2 minute read

DE DØDES NAT

3. NOVEMBER KL. 18-22

De Dødes Nat 2023 - på Slagelse Bibliotek

Advertisement

Novembermørket kommer langsomt snigende – og det samme gør frygten. Hvad gemmer der sig i skyggerne? Mørkets kræfter er løs i Slagelses gader og på biblioteket. Vi ses – hvis du tør!

Følg med på: facebook.com/dedoedesnat og dedødesnat.dk

Er det sundt at blive bange?

Som optakt til årets De Dødes Nat i Slagelse kan du deltage i et livestream foredrag med horrorforsker

Mathias Clasen, der vil fortælle om gyset og hvorfor mange af os tiltrækkes af det uhyggelige, selvom vi ved, vi bliver bange. Clasen gør os klogere på begrebet ’rekreativ frygt’, og hvordan små doser af uhygge, muligvis kan hjælpe os til at håndtere følelser som angst, stress og depression.

Klodernes Kamp

Oplev Orson Welles’ berømte og berygtet radiohørespil fra 1938, der skabte panik blandt flere af radiostationens lyttere i 1938. Radioudsendelsen var så realistisk, at mange lyttere virkelig troede, at jorden var blevet invaderet af Mars-boere. Og resten er (radio)historie.

Klodernes Kamp

Kl. 17.00 – 18.15

Er det sundt at blive bange?

Kl. 16.30 – 17.30

OKT 18 OKT 30

Slagelse Bibliotek

Slagelse Bibliotek

Bossa og nordiske toner

Kom og nyd en aften fuld af smukke og stemningsfulde nordiske melodier, når Jazz Trio Ad Hoc præsenterer perler fra den rige, nordiske sangskat.

Oplev eller genopdag den nordiske jazztradition med dens fine lyrik i viser af Evert Taube, Cornelis Wreeswijck, Sigfried Pedersen og Otto Mortensen mfl.

Med Jazz Trio Ad Hoc inviterets man ind i et musisk jazz-univers fuld af varme bossa-rytmer og fængslende harmonier.

Trioen består af: Allan Bo Jørgensen på bas, Suzanne Skadhauge på piano og Karen Borch på saxofon og fløjte.

Bossa og nordiske toner

Slagelse Bibliotek kl. 19.00-21.00

Skumringsaften

Traditionen tro er der Skumringsaften den anden mandag i november. Her læses den samme tekst højt, på præcis samme tid på mere end 1000 biblioteker på tværs af hele Norden og de baltiske lande.

På Slagelse Bibliotek holdes aftenen i samarbejde med Foreningen Norden. Her læser forfatter Dy Plambeck årets tekst, et uddrag fra romanen STARGATE – EN JULEFORTÆLLING, der er skrevet af Ingvild H. Riishøj.

Efter oplæsningen fortæller Dy Plambeck om sit forfatterskab, der rummer både børnebøger og romaner for voksne. Hun har desuden siddet i Højskolesangbogsudvalget, der redigerede den 19. udgave, hvor hun har tre sange med. Hun er også kendt som debattør og skribent i bl.a. Politiken.

Programmet for aftenen på Skælskør Bibliotek ligger ikke fast endnu, men vil kunne ses på slagelsebib.dk i god tid inden Skumringsaften.

NOV 13

Skumringsaften

Skælskør Bibliotek kl. 18.45-21.00

NOV 13

Skumringsaften

Slagelse Bibliotek kl. 19.00-21.00

FORFATTERFOREDRAG: Peder Frederik Jensen

Mød den anmelderroste forfatter, Peder Frederik Jensen, og hør ham fortælle om sit forfatterskab, med udgangspunkt i den nyeste udgivelse, den historiske roman Rans Vilje. Med denne roman, udkommet i 2023, åbner forfatteren et firbindsværk om Danmark i det 20. århundrede.

Romanens historiske omdrejningspunkt er hundredårsstormen, den store stormflod i 1872, og er med sine indslag af myte, overtro og skipperskrøner en begejstret kærlighedserklæring til klassisk historiefortælling. Det er på en gang brutalt og satirisk, komprimeret og let.

Billetter: 40 kroner og 20 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben.

Peder Frederik Jensen

Peder Frederik Jensen er uddannet på Forfatterskolen i 2006, og er desuden uddannet bådbygger.

Hans bog Rans Vilje er nomineret til DR Romanprisen.

This article is from: