden betragtede jeg nok de der ivrige sportsfolk som nogen typer, der var lidt kedelige. Jeg havde en eller anden ide om, at hvis man dyrker så megen sport, måtte man nødvendigvis blive en anelse overfladisk, griner Kristoffer Fabricius og fortsætter: - Men i Oure oplevede jeg noget helt andet, nemlig nogle seje unge, der både er afslappede og viljefaste. De kan finde på at komme totalt cool til undervisning i noget, der ligner en pyjamas. Men de er samtidig de her viljefaste konkurrencemennesker, der går op i resultater med liv og sjæl. Det gælder også i undervisningen, hvor de i høj grad

overfører viljen til sport til en ekstraordinær indsats i det boglige rum, fortæller Kristoffer Fabricius, der oplevede resultaterne af elevernes anstrengelser sidste sommer, da han havde et hold studenter til eksamen i oldtidskundskab. Eleverne klarede sig fantastisk. - Jeg kan huske, at censoren sagde, at hun aldrig havde oplevet noget tilsvarende. Det var jeg selvfølgelig super glad for. - Oldtidskundskab er et af de der underdog-fag, men jeg synes, at det er lykkes at få faget vendt, så eleverne er med på, hvad det drejer sig om. For mig har det været vigtigt at give eleverne en følelse af, at vi er sammen om at rykke rent fagligt, siger Kristoffer Fabricius. Han gør opmærksom på, at det er arbejdet på Kostgymnasiet, der har givet ham vished for, at lærergerningen er den helt rigtige vej. - Det lyder måske banalt, men jeg har simpelthen fundet ud af, at jeg er glad for at være lærer. - I Oure føler jeg, at jeg har betydning, og at eleverne godt kan lide mig. Jeg tror, det skyldes, at vi på et kostgymnasium får skabt nogle tættere tilhørsforhold, som man ikke finder tilsvarende i det almene gymnasium. Vi har højt til loftet, og vi har en dejlig fri og uhøjtidelig omgangstone. Det mærkes tydeligt, at vi hverken er hæmmede eller lukkede af fasttømrede traditioner, siger Kristoffer Fabricius, som argumenterer stærkt for, at Kostgymnasiet i Oure skal fastholde ambitionen om en høj faglighed. - Vi skal hver dag minde os selv om, at fagligheden er helt central. Helt konkret handler det om, at vi i dagligdagen prioriterer det faglige niveau højt. Det er rugbrødsarbejdet, siger Kristoffer Fabricius og tilføjer: - Vi skal udbrede fagligheden ved simpelthen at være faglige. Det skaber en troværdighed, og det skaber et godt ry.

- For mig har det været vigtigt at give eleverne en følelse af, at vi er sammen om at rykke rent fagligt, siger Kristoffer Fabricius.

Jennifer Bech, elitedanser og gymnasieelev fra første årgang:

Oure gav mig styrken I dag er Jennifer Bech bosiddende i London, hvor hun studerer og danser på en af de internationalt førende balletakademier. Alt tyder på, at Jennifer Bech bliver professionel danser – en stjerne in spe. Hendes lovende karriere tilskriver hun ikke mindst tre frugtbare år som elev på Kostgymnasiet i Oure. - Oure gav mig styrken, og jeg savner Oure helt vildt, udbryder Jennifer Bech spontant i mobilen fra hjertet af London. - Jeg føler, at jeg voksede, mens jeg var der. Jeg bevægede mig fra at være en ung pige – en ung, usikker pige, der lige var flyttet hjemmefra – til at være sammen med en masse andre unge, der havde det på samme måde som mig. Vi havde en fælles drivkraft i vores begejstring for sport. Den begejstring betød, at det ikke var så hårdt at være væk hjemmefra, at der også skulle læses lektier og den slags, fortæller Jennifer Bech.

14 Cecilie Odgaard Jakobsen, 3. g’er på kostgymnasiets ridelinje:

Oure er ét stort team - Jeg gik og brokkede mig derhjemme i Roskilde, fordi jeg var bange for, at jeg måtte skille mig af med min hest, når

jeg startede i gymnasiet. Dén tanke var jeg godt og grundigt rigtig træt af. En bekendt så en artikel om Kostgymnasiet i Oure, hvor man havde lavet en helt unik ridelinje. Jeg ringede, og jeg var så heldig at få den sidste plads på Kostgymnasiet. - Jeg har været superglad for, at jeg kunne tage min hest med til Oure, fordi man finder nogle af landets bedste faciliteter. Derudover har jeg været glad for Oure af mange andre årsager. Jeg kan vildt godt lide ideen om, at man ikke påduttes politiske eller religiøse ideologier. Der er plads til alle. Og på alle niveauer. Oure er ét stort team! - Jeg synes selv, at jeg har udviklet mig meget. Jeg har især fået udviklet mine sociale kompetencer. I Oure lærer man sine egne grænser at kende, og man lærer at sætte sig selv til side i forhold til andre. - Når opholdet i Oure er slut, ved jeg, at jeg vil holde et sabbatår – jeg vil bruge det på at tænke over, hvad jeg skal. Hvad jeg vil? Jeg regner dog helt sikkert med at læse videre på universitetet. Spørgsmålet er blot hvad?

Lise glemmer aldrig guldrusen i Parken Fodboldspilleren Lise Jensen glemmer aldrig dén eftermiddag i Parken i 2004. Som anfører for et hold talentfulde fodboldpiger var hun stærkt medvirkende til, at Oure Efterskole vandt Ekstra Bladets klassiske turnering i skolefodbold. - Det var lidt surrealistisk at spille finale i Parken. Som så mange andre var det også min drøm, at jeg en dag kom til at spille i nationalarenaen. Men rent faktisk at stå der var overvældende! Man mærkede straks presset fra de mange mennesker og kameraer. Det var en ekstrem kulisse, husker Lise Jensen, der i dag går i 2.g. på Bramdrupdam Gymnasium. Hun fortsætter: - Vi havde et super fodboldhold med en masse profiler og et stærkt sammenhold. Derfor gik vi hele tiden videre i skoleturneringen, men langsomt blev det mere og mere seriøst: Kvartfinale, semifinale og finale. Oveni købet i Parken. Det var vildt! - Selve kampen var en ren gyser. Vi vandt 2-1 over Gunslevholm Idrætsefterskole. Men først efter forlænget spilletid. Der var omkring 10.000 mennesker på tribunerne. Alligevel kunne vi sagtens høre opbakningen fra Oure. Vi havde rigtig mange med, og man kunne slet ikke lade være med at smile, mens man løb rundt på banen, fortæller Lise Jensen. - Efter finalesejren blev vi fejret. I bussen på vej hjem til Oure var der kæmpe fest, og vi blev modtaget som de store stjerner. Lise Jensen spiller stadig fodbold på topniveau. Hun er både med som midtbanespiller på U-19-landsholdet og for Sønderjyske, der for tiden ligger til oprykning til landets bedste damerække. Finalesejren i skolefodboldturneringen

Lise Jensen, nr. 2 fra højre, hyldes i Parken som vinder af Ekstra Bladets skolefodboldturnering 2004. Foto: Peter Mark

glemmer Lise Jensen dog aldrig. Den er et minde om en vigtig periode i hendes liv. - Jeg savner Oure virkelig meget – kammeraterne, lærerne, ledelsen – og jeg tænker tit på dem alle sammen. Oure har været med til at udvikle mig som person. Heldigvis har jeg også i dag et tæt sammenhold til alle dem, jeg boede i hus med, og vi mødes stadig. - Jeg er varm tilhænger af efterskoler. Fordi de har stor betydning for mange unges udvikling, siger Lise Jensen og tilføjer: - Derudover er jeg selvfølgelig varm tilhænger af damefodbold. Jeg synes folk skulle se det lidt mere. Give damefodbolden en chance. For eksempel har mit eget U-19landshold kvalificeret sig til EM, og A-landsholdet skal med til VM. Der er gang i damefodbold!

Julie Slavensky, elev på efterskolens adventure- og skilinje:

Nu ved jeg, hvad jeg vil… - Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle efter min niende klasse hjemme i Sorø. Jeg stod og vaklede mellem tiende klasse eller 1. g på gymnasiet. Men jeg følte ikke rigtigt, at noget af det passede mig. Der var for megen usikkerhed. Derfor var jeg meget frustreret over min situation. Min far foreslog på et tidspunkt efterskolen i Oure. Jeg tænkte over

hans ide, hvorefter jeg kontaktede Oure. De havde –utroligt nok! – en ledig plads på adventure- og skilinjen. - Jeg var meget nervøs, da jeg startede. Men da vi først kom i gang, kunne jeg godt se, at der er noget om snakken, når folk siger, at man udvikler sig vildt meget på en efterskole. Der er nemlig sket en del i den tid, jeg har været i Oure. Jeg har fået en masse gode venner, jeg er kommet i bedre form, og jeg har rykket en del rent fagligt. Samtidig er jeg blevet bedre til at håndtere konflikter på en konstruktiv måde. - I dag er jeg helt afklaret i forhold til, hvad der skal ske efter Oure: Jeg starter i 1.g på Sorø Akademi. Jeg føler mig rigtig godt rustet. Usikkerheden er væk. Jeg har fået selvtillid, og jeg har en klar fornemmelse af, hvad jeg kan og ikke kan.

Eleverne på Oure Kostgymnasium betragter Broholm Hestecenter som deres andet hjem Broholm Gods er rammen om undervisningen af ridelinjens elever, der tager lektierne med i rytterstuen

Kærligheden til heste er altoverskyggende på Broholm Gods, der ligger et par kilometer fra Skolerne i Oure. Det gælder for godsets ejere, Anne og Frederik Lütken, og ikke mindst for de elever fra Oure Kostgymnasium, som har valgt ridelinjen som deres speciallinje under de tre års undervisningsforløb.

Anne og Frederik Lütken har været dybt involveret i ridesporten gennem mange år med klub- og forbundsarbejde og som udøvende ryttere inden for ridebanespringning, military og dressur. Anne, der er 12. generation på Broholm, har desuden undervist i dressur i England gennem nogle år.

DM-bane

“Kulturtour´en” var starten

Broholm Hestecenter er det præcise navn for den nyskabelse, som Anne og Frederik Lütken tog initiativ til for 5 år siden. Broholm Hestecenter er etableret i længerne til den tidligere avlsgård, og byder på optimale forhold for hest og rytter med 46 store, elegante bokse, vandspiltov, hestesolarium og et velindrettet saddelrum. Desuden ridebane og to ridehuse, hvoraf det ene er nyopført og nytænkt. Af samme grund har Broholm Hestecenter lagt grund til DM i dressur flere år i træk.

“Vi samarbejdede i forvejen med Skolerne i Oure omkring sommerkursernes “Kulturtour”, der også omfatter Broholm, og da beslutningen om etablering af et kostgymnasium blev taget, fik Frederik og jeg ideen til en ridelinje, fordi det ville give grundlag for at restaurere vores gamle staldbygning” fortæller Anne Lütken. “Oure var med på ideen, og så tog vi beslutningen om restaurering samt opførelse af nyt ridehus. Forinden var de første elever på besøg, og de blev noget fjerne i blikket, da de så den gamle, forfaldne staldbygning, men de tog tingene i den rette ånd, fordi de også kunne se mulighederne, når byggeriet var færdigt.

De rigtig seje

I starten var det en 9. klasse fra Oure Efterskole, der benyttede stedet, men nu er det udelukkende gymnasieelever. Vi lagde ud med 15-16 elever, og tallet stiger støt år for år efterhånden som hestecentret er blevet mere etableret. Men ridelinjen er kun for de rigtig seje, for det er hårdt for eleverne, der ved siden af den boglige undervisning nogle dage starter første time på Broholm kl. 6.30. Til gengæld har de mulighed for 3 enetimer om ugen for dressurelevernes vedkommende og 2 enetimer for springrytternes vedkommende. Det er nogle fantastisk dejlige elever, der virkelig vil det, de har besluttet. De er meget målrettede og det har i øvrigt vist sig, at de elever, der klarer sig godt i gymnasiet, også er dem, der fungerer rigtigt godt her. Der er en klar sammenhæng, og de betragter Broholm som deres andet hjem med lektielæsning i rytterstuen. Det er jo fantastisk dejligt. I maj måned var eleverne med til det tyske springderby,

Anne Lütken foran Broholm Gods, der danner rammen om Oure Kostgymnasiums ridelinje.

de deltager i klubstævner og distriktsstævner, og hjælper gerne til ved f.eks. DM i dressur her på stedet, og møder op selvom det er deres sommerferie. Eleverne undervises af en berider, og vi holder så nogle evalueringsmøder med Oure en gang i mellem for at vurdere, hvordan eleverne fungerer. De befinder sig på alle niveauer, nogle har deltaget i konkurrencer på landsplan, og vi håber selvfølgelig, at der en dag dukker en virkelig stjerne op, selvom det realistisk set er meget vanskeligt at være med i helt i toppen, når gymnasiets øvrige skema også skal passes. Men det vigtige er, at de alle er meget dedikerede og kommer her med en ambition om at blive bedre.

Ny stald og ny springbane

Vi har selv ambitioner om at gøre Broholm Hestecenter endnu mere attraktivt. Vi har planer om en ny stald inden for de næste par år, foruden en ekstra springbane med internationale mål, så vi i lighed med DM i dressur kan afholde landsstævne i ridebanespring. Desuden etablering af ridestier i sammenhæng med vores golfbaneprojekt, og – måske – også en militarybane i forbindelse med golfprojektet (27 hullers international bane). Samarbejdet med Skolerne i Oure er vi meget, meget glade for på alle måder, og det giver virkelig lyst til at arbejde videre med hestecentret med yderligere forbedringer og faciliteter”, slutter Anne Lütken, som sammen med sin mand også i år kan lægge park og ridebane til DM i dressur.

Foto: Arkivfoto Sport Study Sydfyn

Evalueringer

Sport Study Sydfyn – trendskaber og vækstskaber Intet andet sted i landet kan så mange sportsgrene dyrkes på højt niveau samtidig med et uddannelsesforløb

Skolerne i Oure er med i det tværgående sydfynske samarbejde Sport Study Sydfyn, hvor uddannelsesinstitutioner, idrætsklubber, Region Syddanmark, kommune og erhvervsliv arbejder sammen for at skabe optimale faciliteter og muligheder for unge, der vil kombinere skole, sport og fritid.

Højere niveau

Sport Study Sydfyn blev etableret medio 2005 netop for at kunne tilbyde et geografisk koncentrat af denne kombination, der både skal virke som trendskaber og som vækstskaber i det sydfynske område. For intet andet sted i landet kan så mange sportsgrene dyrkes på så højt niveau i kombination med så stort et antal uddannelser inden for et afgrænset geografisk område. Sport Study Sydfyn gør det muligt for de studerende at afprøve talenter og gøre karriere både på og uden for banen, uanset om den studerende satser målrettet på en karriere som spiller/ udøver, træner/instruktør, leder i en sportsvirksomhed eller bare har sporten

som en stærk interesse i fritiden. Det hele handler om at komme op på et højere niveau.

Stærkere resultater

Ambitionerne for den videre udvikling af Sport Study Sydfyn er høje. Sport, idræt og uddannelsesmiljøerne på Sydfyn satser på stærkere resultater. Derfor skal Sport Study Sydfyn være trendskabende i anvendelsen af sport som regional vækstskaber vurderet på uddannelse, folkesundhed, fritidspolitik og erhvervs initiativer, og vil måles på evnen til at skabe synergi mellem de forskellige aspekter af sport og idræt. To år efter etableringen af Sport Study Sydfyn blev Ny Svendborg Kommune udnævnt til Team Danmark Elitekommune.

Samarbejdspartnerne

Foruden Skolerne i Oure, består Sport Study Sydfyn af Broholm Gods & Hestecenter, GOG Svendborg TGI, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Skårup Seminarium, Svendborg Erhvervsskole og Region Syddanmark.

Fatima Cerqueria, underviser i klassisk ballet:

Du skal kun vælge balletten, hvis du ikke kan leve uden falder til, og det er klart mit indtryk, at eleverne er glade for, at jeg stiller nogle krav. Jeg forventer, at de forstår disciplinen, og at de selv sætter sig nogle mål. - At jeg kræver og forventer meget af eleverne, skyldes udelukkende, at jeg inderligt ønsker, at de skal gå op i niveau. Dét er min ambition, at der sker en markant udvikling, forklarer Fatima Cerqueria, der samtidig fremhæver, at udviklingen også drejer sig om noget andet end ballet. - Den personlige udvikling er en vigtig sidegevinst. Dén disciplin, som den unge erhverver sig gennem ballettræningen, kan helt sikkert bruges i andre livssituationer. Jeg kender mange tidligere dansere, der efter deres karriere har taget studentereksamen og lange universitetsuddannelser. Balletten giver på den måde en sjælden målrettethed, fordi der ikke er nogen vej udenom. Det er en erfaring, alle kan bruge.

Fakta

På spørgsmålet om, hvad der i grunden kræves af en fuldblods professionel balletdanser, falder svaret prompte: - Jernhård disciplin. Den skal læres fra bunden, og der kan ikke gives afkald på den. Brasiliansk-fødte Fatima Cerqueria har danset og undervist i ballet det meste af sit liv. Hun ved om nogen, hvad den klassiske kunstart handler om: Disciplin og målrettethed. Der er ingen slinger i balletten. Fatima Cerqueria, begyndte at undervise i Oure for tre år siden. To gange om ugen tager hun turen fra København til det sydfynske, hvor hun nyder et par timers intenst samvær med et hold talentfulde balletelever fra Kostgymnasiet. Eleverne befinder sig, forklarer Fatima Cerqueria, i en aldersgruppe, hvor de for alvor skal til at finde ud af, om de vil være noget ved balletten, eller ikke. - Det er selvfølgelig trist, hvis en talentfuld elev ikke vil. På den anden side kan man sige, at hvis et talent vælger fra, er det sikkert fordi, at mentaliteten ikke rækker. Og personen har sikkert talent for noget andet, siger Fatima Cerqueria. - Der bliver sat nogle rammer i undervisningen. De fleste

Fatima Cerqueria er født og opvokset i Brasilien, hvor hun fik sin balletuddannelse i en af de mange russiske balletskoler, som opstod i Sydamerika under Anden Verdenskrig. Siden dansede Fatima Cerqueria blandt andet solopartier for nationalballetten i Portugal. Et ægteskab bragte hende til Malmø og efterfølgende til København. Her har Fatima Cerqueria i tolv år arbejdet som balletdanser ved Pantomimeteatret i Tivoli. Derudover har hun blandt andet undervist ved Dansens Hus, Dansk Danseteater og Skolen for Moderne Dans.

- At jeg kræver og forventer meget af eleverne, skyldes udelukkende, at jeg inderligt ønsker, at de skal gå op i niveau. Dét er min ambition, at der sker en markant udvikling, forklarer Fatima Cerqueria.

- Vi vil skabe kloge, unge mennesker i kloge kroppe, siger Eva Tarp, en af danselinjens grundlæggere. I dag drømmer hun om en danseuddannelse i Oure af international karakter

Dans er ikke kun dans Fra begyndelsen blev der budt op til dans. Som en lille ø i det bredtfavnende sportsmiljø gled danselinjen – med modern dance og ballet som det første på programmet – ind og fandt sin egen position. Uden dog nogensinde at miste kontakten til det fællesskab, der altid har kendetegnet Skolerne i Oure. - Fællesskabet mellem sport og dans har ligget i energien, i kropsglæden og i selve den fysiske udfoldelse. Om det er med en fodbold, i en båd eller med kroppen, er i den sammenhæng temmelig underordnet, siger Eva Tarp, en af danselinjens grundlæggere. - Dét, vi fra starten ville med vores danselinje, var at skabe nogle kloge, unge mennesker i nogle kloge kroppe. Det er stadig vores intention. Vi ønsker at åbne for dansens magi og præsentere den som et frirum, hvor den unge danser kan udforske sin krop og sig selv – sammen med andre. Det handler om at udforske fantasien og bevægelsesglæden, forklarer Eva Tarp, der påpeger, at dansen aldrig må opfattes som en ø i et dansestudie med lukkede døre og høj musik. - Dansen er forbundet med fastlandet – publikummet, som man danser for, og som man forsøger at formidle et budskab til. Ud fra den betragtning er dans ikke kun dans.

Højt kvalificerede undervisere

Ifølge Eva Tarp skal dans forstås som et kunstværk, der kan tolkes og analyseres ligesom eksempelvis litteratur og film. Dansen rummer både en teoretisk og en praktisk del. På danselinjen i Oure får eleverne begge dele. Samtidig bliver de klogere på deres egne dansedrømme. - Skal man gå videre med dansedrømmen? Eller skal dansen være en bevægelseshobby resten af livet? Det er et par af de spørgsmål, vi gerne vil hjælpe med at give eleverne svar på, fortæller Eva Tarp, som oplyser, at omtrent 2000 elever gennem årerne har gået på danselinjen i Oure. Flere af dem har siden skabt professionelle karrierer. Andre har valgt at læse dans på Københavns Universitet med henblik på at kunne undervise i dans i gymnasiet.

- Når vi for eksempel rejser rundt i Danmark for at optræde, møder vi altid tidligere danseelever fra Oure. På den måde kan man sige, at vi også har medvirket til at “uddanne” dansepublikummer i Danmark. - Derudover har vi sendt en del af danseeleverne ud i verden, hvor de har taget uddannelser på nogle af de anerkendte skoler, siger Eva Tarp, der på længere sigt drømmer om at lave en tilsvarende international anlagt uddannelse – en slags overbygningsuddannelse – på højskolen i Oure. - Vi vil uden tvivl kunne lave en lige så kvalificeret uddannelse, som dem mange af eleverne rejser ud for at tage. Vi har højt kvalificerede undervisere, fastslår Eva Tarp med klar henvisning til, at danselinjen i Oure gennem årerne har formået at tiltrække internationalt anerkendte kapaciteter.

Dansens tvillingesøstre

Kontakterne er ikke mindst kommet i stand i forbindelse med nogle af danselinjens utallige ekskursioner. Rejser til destinationer som Hamborg, Berlin, Paris, Lyon, London, Leeds, Amsterdam, Rotterdam, Bruxelles – og siden 1995 også tilbagevendende ture til New York – har åbnet mange døre. Og øjne. - Danseeleverne har fået et kig ind i den verden, man møder på de berømte skoler og i de store, internationale dansekompagnier. Vi har fået danseundervisning rundt omkring i verden, og vi har selv danset for dem, vi har besøgt. Derudover har vi haft rigtig mange gæster hos os her i Oure, fortæller Eva Tarp, som er ovenud begejstret for, at Skolerne i Oure nu har fået tilført en performancedel. - Man kan sige, at dansen er den del af Oure, som har udviklet sig til performance, hvilket åbner for helt nye og spændende perspektiver. De kommende musik- og teaterlinjer er lig med flere krydspunkter, der tilsammen skaber et større inspirationsrum og dermed også flere muligheder for fælles projekter. Eva Tarp holder en kort pause. Og siger så: - Nini (Nini Theilade, red.) har sagt, at dans er sportens søster. Med musik og teater kan man vel sige, at vi har fået et par tvillingesøstre.

Nini Theilade:

Hyrede Victor Borge da hun manglede en pianist - Jeg bliver ved, fordi arbejdet med eleverne giver mig en oplevelse, siger den 92-årige verdensdanser

Hun har spist middag med John F. Kennedy. Hun hyrede Victor Borge, da hun som ung manglede en pianist. Piet Hein friede til hende – op til flere gange. Salvador Dali pegede hende ud som den oplagte Venus. Verdensdanseren Nini Theilades liv er en kavalkade af storslåede oplevelser og møder med personligheder, hvoraf flere i dag har status som sagnomspundne ikoner. Men hendes liv er samtidig en stærk beretning om hårde og dyrekøbte erfaringer. Om sliddet, viljen og valget. Erfaringerne giver 92årige Nini Theilade i dag videre til danseeleverne i Oure. - Undervisning er en form for egoisme. Det handler om at give det fra sig, som betyder allermest for en selv. For mit vedkommende har det været dansen, der har udgjort størstedelen af mit liv, siger Nini Theilade, som startede som danselærer i Oure i 1990. - Nogle gange tænker jeg: Hvorfor gør jeg det her? Hvorfor bliver jeg ved? Hvorfor trækker jeg mig ikke bare tilbage for slappe af? Svaret er, at undervisningen giver mig en oplevelse.

får en aversion imod mig som underviser, fordi de ikke vil finde sig i presset. Det er den store udfordring som underviser i dag. Balancen mellem at pushe og samtidig acceptere elevens egne ambitioner og tanker. Den balance har jeg ikke, erkender Nini Theilade.

Det stærke engagement

Inspiration fra håndboldpigerne

Nini Theilade lægger ikke skjul på sit engagement. Et engagement, der ind imellem kan være svært at håndtere. Nini Theilade har ganske enkelt svært ved at styre sin begejstring. For eksempel når hun står ansigt til ansigt med en elev, der viser sig at være et spirende talent. - Det er en ubeskrivelig oplevelse, når det sker. Men allerede dér laver jeg ofte en fejl. Jeg bliver så optaget af det pågældende talent, at jeg nok kommer til at overmætte eleven. Det bliver for meget. Jeg tror, at jeg her på mine gamle dage må lære at holde lidt igen, griner Nini Theilade. Hun tilføjer med alvor i stemmen: - Sagen er, at jeg har umådelig svært ved ikke at involvere mig i eleverne. Jeg tager det meget personligt, fordi jeg gerne vil give min erfaring og viden videre. Det sårer mig, fordi jeg så gerne vil give mine erfaringer og min viden videre. Derfor kommer jeg nok nemt til at forlange for meget – I push them too much, siger Nini Theilade. - Men nogle unge mennesker i dag vil ikke så gerne pushes. De vil gøre det, de selv har lyst til. Derfor kan det ende med, at de

Som underviser søger Nini Theilade inspiration mange steder. For eksempel fra sportens verden. - Der er selvfølgelig en grænse mellem dans og sport. Og dog. Et langt stykke hen ad vejen er de meget nært beslægtede. Jeg ser for eksempel kvindehåndbold i tv med stor interesse. Jeg er vild med de piger, og jeg ser dem hver gang, fortæller Nini Theilade, der studerer håndboldpigernes bevægelser med danserens øjne. - Jeg bliver sur, hvis jeg skal undervise, mens håndboldpigerne spiller. Jeg elsker dem – dén kraft de har! Den begejstring de har! Dér har du virkelig dét, jeg altid leder efter hos mine elever. Det er poweren, jeg er vild med. - Håndbold-pigerne har en fantastisk måde at bruge deres krop på. De har en meget fascinerende kropsbevidsthed. De ved præcist, hvad de gør, når de løber eller springer. Jeg siger det til mine danseelever: Se på håndbold-pigerne!. Se hvordan de løber! Nini Theilade holder en kort tænkepause. Så tilføjer hun: - Hvis man virkelig vil noget, hvis man virkelig kan noget, så handler det om at være til stede i det, man laver.

Dansen gik fra Oure til Oure Megatalentet Mette Rasmussen startede som efterskoleelev. Efter en stribe internationale oplevelser er hun tilbage som underviser - Jeg var sådan én, der ikke kunne tage i skole, hvis jeg lå syg om morgenen. Til gengæld kunne jeg sagtens tage til dans. Også selvom jeg havde over 40 i feber. Mette Rasmussen ler. Men seriøsiteten bag ordene fornægter sig ikke. Mette Rasmussen er udstyret med et sjældent begavet dansetalent og en mindst lige så sjælden viljestyrke. Siden hun som seksårig så Svanesøen i fjernsynet, har Mette Rasmussen, der i øvrigt slet ikke er ud af en dansefamilie, knoklet målrettet for at gøre dansen til sin profession. Missionen er lykkes. I dag underviser Mette Rasmussen i Oure – et sted, der har haft kolossal betydning for hendes liv og karriere. - Det kan man roligt sige. Allerede som 11-årig blev jeg skrevet op til Efterskolen, fordi jeg vidste, at Nini Theilade var hernede. Hun har haft kæmpe indflydelse for mig. Det var Nini, der sagde til mig: “Det er dansen, du skal satse på. Det er dén vej, du skal gå”! Og det gjorde jeg, fortæller Mette Rasmussen.

- Det var en benhård, professionel uddannelse, hvor man for eksempel også skrev opgaver om dans, og hvor der var eksamen hver tredje måned, fortæller Mette Rasmussen, som undervejs i forløbet traf popstjernen Kylie Minogues koreograf. Han var imponeret over Mette Rasmussens dansemæssige kunnen, og tilbød hende derfor et par særdeles udfordrende jobs for den australske verdensstjerne. - Jeg blev tilbudt at medvirke som danser i musikvideoen til “I believe in You”. Det var en meget speciel opgave.

Vi blev filmet i kropsnære dragter på en såkaldt greenscreen. Det betød, at det kun var kroppenes silhuetter, der blev brugt. Ved hjælp af et computerprogram blev vores bevægelser lavet om til en slags lys-bevægelser, forklarer Mette Rasmussen, der måtte vente næsten et år, før musikvideoen var færdigproduceret. - Det var meget mærkeligt at se på bagefter, og jeg har aldrig helt fundet ud af, om jeg skulle skrive det på mit cv. Der er alligevel ingen, der kan se, at det er mig, griner Mette.

Oure Performance Contemporary Acting Contemporary Dance Contemporary Music Oure Højskole: 20/46 uger 62 38 38 38 oure.dk

Dansede for Kylie Minogue

Skolerne i Oure Sport & Performance, benyttede i foråret 2007 Mette Rasmusen i en række annoncer, for de nye Performance-linjer.

Foto: Torben Rasmussen/Reklamefotograferne ApS og Christoffer Askman • Oure PR & design

I første omgang førte vejen hende til Danseværkstedet i København. Her blev Mette Rasmussen for alvor introduceret for jazz og musicals. Hendes begejstring var så stor, at hun efter et års tid søgte optagelse i det superambitiøse Millennium Dance 2000 i London. Mette Rasmussen kom – selvfølgelig fristes man til at sige – ind.

OURE SPORT & PERFORMANCE since 1987©

Nu skal vi være noget ved musikken

– – og dermed har Oure fået noget nær det komplette læringsmiljø, siger Jan Due, musiklærer på den kommende musiklinje

Han har været tilknyttet Skolerne i Oure siden 1990. Sideløbende har Jan Due arbejdet som professionel musiker med stort set alt, hvad det indebærer af kreative udfoldelser: Pladeudgivelser, turnéer, film- og teaterarbejde. Og det er netop den musikalske kreativitet, som Jan Due fra og med august skal få til at spille i det nye musikhus. - Vi har haft dans i Oure i tyve år. Nu får vi musik, og snart får vi også teater. Med sport og performance har vi fået noget nær det komplette læringsmiljø, siger Jan Due og fremhæver samtidig, at musiklinjen repræsenterer noget helt nyt i Oure: - Det er første gang, vi laver en linje, der ikke har den fysiske aktivitet som det primære. Men tiden var simpelthen til at lave en musiklinje. Ja, man kan vel ligefrem sige, at tiden har arbejdet for ideen, siger Jan Due og forklarer: - Da jeg var ung, oplevede jeg et stort skel mellem det at være sportsmand og kunstner. Sportsfolkene var de der glatte båtnakker, mens kunstnerne var de langhårde flippere. Dét har ændret sig. I dag kan man godt skrive musik og dyrke håndbold på højt niveau.

Eleverne skal selv komponere

Jan Due er selv specielt glad for rockmusik. - Du må gerne skrive, at Elvis er en del af min baggrund! Jan Due griner. Han holder en kort tænkepause. Så vender han tilbage til musiklinjen: - Det, der bliver unikt og kendetegnende for vores musikskole, er, at eleverne selv skal komponere deres musik. Selvfølgelig får vi også samspilsundervisning, ligesom vi leger med

forskellige musikalske temaer, men det bliver frem for alt den enkelte elevs eget musikalske udtryk, som vi går ind og fokuserer på. - Da vi snakkede om det her for snart et år siden, var jeg spændt på, om der overhovedet var nogen, som var interesserede i det her koncept. Kan man virkelig forlange, at folk skal være kreative og sætte sig ned og komponere? Men tilbagemeldingerne har været positive, og jeg tror, at vi har fat i noget vigtigt, siger Jan Due, og nævner tilfredsheden ved at stå frem med et produkt, som man selv har en kreativ andel i. - Sådan lidt højtravende hedder det, at man skal finde sin egen stemme. Der er noget om det. Man udvikler sig mest musikalsk, hvis man laver noget selv. Noget, som man kan fremføre for et publikum. Jan Due oplyser desuden, at det er meningen, at musiklinjen – og i særdeleshed musikhuset – skal fungere som et bredt funderet, kreativt miljø, der med forskellige indfaldsvinkler stimulerer eleverne. - Vi vil også se på kunst og film. Og vi har tænkt os at lave tekstværksteder, hvor vi trækker forfattere ind til inspiration. Derudover vil vi præsentere eleverne for nogle musikalske stilarter, de garanteret ikke kendte til, fortæller Jan Due, som mener at kunne spore en vis mængde musikalsk talent i de nye generationer. - Jeg har ikke noget videnskabeligt belæg, men jeg synes faktisk, at de unge i dag synger bedre til fællessang, end de gjorde for ti år siden.

Nyskabende i hele sin opbygning Som led i Skolernes musikprojekt, der omfatter opførelse af en ny bygning alene til dette formål, er sangeren og musikeren Kasper Eistrup blevet tilknyttet som kunstnerisk konsulent Kasper Eistrup: Min rolle på Oure er at være en person fra det moderne musikmiljø, der er med til at formulere grundstenen i filosofien for musiklinjen – og det er samtidig min motivation for at deltage. Musikskoler er der for så vidt nok af i Danmark, men ingen som det projekt, der nu er startet i Oure. Jeg har siden min egen skoletid og efterskoletid undret mig over, at der ikke fandtes en musikskole med det kompositoriske som indgang, men kun det reproducerende. Ikke engang Rytmisk Musikkonservatorium har en linje for de komponerende. Men efter at Oure projektet er blevet offentligt kendt, ser det ud til at der måske sker noget på dette område, også der. For det er det kompositoriske – at eleverne selv skriver musikken sammen med underviserne – der er det specielle og enestående ved musiklinjen på Oure.

Sagde nej først

Da jeg fik tilbuddet fra Oure om at medvirke til en musikskole, sagde jeg nej, fordi der som sagt er musikskoler i forvejen, men efter nogen snak med ledelsen, hvor jeg begrundede mine synspunkter og fik drejet projektet om i den kompositoriske gade, så var man med på, at det var den vej, man skulle gå. Jeg føler at jeg har haft frie hænder sammen med Jan Due og Jasper Mortensen til at skabe en grundfilosofi for Oure, som adskiller sig fra andre musikskoler, og det er det der gør min rolle på Oure spændende. Og derfor er jeg glad for at kunne medvirke. I praksis vil min rolle som kunstnerisk konsulent betyde, at jeg kommer nogle uger af og til på Skolen jævnligt og medvirker til igangsætning af musikprojekter, foruden at finde og

Foto: Thomas Lekfeldt/ Polfoto

sammensætte gæstelærere og deres skema. Jeg kan love, at eleverne på linjen vil møde mig rigtig mange gange. Dette er et projekt, jeg vil følge til dørs, fordi det er så nyskabende i hele sin opbygning.

Han ville være noget ved musikken Thomas Bundgaard, 34, forlod i sommer sit job som viceforstander og konstitueret forstander ved Europahøjskolen på Kalø, for at blive musiklærer på Oure Hvad får lige en mand til at forlade en prestigegivende stilling til fordel for et job med en helt anden lyd? “Der er flere grunde, men helt overordnet handler det om Oure´s fantastiske musikprojekt. Det er så spændende, at der kun er et at sige: Det vil jeg være en del af! Det er simpelthen nødvendigt for mig. Musik har altid været det store i mit liv, jeg har spillet siden småbørnsalderen og været aktiv musiker, men måtte lægge det på hylden på grund af forstanderjobbet. Men når Oure så udvikler et så unikt projekt med selvstændigt musikhus midt i det tværgående miljø med de tre skoleformer – efterskole, højskole og kostgymnasium – hvor eleverne i realiteten kan tilbringe samlet 5 år på Oure, så findes der ikke lignende muligheder”, siger Thomas Bundgaard.

At være skabende musiker

“Det specielle ved Oure´s musiklinje er det, at eleverne skal være skabende musikere. Det handler om original musik, komposition, produktion, i stedet for at spille kopimusik. Eleverne bliver indgående undervist i, hvad det vil sige at være musiker – set fra enhver vinkel. At man så oven i købet bygger et hus til formålet er helt perfekt. Man har virkelig tænkt sig grundigt om, inden man skabte dette helt nye koncept for musikundervisning.”, siger Thomas Bundgaard med en entusiasme, der kan få enhver rytmeboks til at bryde sammen i skam.

Foto: Steentoft Inhouse

Den personlige udvikling

Dramatisk tiltag i Oure

Kommende teaterlinje skal tilføre nye læringspotentialer

Tankerne har længe kredset om en teaterlinje i Oure. I øjeblikket sættes der ord på tankerne. Og snart sættes der handling bag ordene. Det dramatiske tiltag skydes i gang i 2008. Indtil da knokler Marie Lind, tidligere underviser i dramapædagogik, for at stykke den kommende teaterlinje sammen. - Hvad er curriculum i det her? Hvad skal indholdet være? Hvordan skal indholdet formidles? Hvad skal fokus være? Det er den slags spørgsmål, jeg lige nu forsøger at få styr på, fortæller Marie Lind, som oprindelig er uddannet i teatervidenskab og dansens æstetik ved Københavns Universitet. Hun ved med andre ord en del om to centrale områder – teater og dans – som fremover skal smelte tættere sammen. - Dét, der kommer i centrum, er samspillet mellem musik, dans og teater. Vi skal have udviklet en fælles tanke, en synergieffekt, så de tre kunstneriske områder kan inspirere hinanden, forklarer Marie Lind, der finder det naturligt, at Skolerne i Oure har udviklet sig i retning mod både sport og performance. - Den tankegang, man møder i Oure, handler i vid udstrækning om arbejdet med kroppen. Men med undtagelse af dans er det meget den kropslige formåen, der traditionelt har været i fokus. Nu udvides kropsbegrebet i Oure til også at omfatte kroppens æstetiske udtryk. I undervisningen på teaterlinjen vil vi fokusere på udviklingen af grundlæggende færdigheder i fysisk, scenisk fremstilling, siger Marie Lind og understreger, at hun forventer et tæt samarbejde med danse- og musiklinjen. - Der er glidende overgange mellem de tre områder. Stemmen er også musik, musik bliver brugt i dans, dans er et fysisk udtryk, det fysiske udtryk er det centrale i teater. På den måde hænger områderne smukt sammen.

Ifølge Marie Lind er der store læringspotentialer i den kommende teaterlinje. De er, mener hun, nært beslægtede med de idrætsmæssige dannelsesidealer, som i forvejen eksisterer i Oure. - Meget teater drejer sig om at genskabe virkeligheden på en måde, der tvinger den enkelte skuespiller til at se sig selv fra nye vinkler. Det betyder, at man kommer til at se og vurdere sig selv i forhold til andre mennesker. Og man lærer at forstå andres bevæggrunde og motivationer. Hvorfor gør nogen mennesker, som de gør? Det er vigtigt at kunne tænke i de baner, når man skal spille en rolle. Men det er også nogle tankemønstre, som man kender fra megen holdsport, siger Marie Lind og tilføjer: - Teaterlinjen bliver ikke elitær, men den bliver ambitiøs. Vi får plads til alle, og jeg garanterer, at alle elever vil udvikle sig – bare de selv tror på det! Og samarbejder. Eleverne vil utvivlsomt få udvidet deres grænser. De kommer til at forstå deres grænser, hvilket ikke er ensbetydende med, at eleverne skal lade sig begrænse. Tværtimod. Eleverne vil blive flyttet. Fysisk og psykisk.

Mødet med publikum

Marie Lind fremhæver, at det overordnede mål selvfølgelig handler om, at eleverne på teaterlinjen skal tilegne sig nogle færdigheder inden for det rent skuespiltekniske. - Men med alt hvad det indebærer. For eksempel når det drejer sig om at lære sin egen krop at kende. Som skuespiller skal du evne at spille forskellige karakterer. Men det kan du kun, hvis du kender din krop. Hvis ikke du forstår, hvad din krop kan, kan du ikke spille en anden. - Derudover kommer eleverne til at lære en masse om at stå frem og fortælle en historie. De skal blive i stand til at skabe og formidle et univers, så andre får en oplevelse, forklarer Marie Lind og nævner i den forbindelse endnu en side af skuespilfaget, nemlig det sociale aspekt – Det kan for eksempel handle om at skabe en relation på scenen, der styrker fortællingen. Det er vigtigt, at man som skuespiller kan tilsidesætte sig selv og sit eget ønske om at stå frem som den bedste. Det er Marie Linds store drøm, at den kommende teaterlinje kan komme ud og optræde. - Det er vigtigt, at de skuespiltekniske og gruppedynamiske færdigheder afprøves i form af et samarbejde om et fælles kunstnerisk produkt. - Teater handler om at mødes med et andet menneske – én viser noget for en anden. Det er teatrets essens. Publikumsrelationen er meget vigtig, fordi det er først dér, at teatret opstår.

Når far og mor siger:

“Hvis du ikke opfører dig ordentligt, bliver du sendt på kostskole!”

Så siger vi:

“Hvis du ikke opfører dig ordentligt, så kan du ikke gå på Oure Kostgymnasium!”

Lad os sige det lige ud: Vi kræver meget af dig. Men hvis du har et hoved, der passer til huen, så ved du også, at du får utroligt meget tilbage. For informationer, tjek oure.dk eller ring 62 38 38 38

Skolerne i Oure Sport & Performance E f t e r s k o l e

•

K o s t g y m n a s i u m

•

H ø j s k o l e

tilbage på 3 pladser Sidste! ymnasium til det g Oure Kost oleår sk kommende dnu le kan en ry re Højsko OBS! Ou ever på Contempora el optage få temporary Dance og on C Music, Sport Adventure skole, Oure efter ! k r æ m Be aget alt opt 38 62 38 38 Ring nu på tager kun fem (Psst! Det t tilmelde dig) a minutter

Tiderne har forandret sig. Det samme har højskolen. For det skal den, lyder det enigt fra Simon Frejvald Andersen og Jesper Henriksen, der sammen udgør den daglige ledelse på Oure Højskole. Det er et par unge gutter, der sidder ved ledelsesbordet. Alligevel er der masser af indsigt, erfaring og visionære ideer. - Man har hele tiden fornemmelsen af, at Oure Højskole er i bevægelse. Den bliver aldrig statisk, indleder Simon Frejvald Andersen. - Dét, der er vigtigt for os, er hele tiden at navigere i forhold til det omgivende samfund. Hvis ikke vi gør det, får vi ingen elever. Det er samtidig denne navigation, der gør arbejdet fedt. Vi er hele tiden nødt til at have et drive og en omstillingsparathed. Jesper Henriksen, der i 1992 startede som elev på Oure Højskole, er enig: - Der er tydelige forskelle på dengang og i dag. I 1992 var det lige før, man kunne tjene penge ved at tage på højskole. Det betød, at højskolerne generelt kunne sælge stort set alt. Det kan man ikke i dag, hvor der er helt andre forhold. Helt andre forventninger og krav. Man kan sige, at både eleverne og højskolen arbejder langt mere straight end tidligere, siger Jesper Henriksen og tilføjer: - I dag er der to dannelsesbegreber inden for højskoleverdenen: Enten tager eleven på en højskole, der har nogle tilbud, som danner eleven i en bestemt retning. Eller

Foto: Arkivfoto Skolerne i Oure

En højskole af tiden – er en højskole i bevægelse

også tager eleven på en højskole, hvor retningen er sat på forhånd. Den sidste højskole repræsenterer vi. Dét, som vi har formået i Oure, er at få en masse forberedt dannelse på. Uanset om du danser, sejler eller spiller fodbold, har vi en række faglige fag, som vi hægter på. Det kan for eksempel være fysiologi, psykologi, sociologi og ernæring. Vores målsætninger er meget klare, og vi har reelle pædagogiske ideer med det, vi laver. - Det betyder så også, at vi får nogle meget målrettede elever. Jeg oplever kun, at de bliver stærkere og stærkere. Mange af de foredragsholdere, vi har på besøg, siger til mig, at de er vildt imponerede over vores elevers spørgsmål og forhåndsviden. Det er superfedt! Man bliver næsten helt høj – bare af at tale om det.

At lære at lære

- Det er klart mit indtryk, at eleverne hurtigt finder ud af, at man først bliver rigtig god til sin sport, når man ved noget om den. De kan se, at der er en mening med al teorien, fordi den supplerer deres sportslige interesse, siger Simon Frejvald Andersen

Hverken Simon Frejvald Andersen eller Jesper Henriksen tøver et øjeblik, når snakken falder på Oure Højskoles aktuelle slagkraft. De fremhæver træner- og instruktøruddannelsen, der styrker elevernes individuelle færdigheder inden for sport. Og som samtidig – gennem idrætsteori og praksis – giver eleverne formelle træneruddannelser med vidtrækkende fremtidsmuligheder. Flere af træner- og instruktøruddannelserne er således tilrettelagt i tæt

- Målet er hele tiden, at teorien ikke gøres fjern. Og det er dér, at Skolerne i Oure har været stærke. Det er en fantastisk evne, når man er i stand til at transformere et teoretisk emne til ren praktik – og samtidig reflektere over det, siger Jesper Henriksen.

1. maj 2007 udvidede Oure højskole den daglige ledelse med Søren Simonsen.

samarbejde med nogle af landets største idrætsforbund. - Et af vores helt klare mål hedder uddannelse. På den måde tænker vi ikke som en traditionel højskole. Vi ser højskolen som kompetencegivende for eksempelvis en videregående uddannelse. Det er først og fremmest vigtigt, at de elever, der har været her, kommer videre i deres liv, siger Simon Frejvald Andersen. Jesper Henriksen peger på, at det har haft afgørende betydning for Oure Højskole, at den har udviklet sig til at blive et sted, hvor eleverne kan dyrke selve dét at kunne få lov til at lære at lære andre noget. Om sport. Og om livet. - Det er her, det moderne dannelsesideal kommer ind i billedet, indskyder Simon Frejvald Andersen. - Eleverne skal have en følelse af en helhedsdannelse. Det er ikke nok at være god til at køre på mountainbike. Der skal noget mere til. Sporten er i højere grad end tidligere blevet et redskab til, at man også klarer sig godt, når man siger noget.

- Det er nærmest vores mantra! afbryder Jesper Henriksen. - Det er bindeleddet mellem teori og praksis, der er vores styrke. Det er samtidig vores stadige udfordring. En udfordring, vi aldrig slipper af med. Vi skal dyrke fagligheden inden for de teoretiske fag, og vi skal søge en samhørighed med den praktiske udfoldelse. - Målet er hele tiden, at teorien ikke gøres fjern. Og det er dér, at Skolerne i Oure har været stærke. Det er en fantastisk evne, når man er i stand til at transformere et teoretisk emne til ren praktik – og samtidig reflektere over det. Dét synes jeg, at vi har været særdeles dygtige til i Oure.

Stort elevengagement

Ifølge de to højskoleledere er eleverne vilde med kombinationen mellem teori og praksis. Når først lige de får øjnene op for de teoretiske værdier. - Det er klart mit indtryk, at eleverne hurtigt finder ud af, at man først bliver rigtig god til sin sport, når man ved noget om den. De kan se, at der er en mening med al teorien, fordi den supplerer deres sportslige interesse, siger Simon Frejvald Andersen, som ligefrem har oplevet, at eleverne har efterspurgt teoretiske emner. - For nylig kom der en instruktørelev og spurgte til under visningsmateriale om doping. Han skulle ud at undervise unge mennesker, og derfor ville han gerne vide noget om dét emne. Jesper Henriksen genkender elevernes engagement. - I dag er det faktisk sådan, at hvis den teoretiske undervisning bliver aflyst, så står der stensikkert et par elever her på kontoret og spørger om, hvornår de får erstatningstimer. Det stiller krav til vores planlægning og professionalisme. Men det er en monsterfed udvikling. Der foregår rigtig megen sparring med eleverne. Fordi de er gode!

Fra sejlerbums til højskoleleder Den tidligere højskoleelev og elitesejler Jesper Henriksen har levet et omskifteligt liv. Men med Oure som sikker havn. I dag er han tilbage som leder

Der er tale om en af den slags livshistorier, som er båret af et dybt engagement og en række deraf følgende impulsive valg. Den tidligere elitesejler Jesper Henriksen har været verden rundt på grund af sin sport. Men bag de kringlede søveje gemmer sig alligevel en slags sammenhæng i tingene. Sammenhængen skal søges i Skolerne i Oure, der på mange måder har været Jesper Henriksens udgangspunkt, omdrejningspunkt og – som det ser ud lige nu – foreløbige slutpunkt. Sejleren er gået fra borde – om ikke andet sådan billedligt talt. I stedet har Jesper Henriksen indtaget en daglig plads ved ledelsesbordet i Højskolen. - Jeg blev tilbudt jobbet i 2006. Det kom fuldstændig bag på mig. Da jeg blev kaldt til møde, troede jeg først, det var fordi, at der var et eller andet bilag, som jeg havde glemt at skrive under, fortæller Jesper Henriksen, som fik berøring med Skolerne i Oure første gang i sommeren 1991. Han var på sommerkursus for at sejle. Sommeren efter vendte Jesper Henriksen tilbage, og i efteråret 1992 troppede han op på Højskolens sejlerlinje. - Vi var en gruppe bestående af otte til ti sejlere, som hang ud sammen hele tiden. Sejlsporten var det eneste, der optog os. Vi sejlede uafbrudt, husker Jesper Henriksen. - På et tidspunkt stod jeg over for to muligheder: Enten skulle jeg gå i gang med en ret omfattende instruktørordning, der blev startet op i Oure, og som varede halvandet år. Eller også skulle jeg gå egne veje. Jeg valgte i første omgang det sidste.

3½ måned med Jesper Bank

Jesper Henriksen ringede til OL-guldvinderen Jesper Bank – han havde tidligere dét år været i Oure for at holde foredrag – og spurgte, om ikke han måtte kigge forbi til en sludder om et muligt samarbejde. Jesper Bank indvilligede. Uden dog at love noget som helst. - Jeg blaffede til Åbenrå for at snakke med Jesper Bank. Det var en fredag, kan jeg huske. Jeg spurgte, om ikke han manglede en gast. Det gjorde han ikke, men han havde et andet sejlerjob til mig. Jeg skulle blot starte om mandagen. Det var fint med mig. Jeg startede om mandagen, og jeg arbejdedew efterfølgende 3½ måned med Jesper Bank, fortæller Jesper Henriksen, som bagefter arbejdede på andre sejlprojekter. - Jeg var sådan en slags sejlerbums, der bare rejste rundt og hutlede mig igennem til dagen og vejen – men i rimeligt

Foto: Henrik Saxgren

eksotiske områder. Kontakten til Oure blev dog hele tiden holdt ved lige. Om sommeren vendte Jesper Henriksen som en anden trofast sømand hjem til det sydfynske. Han begyndte at lege med tanken om at blive sejlerinstruktør på sommerkurserne. - Det blev jeg første gang i 1993, og jeg har været det lige siden, siger Jesper Henriksen.

Underviser i sejl

Han kunne samtidig mærke en stadig stigende interesse for de pædagogiske og teoretiske sider af instruktørarbejdet. I 1995 tager Jesper Henriksen fat på lærerstudiet på Skaarup Seminarium. Men sejlsporten slippes ikke. Tværtimod. Jesper Henriksen påtager sig forskellige sejlerjobs rundt omkring i hele verden. Han drager til USA, og efterfølgende til Norge – for at læse sociologi (!). Derfra går turen til New Zealand og Australien. Det er i 2000. Her begynder Jesper Henriksen at modtage nogle interessante mails fra Oures tidligere forretningsfører, Kennie Katborg. - Kennie var meget interesseret i at høre om, hvad der foregik i mit liv. Han skrev til mig, at jeg skulle kontakte ham, når jeg kom hjem til Danmark. Jeg vidste ikke, hvad der lå i det. Men det var helt klart, at Kennie havde nogle ideer. - Da jeg kom hjem, spurgte han, om ikke jeg kunne tænke mig at starte som underviser i sejlads. Det gjorde jeg i et par år. Jeg kom også til at sidde med i ledelsen for sommerkurserne. Stille og roligt begyndte jeg at påtage mig flere og flere administrative og koordinerende opgaver, siger Jesper Henriksen, der blankt afviser, at han på noget tidspunkt har haft nogen som helst anelse om, hvad kontakten til Oure ville føre til, nemlig stillingen i højskolens daglige ledelse. - Overhovedet ikke! Sådan noget ved man aldrig i Oure.

Den åbne dørs politik Kostpædagog Tine Eriksen fokuserer på de “voksne” elever. Et arbejde, hvor det i høj grad er eleverne, der er de opsøgende - Man går hele tiden på sådan en kant, hvor man på den ene side forventer, at eleverne selv kan en hel masse. På den anden side ved man, at de har brug for, at der er nogen, som sætter grænser. Taler med dem. Lytter til dem. Jeg møder mange unge, som står i en livsfase, hvor de har brug for at løsrive sig fra mor og far. Men de har stadig brug for en voksen i nærheden. Den voksne forsøger jeg at være. I hvert fald for en kortere periode. Tine Eriksen, der er uddannet pædagog, har arbejdet som kostpædagog i Oure i et år. Hun er med til at sætte rammerne for det frie rum, der primært henvender sig til de “voksne” elever, det vil sige elever fra Højskolen og fra Kostgymnasiets ældste årgange. - Det er en lidt speciel målgruppe,

fordi eleverne slippes løs i en større frihed. De får lov til nogle andre ting end eleverne fra efterskolen og kostgymnasiets første årgange. For eksempel i forhold til alkohol. Vi giver dem lov til at drikke nogle øl, når der er fest, fortæller Tine Eriksen, som i sit arbejde finder det afgørende at følge med i, hvordan den enkelte elev udvikler sig. - Og hvordan vedkommende administrerer den frihed og det ansvar, vi lægger op til, indskyder Tine Eriksen, og forklarer, at det indebærer, at kostpædagogen er parat til at tage et vigtigt skridt, hvis det vurderes, at en elev har brug for støtte: - Man skal turde banke på hos en elev, træde ind ad døren og sige: Hva’ så! Er

der noget, vi to burde snakke lidt om? En af Tine Eriksens kæpheste som kostpædagog er den åbne dørs politik: - I modsætning til de yngste elever i Oure, tror jeg, at mine elever adskiller sig ved at være mere opsøgende i forhold til kostpædagogen. Højskoleelevens høje grad af frihed betyder, at det oftere er eleven, som kommer til mig end omvendt. Eleverne skal derfor vide, at de altid kan komme, når de har brug for det. At der er nogen omkring dem, som virkelig arbejder mål rettet for, at de får et fedt ophold i Oure.

Skilinjen sigter mod nye højder Succesrig instruktørud dannelse har tilført Oures skilinje et globalt snit Skønt det almindeligvis går nedad bakke, når man står på ski, er billedet et ganske andet, når man taler succeskurver for Oures skilinje. Her peger kurven opad. Skilinjen, der startede i 1992, er i stadig voksende fremgang. Det skyldes ikke mindst skiinstruktøruddannelsen, der startede i 2002. - De skiinstruktører, som vi i dag kan uddanne i Oure, har mulighed for at tage ud i verden og arbejde. Endda til en god løn. På den måde er instruktøruddannelsen i Oure unik, siger Nicolaj Smedegaard, leder af Oures skilinje. Han fortsætter: - Hvis man skal se sådan lidt globaliseret på det, kan man sige, at vores instruktøruddannelse er blevet et vindue udadtil. Ifølge Nicolaj Smedegaard hænger instruktøruddannelsens succes først og fremmest sammen med, at den er udviklet

i tæt samarbejde med Den Danske Skiskole og Dansk Skiforbund. Begge stiler efter et højt, europæisk niveau. - I Oure har vi tilrettelagt instruktøruddannelsen som et helårskursus med titlen Professional Ski Instructor (PSI). En af ideerne med vores uddannelse er, at det skal kunne løbe økonomisk rundt for eleverne. De skal kunne tage uddannelsen, uden at skulle hive alt for mange penge op af lommerne, forklarer Nicolaj Smedegaard.

Et fagligt lokomotiv

Skiinstruktøruddannelsen indledes på højskolen i efteråret, hvorefter eleverne rejser til Frankrig for at arbejde på det hotel, som Skolerne i Oure har indgået en kontrakt med. Oveni skihuen får instruktøreleverne rig lejlighed til at træne, ligesom de modtager ugentlig undervisning, der er rettet mod en eksamen – en PSI-eksamen, der på længere sigt kan bane vejen for et job som international eliteinstruktør. - Skiinstruktøruddannelsen er

et vigtigt, fagligt lokomotiv, der inspirerer de øvrige elever, som følger den almindelige skilinje. Det kan vi se på den kolossale søgning til instruktøruddannelsen, hvor vi får rigtig mange henvendelser fra tidligere elever, fortæller Nicolaj Smedegaard, der pointerer, at Oures skilinje tilbyder undervisning på et højt teoretisk og praktisk niveau. - Undervisningen og den efterfølgende selvtræning er meget vigtig. Det er meget udviklende for den enkelte elev, at man et langt stykke hen ad vejen selv skal administrere sin træning. Det gælder om at forvalte tiden og få evalueret på de færdigheder, man udvikler, siger Nicolaj Smedegaard.

Lasse & Mathilde. Parret er en del af Skolerne i Oure, som en af de mange værdier, der også er udsprunget af en skoletanke, der opstod for mere end 20 år siden

Første studenterhold

“Sidste sommer var vi med til dimissionsfesten for det allerførste hold studenter på Oure, en elev holdt en rørende tale for kammerater og forældre, den var så dybfølt, at vi der blot skulle synge et par gode, danske sange, også blev grebet af ordene. Og det var jo også tre år med samvær i skoletid og fritid, der blev afsluttet, inden de unge skulle spredes for alle vinde. Det var en intens oplevelse og egentlig essensen af det, der foregår på Skolerne i Oure”, fortæller Lasse og Mathilde.

“Og Herren tog til orde”

Lasse & Mathilde – performance på fynsk Venner af Oure fra den spæde start – et venskab, der er lige stærkt 20 år efter Mathildes smukke øjne og kønne stemme, Lasse med sit milde blik og bredtfavnende livtag med flere genrer, begge med stemmer, der klinger af det melodiske Fyn. Sådan kender alle Mathilde Bondo og Lasse Helner. Men musikerparret, der i dag bor i det smukke sydfynske landskab, tæt på Svendborg, er meget mere end det fynske, det fine og det hyggelige.

Piet Hein i musik

For ganske vist står klicheerne i kø, når talen falder på Lasse & Mathilde, og derfor springer vi den over og går ind ad en anden dør: Den, der viser vej til hjertet, jo også det fynske, men især det universelle om mennesker, om humanisme eller som Piet Hein skrev: Sameksistens eller ingen eksistens. Sameksistens er det, der karakteriserer Oure og forholdet til

“Første gang vi spillede på Oure var i begyndelsen af halvfemserne i forbindelse med sommerkurserne. Og vi er stadig med, når kursisterne tager til Lundeborg for at grille og hygge på havnen. Vi er jo nok med for at bidrage med det fynske islæt, og det har vi det godt med, og det er da heller ikke helt tilfældigt, at vi spiller med på Oure. I forvejen kendte vi Ole Hjorth fra skoleledelsen og maleren Jeppe Eisner, der har bidraget til udsmykningen af Skolerne. Og Lundeborg har vi også en vis tilknytning til. Det lille fiskerleje er fyldt med anekdoter og jeg kan da også bidrage med én uden at nævne navne på afdøde eller nulevende, men det var ved en begravelseshøjtidelighed i Lundeborg Kirke, hvor en gammel fisker blev sendt af sted på en længere rejse. Præsten citerer fra bibelen og siger: “Og Herren tog til orde”, hvorefter en person i følget overrasket hvisker til sidemanden: “Sku´ han ett ha´ tawen til Lundeborg?”

Viden og dialog

“Jeg synes, at Oure har gjort det rigtig godt ud fra det oprindelige koncept og videreudviklet det siden. Jeg er bange for, at unge bliver historieløse, derfor er det utroligt vigtigt, at et sted som Oure propper viden i hovederne på dem. For det er farligt at blive historieløs, vi er jo skabt af fortidens historie og bliver alt for ensporede, hvis vi ikke får viden, der skaber dialoger i stedet for den opdeling i samfundet, der sker for øjeblikket. På Oure kan eleverne være målrettede på deres sportsgren, musik og dans, og samtidig blive klogere på alt det andet nødvendige. Det er en fin kombination. Selv er jeg blevet mere målrettet efter at ha´ rundet de 60”, siger Lasse. Vi vil rigtig gerne ønske Skolerne i Oure tillykke med de 20 år. Det er en skoletanke, der er innovativ, hele tiden et godt stykke foran de andre, en kæmpegevinst for Sydfyn og en spændende ungdomskultur. Og – når vi nu lever i 2007 – et fantastisk brand”.

N Y M U S I K U D DA N N E L S E:

Oure Contemporary Music Skolerne i Oure starter ny musikuddannelse i august 2007. Uddannelsen henvender sig til dig, som ønsker at udvikle dit helt eget musikalske udtryk. Igennem workshops, foredrag og soloundervisning søger vi at styrke netop din musikalske originalitet fremfor at lære dig at kopiere dine idoler. Du vil i løbet af opholdet modtage undervisning af professionelle gæstelærere fra både ind- og udland.

Når du vælger Oure Contemporary Music på enten Oure Kostgymnasium, Oure Højskole eller Oure Efterskole får du hver uge individuelt tilrettelagt undervisning i bl.a. • Komposition/sangskrivning • Branchekendskab • Bandworkshops/stilkendskab • Musikhistorie og musikteori • Soloinstrument

Studieophold i New York City.

Indsend kuponen (porto er betalt) eller tjek www.oure.dk Sport & Performance

Jeg ønsker mere information om Oure Contemporary Music på Efterskolen (10. klasse -1 år) Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

Jeg ønsker mere information om Oure Contemporary Music på Kostgymnasiet (3 år) Jeg ønsker mere information om Oure Contemporary Music på Højskolen (11 måneder)

Navn: Adresse Postnr.:

By:

S KO L E R N E I O U R E +++ 1165 +++ 5883 OURE

Eleverne skal frem for alt have rum – til forbedring, fordybelse og forandring Oure Efterskole satser målrettet på et tættere sammenspil mellem sport, det boglige og fritid. – Der varsles nye traditioner, siger ledelsen

- Hvis en elev brækker benet første dag på efterskolen, så skal vedkommende stadig kunne sige, at det var det bedste år i livet, når opholdet hos os er slut. Dét er målet. Mere end nogensinde, fastslår Erik Garne Thomsen, et af fire medlemmer af Oure Efterskoles daglige ledelse. De tre andre, der alle sidder bænket som ridderne om det runde bord, nikker samstemmende. Oure Efterskole, der er oprettet i 1987, og som i dag er landets største med cirka 450 elever, befinder sig lige nu i en rivende udvikling. Vigtigheden af en dynamisk sammensmeltning mellem tre læringsrum, sporten, det boglige og fritiden, mærkes tydeligere end nogensinde. - Rent historisk har det altid været sådan, at sporten i Oure har været nummer ét. I dag er der en mere lige vægtning mellem det boglige og sporten, siger Jacob Landtved. Mette Romer Andersen bryder ind:

- For os er det meget vigtigt, at der er fokus på den boglige side af efterskolen, siger Mette Romer Andersen

- For os er det meget vigtigt, at der er fokus på den boglige side af efterskolen. Vi står heldigvis med en fantastisk overførelsesværdi, som ligger i den motivation, eleven har for sin sport. Dén motivation skal vi også bruge i den boglige del af elevens ophold på efterskolen. Lisa Toft er enig: - Hvis man skal sige det lidt flot, så tager vi udgangspunkt i den enkelte elev frem for den enkelte elevs sportsgren. Det er faktisk nyt. Vi vil gerne væk fra, at det er sporten, der styrer det hele. I stedet vil vi se på, hvad eleven har brug for i de tre rum – bogligt, sportsmæssigt og socialt. På den måde forsøger vi simpelthen at lave et fintmasket net omkring eleven. På Oure Efterskole har man – foruden lærere og trænere – også ansat kostpædagoger, der professionelt varetager elevernes fritid. Her dyrkes samtale og samvær i form af både obligatoriske og ikke-obligatoriske aktiviteter. - Vi kan gøre en forskel som efterskole, fordi vi er en del af et stort skolemiljø. Vi kan trække på nogle resurser, som skaber nogle enestående

- Rent historisk har det altid været sådan, at sporten i Oure har været nummer ét. I dag er der en mere lige vægtning mellem det boglige og sporten, siger Jacob Landtved.

fritidsaktiviteter for vores elever, forklarer Mette Romer Andersen.

Eleverne siger fra

Ifølge Erik Garne Thomsen er det imidlertid vigtigt at holde fast i, at eleverne først og fremmest søger til Oure på grund af sporten. - Det er deres primære udgangspunkt. Ingen tvivl om det. Eleverne kommer her, fordi de ønsker at dygtiggøre sig indenfor deres sport. Og traditionen for at lave god sport – dén kan vi. Simpelthen! Eleverne får nogle superdygtige trænere, og de får nogle spændende turneringskampe og alt muligt andet.

kommer langt mere i fokus. Man underviser i det, man er uddannet i. Ikke i alt muligt andet.

Kun én Thomas Bjørn

- Men samtidig er det tydeligt, at der er sket nogle markante skred, når det drejer sig om de forventninger og krav, eleverne selv har til den boglige undervisning og til en fritid med et kvalificeret indhold. Interessen for andet end sport er simpelthen større i dag, end den var for ti år siden, siger Erik Garne Thomsen. Mette Romer Andersen mener, at udvik lingen især skyldes, at unge i dag er mere direkte i deres forventninger og kritik: - Eleverne brokker sig, hvis deres danskundervisning eller deres fodbold træning ikke er god nok. De er kritiske, og de siger klart fra, hvis de er utilfredse. Det gjorde vi ikke, da jeg var ung. Jacob Landtved tilføjer: - Det betyder også, at den enkelte lærer eller træners faglige kompetencer

Rundt om ledelsesbordet gøres der flere gange opmærksom på, at Oure Efterskole søger mere og mere i retning mod et campus- og kostskolemiljø. - I den vision ligger en ambition om at lave noget liv – og det behøver ikke kun være i form af en håndboldkamp. Vi vil lave en efterskole, som har sin styrke i alsidigheden, siger Erik Garne Thomsen. Lisa Toft peger i den forbindelse på, at elevens samlede udviklingspotentiale kommer mere i centrum, når øjnene er åbne for andet end sport. - I forhold til elevens sportslige ambitioner synes jeg, vi er gode til at forklare, at der skal være fornuft i tingene – der er kun én Thomas Bjørn, og der er kun én Anja Andersen. Eleven skal ikke opgive sine drømme eller ambitioner inden for sport – slet ikke! – men det er vigtigt, at andre muligheder også holdes åbne. Erik Garne Thomsen fortsætter: - Tidligere var det ofte sådan, at hvis du fik en alvorlig skade, var du færdig som gårdsanger. I dag har vi den opfattelse, at der i hvert fald er minimum to muligheder tilbage: Det boglige og det sociale.

i Oure og pege forskellige elev-typer ud: “Dér går en dansepige, dér går en håndboldspiller, dér går en fodboldspiller”. Det kan man ikke på samme måde i dag. Individualiteten har grebet om sig, mener Erik Garne Thomsen, der i samme åndedrag understreger, at de tre læringsrum har afgørende betydning for sammensmeltningen mellem det individuelle og fællesskabet. Mette Romer Andersen er på linje med dét synspunkt: - Helt overordnet kan man sige, at vi som skole går ind og ser på udviklingspotentialet for den enkelte elev. Men det er et udviklingspotentiale, der udfolder sig i nogle meget sociale rammer. Eleverne bor sammen, de går i klasse sammen, og de dyrker deres sport sammen. De indgår på den måde hele tiden i nogle forskellige sociale konstellationer – de tre forskellige rum – hvor de spejler sig i andre, nemlig kammeraterne. Lise Toft tager ordet: - Det er meget udviklende for eleverne, at der er mange øjne, som iagttager dem i forskellige situationer. Vi kan på den måde finde ud af, at den elev, der er temmelig rapkæftet i den boglige undervisning, måske er en dødgod kammerat i det frie rum. Vi får hele mennesket med, og eleverne synes godt om det.

Individualiteten har grebet om sig

Blandt de fire ledelsesmedlemmer er der bred enighed om, at en af efterskolens vigtigste opgaver fortsat er at sætte individet og fællesskabet i spil. Men også her er der sket en udvikling. - Før i tiden kunne man gå en tur

- I forhold til elevens sportslige ambitioner synes jeg, vi er gode til at forklare, at der skal være fornuft i tingene – der er kun én Thomas Bjørn, og der er kun én Anja Andersen, siger Lisa Toft

- Før i tiden kunne man gå en tur i Oure og pege forskellige elev-typer ud: “Dér går en dansepige, dér går en håndboldspiller, dér går en fodboldspiller”. Det kan man ikke på samme måde i dag. Individualiteten har grebet om sig, mener Erik Garne Thomsen,

Charlotte Kromann, efterskolelærer:

- Der var engang, hvor vi plantede træer og diskuterede, om vi skulle købe en ko…

Året er 1987. Charlotte Kromann arbejder som folkeskolelærer i Århus. Ved et tilfælde hører hun om en efterskole, der skal til at starte op i det sydfynske. Charlotte Kromann søger jobbet, og får det – før efterskolen overhovedet er bygget. - Det var nærmest bare en mark, jeg ankom til, fortæller Charlotte Kromann. - Vi havde i hvert fald ikke ret meget at tilbyde de første elever. Jo, en masse begejstring og engagement! Men de rent fysiske rammer var meget begrænsede. Jeg kan huske, at vi malede og slæbte madrasser ind, alt imens vi ventede på, at det første hold elever skulle ankomme. Der var ikke nogen svømmehal, og der var heller ikke noget køkken. - Vi tog øjeblikkelig de første elever med på en tur til Nordjylland, hvor vi surfede og sejlede i 14 dage. Imens blev skolen gjort færdig – eller så færdig som mulig. Det handlede om at løse tingene hen ad vejen, siger Charlotte Kromann, der fremhæver det sammenhold, som fra starten kom til at kendetegne Skolerne i Oure. - I starten boede vi her alle sammen. Der var et særdeles tæt fællesskab. Vi havde for eksempel en ide om, at alle huslærerne skulle spise morgenmad sammen med eleverne. Det betød, at vi jævnligt skulle møde kl. 06.45. Ordningen varede kun frem til jul, griner Charlotte Kromann. For hende har det især været oplevelsen af at være med til at udvikle en skole, der har holdt hende fast i Oure. - Gennem årerne har der været tale om en slags konstant finpudsning af hele skolemiljøet. I dag kan jeg se, at der er sket utrolig meget i løbet af de tyve år. Men dét, der først og fremmest kendetegner Oure i dag, er den klare struktur og professionalisme, der er kommet over Skolerne som helhed. Der var jo engang, hvor vi gik og plantede træer og diskuterede, om vi skulle købe en ko. I dag handler det om noget andet. Charlotte Kromann fremhæver sporten som eksempel.

- Dengang jeg startede, var sporten slet ikke, som den er nu. I 1987 var underviserne nogle glade amatører, mens de i dag er topprofessionelle. Men der er også sket en ændring med de unge. Jeg kan huske, at nogle af de første elever ankom uden sportstøj. Dét gjorde et vist indtryk. I dag er de unge langt mere professionelle i selve deres tilgang til den sport, de dyrker. Men ligesom dengang for tyve år siden har de unge i dag også brug for et fællesskab. Og en personlig udvikling – dét giver vi dem stadig, mener jeg.

Det går i blodet - Skolerne i Oure minder om det forhold, man kan få til en fodboldklub, siger Kurt Kristensen efter 14 års ansættelse - Ind imellem har jeg da tænkt på, om tiden måske var inde til, at jeg skulle prøve noget andet? Omvendt føler jeg, at jeg befinder mig i et enestående arbejdsmiljø. Jeg har været i Oure i fjorten år, men det er stadig en super spændende arbejdsplads. Det er et skolemiljø, der altid er i gang. Aldrig hvile. Altid liv, siger Kurt Kristensen, efterskolelærer og evig fodboldentusiast. Han kan ikke lade være med at sammenligne sin arbejdsplads med en fodboldklub. - Når jeg holder fast i Oure, hænger det sammen med, at jeg har fået det her stærke tilhørsforhold. Det svarer nogenlunde til det forhold, som andre kan have til en fodboldklub – har man først sagt, at “det her er min klub”, så er det svært at slippe den. Klubben betyder noget for en, selvom man ikke

Maibritt Broberg, efterskolesekretær:

De søgte en blæksprutte Hun kender Skolerne i Oure bedre end de fleste. Hun har været højskolesekretær, efterskolesekretær – så blev hun højskolesekretær igen – sommersekretær og ledelsessekretær. De seneste fire år har hun igen taget tjansen som efterskolesekretær. Kan du følge med? Hvis nej, så spørg Maibritt Broberg. Det er nemlig hende, der har overblik og styr på de eksakte data. Nøjagtig som i hendes arbejdsdag. - De søgte en blæksprutte, og de fik mig, siger Maibritt Broberg, der kom til Oure i 1994. - Det er spændende at arbejde i sådan et bredtfavnende miljø, som man møder her i Oure. Det er alsidigheden, jeg godt kan lide. Når jeg møder om morgenen, kan jeg godt have en plan for, hvad jeg skal nå i løbet af dagen. Men der sker altid et eller andet totalt uventet, der får planen til at skride. Fidusen er at lave en plan, som ikke nødvendigvis behøver at holde, forklarer Maibritt

Broberg med et grin. - Når man er sekretær i Oure, skal man kunne acceptere, at tingene kan skride. Hvis ikke man kan det, ender det med, at man flipper fuldstændig ud. Man skal synes, det er fedt at arbejde under pres det meste af tiden. - Der er en grund til, at jeg har været her så mange år. Det er fordi, jeg synes, det er fedt, at der sker noget hele tiden. Man skal ikke nødvendigvis være anarkist for at være her, men man skal være i stand til at leve med et vist anarki. Det er ret charmerende, synes jeg. Fordi det beriger ens liv. I det daglige fungerer Maibritt Broberg ikke mindst som bindeled mellem efterskolens ledelse og forældre til nuværende, kommende eller – og det er ifølge Maibritt Broberg den hårdeste del af hendes arbejde – ikke optagede elever. - Vores ventelister betyder, at jeg ret ofte må meddele forældre, at vi desværre

ikke har en ledig plads til deres barn. Vi har mange flere ventelisteelever end optagede elever. Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi har stor succes som efterskole, hvilket jeg er superglad for. Men det betyder desværre samtidig, at der er forældre, som er fuldstændig desperate efter at få deres børn ind, siger Maibritt Broberg, der med det samme understreger, at hun heldigvis også har utallige samtaler med forældre, som er ovenud lykkelige for, at deres barn har fået en plads på efterskolen. - Det er fantastisk! Jeg har oplevet flere forældre, som græd eller skreg af glæde, fordi jeg ringede og fortalte, at deres barn var optaget. Den slags opkald er hele jobbet værd.

altid tænker over det. Sådan har jeg det med Oure. Man er Oure-menneske for livet. - Skolerne er gået i blodet på mig. Derfor kan jeg dårligt forestille mig, at jeg skulle være et andet sted, siger Kurt Kristensen, der for halvandet år siden skiftede jobbet som fodboldtræner ud med stillingen som tillidsmand og lærer på efterskolen. - Oure indeholder heldigvis en åbenhed, som gør, at man godt kan skifte retning. - Jeg savnede nye udfordringer, for jeg havde arbejdet 12 år som træner, siger Kurt Kristensen, der i sin tid var med til at kridte banen op for fodboldlinjen – udvikle konceptet. - Skolerne har altid satset meget målrettet på fodbold. Jeg synes, vi har lavet nogle fantastiske ting. For eksempel findes der næppe den storklub i Europa, som vi ikke har besøgt. Der har været en gejst hele vejen igennem, og fodbolden på Oure har vokset sig større og større. Den blev så stor, kan man sige, at man ligesom startede forfra. Derfor syntes jeg, det var passende, at der var nogen nye, der overtog, fortæller Kurt Kristensen, der i dag finder store udfordringer i hvervet som lærer og tillidsmand. - Nu handler det for mig om at være med til at præge den overordnede retning for Skolerne. - Jeg synes, at den stemning, som hersker i Oure i øjeblikket, er enormt positiv. Man mærker, at vi står sammen om at arbejde frem mod et fælles mål, siger Kurt Kristensen og tilføjer: - Styrken ved Skolerne i Oure er, at vi er i konstant udvikling. Vi stiller hele tiden spørgsmål: Hvor skal vi hen? Hvordan gør vi det bedre? I de spørgsmål ligger nogle vigtige krav til den enkelte medarbejder. Det er faktisk ganske udviklende for en selv at beskæftige sig med den slags spørgsmål. - Skolerne har altid satset meget målrettet på fodbold. Jeg synes, vi har lavet nogle fantastiske ting. For eksempel findes der næppe den storklub i Europa, som vi ikke har besøgt siger Kurt kristensen

Storproducent af ambassadører for Sydfyn Og blivende kærlighed bliver det også til, fortæller Svendborgs borgmester Lars Erik Hornemann, der har viet tidligere Oure-elever, som fandt sammen, også om beslutningen om at slå sig ned på Sydfyn efter skoleopholdet

Efter 20 års virke kan Skolerne i Oure Sport & Performance byde velkommen til elev nr. 60.000 i løbet af sommeren 2007. Det er et resultat, der skaber respekt i det kommunale system, som de første 19 år var den lille landkommune Gudme, og fra 2007 den nye storkommune Svendborg. Svendborgs nye borgmester er Lars Erik Hornemann. Han blev borgmester for 5 år siden i Gudme Kommune, der dermed har bidraget til storkommunen med både en borgmester, en håndboldklub i den danske elite, og et skoleprojekt i Oure, der imponerede Lars Erik Hornemann for flere år siden:

Det lokale samarbejde

“Jo tættere jeg kom på Oure i kraft af det politiske arbejde, jo mere respekt fik jeg for dette ambitiøse skoleprojekt, som både orienterer sig mod verden og mod det lokale område. Det var derfor oplagt for mig at invitere Oure og de andre storaktører til at “sparre” med kommunen for at se, hvordan vi sammen kunne udnytte en synergieffekt på baggrund af et tættere samarbejde. Set i historisk perspektiv var Skolerne allerede fra dag ét engageret i lokalområdet med vilje til at understøtte andre initiativer. Det synes, jeg var et flot udgangspunkt for den virksomhed, der siden har udviklet sig til at være en dynamo, ikke alene for Gudme Kommune, men for hele Sydfyn. Skolerne har forstået at sætte Sydfyn på landkortet m.h.t. specialuddannelser og hele tiden med de bedste instruktører. Det hele foregår på topniveau og med en konstant fornyelse. Parallelt hermed fungerer samarbejdet lokalt med GOG, Broholm Gods, Skaarup Seminarium m.fl. foruden samarbejdet i det forholdsvis nyetablerede Sport Study Sydfyn og nu med den nye Svendborg Kommune som Team Danmark Elitekommune.

Tiltrækningskraften

Skolerne er blevet en rigtig stor arbejdsplads, men nok så vigtig er gennemstrømningen af de tusinde af elever

- Med kommunens nye position som Team Danmark Elitekommune får Skolerne i Oure sin helt store rolle i vekselvirkningen mellem det lokale arbejde og det internationale”, siger Lars Erik Hornemann.

og kursister, der under opholdet på Oure også lærer det sydfynske område at kende. Jeg har som borgmester foretaget vielser af unge, som har mødt hinanden på Oure og besluttet at slå sig ned her. Det er jo udtryk for en fantastisk ambassadørvirksomhed, som netop et område som Sydfyn rigtig har brug for. I det hele taget har Oure meldt sig på banen med initiativer, der giver hele vores område tiltrækningskraft, og som politiker er det befriende at konstatere, hvordan Skolerne selv kan arbejde med finansieringsmodeller i stedet for at stå med hatten i hånden. Til gengæld forventer man et positivt samarbejde med de kommunale myndigheder, og det er lige præcis vores opgave som kommune at bakke initiativer op så godt som muligt.

Visionært

Det nyeste tiltag med Kostgymnasium er utroligt visionært. Tænk at lille Gudme Kommune nåede at få et gymnasium inden vi kom med i en storkommune. Det bliver spændende at følge Oures udvikling i de kommende år. Et stort halbyggeri er på tegnebrættet, men jeg er ikke i tvivl om, at der er mere på bedding. Gennem alle 20 år har det været karakteristisk for Skolerne i Oure at skabe nye uddannelsestilbud, der orienterer sig mod udviklingen i et moderne samfund. Og med kommunens nye position som Team Danmark Elitekommune får Skolerne i Oure sin helt store rolle i vekselvirkningen mellem det lokale arbejde og det internationale”, siger Lars Erik Hornemann.

Samarbejdspartneren på håndboldlinjen:

Gudme - Oure - Gudbjerg = Det er GOG En af landets stærkeste håndboldklubber opstod lige som Skolerne i Oure på den bare mark, men i modsætning til Skolerne er GOG lokalt funderet, udsprunget af foreninger i tre landsbysamfund Det er ganske usædvanligt, at to så markante og landskendte virksomheder som Skolerne i Oure og GOG er opstået på den bare mark kun få kilometer fra hinanden, men til gengæld logisk, at samarbejdet er blevet tæt, ja næsten vævet ind i hinandens aktiviteter med håndboldtrænere som undervisere på Oure og elever som spillere i GOG. Arne Buch, direktør for GOG Svendborg TGI A/S: “I og med at Skolerne i Oure er et projekt, der landede for 20 år siden på en flad mark i en lille landsby, minder vi jo en del om hinanden, men med den forskel, at skole-ideen ikke havde nogen egentlig tilknytning til lokalsamfundet. Til gengæld har den efterfølgende præget både lokalmiljøet, men selvfølgelig især hele måden at tænke efterskole, højskole og senest gymnasium på, i sammenhæng med sport og performance.

Fælles syn

Oure og GOG er to organisationer, der begge har gennemgået en næsten eventyrlig udvikling. Vi er modnet undervejs, og har i dag et fantastisk samarbejde på en række felter. Flere af de lærere, der er på håndboldlinjen på Oure, er også engageret i GOG. Det siger jo noget om, hvor tæt samarbejdet er. Det betyder også, at vi i mange sammenhænge har fælles syn på tingene, og kan bruge hinandens netværk. Ingen af os står stille, vi er hele tiden under udvikling og forandring. Og netop Oures konstante udvikling er et ganske karakteristisk træk ved det tankesæt, der ligger bag Skolerne. Hele tiden spørger

- I og med at Skolerne i Oure er et projekt, der landede for 20 år siden på en flad mark i en lille landsby, minder vi jo en del om hinanden, siger Arne Buch, direktør for GOG Svendborg TGI A/S.

Foto: Henrik Saxgren

Der landede en ide

man sig selv, om man gør det rigtige, og hvordan man bliver endnu bedre til at gøre det rigtige. - Set her fra Gudme, så gør man det rigtige, og med meget stor dygtighed.

Ægte substans

Samarbejdet, inspirationen og de parallelle tiltag har stor betydning, når vi begge hele tiden tilstræber at være i toppen, udviklingsmæssigt og resultatmæssigt. For Skolernes elever betyder det ægte substans på håndboldlinjerne - i GOG har vi juniorer og ynglingespillere fra Oure, der er i toppen af dansk håndbold år efter år.

Det længere perspektiv

Kostgymnasiets etablering for snart fire år siden betyder desuden, at håndboldlinjen på gymnasiet giver et længere perspektiv, nemlig tre års intens træning og udvikling af den enkelte elev. Det er naturligvis også et forhold, der er med til at gøre Oure til en fantastisk inspirator for os andre, fordi der stilles nye krav i forbindelse med et længere uddannelsesforløb. Og jeg er helt sikker på, at Oure har nogle potentialer, der ikke er sat i spil endnu”, siger Arne Buch, der understreger betydningen af at være opmærksom på hinandens kompetencer, når det gælder styrkelse af det specielle uddannelsesog sportsmiljø i den nye Svendborg Kommune, hvor landsbyerne Gudme, Oure og Gudbjerg nu indgår – mange år efter at grundstenene blev lagt til de to fyrtårne GOG og Skolerne i Oure.

Om Værdigrundlag

I 2001 udgav Skolerne i Oure værdigrundlaget “Mod til fornyelse – et værdigrundlag for Idrætsskolerne i Oure.” Se dette i sin helhed på Oure.dk. I værdigrundlaget sammenfattedes en række af de grundantagelser og pædagogiske pejlemærker, der siden Skolernes start i 1987 har været Skolernes pædagogiske grundlag. Værdigrundlaget udgør ikke færdige og afsluttede svar. En skoles værdigrundlag er udtryk for en søgen efter værdier og antagelser, der kan pege fremad i bestræbelserne på at lave en god og tidssvarende skole, der udvikler eleverne til at kunne agere i samfundet og i verden. Denne søgen vil forhåbentlig ikke stoppe – værdiafklaring er en fortløbende proces, netop fordi skole og pædagogik har med liv og udvikling at gøre. En skoles værdigrundlag må være udtryk for en orientering og en markering af pejlepunkter i forhold til den civilisatoriske proces og kulturens og pædagogikkens udvikling. Et skoleprojekt som Oure bruger en fortløbende værdidiskussion til at udvikle Skolernes pædagogik og målsætninger. Allerede nu har vi supplerende tilføjelser til værdigrundlaget fra 2001. Dette indstik er en forkortet, komprimeret og på nogle områder nyformuleret udgave af Skolernes værdigrundlag.

Foto: Henrik Saxgren

Kort om Skolerne i Oure Sport & Performance: 1987–2007 Skolerne i Oure blev grundlagt i 1987 af et par mennesker, der havde en ide om at lave en ny type skole med fagintensive linier i sport og performance. Grundlæggerne havde hverken penge eller økonomiske eller politiske kræfter i ryggen. Den daværende Gudme kommune viste venlig imødekommenhed – men ellers måtte skoleprojektet fra første dag løbe rundt alene i kraft af elevernes interesse for skolerne. Efterskolen startede i 1987, højskolen i 1989 og kostgymnasiet i 2003. Skolernes sommerkurser startede i 1991.

Skolerne blev i kraft af sine utraditionelle tiltag hurtigt en succes - mange elever søgte Skolerne. Men de samme utraditionelle tilgange og et moderne skoleværdigrundlag skabte megen modstand og uvilje blandt traditionelle skolefolk og i folkelige kredse. Stærke kræfter ville rent faktisk have statstilskuddet taget fra skolerne ud fra argumentet om, at Skolerne i Oure ikke var en rigtig efter- eller højskole. Som følge af den massive kritik af skolerne tog Rigsrevisionen i starten af 90’erne initiativ til at lave en stor undersøgelse af skolernes økonomi og administrative forhold. Resultatet af undersøgelsen var, at Skolens dispositioner i startsfasen blev godkendt.

I forbindelse med Skolernes sommerkurser i 1993 fik vi fremstillet dette go-card, hvor vi præsenterede fire åndelige fædre som det kulturelle udgangspunkt for vores skolevirksomhed. Sammensætningen af socialisten Pio, kulturadikaleren Brandes, eksistentialisten Kirkegaard og gamle Grundtvig virkede som en lodret provokation på de traditionelle højskolekredse. Selvom det ikke blev sagt direkte, var go-cardet en af de medvirkende årsager til den efterfølgende “golf-krig”.

Den såkaldte “golfkrig”, der rasede i midten af 90’erne, handlede om, om det var rimeligt, at man i Oure lavede kurser i sejlads, ballet, surf og golf – når det på de traditionelle højskoler var accepteret at lave kurser i gymnastik, folkedans og sang. Også den strid faldt ud til Oures fordel. Siden midten af 90’erne har Skolerne konsolideret sig – og uviljen mod “klassens frække elev” er blevet vendt til en stor forståelse for og opbakning til Skolerne i såvel fynsk som national forstand. Omkring år 2000 tog ledelserne af skolerne en række skridt for at videreudvikle skoleprojektet. Et fyldigt værdigrundlag blev formuleret, den nærliggende kursusejendom Vejstruplund blev købt, skoleprofilen blev skærpet med oprettelse af en række tværgående akademier i sport og performance. Kostgymnasiet blev planlagt og startede i 2003 med udklækning af første studenterårgang i 2006. Det blev besluttet at udbygge en række eksterne relationer i det lokale sports- og kulturliv og med samarbejdspartnere på landsplan, med idrætsforbund og andre. Vi bruger Skolernes 20 års fødselsdag til at skifte navn. Udviklingen har overhalet betegnelsen Idræts skolerne i Oure – dermed har vi skrevet dette navn for sidste gang. Da Skolerne består af en række speciallinier inden for sport og det kunstneriske – dans/ballet, musik og i 2008 teater – har vi syntes, at navnet Skolerne i Oure Sport & Performance er mere dækkende. Dette kan også oversættes til og forstås på andre sprog. Performance er et flertydigt ord, som betegner en præstation inden for kunst, men også inden for sport og underholdning. Det bruges også om en præstation inden for uddannelse. Derfor synes vi, at begrebet performance svarer til Skolernes virkelighed og fremtid. Skolerne i Oure Sport & Performance kan fejre sit 20-årsjubilæum i en positiv oplevelse af, at Skolerne har bevist deres berettigelse. En målrettet kvalitativ udvikling af skolelivet i de kommende år vil betyde, at Skolerne har flere runde fødselsdage foran sig.

Ved kostgymnasiets indvielse august 2003. Daværende undervisningsminister Ulla Tørnæs, Borgmester Lars Erik Hornemann th. sammen med nu afdøde skoleledelsesmedlem Kennie Katborg

Foto: Henrik Saxgren

Oure: Et unikt skoleprojekt og læringsmiljø Siden starten i 1987 har vi i Oure skabt en ny type skolevirksomhed ved at lave en række utraditionelle koblinger og kombinationer og måder at gribe pædagogiske og skolemæssige forhold an på. Skolerne i Oure har kombineret en efterskole, der følger folkeskolelovgivningen, med et kostgymnasium, der drives med udgangspunkt i gymnasielovens tanker om almen dannelse og studieforberedelse og med en højskole, der bygger bro til de videregående uddannelser. Fælles for de 3 skoler er kostskoleformen – et forpligtende og udviklende læringsrum – med elevernes valg af intensive faglinier inden for sport og kunsteriske discipliner. Fælles for de tre skoler er også et værdigrundlag, der adskiller sig afgørende fra, hvad der er gængs indenfor såvel de frie skoler som det øvrige uddannelsessystem. Skolernes givne frihed giver os mulighed for inden for lovenes og bekendtgørelsernes rammer at skabe vores egen skoleform. Dette tilsammen udgør Oures varemærke. Vi har helt bevidst skabt en ny skoleform ved at lade os inspirere af og blande forskellige skolesyn og skolekulturer i en ny sammenhæng: Vi bygger på efterog højskoletraditionens frie skolelovgivning. Skolerne var og er en særlig dansk

kostskoleform, hvor elevernes frie og personlige tilvalg er afgørende. Skolerne var og er frie i deres valg af pædagogik og ledelsesformer. Skolernes styrke var og er, at de både gavnede og fornøjede eleverne, og at lysten var en afgørende drivkraft i pædagogikken. Skolerne tog i høj grad udgangspunkt i elevernes virkelighed – skolen for livet. Det betyder dog ikke, at vi i Oure har udgangspunkt i den traditionelle grundtvigske kobling mellem dansk folkelighed, nationalisme og kristendom. Som det vil fremgå, har vi valgt en anden orientering i forhold til dannelses- og oplysningssyn med udgangspunkt i en humanistisk dannelsestradition. Vi tager udgangspunkt i folkeskolelovens pædagogiske tænkning, som vi langt hen ad vejen føler os i overensstemmelse med - særlig angående folkeskolelovens målsætning om at fremme elevernes alsidige udvikling. Ligesom vi er enige i gymnasielovens målsætninger om almendannelse og at være studieforberedende i kraft af den almene studieforberedelse. Disse målsætninger ser vi i høj grad som en forlængelse af den kritiske pædagogik og videnskabstradition, som den er udviklet på de højere læreranstalter og universiteter. Vi opfatter højskolen som brobygger mellem de gymnasiale og videregående uddannelser, og vi ønsker at placere

Campus er delt op i Ungdomsafdelingen hvor efterskoleeleverne og 1. g’erne bor samt Vejstruplund, hvor højskoleeleverne og 2. og 3. g’erne bor. Centralt placeret ligger Skolernes Spisehus. Undervisnings- og sportsfaciliteter ligger spredt på Campus. Blandt de nyeste faciliteter findes en 3. generationskunstgræsbane og to multibaner til dans, inliner-hockey eller fodbold. Derudover råder Skolerne over fodboldbaner, golfanlæg med 24 udslagssteder, green og kunststofgreen, danse- og foredragssale, klatretårn, svømme- og sportshal og nyt musikhus. Omkring campus er der en flot natur til løbe- og cykelture. Sejl har base i Lundeborg havn og ridning på Broholm gods og hestecenter. Begge lokaliteter ligger lige i nærheden af campus. Overalt på campus er der mulighed for trådløs internetopkobling med fri adgang for eleverne. NB. i cirklen: Oure Forum forventes opført 2009 med 2 håndboldbaner, teater- og dansesal, cafe, butik, undervisningslokaler og fitnessfaciliteter.

vores højskole som en del af de videregående uddannelser. Vi mener, at højskolernes kostskoleform giver nogle særlige kvaliteter med hensyn til at skabe et læringsrum, som er unik i forhold til de øvrige videregående uddannelser. Vi opfatter det som en selvfølgelighed, at højskolerne skal indføre kompetencegivende uddannelse og evalueringer, samtidig med at dannelsesaspektet fastholdes. Dette skridt tog efterskolerne for en årrække siden med stor succes som følge. Vi opfatter, at vi i Oure har ophævet den gamle modsætning i Danmark mellem på den ene side de frie skoler og deres folkelige oplysning og dannelse og på den anden side de statslige uddannelser med deres vægtning af kompetencegivende undervisning og almendannende sigte. Vi mener ikke, at den centrale problemstilling er, om efterog højskolerne skal være uden pensum og eksamen. Det afgørende er at skabe et læringsmiljø, der udvikler elevernes lyst til at lære og udvikle sig. Vi mener heller ikke, at modsætningen mellem reformpædagogikkens vægtning af engagement og læring gennem praksis er i modstrid med den mere traditionelle videns- og videnskabstradition. Vi vil både og.

Vi har lavet en fagintensiv og Illustration: Bo Torstensen på det plan en specialiseret skole, hvor den enkelte elev vælger en sports- eller performancelinie, som der arbejdes intensivt med. Det kobler vi med intentionen om, at eleverne udvikler sig alsidigt og til refleksive sport- og performanceudøvere. Denne tilgang gør, at vi kan håndtere såvel elite som bredde. Den enkelte elev fastsætter selv sine sportslige eller kunstneriske ambitioner, men fælles for alle elever er en fokuseret og engageret tilgang til deres valgte linieaktivitet. I forlængelse af reformpædagogikken bruger vi sport og de kunstneriske fag som redskaber i en lærings- og dannelsesproces og som brobygger mellem elevernes interesse og den boglige/teoretiske undervisning. Alt dette sker i et moderne campusmiljø – en kostskoleform, der er formet ud fra de unges ønsker og behov. Derved har vi skabt et unikt læringsmiljø på tværs af Skolerne, sport og performancelinier og elevernes alder, baggrunde og personlige målsætninger.

Oures oplysningssyn og dannelsesideal Oplysningssynet: Et moderne humanistisk og sekulært (= verdsligt) syn på mennesket og virkeligheden med udgangspunkt i antikkens, renæssancens, oplysningstidens og den moderne tids humanistiske og kritiske tænkning. Dannelsesidealet: Den myndige og ansvarlige verdensborger, der med udgangspunkt i humanistiske værdier, menneskerettigheder, videnskab og kunst udvikler sin dømmekraft, handlekraft og personlige myndighed

Oplysning drejer sig om, hvorfra mennesket henter lyset, erkendelsen og indsigten om mennesket og verden. Stammer erkendelsen og indsigten fra religionen, de hellige skrifter og de teologiske værker, taler vi om et teocentrisk verdenssyn (=guden er i centrum). Et sådant oplysningssyn var dominerende i den europæiske middelalder, men samme syn dominerer stadigvæk i store dele af verden. De senere års globale udvikling har atter placeret religionernes betydning i centrum. Mener man derimod, at menneskets erkendelse og indsigt stammer fra menneskets fornuft, erfaringer og dømmekraft, taler man om et antropocentrisk (=menneskecentrisk) syn på mennesket og verden. Disse to grundlæggende forskellige oplysningssyn har lige siden det gamle Grækenland og Rom stået i modsætning til hinanden, og moderne skolefolk må nødvendigvis forholde sig til dette spørgsmål. Skolerne i Oures oplysningssyn tager udgangspunkt i det humanistiske og antropocentriske oplysningssyn, der bygger på, at den menneskelige fornuft og erfaring er udgangspunktet for menneskets indsigt, og at mennesket har ansvaret for at skabe værdier og etiske regler i samfundet.

Inspirationen fra det antikke græske oplysningssyn og dannelsesideal.

Det moderne dannelses- og oplysningssyn, som vi i Oure bygger på, har sine rødder i den græske og romerske antikke kultur.

De græske filosoffers banebrydende tanker: Mennesket er altings målestok var udtryk for et humanistisk verdenssyn, der bliver grundlaget for senere moderne europæisk tænkning. Mennesket opfattes som et fornuftsvæsen, der kan tilegne sig indsigt i virkeligheden. I den græske antik opstod ligeledes den individuelle bevidsthed – troen på fornuften, parolen om kend dig selv og kritisk bevidsthed - frihed til at bestemme over sin tilværelse – at tage ansvar for sig selv. Det græske pædagogiske begreb paideia-ideal byggede på en forestilling om, at det drejede sig om en alsidig åndelig og fysisk dannelse af individet: At dannes i lyset af universets fornuft – til det gode, det skønne og det sande. Mennesket skulle gennem filosofi, videnskab, kunst og sport udvikle sig til et alment dannet menneske. Pædagogik gik således ud på at udvikle såvel hjernen, følelserne som kroppen. Det græske overklassedemokrati satte en række menneskelige egenskaber på dagsordenen – den gode borger skulle tilegne sig en række menneskelige egenskaber, for at kunne agere i den græske bystats samfundsliv. Her har vi grundlaget for senere tiders dannelsesidealer. Mennesket skulle gennem forholden sig til moral og etik tage ansvaret for at indrette den bedste samfundsform og de bedste love. Sokratiske begreber som dyd, dygtighed og duelighed blev af afgørende betydning for det græske dannelsesideal. Begreber som visdom, moralsk dømmekraft,

“Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at betjene sig af sin egen forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagerne til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden en andens ledelse. Sapere aude! (Vov at være vis, red.). Hav mod til at betjene dig af din egen forstand, er altså oplysningens valgsprog.” Immanuel Kant, tysk filosof 1724-1804

retfærdighedssans, mod og selvbeherskelse blev grundlæggende værdier i senere tiders pædagogiske idealer. Kunsten skulle udvikle vores følelsesliv, derfor fik kunsten en central placering i den græske civilisation og den senere europæiske humanistiske kultur. Tilsvarende skulle sporten udvikle udøvernes mod, selvbeherskelse og vilje. Vi ser skitsen til et dannelsesprogram, vi stadigt kan lade os inspirere af.

Romersk humanisme og tanker om verdensborgerskab.

Alexander den Stores felttog skabte store kulturblandinger mellem øst og vest og nord og syd. Den såkaldte hellenistiske kulturblanding udvikler sig i Romerrigets verdensrige til en multikulturel og multietnisk kultur Rom sugede således filosofi, videnskab, religion, kunst og kultur til sig fra Grækenland og østen, der skulle blive grundlaget for al senere europæisk kultur. På grund af det romerske verdensriges multietniske og multikulturelle karakter kunne der nu formuleres helt nye tanker, der selv i dag virker helt aktuelle og nødvendige i forhold til de globale kulturelle konfrontationer. Disse grundlæggende tanker om betydningen af et dannelsesprogram og betydningen af uddannelse som redskaber til at skabe en menneskelig civilisation videreføres

Rafaels billede fra 1510: Skolen i Athen Billedet giver et levende billede af renæssancens beundring af den græske kultur og tænkning. Billedet fremstiller de mest fremtrædende græske filosoffer med Platon og Aristoteles i centrum. Den græske kultur, filosofi og kunst blev først af afgørende betydning for den romerske kultur. I anden omgang betød renæssancen, at den græske kultur blev en central del af den moderne europæiske kultur – og dermed også af betydning for moderne pædagogisk tænkning og dannelsesopfattelse.

i Rom især i perioden i overgangen fra republikken til kejserriget i perioden 100 f.v.t. til 100 år e.v.t., der er en blomstringsperiode for filosofi, kunst, litteratur, kultur og samfundsvidenskab – samt for pædagogiske overvejelser. Den romerske digter Terents formulerede allerede ca. 160 f.v.t. det, som skulle blive den europæiske humanismes grundord: jeg er et menneske, intet menneskeligt anser jeg for at være mig fremmed. Dette citat tog den romerske politiker og filosof Cicero (106-43 f.v.t.) til sig og videreudviklede sit humanitetsideal humanitas

Skuespiller og musikant. Romersk freske. Horats (65-8 f.v.t.), romersk digter fastslår, at der i såvel kunst som i sport er tale om den samme problemstilling: At det ikke er nok med medfødt talent, men at det drejer sig om at træne målrettet – altså at skole sig i kunstart og sport: “Så har man spurgt, om poetisk talent er natur- eller kunstskabt. - Mon det kan nytte med stræben og lyst uden digterisk åre? Men hvad geni stiller op uden skoling, det indser jeg ikke! Begge dele må til, og leve i smuk symbiose: sætter man alting ind på at høre til sportsløbs-eliten, finder man sig i meget som ung, af strabadser og smerter, og man gir afkald på elskov og rus; noget stort ved musikken blir fløjtenisten først efter den tid, hvor han skjalv for sin lærer…..” Horats i Om Digtekunsten

Maleri af Tizian ca. 1515: Flora Billeder, der fremstiller den antikke gudinde Flora er udtryk for renæssancens nye menneskesyn: Billedets sanselige og erotiske udstråling markerer et brud med kirkens magt i kulturlivet. Pico della Mirandola: 1463-1494. I “Tale om menneskets værdighed” formulerer Pico renæssancehumanismen – menneskets frihed til og mulighed for at skabe sig selv ud fra egne fri valg: Du holdes ikke tilbage af nogen uovervindelige skranker, men skal selv bestemme din natur i overensstemmelse med din egen frie vilje, i hvis varetægt jeg har overgivet dig. Jeg har sat dig midt i verden, for at du derfra kan se, hvad der findes i verden omkring dig. Vi har hverken skabt dig som et himmelsk eller et eller et jordisk , hverken som et dødeligt eller udødeligt væsen, for at du som din egen skulptør og kunstner med frihed og ære kan skabe dig den form, du sætter højest.

med kravet om næstekærlighed - på tværs af nationalitet, race og etniske forskelle: Deraf opstår det faktum, at mennesker har et naturligt venskabens samfund med hinanden, således at intet menneske – bare i kraft af, at han er menneske – bør anses for fremmed af noget andet menneske. Den ligeledes romerske filosof stoikeren Seneca (4.f.v.t.- 65e.v.t.) videreudviklede Ciceros humanitetsideal med tanken om verdensborgerskab: Jeg vil indse, at mit fædreland er hele verden… Og: Naturen befaler mig tværtimod at gavne alle mennesker. I forhold til det romerske dannelsesbegreb – humanitasbegrebet – drejede det sig om at udvikle en dannelse, der indbefattede indsigt i filosofi, videnskab, kunst, litteratur, historie, jura, samfundsvidenskab og i retorik, det vi i dag ville kalde kommunikativ kompetence. Det romerske dannelsesideal voksede ud af koblingen mellem den græske inspiration og de romerske krav til den frie borger om at kunne påtage sig medansvar og myndighed i forhold til verdensrigets og dets indbyggeres tarv. Den romerske humanisme, retstænkning og tanker om verdensborgerskab danner baggrund for den senere udvikling af den europæiske humanisme, menneskerettighedstænkning og pædagogik.

Renæssancen og oplysningstiden.

Humanisme, oplysning og dannelse skaber myndige og ansvarlige borgere i det moderne frie og sekulære samfund med sport og kunst som centrale pædagogiske redskaber. Tusinde års middelalder blev præget af de to store monoteistiske religioner kristendommen og islam. I Europa dominerede den katolske kirke totalt det kulturelle liv, hvor det religiøse verdens- og menneskesyn var enerådende, og hvor kirkens samfundsmæssige magtposition især slog igennem inden for uddannelse og kulturliv. Kirken bekæmpede udviklingen af videnskaben og skoler, og universiteter var præsteskoler. Derfor var der tale om et nybrud, da den europæiske renæssance brød frem som et brud med den teologiske dominans af kultur- og samfundslivet. I renæssancen hentede man inspirationen fra den antikke tænkning og kultur, som var blevet undertrykt og delvis fortrængt i århundrede. Mennesket fik atter værdi i sig selv – og ikke kun som et redskab i det guddommelige forsyns tjeneste. Mennesket blev placeret i centrum og tænkning, videnskab, litteratur og kunst blev atter gradvis redskaber i menneskets erkendelses- og selvstændiggørelsesproces. Til eksempel løsrev kunsten sig efterhånden fra kirkens dominans til at blive et humanistisk medie, ligesom videnskaben begyndte at skabe et naturvidenskabeligt verdensbillede, der ikke var domineret af teologisk tankegang. Splittelsen i kirken, der førte til reformationen og udviklingen af renæssancehumanismen, var ligeledes udtryk for en afgørende ny udvikling af europæiske kulturliv.

Dermed var der for alvor sat gang i den europæiske sekulariseringsproces. I forlængelse af renæssancen opstod oplysningstiden med dens europæiske oplysnings tænkning, og dermed etableredes grundlaget for det moderne samfund og dets kultur. Oplysningstænkningen byggede på et frigørende, fremskridtsoptimistisk, humanistisk og sekulært verdenssyn. Videnskaben fik en ny central rolle i samfundet med udviklingen af naturvidenskaben – med Isaac Newton (1642-1727) som en central skikkelse – og deraf følgende dramatisk teknologisk udvikling. Personer som John Locke, Adam Smith, Montesquieu, Rousseau og Kant var eksponenter for grundlæggelse af en moderne samfundsopfattelse, hvor demokrati og menneskerettigheder skulle være samfundslivets grundlag. Det enkelte individ kommer i centrum i denne samfundstænkning, hvor det enkelte menneske skal sikres retten til fri udfoldelse i det omfang, det ikke skader andre eller fællesskabet. I forbindelse med tankerne om at skabe et moderne, frit og dynamisk samfundssystem bliver oplysning, uddannelse og dannelse helt centrale størrelser. Et moderne demokratisk samfund må og skal styres af oplyste og myndige borgere, der både etisk og praktisk kan indgå i et fællesskab med andre, samtidig med at den individuelle frihed bevares. Oplysnings- og dannelsestænkningen hentede selvfølgelig inspiration fra den græske og romerske antikke periode. Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804) var en helt central skikkelse i forhold til formuleringerne af de moderne menneskerettigheder, den etiske tænkning og et nyt oplysnings- og dannelsesprogram. Kant havde en optimistisk tro på, at oplysning og dannelse ville skabe myndige og ansvarlige borgere, og da han tænkte kosmopolitisk, var hans dannelsesprogram ikke bundet til et folkeligt eller nationalt udgangspunkt. Kant tænkte i forlængelse af de romerske tanker om verdensborgerskab, som de også kom til udtryk i menneskerettighedstænkningen. Såvel sport som kunst var for Kant centrale elementer i et moderne uddannelsesog dannelsesprogram. Sporten skulle ifølge Kant udvikle viljen, og kunsten skulle udvikle følelserne. Franskmanden Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) var ligeledes en central skikkelse i skabelsen af det moderne europæiske menneskeideal og den moderne pædagogik. Ifølge Rousseau skulle pædagogikken bygge på barnets egne erfaringer og ideen om individets organiske selvudvikling og selvudfoldelse i pagt med naturens orden. Som hos Kant var legemsøvelser en central del af det pædagogiske program. Individet var centrum i denne dannelsesproces og den moderne erfaringspædagogik var etableret. Som i antikken får ikke bare sport, men også kunst en central rolle i pædagogikken. Tyskeren Friedrich Schiller (1759-1805) står som eksponent for det moderne æstetiske pædagogiske program. I værket Menneskets æstetiske opdragelse argumenterer Schiller for, at kunsten udvikler menneskets fornuft og dømmekraft og dermed civiliserer mennesket. Disse antagelser peger frem mod vores tids folkeskole- og gymnasielovgivning, hvor sport og kunst tildeles en funktion som redskaber i den dannende og personlige udvikling af eleverne.

Oplysningsfilosoffen Jean-Jacques Rousseau, 1712-1778, opfattede som Kant og John Locke kropsudfoldelse og sporten som en del af et pæda gogisk dannelsesprogram. Han forsøgte at skabe en enhed af det rationelle og det emotionelle. Han repræsenterede det reflekterende, selviagttagende og selvspejlende moderne menneskesyn. Han forkyndte ideerne om frihed, lighed og broderskab. Den moderne pædagogik er i gæld til Rousseaus erfaringspædagogik og hans ide om individets organiske selvudvikling og selvudfoldelse i pagt med naturens orden. Vi lærer ifølge Rousseau ved at øve vores lemmer. Bevidstheden opstår gennem brug af kroppen og sanserne.

Nini Theilade som Venus i balletten Bacchanale 1939. “Kort sagt: der gives ingen anden vej til at gøre det sanselige menneske fornuftigt end den: først at gøre det æstetiske.” “Alle andre former for kommunikation deler samfundet, fordi de udelukkende har relation enten til de enkelte medlemmers private modtagelighed eller til deres private færdigheder, altså til det, der skiller det ene menneske fra det andet, kun den skønne kommunikation forener samfundet, fordi den har relation til det, som alle er fælles om.” Friedrich Schiller: Menneskets æstetiske opdragelse.

Et moderne oplysnings- og dannelsessyn Oure har sit pædagogiske udgangspunkt i den opbrudskultur, der fulgte efter 1960’erne, og som siden har betydet en permanent nedbrydning af traditionelle holdninger. En række af samfundets traditionelle værdier blev sat under kritisk debat og udfordret af tanker om kulturel frisættelse, traditionsopløsning, individualisering og udviklingen af et anti-autoritært menneskesyn. Dette førte bl.a. til udformningen af en moderne pædagogik, en ny uddannelsesog læringstænkning, den kritiske teori på de højere læreranstalter og et fremadrettet og eksperimenterende skolesyn. I forlængelse af denne oplysningstradition har det været naturligt, at vi i vores pædagogiske antagelser tager udgangspunkt i elevernes behov og interesser, i nutidens verden, i vores egne antagelser og visioner – og ikke i forældede traditioner og kultursyn.

Det traditionelt moderne industrisamfund er blevet afløst af et hypermoderne, højteknologisk og globalt videnssamfund. Vi kender ikke fremtiden, den er præget af højkompleksitet og uforudsigelighed. Dette betyder, at det moderne menneske må være parat til at indgå i en stadig udviklings- og læringsproces. Vi skal være i stand til at reflektere og forandre os i takt med udviklingens foranderlighed. Samtidig skal vi fastholde vores egen identitet og udvikle den på vores egne præmisser – og samtidig udvikle vores personlige dømmekraft og myndighed. Globaliseringens udfordring, sociale, religiøse og nationale modsætninger og konflikter og de økologiske problemer er bare nogle af de forhold, der vil præge fremtidens værdidebat. Derfor er skabelsen af et globalt oplysningssyn og dannelsesideal nu mere aktuelt end nogensinde før. Den ansvarlige verdensborger må med udgangspunkt i universelle værdier som menneskerettigheder, demokrati og videnskabelig indsigt påtage sig et medansvar for sin egen og menneskehedens fremtid Vi er langt fra at have en enhedskultur. Det betyder også,

at et moderne skolemiljø er multikulturelt i den forstand, at det er et mødested for elever og lærere med forskellig kulturel baggrund, værdier og grundantagelser. Derved bliver skolemiljøet en afspejling af samfundets kulturelle og etniske sammensathed. Det må moderne skolefolk nødvendigvis tage højde for i skabelsen af et skolemiljø, der kan rumme denne sammensathed og forskellighed.

Et moderne globalt dannelsessyn og samtaleetikken.

I forlængelse af det klassiske moderne oplysningsprojekt forsøger nutidige sociologer som Anthony Giddens og Jürgen Habermas at fastholde oplysningens grundlag. Giddens har visioner om et verdensborgerskab og et globalt demokrati og retsorden byggende på menneskerettighederne, kosmopolitisk bevidsthed og ansvarlighed. Dette kræver udvikling af endnu større global dialog, der vel at mærke ikke kan etableres i kraft af den vestlige verdens magt og rigdom. Dette betyder, at vi i uddannelse og dannelsessyn ikke vælger en national og traditionens optik på verden. Vi må vælge en optik, der inddrager den globale mangfoldighed. Derfor må grundlaget for et nyt kosmopolitisk dannelsessyn nødvendigvis være en sekulær og universel tankegang, der hæver sig over de enkelte religioner og lokale traditioner. Ellers er der ikke grobund for en egentlig global forståelse og dialog. Habermas tager fortsat udgangspunkt i Kants kategoriske imperativ: Handl således, at dine handlinger kan gøres til almen lov. Habermas tager udgangspunkt i det helt aktuelle behov for at oplyse og uddanne mennesker til at kunne håndtere den moderne verdens komplekse moralske spørgsmål. Det kræver ifølge Habermas, at man lærer at bemestre samtaleetikken og dermed udvikler den kommunikative handlingskompetence. På trods af en skeptisk holdning til fremskridtet fastholder Habermas oplysningens tro på, at den menneskelige fornuft kan

John Dewey 1859-1952: Amerikansk filosof og pædagog. Manden bag parolen om “learning by doing” og reform- og erfaringspædagogikken. Dewey betonede den tætte sammenhæng mellem teoretisk refleksion og forståelse og konkret praktisk anvendelse af teorien. Netop i et moderne kostskolemiljø som i Oure er det muligt at skabe en række koblinger mellem teori og praksis. Når det hævdes, at uddannelse er udvikling, afhænger alt af, hvordan udvikling forstås. Vores samlede konklusion er, at liv er udvikling, og at udvikling, vækst er liv. Overført til en pædagogisk sammenhæng betyder dette, at den pædagogiske proces ikke har noget mål uden for sig selv, men er et mål i sig selv, og at den pædagogiske proces handler om en fortsat reorganisering, rekonstruktion og forandring. (…) Erkendelsen af et naturligt udviklingsforløb opstår altid i forbindelse med situationer, der involverer en “learning by doing” – man lærer ved at gøre. ( Fra John Dewey værk Demokrati og uddannelse)

være redskabet til at skabe en meningsfuld og human verden. Såvel Giddens som Habermas formulerer nogle afgørende elementer i forhold til et nutidigt dannelsesprojekt: Det drejer sig om at udvikle mennesker og sørge for, at de tilegner sig kompetencer, således at de kan indgå i et kommunikationsfællesskab med andre. Dette kræver evnen til refleksion og empati. Giddens´ tanker om verdensborgerskab og Habermas´ ideal om en samtaleetik er centrale pejlemærker i Oures oplysnings- og dannelsessyn.

Systemteori, konstruktivistisk dannelsessyn og selvrefleksiv selvdannelse.

I moderne pædagogik er det samtidig uomgængeligt at beskæftige sig med systemteorien og det konstruktivistiske syn på menneskets måde at tolke virkeligheden og sig selv på. Systemteorien er udfordrende med dens opfattelse af biologiske, psykologiske og sociale systemer som autopoietiske (= selvskabende) autonome, selvreferentielle, selvrefleksive og kommunikerende systemer. Der findes ifølge teorien ikke kun eet univers - der findes multi-verser. Vores viden om verden er ikke identisk med verden - der er tale om kognitive konstruktioner. Vi har hver for sig skabt vores eget mentale landkort over virkeligheden – og landkortet er ikke virkeligheden. Systemteorien er et nyt paradigme, der radikalt har ændret vores syn på liv, erkendelse og sociale processer. Der er tale om et brud med den objektivitetsopfattelse, der har været fremherskende i den vestlige civilisation de sidste 500 år. I et konstruktivistisk oplysningssyn er begrebet selvrefleksiv selvdannelse centralt. Hermed forstår vi, at det enkelte individ dannes i en selvskabelsesproces, hvor det udvikler evnen til at iagttage iagttagelsen. Det vil sige at være reflekterende i forhold til information – at være selvrefererende og kommunikerende. Den refleksive iagttagelse og selviagttagelse betyder, at man udvikler empatiske evner. Evnen til at sætte sig i den andens sted og blive i stand til at indgå i overordnede afklarende diskussioner med andre. Evnen til refleksiv iagttagelse sætter personen i stand til at forhold sig til sig selv og til det højt udviklede samfunds kompleksitet på een

og samme tid. I et hyperkomplekst samfund, der er præget af omskiftelighed og uforudsigelighed, må selvet og identiteten være fleksibel og i stadig udvikling. I dette perspektiv har det enkelte menneske ansvaret for sin egen identitet, sine holdninger og livsstil. Den enkelte har dybest set ansvaret for sin egen læring, og læringen er en individuel og subjektiv proces. En lærer skal og kan ikke i dette perspektiv føre eleven frem til de rette erkendelser, indsigter og værdier. Læreren og skolen kan “kun” skabe en skole, der udgør et eksemplarisk læringsmiljø. Systemteorien er et opgør med den europæiske humanismes forestillinger om en fælles fornuft og etik. Derfor virker den selvfølgelig provokerende. Systemteori og konstruktivisme må nødvendigvis inspirere en aktuel tænkning om pædagogik og dannelse, uden at vi i Oure derfor vil opgive tanken om en søgen efter fælles etik og værdier.

Eksistentiel selvdannelse.

Hvem er jeg, og hvem vil jeg være? Disse eksistentielle spørgsmål bliver for den enkelte centrale problemstillinger i en moderne verden uden fælles traditioner, værdier og autoriteter. Allerede Søren Kierkegaard tog udgangspunkt i individets subjektivitet og problem med at vælge sit livsgrundlag. Friheden og meningsløsheden er det moderne individs livsvilkår. Kierkegaards eksistentielle tænkning har haft stor betydning i såvel religiøse som i verdslige sammenhænge. Det moderne menneskes frihed og dets kulturelle frisættelse i forhold til værdier og traditioner pålægger det et ansvar for sin egen tilværelse, identitetsskabelse og etik. Vi tvinges så at sige til at blive vores eget livs instruktør. Derfor har de unge også den store interesse i at vælge deres livsstil. En bestemt livsstil er ikke en selvfølgelighed, men er udtryk for et aktivt valg. I samspillet med sin omverden danner man sig selv. Man er ansvarlig for sit eget livsprojekt.Sådanne problemstillinger må nødvendigvis inddrages i et kostskolemiljø, hvor unge befinder sig i længere tid i meget centrale perioder af deres dannelsesproces. Vi må i Oure stille os spørgsmålet om, hvorledes de unges eksistentielle søgen bliver modsvaret i såvel kostskolemiljøet som i den mere organiserede undervisning.

Pierre Coubertin, 1863-1937, de moderne olympiske leges skaber, så sporten som central del af et moderne universelt dannelsesprogram – som et universelt dannelsesmiddel, der kunne virke på tværs af nationale, sociale og kulturelle grænser. Idealet var den demokratiske verdensborger. I forlængelse af oplysningstidens pædagogiske tanker opfattede Coubertin sporten som et pædagogisk redskab i personlighedsudviklingens tjeneste. Igennem sporten kan en række egenskaber udvikles, så som selvbeherskelse, mod og beslutsomhed. Ifølge Coubertin opdrages ungdommen i sporten til demokrati, tolerance og respekt for andre. Som i de klassiske olympiske lege, hvor kunst og sport udgjorde en enhed, forestillede Coubertin sig genskabelse af det antikke gymnasium, hvor sport, kunst, filosofi, videnskab og pædagogik indgik i samspil med hinanden. Coubertin opfattede sporten som et moderne drama, en æstetik og en kunst, der erstatter religionens og monarkiets rolle som samlingspunkt i samfundet. Foto: Polfoto

Sport & Performance

– den reflekterende sportsudøver og performer Sport&Performance er oplevelses- dannelses- og kundskabsfag, hvor elevens kropslige, kreative, personlige, sociale, emotionelle, intellektuelle og kommunikative læring og udvikling er det centrale Skolerne i Oure arbejder i forlængelse af den dannelsestradition, der anvender sporten og de kunstneriske fag som redskaber i de unges dannelsesproces. Det særegne i Oure er, at vi har det, som vi kalder det fagintensive linievalg, hvor eleverne vælger en speciallinie, som de målrettet udvikler sig i. Dette lægger op til fordybelse, fokusering og vedvarende indsats. Denne måde at arbejde med sin linieaktivitet på betyder selvfølgelig, at de unge tilegner sig færdigheder og kompetencer inden for den enkelte sportsgren eller performancelinie. Men endnu vigtigere er det i et pædagogisk perspektiv, at eleverne dermed tilegner sig nogle menneskelige færdigheder, som de kan anvende i mange andre sammenhænge i livet. I Skolernes i Oures værdigrundlag indgår sporten og performance i et pædagogisk program, hvor den unge udvikler sig menneskeligt gennem en målrettet læringsproces, hvor

såvel tænkningen og refleksionen som følelserne og kroppen er i spil. Derved udvikles den enkelte elevs handlekraft og bevidsthed om egne handlemuligheder. Begrebet den reflekterende sportsudøver og performer kobler elevens motivation og fordybelse i den valgte linieaktivitet med den boglige og teoretiske undervisning og læring: Et menneskes indsigt og handledygtighed kvalificeres ved at kombinere den praktiske aktivitet med teoretisk refleksion. Derved ophæves den traditionelle modsætning mellem teori og praksis. Det er indlysende, at sporten først og fremmest lægger op til perspektiveringer i de naturvidenskabelige, sociologiske og psykologiske dimensioner. Dans, musik og teater derimod spiller i højere grad spiller op til humaniora, der beskæftiger sig med at forstå og tolke menneskelige udtryk som tekster,

Generelt har alle fagene en ars-dimension og en scientiadimension – altså en kunst-/håndværksdimension og en videnskabsfagfunderet tradition. Fagenes kernefaglighed bygger ofte på ars-traditionen: Man lytter fx til gamle og nye mestre i musik, man fortolker – måske ved selv at udføre musik; man analyserer fx billeder og skulpturer i billedkunst – man afprøver selv virkemidlerne imitationsmæssigt, for så siden hen at være mere (selvstændigt) skabende ved at udnytte de faglige erfaringer, man har fået. Det skabende i fagene har dermed både en reproduktiv, en kreativ og en kognitiv dimension, og denne støttes af teori og/eller af perspektiveringer af æstetisk, hermeneutisk og fænomenologisk natur. Eleverne skal kunne opleve, bevæges og kunne forholde sig til værket. Sanser, følelser, krop og intellekt skal lære at korrespondere. (Erik Damberg i Gymnasiepædagogik En grundbog. 2006.)

tale, billede, film, medier og kunst. Sporten og kunsten er i familie med hinanden. Fordybelse, opmærksomhed og fokusering på oplevelsen giver os en dyb meningsfuldhed ved det, vi benævner som flow- og optimaloplevelser. Totaloplevelsen af en fodboldkamp, af et skiløb, af dans, musik eller kunst hænger sammen med en koncentrations- og kvalificeringsproces. Du skal lære at værdsætte nuancer og forfinede kvaliteter – øvelse gør mester. Gennem koncentration og øvelse åbner der sig en verden af oplevelser og meningsfuldhed, der for den uindviede er uforståeligt og meningsløst. Fænomenologisk (=hvordan vi oplever verden og dens fænomener) og psykologisk set er der mange lighedspunkter mellem det at dyrke sport og udøve de kunstneriske fag. Derfor opfatter vi det som en selvfølge at bringe sport og de kunstneriske fag sammen på samme skole. Vi kræver selvfølgelig ikke af vores elever, at de tilhører eliten. Men vi forventer, at alle elever målrettet vil dygtiggøre sig. De mentale og psykologiske processer ved fordybelse i en aktivitet er forudsætning for, at eleverne erfarer oplevelsen af bemestringens kunst. Det drejer sig om at flytte fokus fra “her og nu resultater” til den unges personlige udvikling – til processen og udviklingen af kompetencer.Den oplevelse, man har fået ud af fordybelse og fokusering i en sport&perfomance-aktivitet, giver en livslang

kvalitet. Resten af livet vil man kunne glæde sig over og beskæftige sig med aktiviteterne på forskelligt niveau, og derved vil sporten og de kunstneriske fag berige den enkeltes liv. Dannelse gennem kropslighed og den levende krop. For mange moderne mennesker indgår identitetsskabelsen også i forsøg på at komme i kontakt med de ubevidste lag i psyken og med kroppen. Den moderne kropsdyrkelse hænger bl.a. sammen med denne søgen efter identitet. Ønsket om selvkontrol og selvbeherskelse kan udarte i overdreven kropstugtelse. Her er den modsatte reaktion opgivelse af kontrol, der kan ende i misbrug og sygdomsfremkaldende praksis. Selvet er kropsligt. Det er stærke psykiske kræfter, der er på spil. Kropsbevidstheden er grundlæggende i den menneskelige erfaring og bevidsthedsdannelse. Den franske sociolog og filosof Maurice Merleau-Ponty brød med den klassiske europæiske dualisme, hvor modstillingen af krop og bevidsthed og modstillingen mellem den menneskelige bevidsthed og verden har været fremherskende. Merleau-Ponty bestemte den menneskelige bevidsthed gennem, at mennesket er handlende i verden, at vi er vores krop, og at kroppen lever og handler i virkeligheden: Jeget er til i rummet og i tiden. Barnet siger ikke: jeg tænker at, men jeg kan. Kroppen og bevidstheden hænger selvfølgelig sammen. Kroppen giver mening gennem handlingen, og erfaringen legemliggøres. Det er gennem kroppen, vi lever i verden. Og det er gennem denne leven i verden, at vores sprog og bevidsthed opstår. Det vil sige, at vores krop, omverden, sprog og bevidsthed udgør en helhed. Ifølge denne opfattelse bygger vores eksistens ikke primært på empirisme/sanserne, fornuften eller refleksionen, som vi er vant til i den europæiske oplysning. Vi eksisterer, før vi reflekterer, og vi eksisterer også, selvom vi ikke reflekterer. Vi har et dobbelt forhold til kroppen: Vi har en krop, og vi er vores krop. I teorien om den levende krop og den fænomenologiske tilgang til sport og kropslig udfoldelse i dans, musik og teater tales om den intuitive ekspertise og den tavse viden. Netop i en skolesammenhæng som i Oure vil disse aspekter virke berigende i et samspil med den mere teoretiske tilgang til sport og kunstneriske aktiviteter.

Det drejer sig om at flytte fokus fra ”her og nu resultater” til den unges personlige udvikling – til processen og udviklingen af kompetencer. Den oplevelse, man har fået ud af fordybelse og fokusering i en sport&perfomance-aktivitet, giver en livslang kvalitet. Resten af livet vil man kunne glæde sig over og beskæftige sig med aktiviteterne på forskelligt niveau, og derved vil sporten og de kunstneriske fag berige den enkeltes liv. Lars Madsen var medstifter af Skolerne og har i mange år været medlem af skoleledelsen. I dag er Lars Madsen med til at skabe det pædagogiske liv på Skolernes voksenafdeling.

Fælles for efterskolen, gymnasiet og højskolen

Almen dannelse, studieforberedelse og brobygning 50 I Skolerne i Oures værdigrundlag fra 2001 fremgår det, at målet i de tre skolers undervisning er at perspektivere sporten og de kunstneriske fag således, at der bygges bro mellem elevernes linieaktivitet og den boglige undervisning. Perspektiveringen sker på baggrund af refleksioner, teorier og metoder, der kan belyse det biologiske og naturen. Den sker i det psykologiske i forhold til individet og det sociale fællesskab. Den sker i forhold til livsmening og værdier. Den sker i det kreative og det musiske og i det historiske, kulturelle og globale fællesskab. Med udgangspunkt i sport&performance-linierne og kostskolelivet foregår den almene videnstilegnelse og den almene perspektivering i Oure ud fra følgende fem dimensioner: 1. Den eksistentielle og etiske dimension 2. Den naturvidenskabelige og biologiske dimension 3. Den psykologiske og pædagogiske dimension 4. Den sociologiske, kulturelle og historiske dimension 5. Den æstetiske og musiske dimension Den almene perspektivering og kundskabs- og videnstilegnelsen sker med henblik på elevens personlige dannelse og udvikling, men også med henblik på kvalificering til videre uddannelse og erhvervsarbejde. Dannelse og uddannelse overlapper i høj grad hinanden. Som det skulle fremgå af det følgende, er der en stor

Netop kostskoleformen og tilstedeværelsen af efterskolen, gymnasiet og højskolen i samme skolevirksomhed åbner for pædagogiske og faglige eksperimenter og udviklinger. Oures kombination af elevernes fagintensive beskæftigelse med de selvvalgte sportsgrene og kunstneriske fag med den teoretiske og boglige undervisning i kostskolens sammenhængende læringsrum lægger op til udvikling af følgende centrale kompetencer: ∑ - Praksis/teorikompetence ∑ - analytisk og perspektiverende kompetence.

overensstemmelse med disse faglige målsætninger og den tænkning, der kommer til udtryk i såvel folkeskolelovgivningen som i den nye gymnasielov. Vi kan kun glæde os over, at de nyeste udgaver af de to lovgivninger i endnu højere grad end før korresponderer med Skolerne i Oures værdigrundlag: Folkeskolens opgave er: at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksforme, der medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. (Folkeskoleloven 2003) I gymnasieloven understreges det dobbelte formål i at almendanne og at studieforberede eleverne:

Fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence indenfor for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab med henblik på at kunne gennemføre videregående uddannelse. Internationale synspunkter skal integreres i undervisningen, så eleverne opnår kompetencer til at kunne begå sig i en internationalt orienteret verden. (Gymnasieloven 2004)

De 3 fakulteter – eller de 5 teoretiske dimensioner:

Man taler i den nye gymnasielov om arbejdet med de 3 fakulteter, og at man i den almene studieforberedelse samarbejder på tværs af de humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige hovedområder. Vi tillader os i Oure at fastholde, at vores ovenstående 5 dimensioner – eller 5 fakulteter – i højere grad dækker vores skolevirkelighed end gymnasielovens 3 fakulteter. Men vi opfatter ingen modsætning mellem de to tilgange til fagligheden – der er kun tale om nuanceringer af samme problemstilling. Grundlæggende drejer det sig om at skabe en tværfaglig og tværvidenskabelig forståelse. Ideen med gymnasielovens almene studieforberedelse kan vi i Oure også bruge på såvel efterskolen som på højskolen. Almen studieforberedelse skal bidrage til forståelse af sammenhænge, der rækker langt ud over, hvad fagene enkeltvis kan indeholde. Samarbejdet om almen studieforberedelse skal sætte arbejdet i de enkelte fag i perspektiv og skal på den måde være med til at styrke og støtte fagene. (Fra bogen Almen studieforberedelse red. af Mogens Hansen. 2005)

- Antikkens Grækenland og Rom – tænkning, kultur og kunst. - Middelalderen - herunder de 3 monoteistiske religioner. - Den europæiske renæssance – og dens humanisme. - Oplysningstiden – samfundsvidenskab og naturvidenskab. - Det moderne samfund – fra industrisamfund til globalt videnssamfund. Vi har udvalgt disse centrale kulturperioder, fordi vi mener, at eleverne ganske enkelt skal have en indsigt og viden om disse perioder for at kunne forstå sig selv og deres samtid. I den forstand støtter vi kanontænkningen – at en bestemt viden og nogle bestemte tekster er uomgængelige. Vi har også valgt disse perioder, fordi de netop lægger op til tværfaglighed, tværvidenskabelighed og helhedstænkning. Det vil f.eks. kun være muligt at begribe, hvad der foregik i 1600-1700-tallets Europa, hvis eleverne arbejder med såvel samfundsvidenskabelige, humanistiske, filosofiske som naturvidenskabelige perspektiveringer.

Brobygning, studieforberedelse og kompetencer Fælles for efterskolen, gymnasiet og højskolen er også arbejdet med brobygning og studieforberedelse. Samarbejdet mellem efterskolen og gymnasiet skal kvalificere lærernes arbejde med at understøtte elevernes overgang fra folkeskolens undervisning til gymnasieskolens større krav om faglighed. Ligesom samarbejdet mellem gymnasiet og højskolen handler om at forberede de kommende studenter til de videregående uddannelsers krav til selvstændige arbejdsformer og videnskabelige arbejdsmetoder. Højskolens undervisning svarer således til førstedelsniveauet på de videregående uddannelser. Netop kostskoleformen og tilstedeværelsen af efterskolen, gymnasiet og højskolen i samme skolevirksomhed åbner for pædagogiske og faglige eksperimenter og udviklinger. Oures kombination af elevernes fagintensive beskæftigelse med de selvvalgte sportsgrene og kunstneriske fag med den teoretiske og boglige undervisning i kostskolens sammenhængende læringsrum lægger op til udvikling af følgende centrale kompetencer: - Praksis/teorikompetence - analytisk og perspektiverende kompetence.

I såvel efterskolens 9. og 10. klasse som i gymnasiet og højskolen vægtes tværfagligheden, dannelsesaspektet, elevens personlige udvikling og evnen til at lære at lære. Denne faglige og pædagogiske tænkning skulle gerne ophæve den traditionelle og stadig aktuelle strid om disciplinorienteret faglighed på den ene side og problem/ projektorienteret undervisning og tværfaglighed på den anden side. Det drejer sig således både om fagenes selvstændighed og indlæring af eksakt viden – men det drejer sig også om tværvidenskabelighed I Skolerne i Oures værdigrundlag og at udvikle elevernes evner til at fra 2001 fremgår det, at målet i tænke i komplicerede sammenhænge. de tre skolers undervisning er Vi har i Oure valgt 5 centrale at perspektivere sporten og de kulturperioder, som vi mener er af kunstneriske fag således, at der afgørende betydning i den civilisatoriske bygges bro mellem elevernes udvikling, og som skal have en central linieaktivitet og den boglige placering i undervisningen på både undervisning. efterskole, gymnasium og højskole:

Læring, læringsmiljø, kompetencer og den lærende organisation Samspillet mellem kostskolens totale livssituation, Sport & Performance og den boglige og teoretiske undervisning skaber et unikt læringsrum, der udvikler elevernes centrale kompetencer Skolernes målsætning er at skabe et udviklende og udfor drende læringsmiljø, der udvikler eleverne med hensyn til: - Tænkning og refleksion - Følelser og ekspressivitet - Krop og kropslige færdigheder Kostskoleformen er en ideel ramme omkring elevernes læringsproces, netop fordi læring indbefatter den hele person, hvor både tænkningen, følelserne, refleksionen, det kropslige og det sociale er i spil. De seneste årtiers teorier om læring og kompetence har udvidet vores forståelse af, hvorledes mennesker tilegner sig viden, færdigheder og indsigter. Begreber som at lære at lære, kompetencer, refleksion, læring og læringsmiljøets betydning har sat fokus på elevernes behov og krav. Læringsbegrebet dækker i denne sammenhæng over en kompliceret proces, hvor det lærende menneskes erkendelsesmæssige og følelsesmæssige forhold indgår i en tæt vekselvirkning.

En skole- og kulturvirksomhed, der kan håndtere teorien om den lærende organisation i praksis, bliver et godt læringsmiljø for eleverne, og den bliver en udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Skolerne i Oures sikres dermed overlevelses- og udviklingsevne.

Læring er en indre dynamisk proces, der i princippet kan foregå alle vegne og til alle tider, og indbefatter det hele menneske. Læringsbegrebet er dermed udtryk for et opgør med en mekanisk lærer- og skolestyret undervisning, hvor eleven gøres til genstand for en påvirkning, der skal føre til et bestemt resultat. Med læringsbegrebet flyttes fokus fra lærernes undervisning og formålet med denne til en fokusering på elevernes interesser, behov og krav. I forlængelse heraf bliver elevens læringsmiljø en helt afgørende faktor. Hvorledes og hvordan virker miljøet fremmende og understøttende på elevens læringsproces? Det drejer sig om at skabe synergi og sammenhænge i læringsmiljøet, således at det virker ansporende på elevens

lyst til at lære. Betydningen af at gavne og fornøje bliver i denne sammenhæng centrale pædagogiske begreber. Elevens evne til at være motiveret og evne til at lade sig motivere af omgivelserne er af afgørende betydning. Det er vigtigt, at Skolernes miljø er præget af tilstedeværelsen af en høj kulturel kapital, der hermed kan give de unge en stor kulturel og kompetencemæssig friværdi, især med hensyn til sociale og kommunikative evner og evnen til at agere i en multikulturel sammenhæng. Kostskolerne har med deres læringsmiljøer et af de mest brugbare redskaber til at udvikle de unges sociale og personlige handlingskompetencer, som er helt nødvendige navigeringsredskaber i den uforudsigelige, dynamiske, risikofyldte og mulighedsmættede virkelighed. Kostskoleformen er praksisområde for konstant teambuilding, konfliktløsning og kommunikation, der nødvendigvis også må udvikle de empatiske evner. I et sådant miljø udvikles den følelsesmæssige intelligens i tæt sammenhæng med de personlige og kommunikative kompetencer.

Kostskolerne har med deres læringsmiljøer et af de mest brugbare redskaber til at udvikle de unges sociale og personlige handlingskompetencer, som er helt nødvendige navigeringsredskaber i den uforudsigelige, dynamiske, risikofyldte og mulighedsmættede virkelighed. Kostskoleformen er praksisområde for konstant teambuilding, konfliktløsning og kommunikation, der nødvendigvis også må udvikle de empatiske evne.

Den lærende organisation.

Skolerne i Oure opfatter teorierne om virksomhedskultur og den lærende organisation som vigtige. Her opereres med sammenhængene mellem elevernes læringsmiljø, lærernes og medarbejdernes arbejdsmiljø og selve virksomhedens udviklings- og overlevelsesevne. Disse teorier og deres anvendelse i den praktiske verden er således af lige stor og vital betydning for elever, ansatte og virksomhedens ledelse. Der er således også en tæt sammenhæng mellem læringsteorier, moderne teorier om ledelse og virksomhedskultur, systemteori, kognitiv psykologi og idrætspsykologi. Virksomhedens kultur, værdier, beslutningsprocesser, kommunikationsformer, praktiske udformning og meget andet bliver af deltagerne og den ydre verden opfattet som udtryk for bevidste besluttede forhold, selvom de ofte skyldes tilfældige og ubevidste handlinger. Deltagerne i en virksomhed og social gruppe tilegner sig virksomhedens eller gruppens værdier og erfaringer og overtager dermed virksomhedens sprog, opfattelser, handlingsmønstre – uanset om disse er hensigtsmæssige eller ej. Evnen til at forstå, analysere og derpå forandre virksomheder og andre sociale grupper og fællesskaber ud fra en bestemt hensigt og plan, er i dag en meget vigtig kompetence. En kostskolevirksomhed som Oures lægger rent faktisk op til at opøve samtlige deltageres – altså både elevers, medarbejderes og ledelsens – evner til at analysere, forstå og forandre virksomheder og grupper uanset om der er tale om et håndboldhold, en dansetrup eller skolevirksomheden. I forlængelse heraf må coaching i teori og praksis blive et centralt redskab – at vi på alle planer opøver evne til at reflektere over vores tanker, handlinger og målsætninger. Dermed lærer vi af vores fælles erfaringer og gør denne lærdom til fælles viden og indsigt som redskab til forandring. En skole- og kulturvirksomhed, der kan håndtere teorien om den lærende organisation i praksis, bliver et godt læringsmiljø for eleverne, og den bliver en udviklende arbejdsplads for medarbejderne. Skolerne i Oures sikres dermed overlevelses- og udviklingsevne.

53 Med læringsbegrebet flyttes fokus fra lærernes undervisning og formålet med denne til en fokusering på elevernes interesser, behov og krav. I forlængelse heraf bliver elevens læringsmiljø en helt afgørende faktor. Hvorledes og hvordan virker miljøet fremmende og understøttende på elevens læringsproces?

Interviewet er slut. Diktafonen slukket. Roald Poulsen rækker hånden frem til farvel. Dér falder ordene: - Jeg har i øvrigt set verdens bedste fodboldkamp! Båndet ruller igen. Roald Poulsen fortæller: - Det var i 1995. Jeg boede i Zambia, hvor jeg arbejdede som landstræner. Sammen med min familie og et hold venner drog vi på en udflugt til en af Afrikas nationalparker – noget lidt andet end Givskud Løvepark, skulle jeg hilse at sige. Roald Poulsen griner kort, så fortsætter han: - Vi fløj ud i et område, hvor natur er natur, og hvor mennesket må indordne sig. Her boede vi nogle dage. Efterhånden fandt folkene i området ud af, at jeg var fodboldtræner. De kom og spurgte, om ikke vi skulle arrangere en fodboldkamp. Det kunne vi godt, svarede jeg – men hvor? Der var ingen synlige fodboldbaner, men folkene kendte et sted. Vi skulle bare køre lidt. Vi fastlagde en fodboldkamp, hvorefter vi drog af sted i jeeps. - Vi kørte gennem udtørrede flodlejer, indtil der kom et lille åbent græsstykke, der var beregnet til landingsbane for små fly. Banen var omkranset af bush og skov, hvor man kunne høre de vilde dyr. Her skulle vi spille fodbold. Og det gjorde vi. Folk kom løbende barfodet fra alle steder, og den lokale høvding satte to hold. Der var ingen målstolper, men der blev hentet nogle elefantlorte, som løste det problem, forklarer Roald Poulsen. Han holder en tænkepause, hvorefter hele begejstringen kommer strømmende: - Dét engagement! Dét, der foregik i den fodboldkamp – dét var fantastisk! At opleve de her mennesker, som kunne hengive sig totalt til fodbolden under de mest primitive forhold. Det var verdens bedste fodboldkamp – midt i nowhere! Forstår du, hvad jeg siger? Sådan noget kan jeg aldrig glemme. Det giver noget til hjertet.

Handler om mere end fodbold

Bemærk de sidste ord. De er rammende for Roald Poulsens fodboldfilosofi: Fodboldspillet skal frem for alt give noget. Til publikum. Og til den enkelte spiller. Det er tanker, han i dag forsøger at indprente de unge elever på fodboldakademiet i Oure, hvor Roald Poulsen fungerer som leder. - Jeg tror på, at man rent fodboldmæssigt er i stand til at præstere mere, hvis man samtidig uddanner sig. Fordi man får en større indsigt. Fordi man får en større evne til at analysere problemstillinger og løse dem. - Det skaber en ro, når man bevæger sig mellem de forskellige rum, vi arbejder med i Oure. Det handler om, at det ikke er nok at kunne svare på, hvad man kan, og hvad ens talent er gjort af. Man skal også kunne svare på, hvem man er, siger Roald Poulsen, der også er cheftræner for fusionsklubben F.C. Fyn. Han har været i fodbold hele sit liv. Som ung spillede han på divisionsniveau, indtil en skade standsede karrieren.

- Vi skal være procesorienterede med de unge mennesker. Processen skal indeholde en personlig, selvvurderende dimension. Men vi skal også være konkurrenceorienterede. Vi skal ikke være bange for at konkurrere, fordi konkurrencen er en del af processen.

Roald Poulsen:

Jeg har set verdens bedste fodboldkamp - Der er tydelige paralleller mellem mit afrikanske fodboldeventyr og fodboldakademiet i Oure, fortæller en af Danmarks dygtigste trænere

50.000 ellevilde tilskuere på stadion plus 7 ½ millioner mennesker foran tv-skærmene. Det er vel nok det mest følelsesladede moment, jeg har oplevet i min tid i fodbolden. Især fordi sejren skete på så tragisk en baggrund. Det var fantastisk, fortæller Roald Poulsen, der efterfølgende tager fat på sin treårige karriere som landstræner for Zambia. Herefter vender Roald Poulsen igen tilbage til Danmark. I første omgang som cheftræner for OB, men samarbejdet bliver aldrig nogen succes. Efter en afstikker til Quatar, hvor Roald Poulsen træner et arabisk fodboldhold, kalder Afrika igen. Denne gang går vejen via det danske udenrigsministerium, som er i færd med at involvere sig i et fodboldskole-projekt i Sydafrika. Med i projektet er F.C. København, som stiller én betingelse: Roald Poulsen skal stå for fodboldskolen. - Så måtte jeg hjem og snakke med fru Poulsen igen. Vi sagde ja! Blandt andet ud fra den betragtning, at jeg havde været med i fodbold på højt niveau i så mange år. Nu kunne det være fedt at være med til at starte noget op helt fra bunden.

Personlig proces

I dag er Roald Poulsen mest kendt som toptræneren med det kosmopolitiske anstrøg. Han førte OB til Danmarksmesterskabet i 1989. Samme år – og i en alder af blot 39 – blev Roald Poulsen kåret til Årets træner. I 1991 vandt han og OB pokalturneringen, men herefter begyndte en længerevarende, sportslig nedtur for storklubben i Odense. - Ja, jeg har skam oplevet derouten. Fra at være Danmarks bedste træner til pludselig at være Danmarks dårligste, siger Roald Poulsen.

Hjem og snakke med fru Poulsen

Han foretog i 1993 et pludseligt og usædvanligt trænerskifte, som kom bag på hele fodbold-Danmark. Inklusive Roald Poulsen selv. Baggrunden var dybt tragisk. Forud for en kvalifikationskamp styrter Zambias landshold ned med et fly. Alle omkommer. Der skal opbygges et nyt landshold på få uger. Roald Poulsen, der på det tidspunkt er på vej til Viborg FF, får en henvendelse. - Da jeg hører, at det drejer sig om en opbygningsproces, véd jeg, at jeg umuligt kan sige nej. Roald Poulsen tager fat på eksprestræningen i Danmark, hvorefter han drager med Zambias nye landhold til Afrika. - Vi møder Marokko, og vi vinder sensationelt 2-1. Der er

Roald Poulsen og hans familie tilbringer fem år i Sydafrika. Her får Roald Poulsen for alvor lejlighed til at afprøve sine teorier om fodbold, om det enkelte menneske og om det velfungerende fællesskab. - Spillerne kom fra vidt forskellige kulturer, så det var ikke bare sådan lige at sætte dem sammen. Man kan sige, at jeg stod med nogle spændende facetter, men samtidig nogle komplekse dele, som jeg på en eller anden måde skulle have til at fungere som en helhed. Dén udfordring syntes jeg var hammerspændende – at danne spillerne. Fodboldmæssigt og personligt, siger Roald Poulsen, der i dag bruger mange af sine afrikanske erfaringer i arbejdet med fodboldakademiet i Oure. - Når det drejer sig om vægten på både uddannelse og sport, kan jeg sagtens se en parallel mellem fodboldskolen i Sydafrika og fodboldakademiet i Oure. Når man udvikler en fodboldskole – hvad enten det er i Sydafrika eller på Sydfyn – handler det om at udvikle et produkt, der kan ses og føles. Det skal være sådan, at når et ungt menneske forlader Skolerne i Oure, har det gennemgået en udvikling. Sportslig og personlig, fastslår Roald Poulsen. - Vi skal være procesorienterede med de unge mennesker. Processen skal indeholde en personlig, selvvurderende dimension. Men vi skal også være konkurrenceorienterede. Vi skal ikke være bange for at konkurrere, fordi konkurrencen er en del af processen. - Vi må aldrig holde op med at stille spørgsmålstegn ved det, vi laver. Vi må ikke isolere os i Oure og sige, at vi sidder med de vises sten. Vi skal fortsat være åbne for det, der foregår generelt i dansk fodbold. Og i fodboldverdenen i det hele taget. Vi skal lade os inspirere og stadigvæk stille spørgsmålet: Hvem er vi?

Bare Oure havde eksisteret, da jeg var ung Brian Laudrup, tidligere landsholdspiller, hjælpetræner på Oures fodboldlinje

Kontakten gik gennem vennen og trænerkollegaen Lars Høgh. Han fortalte Brian Laudrup – nærmere præsentation synes overflødig – om Skolerne i Oure i forbindelse med etableringen af de første ProCamps for tre år siden. Brian Laudrup kunne omgående se, at Oure havde de faciliteter, der krævedes af en moderne fodboldskole. - Det er simpelthen et fremragende sportsmiljø, man har samlet i Oure. Jeg tror, vi er mange, der i dag kigger lidt småmisundeligt, mens vi tænker: Bare Oure havde eksisteret, da jeg var ung, siger Brian Laudrup. - Jeg synes, det er helt fantastisk, dét, der foregår i Oure. Man kan ikke undgå at blive smittet som sportsmand eller sportskvinde. Uanset om man har store eller små ambitioner, hersker der en særlig stemning, hvor det emmer af sport og samvær. Brian Laudrup er for nylig blevet tilknyttet Oures fodboldlinje som hjælpetræner. Her vil han forsøge at videregive nogle af sine mange erfaringer til kommende fodboldstjerner. Ikke overraskende lægger elegantieren specielt vægt på den tekniske del af spillet. - Bolden skal være med hele tiden. Det er derfor, det hedder fodbold. I den undervisning, som eksempelvis tilbydes af Lars Høgh og mig, kan de unge få lov til at pleje detaljen. Der er plads til at lave fejl, uden at man af den grund skal være bange for, at man ikke kommer på hold i weekenden, fortæller Brian Laudrup, som mener, at evnen til at turde afprøve en finurlig finesse, er det, der gør, at en fodboldspiller hæver sig over mængden. - Selv de største spillere laver fejl – for det lærer de af. Derfor betragter jeg også de ProCamps og den træning, som Lars Høgh og jeg tilbyder, som et frirum, hvor de unge kan komme og øve sig på en bestemt detalje. Kaste hæmningerne over bord og spille den fodbold, de helst selv vil – det er dét, jeg gerne vil se.

- Jeg håber så, at de unge kan tage legen med ud i klubberne, hvor tonen og stemningen ofte er en anden end den, man møder i Oure. Kan jeg være med til at lave noget træning, der både er sjovt og lærerigt, så er det mit lille bidrag til den danske talentudvikling, lyder det beskedent fra Brian Laudrup. Han fortæller videre, at hans interesse for coaching af unge, er noget, der er kommet med tiden. - Der er ikke noget federe end at lære fra sig, synes jeg. Og hvis de unge mener, at de kan bruge nogle af de erfaringer, jeg har fået i min karriere, så synes jeg bare, det er fedt. Forhåbentlig kan jeg samtidig give de unge noget entusiasme. En glæde ved fodbolden, siger Brian Laudrup.

Lars Høgh, tidligere landsholdsmålmand. I dag Oure-ambassadør og fodboldcoach:

Oure er tyve år foran alle andre - Jeg er totalt vild med Oure. Jeg elsker at komme der. Stedet giver mig så utroligt meget, og jeg kan slet ikke undgå at blive smittet af den livsglæde, der stråler ud af de unge, når de kommer gående i en stor flok, siger Lars Høgh, en af dansk fodbolds største legender, der med jævne mellemrum betræder fodboldbanerne i Oure. Den tidligere landsholdsmålmand har prøvet stort set det hele. Tre danske mesterskaber, fem pokaltitler, fem gange vinder af “Det Gyldne Bur” og – lad os lige tage den lille detalje med – 817 professionelle ligakampe for Odense Boldklub. En dansk rekord, der næppe bliver tangeret i indeværende årtusinde.

Lars Høgh er stadig aktiv. Blandt andet i Oure, hvor han dels fungerer som en slags ambassadør, der skal profilere Skolerne udadtil, dels som coach for de unge fodboldtalenter. - Fælles for alle fodboldeleverne er, at de er faldet pladask for det her dejlige spil. Dén lidenskab genkender jeg. Og så er det sådan set ligegyldigt, om vi taler bredde eller elite, siger Lars Høgh, der siden 2003 har været fast tilknyttet i Oure. Han tilføjer: - Det er lidenskaben, der er bestemmende for, hvor man vil hen med sin fodbold. Lars Høgh lægger dog ikke skjul på, at Skolerne i Oure tiltrækker mange talenter. - Det var en af årsagerne til, at jeg i sin tid gik ind i arbejdet. Jeg kunne se nogle muligheder på grund af de gode forhold, der tilbydes i Oure. Sund kost, sund indlæring og ikke mindst et socialt netværk, som har enestående betydning for udviklingen af nye fodboldspillere. - Jeg mener, at Oure har tænkt helt rigtigt ved at lave en struktur, hvor man har samlet sport, skole og alle mulige typer mennesker på ét sted. For eksempel er det en meget vigtig faktor, at begge køn her møder hinanden og har noget med hinanden at gøre. De unge tilbydes en verden, der er social, og hvor man ikke isolerer sig fra hinanden. På den måde har Oure nok været tyve år foran alle andre, og stedet kan ende med at blive den helt rigtige rugekasse for de allerstørste talenter i Danmark, siger Lars Høgh, som nok engang pointerer sammensætningen af bredde og elite. - I Oure er det sådan, at elitespillerne lærer at give plads til dem, der er knap så ambitiøse. Men samtidig vedkender vi, at der er en elitekultur. I Oure bliver der ikke buhet af den, der gerne vil noget med sin sport. Der bliver ikke kigget ned på elitespilleren, bare fordi personen ikke gider stå og hænge i en fredagsbar. Også for Lars Høgh personligt er Oure kommet til at betyde rigtig meget. - Jeg har mødt rigtig mange inspirerende og spændende mennesker i Oure. Vi har tit nogle spændende diskussioner, hvor vi får vendt emner og problemstillinger, man ikke lige får vendt andre steder. På den måde er det meget udviklende at være i Oure – selv i min alder.

Carsten Albrektsen og Jens Christian Kristensen:

Håndbold er menneskekundskab

- Når du deltager i en holdsport, får du mejslet ind, hvad det vil sige at være en del af en gruppe, siger de to håndboldeksperter Om kort tid kan Carsten Albrektsen sige “farveller” til det sydfynske og “goddaw, do” til det midtjyske. Herreligatræneren fra håndboldklubben GOG Svendborg TGI rejser til Søhøjlandet for at styre tropperne i BjerringbroSilkeborg. Klubskiftet er samtidig ensbetydende med et delvist farveller til håndboldlinjen i Oure, som Carsten Albrektsen har stået i spidsen for i en årrække. Han vil fremover være tilknyttet Skolerne i Oure som konsulent. - Oure har i dag ansat en stribe dygtige personer, der giver unge mulighed for at dyrke håndbold på eliteniveau og for sjov. Det er klart det bedste hold af undervisere, jeg har oplevet, mens jeg har været i Oure, fastslår Carsten Albrektsen. Han understreger dog samtidig, at håndboldlinjen langtfra er et færdiggjort projekt. - Den dag man siger det, er det slut! Man skal hele tiden have ambitioner. Man skal hele tiden fremme udviklingen. Til gengæld kan man sige, at vi med håndbolden i Oure har nået et vist niveau, som vi kan være stolte af. Da vi startede, havde vi 40 elever. I dag har vi 150, så vi er godt på vej. Sport

handler grundlæggende om at sætte sig mål. Det har vi været gode til i Oure, synes jeg.

Kontant afregning ved kasse 1

Når Carsten Albrektsen siger “vi”, henviser han blandt andre til den tidligere målmandstræner for damelandsholdet, Jens Christian Kristensen, der har arbejdet i Oure i snart 14 år. Gennem årerne har han ligesom Carsten Albrektsen gjort sig en del tanker om håndboldens betydning for elevernes personlige udvikling. - Egentlig kan spørgsmålet besvares kort: Sport giver byggesten til tilværelsen, indleder Jens Christian Kristensen. - Alle mennesker har brug for gode oplevelser. Nogle succeser. De personer, som vi har at gøre med her i Oure, har valgt sporten som deres byggeplads. De udvikler sig inden for deres sport, men de udvikler sig også personligt. Carsten Albrektsen er enig: - Sporten er god som menneskekundskab. Det gælder for eksempel håndbold. Spillet er et drama, hvor man ofte

kommer hele følelsesregistret igennem – der er en taber og en vinder, det er liv og død. Det er også derfor, at sporten er så interessant for erhvervslivet. Sport er en benhård beskæftigelse i den forstand, at der altid er kontant afregning ved kasse 1, forklarer Carsten Albrektsen og fortsætter: - Dét, der sker, når du deltager i en holdsport, er, at du får mejslet ind, hvad det vil sige at være en del af en gruppe. For nu at sige det med en floskel, så er det det der med, at en gruppe aldrig er svagere end sit svageste led. Man finder ud af, hvad der sker, når man byder ind med sine kompetencer i en gruppe. Man får respekt, ros og ris – det er vel det, livet handler om?

Sport levner ingen skjulesteder

Jens Christian Kristensen indskyder, at sport tager udgangspunkt i frivillighed. - Du bestemmer dybest set selv, om du vil deltage. Og du bestemmer selv, hvad du vil bidrage med i en håndboldkamp. Men for de fleste mennesker gør det ondt at blive afvist af et fællesskab. Det bliver du i en holdsport, hvis ikke du passer dine ting. I andre relationer har du ofte mulighed for at gemme dig. Det giver sporten dig ikke mulighed for. Dine styrker og svagheder udstilles meget tydeligt. I den sammenhæng peger Carsten Albrektsen på, at sport handler om at sætte sig mål, der også kan bruges i andre af livets forhold

- Hvis en elev siger, at “jeg vil være landsholdspiller”, så svarer jeg altid: Det er fint, men hvad er det så, der skal til for at nå dét mål? Hvad skal du ændre i dit liv? Hvad vil det kræve? Der ligger et benhårdt arbejde i den slags store ambitioner. Men der ligger samtidig et vigtigt potentiale for en vis livserfaring. Hvis du er dygtig til at synliggøre, hvad det er, der konkret sker, når dit mål nås, kan du opnå en transferværdi i forhold til dit øvrige liv. Jens Christian Kristensen fremhæver, at al konkurrencesport handler om, at udøveren på et tidspunkt må gøre status. Og vælge. - Det er et par af betingelserne. På et tidspunkt må man gøre op med sig selv, hvor langt man er nået. Måske bliver man nødt til at erkende, at man ikke nåede sit mål. Hvad gør man i stedet? Hvad vælger man?

Skole med sportsklub – ikke omvendt

Både Carsten Albrektsen og Jens Christian Kristensen mener, at håndboldlinjen i Oure styrker sig ved sammensætningen af håndboldspillere på forskellige niveauer. - Der kommer en del, som kun ønsker at spille håndbold for sjov. Dem skal der være plads til, for de er gode til at minde os andre om, at man skal passe på med at bygge hele sin identitet på sport. På den måde kan vi tydeligt mærke, at vi er en del af et større skolemiljø, hvor det ikke kun handler om at udvikle sig rent sportsligt. Det handler lige så meget om, at eleverne udvikler sig personligt, siger Jens Christian Kristensen. Carsten Albrektsen understreger flere gange, at Oure er en skole med en håndboldklub – ikke omvendt. - Derfor tager vi også nogle hensyn, som man ikke ville tage i en traditionel håndboldklub, fortæller Carsten Albrektsen. Samtalen drejer sig ind på forholdet mellem glæde og sport. - I en professionel håndboldklub plejer jeg at sige, at træningen ikke nødvendigvis behøver at være sjov – men det gør ikke noget, hvis den er det, siger Carsten Albrektsen. - Det er lidt anderledes i et skolemiljø. Her i Oure har vi den opfattelse, at træningen skal være seriøs, men den skal også være sjov. Der skal være overskud til, at vi får grinet lidt, inden vi går ud af salen. - Glæden ved sporten skal egentlig helst opstå gennem indfrielsen af de målsætninger, du sætter dig – glæden ved at blive hurtigere, stærkere eller hvad ved jeg. Sagen er, at hvis man vil helt til tops – og det er der faktisk en hel del af eleverne her i Oure, som drømmer om – så er det fint nok, at det er sjovt ind imellem. Men hovedparten af indsatsen kræver benhårdt arbejde. Så spørgsmålet om forholdet mellem leg, glæde, sport og personlig udvikling afhænger af, fra hvilket niveau, det stilles.

- Der kommer en del, som kun ønsker at spille håndbold for sjov. Dem skal der være plads til, for de er gode til at minde os andre om, at man skal passe på med at bygge hele sin identitet på sport siger Jens Christian Kristensen.

Vi skal være Danmarks bedste golfskole Thomas Larsson, landstræner og leder af Oures golflinje: Vi skal være Danmarks bedste golfskole

Med lidt slattent golf-metaforik kan man sige, at det kræver mere end et hook og en fairway at få Thomas Larssons fremadstræbende plan rigtig i sving: Oure som Danmarks bedste golfskole er en ambitiøs målsætning – men bestemt ikke urealistisk, mener landstræneren og lederen af Oures golflinje. - Vi skal lave en golfskole, som både kan rumme nye, uprøvede golfspillere og de bedste golfspillere i landet. Hvad angår den første gruppe, gør vi det allerede rigtig godt, eftersom de unge spillere tilbydes en god golfuddannelse gennem efterskolen og gymnasiet. Hvad angår den anden gruppe, er det vores vision, at vi skal tiltrække flere elitespillere til kostgymnasiet. Vi skal simpelthen have fat i nogle af dem, som allerede er gode, så vi får skabt et decideret elitegymnasium. Og vi er langt i den ambition, siger Thomas Larsson, som ikke lægger skjul på, at hans målsætning for golflinjen også skal ses i lyset af hans virke som landstræner: - Jeg har i lang tid drømt om at få nogle bedre arbejdsbetingelser for de bedste spillere i Danmark. I Oure vil vi kunne tilbyde et miljø, hvor man sammen med andre gode spillere kan gå direkte ned og golftræne efter skole. Spillerne kan sparre og konkurrere med hinanden, og det vil utvivlsomt højne træningsniveauet, siger Thomas Larsson, som understreger, at de ambitiøse planer ikke sker på bekostning af bredden. - Nej, tværtimod! Vi kan nemlig få skabt en rigtig god dynamik mellem bredden og eliten. Jeg tror på, at bredden kan lære meget ovenfra – dem, der er knap så gode, møder andre spillere, som de rent sportsligt kan se op til. - Samtidig får elitespillerne noget meget vigtigt, nemlig nogle gode kammeratskaber og et liv ved siden af sporten. Mange golfspillere træner 25-30 timer om ugen. For det meste alene.

I Oure får man suppleret den meget individuelle træning med nogle gode grin og et godt, socialt liv.

Uden evaluering, ingen udvikling

Thomas Larsson startede ligesom kollegaen Steen Tinning på golflinjen i 2004. Dengang var det samlede elevantal 33. I dag er der 78. - Jeg er vild med at arbejde med unge mennesker, som brænder for det, de laver. Uanset niveauet. Den der glæde i øjnene over at lære noget, giver mig en fantastisk god følelse, siger Thomas Larsson, som i sin træning gør meget ud af, at eleverne selv skal sætte sig mål. - Det er et meget vigtigt. Igen er det sådan set ligegyldigt, om man er god eller dårlig. - I praksis foregår det sådan, at eleverne får udleveret nogle træningsdagbøger, hvori de løbende formulerer, hvad de selv vil. På den måde bliver målsætningerne mere forpligtende, forklarer Thomas Larsson. - Vi gør også en del ud af, at eleverne selv er med til at planlægge deres træning. De skriver ned, hvad de vil nå i løbet af for eksempel to timers træning. På den måde kan vi hele tiden gå ind og se, nøjagtig hvor den enkelte elev befinder sig i forhold til de opstillede målsætninger. - Det er nogle færdigheder, som kan være svære at disciplinere, men jeg synes gennemgående, at det lykkes godt. Eleverne kan godt se, at uden evaluering sker der ingen udvikling – og det gælder vel sådan set alle livets områder, siger Thomas Larsson, som derved berører et evigt tilbagevende tema for Skolerne i Oure, nemlig sport som del af en personlighedsdannende proces. - Hvis man bliver dygtig til at sætte sig mål inden for sin sport, får man en masse andre ting med: Evnen til at arbejde benhårdt, glæden over at lykkes – og ikke mindst refleksionen over, hvordan man nåede sit mål, siger Thomas Larsson.

Steen Tinning, professionel golfspiller og underviser på golflinjen:

Der skal også være plads til handicap 36 Han bliver kaldt dansk golfs Grand Old Man. Men faktisk passer oldbetegnelsen dårligt på den tidligere europatour-spiller Steen Tinning. Han slår stadig om sig med køller og faglig ekspertise på de veltrimmede græsarealer i Oure. Her har Steen Tinning siden 2004 haft det overordnede ansvar for golflinjen. - Til at begynde med bestræbte jeg mig på at tilføre lidt mere elitepræg. Vi har haft nogle meget dygtige elever på golflinjen. Blandt andet flere landsholdspillere, fortæller Steen Tinning, der samtidig har gjort meget ud af at tilrettelægge golflinjen på en sådan måde, at alle elever får noget ud af undervisningen. På deres forskellige niveauer. - Der skal også være plads til de elever, der slet ikke har prøvet at spille golf før. Elever, som kommer med et handicap på 36, men som gerne vil lære spillet, siger Steen Tinning, der fra starten tog initiativ til at forbedre træningsfaciliteterne for golf i Oure. - Dét, der fik mig til at sige ja til arbejdet med udvikling af golflinjen, var først og fremmest mit besøg i Oure. Jeg blev mødt af en dejlig atmosfære og nogle ambitiøse mennesker. Derudover fik jeg frie arbejdsrammer, som betød, at jeg kunne få opgaverne i Oure til at gå godt i spænd med mine øvrige jobs, fortæller Steen Tinning. Han understreger med det samme, at det i dag er arbejdet med de unge golftalenter, som trækker i ham: - Det er altid spændende at arbejde med unge mennesker. Jeg får kontakt med nogle unge, der befinder sig i en spændende alder. De er i en fase af deres liv, hvor mange ting er tillokkende for dem, siger Steen Tinning. - Jeg har derfor også lært en del af de unge. Jeg var selv en særdeles retningsbestemt ung mand, dengang jeg var på alder med eleverne. Men det er ikke nødvendigvis alle, der har det på den måde. Og det har jeg lært af. Jeg har fundet ud af, hvor vigtigt det er at tackle de forskellige elever individuelt. Det handler om at acceptere, at alle ikke er lige målrettede. At alle ikke har samme holdning som mig, slutter Steen Tinning.

Eventyrlig rundtur i elementerne Adventuresport foregår til lands, til vands og i luften – det er fysisk udmattende, supersjovt og udvikler efterspurgte kompetencer

Selv en Jack Bauer fra tv-serien “24 timer” ville blive forpustet. Et døgn med adventurerace er hård, fysisk kost – men også sund, mental ernæring. I adventurerace dyrkes udfoldelsen af forskellige sportsgrene. Herudover sættes det sociale sammenhold i centrum. Og på prøve. - Adventurerace er en forholdsvis ny sport, der opstod i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Det er et koncept, hvor man dyster mod andre hold ved hjælp af de resurser, man nu engang råder over. Et adventurerace foregår på land, i vand eller i luften, og sammensættes til en konkurrence, der varer fra et par timer op til flere døgn! fortæller Søren Søborg, lærer på efterskolen og leder af adventurelinjen, der fortrinsvis beskæftiger sig med de sportsdiscipliner, der typisk indgår i et adventurerace, for eksempel mountainbike, inline (rulleskøjter), havkajak, klatring, cykling, løb og svømning. - Vi arbejder selvfølgelig hen imod, at eleverne skal mestre de enkelte discipliner, så de en dag kan deltage i et officielt adventurerace, hvor sportsgrenene er sat sammen til en konkurrence. - Adventuresport rummer på den måde en stor fysisk mangfoldighed, fordi man skal kunne begå sig inden for flere sportsgrene. Samtidig skal man vide en del om, hvordan man disponerer sine kræfter, og hvornår man for eksempel skal indtage energi, siger Søren Søborg. Han tillægger navnlig holdaspektet kolossal betydning - Det giver den enkelte elev en super social forståelse. Man skal simpelthen kunne arbejde sammen, og man skal kunne fungere som et hold. I et adventurerace skal alle nemlig gennem konkurrencen for at kunne gennemføre. Det vil sige, at det er holdet som helhed, der skal disponere kræfterne. Blandt andet på tværs af køn. Det er enormt udfordrende.

- Det er meget vigtigt, at den enkelte deltager reflekterer over sin egen fysiske og mentale formåen undervejs gennem løbet, forklarer Søren Søborg.

Ikke mindst fordi man bliver belastet og presset til det yderste i løbet af den tid, konkurrencen varer. - Den enkelte holddeltager får ups and downs, og nogen er tydeligvis bedre end andre inden for visse sportsgrene. Det kan være, at der er en, som er fantastisk dygtig til at køre på mountainbike. Men i adventurerace gælder det ikke om at køre stærkt alene. Det gælder om at få de andre på holdet til at køre lige så stærkt som en selv, forklarer Søren Søborg, der selv fik interesse for adventuresport, da han gik på Oure Højskoles adventurelinje.

Efterskolerace Cup

I dag er Søren Søborg overbevist om, at adventuresport udvikler nogle efterspurgte kompetencer, som erhvervslivet vil være taknemmelig for. - Det giver i hvert fald mig nogle fantastiske oplevelser som underviser, når jeg ser de her unge mennesker arbejde sammen. De får både udviklet samarbejdsfærdigheder og kommunikative evner, som er ganske enestående, siger han og fortsætter: - Samtidig får de en forståelse for egne styrker og svagheder – blandt andet ved at spejle sig i holdkammeraterne. Især det sidste bliver udstillet i forbindelse med et adventurerace. Det er meget vigtigt, at den enkelte deltager reflekterer over sin egen fysiske og mentale formåen undervejs gennem løbet, forklarer Søren Søborg. I stort set alle officielle adventureraces er det i øjeblikket en regel, at man er fyldt 18 år for at kunne deltage. Derfor forsøger adventurelinjen i Oure hele tiden at lave noget, der er tilpasset efterskoleeleverne. - I fremtiden kunne jeg godt forestille mig, at vi gik sammen med andre efterskoler om at lave et slags “Efterskolerace” eller noget i den retning. Vi skal under alle omstændigheder have skabt et konkurrencemiljø for adventuresport. Oure har mulighederne for det, og jeg er ikke i tvivl om, at adventurerace kan udvikle sig til at blive en af de helt store sportsgrene herhjemme, siger Søren Søborg, som også fremhæver ski- og snowboard som en central del af forløbet på adventurelinjen. I dette ligger blandt andet et 3 ugers ophold på Oures alpine base i de franske alper. Et ophold, der altid motiverer og tiltrækker mange eventyrlystne unge.

Thomas Stenqvist, elev på højskolens adventurelinje:

Frem i skoen - Min storbror havde gået i Oure, og han var superglad for det. Jeg tænkte, at “dét ville jeg også prøve”. Jeg stod nemlig i en situation, hvor jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle lave. Jeg var lige blevet færdig som student, og havde bagefter arbejdet et halvt år – tiden var inde til, at der skulle ske noget nyt. Det blev Oure! - Det er ingen hemmelighed, at Højskolens adventurelinje trak en del i mig. Jeg har selv dyrket adventurerace, orienteringsløb og cykling siden gymnasietiden. Jeg synes, at jeg i Oure har lært nogle vildt dygtige lærere at kende. Samtidig er de stille og rolige og helt ned på jorden. Det har været en meget positiv oplevelse. - Oure har på alle måder levet op til mine forventninger. Jeg synes virkelig, det er fedt at gå her. Jeg har fået nogle vigtige sociale kompetencer – og et par venner for livet – samt en masse sportslige udfordringer. Det er fantastisk at kunne starte på en frisk et helt nyt sted og lære en masse nye mennesker at kende. Sådan er det i Oure. Her nytter det ikke at være genert – man skal frem i skoen. Jeg har fået rykket nogle grænser, og jeg synes hele tiden, at jeg lærer noget nyt. Før jeg kom til Oure, havde jeg aldrig prøvet at klatre eller sejle havkajak. Det har jeg prøvet nu på adventurelinjen. Det er også derfor, at jeg har valgt at blive næste år som instruktørelev. Jeg er simpelthen blevet fanget i Oures net. På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at læse idræt og sundhed på Universitetet – og eventuelt supplere studierne med noget fritidsarbejde indenfor friluftsliv.

64 Per Baagøe, tidligere elitesejler, landstræner og leder af sejllinjen:

Jeg vil ha’ sejlsport, der batter Efter mange år er en plan endelig lykkes: Oure skal fremover være Team Danmark Kraftcenter for Dansk Sejlunion. Kraftcentret, der bliver et ud af otte i landet, skal etableres med henblik på at udvikle nye, talentfulde sejlere, som kan begå sig til de olympiske lege. Derudover er det meningen, at kraftcentrets faciliteter skal stilles til rådighed for sejlerlandsholdets nuværende sejlere. Det er samlet set en god

ide, mener Per Baagøe, mangeårig konsulent, underviser og leder af sejllinjen i Oure. - Oure kan sammen med Dansk Sejlunion tilbyde noget, som jeg synes er meget spændende. At netop de to nu går sammen betyder, at vi kan lave sejlsportstræning, der virkelig batter. Det er det, jeg altid har arbejdet hen imod – jeg vil ha’ sejlsport, der batter, fastslår Per Baagøe. Han mener, at det

Per Baagøe tv. daglig leder af sejllinjen på Skolerne i Oure Sport & Performance, her sammen med Sejlinstruktør Jes Andersson, i Lundeborg Havn, som er basen for det nye Team Danmark Kraftcenter.

kommende kraftcenter i Oure får sin særegne styrke, fordi eleverne kan bo der, alt imens de følger undervisning i efterskolen eller på kostgymnasiet. - Kraftcentret kommer til at betyde, at eleverne får trænet langt mere, end de ville gøre hjemme i deres lokale klub. Teoretisk set kan eleverne i Oure træne op til tyve timer om ugen, og det er rigtig meget, siger Per Baagøe, som derved får rig lejlighed til at danne sig et indtryk af de kommende flagskibe i dansk sejlsport. - Det er specielt spændende at følge de nye gymnasieelever, fordi vi har dem i en længere periode. På baggrund af det jeg ser her i Oure, mener jeg, at talentmassen har det godt. Danmark skal nok blive ved med at hente medaljer i sejlsport, siger Per Baagøe, der selv har været aktiv inden for sejlsporten i snart 38 år. Han var landsholdssejler i en årrække, indtil han brat måtte stoppe sin karriere forud for OL i 1988. En skade under en skitur tvang Per Baagøe til at tænke i andre baner. Han blev først dansk landstræner, og siden gik han freelancevejen. - Jeg har rejst meget rundt, og jeg har sejlet mange eksotiske steder. Det giver, tror jeg, en god baggrund, når man vender tilbage til Danmark. Jeg føler, at jeg har prøvet nogle ting, som jeg har kunnet tage med hjem, fortæller Per Baagøe.

Oure-elever henter medaljer til Danmark

Siden 2005 har han været fast tilknyttet i Oure, hvor han også bor. - Oure er et sted, hvor man tager sporten seriøst. Vi har formået at lave en træningskultur, hvor det er tilladt at sige elite, siger Per Baagøe, og hiver straks nogle facts på bordet. - Da der sidste år var ungdoms-VM, fik Danmark medaljer for første gang i 35 år. Vi fik to bronzemedaljer – begge medaljer

gik til et par tidligere Oure-elever. Den slags resultater gør mig glad! - Til næste års ungdoms-VM tror jeg også, at Danmark har gode muligheder for at hente medaljer. Per Baagøe vender igen blikket mod sejllinjen i Oure. - Vi har en del teori i Oure. Vi gør meget ud af, at eleverne får en teoretisk viden om sejlsport. Men det er den praktiske del, der fylder mest – det er timerne på vandet, der tæller, fortæller Per Baagøe og tilføjer: - Men der er også plads til den elev, der aldrig kommer til at dyrke sejlsport på eliteplan. Og som heller ikke har nogen ambition om det. Den alsidighed er en fantastisk styrke. Det er altid sundt at møde mennesker, der har forskellige mål, siger han. - I forhold til sejlerne ser vi på, hvad den enkelte sejler kan, og hvad vedkommende ikke kan. Det kan være, at jeg tager fat i en person og siger: Du hænger ikke ordentligt ud over rælingen, du skal træne dine ben noget mere! - For mig er det en kolossal tilfredsstillelse at se, at eleverne bruger de ting, jeg siger til at opnå nogle resultater, fortæller Per Baagøe, som oprindelig har en baggrund som skolelærer. Sejlsporten har dog klart indtaget førstepladsen i arbejdslivet. - Det, jeg godt kan lide ved stort set al sport, er, at man har mulighed for at afprøve teori i praksis med det samme. - Men i sejlsport er der tale om en speciel form for coaching. Jeg er først i kontakt med eleverne efter træningen. Jeg noterer, hvad jeg ser, og så taler jeg med den enkelte elev bagefter, forklarer Per Baagøe. - Derfor handler en del af træningen også om at gøre eleverne til selvstændige mennesker. Det nytter ikke, at jeg rigger båden til, for så har eleven en undskyldning, når der er et eller andet, som går galt. Man kan sige, at det er eleven, der gør mig til en dygtig træner ved at stille spørgsmål. Eleven skal selv på banen. Det passer godt til hele Oure-filosofien: Eleven rigger sin båd til på havnen, sejler ud, kommer ind igen, taler med mig, stiller spørgsmål – det er det hele menneske, som udfolder sig i sejlsport.

I Americas Cup kvalifikationssejladserne, Louis Vuitton Cup, der blev afviklet i sommeren 2007, nåede den tidligere Oure instruktør Christian Kamp i finalen, ombord på den Italienske båd Luna Rossa som trimmer. Båden ses her tv. i en træningssession med den forsvarende Americas Cup holder Alinghi. Foto: Polfoto/AP Photo/Bernat Armangue

Oure-sejlere er i verdenseliten 66

Kommende OL-sejlere skal uddannes på Oure og i Lundeborg. 9 tidligere elever, instruktører og undervisere deltog i årets America´s Cup Et rekordstort antal danske sejlsportsfolk var med i America´s Cup i denne sommer, 14 i alt fordelt på internationale både. Ikke færre end 9 af dem har tråde til Skolerne i Oures sejllinje som hhv. elever, undervisere og instruktører. Mest kendt og højest placeret i hierarkiet, er Jesper Bank, der er skipper for “United Internet Team Germany”. Andre Oure-navne er Sten Mohr, andenrorsmand hos “BMW Oracle”, der har feltets største budget i kraft af softwaremilliardæren Larry Ellison. Her taler vi om trecifrede millionbudgetter. De øvrige med en fortid på Oure er instruktør Christian Kamp, der er trimmer på “Luna Rossa Challenge”, tidligere elev Morten Halkier, trimmer på “Victory Challenge”, instruktør Jesper Radich, andensrorsmand på “Desafio

Fotos: Henrik Saxgren

Español”, underviser Jes-Gram Hansen, startrorsmand på “ Mascalzone Latino”, tidligere elev Henrik Blakskjær, taktiker på United Team Germany, tidligere elev Thomas Jacobsen, traveller i samme team samt tidligere elev Jens Dolmer, grinder på Victory Challenge. En America´s Cup-båd er en frygtindgydende sejlmaskine med enorme kræfter. Fra den 32 meter høje mast breder storsejl, genoa og spiler sig over et samlet areal på størrelse med en halvstor parcelhusgrund. Skroget er 85 fod langt med en dødvægt på 24 ton og med en opnåelig fart på 19 knob.

Oures Sejllinje udnævnt til kraftcenter

Budgettet for BMW Oracle er på 100 mio. euro, og lønnen for de allerbedste mandskaber er på 40.000 euro pr. mand om

måneden. En pæn belønning for at dyrke sin sport, og unægtelig en verden til forskel fra Lundeborg Havn, hvor de danske supermænd har sejlet Oures matchracere. Faciliteterne på Lundeborg Havn kan heller ikke helt matche faciliteterne i Valencia, hvor byen har investeret tre milliarder euro i nye havnebassiner og infrastruktur. Men fra i år er Skolernes Sejllinje udnævnt til såkaldt kraftcenter for Dansk Sejlunions arbejde med talenter, og det er Team Danmark træner Per Baagøe, der er fællesnævneren for dette arbejde. Han deler sin arbejdsdag mellem Oure og Dansk Sejlunion som underviser og træner. Det var udnævnelsen af Svendborg Kommune som Team Danmark Elitekommune, der gav stødet til Oures forstærkede position som talentudviklingscenter. Per Baagøe siger om fremtiden: “Vi får et fantastisk sejlmiljø i Oure/Lundeborg med denne kombination af Oures Sejllinje og Dansk Sejlunions satsning på primært unge sejlere. Det er en fælles indsats, der skal bringe Danmark til tops, fordi ambitionerne simpelthen går ud på, at vi her skaber de kommende VM- og OL-deltagere”

Næsen i bogen og fødderne på dækket

“De unge talenter, vi spotter, får her en enestående mulighed for at få et sammenhængende skoleforløb på Oure med først efterskole, så gymnasium og til sidst instruktøruddannelsen på højskolen. Træningsfaciliteterne ligger lige nede om hjørnet i Lundeborg, hvor vi på længere sigt håber at få forbedret faciliteterne, så vi også kan arrangere stævner på højt niveau med Lundeborg Havn som base”, siger Per Baagøe, og fortsætter: “Sejlerne hentes på diverse ungdomslandshold, talenthold og udviklingshold. Ni unge fra Oure er på udvalgte hold og selvskrevne til deltagelse i projektet, seks andre talentfulde Oure-elever er udpeget, foruden otte talenter uden for Skolerne, men bosiddende på Fyn”. Hver enkelt sejler vil kunne bruge Per Baagøe som personlig træner og coach, der hjælper med planlægning og tager med til stævner i ind- og udland. Skolerne i Oure har tidligere haft Dorte O. Jensen som underviser på sejllinjen. Hun har deltaget ved flere OL og hentede bronze i Grækenland.

Fra det stille forstadsliv til verdenshavet Vejen til bestyrelsen på Skolerne i Oure kan også ske ad vandvejen. Chresten Plinius hører til de sejlerdrenge fra Oure, der kom i verdenseliten. Vejen gik fra det stille forstadsliv ved Solrød Strand. Efter studentereksamen blev han elev på sejllinjen på Oure Højskole: “Det var fire gode måneder med 40 elever af vidt forskellig slags, for vi er tilbage til dengang, hvor folk på dagpenge kunne hygge sig med et højskoleophold. Men motivationen har alligevel været der, for stemningen var god og rammerne frie. Efter højskoleopholdet var sejlinteressen yderligere skærpet, og da jeg fik tilbudt sejlinstruktøruddannelsen slog jeg til. Det blev et fantastisk år og en vigtig del af min ungdom, hvor jeg blev formet i positiv retning og fuldstændig revet ud af opvæksten i forstaden”, fortæller Chresten Plinius, i dag advokat i Århus. “Efter uddannelsen kom jeg hver sommer til Oure som instruktør på sejllinjen og blev også leder, sideløbende med jurastudiet. Jeg stoppede på Oure i 1998 og blev året efter opfordret til at træde ind i bestyrelsen. Og det sagde jeg da ja til og det har været en fantastisk udvikling. Medarbejdere og ledelse gør det utroligt godt”.

Matcher verdens bedste

Efter at Chresten Plinius var færdig med studierne på universitet i København, fandt han sammen med fire gamle sejlervenner fra Oure med det beskedne mål at blive blandt de 10 bedste i verden i matchrace. I 2001 vandt de “Den professionelle tur”, som er det uofficielle VM. Det fik skipper Jesper Bank til telefonen med tilbud om et job på den svenske America´s Cup båd i 2003. “Sideløbende med at jeg tog fuldmægtiguddannelsen for at få bestalling som advokat, sejlede jeg med og mod verdens bedste, bl.a. Jesper Radich, også tidligere Oure-elev og med i America´s Cup 2007: “Han lever af det fuldt ud og er kun 30, så han kan fortsætte længe”, siger det bestyrelsesmedlem, der selv forfulgte et mål om at blive blandt de bedste. Det kan Oure´s sejllinje profitere af i dag med Oure/ Lundeborg som et af tre kraftcentre for dansk sejlsport.

Chresten Plinius, ses her som nummer 2 fra venstre, på den båd der i 2001 vandt den professionelle tur - det uofficielle VM. På båden befandt sig også Jesper Radich, tv., der i 2007 deltog i Americas Cup ombord på spanske Desafio Español. Foto: Polfoto/Morten langkilde

Dér blev fodbolden for alvor seriøs

Drømmen om en karriere som professionel fodboldspiller forudsætter både talent og en evne til at kunne omstille sig. De evner har målmandstalentet Kasper Schmeichel i udpræget grad. Ikke mindst takket være et efterskoleophold i Oure i 2001-2002. - Den ballast, jeg fik i Oure, har stor betydning for mit liv i dag, lyder den spontane udmelding fra Kasper Schmeichel, der med det samme mindes samværet i elevhusene. - Man blev smidt sammen med 15 andre, som man ikke kendte i forvejen, og vi skulle så i fællesskab få tingene til at fungere. Den proces har givet mig meget med i bagagen. For eksempel i forbindelse med integreringen i de forskellige klubber, jeg har spillet for. Jeg synes selv, at jeg har været god til at blive integreret, og derfor er jeg ret hurtigt faldet på plads, fortæller Kasper Schmeichel, der for tiden (det vil sige, mens disse ord skrives, red.) er på en lejeaftale i klubben Falkirk i den bedste skotske række. Formelt ejes han af Manchester City fra den engelske Premier League. Uanset de fremtidige klubforhold er Kasper Schmeichel ikke i tvivl om, at hans fodboldkarriere starter ét sted, nemlig i Oure. - Det var dér, at fodbolden for alvor blev seriøs. Ja, faktisk kan man sige, at det var i Oure, at jeg lærte at spille fodbold! - Det var i Oure, jeg valgte, hvilken plads jeg skulle spille på. Jeg har godt nok altid stået på mål, men i Oure besluttede jeg, at det var den post, jeg ville satse på, siger Kasper Schmeichel, der kalder Oure “en fremragende ide”. - Hvis man er seriøs med sin fodbold, er Oure det helt rigtige sted at tage hen, siger han. Kasper Schmeichel har stadig kontakt med en del af Oure-folkene, og fremhæver med stor ydmyghed et par personer, som han jævnligt tænker på. - Min træner Bo Petersen lærte mig de fleste ting inden for fodbold. I dag synes jeg, at jeg skylder ham utrolig meget. Der samme gælder folk som Lars Høgh og Kurt Kristensen, der altid kom med en stor entusiasme, der ikke kunne undgå at smitte af, fortæller Kasper Schmeichel. - Jeg synes, at Oure var en helt igennem forrygende oplevelse. Vi spillede fodbold næsten uafbrudt. Døgnet rundt. Der var jo alle de her fantastiske faciliteter, som man havde til rådighed. Man kunne stort set gå ned og træne, når man havde lyst. Det var noget, der var med til at sætte mig i gang, siger Kasper Schmeichel, der er kendt for en uhyre træningsdisciplin. Mange fodboldeksperter spår, at netop denne træningsindstilling kan bringe ham langt. Den slags profetier tager Kasper Schmeichel med sindsro. - Jeg ved ikke, hvor jeg er henne om ti år. For mig gælder det bare om at blive så god, som jeg nu kan blive. Hvis det kan bringe mig store steder hen, er jeg selvfølgelig åben for det.

Foto: Mike Mayhew/ Polfoto

Målmandstalentet Kasper Schmeichel om sit år i Oure:

Torsten Laen, tidligere instruktør på håndboldlinjen:

En dag tager jeg nok en snak med skoleledelsen igen… Håndboldspilleren Torsten Laen har prøvet en del. Den succesfulde stregspiller har været stærkt medvirkende til, at herrelandsholdet igen er begyndt at hente medaljer. I Oure er Torsten Laen dog mindst lige så kendt for sin instruktørtjans på håndboldlinjen i 1999-2000. - Det var lige efter gymnasiet. Før min karriere for alvor tog fart. I Oure fik jeg opfyldt mit eget ønske om at komme på en efterskole eller en højskole. Samtidig fik jeg lov til at træne nogle ambitiøse unge håndboldspillere, som brændte for det, jeg selv brændte for. Og stadig brænder for, fortæller Torsten Laen, der til daglig spiller i GOG. Det gjorde han også dengang, og vejen til Oure gik da også netop via Gudme-klubben. - På den måde var min forbindelse til Skolerne i Oure måske lidt utraditionel. Jeg har aldrig gået der som efterskoleelev eller højskoleelev. Alligevel nåede Oure at få stor betydning for mig. Det er et fantastisk sted. Mange af de venskaber, jeg har uden for håndboldbanen, stammer fra Oure, siger Torsten Laen. - Samtidig var året i Oure lig med et

Foto: Kim Agetsten/ Polfoto

Foto: Lars Skaaning/ Polfoto

spændende og udfordrende stykke arbejde, som blandt andet sigtede mod mit ønske om at komme til at læse idræt. Ønsket blev indfriet. I dag læser Torsten Laen idræt på Syddansk Universitet i Odense. Med sig i bagagen har han en bunke erfaringer fra sin tid som instruktør. - I Oure fik jeg undervisningserfaring, jeg fik lov til at arbejde med unge mennesker, og jeg fik lov til at være del af et stort ambitiøst skoleprojekt, som jeg havde hørt rigtig meget godt om, siger Torsten Laen. Han kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvorvidt han en dag vender tilbage til instruktørarbejdet. - I øjeblikket er det meget svært at vurdere. Lige nu er jeg på toppen af min karriere, og det er selvfølgelig mit primære fokus. Men en dag ude i fremtiden kan jeg da sagtens se mig selv på en idrætshøjskole eller idrætsefterskole. Måske mere i en organisatorisk stilling frem for en instruktørstilling? Eller måske en sammentrækning? - På længere sigt håber jeg da at kunne tage en snak med skoleledelsen i Oure igen, lyder det gådefuldt fra Torsten Laen, der ikke er i tvivl om, at Skolerne i Oure har haft kolossal indflydelse på håndbolden i Danmark. - Når man kigger på håndbolddanmark lige nu, er det en kæmpe procentdel, der har været omkring Oure. Jeg tror, det skyldes, at man i Oure lærer en del om, hvad livet som håndboldspiller indebærer – blandt andet en masse træning og nogle gode kammeratskaber.

Nicolaj Jacobsen, tidligere håndboldlandsholdsspiller, Oure-instruktør og livredder:

I Oure kan man altid lære mere - Hvis man er ung og ønsker at blev bedre til sin sport, er det vigtigt at finde et sted, der imødekommer ens ønsker. Man skal finde et sted, hvor man mærker, at der sker en udvikling. I Oure har det klart været min oplevelse, at eleverne gennemgår en sådan udvikling. Sportsligt og personligt. Udmeldingen giver genlyd. Den kommer nemlig fra en af de helt store personligheder i dansk håndbold. Nicolaj Jacobsen, der i 1993 blev kåret til årets spiller i Danmark, blev engang regnet for en af verdens bedste fløjspillere. Den tidligere landsholdsstjerne, der har spillet i talrige klubber – og hentet medaljer i de fleste (oftest af guld) – arbejdede i 1993/94 som instruktør i Oure. - Jeg fik kontakt til Oure, dengang jeg spillede for GOG. Til at begynde med arbejdede jeg som livredder i svømmehallen, hvorefter jeg startede som instruktør på håndboldlinjen, fortæller Nicolaj Jacobsen, der mener, at Skolerne i Oure har været dygtige til at få bredde og elite til at gå op i en højere enhed. - Hvad angår eliten, er det mit indtryk, at man aldrig når det kritiske punkt, hvor elitespilleren mener, at udviklingen går i stå. I Oure møder elitespilleren rigtig mange dygtige undervisere og trænere, der hele tiden er i stand til at lære selv de allerbedste vigtige ting. - Hvis jeg var ung og skulle i gang med en 9. eller 10. klasse, kunne jeg ikke finde et bedre sted at tage hen end til Skolerne i Oure, siger Nicolaj Jacobsen og tilføjer: - Der er selvfølgelig ingen garanti for, at et ophold i Oure fører til en plads på landsholdet. Til gengæld får man så meget andet, man kan bruge. Man udvikler sig personligt, og man lærer at indordne sig i en stor gruppe, siger Nicolaj Jacobsen, der snart tiltræder et udfordrende job som assistenttræner for Bjerringbro-Silkeborg. Her skal han blandt andre arbejde tæt sammen med en anden Oure-kending, nemlig den nuværende GOG-træner, Carsten Albrektsen.

Spisehuset trakterer eleverne med faget “Mad & livsstil”. Her udfordres smagen, styrkes identiteten og dyrkes fællesskabet

Der skal holdninger på menuen

Der er konstant tryk på kedlerne i Spisehusets store køkken. Forberedelserne til et måltid afløses af forberedelserne til det næste. Alligevel er der fundet tid og rum til et nyt tiltag: Mad & livsstil. Faget, der er opstået i samarbejde med efterskolen og gymnasiet, handler om at give eleverne en bred viden om kost og ernæring. - Men det handler mindst ligeså meget om, at eleverne får dannet sig nogle selvstændige holdninger til den mad, de spiser. Vi vil gerne have dem til at tage stilling som forbrugere. Til at være mere selektive. Eleverne skal simpelthen have en kvalificeret mening om, hvorfor de køber det ene frem for det andet, forklarer Annette Ringmann, den ene af Spisehusets to daglige ledere. Den anden, Tove Rasmussen, bryder ind:

- Derudover vil vi gerne give eleverne nye smagsoplevelser. Når eleverne kommer her, har de tit nogle ret fasttømrede opfattelser af, hvad mad er, og hvad der smager godt. Det vil vi godt ændre på. Eleverne skal ikke have livretter hver dag. De skal derimod have udvidet deres horisont, så de rent smagsmæssigt tør prøve noget mere.

Køkkenet er et genialt rum

Mad & livsstil indeholder både teori og praktik. Lærerne fra efterskolen og gymnasiet tager sig af den teoretiske del, mens køkkenpersonalet i Spisehuset følger op med undervisning i teoretisk ernæring og en masse praktiske udfordringer. - Vores elever synes, det er fedt at være her, siger Annette Ringmann.

Fakta

Spisehuset bespiser tre gange dagligt 700-800 gæster. De fordeles i tre spisesale, hvor alle har faste pladser. Spisehusets personale tæller i alt 9 fuldtidsansatte medarbejdere, hvoraf flere har en pædagogisk uddannelse. Dertil kommer hver uge tyve nye elever, som er i færd med at afslutte faget Mad & livsstil. Faget dækker sammenlagt 80 timer, der både inkluderer teori og praktik. I efterskolen og gymnasiet undervises eleverne i emner som fx resurser og proteiner, mens arbejdet i Spisehuset giver eleverne en praktisk indføring i omgangen med madvarer og hygiejnen i et køkken. Mad & livsstil afsluttes med karakter.

Jeg er meget bevidst om, hvad jeg spiser. Derfor er det lækkert, at vi i Spisehuset får god mad. Det er vigtigt, når man dyrker så meget sport. Jeg kan mærke, at jeg får en masse energi – men jeg kan altså også godt finde på at bestille en pizza. Aleksander Hedenborg, sejlsport.

Foto: Hung Tien Vu

- Køkkenet er jo et genialt rum, når det gælder teamwork. Når du arbejder i et køkken, bliver du nødt til at forholde dig til de andre, du arbejder sammen med. Ellers fungerer det ikke. Vi har deadline tre gange om dagen – morgen, middag og aften. Derfor er vi nødt til at arbejde som en homogen gruppe. Det forudsætter, at den enkelte tager ansvar. - Jeg er ikke i tvivl om, at arbejdet i køkkenet giver eleverne en masse sociale erfaringer, de kan bruge i andre sammenhænge. Tove Rasmussen fortsætter: - De unge, der kommer her, befinder sig i en fase, hvor de er i færd med at skabe deres identitet. Men identitet har også noget med mad at gøre. Dét, du putter i munden, er afgørende for, hvordan du udvikler dig rent personligt. - Hvis du tror, at du kan komme igennem dagen på en gang sukkerspeed, så tager du fejl! Mad har kolossal betydning for, hvordan du fungerer som menneske. Hjernen fungerer ikke optimalt, hvis du konstant fylder dig med det forkerte. Og hvis dén ikke fungerer, så har du altså begrænsede muligheder. Man kan ligefrem hævde, at den enkelte elevs madvaner og uddannelsesmæssige muligheder hænger sammen, siger Tove Rasmussen.

Manden fra kogeøen Nikolaj Kirk vil ikke kaldes kok. Og det har ikke noget at gøre med, at han af og til har en frisure, der ligner en hanekam på en fasankok. Nikolaj er kogemand, ligesom de kogekoner, man stadig har på landet, og som beværter forsamlingshusgæster med gedigen mad i rigelige mængder – lavet med – som det hedder noget klichepræget – med respekt for de friske råvarer. Nikolaj kan virke respektløs over for gængse normer, men respekt for råvarerne, det har han, og han kan trylle med dem som ingen anden. Da Oure fejrede sit 20 års jubilæum i sommer gik Nikolaj i kompagniskab med de skrappe damer fra Skolernes Spisehus, og menuen indeholdt bl.a. 200 kg skotsk økolaks og 40 liter gåsefedt. Plus tilbehør tilsat ubegrænset fantasi.

Det har været superspændende at arbejde en uge i Spisehuset. Jeg har prøvet at lave mad derhjemme, men slet ikke på samme måde som her. I Spisehuset får vi lov til at lave en masse forskellig mad. Men det er især fællesskabet, der betyder noget. Det har været fedt! I et køkken arbejder man tæt sammen, snakken kører, og der er masser af gode grin. Jeppe Strynø, golf.

Når der er fiskedag i Spisehuset, kan jeg da godt blive fristet til en pizza. Men så tænker jeg “nej, måske skulle jeg alligevel prøve at smage det, de serverer”. For mig har det betydet, at jeg er blevet mere åben for nogle specielle retter. Det synes jeg er godt. Når jeg er hjemme hos forældrene i weekenden, kan jeg godt finde på at foreslå dem en ret, jeg har lært at kende i Spisehuset. Stine Ørnstrup Clausen, sejlsport.

Michael Vorm, leder af pedelgruppen:

Vi holder et pænt niveau – hvor vi altid er lidt bagefter…

72 Pedelgruppen i Oure spænder vidt. Og de har travlt. Ti forskellige håndværkere med ti forskellige kompetencer forsøger dagligt at holde trit med skader, slitager og generelle udbedringer på Oures store område. 800 elever, der både er indendørs og udendørs, sætter sine mærkbare spor. Og sådan skal det være, understreger Michael Vorm, daglig leder af pedelgruppen. - Vi holder et pænt niveau, hvor vi altid er lidt bagefter. Vi har ikke tid til at smøre dørene, før de begynder at pibe. Vi smører først dørene, når de er begyndt at pibe, fortæller Michael Vorm, der oprindelig er uddannet tømrer. For ham var det en omvæltning af den anden verden at komme fra en stor tømrervirksomhed til Skolerne i Oure. - I tømrervirksomheden skulle den sidste finish altid være i orden. I Oure er det vigtigste, at tingene fungerer. Man skal kunne tolerere, at man sagtens kan komme til at reparere den samme ting flere gange. Tiden er ikke til den store finpudsning, for tingene skal kunne bruges hele tiden. Men det trives vi fint med, siger Michael Vorm og tilføjer: - Jeg kan mærke på mit team, at de godt kan lide, at der er fuld knald på deres hverdag.

Kan ikke slippe håndværket

Michael Vorm har fungeret som daglig leder i snart to år. Det har givet anledning til overvejelser om lederskab og menneskekundskab.

- Dybest set forsøger jeg at lede pedellerne, sådan som jeg gerne selv vil ledes. Der skal være plads til både ris og ros. Jeg kunne nok godt blive bedre til at give en mere faglig feedback på det, som mine folk laver. Tiden er bare ikke altid til det. - Til gengæld synes jeg, at jeg har lært en del om både det enkelte menneske og teamsamarbejdet, som er to væsentlige sider af min lederfunktion. Det handler om at se på folks forskellighed. Og bruge forskellighederne på en måde, der går op i en højere enhed. Det synes jeg lykkes meget godt. En stor del af Michael Vorms arbejdsdag foregår bag skrivebordet. Herfra koordineres pedelgruppen, og der bestilles materialer til de forskellige opgaver. - Egentlig er det lidt sjovt, at jeg er endt på en skole. Dengang jeg selv gik i skole, blev jeg på det nærmeste opfordret til at stoppe. Jeg kunne slet ikke koncentrere mig, fordi jeg kunne mærke, at jeg skulle ud og arbejde med noget praktisk. Alligevel ender jeg i et skolemiljø. Og tilmed bag en computer, griner Michael Vorm, der understreger, at han aldrig kommer til at slippe den håndværksmæssige side af sit arbejde. - Jeg vil allerhelst have fingre i det hele selv. Hvis vaskemaskinen går i stykker derhjemme, skiller jeg den ad, før jeg kontakter en håndværker. Også selvom jeg ikke aner, hvor fejlen sidder, eller hvordan maskinen skal samles igen. Jeg finder som regel ud af det. Det gælder jo om at finde en løsning.

Skoleledelsens højre hånd var aldrig i tvivl:

Et arbejde, der lå lige til højrebenet Det fyger ofte med kreative ideer og ambitiøse projekter, når skoleledelsen i Oure mødes. Én har dog til opgave at samle trådene, gribe boldene, sætte rammerne eller hvad man nu skal kalde den krævende post, der i al sin grundsubstans handler om, at opgaver skal løses til tiden. Det kræver overblik, planlægning og en sjælden evne til at svinge pisken – men på den blide måde. De egenskaber har Heidi Ziegler, der ikke er et sekund i tvivl om, hvorfor hun sagde ja til jobbet som ledelsessekretær: - Det var et arbejde, der lå lige til højrebenet! Heidi Ziegler, der blandt andet har en baggrund i hotelbranchen, lægger nemlig ikke skjul på sin stærke passion for orden og systematik. Og det er der brug for i en stor organisation. I Oure er det – med tankerne tilbage på højrebenet – frem for alt Heidi Zieglers arbejde at sørge for, at opgaverne bliver sparket sikkert i mål. - Skoleledelsen består af nogle både ambitiøse, visionære og iderige personligheder. Derfor er det vigtigt, at de har en, som kan sætte iderigdommen lidt i system. Dér kommer jeg ind i billedet som en slags tovholder på tingene, forklarer Heidi Ziegler. Hun opfatter helt grundlæggende sig selv som et gennemført struktureret menneske, der har uhyre svært ved at acceptere, at opgaver ikke altid kan løses til tiden. - Jeg er meget efter folk, hvis de ikke overholder deres aftaler. Jeg kan ikke leve med den der “det når vi i næste uge”. Nej, for i næste uge er det for sent! Tingene skal fungere, og der skal være nogle faste rammer, siger Heidi Ziegler, der i den sammenhæng betoner vigtigheden af en god portion humor. - Humoristisk sans er en ren overlevelsesmekanisme midt i et miljø, hvor der sker utroligt mange ting på en gang. Man skal have humor for at arbejde her, ellers får man ondt i maven. Vi må joke med presset, frem for at vi sætter os ned og tuder. - Heldigvis har vi en fri omgangstone – også selvom det er ens chef, man taler med. Det kan jeg godt lide.

Heidi Ziegler mener, at hendes erfaringer fra hotelbranchen har været en eminent ballast i mødet med Skolerne i Oure. - Det drejer sig om at være i stand til at kunne begå sig flere steder, tale med mange mennesker og involvere sig i vidt forskellige opgaver. Heidi Ziegler peger i den forbindelse på, at der eksisterer en særlig helhedsstemning i Oure. - Jeg føler ikke, at vi er opdelt i forskellige afdelinger, selvom vi består af mange enkelte enheder. Jeg oplever tværtimod, at jeg er en del af en helhed, hvor alle hilser på hinanden. Som medarbejder er det en god og motiverende følelse – Oure er ligesom noget, vi står sammen om.

- Skoleledelsen består af nogle både ambitiøse, visionære og iderige personligheder. Derfor er det vigtigt, at de har en, som kan sætte iderigdommen lidt i system. Dér kommer jeg ind i billedet som en slags tovholder på tingene, forklarer Heidi Ziegler.

Foto: Hung Tien Vu

De faldne kvinder på

Vejstruplund Vejstruplund fylder 100 år. Det begyndte som hjem for piger med “særlig slet Opførsel” 74 I dag rummer bygningerne en vel fungerende voksenafdeling for Oure Højskole og Oure Kostgymnasium, men da Vejstruplund blev bygget i 1907 var formålet et andet: Statsungdomshjem for unge piger, et klientel som dengang blev betegnet som “faldne kvinder”. Disse arme piger havde af nød søgt ud i kriminalitet og prostitution, og Vejstrup Pigehjem var en endestation for piger, der allerede var opgivet af flere instanser. Pigerne startede ofte på børnehjem efter tvangsfjernelse, kom senere på optagelseshjem og opdragelsesanstalter, og til sidst – for de rigtig slemme – på Vejstruplund. I vedtægterne for institutionen stod der bl.a.: “Vejstrup Pigehjem er at betragte som Statsungdomshjem for indtil 25 Piger i Alderen fra 16-21 Aar, som i andre Ungdomshjem eller i øvrigt har vist særlig slet Opførsel, med det Formaal gennem et 3-aarigt Ophold at give disse Piger en efter deres Evner og Forhold passende Opdragelse og Oplæring”.

Løj og rapsede

I Årsskriftet for Gudme Lokalhistoriske arkiv 2006 kan man læse en positiv historie om en ung pige, som via sindssygehospital og optagelseshjem nåede frem til Vejstrup Pigehjem i august 1922. Citat fra journalen: Moderen søgte at faa pigen under Værgeraadsforsorg, skrev bl.a. at Pigen var ualmindelig lad, laa i sengen den halve Dag og hverken var til at faa op med det Gode eller det Onde. Løj og rapsede alt, hvad hun kunne faa fat i af Penge i Hjemmet og hvor hun kom på Besøg. Slog baade sin moder og Søskende. Rapsede ogsaa Penge i Skolen og i sine Pladser, hvor hun aldrig var mere end en Maaned eller to, og hvorfra hun fortalte utrolige Løgnehistorier, naar hun kom hjem. “Var i begyndelsen (på pigehjemmet) meget tung og uligevægtig, men det bedredes lidt efter lidt. November 1924 blev hun tilbagegivet til sin moder. Da hun kom i Plads, viste det sig, at hun havde svært ved at falde

til Ro. Hun var hverken uærlig eller usædelig, men saa sær af Væsen, at hun muligvis atter har haft en i mental Henseende ikke fuldt normal Periode. Den sidste Tid gik det dog atter, og hun var glad for sin Plads.” Efter nogle års forløb med forskellige jobs kom pigen ind som plejeelev på en “åndssvageanstalt” og blev efter tre års uddannelse ansat som plejer. I slutningen af 1950´erne var pigehjemmets tid forbi. Så blev det de kriminelle drenges tur. Børne- og Ungdomsforsorgen overtog stedet og Herluf Houlberg blev ansat som forstander. Han var en fremsynet mand og indså hurtigt, at der var brug for mindre enheder. Der blev derfor opført to nye afdelinger med hver 12 pladser og indrettet yderligere to afdelinger i de bestående bygninger. I 1968 blev en nyopført skoleafdeling taget i brug. I 1972 kom der også piger på skolehjemmet - piger med samme problemer som drengene. I 1986 lukkede forsorgen stedet, som fik navneforandring til Vejstruplund og med aktivitet som privat kursuscenter, indtil Skolerne i Oure overtog stedet for få år siden. Næste år påbegyndes renovering af Vejstruplunds ældste bygninger. Vel er 100 år lang tid, og det danske samfund totalt forandret til et velfærdsog velstandssamfund, men Vejstrup Pigehjem havde en socialpædagogisk funktion på et meget tidligt tidspunkt, og som journalen beskriver, lykkedes det at skabe gode resultater. Vejstrup Pigehjem var næppe en fællesnævner for den sociale indsats på lignende institutioner i det 20. århundredes første halvdel, måske snarere en undtagelse. Det kunne være en god grund til at slukke iPod´en et øjeblik og lytte til væggene i den gamle bygning. Derinde er brudstykker af den historie, som ansvarlige mennesker skabte i opbygningen af det samfund, vi kender i dag.

Skolerne i Oure som regional vækstskaber Rambøllrapport om sport, idræt og wellness som vækstskaber karakteriserer Skolerne i Oure som stærk netværksaktør i det sydfynske område Det er ikke på Sydfyn Skolerne i Oure henter sine elever. Der er selvfølgelig undtagelser, men langt de fleste elever har hjemadresse uden for Fyn. Alligevel spiller Skolerne i Oure en vigtig rolle for Sydfyn. Rambøll Management udarbejdede i 2005 en rapport baseret på Det Regionale Vækstsamarbejde på Fyn, et samarbejde, der har udpeget sport, idræt og wellness som et af de regionale styrkeområder, som både kan udgøre et fremtidigt udviklingspotentiale på Sydfyn og samtidig virke som brobygger mellem den sydfynske region og aksen op til Odense. Vækstsamarbejdet peger på, at denne udvikling bl.a. skal genereres gennem professionalisering og kommercialisering af idræt, uddannelse og sundhed.

Internationalt anerkendt

I Rambøllrapporten betegnes Skolerne i Oure som en af de væsentligste aktører inden for sport og idræt på Fyn og med et stort potentiale for at bidrage til implementeringen af en eventuel strategi for sport, idræt og wellness på Sydfyn. I rapporten hedder det bl.a.: “Oure er en stærk netværksaktør og er i tæt samarbejde med andre betydende aktører som GOG, OB, Broholm Hestecenter m.fl. Skolerne fremtræder som innovative og igangsættende og høster da også stor anerkendelse i Danmark og i udlandet. Et godt eksempel er ridelinjen på Oure Kostgymnasium, som er skabt i samarbejde med Broholm Hestecenter. Samarbejdet og linjen er enestående af sin art, og derfor efterspurgt, også i udlandet. Der er mange eksempler på at Skolerne i Oure skaber spinoffs, idet Skolerne i vid udstrækning gør brug af deres omgivelser og de komplementære aktører i området. Dette

være sig i form af køb af produkter og services som mad, udstyr, vedligehold m.m. foruden nye byggeprojekter”.

Gateway til Sydfyn

Rapporten nævner videre elevernes og sommerkursisternes indkøb i lokalområdet og slutter: “Endelig skal det understreges, at Oure er at betragte som en gateway for regionen. Ikke blot er der tale om et meget stærkt brand, og hermed et solidt bidrag til imageopbygningen for Sydfyn som sport, idræt og wellness region, der er også tale om en vedvarende tiltrækning af elever og feriegæster, som får en spændende og positiv introduktion til regionen.” Om professionaliseringen af sporten hedder det: “Det er en meget stærk trend, som først og fremmest betyder, at efterspørgslen efter kompetencer, der kan løfte denne professionalisering og kommercialisering, vokser støt. Sport anses i mange lande som et regulært erhverv, der har behov for kompetencegivende erhvervsuddannelser på lige fod med andre erhverv. Denne udvikling er endnu ikke slået fuldt igennem i Danmark.” Skolerne i Oure har længe været aktør i denne trend med træner- og instruktøruddannelser på undervisningsprogrammet. Sluttelig anbefaler rapporten fem strategiske spor for Sydfyn: Et talent- og elitecenter, et internationalt idrætsakademi, en eventorganisation, en profil som den sunde region og en wellness-taskforce, der kan realisere et stort, uudnyttet potentiale.

Larsen fra starten Olav Larsen var lærer på Thurø Skole, da han i 1987 så en stillingsannonce for “Idrætsefterskolen i Oure”: Jeg havde det da fint på Thurø, men det at kunne være med til at bygge en helt ny skole op fra starten – det var simpelthen for fantastisk til at ignorere, selvom der kun var en bar græsmark og en stillingsannonce. Det blev rent pionerarbejde med erobring af nyt land, både bogstaveligt på marken i Oure og på efterskoleområdet. Jeg blev ansat til at varetage håndbold og windsurfing samt danskundervisning. I første skoleår handlede det ikke kun om undervisningstimer, - vi byggede også medarbejderboliger, helt i stil med pionerånden. I dag 20 år efter er der stadig fuld fart på udviklingen. For mit eget vedkommende er jobbet ændret til to halvdagsjob, et med undervisning i surf og et med varetagelse af grej og udstyr til outdoor-aktiviteter.

Surf er jo også en form for afsøgning af nyt land eller rettere vand, fordi vi kører efter vind og bølger, så i modsætning til sejlerne, der har base i Lundeborg, så må vi afsøge kysterne her i det sydfynske afhængig af vindforholdene. Men det er en del af surferlivet”.

Det skal handle om mere end stangtennis 76

Kostpædagog Dorte Falch sætter det ubetingede nærvær allerhøjest, når hun møder eleverne i det frie rum Hun har arbejdet mere end tyve år med nogle af de mest krævende socialpædagogiske områder: Kriminalitet, adfærdsvanskelige unge, misbrugere. Alligevel – eller måske rettere: netop derfor – er Dorte Falch i dag af den klare overbevisning, at hun kan tilbyde eleverne i Oure nogle vigtige almenmenneskelige erfaringer, når hun møder de unge i det frie rum. Erfaringer, der tager udgangspunkt i ét altoverskyggende forhold: Det ubetingende nærvær. - Min største udfordring som kostpædagog er hver dag at være opmærksom på, at evnen til nærvær fastholdes. Jeg tænker på det personlige og fortrolige nærvær. Midt i det store. Det skal handle om mere end stangtennis, når eleverne får fri, fastslår Dorte Falch, og forklarer, at hun bruger megen energi på at forberede sig rent mentalt, før hun sætter sig i bilen og kører mod arbejdet i Oure. - Der kan sagtens ske noget en almindelig tirsdag aften, som ingen lige havde regnet med. Det kan være, at der kommer en elev, som har fået en ubehagelig opringning hjemmefra. I sådan et tilfælde skal jeg være i stand til at slippe alt, så eleven føler, at “der er en, som tager sig af mig, selvom min verden er ved at brase sammen”, siger Dorthe Falch.

Grundlæggende har vi ret godt styr på tingene - Du må endelig få med, at bogholdere ikke er kedelige, griner Charlotte Andersen, som er den eneste medarbejder, der tropper op til interview medbringende notater. - Selvfølgelig! Jeg er nødt til at have styr på de forskellige oplysninger, siger Charlotte Andersen. Det er nøjagtig det samme, der gør sig gældende i hendes i arbejdsdag. - Min rolle er primært at holde orden i bilagene. Det betragter jeg som en meget vigtig opgave i en stor virksomhed. Jeg kan godt lide, at jeg uden problemer kan finde et bestemt bilag, når folk kommer og spørger. Det er en lille triumf hver gang, forklarer Charlotte Andersen og tilføjer:

Oure var havet af muligheder Højskoleelev, trainee, sommerkurser, efterskolelærer, bestyrelsesmedlem, daglig ledelse. Rikke Børgesens cv er en Oure-kavalkade af oplevelser, resultater og valg for livet. Forskellige perioder. Forskellige livsfaser. Men udbyttet har været, understreger Rikke Børgesens, en indiskutabel personlig gevinst. Begyndende i 1989. - Jeg tog på Oure Idrætshøjskole, fordi de havde en danselinje, som jeg syntes virkede attraktiv. Jeg følte mig omgående som en fisk i vandet, og jeg kom nærmest ikke hjem i de ni måneder, opholdet varede, husker Rikke Børgesen, der heller ikke kom meget hjem, da højskoleopholdet var slut. I stedet fik hun et instruktørjob – dengang kaldtes det trainee – som indebar undervisning og forefaldende arbejde på højskolen. - Det betød et år mere, hvilket jeg var enormt glad for. Jeg havde svært ved at slippe Oure, og samtidig fik jeg mulighed for selv at være med til at forme en del af indholdet, siger Rikke Børgesen, som efterfølgende fortsatte Oure-kursen på sommerkurset, hvor hun både underviste i aerobic og morgengymnastik og stod i bar om aftenen. Sommerfesten, som hun også kalder den, skulle blive den første af i alt 13 sommerkurser, der stille og roligt betød større og større ansvar. Den udvikling var en væsentlig årsag til, at Rikke Børgesen fandt ud af, at hun ville være lærer. Det blev hun i 1996, hvorefter hun tog til Sydafrika for at arbejde som frivillig. Hjemvendt fik Rikke Børgesen en ide: - Jeg ville være efterskolelærer. Og det skulle være i Oure! fortæller hun. Rikke Børgesen tog kontakt, og fik et job. - Det var måske det mest lærerige år for mig nogensinde. Dels var der alt det faglige, dels var der arbejdet med at få 16 unge teenagere til at fungere sammen i ét hus. Hjælpe dem med deres problemer, og få det hele til at glide. Jeg begik sikkert mange fejltrin, men når jeg ser tilbage på det i dag, fik jeg

- Men det er også noget med, at den, der spørger, får en fornemmelse af, at jeg rent faktisk har styr på tingene. Charlotte Andersen pointerer, at hun ikke har noget imod, at hendes arbejde er præget af, at der hele tiden sker noget nyt. - Oure er et dynamisk sted, hvor man mærker en særlig puls. Samtidig synes jeg, det er et trygt sted at arbejde, fordi vi grundlæggende har ret godt styr på tingene.

Foto: Henrik Saxgren

- Måske var det derfor, at jeg fra starten følte mig som en fisk i vandet? siger Rikke Børgesen, der har været gennem hele “Oure-systemet”

nogle vigtige sejre, siger Rikke Børgesen: - Det er så stort at erfare, hvor meget et fællesskab kan betyde for unge. Det løfter dem, og det udvikler dem, selvom de måske er generte og tilbageholdende. Det er menneskelig udvikling på et højt niveau. At være en del af det er fantastisk! Efter et par år på efterskolen søgte Rikke Børgesen ind på psykologistudiet på Danmarks Pædagogiske Universitet. Det var dog ingen hindring for flere udfordringer i Oure. Rikke Børgesen kom ind i skolebestyrelsen, hvor hun blandt andet var med til at træffe den endelige beslutning om at starte Kostgymnasiet. Som færdiguddannet psykolog fik hun plads i efterskolens daglige ledelse. Det var i 2003. Efter et par år kunne Rikke Børgesen imidlertid mærke, at tiden endnu engang var inde til, at der skulle ske noget nyt. I dag arbejder hun med erhvervspsykologi og ledelsesudvikling – områder, der i høj grad har rod i erfaringerne fra Oure. - Det handler om at se potentialet i andre mennesker. Det har de altid været dygtige til i Oure, siger Rikke Børgesen.

Michael Falch, sangskriver: “Gennem en årrække har jeg haft lejlighed til at komme på besøg og spille mine sange på Oure. Jeg har også virket som gæstelærer og fået stedets særlige ånd ind under huden. To af mine døtre var ikke i tvivl om, hvor de gerne ville gå på efterskole, og deres år på hhv. dans og adventure står stadig for dem som deres livs hidtil bedste. Det er energisk livsglæde, og så er den særlige Oure-ånd endda kun stadig under udvikling.”

Sommerkurser

i 20 책r Fotos: Henrik Saxgren

N ini T heila d e

9 0 y ears • 15 - 6 - 2 0 0 5

Oure Dance Academy • International College of Sports • Denmark

Ql _b `lkqfkrba