Grøn drift med smag by Smag på Aarhus

Intro

14 GRÃ&#x2DC;NNE HISTORIER

Hvis en storby som Aarhus skal være attraktiv at bo i, må man gøre noget ekstra for byens grønne områder. Derfor har kommunen siden 2015 arbejdet strategisk med at integrere spiselighed i den daglige grønne drift af byen. Projektet hedder Smag på Aarhus, og i samarbejde med den grønne drift har det åbnet muligheden for at plukke jordbær langs cykelstien, smage på byens blomsterkummer og udleve drømmen om at dyrke sine egne grøntsager i byens parker.

Intro

Nye traditioner I lang tid har man ikke været vant til at se byen som et potentielt spisekammer. Det er den nye strategi med til at lave om på ved at synliggøre, at mad kommer fra jorden og ikke supermarkedet. Heldigvis er det spiselige aspekt efterhånden kommet godt ind under huden på de aarhusianske parkforvaltere, så lindetræer og bøgepur må vige pladsen for æbler og solbær. I publikationen her er der masser af inspiration for andre kommuner, der gerne vil sætte smag på deres egen by. De mange forskellige historier, der fortælles, kan være med til at sætte tankerne i gang.

Tre fokusområder Vi øger mulighederne for at dyrke spiselige afgrøder i Aarhus Kommune. Blandt andet ved at støtte etablering af nye byhaver og spiselige byrum. Vi formidler viden om de spiselige råvarer, der allerede er i den aarhusianske natur - både på land og i havet. Vi skaber fælles oplevelser med at lave god mad af det høstede. Det sker blandt andet ved en række inspirerende arrangementer

Kog

ha ble ve

stru p

und lel

å Eg

Æb

sserla ræ

10 .

bærbe rd

kort

lystpa ne

etorve sp

Blom

rha me ve

n d s A ll

Grøn drift med smag - temaer Vild natur Skov

elbed üg

ll a

d t bye

angen

Rø

P Pla

1 Mi

ved S ds

vbryn ko

rk ste um

r me

dion ta

eplad eg

4 B

erg B sbj

ark yp

de Fre rik

n rke

Ven

S kej by

H osp

n i.

Spi U

lig sko se

å rd S tr

Parker Byrum

BYRUM 1. BLOMSTERKUMMER I MIDTBYEN 2. ÆBLER PÅ BISPETORVET

Opskrift med tallerkensmækkere

Smag på ... Blomsterkumme pesto Bladene fra tallerkensmækkere Persille Basilikum Citron - både saft og skal Solsikkekerner Olivenolie Salt og peber

Kom alle ingredienser i en minihakker eller foodprocessor og blend. Smag til med salt og peber. Prøv dig lidt frem. Du kan tage udgangspunkt i en hvilken som helst opskrift på pesto og udskifte lidt af urterne med tallerkensmækkerblade.

Opskrift: Stine Kamstrup Knudsen, Smag på Aarhus

FAKTA HVOR I Midtbyen ETABLERINGSÅR Foråret 2016 DRIFTSANSVARLIG Birgitte E. Poulsen Landskabsarkitekt HVAD KAN SPISES Tallerkensmækker, salvie, purløg og citrontagetes INVOLVEREDE AKTØRER Natur og Vej Service, Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk/nyhed/smag-paabyens-blomster/

BLOMSTERKUMMER I MIDTBYEN

Jeg vil klart anbefale andre at prøve det spiselige element af byens blomsterdekorationer, så længe vi husker på, at det primære formål er det æstetiske ! Birgitte E. Poulsen, projektleder

Æstetisk, robust og spiselig Det er jo hele tre ting på én gang, det går virkelig ikke. Et samarbejde mellem den grønne drift og Smag på Aarhus giver aarhusianerne mulighed for at smage på byens blomsterdekorationer. Trods de hårde odds i byen er det nemlig lykkedes at gøre sommerblomsterne i midtbyens blomsterkommer spiselige. Sommerblomsterne i byens blomsterkummer skal frem for alt være dekorative og have en æstetisk værdi. De skal være holdbare og robuste, og som om det ikke var nok, har nogen fået en fiks ide om, at de også skal være spiselige. For en udpræget æstetiker kan det være en udfordring at gå på kompromis med prydværdien til fordel for det spiselige parameter. Men Birgitte Errboe Poulsen, der er driftsansvarlig for Aarhus Midtby tog Smag på Aarhus’ udfordring op og gik på jagt efter spiselige sommerblomster, der kunne sætte smag på byrummet. ”Det er et spændende projekt, så selvfølgelig tager jeg udfordringen op og er nysgerrig på, hvad vi kan få til at ske,” siger Birgitte og tilføjer: ”Jeg er spændt på, om folk vil gå ned på gaden i støv og skidt og nippe blomster og urter med hjem til salaten.’” Smag på hverdagen Smukke, robuste og spiselige sommerblomster er ikke en metervare på planteskolernes hylder. Derfor har Birgitte være i tæt dialog med Aarhus Kommunes samarbejdspartnere og leverandører om at finde egnede blomster til projektet. Og i sommeren 2016 kunne aarhusianerne glæde sig over tallerkensmækkere, salvie, purløg, lavendel og citrontagetes, hvor især tallerkensmækkere og citrontagetes lyste op i byrummet. ”Det viste sig faktisk, at jeg kunne tilføje en spiselig dimension til kummerne samtidig med, at de stod lige så flotte som før,” fortæller Birgitte. Den konklusion er aarhusanerne enige i. Birgittes blomsterkummer er i hvert fald et hyppigt motiv på Instagram, hvor kommunen får ros for både udsmykningen af byrummet og det sjove initiativ at sætte smag på hverdagen. Radisser pynter ikke nok Blomsterkummerne i midtbyen skiftes ud i tre sæsoner: Forår, sommer og efterår/vinter. Indtil videre er det kun sommersæsonen, der har været spiselig. ”For mig er forår lig med tulipaner og påskeliljer. Det er måske lidt gammeldags, men farverne er fantastiske. Det eneste spiselige, jeg kan komme i tanker om i forårssæsonen er radisser, og de har jo ikke den ønskede visuelle virkning,” siger Birgitte. ”Jeg vil klart anbefale andre at prøve det spiselige element af byens blomsterdekorationer, så længe vi husker på, at det primære formål er det æstetiske”.

Opskrift med æbler

Smag på... Æblepandekager 3 mellemstore æbler, gerne en sød sort (f.eks. ananasæble eller Ingrid Marie) 2 æg 25 g havregryn 2 spsk fuldkornsmel En knivspids salt Evt. kanel eller skræl af en økocitron Olie til stegning Skyl æblerne og riv æblerne. Rør de øvrige ingredienser i. Steg pandekagerne på en varm pande med olie.

Opskrift: Anne Baden Bertelsen og Emilie Bitsch

FAKTA HVOR Bispetorvet ETABLERINGSÅR 2016 DRIFTSANSVARLIG Martin Højholt Anlægstekniker HVAD KAN SPISES Æbler INVOLVEREDE AKTØRER Schønherr A/S, landskabsarkitekter

ÆBLER PÅ BISPETORVET

Snup en snack direkte fra træet Tre æbletræer på Bispetorvet i Aarhus lever et udsat liv. Selvom oddsene for bytræer er hårde, spås ideen om frugttræer i midtbyen alligevel en stor fremtid, fordi det spiselige element tilfører en ekstra dimension til byens rum. I hjertet af Aarhus mellem domkirken og Aarhus Teater har man på Bispetorvet forvandlet en parkeringsplads til et attraktivt byrum med masser af siddemuligheder, torveareal og scene. Beplantningen er en væsentlig del af omdannelsen med 120 træer - blandt andet tre æbletræer. Stod det til kommunens projektleder, Martin Højholt, som har været ansvarlig for omdannelse af Bispetorvet, kunne frugttræerne med fordel have fået en mere central rolle, men desværre blev det spiselige element ikke tænkt ind i projektet fra starten, og det gav visse udfordringer: ”Det kan være sådan med arkitekter, at når først de har fået en idé, så kan det være svært at få dem fra den igen,” forklarer han med et glimt i øjet. Heldigvis var der i idékataloget, som var sendt ud til pressen, en tegning med en kurvfuld æbler på en bænk. Derfor skulle der ikke så meget overtalelseskraft som forventet til for at få dem med på ideen om at plante æbletræer på det nye torv. Bispetorvet: Det perfekte sted til frugttræer Ifølge Martin giver frugttræerne ekstra værdi til torvet med farverne fra de hvide blomster og røde æbler. At frugten også kan spises er endnu et plus. ”Det er simpelthen så fed en ide med frugttræer et sted som her, hvor der kommer så mange mennesker hver eneste dag, som nu får mulighed for at plukke en forfriskning direkte fra træet,” siger han. Martin er overbevist om, at langt størstedelen af frugterne nok skal blive spist af torvets besøgende. Det, der måtte falde på jorden, vil relativt hurtigt blive komposteret, og derfor er han heller ikke nervøs for de store hvepseplager. Hårde odds for træer i storbyen Træerne på Bispetorvet er fra starten plantet tæt for at give fornemmelsen af en lille skov i byen. Det betyder, at Martin bliver nødt til at tynde ud i dem, når de vokser sig større. Fordi æbletræerne ikke har optimale forhold, er der heller ingen garanti for, at de holder i mange år. Og selvom det kan gøre ondt i hjertet på en træmand, har han vænnet sig til forholdene i byen: ”Vi kan ikke altid se 100 år frem i tiden. Man må indse, at Aarhus er en foranderlig by, så hvis vi kan have et bytræ stående i 20 – 30 år, skal vi være glade for det. Her på Bispetorvet holder æbletræerne måske kun fem – ti år, men så må vi bare nyde dem, så længe det varer”.

Foto: Schønherr©

Det er simpelthen så fed en idé med frugttræer et sted som her, hvor der kommer så mange mennesker hver eneste dag, som nu får mulighed for at plukke en forfriskning direkte fra træet ! Martin Højholt, projektleder

PARKER 3. PRYDBED I RØMERHAVEN 4. LEGEPLADS VED BYVANGEN 5. FREDERIKSBJERG BYPARK 6. ÆBLEHAVEN I LYSTRUP 7. ÆBLELUND VED EGÅ

Opskrift med stedmoderblomster Smag på... kandiserede stedmoderblomster 20 stedmoderblomster uden stilk 1 dl. sukker 1 æggehvide

Æggehviden piske luftig med en gaffel i en tallerken Stedmoderblomster dyppes i æggehviden og dernæst i sukkeret. Læg dem til tørre på et oliepenslet pergamentpapir, og sørg for, at de er helt tørre, inden de kommes på dåser til senere brug.

Opskrift: SPISELIGE BLOMSTER af Anemette Olesen

PRYDBED I RÃ&#x2DC;MERHAVEN

Palmekål med prydværdi Hvad siger publikum, når kommunen udskifter petunia, flittiglise og georgine med purløg og palmekål i byens absolutte prydbed? Sjældent er der kommet så meget positiv respons på et kommunalt blomsterbed som i sommeren 2016, hvor Aarhus Kommune omdannede byens Rolls-Royce af et prydbed til en urtehave med lige så stor herlighedsværdi som de traditionelle sommerblomster. ”Det kom fuldstændig bag på mig, at folk synes, det var så spændende,” siger Birgitte Errboe Poulsen, der er driftsansvarlig for Rømerhaven i Midtbyen. I perioden, hvor Rømerhavens bede var plantet til med spiselige planter, bragte havens gartnere løbende positive kommentarer videre fra interesserede besøgende i Rømerhaven. Stort forventningspres Ud over Marselisborg Slotshave, blomsterkummerne i midtbyen og på to kirkegårde er Rømerhaven i Mindeparken det eneste sted i Aarhus, hvor kommunen planter sommerblomster. Hvert år står forventningsfulde aarhusianere på spring for at se det ekstravagante bed, og derfor var det også afgørende for Birgitte, at det levede op til forventningerne. ”Hold da op, hvad skal vi lige finde på her.” Sådan beskriver Birgitte sin første tanke, da det gik op for hende, at hun havde sagt ja til samarbejdet med Smag på Aarhus om at udskifte de populære sommerblomster med spiselige planter. En sjov overraskelse Birgitte allierede sig med sin faste samarbejdspartner fra frøhandlen, og sammen søgte de inspiration i blandt andet Vordingborg, der har eksperimenteret med lignende projekter. Kriterierne for de spiselige planter blev, at de ikke måtte udvikle sig for hurtigt, de skulle stå pænt længe og samtidig skulle de fungere som en helhed. ”Det blev så fint med blandt andet blomstrende kryddersalvie, tallerkensmækker, oregano og røde blade fra majs og bronzefennikel, at de færreste opdagede årets tema ved første øjekast – nemlig det 100 procent spiselige plantevalg,” fortæller Birgitte. Hendes teori er, at det er overraskelsesmomentet i det spiselige, der har foranlediget de mange positive tilbagemeldinger.

Foto: Karin Bendixen

Det blev så fint med blandt andet blomstrende kryddersalvie, tallerkensmækker og oregano og røde blade fra majs og bronzefennikel, at de færreste opdagede årets tema ved første øjekast – nemlig det 100 procent spiselige plantevalg ! Birgitte E. Poulsen

Opskrift med rabarber

Smag på... rabarberkompot 300 g rabarber 60 g sukker

FAKTA

1 drys vanillesukker

HVOR Byvangen i Viby

Rens og skyl rabarberne grundigt og skær i tynde skiver på

ETABLERINGSÅR Foråret 2016

2-3 mm. Put dem i gryden sammen med vanillesukker og sukker. Lav et opkog. Efter ca. 5 minutter er det kogt sammen til en skøn kompot,

DRIFTSANSVARLIG Hans Henrik Rasmussen Jordbrugsteknolog

som kan gemmes på glas eller bare spises med det samme.

HVAD KAN SPISES Ribs, solbær, stikkelsbær og rabarber

Opskrift: Pernille Villesen, Smag på Aarhus

INVOLVEREDE AKTØRER Natur og Vej Service, Aarhus Kommune

www.smagpaaaarhus.dk/byhave/byvangen/

LEGEPLADS VED BYVANGEN

Smagen af legeplads Alle sanser kommer i spil, når ungerne giver den gas på legepladsen ved Byvangen i Aarhus. Her kan de føle på rebstien, se langt fra klatretårnet, høre fuglene synge, dufte det nyklippede græs, og så kan de smage på de bær, der vokser i læhegnet. På en legeplads i Aarhus er det bogstavelig talt alle sanser, der bliver aktiveret. Her har kommunen nemlig plantet ribs og solbær, som giver nye dimensioner til en tur på legepladsen. Alle ved, hvordan børn drages af farvestrålende bærbuske, og derfor besluttede Hans Henrik Rasmussen, der er ansvarlig for Aarhus Kommunes offentlige legepladser, at plante bærbuske i stedet for almindelig hæk som læhegn rundt om den nyanlagte legeplads. ”Børnene får et ekstra tilbud om at gå på opdagelse og putte ting i munden, uden at det i dette tilfælde er farligt,” siger Hans Henrik. Vigtigt med genkendelighed På en anden legeplads i byen har der i mange år stået surbærbuske med samme lægivende formål. Her oplevede Hans Henrik, at bekymrede forældre hvert eneste år ringede for at forhøre sig om, hvorvidt bærrene var giftige eller ej. ”Alt skal være tilladt på en legeplads, og derfor var det vigtigt, at de bær, vi plantede ved Byvangen, var letgenkendelige for både børn og voksne,” siger han. På en vold omkring et fitnessanlæg tæt ved legepladsen har han plantet rabarber og stikkelsbær. Forventningsafstemning i børnehøjde Én ting er forestillingen om velfriserede børn med hver sin klase af modne ribs. En anden ting er virkelighedens nysgerrige unger, der ved hvert eneste besøg på legepladsen skal teste, om bærrene er modne. ”Frugten er ikke bare til pynt. Mit succeskriterie er at skabe interesse, og hvis interessen er så stor, at busken er rippet, allerede inden frugten er moden, er det helt okay med mig – det er gamet i en offentlig park,” siger Hans Henrik og tilføjer: ”Jeg vil hellere, at en hel flok unger har smagt på de sure, umodne bær, end at én enkelt voksen kommer og plukker alle bær, når de er modne”.

Alt skal være tilladt på en legeplads, og derfor var det vigtigt, at de bær, vi plantede ved Byvangen, var letgenkendelige for både børn og voksne ! Hans Henrik Rasmussen, projektleder

Opskrift med rabarber

Smag på... Granita af rabarber ½ l vand 125 - 150 g sukker ½ vanillestang 2-3 stk store rabarber (ca. 250 g)

Rengør rabarberstænglerne og hak dem i mindre stykker. Flæk vanillestangen og skrab kornene ud - bland dem med lidt sukker, for at det ikke klumper sammen. I en gryde koger du en sirup af vand og sukker sammen med rabarber og vanillekorn. det skal simre med låg på i ca. 15 min. (sukkeret skal være helt opløst, når du tager det fra varmen). Isen tager ca. 3 timer om at fryse helt. Rør gerne isen sam-

FAKTA HVOR Frederiksbjerg Bypark ETABLERINGSÅR Foråret 2016 DRIFTSANSVARLIG Birgitte E. Poulsen Landskabsarkitekt HVAD KAN SPISES Frugtbuske og krydderurtebede er tilgængelige for alle INVOLVEREDE AKTØRER Foreningen Frederiksbjerg Byhaver Lundum Savværk

men med en gaffel hver time, imens den fryser.

Hvis du skal lave en lækker drink, er denne granita super nem til formålet - tilsæt bare lidt danskvand, et sugerør samt evt. klar alkohol, og så er den drikkeklar.

Opskrift: Ursula Bjerggaard, Smag på Aarhus

www.smagpaaaarhus.dk/byhave/ frederiksbjerg-byhaver/

FREDERIKSBJERG BYPARK

Bybønder indtager parkerne Aarhus Kommune frigiver arealer i byens parker til lokale bybønder. Pt. er der 10 områder i byen, hvor Center for Byens Anvendelse har givet lov til, at lokale kan dyrke jorden. Et af dem er i Frederiksbjerg Bypark, hvor det lokale havefællesskab tæller 20 haver.

Hvis man tager udgangspunkt i, at parker er for almenheden, kan vi så tillade, at jorden gives til enkeltpersoner og foreninger? I Aarhus har vi taget chancen flere steder. Blandt andet i Frederiksbjerg Bypark, hvor en del af parken er indrettet til små byhaver. Det giver lokale bybønder mulighed for at udvide altankassen med en lille jordlod. ”Sidst jeg var forbi parken, var børnehaven ude i deres have, mens plejecentret spillede krolf tæt ved. Det er præcis det, vi gerne vil. Vores parker kan nemlig godt gå hen og blive lidt anonyme,” siger Birgitte Errboe Poulsen, der er driftsansvarlig i Aarhus Midtby. Når borgerne får medbestemmelse over arealerne, kommer der liv i parkerne. Og ifølge Birgitte er det super vigtigt, fordi liv i parkerne giver tryghed og noget at se på. Æstetikken sat på prøve Bybønderne går ikke ned på udstyr, og derfor roder det ikke kun med ukrudt og haveredskaber omkring byhaverne. Der følger både kompost-, vandbeholdere og andre ”døde” ting med ind i parkerne. Det betyder, at Birgitte har måttet give op på den traditionelle opfattelse af æstetik og se fordelen i at lukke rodet ind. ”Jeg er blevet klar over, at æstetikken fremover ligger mere i stemningen end i udtrykket,” forklarer hun. Det betyder imidlertid ikke, at alle Aarhus’ byparker kan dyrkes. Birgitte understreger, at det er afgørende med stærke fysiske rammer i den enkelte park, for at det kan blive en succes. I Frederiksbjerg Bypark fandt man et afgrænset parkrum med plads til haver. Andre steder i parken er forbeholdt bænke, legepladser og krolf. Klare aftaler I Frederiksbjerg Bypark var det en gruppe lokale borgere, der henvendte sig til Smag på Aarhus med ønsket om at få lov at dyrke jorden i byparken. Herefter fik Birgitte til opgave at finde et rum, hvor der var plads. ”Det er første gang, jeg er med til den slags, og jeg er spændt på, hvor længe bybønderne holder ved. Men det er jo ikke værre, end at hvis interessen falder, så retablerer vi området igen uden de store omkostninger.” Et godt råd til andre, der overvejer et lignende projekt: Hjælp brugerne til rette og vær åben. Sørg for gode brugeraftaler, som der kan henvises til i tilfælde af uoverensstemmelser. Af hensyn til ressourceforbruget er det også vigtigt, at foreningerne så vidt muligt er selvstyrende ift. rekruttering.

Jeg er blevet klar over, at ĂŚstetikken fremover ligger mere i stemningen end i udtrykket ! Birgitte E. Poulsen, projektleder

Opskrift med æbler

Smag på... Hurtig rå æblekage 1-2 store søde spiseæbler knuste makroner

FAKTA

Flødeskum

HVOR Æblehaven i Lystrup

Æblerne rives på den grove side af rivejernet og arrangeres i

ETABLERINGSÅR Foråret 2016

en flot skål eller portionsglas. Der lægges et godt lag knuste makroner på og et lag frisk pisket flødeskum.

Det kan pyntes med æblegele eller friske bær som f.eks. brombær.

En frisk variant af den gammeldags æblekage. Normalt laves kagen af en kogt æblemos. Men den rå varian kan laves på få minutter, når der kommer gæster, og den skal serveres straks. Den smager bedst af søde spiseæbler.

Opskrift: Lisbeth Jensen, Smag på Aarhus

BYGNINGSANSVARLIG Kristina Friis Simonsen Arkitekt HVAD KAN SPISES Æbler i mange forskellige sorter, blommer, mirabeller, pærer, hasselnødder og brombær INVOLVEREDE AKTØRER Krolfklubben

Ã&#x2020;BLEHAVEN I LYSTRUP

Meget mere end et madpakkehus Transparente vægge med information om parkens æbler gør brugerne klogere på de spiselige muligheder i området, imens de søger ly for vind og vejr. I Æblehaven i Lystrup er der mere end 150 nye og gamle frugttræer. De fleste er æbler, men man kan også finde blommer, mirabeller, pærer, hasselnødder og brombær. I foråret 2016 blev Kristina Friis Simonsen, der har ansvaret for Aarhus Kommunes bygninger i de grønne områder, kontaktet af den lokale krolfklub, der ønskede sig mere læ i Æblehavens madpakkehus. ”Madpakkehuset ligger lige midt i et spisekammer fyldt med æbler. Så det var en oplagt mulighed for at informere om de forskellige sorter og alt det, man kan bruge parkens æbler til,” fortæller Kristina. Hjælp fra æbleekspert Første skridt i formidlingsopgaven var at få kortlagt, hvilke æblesorter der var i parken. Det arbejde kræver modne æbler, og derfor måtte krolfspillere og projektleder væbne sig med tålmodighed indtil efteråret. Her fik haven besøg af en æbleekspert – en såkaldt pomolog. ”Vi gik rundt sammen med pomologen en solrig efterårsdag og smagte på- og fotograferede alle æblerne,” fortæller Kristina. Da sorterne var bestemt, fik afdelingens kommunikationsteam til opgave at stå for formidlingen på lætavlerne. Det var et stort ønske fra brugerne, at madpakkehuset forblev transparent. Derfor blev det besluttet at fremstille de tre tavler i kraftigt, transparent plastik – ellers var alle formidlingsmuligheder åbne. Hvem er hvem Planen var at bruge fotografier af æblerne, men det viste sig at være lidt af en udfordring: ”Æblerne lignede simpelthen hinanden for meget til, at man kunne skelne mellem de forskellige sorter. Derfor besluttede vi at illustrere dem grafisk i stedet for at vise dem som fotos. Faktisk måtte grafikeren lave nogle ret karikerede versioner for at vise forskellighederne,” forklarer Kristina. To af tavlerne bruges til information om parkens æbler. Den tredje fortæller områdets historie med baggrund i research fra det lokalhistoriske arkiv.

Madpakkehuset ligger lige midt i et spisekammer fyldt med ĂŚbler. SĂĽ det var en oplagt mulighed for at informere om de forskellige sorter og alt det, man kan bruge parkens ĂŚbler til ! Kristina Friis Simonsen, projektleder

Opskrift med æbler

Smag på... æblepandekager 3 mellemstore æbler, gerne sød sort (f.eks. ananasæble eller Ingrid Marie) 2 æg 25 g havregryn 2 spsk fuldkornsmel 1 knsp salt Evt. kanel eller skræl af økologisk citron Olie til stegning

Skyl og riv æblerne. Rør de øvrige ingredienser i.

FAKTA HVOR Æblelund ved Egå ETABLERINGSÅR Foråret 2016 DRIFTSANSVARLIG Lisa Amby Have- og parkingeniør HVAD KAN SPISES Æbler, pærer, blommer, kvæder og bærmispel INVOLVEREDE AKTØRER Natur og Vej Service, Aarhus Kommune

Steg pandekagerne på en varm pande med olie. www.smagpaaaarhus.dk/byhave/ aeblelund-ved-egaa-marina/

Opskrift: Anne Baden Bertelsen og Emilie Bitsch

ÆBLELUND VED EGÅ

Samarbejdet med Smag På Aarhus har betydet, at vi er nået ud til mange flere borgere, end vi normalt kommer ud til. Det har givet os muligheder for at gøre vores grønne områder mere attraktive og tænke i mere utraditionelle baner ! Lisa Amby, projektleder

Genbrug af træer - kan man det ? Et parti frugttræer holdt flyttedag i december 2016. 20 gode frugttræer flyttede i bofællesskab med artsfæller og andre spiselige planter ved Egå Marina. For 3-4 år siden gjorde Aarhus Kommune en god handel og fik et parti assorterede frugttræer, som blev plantet ved henholdsvis Risskov Strandpark og Egå Marina. Træerne ved Risskov Strandpark var plantet lige der, hvor Aarhus Letbane fremover skal have et stoppested, og alle træer måtte fjernes. Træerne var ellers i god vækst og netop begyndt at bære frugt. Derfor var der ingen tvivl hos projektleder Lisa Amby om, at de skulle reddes. Nu er de så flyttet sammen med artsfæller på et bredt græsstykke ved Egå Marina. Æbler til skolebørnene På arealet ved Egå Marina er der anlagt en lille trædesti gennem æblelunden, som blandt andet benyttes af skolebørn. Træerne tættest ved stien har lidt en hård skæbne med spark på stammerne og andet hærværk. De medtagede træer er blevet fjernet. Og så er spørgsmålet, om de nytilkomne træer kan få lov at stå i fred? ”Det lader til, at det kun var træerne tættest ved stien, der stod for skud. I hvert fald har de nye træer ikke lidt nogen overlast,” siger Lisa. Skolebørnene kan nu glæde sig til at plukke de mange gode æbler, og Lisa tænker, at det kunne være spændende at inddrage den lokale skole i fortællingen om det spiselige Aarhus og udbrede viden om de grønne områders muligheder – blot vil hun gerne have mere styr på, hvilke forskellige arter og sorter der er tale om. Samarbejde om den gode spiselige historie ”Samarbejdet om at sætte Smag På Aarhus har betydet, at vi er nået ud til mange flere borgere, end vi normalt kommer ud til,” fortæller Lisa og fortsætter: ”Det har givet os muligheder for at gøre vores grønne områder mere attraktive og tænke i mere utraditionelle baner.” Og det er lige præcis det, der er formålet: At tænke utraditionelt og overveje spiselige planter, hvor man ellers ville have valgt fra det sædvanlige katalog. Men lige så vigtigt er det at overveje den fremtidige drift, og her er det afgørende, hvilke sorter man vælger. Beplantningen skal være hårdfør, den skal i stort omfang kunne passe sig selv og klare sig, uden at der skal sprøjtes og tages en masse ekstra hensyn. I dag står træerne flot langs den trafikerede vej, og de fleste er heldigvis i god vækst. ”Meget af successen skyldes gode gartnere. De tog en god beslutning, som jeg først fandt ud af, da jeg kom ud for at se det. Jeg havde kun bestilt opbinding til de nye træer, men gartnerne besluttede at give alle træerne en ny opbinding, så det hele nu hænger sammen og står knivskarpt”.

SKOVE 8. P PLADS VED STADION

Skove

9. SKOVBRYN I BYEN 10. SPISELIG SKOV I SKEJBY

Opskrift med ribs

Smag på... Ribsgele 1 kg friske bær 2 dl vand

FAKTA

1/4 kg sukker pr. liter saft.

HVOR Stadion Allé

Bring bær og vand i kog og lad det koge i et kvarter. Rør

ETABLERINGSÅR Foråret 2016

af og til. Hæl bær og saft gennem en saftpose eller et rent klæde lagt i en sigt. Mål, hvor meget saft der er og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt den beregnede mængde sukker. Kog saften ved jævn varme i et kvarter igen. Når dråberne fra saften falder “tungt” fra skeen, er geléen færdig. Tag gryden af blusset og fjern med en ren ske skummet på overfladen. Hæld geléen på rene, skoldede glas. sæt låget på og luk, når geléen er kølet godt af. Tips: Skal gemmes mørkt og køligt.

Opskrift: Smag på Aarhus

DRIFTSANSVARLIG Gorm Halskov Skov- og landskabsingeniør HVAD KAN SPISES Ribs, solbær og stikkelsbær INVOLVEREDE AKTØRER NCC HedeDanmark Natur og Vej Service, Aarhus Kommune

P PLADS VED STADION

BĂŚrbuskenes primĂŚre formĂĽl er stadig at fungere som fodpose. At frugterne sĂĽ kan spises, og der kommer noget variation herude, det ser jeg bare som en ekstra gevinst ! Gorm Halskov, projektleder

Store Klaus får konkurrence Stadionplatten med fadøl og den ikoniske kæmpepølse, Store Klaus, står for de fleste AGF’ere som smagen af stadion. Det vil Smag på Aarhus udfordre ved at lokke med mere friske smagsoplevelser, allerede inden fodboldfansene indtager stadion. Parkeringspladsen foran et fodboldstadion er umiddelbart ikke det oplagte sted at plukke solbær og ribs. Men faktisk er det muligt ved AGF’s hjemmebane, Ceres Park & Arena. Anbefalingen er dog, at man skyller bærrene for udstødningsgasser og anden ”forurening”, der kunne forestilles at komme fra fodboldfans. ”I 25 år har vi plastret alle vores grønne områder til med græsplæner og bøgepur. Når vi gør som her og tilfører nogle spiselige elementer, får vi folk til at stoppe op og forholde sig til det område, de befinder sig i, fordi det ikke er, som det plejer. Vi giver dem både flere farver at se på, noget at dufte til og smage på. Det synes jeg er fedt,” siger Gorm Halskov, der er projektleder og har stået for renoveringen af p-pladsen ved Ceres Park & Arena i Aarhus. En ekstra gevinst På den nyrenoverede parkeringsplads har Gorm plantet 25 store egetræer for at fastholde fornemmelsen af at være i en skov og for at give skygge på parkeringspladsen. Det primære formål med beplantningen rundt om er at beskytte træerne. Den oprindelige plan var at tage opgaven på rutinen og plante bøgepur, men med Smag på Aarhus blev det muligt at få økonomisk tilskud til spiselig beplantning, og derfor valgte Gorm den mere utraditionelle vej og plantede, solbær, aroniabær, honningbær, ribs og stikkelsbær på stadionparkeringspladsen. ”Bærbuskenes primære formål er stadig at fungere som fodpose. At frugterne så kan spises, og der kommer noget variation herude, det ser jeg bare som en ekstra gevinst,” siger Gorm. Tanker om plantevalg Sorterne er valgt efter, at buskene lukker tæt med tiden, så træerne er beskyttet. Derudover er de sammensat, så der er noget, der blomstrer og bærer frugt over hele sæsonen, så det ikke alt sammen kommer på en gang. ”Udover variation over sæsonen, var det også vigtigt at tage hensyn til, at der er tale om en parkeringsplads. Vi er bevidst gået efter bær, der kan skylles. Derfor har vi f.eks. ikke sat brombær og hindbær, der er vanskelige at skylle,” forklarer Gorm. Det kan godt være, at fodboldfans er mere til pølser og fadøl, når de skal på stadion. Men så håber Gorm i stedet, at de vil blive inspireret til at plante bærbuske derhjemme for at få både smag og mere biodiversitet i haven.

Opskrift med bøgeblade

Smag på... Speltsalat med vilde urter 200 g speltkorn (parboiled eller perle) 20-50 g tørrede havtorn (iblødsættes i juice) ½-1 dl syltede asier 1 håndfuld mælkebøtter, 1 håndfuld bøgeblade, 1 håndfuld feldsalat 1-2 spsk væske fra de syltede asier

FAKTA HVOR Jyllands Allé ETABLERINGSÅR Foråret 2016 DRIFTSANSVARLIG Tor Albrechtsen Skov- og landskabsingeniør

1 spsk god olie og 1 spsk. citronsaft Salt og friskkværnet sort peber og evt lidt sukker

HVAD KAN SPISES Ribs, stikkelsbær, og solbær

Speltkornene koges efter anvisningen på posen og vandet

INVOLVEREDE AKTØRER HedeDanmark

hældes fra. De afkøles med koldt vand i en sigte og drypper af. Ingredienserne til dressingen blandes efter din egen smag. Pisk dressingen godt sammen og smag den til. Den må gerne være til den søde side på grund af de let bitre havtornbær. Fjern de groveste stilke fra urterne, skyl og slyng dem tørre. Urterne skal kun rives let fra hinanden. Bland korn med dressing og vend havtorn (uden juice) og urter i.

Opskrift: Smag på Aarhus

SKOVBRYN I BYEN

10 kilometer skov får trimmet brynene Aarhus Kommune har en ambition om at øge den rekreative værdi af skovene. Her spiller det spiselige element en væsentlig rolle, og derfor har man eksperimenteret med at tynde ud i et skovbryn og plante det til med spiselige arter, så det i dag fungerer som udstillingsvindue for alt det, skoven har at byde på. Stikkelsbær, solbær og ribs er rykket frem i forreste række på et stykke af skovbrynet langs Jyllands Allé i Aarhus. Alle de nyplantede arter er i forvejen hjemmehørende i Skoleskoven, projektleder Tor Albrechtsen har blot rykket dem frem i lyset for at vise, hvad en skovtur kan byde på. Tor forklarer, at brynet er etableret med henblik på at give de forbipasserende nogle forskellige sanseindtryk og oplevelser i form af farver, dufte og spiselighed: ”Idéen er, at give folk en ny naturoplevelse, når de skal ind til Aarhus via Jyllands Allé. Her bliver de mødt af farver, dufte, og hvis de stiger af cyklen og kommer tættere på, vil de opdage, at meget af det kan spises,” siger han. Lokkemad Skovbrynet langs Jyllands Allé er en forsøgsstrækning, hvor resultaterne skal danne grundlag for trimningen af i alt 10 kilometer skovbryn i Aarhus. Og Tor tror på, at bærbuskene nok skal overleve, selvom den gamle beplantning skyder kraftigt fra roden. ”Det her er et godt eksempel på, hvordan Smag på Aarhus kan tilføre noget ekstra til en opgave, der alligevel skal løses, så projektet i sidste ende forbedrer oplevelsen for aarhusianerne,” siger han og tilføjer: ”Vi vil gerne inspirere folk til at gå på opdagelse i skovene. Så jeg håber, de nye elementer i brynet vil fungere som lokkemad og gøre folk nysgerrige på, hvad der er inde i skoven.” Bedre skovklima Udgangspunktet for at tynde de aarhusianske skovbryn er blandt andet, at mange af dem efterhånden er blevet så vilde, at der hvert år er store udgifter til fritrumsbeskæring, fordi grene hænger ud over fortovene og giver problemer for færdslen. Derudover ønsker Tor og kollegerne i den grønne drift også at genskabe en del af skovbrynenes diversitet og udtryk. ”Der er langt mellem de klassiske, hældende og flerrækkede brynprofiler med karakteristiske skovbrynsplanter, fordi brynene har fået lov at vokse vildt, så skovene i dag faktisk vokser helt ud til skovkanten,” forklarer Tor.

Forsidefoto: Aidin Esmaeli

Ideen er, at give folk en ny naturoplevelse, nĂĽr de skal ind til Aarhus via Jyllands AllĂŠ ! Tor Albrechtsen, projektleder

Opskrift med svampe Smag på... Svampe i tomat 1 spsk olivenolie 100 g friske svampe (eller 50 g tørrede) 5 hele fed hvidløg 1 dåse hakkede tomater (1 dl vand) og 1-2 dl piskefløde Salt og peber ½ tsk sukker 1 spsk æbleeddike Urter, gerne timian

Rengør svampene med en blød børste og kassér det dårlige. Skær dem i større stykker og svits dem i olie sammen med de pressede hvidløg. Tilsæt herefter tomaterne, vand, fløde samt krydderier og sukker. Lad retten koge ind, gerne en times tid, og smag den til med æbleeddike, krydderier og urter.

Opskrift: Ursula Bjerggaard, Smag på Aarhus

10 FAKTA HVOR Skovrejsning ved Universitets Hospitalet i Skejby ETABLERINGSÅR Foråret 2016 DRIFTSANSVARLIG Gorm Halskov Skov- og landskabsingeniør Jens Lindgaard Have- og parkingeniørstuderende Jacob Brodersen Skov- og landskabsingeniørstuderende HVAD KAN SPISES Nødder, jordbær, solbær, ribs INVOLVEREDE AKTØRER Naturbyg Planteskoleejer og pomolog Boi Jensen Universitetshospitalet

SPISELIG SKOV I SKEJBY

De har virkelig tænkt ud af boksen. Og jeg er helt sikkert blevet inspireret til at tænke nye muligheder ind i fremtidige skovrejsninger. Det gælder både i forhold til det spiselige og biodiversitet, så vi får noget forskellighed ind i vores skov ! Gorm Halskov, projektleder Forsidefoto: Aidin Esmaeli

Når skoven er en slikbutik Patienter og ansatte på Det Nye Universitetshospital i Skejby har fået et nyt grønt udflugtsmål. Lige på den anden side af parkeringspladsen har Aarhus Kommune nemlig rejst en skov fuld af æbletræer og bær- og nøddebuske. I samarbejde med to praktikanter fra Skovskolen har Gorm Halskov rejst en helt ny skov i det nordlige Aarhus. I den slags projekter ville han normalt fokusere på hjemmehørende arter, men i dette tilfælde er han gået på kompromis til fordel for de spiselige elementer i den nye skov. ”Jeg forestiller mig, hvordan patienter fra sygehuset får frisk luft og ny energi ved at kommer her over i skoven og plukke et æble,” siger han. Ud over frugttræer og bærbuske er der plantet eg, skovfyr, cypres, thuja, avnbøg og lind. Flere af arterne er ikke helt almindelige at plante i skovrejsninger i dag, men de er valgt af en særlig årsag - biologisk bekæmpelse: ”De lidt anderledes nåletræarter har nogle biller på sig, der lever af lus. Det betyder, at lusene når at blive spist, inden de angriber æbletræerne,” forklarer Gorm. Ud af boksen Praktikanterne fik til opgave at lave en anderledes skovrejsning. Ambitionen blev at rejse en ny skov med udgangspunkt i gamle danske æblesorter. Gorm fortæller, hvordan de, sammen med pomologen Boi Jensen, har nørdet i forskellige sorter for at nå frem til den optimale sammensætning. ”De har virkelig tænkt ud af boksen. Og jeg er helt sikkert blevet inspireret til at tænke nye muligheder ind i fremtidige skovrejsninger. Det gælder både i forhold til det spiselige og biodiversitet, så vi får noget forskellighed ind i vores skove.” Som børn i en slikbutik Området omkring den nye skov er præget af byggepladser, industri og vej. Alligevel er der en relativt stor bestand af råvildt, og det har givet visse udfordringer i forhold til at rejse en ny spiselig skov. Vildtet er nemlig lige så vilde med frugttræer som vi mennesker. ”Det er som at invitere en flok børn med ind i en slikbutik,” siger Gorm. I dag er skoven hegnet ind, og der er sat plantespiraler op omkring æbletræerne. Ifølge Gorm overstiger udfordringerne ikke fordelene ved at plante spiselige arter i skovene, og han fortsætter med at sætte smag på byens nye skove.

Pomolog Boi Jensen og praktikant Jacob Brodersen

VILD NATUR 11. ENG I VENNELYSTPARKEN 12. HÜGELBEDE VED MOESGÅRD 13. JORDBÆRBED LANGS CYKELSTI 14. KOGRÆSSERLAUG I LYSTRUP

Opskrift med ramsløg

Smag på... Ramsløg pesto 100 g frisk ramsløg 11/4 dl olivenolie Saften fra 1 citron 100 g valnødder 1 tsk salt Lidt peber

Kom alle ingredienser i en minihakker eller foodprocessor og blend. Smag til med salt og peber. Brug pestoen i lækre pizzasnegle, til tapas, i en sandwich eller vend den i frisk pasta og top med revet ost.

Opskrift: Smag på Aarhus

FAKTA HVOR Vennelystparken ETABLERINGSÅR 2016 DRIFTSANSVARLIG Hanne Lund Steffensen Civilingeniør HVAD KAN SPISES Ramsløg, vandmynte, mælkebøtter og skvalderkål INVOLVEREDE AKTØRER Dansk Naturfredningsforening Naturhistorisk Museum Foreningen Vild Med Vilje Adopt-a-box

ENG I VENNELYSTPARKEN

Vild med le Nu kan aarhusianerne plukke ramsløg, vandmynte, mælkebøtter og skvalderkål midt inde i byen i Vennelystparkens Vild Med Vilje - område. I Aarhus kan man møde manden med leen i en af byens mest centrale parker. Her slår han, sammen med sine venner fra Danmarks Naturfredningsforeningen, et lille engareal midt i byen til fordel for biodiversiteten i området, og så aarhusianerne kan plukke ramsløg, vandmynte mælkebøtter og skvalderkål midt inde i byen. I Vennelystparken i det centrale Aarhus kan tilfældigt forbipasserende et par gange om året får sig noget af en overraskelse. En del af parken er nemlig for fugtigt til, at de traditionelle græsslåmaskiner kan køre der, og derfor bliver området slået med le. Arbejdet udføres af frivillige fra Danmarks Naturfredningsforenings ungdomsafdeling i Aarhus. ”10 unge mennesker med leer midt inde i byen, det er noget, der får folk til at stoppe op,” fortæller Hanne Lund Steffensen, der er projektleder i Aarhus Kommunes bynaturprojekt. Siden 2015 har det lille areal i Vennelystparken været en del af kommunens bynaturprojekt. Formålet med projektet er at skabe mere biodiversitet i byen, og derfor er området sået til med en engblanding af græsser, blomster og vilde urter. Svær opstart Samarbejdet med Naturfredningsforeningen kom i stand gennem Naturhistorisk Museum, som også er en del af bynaturprojektet. Kommunen har givet et tilskud på 3.000 kroner til indkøb af leer, som i dag opbevares hos Naturhistorisk Museum. I opstartsfasen blev brugt en del arbejdstimer på koordinering og kommunikation. Men i dag er de frivillige 100 procent selvkørende. ”Nu kører det, og de frivillige tilfører en kæmpe værdi til området, uden vi behøver at bruge nogen ressourcer på det,” siger Hanne og fortsætter med et godt råd til andre, der vil indgå samarbejder med frivillige: ”Jeg har lært, at jeg skal holde mig på sidelinjen og passe på med ikke at tage over og blande mig i, hvordan tingene skal gøres. De frivillige skal have ansvaret for projektet fra starten, så man som projektleder kan trække sig, når arbejdet er sat i system.” Smagen af Vennelystparken Noget af det, Hanne er mest stolt af ved projektet er den måde, de frivillige i naturfredningsforeningen kommunikerer om projektet. Det sker på facebooksiden Vild i Vennelyst, hvor de lægger billeder op af parken, fører statistikker over arterne og koordinerer slåninger. Takket være den vilde naturpleje kan aarhusianerne høste ramsløg, vandmynte mælkebøtter og skvalderkål i Vennelystparkens ”vild Med Vilje-område”. Engarealet bliver også flittigt brugt af naboerne; Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum Aarhus, og det er et af de steder i byen, hvor der er fundet flest arter.

Fotos: Aidin Esmaeli

10 unge mennesker med leer midt inde i byen, det er noget, der fĂĽr folk til at stoppe op ! Hanne Lund Steffensen, projektleder

Opskrift på hügelbed

FAKTA HVOR P-Plads ved Moesgaard Strand

OVERSKUDSJORD/MULD KOMPOST/HAVEAFFALD

ETABLERINGSÅR Foråret 2016

TRÆSTAMMER

DRIFTSANSVARLIG Tor Albrechtsen Skov- og landskabsingeniør HVAD KAN SPISES Jordbær, solbær, ribs

GRENE OG KVISTE

Se mere i bogen PERMAKULTURHAVEN af Karoline Nolsø Aaen og Tycho Holcomb

INVOLVEREDE AKTØRER Hoffmann, Anlægsgartner www.smagpaaaarhus.dk/byhave/ frugtbuske-moesgaard-strand/

HÜGELBEDE VED MOESGÅRD

Hügel... hva’ for et bed ? Genbrug er en af de hotteste indretningstrends for tiden. Ved Moesgaard Strand i Aarhus er man hoppet med på vognen og har genbrugt gamle egetræsstammer og overskudsjord til hügelbede. De høje beder tjener i dag som rumdeler på en renoveret parkeringsplads. Parkeringspladsen ved Moesgaard Strand i Aarhus bliver ofte brugt til picnic, når strandgæster trækker op i skyggen under de store egetræer for at spise frokost. Da egetræerne på pladsen trængte til at blive tyndet, og de gamle jordveje skulle erstattes med stabilgrus, øjnede Tor Albrectsen muligheden for at prøve kræfter med hügelbede. Hügelbedet havde han stiftet bekendtskab med på et kursus i permakultur kort forinden, og ved Moesgaard Strand havde han allerede to af hovedingredienserne til det anderledes bed. De tynde egetræsstammer og overskudsjorden blev arrangeret i volde og plantet til med skovjordbær. ”På den måde giver vi en ekstra ingrediens til picnicen, når det første folk møder, når de stiger ud af bilen, er skovjordbær,” siger Tor. Forlænget sæson for hjemmehørende arter Det var mere eller mindre tilfældigt, at det lige blev skovjordbær. Ifølge Tor kunne han lige så godt have plantet voldene til med græs, men da Smag på Aarhus-kollegerne gjorde ham opmærksom på, at parkeringspladsen i forvejen var omkranset af skovjordbær, handlede han hurtigt. ”Voldene med skovjordbær er et godt eksempel på, at man let kan tænke det spiselige ind, når man alligevel skal anlægge nyt,” siger Tor. Jordbærrene trives ekstra godt i hügelbedene, fordi stammerne, efterhånden som de bliver nedbrudt, afgiver varme til jorden, så jordbærsæsonen forlænges. Fra idé til handling Ved Moesgaard Strand er mange ting gået op i en højere enhed: Det har været muligt at genbruge de eksisterende ressourcer på stedet og prøve konceptet med hügelbede af. Selvom man ikke har lige så mange kort på hånden, mener Tor ikke, man skal afholde sig fra at prøve noget lignende, hvis man synes, det giver mening. ”Læringen i det her er, at man er nødt til at gøre noget. Så i stedet for at sige; det kunne være sjovt at gøre sådan og sådan. Skal man sige; jamen så gør vi det bare,” siger han og tilføjer: ”Jeg tror, det er vigtigt at turde sige, at nu prøver vi det, og så må vi se, hvordan det går”.

Forsidefoto: Aidin Esmaeli

Jeg tror, det er vigtigt at turde sige, at nu prøver vi det, og så må vi se, hvordan det går ! Tor Albrechtsen, projektleder

Opskrift på jordbær

Smag på... friske jordbær og æbler med fløde Jordbær Æbler piskefløde sukker

Skær de grønne blade af jordbærrene. vask jordbær og æbler i koldt vand og lad dem dryppe af. Skær jordbærrene i halve , æblerne i grove tern og put dem i en skål.

Server jordbær og æbler med lidt fløde og sukker i en dyb tallerken.

Opskrift: Smag på Aarhus

FAKTA HVOR Cykelstien ved Vestereng ETABLERINGSÅR Foråret 2016 DRIFTSANSVARLIG Gorm Halskov Skov- og landskabsingeniør HVAD KAN SPISES 6 forskellige sorter af jordbær fordelt på 300 meter bed (5900 planter) INVOLVEREDE AKTØRER Cykelby Aarhus Natur og Vej Service, Aarhus Kommune www.smagpaaaarhus.dk/byhave/danmarks-maaske-laengste-jordbaerbed/

JORDBÃ&#x2020;RBED LANGS CYKELSTI

Forsidefoto

Danmarks længste jordbærbed Et 300 meter langt jordbærbed med seks forskellige jordbærsorter skal forsøde cykelturen efter en lang arbejdsdag for de mange pendlere mellem Skejby og Aarhus Midtby. Sjældent har et jordbærbed fået så meget omtale som det, Gorm Halskov har anlagt på Vestereng i Aarhus. Projektet er blevet omtalt i både lokale og landsdækkende medier og de mange aarhusianere, der hver eneste dag pendler ad cykelstien forbi jordbærbedet, glæder sig til at høste de modne bær. På den anden fløj står de kommercielle jordbæravlere og gruer for den nye konkurrent på markedet. Projektleder Gorm Halskov understreger, at det aldrig har været meningen at lægge sig ud med jordbæravlerne: ”Tanken er, at når man har haft en lang arbejdsdag, og man cykler ind mod byen, så kan man lige holde en pause her og plukke sig et jordbær. Jeg forestiller mig ikke, at folk kommer langvejsfra for at plukke bær med hjem.” 300 meter langt jordbærbed En stor del af succesen skyldes Gorms engagement i projektet. Han har været til stedet i alle faser for at sikre sig, at virkeligheden blev som den var beskrevet i projektplanen. ”Jeg skitserer altid et drømmescenarie, og så tænker jeg – hvordan kommer jeg i mål. Når noget interesserer mig, går jeg 100 procent ind i opgaven, og jeg bliver motiveret af at se tingene gro og vokse sig til det scenarie, jeg startede med at drømme om.” Fordi bedet er blevet lidt af et prestigeprojekt, har Gorm også lagt rigtig mange timer i projektet. Først har han udarbejdet en detaljeret projektplan, derefter har han allieret sig med de bedste planteavlere og en dygtig gartner. Og så har han været til stedet i alle projektets faser. I drift til halsen Arealet langs med cykelstien skulle oprindeligt være plantet til med eg og hvidtjørn. Men ifølge Gorm, skal man nogle gange gøre noget anderledes for at huske projekterne fra hinanden. ”Det kan være svært at finde overskud til at tænke ud af boksen, hvis man står i drift til halsen. Derfor er det guld værd med kolleger, der altid har en god ide til, hvordan vi kan give den grønne drift et twist og sætte smag på tingene, så vi skiller os ud,” siger han For bestøvningens skyld indeholder bedet hele seks forskellige jordbærsorter. Sorterne vil supplere hinanden til optimale vækstvilkår og sikre friske jordbær henover hele sommersæsonen.

Det kan være svært at finde overskud til at tænke ud af boksen, hvis man står i drift til halsen. Derfor er det guld værd med kolleger, der altid har en god ide til, hvordan vi kan give den grønne drift et twist og sætte smag på tingene, så vi skiller os ud ! Gorm Halskov, projektleder

Opskrift på ...ovngrønt til oksekød Smag på...Brombærglaseret ovngrønt ½ kg små løg 1 helt hvidløg i fed med skal på ½ kg små gulerødder Olivenolie Salt 100 g vilde brombær 2 spsk honning

FAKTA HVOR Lystrup ETABLERINGSÅR Foråret 2016 DRIFTSANSVARLIG Hanne Lund Steffensen Civilingeniør

Revet skal af ½ citron Salt og peber

HVAD KAN SPISES Okse- og kalvekød

Rens løg og gulerødder, skær løgene i kvarte og halvér gulerødderne på

INVOLVEREDE AKTØRER Danmarks Naturfredningsforening Aarhus Universitet

langs. Del hvidløget i fed med skal på, men skær bunden af hvert fed. Vend grundigt med god olivenolie og havsalt. Bag i ovnen ved 200 o i ca 30 min. Når grønsagerne har fået de første 30 min, vendes brombærrene med honning, lidt citronsaft, citronskal og salt og peber og smages til. Tag de ovnbagte grønsager ud og fordel brombær og dressing udover. Sæt det tilbage i ovnen og giv det 10 min mere. Servér til f.eks. entrecôte eller anden stegt oksekød.

Opskrift: SANK - Spis Af Naturens Køkkenhave af Johanne Stege Bjørndal og Julie A. Swane

www.lystrup-ko.dk

KOGRÃ&#x2020;SSERLAUG I LYSTRUP

Glade køer giver gode bøffer Fem firbenede drøvtyggere står for den daglige pleje af tre hektar græsmark midt i et villakvarter i Lystrup En ellers kedelig græsmark i Lystrup er blevet et tilløbsstykke for byens børnehaver, og de lokale har fået et hyggeligt mål for en aftengåtur. Det kan de takke Lystrup kogræsser- og naturplejeforening for. For andet år står de godt 40 medlemmer for det daglige tilsyn med køerne. Til gengæld kan de, når dyrene slagtes i efteråret, fylde fryseren med oksekød, der er produceret på et dyreetisk og økologisk forsvarligt grundlag. Inden køerne kom på græs i Lystrup, var der en del bekymringer fra de nærmeste naboer omkring fluer og lugtgener fra dyrene, men de bekymringer er gjort til skamme, fortæller projektleder Hanne Lund Steffensen: ”Da først kalvene flyttede ind, har alle naboer været positive, og vi har ikke fået en eneste klage.” Nogen vil måske også overveje risikoen for dyremishandling. Det har dog aldrig været på tale i Lystrup. Nødvendigt med kompromisser Det har krævet en del opbakning fra kommunen og Danmarks Naturfredningsforening at få etableret kogræsserlauget, og der er indgået flere kompromisser for at få en brugeraftale på plads. Blandt andet har kommunen indvilget i at hjælpe med at dække eventuelle store udgifter, så kogræsserlaugets medlemmer ikke skal være bekymrede for økonomien. ”Ellers var de måske bakket ud af projektet,” siger Hanne. For nuttet til at spise I Lystrup holder kogræsserlauget et årligt informationsarrangement om deres arbejde. Menuen er selvfølgelig grillbøffer. Men det er ikke alle bybønder, der er lige så cool. ”Jeg har hørt om en ko fra et andet kogræsserlaug, der blev købt fri for slagtning, fordi den simpelthen var for nuttet til at spise,” fortæller Hanne. Det med at spise dyrene er ellers en vigtig del af konceptet, fordi det giver anledning til en god snak om, hvor maden kommer fra.

Jeg har hĂ¸rt om en ko fra et andet kogrĂŚsserlaug, der blev kĂ¸bt fri for slagtning, fordi den simpelthen var for nuttet til at spise ! Hanne Lund Steffensen, projektleder