![](https://assets.isu.pub/document-structure/220713071136-56119f0fd48b0e93f67a6e6d38489a81/v1/74cc70ca303a6ccbb0238fb2b2d83ca2.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
portræt af JEspEr skou rasmussEN
Jesper Skou Rasmussen
Indehaver, ejendomsmægler MDE
Advertisement
Jesper er 41 år, bosat i Risskov gennem de sidste 14 år med sin hustru Camilla og deres 2 børn på 8 & 12 år. Efter HHX handelseksamen i 2000 flyttede Jesper til Nürnberg i Sydtyskland og tog en salgsuddannelse på 2 år, mens han spillede fodbold. Efter finansøkonom-uddannelsen med speciale i ejendomshandel, startede Jesper som ejendomsmægler i 2004 ved home. I sin fritid spiller Jesper padel, løber og cykler MTB..
Jesper har altid vidst, at han ville være ejendomsmægler. Det, der især tiltrak ham, var muligheden for en alsidig og fleksibel arbejdsdag, hvor man hele tiden kunne møde nye mennesker. Denne forestilling viste sig hurtigt at holde stik.
Hertil kommer konkurrenceperspektivet, som også motiverer ham: „Når man har gjort sig ekstra umage for at lande en opgave, er det meget motiverende, når den kommer i hus. Det kan jeg rigtig godt lide.“
En typisk arbejdsdag for Jesper består af fremvisninger af boliger, mødeafholdelse og vurderinger, og det har været en „god dag på kontoret“, hvis han har lukket en handel eller fået en ny bolig til salg.
I en årrække var Jesper ansat som mægler i homekæden, men i 2017 opstod muligheden for at blive partner i Nonbo & Eland. Det har han ikke fortrudt ét eneste sekund, for Nonbo & Eland er en anderledes ejendomsmægler, der adskiller sig fra kædemæglerne ved sit personlige engagement og tilgang til kunderne.
Jesper har en klar ambition for de kommende år: „Vi vil gerne vedblive at være markedsledere i lokalområderne i Risskov og Egå, og så skal vi i de kommende år indtage markedsandele for vores nye butik i Aarhus C. Vi er meget lokalkendte i de områder, hvor vi agerer – og så har vi erfaringen modsat mange af vores konkurrenter i kæderne.“