Den store regnebog

Page 1

e r o st

Den

G E R e nog b


renĂŠ pjengaard

anders brunholm sylvest


anders bruun

lars kloster silkjĂŚr


indhold

n

ettet

animatio

tekst til n

esign

grafik & d

mesiden g via hjem

k

n

is er dynam

facitliste

g

ll statisk e

regnebo

13

den store

profilerin

23

21

19

11

15

7


DENNE REGNEBOG TILHØRER:

gen l - x

netordbo

gen a - i

netordbo

gen netordbo

k

skybrud.d

ering

søgeoptim

odcast

web 2.0

pr

video & p

47

45

43

39

35

29

31

27


lars enevold

thomas nielsen

torben bank larsen

anders hecter

rasmus brødsgaard


e r o st

Den

G E R e n g o b r

Kære læse

hjemme­ ndler om a h g o b e Denn ken og se lære logik t a m O e sider. iets mang en i med k k ti a m mate tænke sig Og om at r. e d e h d g muli l gode rå og lytte ti m o t ig e d grun lk. Bog n arne fagfo rf e k o fl it­ n fra e re ord fac med and r e ld o h d e ­ind ejelser u ilke overv v h l, ti med n liste år i gang , før du g ig d re ø g bør eside. e hjemm din næst passer , som det se bogen læ n a k Du den på en nde til an en dig. Fra e cit her og Eller et fa . e m ti ti r lv e d ha r – alt eft gning de re m e ll e ­m sse. og intere ønsker digheder e omstæn ll a r e d n U . d læselyst vi dig go k

Skybrud.d

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


anders bruun




FAcit listen


‘‘

Det er typisk her, potentielle nye kunder, medarbejdere og ­samarbejdspartnere vil se dig i øjnene for første gang.


facit 01

Profilering via hjemmesiden For nogle er det logisk og ligetil, for andre er det komplekst og kropumuligt at regne ud, hvordan man starter med at lave en hjemmeside. Et godt råd er at begynde med at definere en målgruppe og et formål. For har du ikke disse for øje, risikerer du, at din hjemmeside bliver så svær at afkode, at den ikke er interessant for nogen. Og det er jo uhensigtsmæssigt, når nu din hjemmeside er dit ansigt udadtil. Det er typisk her, potentielle nye kunder, medarbejdere og ­samarbejdspartnere vil se dig i øjnene for første gang. Det er her, de vil lade blikket fæstne sig og tjekke dig ud som virksomhed eller organisation. Og kan de ikke gennemskue, hvad du vil, opgiver de dig. Hurtigt. Derfor bør du betragte din hjemmeside som en form for ­profilbrochure. Blot i en digital udgave, hvor du har helt andre muligheder. På en hjemmeside har du nemlig mulighed for at ­integrere flere medier – fx lyd og levende billeder – ligesom du har mulighed for at opdatere dit indhold løbende. Husk det nu, så du ikke blot ender med at sætte strøm til din printede ­profilbrochure.

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


Statisk eller

Dyna Der er mere end 162 millioner hjemmesider på verdensplan, mens der kun er 2 forskellige typer af hjemmesider, du behøver at bryde hjernen med. Nemlig dynamiske og statiske. En dynamisk hjemmeside er en hjemmeside, der opdateres ­jævnligt, hvor du selv har mulighed for at ændre på indholdet. Bag brugerfladen ligger der noget software – også kaldet CMS – som gør det nemt for dig og dine medarbejdere at opdatere og rette på hjemmesiden. Faktisk så nemt, at du kan sammenligne det med at bruge tekstbehandlingsprogrammet Word. En statisk hjemmeside er derimod en hjemmeside, hvor dit indhold sjældent ændrer sig. Hvor kun ganske få ting kræver opdatering. Til gengæld skal du typisk have en programmør til at udføre en opdatering, da den kræver en ændring i den ­bagvedliggende kode. Om din hjemmeside skal være statisk eller dynamisk afhænger altså af, hvor ofte du har eller får brug for at opdatere indholdet. Og lad det med det samme være sagt, at det betaler sig at tænke ­realistisk. Det er nemlig med hjemmesider som med regne­ maskiner. Der er ingen grund til at investere i en regnemaskine, der kan regne andengradsligninger, hvis du kun har brug for at lægge til og trække fra.


facit 02

amisk ‘‘

Der er ingen grund til at investere i en regnemaskine, der kan regne andengrads­ligninger, hvis du kun har brug for at lægge til og trække fra.

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


renĂŠ pjengaard


anders brunholm sylvest

rasmus brødsgaard


desig


facit 03

Mulighederne er mange. Faktisk utallige, når det kommer til ­design på en hjemmeside. Det betyder, at du har talrige ­muligheder for at gøre din hjemmeside individuel og skille dig ud fra mængden. For hvorfor ligne konkurrenterne, når du nu gerne vil have, at dine kunder husker dig for at være noget unikt? Fremtoningen på din hjemmeside er vigtig. Om kunderne kan lide den grafiske stil og designet, er nemlig afgørende for, om du fanger deres opmærksomhed. Nøjagtigt som det forholder sig, når du står ansigt til ansigt med et nyt menneske, og i løbet af de første sekunder har dannet dig et indtryk af personen. Du bør derfor tænke over, hvordan du ønsker, at din virksomhed skal tage sig ud på hjemmesiden. Skal den for eksempel fremstå seriøs og særlig, informativ og interessant, enkel og elegant, kæk og kreativ eller noget helt femte? Med få eller mange farver? Med eller uden billeder? Ja, faktisk er det kun din fantasi, der sætter grænserne for, hvad vi kan få din hjemmeside til at udtrykke.

‘‘

Om kunderne kan lide den grafiske stil og designet, er nemlig afgørende for, om du fanger deres opmærksomhed.

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


TEKST I matematik er 100 større end 99. Sådan forholder det sig ikke med tekst til nettet. Her er reglen nemlig, jo mindre tekst, desto større sandsynlighed for, at den bliver læst. De færreste har nemlig tid til at læse hele artikler på nettet, og de fleste af os skimmer blot teksten. Derfor er det vigtigt, at du tænker over, at tekst til nettet skal være kort, præcist og hurtigt komme til sagen. Start derfor med at skrive 5-10 nøgleord ned, som er sigende for dit budskab og dine brugere. Og byg så en kortfattet tekst op med konklusionen først. Så er muligheden for, at din tekst bliver læst større. Især, hvis teksten ikke er længere, end den her står skrevet.

‘‘

De færreste har nemlig tid til at læse hele artikler på nettet, og de fleste af os skimmer blot teksten.


facit 04

KST 7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


En af fordelene ved animation er netop, at det er et visuelt værk­ tøj, der kommer dig til undsætning, når skriftsproget ikke slår til.

‘‘

N A IM


facit 05

ATI ON Animation er muligvis lig med tegnefilm for dig. Muligvis ikke. Men uanset hvad, så er facit, at animation er meget mere end ­underholdning. Animation er nemlig en klar og effektiv formidlingsform, som kan lette dig for en masse ord på din ­hjemmeside. Særligt af svært tilgængeligt stof. En af fordelene ved animation er netop, at det er et visuelt værktøj, der kommer dig til undsætning, når skriftsproget ikke slår til. Eller når ordene trænger til at blive kvikket op. Når det så er sagt, er det vigtigt, at du bruger animation med omtanke. For animation fylder ofte meget på din hjemmeside, hvilket betyder, at din hjemmeside kan blive tung og langsom. Og det kan være irriterende at vente på, hvis man er på jagt efter hurtige informationer. Tænk dig derfor om og brug animation, hvor det er hensigtsmæssigt.

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


anders hecter

torben bank larsen


skybrud.dk


pr ‘‘

I et presserum har du altså ­mulighed for at ”fodre” pressen og gøre det nemt for journa­listerne at fortælle historien om dig.


facit 06

Vil du øge sandsynligheden for at få mere spalteplads i medierne, er en mulig løsning at lave et presserum på din hjemmeside. Et presserum er et menupunkt, hvor du kommunikerer målrettet til journalister og researchere. Her kan du for eksempel placere ny­ heder og aktuelle historier om din virksomhed eller organisation – ligesom du kan uploade aktuelle billeder og logomateriale. I et presserum har du altså mulighed for at ”fodre” pressen og gøre det nemt for journalisterne at fortælle historien om dig. Ikke mindst, hvis du gør brug af den såkaldte RSS-teknologi, som er en nem måde at holde pressen orienteret, når der ­udkommer en nyhed på din hjemmeside. RSS er nemlig en teknologi, der giver alle dine brugere mulighed for at få din hjemmesides ­nyhedsoversigt direkte ned på deres egen computer. En teknologi, som giver brugerne besked med det samme, når du lægger en nyhed på din hjemmeside, frem for at de selv skal opsøge den. Gentænk lige muligheden en ekstra gang. Det er nemlig ikke så teknisk, som det måske lyder. Faktisk er det en simpel måde at fange pressens opmærksomhed på.

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


Vid ‘‘

Med en video kan du enkelt og hurtigt forklare noget, der er svært at gøre forståeligt på skrift.


facit 07

deo

& podcast Hvis et billede siger mere end 1000 ord, hvor mange ord siger en video så? Temmelig mange. Video lyder måske gammeldags i dine ører. Men det er det ikke, når den afspilles på nettet eller på din digitale afspiller. Faktisk er video på nettet populært som aldrig før. Tænk bare på en hjemmeside som YouTube, hvor der ligger mange millioner videoer. Højere hastighed, billigere hardware og mere brugervenlige teknologier har nemlig gjort det nemmere at afspille video på nettet. Så der er god grund til at overveje ­video-mediets muligheder. Med en video kan du enkelt og hurtigt forklare noget, der er svært at gøre forståeligt på skrift. Mediet taler samtidigt direkte til dine modtagere. Og samtidigt kan det sætte ansigt, følelser og kropssprog på den, der taler, og bringe dig tættere på dine kunder eller brugere. Endelig er videomediet fleksibelt og kan benyttes, lige når det passer dine brugere – især hvis du lægger videoen ud som podcast på nettet. Podcast er en lyd- eller video-fil, der lægges ud på din hjemme­ side i mp3-format, som dine brugere har mulighed for at overføre til en mp3-afspiller og se eller høre, når det passer dem. Dine brugere kan abonnere på en podcast-tjeneste og få besked, hver gang du udsender en nye fil/udsendelse. Smart ik’?

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


Kernen i web 2.0 er nemlig flervejs足kommunikation.

We


facit 08

Man skal ikke være den store matematiker for at regne ud, at web 2.0 er en videreudvikling af web 1.0. Web 2.0 er blevet det ord, man bruger til at beskrive den nyeste udvikling på nettet. Ordet dækker over en ny generation af netbaserede services såsom, communities, wiki’s, blogs m.fl. Nøgleordene er dialog, netværk og medindflydelse. Kernen i web 2.0 er nemlig flervejs­ kommunikation. Du betyder, at du ikke længere bør betragte dine brugere, som passive modtagere af din hjemmesides ind­ hold, men derimod som medskabere af indholdet, fx i form af ­kommentarer, billeder, videoer, links m.m.

eb 7

9

11

13

15

17

19

21

23

2.0

Et eksempel på en web 2.0 løsning, som du har mulighed for at integrere på din hjemmeside er en blog. Det er en form for en dagbog eller et nyhedsbrev på nettet, hvor du eller dine medarbej­ dere fx skriver om et emne og får reaktioner og svar fra kunderne. Fordelen er, at du her er i øjenhøjde med dine brugere og har ­mulighed for at skabe en mere åben og direkte kommunikation.

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


renĂŠ madsen


jonas gonge hansen

carsten nielsen


SØGE OPTI ME‘‘ RING

Ellers risikerer du at blive væk i mængden.


facit 09

Ét er regning – et andet er statistik. Og når nu statistikken viser, at mere end 80 % af alle på internettet finder frem til en virksomhed eller en service via Google, hvorfor så ikke overveje at optimere din hjemmeside i forhold til søgemaskinen? Det er nemlig sådan, at de færreste af os skriver en hjemmesideadresse direkte ind i adresselinjen, når vi skal finde noget. Vi skriver typisk et eller flere ord på Google for at finde frem til, hvad vi søger. Og da Google ofte viser tusindvis af resultater, er det vigtigt, at din hjemmeside dukker op blandt de første resultatsider. Der er ikke et enkelt facit til, hvordan du ender blandt de første på Google, men ved at arbejde målrettet med søgeord kan du springe nogle af mellemregningerne over. Det handler kort fortalt om, at du skal finde 5-10 centrale ord, som du tror, dine læsere vil søge efter. Tænk i navne, navneord og begreber. Dine læsere søger nemlig sjældent på udsagnsord og tillægsord. Pointen er så, at dine nøgleord skal integreres på din hjemmeside i forhold til den måde, som Google søger på. Det betyder altså, at nøgleordene skal fremgå i din forsidetekst, i din hjemmesides titelfelt, i navngivelsen af dine billeder på din hjemmeside, i overskrifter, underoverskrifter og links til undersider m.m. Google vil så matche de ord, som brugerne søger på, med de ord, som søgemaskinen finder på din hjemmeside. Med andre ord er det altså for søgeresultatet, du anvender netop de ord, som brugerne søger efter. Ellers risikerer du at blive væk i mængden.

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


anders stentebjerg

slut



Det digitale vejrfænomen …


Mængden af hjemmesider er stor, mens mængden af hjem­ mesider, der skiller sig ud fra mængden, er lille. Så det er altså ikke ligegyldigt, hvem der laver din hjemmeside. Du bør derfor overveje, om Skybrud er løsningen for dig. Skybrud.dk er et fullservice webbureau med mange millimeters regn og solbeskinnede dage bag sig. Et webbureau med hang til kreative og gedigne internetløsninger, som du kan regne med. Skybrud.dk har nemlig siden maj 2000 hersket i den danske ­internetsfære og fra domicilet i Vejle leveret design, CMS og rådgivning til en bred skare af nationale og internationale ­virksomheder samt til det offentlige Danmark. Vi bor i et hyggeligt gammelt hus i hjertet af Vejle med kunst på væggene og pizzabakker i vindueskarmene. Her vil vi rigtig gerne invitere dig indenfor til en snak om vind og vejr – og naturligvis hvad vi kan gøre for dig og din hjemmeside.

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


lars kloster silkjĂŚr



nÆtOrdbogen NETORBOGEN NETTOBOGEN NETORDBÅGEN NETORDBORGEN


nEt Ord bog en Internetverdenen er fyldt med buzzwords og tekniske udtryk, som vi hos Skybrud.dk så vidt muligt prøver at vige udenom, når vi taler med andre end os selv. Skulle du alligevel støde på dem, har vi ­samlet nogle af de mest brugte i en lille ordbog på de efterfølgende sider for at give dig et overblik over, hvad de dækker over.

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


Ajax Asynchronous Javascript and XML. Gruppe af forbundne ­teknologier, som anvendes til at gøre hjemmesider hurtigere modtagelige for brugeres input. BACKEND (se også frontend) Et lukket administrationsmiljø, hvor det er muligt at udføre ­handlinger baseret på den rolle, man har i systemet. Fx hvis en ­webredaktør skal kunne redigere indhold på en side. Blog Af ”Web log”. Hjemmeside, som kan kommenteres og abonneres på, ofte vedligeholdt at én person. Kan sammenlignes med en dagbog. Drives bl.a. af lysten til at dele viden, tanker og meninger med resten af omverdenen. Browser Et program, der fortrinsvis bruges til at se sider på internettets grafiske del, World Wide Web. De almindeligste programmer er ­Internet Explorer, Firefox, Safari og Google Chrome. CMS Content Management System. System til at oprette, styre og publicere indhold med. Oftest anvendt i forbindelse med internettet. CSS (Stylesheet) Cascacing Style Sheet. Et sprog, brugt til at beskrive præsentationen af et dokument skrevet i et sprog som fx HTML. CSS definerer farver, skrifttyper og opsætning og er skabt for at adskille indhold og design. Se HTML. Database SQL: Structured Query Language. MSSQL er Microsofts egen udviklede database og kræver licensering. MySQL er en Open Source database og kræver ingen licensering. DNS Domain Name System. Det databasesystem, der holder styr på ­internettes mange adresser. Download At overføre en fil fra internettet til ens egen, personlige computer.

a-I


Dynamisk hjemmeside Anvendes om en hjemmeside, der kan opdateres vi et CMS. Se CMS. FAQ Frequently Asked Questions with Answers. En liste med svar på de mest almindelige spørgsmål på en hjemmeside. Firewall Et program, der beskytter et firmas interne netværk mod indtrængen udefra via internettet. Flash Adobe-teknologi, som muliggør større grad af interaktion og ­animation på hjemmesider. FRONTEND Et miljø, som bruges til at præsentere data. En frontend kan både være et lukket og et åbent miljø. En hjemmeside er som regel en åben frontend, som giver anonym adgang, hvorimod et intranet som regel er en lukket frontend. FTP File Transport Protocol. Overførsel af filer (tekst, billeder, computer­ programmer, etc.) via internettet. GIF/JPG/PNG De mest almindelige billedfilformater på Internettet. GIF bruges groft sagt til illustrationer, JPG bruges til fotografier, mens PNG kan bruges, hvis et område i et billede skal være helt eller delvist gennemsigtigt. PNG understøtttes dog kun af nyere browsere. HTML Hyper Text Markup Language. Det formateringssprog, man skriver sider på World Wide Web med. HTTP Hyper Text Transfer Protocol. Den protokol, der bruges til at overføre websider over internettet. IP-adresse Internetprotokol. Den mest gængse består p.t. af fire 8 bitcifre, fx 192.168.0.1. Et 8 bitciffer dækker over decimaltal fra 0 til 255.

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


Link Et klikbart ord, ikon eller billede, der henviser til en side eller fil. God kotume er at få links til at skille sig ud fra andre omkring­ liggende og/eller tilsvarende elementer. .NET/ASP/PHP Udviklingsplatforme til at bygge softwaresystemer på. PDF Åbent standard-filformat skabt af Adobe i 1993, som bliver anvendt til at repræsentere 2-dimensionelle dokumenter i et apparatuafhæn­ gigt og skærmopløsningsuafhængigt dokument med fast opsætning. Podcast Lyd- og/eller videofiler, som publiceres løbende over internettet. Plugin Et type program, man kan tilføje til sin web-browser, så den får ekstra funktioner, typisk multimediefunktioner. Fx Flash og Silverlight. RSS Rich Site Summary. Format, som anvendes til at publisere indhold som ofte opdateres, som fx nyheder og blogs. Også kendt som Real Simple Syndication. SEO Search Engine Optimization. Proces, hvor man forbedrer webindhold med henblik på at gøre det lettere tilgængeligt i søgemaskiner. sIFR Scalable Inman Flash Replacement. Teknologi, som muliggør ­udskiftning af tekst på hjemmesider med Flash. Se Flash. Silverlight Microsoft-teknologi, som muliggør større grad af interaktion og ­animation på hjemmesider. Site Et “sted” på internettet. En gruppe af websider, der hører sammen, danner tilsammen et site.

L-X


Spam Dét at overfylde elektroniske diskussionsgrupper eller private e-mailbokse med uønskede indlæg. Statisk hjemmeside Hjemmeside, der ikke kan opdateres uden programmering. Det ­modsatte af dynamisk, hvor data og interface ikke er adskilt. Statistik Denne kan bruges til at se forskellige informationer omkring en ­hjemmeside. De mest interessante er antallet af unikke besøg og ­henvisninger. Tag Nøgleord eller term, som tildeles et bestemt stykke information og ikke indgår i et hierarki. Trafik Summen af den samlede download og upload, som har interageret med en hjemmeside, som kan måles i bytes. Der kan også være tale om, hvor mange besøgende en hjemmeside har. Upload At sende en fil fra sin egen computer til fx en værtscomputer på internettet. URL Uniform Resource Locator. Populært sagt en adresse, fx på World Wide Web. http://www.skybrud.dk/ er en URL. Virus Software, som kan inficere en computer eller et helt netværk af ­computere, oftest med henblik på at beskadige eller stjæle data. Webhotel Tildeling af fysisk plads på en computer tilsluttet internettet, som kan bruges til at gemme en hjemmeside på. Den besøgende kan tilgå denne vha. en browser. Se browser. XML Extensible Markup Language. Computersprog til at beskrive andre computersprog med. Muliggør bl.a., at forskellige computersystemer kan tale sammen.

7

9

11

13

15

17

19

21

23

25

27

29

31

33

35

37

39

41

43

45

47


Skybrud.dk er et fullservice internetbureau med mange ­millimeters regn og solbe­skinnede dage bag sig. Et internetbureau med hang til kreative og gedigne internetløsninger, som du kan regne med. Skybrud.dk har nemlig siden maj 2000 hersket i den danske internetsfære og fra domicilet i Vejle leveret design, CMS og rådgivning til en bred skare af nationale og internationale virksomheder samt til det offentlige Danmark. Vi bor i et hyggeligt gammelt hus i hjertet af Vejle med kunst på væggene og colaflasker i ­vindueskarmene. Her vil vi rigtig gerne invitere dig indenfor til en snak om vind og vejr – og naturligvis hvad vi kan gøre for dig og din hjemmeside.

Skybrud.dk har gennem årene løst masser af regnestykker og andengradsligninger for bl.a. Danfoss Universe, Danish Crown, Den Jyske Sparekasse, Egernsund Tegl, Friland, Green Network, Landbrugsraadet, Region Syddanmark, TEMPUR, Tulip, Vejle Kommune og University College Vest.

skybrud.dk dæmningen 36 7100 vejle tlf. 7020 1223 fax 7572 2182 post@skybrud.dk www.skybrud.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.