Fremtidens uddannelser i virkeligheden by Sara Maria

ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

Erhvervsakademiet Lillebælt 2014 Juni 2014 Trykt i 400 eksemplarer Fremtidens uddannelser i virkeligheden er udarbejdet af: Peter Borberg, Asbjørn og Borberg Aps, Jens Mejer Pedersen, Torben Lindegaard Hansen, Claus Holm Thomsen og Sara Maria Christensen, Erhvervsakademiet Lillebælt Layout: www.kreativgrafisk.dk Tryk: Jørn Thomsen Elbo AS

De næste 5 år bliver utrolig spændende for Erhvervsakademiet Lillebælt. Vi har fået nyt lovgrundlag. Vi er på vej i nye fysiske rammer, der gør vores uddannelser mere synlige end nogen sinde før. Vi vokser stadig og har en uddannelsesportefølje, der gør os i stand til at servicere stort set alle erhvervssektorer. Erhvervsakademiet Lillebælt er Region Syddanmarks største erhvervsakademi og udbyder 30 videregående uddannelser – lige fra jordbrugsteknolog til finansøkonom og multimediedesigner. Dertil kommer efter- og videreuddannelse. Vores uddannelser spænder vidt, men har det til fælles, at de retter sig mod beskæftigelse i erhvervslivet. Erhvervsakademiet Lillebælt tilbyder uddannelser både på fuldtid og på deltid, og alle uddannelser er funderet på et solidt videngrundlag og på et tæt samspil med virksomheder undervejs i uddannelsesforløbet. Desuden udbydes en stor del af vores uddannelser også på engelsk.

Uddannelserne er organiseret i 8 forskellige uddannelsessøjler – de såkaldte universer. Og med vores nuværende beliggenhed på 12 forskellige adresser i både Vejle og Odense er det en kompleks størrelse at få overblik over. Så hvad er Erhvervsakademiet Lillebælt egentlig for en størrelse, hvad er erhvervsakademiets opgave, hvad er det vi uddanner til og hvilke tanker bliver der gjort om fremtiden? Vi giver her et indblik i, hvordan vi ser os selv og de muligheder, der kan læses i krystalkugler, statistikker og mavefornemmelser. ”Fremtidens uddannelser i virkeligheden” er et øjebliksbillede, en tendenslæsning af akademiets placering i uddannelsesbilledet, en værdifremskrivning af akademiets DNA – og ikke mindst et forsøg på at fremvise en fælles identitet sammensat af akademiets mange fagkulturer, geografier, fagligheder og visioner.

God læselyst!

Jens Mejer Pedersen Rektor, Erhvervsakademiet Lillebælt

INDHOLD UNIVERSER FØDEVARER, ERNÆRING OG PROCES Studerende skal få nye forretningskoncepter til at spire på landet . . . . . . . . . . . . . . . Uddannelser skal styrke rammerne for innovation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6 9

BYGGERI OG ENERGI Byggebranchen kalder på ny viden og innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Generalister er stadig eftertragtede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10 13

SALG, MARKETING OG FORRETNINGSUDVIKLING Stigende efterspørgsel på kompetencer i salg og marketing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det handler om mere end virksomhed og uddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

14 17

PRODUKTION, TEKNOLOGI OG LOGISTIK Jagten på industriens uddannelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ønskes: Fagfolk med stærk forretningsforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

18 21

FINANS OG ØKONOMI Høj faglighed er vigtigste value for money . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fagekspertise og vindende personlighed i samspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

22 25

EVENTS, OPLEVELSE OG TURISME Fremtidens kunder vil have en på opleveren. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oplevelsen skal gå i plus. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

26 29

MULTIMEDIE OG IT Studerende styrker regional satsning på velfærdsteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vi skal uddanne ”fede typer” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

30 33

LEDELSE OG EFTERUDDANNELSE Ledelsesakademiet Lillebælt stiller skarpt på kerneproduktet . . . . . . . . . . . . . . . . . . Efteruddannelse starter i virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fremtiden hedder Blended Learning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

34 37 37

KERNEYDELSER KERNEYDELSER Erhvervslivet er en del af vores DNA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det globale erhvervsakademi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38 39

STUDERENDE Praksis på cv’et. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

UDDANNELSE Læring gennem udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FORSKNING OG UDVIKLING Når forskning skal ses på bundlinjen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

INNOVATION Forretning i det, du ikke vidste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

INSTITIONSAKKREDITERING Hvad er institutionsakkreditering? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

AFSLUTNING Vi glæder os! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

FĂ&#x2DC;DEVARER, ERNĂ&#x2020;RING OG PROCES

Uddannelser i universet FĂ¸devarer, ernĂŚring og proces: s *ORDBRUGSTEKNOLOG s ,ABORANT s 0ROCESTEKNOLOG s 0BA I *ORDBRUGSVIRKSOMHED s 0BA I ,ABORATORIE FÂ&#x2019;DEVARE OG PROCESTEKNOLOGI 5DDANNELSESCHEF (ELLE 4HASTUM

STUDERENDE SKAL FÅ NYE FORRETNINGSKONCEPTER TIL AT SPIRE PÅ LANDET Landbrugsbedrifter og fødevarevirksomheder kan hente vigtig rådgivning hos universet Fødevare, ernæring og proces. Studerende hjælper med at skabe nye højværdiprodukter og dermed større omsætning i den enkelte virksomhed. Men universet skal blive dygtigere til at fortælle om sine successer Landbrugssektoren er under pres i disse år. Ikke mindst de mellemstore bedrifter kæmper med at få økonomien og driften til at hænge sammen. Det er bedrifter, som typisk er belånt for 40-50 millioner kroner. For disse landmænd er spørgsmålet ofte, om de skal udvide bedriften og satse på øget produktion, lukke eller gå en helt ny vej og omlægge dele af bedriften. Skal der tænkes nyt, kan det give god mening at få universet for Fødevare, ernæring og proces på banen. Her råder man nemlig over studerende og undervisere, der er i stand til at komme med nye input til udvikling af bedriften. - Den traditionelle rådgivning går meget ofte på, at landmanden enten skal lade sig købe op eller foretage flere investeringer. Men det er langtfra alle landmænd, der i forvejen er økonomisk pressede, som er villige til – eller i stand til – at låne yderligere millioner for at udvikle forretningen. De er derfor nødt til at tænke i alternative baner. Her kan vi byde ind med studerende og undervisere, som åbner for helt nye forretningskoncepter. For eksempel ved at kombinere den traditionelle primærproduktion med fødevareforarbejdning, naturoplevelser eller events, siger Helle Thastum, uddannelseschef.

Jagt efter højere værdi De studerende kommer fra uddannelserne til procesteknolog, jordbrugsteknolog, laborant, Pba. i jordbrugsvirksomhed samt Pba. i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Kompetencerne favner vidt.

Procesteknologen er eksempelvis tanket op med en solid viden Hvad forstår du ved god undervisning? om fødevarer og pro- I min forberedelse lægger cesstyring, som landjeg vægt på, hvordan jeg får manden sjældent er perspektiveret og anskueliggjort, i besiddelse af. Når hvordan man kan bruge teorien i denne viden kombipraksis. Jeg forsøger hele tiden neres med viden fra at fange aktuelle begivenheder fra jordbruget og laboaviser og nyhedsudsendeler – dét, ranternes systematider rører sig lige nu. Dét, at jeg ske arbejdsmetoder, taler i billeder, gør, at jeg kan kan det udmønte sig i fange de studerendes opmærksomhed helt nye højværdiproog at de har meget nemmere ved dukter. at forstå det. Jeg har selv et - Når de studerende landbrug, og det vil sige, at jeg møder landmanden også bruger mig selv eller mine fra den mellemstore oplevelser – jeg kan anskueliggøre bedrift, stiller de på tingene qua mine erfaringer. én og samme tid med en forbrugervinkel og Knud Erik Møllegaard, underviser en fagvinkel. De går ind og kigger på, om der eksempelvis kan udvikles en specialafgrøde eller et specialsteknologer i et par uger på at finde ud produkt, der har højere værdi end alminaf, hvordan Sødam Kyllinger kunne gøre delige afgrøder, og som derved gør, at der restproduktet fra kyllingeproduktionen – kan tjenes flere penge. I andre tilfælde kan skrog, hjerte og lever – til et unikt salgsprodet handle om at optimere den eksisterendukt frem for blot affald. de produktion, siger Helle Thastum. De studerende præsenterede fjerkræproSalg i affald ducenten for alt lige fra en kraftig hønEt vellykket eksempel på det sidste finder sefond og paté til stegte hønsekroketter man i universets samarbejde med den økosamt en helt ny form for salattilbehør. Nye logiske fjerkræproducent Sødam Kyllinger produkter målrettet restaurationsbranchen fra Tønder. Her arbejdede et hold proceog kvalitetsbevidste privatforbrugere.

>> 7

Hvad er de største udfordringer for at lave god undervisning? - Det kommunikative studerende og undervisere imellem er en udfordring. De unge zapper, og hvis vi ikke kan gøre tingene interessante nok, og formår at få dem med, så zapper de væk og sidder i stedet på de sociale medier. Og det må de principielt også godt. Det er deres eget ansvar at følge med – men det er en udfordring af fastholde dem og kommunikere med dem der, hvor de er.

Knud Erik Møllegaard, underviser

- Fjerkræproducenten fik øjnene op for, hvordan der også var gevinst at hente i det, som tidligere var blevet betragtet som affald, siger Helle Thastum. Et vigtigt aspekt for landmændene, når de samarbejder med fødevare-universet, er, at de også har adgang til laboratorier: - At vi også er i stand til at levere laboratorieprøver, når vi samarbejder med en virksomhed, er en kæmpe styrke, fordi det er med til at efterprøve og dokumentere ideernes konkrete værdi, fortæller Helle Thastum.

Nye rådgivere Snart sender hun et hold studerende til en mælkeproducent, som er åben for, at der skal ske noget nyt. Mælkeproducenten er fast besluttet på at fastholde sin virksomhed, men vil gerne se, om der er andre veje at gå. - De studerende kender konditionerne på forhånd. Men de kender ikke svaret på, hvad der skal til for at mælkeproducenten finder et nyt overlevelsesdygtigt forretningskoncept. Det finder de først, når de går i gang med den innovative proces ude på bedriften, siger Helle Thastum. Den faglighed, der sigtes mod i universet Fødevare, ernæring og proces, handler

således i høj grad om evnen til at skabe nyt gennem praksis. - I fremtiden får landbruget brug for en ny type rådgivere, som er i stand til at flytte forretningsblikket fra produkter med sikker afsætning til udvikling af nye forretningsområder. Der bliver kort sagt brug for fagfolk, som både ved noget om forbrugertendenser, markedsføring og skabelse af højværdiprodukter kombineret med den traditionelle viden om branchen. Gennem konkrete cases kan vi se, at vores studerende under deres uddannelse er godt på vej til at blive netop dén type rådgivere, siger uddannelseschefen.

Dialogskabere Helle Thastum ser samtidig et behov for, at der i fremtiden bliver skabt en tættere forbindelse mellem primærproduktionen i landbruget og fødevareproducenterne. Her kommer uddannede fra Fødevare, ernæring og proces til at indtage en vigtig rolle, forudser hun. - Generelt er der ikke stor dialog i branchen mellem de forskellige led. Tit sker der noget i primærproduktionen i landbruget, som ikke bliver medtænkt hos fødevareproducenten - og omvendt. I dag opdager primærproducenterne ofte først en ny trend, når den ses på hylderne i butikkerne importeret fra andre lande. Skal der udvik-

les nye forretningsområder, så kræver det, at der skabes en tilbagevendende dialog mellem de forskellige parter. Her får dem, vi uddanner en vigtig rolle som mediatorer. Både hos primærproducenterne og hos fødevareforarbejdningsvirksomhederne, siger Helle Thastum.

For ydmyge Det kræver dog, erkender uddannelseschefen, at branchen får større kendskab til Fødevare, ernæring og proces. - Generelt må vi nok sige, at vi ikke er særligt gode til at skilte med vores succeser. Vi er lidt for ydmyge og usynlige. Vi må godt blive bedre til at hejse et flag og fortælle om udbyttet, når vi har gennemført et værdifuldt forløb med en virksomhed. Det vil gøre, at flere virksomheder får øjnene op for os, og det vil samtidig skabe basis for en større rekruttering af nye studerende. Problemet melder sig desuden på praktikpladsområdet, hvor særligt laboranterne er hårdt ramt. Det skyldes ikke mindst, at laboranterne skal have løn under deres praktik, som varer et helt år. - Her skal der gøres en indsats i form af opsøgende arbejde, påpeger Helle Thastum.

FAKTA OM FØDEVARER, ERNÆRING OG PROCES Tema

2011

2012

2013

Antal optag i universet

147

176

197

Antal STÅ

223

232

242

Gennemførelsesprocent/ Procesteknolog

Beskæftigelses % efter 1 år/ Laborant

Studerendes studieglæde (skala 100)

Studerendes oplevelse af udbytte (skala 100)

Antal undervisere/årsværk

2014 – budget 255

FØDEVARER, ERNÆRING OG PROCES Hvordan skaber man de bedste rammer for god undervisning?

UDDANNELSER SKAL STYRKE RAMMERNE FOR INNOVATION Tværfaglighed og et solidt kendskab til levnedsmiddelområdet er forudsætningen for udvikling af nye gourmetprodukter, mener Anders Neimann-Sørensen, medlem af advisory board for Fødevare, ernæring og proces samt leder af Applikation og Teknologicenteret hos ingrediensvirksomheden Chr. Hansen A/S

- Vi skal have gode og indbydende lokaler og virtueller brugerflader, som oser af det vi har med at gøre - og vi skal selvfølgelig være opdaterede. Har vi med markedsføring af at gøre, må de studerende gerne træder ind i lokaler med reklamer på væggene, at der er malet et SWOT-skema på væggen – altså, at der lidt laboratorie over det. Og så er det vigtigt, at man kan arbejde på forskellige måder, at man kan sætte forskellige pædagogiske værktøjer i spil – det skal være fleksibelt.

Knud Erik Møllegaard, underviser

specialprodukter, så kræver det, at der er gode muligheder for at tage nye uddannelser og kvalificere sin viden. Derfor er det vigtigt, at der bliver bygget bro mellem uddannelserne, så de studerende kan komme videre ved hjælp af eksempelvis meritoverførsel. Vi skal sørge for, at de ikke låses fast af én bestemt uddannelse.

Hvordan ser fremtiden ud for Fødevare, ernæring og proces? Hvad er forudsætningen for, at Fødevare, ernæring og proces kan bidrage til udvikling af branchen? - Universet skal give de studerende et tilbundsgående kendskab til, hvad der rører sig på levnedsmiddelområdet. Ved at kende til mangfoldigheden af produkter har de studerende nemlig den nødvendige baggrundsviden til at kombinere ingredienser og fødevarer på nye måder – og dermed skabe nyt. Dernæst spiller tvær-

fagligheden en stor rolle. Vi skal sørge for, at de studerende under deres uddannelse kommer til at indgå i samarbejdskonstellationer med andre faggrupper. Endelig skal de have gode muligheder for at bygge ovenpå deres uddannelse.

Hvorfor er det nødvendigt med yderligere uddannelsestiltag? - Hvis Danmark fortsat skal ligge i top, når det gælder udvikling af nye gourmet- og

- Den internationale udvikling er markant. I Danmark betragter vi almindeligvis mælk som et standardprodukt, men internationalt er der store forskelle på såvel kvaliteten som sammensætningen i mælkeråvaren. Det kræver et tæt samspil mellem landbrug, virksomheder og uddannelser at skabe den faglighed og viden, som er afgørende for nye innovative løsninger, således at vi fortsat kan begå os internationalt og bevare vores stærke position.

BYGGEBRANCHEN KALDER PÅ NY VIDEN OG INNOVATION

BYGGERI OG ENERGI Vanetænkningen stortrives i byggebranchen, som årligt spilder et tocifret milliardbeløb på fejl og mangler. Studerende fra Byggeri og energi bidrager med viden om produktivitet, digitalisering og bæredygtighed til branchen. Udfordringen er at modne branchen til nye processer og produkter

Uddannelseschef Gorm Max Guldmann tĂ¸r godt sĂŚtte fingeren pĂĽ byggebranchens Ă¸mme punkt. - Byggebranchen er for dĂĽrlig til at tjene penge. Hvis man alene kigger pĂĽ produktivitetsfaktoren for den samlede byggeproces, sĂĽ er den steget ganske fĂĽ procent de sidste 20, ĂĽr og hvert ĂĽr spildes der i branchen et tocifret milliardbelĂ¸b pĂĽ fejl og mangler. Det skal der rettes op pĂĽ. Gorm Max Guldmann lĂŚgger i den sammenhĂŚng ikke skjul pĂĽ, at det univers, som han har vĂŚret i spidsen for de seneste tre ĂĽr, Byggeri og energi, skal bidrage til at flytte byggebranchen i den rigtige retning. IfĂ¸lge uddannelseschefen er de studerende og deres undervisere nemlig gearede til at matche fremtidens behov i byggesektoren. - De kompetencer, som vores studerende i lĂ¸bet af deres uddannelse tilegner sig, viser sig ofte at vĂŚre lysĂĽr foran de metoder, der arbejdes efter ude i virksomhederne, siger uddannelseschefen.

Uddannelser i universet Byggeri og energi: s %L INSTALLATÂ&#x2019;R s %NERGITEKNOLOG s 663 INSTALLATÂ&#x2019;R s "YGNINGSKONSTRUKTÂ&#x2019;RER 0BA BYGGETEKNIKER s "YGGEKOORDINATOR 5DDANNELSESCHEF 'ORM -AX 'ULDMANN

Tre fokusomrĂĽder De studerende kommer fra uddannelserne til Byggekoordinator, El-installatĂ¸r, Energiteknolog, VVS-installatĂ¸r samt BygningskonstruktĂ¸r (Pba.) & Byggetekniker, og indenfor alle uddannelser er det fokusomrĂĽderne produktivitet, digitalisering og bĂŚredygtighed, der fĂĽr stor opmĂŚrksomhed. - Det, som byggebranchen allerede nu har brug for, er folk, som ved noget om, hvordan man kan styrke produktiviteten. Blandt andet ved at inddrage digitale lĂ¸sninger, for eksempel i form af 3D-modeller, webportaler og datalagring, der gĂ¸r, at drift og vedligehold er langt billigere at planlĂŚgge og gennemfĂ¸re. Samtidig ved vi, at der i fremtiden vil blive satset endnu mere pĂĽ energirigtige lĂ¸sninger og bĂŚredygtighed, lyder det fra Gorm Max Guldmann.

Konservativ branche Samtidig konstaterer Gorm Max Guldmann, at der ligger et stort arbejde i at ĂĽbne virksomhedernes Ă¸jne for den vĂŚrdi, de studerende kan tilfĂ¸re. - Helt overordnet er byggebranchen kendetegnet ved at vĂŚre meget konservativ. Det kan tage tid at overbevise en virksomhed om vĂŚrdien ved nytĂŚnkning. Den bedste form er gennem praktik. Et praktikophold pĂĽ fx 20 uger kan gĂ¸re rigtig meget, fordi virksomhederne ved selvsyn ser, hvad de studerende er i stand til at tilfĂ¸re virksomheden af nye modellĂ¸sninger, metoder og processer. Det er oftest forskningsbaseret viden, anbefalingerne bygger pĂĽ, siger Gorm Max Guldmann.

Mangler studerende De omkring 500 studerende fra Byggeri og energi har dog ingen problemer med at finde praktikpladser. TvĂŚrtimod kan der godt bruges endnu flere studerende.

- Virksomhederne vil i udgangspunktet gerne have de studerende ud i praktik. Men de kompetencer, som de studerende kommer med, er virksomhederne ofte ikke fortrolige med pĂĽ forhĂĽnd. De skal bevises gennem praksis, fastslĂĽr Gorm Max Guldmann og nĂŚvner som eksempel, at en studerende fra uddannelsen til bygningskonstruktĂ¸r for nylig lavede en 3D-model til brandsimulering i en bygning og en anden gennemfĂ¸rte en digitalisering af virksomhedens udbudsmateriale.

TĂŚt pĂĽ branchen

Uddannelseschefen fremhĂŚver vigtigheden af, at universet er sĂĽ tĂŚt pĂĽ branchen som muligt. Det gĂŚlder bĂĽde de studerende og underviserne. Derfor er alle medarbejdere bevidste om lĂ¸bende at opkvalificere sig gennem efter- og videreuddannelse. Flere af underviserne har samtidig sĂŚde i virkHvad forstĂĽr du ved god somheds- og forskningsudvalg og bestyundervisning? relser. - Jeg tror at det, som - Hvis vi skal bidrage til at flytte brangĂ¸r os dygtige som chen, sĂĽ krĂŚver det, at vi er til stede i undervisere er, at vi virksomhederne og i de institutioner i reflekterer over, hvad branchen, der er â&#x20AC;?driversâ&#x20AC;? i forhold til de studerende skal kunnye tendenser og udvikling. Vi skal have ne. Desuden har vi fokus et tilbundsgĂĽende kendskab til de propĂĽ at give de studerende fessioner, vi uddanner til. Vi skal afspejle metodiske vĂŚrktĂ¸jer, da professionernes problemstillinger. Men man ikke kan nĂĽ at komme vi skal samtidig kvalificere dem og finde omkring alle de omrĂĽder nye lĂ¸sninger. Her har underviserne selvvores dimittender kommer sagt en nĂ¸glerolle, fordi de skal vise, at ud til. Fremfor at man de er i stand til at innovere ved at foreksempelvis kender til ene lĂŚring og udvikling, siger Gorm Max alle typer byggemateriaGuldmann. ler, er det vigtigere at man lĂŚrer, hvordan man Byg til VĂŚkst analyserer et materiale. Men det handler ogsĂĽ om, at universet er synligt og byder sig til, nĂĽr der sĂŚtMichael Royal Petersen, tes gang i store offentlige bygge- og underviser

>> 11

fynske ledige til byggefagene, siger Gorm Max Guldmann.

Hvordan skaber man de bedste rammer for god undervisning? - Det er lidt forskelligt hvilke rammer der er brug for - hvis det er nye studerende har de brug for tryghed og holddannelse, medens at dette behov er mindre markant når man er i sidste del af studiet. Derfor er det også vigtigt, at det nye campus byder på forskellige læringsrum, fx er det vigtigt at vi i fremtiden kan byde virksomheder ind på uddannelsen for en kortere eller længere periode og etablere et samarbejde mellem dem og vore studerende.

Michael Royal Petersen, underviser

anlægsprojekter. Et eksempel er involveringen i projektet Byg til Vækst, som skal sikre tilstrækkelig fynsk arbejdskraft til byggefagene de kommende år. - Fynske kommuner har varslet investeringer på op mod 25 milliarder kroner over de kommende ti år, hvilket vil afføde i omegnen af 38.000 nye jobs i bygge- og anlægsbranchen. Her skal vi sikre, at virksomhederne har adgang til nye veluddannede, blandt andet ved omskoling af

En verden udenfor Fyn

Universet er samtidig kendetegnet ved et globalt udsyn. Gorm Max Guldmann opfordrer de studerende på universets fuldtidsuddannelser til at tage dele al eller hele deres praktik i udlandet. - Det er vigtigt, de studerende ved, at der findes en verden udenfor Fyn. Dels fordi det giver dem et andet perspektiv på deres faglighed at arbejde i en anden kultur. Dels fordi der kan ligge nogle interessante jobmuligheder hos danske virksomheder med afdelinger i udlandet, siger Gorm Max Guldmann. Han erkender samtidig, at det er vanskeligt at få de studerende til at finde passet frem og drage ud. Universet er derfor i tæt dialog med flere store danske virksomheder – fx Novo Nordisk og Danfoss – om at skabe spændende praktikpladser i blandt andet Kina. De første 5-6 studerende starter til august.

FAKTA OM BYGGERI OG ENERGI Tema

2011

2012

2013

Antal optag i universet

227

217

242

Antal STÅ

454

498

477

Gennemførelsesprocent

Beskæftigelses % efter 1 år

Studerendes studieglæde (skala 100)

Studerendes oplevelse af udbytte (skala 100)

Antal undervisere/årsværk

- Kineserne er dygtige teoretikere, men vi kan se, at vi har noget at byde ind med, når det drejer sig om i praksis at opføre og færdiggøre byggerier. Der ligger et stort udviklingspotentiale for praktikpladser i Kina, som vi forventer os meget af. Gorm Max Guldmann regner således med, at 10-15 studerende i løbet af et år vil tage deres praktik i udlandet.

BuildingLab bygger på Samtlige ambitioner – lokalt, nationalt og internationalt - står og falder med, at der hele tiden satses på en tæt kontakt med det erhvervsliv, som universet uddanner til. Derudover at der hele tiden sættes gang i udviklingsprojekter, som gradvist kan hæve overliggeren for den faglighed, der sigtes mod. Her spiller Videncenteret BuildingLab en nøglerolle. Centeret blev søsat for et år siden med Michael Royal Petersen som chef. Centeret samarbejder blandt andet med forskellige forsknings- og vidensinstitutioner inden for byggebranchen. De ansatte, der læser på masteruddannelser – og en helt nyansat ph.d.-studerende med ekspertise inden for fokusområderne produktivitet og digitalisering – er knyttet til videncenteret. - Videncenteret er en investering i at skabe de mest optimale udviklingsforløb i Byggeri og energi. Det er centerets opgave at initiere og gennemføre de projekter, vi sætter i gang, og sørge for at studerende i større eller mindre grad deltager i stort set alle udviklingsopgaver, fortæller Michael Royal Petersen.

2014 – budget

506

Hvad er de største udfordringer for at lave god undervisning? - Den største udfordring er det paradigmeskifte vi står midt i. Vi skal flytte os fra den gamle model, hvor vi underviste ud fra teoribøgerne, til at flytte undervisningen ud i udviklingsprojekter.

Michael Royal Petersen, underviser

GENERALISTER ER STADIG EFTERTRAGTEDE Maria Bernard Riise, der er medlem af Konstruktørforeningen og advisory board for Byggeri og energi, råber vagt i gevær. - Kernekompetencerne må ikke forsvinde, men i stedet have deres plads i udvikling og forskning, siger hun Hvorfor er det fortsat vigtigt at have fokus på at uddanne generalister?

BYGGERI OG ENERGI

- Inden for mit eget fagområde – bygningskonstruktørerne – er der stor efterspørgsel på generalister, og uddannelsen er eftertragtet blandt studerende og aftagere. Folk, der ved noget om procesledelse, og som besidder en bred faglig forståelse for overgange og faser i byggeriet. Bygningskonstruktøren ved både noget om, hvad arkitekten, ingeniøren og håndværkeren foretager sig. Det er vigtigt, at denne brede faglighed bliver prioriteret højt.

Ser du tegn på, at generalistdelen risikerer at forsvinde? - Vi skal i hvert fald passe på, at vi ikke udvander de eksisterende uddannelser, som lige nu kører godt. Tager vi et område som virksomhedsbacheloropgaver, så lægger de op til fordybelse i en specifik problemstilling i en virksomhed. Men det dur ikke at arbejde sig ind i en konkret virksomhedsproblematik, hvis det sker på bekostning af den brede faglighed. Midt i den megen fokus på udvikling og forskning skal der hele tiden være et øje på det, som arbejdsmarkedet reelt efterspørger – også på længere sigt.

Hvordan sikrer vi, at Byggeri og energi også fremadrettet uddanner de rigtige folk? - Fremfor alt skal vi sørge for at få uddannet folk, som kan varetage mere end én type opgaver på byggepladsen og i byggebranchen generelt. Vi skal fortsat dyrke de succesfulde uddannelser. Den akkrediteringsproces, som erhvervsakademierne lige nu står overfor – herunder institutionsakkrediteringen for Erhvervsakademiet Lillebælt i 2015 – lægger op til, at der kommer endnu flere uddannelser. Her skal vi passe på, at vi ikke fortaber os i at udvikle nye toårige erhvervsakademiuddannelser, der dels kannibaliserer på eksisterende velfungerende uddannelser, dels ligger for langt væk fra den arbejdskraft, som arbejdsmarkedet efterspørger. Byggeriet er en spændende branche i rivende udvikling og med mange perspektiver. Netop dette gør det særligt spændende, som medlem af Advisory Board, at skulle beskæftige sig med bl.a. kvalitet og udvikling af uddannelsen på Erhvervsakademiet Lillebælt.

SALG, MARKETING /' &/22%4.).'3 UDVIKLING

Uddannelser i universet 3ALG MARKETING OG FORRETNINGSUDVIKLING s (ANDELSÂ&#x2019;KONOM s -ARKEDSFÂ&#x2019;RINGSÂ&#x2019;KONOM s 0BA I )NNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP s 0BA I )NTERNATIONAL HANDEL OG MARKEDSFÂ&#x2019;RING 5DDANNELSESCHEF (ELLE +ARINA 0EDERSEN

STIGENDE EFTERSPØRGSEL PÅ KOMPETENCER I SALG OG MARKETING Salg, marketing og forretningsudvikling er på tre år vokset med 25 procent. Virksomheder er sultne efter studerende, som kan styrke markedspositionen. Især sociale medier er et felt for virksomhedernes strategiske udvikling, hvor studerendes nyeste viden er stærkt eftertragtet I kølvandet på finanskrisen og som konsekvens af en digital tidsalder, der hele tiden skaber nye typer salgsplatforme, er der opstået et stort behov for at komme ud over rampen med produkter og services. Den udvikling skinner igennem i universet Salg, marketing og forretningsudvikling, hvor antallet af studerende på mindre end tre år er vokset med 25 procent. - Vi mærker en meget kraftig efterspørgsel fra både store organisationer og helt små virksomheder, der ønsker studerende med nye kompetencer inden for salg, marketing og forretningsudvikling. Det er ikke mindst hele digitaliseringen af salg og marketing, som får virksomhederne til at kontakte os, fordi det er her udviklingen for alvor sker, siger Helle Karina Pedersen, uddannelseschef for universet Salg, marketing og forretningsudvikling.

Høje forventninger Universet, der har adresse i både Odense og Vejle, tæller uddannelserne til handelsøkonom, markedsføringsøkonom, Pba. i Innovation og entrepreneurship samt Pba. i International handel og markedsføring. Uddannelserne har alle det til fælles, at de skal udklække fremtidens forretningsudviklere, der evner at skabe strategisk salgog marketingudvikling og omsætte det i praksis. At virksomhederne stiller høje krav mærker de studerende allerede under studiet.

- Uanset om henvendelsen kommer fra en stor offentlig organisation eller en lille slagterbutik, så er det meget tydeligt, at de forventer at få studerende i praktik, som har nogle klare og tidssvarende bud på, hvordan salg og marketing skal gribes an. Det gælder det hverdagsorienterede arbejde med løbende opdatering af en virksomheds hjemmeside til udformningen af den store marketingstrategi for en international satsning, fortæller Helle Karina Pedersen.

Tæt på produktet Som eksempel på det sidste nævner uddannelseschefen, at studerende fra Pba. i Innovation og entrepreneurship har samarbejdet med Odense-virksomheden Dymak A/S. Målet har været at få lagt en strategi for, hvordan virksomhedens produkter – blomsterskjulere, kurve og stikpynt – kan vinde nye internationale markeder. - Det er på baggrund af den tætte praksisnære forståelse af virksomheden og dens produkt, at de studerende skal vise, hvordan man arbejder strategisk med salg og marketing. Det er de dygtige til, fastslår Helle Karina Pedersen.

Lys i mørket På Salg, marketing og forretningsudvikling er der derfor heller ikke de store problemer med at skaffe praktikpladser til de studerende. Undtagelsen er dog uddannelsen til handelsøkonom, hvor en del af prak-

Hvad forstår du ved god undervisning? - Jeg havde en gang en studerende, der kom hen og sagde til mig, ”Henning, du er den første der forklarer mig det, så jeg kan forstå det.” Og det blev jeg glad for at høre. Der fik jeg af vide, at det var god undervisning, jeg havde udført. Men det kan jo godt være, at der var en anden, der syntes, at det var dårligt forklaret, fordi vedkommende stadig ikke forstod det. God undervisning består af mange elementer, som skal spille sammen. Det kræver forberedelse og refleksion over, hvordan man præsenterer tingene fra hold til hold. De studerende skal være parate til at tage imod – og det er underviserens opgave at tilpasse sig, så det passer til de studerende.

Henning Knudsen, underviser

tikken er lønnet. Her mærkes det stadig, at virksomhederne ovenpå en række hårde år udviser forsigtighed. Men det går i den rigtige retning, pointerer Helle Karina Pedersen. - Generelt kan vi se, at der stille og roligt er

>> 15

SALG, MARKETING /' &/22%4.).'3 UDVIKLING Hvad er de største udfordringer for at lave god undervisning? - Det er en udfordring, at vi har en meget uhomogen masse af studerende på et hold. Det gør, at man kan være nødsaget til at arbejde med differentieret undervisning. Det drejer sig ikke nødvendigvis om det faglige niveau, men indstillingen til det at være studerende. I de studerendes optik er det ikke nødvendigvis studiet, som er det primære.

Henning Knudsen, underviser

kommet gang i virksomhederne igen. Det begynder derfor også at lysne for handelsøkonomernes muligheder for praktik, siger uddannelseschefen og tilføjer: - I det hele taget har virksomhederne rettet blikket mod, hvordan de skaber forretningsudvikling og ikke blot koncentrerer kræfterne om drift og overlevelse.

Sociale medier boomer Og er der ét område, som virksomheder prioriterer særdeles højt i disse år, så er det tilstedeværelse på de sociale medier og digitale platforme. Facebook, Twitter, blogs, Youtube. Det handler om at skabe synlighed og interaktivt fællesskab og i sidste ende øget omsætning. En betydningsfuld udvikling, men samtidig universets suverænt største udfordring, erkender Helle Karina Pedersen. - Den digitale virkelighed udvikler sig ustandseligt. Alle ønsker at gøre gavn af de sociale medier, men samtidig er området stadig så forholdsvist nyt, at de fleste famler og forsøger sig frem. Det udfordrer vores undervisere. Det, som de underviser

i i dag, kan i visse tilfælde være gammel viden i morgen – så stærkt går det, siger Helle Karina Pedersen.

Behov for teknisk snilde Men det er ikke kun en klar viden om, hvornår det giver mening for en virksomhed at bruge kræfter på de sociale medier, der er brug for. Virksomhederne efterspørger også salgs- og marketingfolk, der på et teknisk niveau kan arbejde med de digitale platforme. - For fremtiden kommer vi til at uddanne langt flere folk, som både er i stand til at skrive til nettet, producere små film og samtidig kan opdatere aktiviteterne og udvikle platformene. Det stiller krav til os om, at vi får alle facetter implementeret i undervisningen, siger uddannelseschefen. Opkvalificering af underviserne samt brug af gæsteundervisere står derfor højt på dagsordenen hos Salg, marketing og forretningsudvikling.

Ny praksisrettet studieordning Helle Karina Pedersen oplever, at den bedste form for læring sker i samspil med virksomhederne og helt konkrete problemstillinger. - Der, hvor vi kan se, at fagligheden vokser,

er, når de studerende har et konkret produkt eller en service at tage udgangspunkt i. Det er her, de tager stilling til hvilke aktiviteter – for eksempel på de sociale medier – der skal bringes i spil, og hvilken strategi der tjener den pågældende virksomhed bedst, lyder det fra Helle Karina Pedersen. Af samme grund arbejdes der lige nu på at formulere helt nye studieordninger for uddannelserne i Salg, marketing og forretningsudvikling. I modsætning til tidligere skal den være endnu mere praksisnær og virksomhedsrettet. - I stedet for at beskrive fagindhold skal studieordningen for fremtiden være meget mere rettet mod cases og problemstillinger ude i virksomhederne, siger Helle Karina Pedersen og understreger, at det ikke betyder, at der vil blive slækket på fagligheden. Studieordningen skal derimod lægge op til, at fagligheden og afslutningen på undervisningsforløb er en integreret del af virksomhedsprojekter og praksis. - Vores nye studieordning skal eksempelvis definere, at et semester falder i 2-3 projekter eller temaer med hvert deres faglige sigte. Hvert projekt får en virksomhed koblet på, og løsningen af en konkret opgave kommer til at afløse den traditionelle eksamen, slutter Helle Karina Pedersen.

DET HANDLER OM MERE END VIRKSOMHED OG UDDANNELSE Jan Jensen, HR-direktør hos KiMs A/S, ser gerne, at samarbejdet mellem uddannelse og virksomheder foldes endnu bredere ud. Der er brug for salgog marketingmedarbejdere med en viden, som rækker udover praktik og teori

Hvilken type salgog marketingmedarbejder bliver der behov for i de kommende år?

af virksomhed og uddannelse kan betyde meget.

- Der bliver især brug for afsætningsfolk, som ved noget om forbruger- og shopperdata og kan analysere på de informationer, vi har om eksempelvis indkøbs- og forbrugsvaner. Hertil er der kommet en blødere forbrugervinkel, som rækker ud over produktet. Nutidens forbruger udviser større og større interesse for den virksomhed, der står bag produktet. Det lægger et pres på de bagvedliggende ydelser i virksomheden – områder som fx CSR, arbejdsmiljø og bæredygtighed. Den del skal vi også inddrage i vores generelle analyser og forbedre den måde, vi tilgår kunderne på.

Hvad ser du ellers som vigtigt i de kommende års uddannelse?

Hvordan bliver salgog marketingmedarbejderen i stand til at varetage dén opgave? - Jeg kunne godt tænke mig, at det samspil, der lige nu finder sted mellem uddannelse og virksomheder, bliver foldet endnu bredere ud, så det også involverer en tredje- og fjerdepart. For eksempel ved at integrere et analyseinstitut i den teoridel, der går forud for en praktik. Vi skal i det hele taget passe på, at vi ikke stirrer os blinde på, hvad en praktik betyder for fagligheden.

Er der for meget praktik? - Nej, men som virksomhed har vi en forventning om at få nogle studerende, som kommer med en viden, vi ikke selv har. En opdateret viden, vi ikke selv kender til. Det er ikke grundforskning, jeg taler om, men en faglig ballast som bringer nye vinkler i spil. Her tror jeg, at samspillet med andre aktører – fx et analyseinstitut - ved siden

- Der må gerne komme endnu mere fokus på personligheden. Når man starter som salgog marketingmedarbejder bliver man bedømt benhårdt på, om man eksempelvis er resultatorienteret og passioneret. Det kan godt være overvældende at blive vurderet på sin personlighed på den måde, hvis ikke man er klædt på til det i forvejen. Her tror jeg, at der kan vindes meget ved at arbejde mere systematisk med personlig udvikling.

Hvordan skabe man de bedste ramme for god undervisning? - Det betyder meget for de studerende, at de mærker, der er styr på tingene. Vi underviser i dag i lokaler, som er bygget til en anden tid. Hvis tingene ikke virker, bliver de fysiske rammer lige pludselig et fokusområde – og det skal det ikke være.

Henning Knudsen, underviser

FAKTA OM SALG, MARKETING OG FORRETNINGSUDVIKLING Tema

2011

2012

2013

Antal optag i universet

318

339

563

Antal STÅ

391

412

479

Gennemførelsesprocent

Beskæftigelses % efter 1 år

Studerendes studieglæde (skala 100)

Studerendes oplevelse af udbytte (skala 100)

Antal undervisere/årsværk

2014 – budget 573

PRODUKTION, TEKNOLOGI OG LOGISTIK

Uddannelser i universet 0RODUKTION TEKNOLOGI OG LOGISTIK s !UTOMATIONSTEKNOLOG s !UTOTEKNOLOG s ,OGISTIKÂ&#x2019;KONOM s 0RODUKTIONSTEKNOLOG s 0BA I 0RODUKTUDVIKLING OG TEKNISK integration 5DDANNELSESCHEF 0OUL %RIK !NDERSEN

*!'4%. 0± ).$5342)%.3 UDDANNELSER Sammen med blandt andre Dansk Industri og Udvikling Fyn skal universet Produktion, teknologi og logistik være med til at udforme fremtidens industrielle uddannelser. Selvom der kan fremvises adskillige eksempler på stærke virksomhedscases, så er kendskabet til uddannelserne ikke godt nok

Hvordan skal der i fremtiden drives produktion i Danmark? Dét spørgsmål er man levende optaget af i Hvad forstår du ved god undervisning? universet Produktion, teknologi og logistik, der - For at lave god undervisning, skal man omfatter uddannelserne til automationsteknoforsøge at skabe en positiv kontakt til de log, autoteknolog, logistikøkonom, produktistuderende uanset deres ståsted - altså som onsteknolog samt Pba. i produktudvikling og Søren Kierkegaard siger, man skal møde de teknisk integration. I alt 300 studerende fordelt studerende der, hvor de er. Det er utrolig i Odense og Vejle. vigtigt for os, da mange af vore studerende har Sammen med en række vigtige aktører – heren håndværksmæssig baggrund, og derfor ikke iblandt Dansk Industri, Vejle Erhvervsudvikling, nødvendigvis har en så positiv oplevelse af at Udvikling Fyn og 25 virksomheder – er Progå i skole. Men, det er de studerende selv, som duktion, teknologi og logistik med i projektet skal flytte sig - de skal have evne, lyst og ”Industriens Uddannelser 2.0.”, der har til forvilje til at gøre noget. Vi skal støtte dem i mål at få defineret, hvordan fremtidens induden proces. strielle uddannelser skal tage sig ud. En absolut tvingende opgave, fastslår uddanArne B. Svinth, underviser nelseschef Poul Erik Andersen. Sagen er nemlig, at der skal tænkes i helt nye baner, hvis produktionen i fremtiden skal foregå i Danmark, hvor den lige nu beskæftiger 300.000 mennesker. mark, og forhindre at flere virksomheder søger mod udlandet, så - Vi har gennem en årrække kunnet konstateer vi allerede under uddannelse nødt til at begynde at se på prore, at mange virksomheder vælger at outsource deres produktion duktion og teknologi på en ny måde. I fremtiden vil der komme et til lande udenfor Danmarks grænser, fordi det er billigere. Det øget behov for, at virksomhederne bliver bedre i stand til at lave udfordrer den danske måde at producere på, og det gør, at vi er mindre produktionsserier til forskellige kundegrupper, men uden nødt til at spørge os selv, om vores uddannelser er fremtidssikreat det bliver for omkostningstungt, siger Poul Erik Andersen. de, siger Poul Erik Andersen. Konkurrenceparametrene i fremtidens produktion hedder blandt Adræthed på ønskesedlen andet adræthed, agility og QRM – Quick Response ManufactuUddannelseschefen oplever med jævne mellemrum at få henring – der handler om at kunne følge kundens behov og agere vendelser fra danske virksomheder, der har fortrudt, at de har efter det så hurtigt og smidigt som muligt. lagt deres produktion i udlandet, og derfor har valgt at flytte den - Evnen til tilpasning er en styrke, vi har i Danmark. Men den hjem igen. I stedet vil virksomheden satse på at skabe mere værdi skal opdyrkes endnu kraftigere på uddannelserne, siger Poul Erik ved at rationalisere og automatisere deres produktionsanlæg og Andersen. maskiner. Men de mangler danske folk, der kan løfte opgaven. Klasselokale i virksomheden Ikke mindst uddannede produktionsteknologer og automationsDet er nu ellers ikke fordi, at det skorter på vellykkede virksomteknologer. hedsforløb hos Produktion, teknologi og logistik. Tværtimod viser - Hvis vi skal vedligeholde den produktion, som fortsat er i Dan-

>> 19

FAKTA OM PRODUKTION, TEKNOLOGI OG LOGISTIK Tema

2011

2013

Antal optag i universet

170

161

148

Antal STÅ

189

160

214

Gennemførelsesprocent

Beskæftigelses % efter 1 år

Studerendes studieglæde (skala 100)

Studerendes oplevelse af udbytte (skala 100)

Antal undervisere/årsværk

de studerende gang på gang, at de er i stand til at levere nye løsninger, når de får foden indenfor i en virksomhed. For eksempel i 2013, hvor syv produktionsteknologer var med på holdet, da studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt i 48 timer rykkede ind i produktionsvirksomheden Scandic Food A/S med speciale inden for emballage og fødevarer. Produktionsteknologerne gik ind og analyserede, hvordan produktionsgangene kunne effektiviseres og samtidig spare energi. Resultatet var blandt andet en digital overdragelsesskabelon, der gør det lettere for de ansatte at modtage og videregive information i forbindelse med vagtskifte. - Vi kan se, at vi rent faktisk lykkes med at skabe optimeringer ude i virksomhederne, siger Poul Erik Andersen, der taler om, at klasselokalet er rykket ud i virksomheden. - Meget af undervisningen foregår i dag ude i virksomheden. Fordi vi kan se, at det er her, vi rammer den faglighed, der handler om omstillingsparathed, som branchen efterspørger.

Efterspørger praktiske teoretikere Det er blandt andet denne omstillingsparathed, der vil blive diskuteret, når en række seminarer over den kommende tid skal give svar på, hvordan industriens uddannelser i fremtiden skal se ud. Poul Erik Andersen er ikke i tvivl om, at hans univers kommer med et vigtigt bidrag, der handler om koblingen mellem teori og praksis. - Vi hører fra mange produktionsvirksomheder, at de gerne vil have flere studeren-

2012

2014 – budget 226

de, som både har en teoretisk og praktisk ballast. Her har vi en styrke. For det første fordi mange af vores studerende har en praktisk erhvervsuddannelse i forvejen. For det andet fordi det ligger i erhvervsakademiets profil, at vi skal være praksisorienterede, siger Poul Erik Andersen, der i den forbindelse peger på, at brugen af innovationsværkstedet fab-lab er begyndt at vinde frem. Et løft til såvel virksomheder som de studerendes faglighed. - Des mere målrettet vi kan arbejde med frembringelse af prototyper for virksomhederne, des mere konkret bliver den værdi, vi kan tilføre. Samtidig styrkes de studerendes viden om, hvordan teori skal omsættes til praksis – præcis den viden, som mange virksomheder efterspørger, siger uddannelseschefen.

I kamp med 1.500 uddannelser Men til trods for, at de studerende fra Produktion, teknologi og logistik leverer varen, når de er i praktik og arbejder med virksomhedscases – og til trods for at virksomheder efterspørger såvel studerende som medarbejdere, der er gearede til fremtidens nye krav til produktion – så er kendeskabet til universets uddannelser ikke godt nok. For eksempel har uddannelsen til automationsteknolog været tilgængelig i flere år, men søgningen har været i bund. Først nu er det lykkedes at få et hold op at stå. - Vi må konstatere, at bevidstheden om hvad vores uddannelser dækker over, ikke er tilstrækkelig udbredt blandt unge. Vi

konkurrerer med rundt regnet 1.500 andre uddannelser, og i den sammenhæng er tørre erhvervstitler som produktionsteknolog og automationsteknolog ikke det, der sælger billetter, siger Poul Erik Andersen. Det skal projekt ”Industriens Uddannelser 2.0” forhåbentligt være med til at rette op på. - Lige nu er der mange unge, som forspilder en gylden mulighed for at tage uddannelse målrettet industrien, hvor der er garanti for job. Vi skal blive bedre til at udbrede kendskabet til vores uddannelser, siger Poul Erik Andersen. Han ser to veje til øget kendskab: For det første skal Produktion, teknologi og logistik skrue yderligere op for virksomhedsforløbene. For det andet gennem netværk. - Vi er afhængige af at komme ind i nogle netværk, hvor der er andre og større aktører, som kan hjælpe til med at formidle, hvad vi står for og kan tilbyde, afslutter han.

Hvad er de største udfordringer for at lave god undervisning? - Når man arbejder projektorienteret og virksomhedsrelateret opstår der noget usikkerhed. Tænkte projekter kan vi styre og forberede hele vejen igennem, men når vi samarbejder om et projekt i en virksomhed, er tingene mere usikre. Som undervisere kommer vi på usikker grund, fordi vi har ikke altid svaret på de problemer de studerende støder på og de spørgsmål der rejser sig. Men vi er enige om, at vi også skal ud på glatis, for at vi ikke står med to forskellige virkeligheder.

Arne B. Svinth, underviser

ØNSKES: FAGFOLK MED STÆRK FORRETNINGSFORSTÅELSE PRODUKTION, TEKNOLOGI OG LOGISTIK

Står det til Finn Buch, personaleudviklingschef hos Ib Andresen Industri A/S og medlem af advisory board for Produktion, teknologi og logistik, skal der uddannes såkaldte humationsteknikere. Praktikere med forståelse for virksomheders operationelle og taktiske niveau Hvad er en humationstekniker? - ’Humationstekniker’ er betegnelsen på en medarbejder, som kommer med en basisviden, der er stærkt knyttet an til virksomhedens operationelle niveau. Det handler om forretningsforståelse og evnen til at skabe relationerne i virksomheden.

Hvad ser du som en af styrkerne på Produktion, teknologi og logistik? - Universet rekrutterer mange med en håndværksmæssig baggrund. Det betyder, at vi får uddannet folk, som både har en teoretisk ballast, og som ved noget om, hvad der i praksis sker i de forskellige produktionsled. Det nytter ikke, at du ikke aner noget om svejsning, hvis du har ansvar for nogen, som svejser.

Har Produktion, teknologi og logistik nogen særlige udfordringer? - Vi skal være opmærksomme på, at universet ikke uddanner for mange fagblinde vidensmedarbejdere eller fokuserer for

meget på bestemte teoretiske processer og metoder. Problemet er, at hvis en medarbejder kommer med en teoretisk viden og skal indgå i et samarbejde med folk på et operationelt niveau, så kan det skabe komplikationer på virksomhedens overordnede niveau. Udfordringen er, at branchen kalder på stærke teoretikere, men de skal kunne tale med praktikerne.

Hvordan ser du de to spor forenet? - Vi skal skabe endnu tættere kobling til virksomhederne. Undervisningen ud i virksomhederne – virksomhederne ind i undervisningen. Det kræver, at universet og Erhvervsakademiet Lillebælt tør udfordre de bekendtgørelser, der lige nu udstikker retningen for, hvordan virksomhedsforløb skal afvikles.

Og hvad med muligheder og forhindringer, når det handler om samarbejdet mellem virksomheder og universet?

Hvordan skaber man de bedste rammer for god undervisning? - Vi forsøger at skabe nogle gode rammer ved at være i øjenhøjde med de studerende og have mindst mulig distance. At skabe de sociale rammer er også utrolig vigtigt. De studerende skal føle at de kan komme til os med de spørgsmål de har. De skal ikke føle at vi er politibetjente, hvilket mange af vores studerende måske har oplevet på deres tidligere skoleforløb.

Arne B. Svinth, underviser

- Virksomhederne er generelt bagud i forhold til den digitale udvikling. Her er de studerende på forkant og kan inspirere. Desværre må vi konstatere, at det kan være svært at få åbnet dørene til virksomhederne. De ved stadig ikke nok om, hvad de kan bruge de studerende til. Ofte ser de projekter og cases, som noget der stjæler tid fra den daglige drift – ikke som noget, der tilfører værdi.

FINANS OG ØKONOMI

( * &!',)'(%$ %2 6)'4)'34% VALUE FOR MONEY Universet Finans og økonomi uddanner studerende til store konforme brancher med helt specifikke krav til kompetencer. Samtidig er universet involveret i udviklingsprojekter, der skal bidrage til vækst

Uddannelser i universet &INANS OG Â&#x2019;KONOMI s &INANCIAL CONTROLLER s &INANSÂ&#x2019;KONOM s 0BA I &INANS 5DDANNELSESCHEF +IM (ASS 2UBIN

Et vĂŚsentligt element i formĂĽlet med Erhvervsakademiet LillebĂŚlt er, at det skal vĂŚre en uddannelsesinstitution, der er med til at pĂĽvirke og udvikle de brancher, som akademiet uddanner til. Men spĂ¸rger man uddannelseschef Kim Hass Rubin, Finans og Ă¸konomi, sĂĽ er det en ekstraordinĂŚr vanskelig opgave for netop hans univers. - Vi henvender os primĂŚrt til en branche, som pĂĽ en rĂŚkke omrĂĽder er kendetegnet ved at vĂŚre konform, og som udgĂ¸res af nogle fĂĽ store segmenter, siger Kim Hass Rubin, hvis univers gennem flere ĂĽr har ligget stabilt pĂĽ omkring 450 studerende fordelt pĂĽ uddannelserne Financial Controller, FinansĂ¸konom og Pba. i Finans. Alle med adresse i Odense.

FĂ¸lger branchens behov De store segmenter, uddannelseschefen taler om, er revisorbranchen, ejendomsmĂŚglere, ejendomsadministrationer, forsikring/ pension samt pengeinstitutterne.

ber efter at levere det, som branchen her og nu efterspĂ¸rger, sĂĽ er universet ogsĂĽ engageret i innovative udviklingsprojekter, der har til formĂĽl at skabe vĂŚkst. Aktuelt er universet blandt andet involveret i udviklingen af en forretningsmodel, som skal komme unge ivĂŚrksĂŚttere i Region Syddanmark til gode. - Det kan tit vĂŚre svĂŚrt for unge entreprenĂ¸rer at skaffe den fornĂ¸dne finansiering til opstart af virksomhed. Et problem som ofte skyldes, at forretningsplanen ikke er beskrevet pĂĽ ordentlig vis. Her kan vi vĂŚre med til at skabe en digital forretningsmodel, som gĂ¸r det enkelt og overskueligt at fĂĽ beskrevet businessdelen, sĂĽ der kan banes vej for finansiering, siger Kim Hass Rubin. Finans og Ă¸konomi er samtidig med til at afdĂŚkke, hvad der udover mangelfulde forretningsplaner ligger til grund for, at mange pengeinstitutter vender tommelfingeren nedad, nĂĽr smĂĽ og mellemstore virksomheder banker pĂĽ dĂ¸ren med Ă¸nske om finansiering. - Vi prĂ¸ver at se det fra bĂĽde bankens og virksomhedens side for pĂĽ den mĂĽde at fĂĽ identificeret problemerne og opstillet en lĂ¸sningsmodel, siger uddannelseschefen.

Dimittender i top Kim Hass Rubin vender tilbage til de brancher, Finans og Ă¸konomi fĂ¸rst og fremmest er rettet mod. Revisorer, ejendomsmĂŚglere, ejendomsadministratorer, forsikring/pension samt pengeinstitutter. Det er brancher, der vil have value for money, nĂĽr de samarbejder med Finans og Ă¸konomi. ForudsĂŚtningen for at det lykkes er, ifĂ¸lge Kim Hass Rubin, at fagligheden er i orden â&#x20AC;&#x201C; og mere end det. - Ambitionen er, at vores studerende ligger Ă¸verst pĂĽ listen, nĂĽr virksomhederne i disse brancher sĂ¸ger dygtige praktikanter eller nye dimittender, siger Kim Hass Rubin.

Nordea tager 120 studerende Uddannelseschefen har efter eget udsagn noget af have sine - Det er brancher, som stiller nogle specifikke krav til de studeambitioner i. Finans- og Ă¸konomistuderende fra Erhvervsakaderendes faglighed. Vores vĂŚsentligste opgave er derfor at fĂ¸lge miet LillebĂŚlt ligger sĂĽledes i konstant konkurrence med Erhvervsbranchens behov, siger Kim Hass Rubin. Finans og Ă¸konomi lĂŚgger vĂŚgt pĂĽ et tĂŚt samarbejde med de forskellige brancher. NĂĽr der eksempelvis skal udarbejdes nye studieordninger, sidder reprĂŚsentanter fra de forskellige brancher med ved bordet for at drĂ¸fte indholdet og sikre, at det er gearet til fremtiden. - Forholdet til brancherne er meget tĂŚt. Det Hvad forstĂĽr du ved god undervisning? er i hĂ¸j grad dem, der udstikker retningen for vores uddannelsers faglige udvikling, - Undervisningen skal vĂŚre dialogbaseret fastslĂĽr Kim Hass Rubin. og engagerende â&#x20AC;&#x201C; det vil sige, du gĂĽr Ved siden af de rent faglige kompetencer hen til de studerende og adresserer dem. gĂ¸res der meget ud af at trĂŚne de studeFordi vi er et erhvervsakademi og dermed rendes kommunikative kompetencer. skal vĂŚre praksisnĂŚre, sĂĽ skal det slĂĽ - Vores aftagere arbejder med relationer og igennem i vores undervisning - derfor personligt salg. Derfor arbejder vi meget skal undervisningen ogsĂĽ vĂŚre casemed kommunikation og rollespil, siger Kim baseret. Og sĂĽ skal vi bruge den seneste Hass Rubin. litteratur og videnskabelige artikler â&#x20AC;&#x201C; for det skal vĂŚre forskningsbaseret.

Udvikler forretningsmodel

Samtidig med at Finans og Ă¸konomi strĂŚ-

Jacob Mentz, underviser

akademi Aarhus om at udklække landets dygtigste dimittender. - Efterspørgslen på studerende fra vores akademi fortæller, at vi ligger helt i top. Brancherne er glade for vores studerende. Eksempelvis tager Nordea alene i år 120 studerende i praktik på landsplan, hvoraf 20-25 alene er fra Erhvervsakademiet Lillebælt. Det gør de, fordi de ved, at vores studerende er dygtige, siger Kim Hass Rubin, som håber at kunne lægge nye alen til fagligheden ved en stærkere international satsning. - Vi mærker, at der efterspørges et internationalt udsyn. Det forsøger vi at leve op til ved at opfordre vores studerende til at tage et semesterophold i udlandet. Mellem 40 % og 50 % tager imod denne opfordring og studerer et halvt år i udlandet eller deltager i 14 dages studieophold på et internationalt universitet.

Hvad er de største udfordringer for at lave god undervisning? - De finansielle sektorer aftager færre og færre og det private aftager flere, men vores studieordninger er rigide på den måde, at der stort set ikke er nogen valgfag. Det vil sige, at vi har et skred i en dynamisk omverden, som vores studieordninger ikke er fulgt med. En revidering af studieordningen med en indbygget fleksibilitet er nødvendig, både i forhold til aftagere og til det internationale samarbejde.

Jacob Mentz, underviser

Stærke undervisere Skal positionen som et erhvervsakademi, der hele tiden ligger helt i top fastholdes, så kræver det samtidig, fremfører Kim Hass Rubin, at der ikke bliver gået på kompromis med fagligheden. - Kvaliteten i vores undervisning er rigtig god. Det kan vi se, når vi spørger ind til,

2012

2013

Antal optag i universet

160

206

200

Antal STÅ

291

230

276

Gennemførelsesprocent

Beskæftigelses % efter 1 år

Studerendes studieglæde (skala 100)

Studerendes oplevelse af udbytte (skala 100)

Antal undervisere/årsværk

2011

Sundt frafald Teori, boglighed og eksamener vægter højt på Finans og økonomi. Eksempelvis byder uddannelsen Pba. i Finans på intet mindre end 17 eksamener i løbet af 3,5 år – det endda fraregnet valgfagene. Det er derfor langtfra alle studerende, som kommer igennem uddannelserne. Kim Hass Rubin taler om et ’sundt frafald’. - Vores kerneydelse er den undervisning, som finder sted ude i klasselokalerne. En del studerende springer fra, fordi de finder ud af, at læsning og teori fylder mere, end de havde regnet med. De kan ganske enkelt ikke klare kravene, og det er i orden, mener jeg. Vi underviser ikke i raketvidenskab, men vi stiller høje krav til tilegnelsen af teoretisk viden, samt til hvordan teorien indgår i praksis.

Anders Dam på banen hvad de studerende mener om det faglige udbytte. Jeg har endnu til gode at opleve en studerende, som er sprunget fra en af vores uddannelser, fordi vedkommende

FAKTA OM FINANS OG ØKONOMI Tema

ikke syntes, at undervisernes kvalifikationer eller struktureringen af undervisningen var i orden, siger Kim Hass Rubin.

2014 – budget 326

Det udelukker dog ikke, at Finans og økonomi bør satse på at integrere virksomhederne i selve undervisningen. - Jeg ser intet i vejen for, at vi får flere projektorienterede eksamensafslutninger, der binder an til en problemstilling i en virksomhed. Men teorien skal med. For os er det derfor mere relevant at tale om, at virksomhederne skal rykke med ind i klasselokalet, end at vi skal rykke ud i virksomhederne, siger Kim Hass Rubin, der allerede nu med jævne mellemrum henter folk ind fra finans- og økonomiverdenen til gæsteforelæsninger. - Om det er bankdirektør Anders Dam, der taler for 300 studerende, filialdirektøren eller finansrådgiveren, som taler for en klasse, så har vi hele tiden øje for at tydeliggøre for de studerende, hvilken virkelighed der venter på den anden side af uddannelsen.

FAGEKSPERTISE OG VINDENDE PERSONLIGHED I SAMSPIL Finanssektoren kræver rådgivere med stærk teori og personlighed, lyder meldingen fra Susanne Rørbeck Mathiassen, viceområdedirektør i Nordea og medlem af advisory board for Finans og økonomi Hvorfor er personligheden vigtig, når vi taler finans- og økonomisektoren? - Der er rigtig mange områder indenfor finans- og økonomi, hvor mødet med kunden er helt centralt. Ikke mindst som rådgiver i banksektoren. En sektor, som mange tidligere forstod som en servicesektor, men som i dag betragtes som forretning.

Kan man arbejde med personligheden på uddannelserne på Finans og økonomi? - Man kan undervise de studerende i at kommunikere med mennesker. Lære dem om empati og give dem ledelsesværktøjer til at tackle forskellige situationer. Det handler om at få de studerende til at forstå, at de uddannes til at sælge ydelser og derved skabe forretning. Derfor er det vigtigt, at de studerende allerede under uddannelse får skabt en kobling mellem forretningsdelen og det at bringe sin personlighed i spil.

Hvordan skaber man de bedste rammer for god undervisning? - Når vi tænker ny campus 2016, skal vi have moderne undervisningslokaler med alt, hvad det indebærer. Samtidig skal vi have det, jeg vil kalde væresteder. Du skal kunne sidde alene eller i grupper og studere i ro og mag. Der må gerne være skæv og anderledes indretning, fordi det giver nogle andre muligheder. En åben kantine og et godt bibliotek med lange åbningstider giver også et godt og aktivt studiemiljø – og det er fedt!

Jacob Mentz, underviser

Hvilken rolle spiller praktikdelen i den sammenhæng? - Praktikken kan skabe noget af det, fordi det er her, de studerende får lov til at smage på virkelighedens verden. Men jeg ser lige så gerne, at arbejdet med personligheden også foregår på selve uddannelsen. Det er nemlig afgørende, at personligheden er bundet an til den stærke teoretiske ballast, som stadig er selve fundamentet for medarbejdere i finans- og økonomisektoren. Evnen til at sætte sig ind i komplekse stofområder, fx skatte- og pensionsforhold samt solid viden om samfundet. Stofområderne bliver mere og mere komplekse i disse år.

FINANS OG ØKONOMI 25

FREMTIDENS KUNDER VIL HAVE ÉN PÅ OPLEVEREN… Der er rift om serviceøkonomer, der kan opruste på oplevelsesfronten. Universet Events, oplevelser og turisme har samtidig gang i en indsats, der skal skabe øget studie-engagement Er der noget, som mange virksomheder er optaget af i disse år, så er det, hvordan de pakker produkter og service ind i ekstra værdi, der giver bonus på bundlinjen. Det handler om oplevelsesøkonomi. Derfor har virksomhederne også for længst fået øjnene op for serviceøkonomerne, som er den

store uddannelse i universet Events, oplevelser og turisme. - Vi får mange henvendelser fra virksomheder, som på forhånd ved, hvad vi står for. Det er virksomheder, der ønsker at optimere kundeoplevelsen, så de kan tjene flere penge på deres produkt eller service. De

drager nytte af studerende, som skaber værdi ved at komme med konkrete forslag til, hvad der kan gøres på oplevelsesfronten, siger Jane Hansen, uddannelseschef for Events, oplevelser og turisme, der udbyder uddannelsen til serviceøkonom i både Odense og Vejle.

Nye veje til produktkendskab

Hvad forstår du ved god undervisning? - Mit håb er, at vi kommer væk fra tanken om én underviser til én klasse i én time – og i stedet laver projektorienteret undervisning, hvor man kigger på, hvilken viden, færdigheder og kompetencer man kan putte ind i et projekt på fire uger - og at de studerende selv arbejder med tingene. Det tror jeg også vil bidrage til, at vi øger vores fremmødeprocenten voldsomt. For udover at det er praksisorienteret, kan det være markant mere motiverende at have med case-baserede og problemorienterede projekter at gøre. - Jeg tror det vil være sjovere for de studerende. Og jeg tror også det vil være meget sjovere for mig som underviser – fremfor at jeg er alene om mit eget lille felt.

Niels Høyer, underviser

Serviceøkonomerne er ikke mindst rettet mod virksomheder, der i forvejen har oplevelsesaspektet som en central del af profilen. Det gælder eksempelvis hoteller, restaurationer, turisme, kulturvirksomheder og kongrescentre Jane Hansen ser samtidig en klar tendens til, at andre typer virksomheder også melder sig, fordi de ønsker at gøre noget ved oplevelsesdelen. Eksempelvis et kaffefirma, som ønsker en praktikant, der kan give input til en mere kundeinvolverende produktlancering. - Kaffefirmaet er et godt eksempel på det, som vi ser meget af i disse år, nemlig virksomheder der drosler ned for de traditionelle reklamer for i stedet at satse på events og oplevelser. De skaber loyalty groups, der involverer og aktiverer kunderne for derigennem at øge kendskabet til produktmærket.

Alternativ kulturformidling Typerne af virksomheder, der henvender sig til Events, oplevelser og turisme, favner på den måde bredt. Det er alt lige fra virksomheder, der vil have skabt oplevelsespro-

Uddannelser i universet %VENTS OPLEVELSER OG TURISME s 3ERVICEÂ&#x2019;KONOM s 0BA I )NTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT 5DDANNELSESCHEF *ANE (ANSEN

dukter mĂĽlrettet nye kundesegmenter til campingpladsen, som stĂĽr med et konkret Ă¸nske om et oplevelsesbaseret koncept for udlejning af kanoer og kajakker. Eller det kan vĂŚre studerende, som i 2014 blev hidkaldt til Forskningens DĂ¸gn i Odense, hvor fokus var pĂĽ bĂŚredygtig energi. Her gik et hold af serviceĂ¸konomer og hospitality-studerende ind og undersĂ¸gte, hvordan der kunne skabes en ny type byrundtur for turister. Den traditionelle turistbus blev erstattet af energivenlige Segways. Ideen virkede som en magnet pĂĽ publikum. - Brugen af Segways til byrundtur er et godt eksempel pĂĽ, hvordan man kan sĂŚlge et produkt endnu bedre â&#x20AC;&#x201C; i dette tilfĂŚlde kulturformidling â&#x20AC;&#x201C; ved at gĂ¸re noget sĂŚrligt ud af transporten og derved lĂ¸fte oplevelsen, siger Jane Hansen.

EVENTS, OPLEVELSER OG TURISME

Tosidet faglighed En vĂŚsentlig del af undervisningen pĂĽ Events, oplevelser og turisme er lagt an pĂĽ at give de studerende kompetencer, der gĂ¸r dem i stand til skabe vĂŚrdi pĂĽ flere niveauer i en virksomhed. - Vi skal udklĂŚkke serviceĂ¸konomer, som er i stand til at analysere fĂ¸dekĂŚden i en virksomheden og styrke oplevelsen i flere led, sĂĽ der samtidig kommer god forretning ud af det, siger Jane Hansen og understreger dermed vigtigheden af, at der i undervisningen arbejdes pĂĽ en tosidet faglighed. - PĂĽ den ene side skal vi dyrke hospitali-

>> 27

ty-ånden – det vil sige kundeperspektivet – hvor det handler om at skabe gode oplevelser. På den anden side er der den økonomiske side af sagen. Selve værditilgangen. Der skal være forretning i oplevelsesideerne, fastslår uddannelseschefen. Jane Hansen er ikke i tvivl om, at det er i praktikken og casearbejdet, at der skabes den tydelige sammenhæng mellem de to sider af fagligheden. - Når de studerende står ude i virksomheden, får de syn får sagen. Det er her, at de i praksis erfarer, hvad der kan lade sig gøre, når der samtidig er en bundlinje, som skal lyse sort, siger Jane Hansen.

International Hospitality stormer frem Parallelt med uddannelsen til serviceøkonom tilbyder Events, oplevelser og turisme også den internationale Pba. i International Hospitality Management. Uddannelsen, der er en top-up og bygger oven på serviceøkonomuddannelser og andre 2-årige uddannelser som fx markedsføringsøkonom, blev sat i gang for 5 år siden med det formål at skabe en international studieretning med både udenlandske og danske studerende. Efter en række krævende år, hvor der var

Hvad er de største udfordringer for at lave god undervisning? - Det kan godt være, at lokalerne her er, som de var for 50 år siden – men vi behøver ikke at undervise på samme måde, som man gjorde for 50 år siden. Vi er meget udfordret af de fysiske rammer. Udover at vi ikke kan styre varmen, at der ofte er problemer med it, lyd og lys. Vi har for eksempel heller ikke nogen grupperum. Der er ikke ingen tvivl om, at jeg glæder mig til at flytte ind i nyt campus.

Niels Høyer, underviser

sprogbarrierer og konflikter forårsaget af kulturelle forskelligheder, er den internationale side af Events, oplevelse og turisme i dag i kraftig vækst. Serviceøkonom-uddannelsen har i 2014 haft et rekordstort antal ansøgere på over 75 studerende fra

FAKTA OM EVENTS, OPLEVELSER OG TURISME Tema

2011

2012

2013

Antal optag i universet

148

192

216

Antal STÅ

115

175

224

Gennemførelsesprocent

Beskæftigelses % efter 1 år

Studerendes studieglæde (skala 100)

Studerendes oplevelse af udbytte (skala 100)

Antal undervisere/årsværk

2014 – budget

296

lande som Tjekkiet, Spanien og Ungarn. De fleste kommer via agenter, som formidler kontakt for studerende, der gerne vil til udlandet. - Agenterne er trygge ved hos, fordi vi har bevist, at vi leverer varen. Vi har fået opbygget et godt renommé, siger Jane Hansen, som samtidig må erkende, at det generelt er vanskeligt at få de udenlandske studerende i praktik i danske virksomheder. - Vi kan se, at virksomhederne er betænkelige ved at tage udenlandske studerende ind. Det er en problematik, som vi har tænkt os at gøre noget ved – blandt andet ved brug af agenter, som skal hjælpe med at åbne dørene til virksomhederne, fortæller Jane Hansen.

Aktivitet rykker Men til trods for virksomheder, der flokkes om de danske studerende og en international uddannelse i kraftig fremgang, så må Jane Hansen samtidig sande, at hendes univers står med en broget sammensætning af studerende på den store serviceøkonomuddannelse. Uddannelseschefen kunne godt ønske sig, at flere studerende lagde flere kræfter i deres studie. - Kæresten, vennerne og ikke mindst fritidsjobbet – hvor det er muligt at arbejde 15-20 timer om ugen ved siden af SUen, hvilket i sig selv er tillokkende for mange – går ind imellem hårdt udover indsatsen på uddannelsen, siger Jane Hansen, der mener, at det især er samarbejdet med virksomhederne samt en mere sammenhængende studieordning, som skal vende billedet. - I det øjeblik de studerende bliver aktiveret, og der kommer virksomheder i spil, kan vi se, at vi kan rykke dem.

Hvordan skaber man de bedste rammer for god undervisning?

EVENTS, OPLEVELSER OG TURISME

OPLEVELSEN SKAL GÅ I PLUS Serviceøkonom Marie Stendahl, PA for Letbanechef & Facilitator og medlem af advisory board for Events, oplevelser og turisme, ser stor værdi i at få uddannet serviceøkonomer med forstand på tilrettelæggelse af forretningsmøder Du er i særlig grad optaget af serviceøkonom-området. Hvad ser du som nye vigtige indsatser inden for det felt? - Facilitering af møder ser jeg som et af fremtidens væsentlige områder inden for serviceøkonomi. Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for, hvad et velplanlagt møde betyder for kvaliteten og resultatet. Sagen er, at der holdes rigtig mange dårlige møder, og det koster hver gang mange penge for virksomhederne. For megen spildtid og for lidt output. Der er brug for folk, som kan sikre, at der skabes den optimale proces i forbindelse med møder.

Hvad kan serviceøkonomer gøre i den sammenhæng?

- Jeg synes, vi har meget vide ramme i vores univers, og en uddannelseschef, som giver os mulighed for at lave en masse forskelligt. Vi har mulighed for at inddrage og lave spændende projekter med erhvervslivet. Vi må sige nej tak til nogen virksomheder – og det tror jeg er fordi vi er dygtige til at inddrage de studerende. På den anden side er tendensen til, at alt skal dokumenteres for alvor ved at slå igennem i vores system. Og det ødelægger lidt af rammerne.

Niels Høyer, underviser

vis projektstyring, organisering og interne forhold i virksomheder. Det er viden, som kan skabe en god facilitering. Teorier og metoder kan nemlig bruges til at skabe et veltilrettelagt møde. Det handler om et nyt mindset og øget fokus på, hvordan oplevelsesorienterede møderammer kan skabe værdi og udbytte.

Hvilken betydning har samspillet mellem virksomheder og Events, oplevelser og turisme i den sammenhæng? - Vi kan ikke uddanne folk, der skal arbejde som facilitatorer eller på anden vis begå sig inden for oplevelsesøkonomi, hvis de kun modtager læring i klasselokalet. De skal ud i virksomhederne og prøve kræfter med deres viden, og så skal de have nogle oplægsholdere ud i klasselokalet, der deler ud af deres erfaringer.

- Serviceøkonomerne kommer med en bred viden om eksempel-

MULTIMEDIE OG IT Uddannelser i universet -ULTIMEDIE OG )4 s $ATAMATIKER s )4 TEKNOLOG s -ULTIMEDIEDESIGNER s 0BA I % KONCEPTUDVIKLING s 0BA I 3OFTWAREUDVIKLING s 0BA I 7EBUDVIKLING 5DDANNELSESCHEFER -ICHAEL ,UNDORFF (ANSEN OG *Â&#x2019;RN 6ESTERDAL

Hvad forstĂĽr du ved god undervisning? - God undervisning pĂĽ Erhvervsakademiet LillebĂŚlt er undervisning, hvor vi ogsĂĽ har nogen med fra erhvervslivet. Det betyder rigtig meget for os. Vores force som erhvervsakademi er netop, at vi er praksisnĂŚre. Vi lĂŚrer de studerende, hvordan de kan anvende teori i praksis. Styrken ved at arbejde projektorienteret er altsĂĽ, at de studerende fĂĽr lov til at afprĂ¸ve teorierne i virkelighedens verden.

Pernille KjĂŚrgaard Christiansen, underviser

STUDERENDE STYRKER REGIONAL SATSNING PÅ VELFÆRDSTEKNOLOGI Multimedie og IT mærker, at der fra virksomheder og sundhedssektoren er rift om studerende med specifikke kompetencer inden for IT. Men efterspørgslen er samtidig en udfordring Odense Universitetshospital uge 11. Flere hundrede multimedieog IT-studerende er over en uge engageret på regionens største hospital. Sammen med studerende fra University College Lillebælt er de studerende af hospitalet stillet opgaven at identificere og komme med bud på, hvordan forskellige problemstillinger i sundhedssektoren kan løses ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger. InnoEvent hedder begivenheden, der har kørt siden 2010. Den repræsenterer den form for læring, som har vundet indpas på Multimedie og IT de seneste år. Nemlig en læring, der tager udgangspunkt i en konkret problemstilling og – som i dette tilfælde – et aktuelt regionalt satsningsområde. - For sundhedssektoren i almindelighed og Region Syddanmark i særdeleshed satses der i disse år stærkt på velfærdsteknologi. Her har vi en interessant todelt opgave, som går ud på, at vi både skal komme med konkrete forslag til velfærdsteknologiske løsninger, og samtidig skal vi klæde vores studerende på med en faglighed, der gør, at de kan begå sig inden for netop dette fremtidige område, siger Michael Lundorff-Hansen, uddannelseschef, Multimedie og IT.

Den nye faglighed InnoEvent er i den sammenhæng et mønstereksempel på, hvad det er Multimedie og IT gerne vil lykkes med. Eventen har foreløbig udmøntet sig i opstart af 10 iværksættervirksomheder, hvoraf nogle har vokset sig til velkørende forretninger med flere ansatte. Gennem arbejdet med konkrete problemstillinger får de involverede studerende samtidig tilegnet sig en ny form for faglighed, der bryder med tidligere traditionel undervisning bundet op på et fast pensum. - Vi gør os inden for et område, hvor udviklin-

gen sker så hurtigt, at den viden, som var ny i går, er gammel i dag. I fremtiden tror vi ikke på, at vi får brug for folk, der primært har lært at tilegne sig viden gennem lærebøger og et fastlagt pensum. Derimod bliver der brug for folk, hvis faglighed består i, at de ved, hvor og hvordan de skal tilegne sig en ofte kompleks viden for at løse en given problemstilling, forklarer Michael Lundorff-Hansen og tilføjer, at underviseren dermed også er i færd med at skifte rolle. - Fremtidens underviser bliver i højere grad en slags facilitator for de studerende. Underviseren skal bidrage til at indkredse problemstillingen og sikre, at de studerende får indhentet den rette viden.

Svar på behov Uddannelseschefen understreger, at det er præcis den samme case- og praksisorienterede tilgang, der gør sig gældende, hvad enten det er et stort sygehus eller en mindre produktionsvirksomhed, en studerende rykker ind hos. Multimedie og IT har i dag fået opbygget et netværk på 800 virksomheder, som de samarbejder med. Små og store virksomheder. Produktion, service, private og offentlige. Her skal, mener Michael Lundorff-Hansen, Erhvervsakademiet Lillebælt være i stand til at levere svar og løsninger på de vidt forskellige behov, som virksomhederne efterspørger på IT-området. - Den lille produktionsvirksomhed, der overvejer at få lavet ny hjemmeside og webshop, skal på samme måde som et sygehus opleve, at vores studerende kan bidrage med en løsning, der giver en relevant og konkret værdi. Og for de studerende er det selvfølgelig afgørende, at der finder en læring sted, der klæder dem på til den virkelighed, de efterfølgende træder ud i, siger Michael Lundorff-Hansen.

Ingen praktikproblemer Efterhånden er der så stor efterspørgsel efter studerende til praktikophold, at Multimedie og IT ikke kan følge med. - Vi oplever, at virksomhederne har fået øjnene op for, at IT-studerende kan løse et problem og dermed tilføre en værdi under

>> 31

FAKTA OM MULTIMEDIE OG IT Tema

2011

2012

2013

Antal optag i universet

421

539

605

Antal STÅ

614

751

Gennemførelsesprocent

Beskæftigelses % efter 1 år/ Datamatiker

Studerendes studieglæde (skala 100)

Studerendes oplevelse af udbytte (skala 100)

Antal undervisere/årsværk

2014 – budget

- I øjeblikket forsøger vi med en studieaktivitetsmodel at fastholde de studerende på uddannelsesstedet så længe som muligt. Men det er svært, når pladsen er trang. Her kan et nyt studiemiljø komme til at gøre en forskel, siger Jørn Vesterdal.

759

Det virtuelle klasselokale

en praktikperiode. Hvad er de største udfordringer Kampen mod Derfor har vi ingen for at lave god undervisning? problemer med at frafald - Det kan være svært Så meget desto vigfinde praktikpladser at få virksomhedernes tigere er det, at der til de studerende. dagligdag og vores gøres en målrettet Tværtimod forvenskema til at hænge indsats for at mindter vi, at vi i fremsammen. Virksomheden ske frafald under tiden vil få endnu skal kunne afsætte tid studiet. Op mod 50 flere henvendelser. til, at de studerende procent af de IT-stuDet vil give os det kan lære virksomheden derende dropper ud luksusproblem, at at kende. Derfor er det inden endt uddandet er casens og også vigtigt, at vi nelse. Et landsdækpraktikkens faglige lærer de studerende at kende problem, relevans for den stuforventningsafstemme med som skal tages dybt derende, der bliver virksomheden. alvorligt, påpeudslagsgivende for, ger Jørn Vesterdal. hvilken virksomhed Pernille Kjærgaard Christiansen, Han mener, at for vi og de studerende underviser mange studerende siger ja til, fortæller søger IT-uddannelMichael Lundorserne, fordi de har ff-Hansen. fået at vide, at jobmulighederne er gode, At der er rift om de IT-studerende kan men uden at være afklarede med, hvad også Jørn Vesterdal skrive under på. Han uddannelsen reelt indebærer. er uddannelseschef for uddannelserne til - Vi har for mange studerende, som IT-teknolog, Pba. i softwareudvikling og kommer med nogle sociale eller faglige datamatiker, der alle hører under Multimebegrænsninger, der gør, at de ikke kan die og IT. Her vokser antallet af studerengennemføre studiet. Her er brug for en de. Ikke mindst blandt datamatikerne, hvor mere målrettet rekruttering. Måske i form antallet af optagne er fordoblet på tre år, af motiverede ansøgninger siger Jørn og hvor virksomhederne i dag står i kø for Vesterdal. at få unge datamatikere i praktik. Uddannelseschefen peger i den sammen- Vi ser ind imellem, at datamatikerne lokhæng på, at det kommende campusmiljø kes med jobtilbud, mens de er under praki hjertet af Odense kan blive en løftestang tik. Det fortæller en del om, at vi uddanfor et bedre studiemiljø, der bidrager til at ner til en branche, som har hårdt brug for holde på de studerende. kvalificeret arbejdskraft, lyder det fra Jørn Vesterdal.

Ligesom IT-uddannelserne skal evne at tilføre innovativ værdi, når de entrerer med virksomhederne, så skal de også tænke innovativt, når det gælder skabelsen af nye typer læringsrum. Et godt eksempel er det virtuelle klasserum, der for år tilbage blev sat i gang som et pilotprojekt i Jørn Vesterdals afdeling. Ved hjælp af kamera- og lydtransmission er det blevet gjort muligt at følge én og samme undervisning live på skiftende lokationer i henholdsvis Odense og Vejle foruden hjemmefra eller fra sin arbejdsplads. Erfaringerne fra disse læringsforløb er nu blevet genstand for nærmere pædagogisk undersøgelse af det Nationale Videncenter for e-læring. - En forudsætning for, at vi kan være med til at løfte erhvervslivet i Syddanmark på IT-området er, at vi også selv formår at skabe nye innovative undervisnings- og læringsmiljøer, siger Jørn Vesterdal.

VI SKAL UDDANNE ’FEDE’ TYPER…

ikke bare stiller et IT system til rådighed for forretningen, men arbejder målrettet for at løse forretningens behov for IT-løsninger.

Jacob Laursen, chef for TV2 Digital og medlem af advisory board for Multimedie og IT, skæver ikke til titlen på visitkortet, når han ansætter ny medarbejder. De vigtigste kvalifikationer er personligt drive og evnen til teamwork Hvordan ser fremtidens kandidater ud? - Jeg er ikke specielt optaget af de studerendes fag og titler. Derimod fokuserer jeg på den type, den studerende bliver uddannet til at være. IT-branchen har brug for folk, der mestrer det sociale – teamwork og projektarbejde. Det er nemmere at bygge faglighed ovenpå disse egenskaber, end det er at bygge passion og sociale kompetencer på.

Hvordan oplever du udviklingen inden for det digitale felt og de krav, det stiller til uddannelserne? - IT-kravene i virksomhederne har ændret sig radikalt de seneste 3 år. Fra at efterspørge meget nørdede studerende til at efterspørge studerende, der kan kommunikere med og begå sig i virksomhedens organisation. Man er gået fra at ”udvikle til forretningen” til at ”udvikle for forretningen”, hvilket vil sige at IT-afdelingerne

Hvordan afspejler Multimedie og IT den udvikling? - Erhvervsakademiet Lillebælt har været dygtige til at fange udviklingen. Det ser man i den stærke satsning på virksomhedsprojekter og cases. De studerende kommer med en god tyngde teori, men det er ude i virksomhederne, at de for alvor bliver påvirket. Det er her, de lærer at afdække og analysere en problemstilling og derefter indhente den viden, som er nødvendig for at løse den. Studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt er i den sammenhæng banelængder foran andre erhvervsskoler, fordi den entreprenante dimension er så velintegreret i uddannelserne.

Hvor ser du potentialet for forbedring? - Jeg savner ind imellem, at studerende på bachelorniveau, som sendes ud i praktik, kan sendes tilbage til et uddannelsestrin, hvor de løfter sig yderligere til et højere akademisk niveau. Virksomhederne kan påvirke de studerende inden for det praksisnære og innovative felt, men så stopper det også der. Her ser jeg gerne, at vi får bygget på.

Hvordan skaber man de bedste rammer for god undervisning?

MULTIMEDIE OG IT

- Når vi arbejder med tværfaglige projekter, kræver det planlægning. Det kan være frustrerende for de studerende ikke at vide præcist, hvad de skal. De studerende har brug for at vide trin for trin, hvad de skal have fokus på i processen. Det er også vigtigt, at de studerende får vejledning på de rigtige tidspunkter, det vil sige, når de studerende har behov.

Pernille Kjærgaard Christiansen, underviser

LEDELSESAKADEMIET LILLEBÆLT STILLER SKARPT PÅ KERNEPRODUKTET

LEDELSE /' %&4%2 UDDANNELSE Finanskrisen har sat sine spor på LedelsesAkademiet Lillebælt. Virksomheder har holdt igen med opkvalificering og efteruddannelse til medarbejdere. Efter flere år med overvægt af ledige på kursusbænkene er der nu en strategisk satsning på virksomheder og ansatte

,EDELSESAKADEMIET ER ET SAMARBEJDE MELLEM %RHVERVSAKADEMIET ,ILLEB LT 5NIVERSITY #OLLEGE ,ILLEB LT OG 4IETGEN Er der ét sted, hvor man meget kraftigt har mærket finanskrisens konsekvenser for virksomhederne, så er det på LedelsesAkademiet Lillebælt. Fra at virksomheder og folk i beskæftigelse på eget initiativ søgte efteruddannelsestilbud inden for et bredt felt af fagområder og på mange forskellige niveauer, så vendte billedet pludseligt. Virksomhederne holdt igen. Medarbejdere blev fyret i hobetal. På LedelsesAkademiet Lillebælt fik man i stedet et kundesegment af ledige, som benyttede sig af retten til seks ugers selvvalgt uddannelse. En ordning, som nu er faldet bort efter regeringens beskæftigelsesreform sidste år. Fra i en lang periode fast at have haft ca. 130 ledige i kursuslokalerne er der nu kun omkring 30. En ny strategi skal bringe LedelsesAkademiet Lillebælt tilbage til det, som er akademiets kerneprodukt, nemlig efteruddannelsestilbud til virksomheder og folk i beskæftigelse. - Som så mange andre virksomheder og organisationer befinder LedelsesAkademiet sig lige nu i en brydningstid. Finanskrisen har sat sine spor. Men vi kan samtidig se, at krisen har skabt nye behov for efteruddannelse, siger Birger Brandt, uddannelseschef ved Ledelsesakademiet Lillebælt.

Øget fokus på ledelse Han peger på, at stadig flere virksomheder ekspanderer og ansætter nye folk. Samtidig er mange faggrupper under krisen blevet skåret helt ind til benet. Begge aspekter vil, forudser Birger Brandt, inden længe betyde, at virksomhederne på ny skal til at tænke i efteruddannelse og kompetenceudvikling til medarbejderne. Men det bliver i høj grad også på ledelsesniveau, at der bliver brug for udvikling. - Virksomhederne står overfor at skulle genrejses. Det betyder øget fokus på ledelse. Her skal vi i tide være på banen med relevante undervisningstilbud, siger Birger Brandt og understreger i samme ombæring, at det på ingen måde betyder, at de ledige lades i stikken. - LedelsesAkademiet Lillebælt vil stadig være synligt i jobcentrene og a-kasserne med uddannelsestilbud for ledige. Men den primære markedsføring af LedelsesAkademiet skal rettes mod virksomheder og folk i beskæftigelse, fastslår han.

Udbud af efter- og videreuddannelse:

Univers som efter- og videreuddannelsesudbuddet har sammenhæng til

UÊ 1Ê Ê , UÊ 1Ê Ê i`i Ãi UÊ 1Ê Ê Õ >Ì Ê }Êv À ` } UÊ 1Ê Ê-Õ ` i`Ã«À> Ã Ã UÊ 1Ê Ê6i vCÀ`Ìi } Ê Ê«À> Ã Ã UÊ 1Ê Ê >L À>Ì À i Ê }Ê Ìi } UÊ 1Ê Ê >ÃÌÀ

Fødevarer, ernæring og proces

UÊ 1Ê Ê v À >Ì ÃÌi } UÊ « Ê Ê- vÌÜ>ÀiÕ`Û }Ê UÊ « Ê Ê7iLÕ`Û }Ê

Multimedie og IT

UÊ 1Ê Ê,iÌ> Ê UÊÊ 1Ê Ê ÌiÀ >Ì > Ê > `i Ê }Ê markedsføring UÊÊ « Ê Ê ÌiÀ >Ì > Ê > `i Ê }Ê markedsføring

Salg, marketing og forretningsudvikling

UÊ 1Ê Ê > Ã i ÊÀF`} Û } UÊ 1Ê Ê( Ê }ÊÀiÃÃ ÕÀViÃÌÞÀ } UÊ 1Ê Ê- >ÌÌiÀÊ }Ê>v} vÌiÀÊ UÊ « Ê Ê6ÕÀ`iÀ }Ê UÊ « Ê Ê( Ê }ÊÀi} Ã >L

Finans og økonomi

UÊ « Ê Ê i ÃÕÀiÊ > >}i i Ì UÊ « Ê Ê-« ÀÌÃ > >}i i Ì

Events, oplevelser og turisme

UÊÊ 1Ê Ê ÌiÀ >Ì > ÊÌÀ> Ã« ÀÌÊ og logistik UÊ 1Ê Ê Û>Ì ]Ê«À `Õ ÌÊ }Ê«À `Õ Ì UÊÊ 1Ê Ê iÀ} Ìi } Ê (under akkreditering) UÊ 1Ê Ê ÕÌ >Ì ÊÕ `iÀÊÕ`Û }®

Byggeri og Energi Produktion, teknologi og logistik

5DDANNELSESCHEF "IRGER "RANDT Én indgang LedelsesAkademiet Lillebælt blev i sin tid etableret som et samarbejde mellem Erhvervsakademiet Lillebælt, Tietgen og University College Lillebælt. Én indgang og under ét fælles navn uddannelsestilbud til såvel offentlige som private virksomheder og ansatte. Kataloget over uddannelsestilbud spænder vidt. Fra fag inden for sundhed og velfærdsteknologi over det merkantile felt til de tekniske fagområder. Niveauerne strækker sig fra den laveste kompetencegiven-

de uddannelse til den højeste master- og diplomuddannelse. Folk stempler ind på akademiet til både aften- og daghold. - LedelsesAkademiet har et bredt og varieret udbud, hvilket selvfølgelig er en kæmpe styrke. Men det er på sin vis også en svaghed, fordi det er vanskeligt at kommunikere hele paletten af tilbud ud, lyder det fra Birger Brandt.

Afledte fag På LedelsesAkademiet Lillebælt har man derfor et vågent øje til beskæftigelsesre-

>> 35

FAKTA OM LEDELSE OG EFTERUDDANNELSE Tema Antal STÅ

2014 – budget

422

428

442

394

Studerendes studieglæde (skala 100)

Studerendes oplevelse af udbytte (skala 100)

Antal undervisere/årsværk

gionens arbejdsmarkedsbalancer. Simpelthen for præcist at følge med i hvor der i fremtiden skal sættes ind med relevante uddannelsestilbud. Et af områderne hedder byggeri. - Regionen satser i de kommende år stærkt på byggeri. Det betyder, at vi skal markedsføre nye uddannelsestilbud, der kan være med til at løfte satsningen på det område, siger Birger Brandt og fremhæver, at der gerne følger afledte fagområder med i kølvandet på et stort fokusområde som for eksempel byggeri. - Udover uddannelsestilbud, der relaterer sig specifikt til byggeri, så vil vi formentlig også se et behov for opkvalificering inden for eksempelvis kommunikation, arbejdsmiljø og projektstyring. Også her skal vi være klar.

Venter på velfærdsteknologi At man imidlertid også kan være for tidligt ude, har LedelsesAkademiet måtte sande, når det gælder området velfærdsteknologi. - Selvom vi befinder os i en region, som satser meget kraftigt på velfærdsteknologi, så har vi endnu ikke kunnet mærke det på efteruddannelsesdelen. Vi har i lang tid troet på, at det område vil blive stort. Det tror vi fortsat på, men det tager tid, siger Birger Brandt. Udviklingen af nye kursustilbud sker ofte ved at holde et nøje øje med udviklingen på landets grunduddannelser. - De grunduddannelsesfag, der boomer, vil sidenhen give sig udslag i nye behov for efteruddannelse. Derfor er det selvfølgelig interessant for os at have en tæt kontakt med andre uddannelser, så vi ved, hvad der rører sig på grunduddannelsesdelen.

2011 2012 2013

Hvad forstår du ved god undervisning?

Kursister som sparringspartnere Men det er langtfra kun statistikker og tendenser, der giver LedelsesAkademiet Lillebælt svar på, hvor fremtidens behov for efteruddannelse skal findes. Typisk opstår ideen til et nyt uddannelsestilbud på baggrund af en problemstilling, der rejses på en af de eksisterende uddannelser. - Tit nævner kursisterne en problemstilling fra deres virksomhed, som andre på holdet nikker genkendende til. Underviseren bringer problemstillingen

- God undervisning handler blandt andet om at stikke en finger i jorden, for at mærke hvem kursisterne er. Uanset faget, er det helt centralt at lave en forventningsafstemning hver gang man starter et nyt hold. Så vi er sikre på, at alle ved, hvor vi skal hen og hvad vi skal nå. Derudover er det selvfølgelig vigtigt, at undervisningen sker på deltagerens præmisser.

Carsten Buhr Langelykke, underviser videre, og vi undersøger, om der er basis for at sætte gang i et nyt forløb eller implementere problemstillingen på en af efteruddannelserne, siger Birger Brandt.

Kursister som cases

Hvad er de største udfordringer for at lave god undervisning? - Vi bliver opdateret ved selv at være ude i virksomhederne, at være mentorer eller at lave samarbejde med en virksomhed, hvor vi laver skræddersyede løsninger og målrettet undervisning for en eller flere virksomheder. Det er udfordringer vi skal kunne håndtere i fremtiden – og fremtiden er der allerede i morgen i forhold til de politiske oplæg, vi ser lige for tiden.

Carsten Buhr Langelykke, underviser

Derved berører uddannelseschefen den tætte dialog mellem underviser og kursister, som er et kardinalpunkt for LedelsesAkademiet Lillebælts tilgang til læring. - Vi sigter mod en faglighed, der er en fusion mellem teori og den praksis, som kursisterne kender fra deres virksomheder. Kursisterne repræsenterer på den måde selv de cases, der tages udgangspunkt i. Underviserne udfordrer dem på praksis, og det giver en masse diskussion, som i sidste ende bibringer ny viden, fortæller Birger Brandt.

Relevans i højsædet En væsentlig del af LedelsesAkademiet Lillebælts fremtidige markedsføring kommer derfor også til i endnu højere grad at tage afsæt i relevansen for den enkelte kursist. - I stedet for at fortælle om alle de uddannelsestilbud, vi har på hylderne, så skal vi hele tiden se på, hvordan vi kan tydeliggøre relevansen for den enkelte kursist eller virksomhed. Udbyttet skal stå klokkeklart og tale meget målrettet ind i virksomheden, siger uddannelseschefen.

EFTERUDDANNELSE STARTER I VIRKSOMHEDEN

LEDELSE /' %&4%2 UDDANNELSE

Tiden er løbet fra standardiserede efteruddannelsestilbud. Kompetenceløft skal skræddersyes til den enkelte organisation, lyder meldingen fra Falck - Vi stod med den udfordring, at vi gerne ville have indført lean i Falck. Men vi var usikre på, hvordan lean i praksis skulle implementeres, så det var målrettet nøjagtig vores behov. LedelsesAkademiet hjalp os med at stykke en uddannelsesmodel sammen, som matchede vores organisation. Dét, som jeg tror, at der bliver efterspørgsel på i fremtiden, er kvalificerede efteruddannelsestilbud tilpasset den enkelte virksomhedskultur. Tiden er løbet fra standardiserede efteruddannelser. Ledelsesakademiets væsentligste opgave er derfor også at holde fast i den måde, de gør tingene på – det vil sige at lade det gode kendskab til den enkelte virksomhed være afsæt for udvikling af efteruddannelsestilbud.

- Jan Grensteen, afdelingsleder, Falck Danmark A/S

FREMTIDEN HEDDER BLENDED LEARNING Tiden kalder på netbaserede efteruddannelsestilbud, som kan skabe mere fleksible undervisningsrammer, siger Post Danmark, som benytter LedelsesAkademiet til opkvalificering af medarbejdere

- I et samfund der bliver stadig mere digitaliseret, er der brug for bedre mulighed for blended learning på efteruddannelsesområdet. Mindre undervisning som kræver fysisk tilstedeværelse i kursuslokalet, mere netbaseret undervisning, seminarer og e-learning på forskellige uddannelsesniveauer. For Post Danmark, der lige nu sender medarbejdere fra samtlige landsdele på efteruddannelse på eksempelvis LedelsesAkademiet, betyder mere blended learning, at

Hvordan skaber man de bedste rammer for god undervisning? - Ledelsen er væsentlig for, at man føler sig motiveret som underviser. Jeg er glad for vores ledelse fordi jeg oplever, at vi arbejder i et miljø, hvor der er plads til at udvide vores horisont til gavn for dem vi underviser. Det synes jeg er positivt. Vi skal huske på, at for at vi kan være dygtige og have en viden eksternt, så skal der også nogle dynamiske rammer internt - og det mener jeg vi har.

Carsten Buhr Langelykke, underviser

vi ikke mister så mange produktions- og løntimer på vores medarbejdere. LedelsesAkademiet, som vi har samarbejdet med som rammeaftaleleverandør gennem flere år, har kompetencerne til at kunne varetage blended learning. Den faglige kapacitet er i top.

- Gitte Frid, HR-konsulent, Post Danmark

KERNEYDELSER

ERHVERVSLIVET ER EN DEL AF VORES DNA De studerende, der søger ind hos erhvervsakademiet, er fokuserede. De går efter en karriere, mener rektor for akademiet Jens Mejer Pedersen og bestyrelsesformand Peter Zinck. Og det udfordrer den måde, Erhvervsakademiet Lillebælt tilrettelægger uddannelserne. Det er vigtigt, at de studerende får erhvervslivet ind under huden fra dag et

- Det er naturligt for os, at job og karriere fylder meget. Det er vigtigt, at vores uddannelser og den daglige undervisning synliggør den enkelte studerendes muligheder på arbejdsmarkedet – viser frem mod en profession. Det stiller krav om, at vi hele tiden er i bevægelse og har tætte

relationer til erhvervslivet, understreger bestyrelsesformand Peter Zinck. Erhvervsakademiet Lillebælts dna er stærkt forbundet med den samfundsmæssige opgave akademiet er født til at varetage. Der er relativt få med en videregående uddannelse indenfor den private sektor. Og Peter Zinck peger på, at man fra politisk side netop oprettede erhvervsakademierne tilbage i 2009, da man ønskede at opprioritere de videregående praks- Det er vigtigt at have gode isorienterede erhvervsrammer og en organisationen, der rettede uddannelser. motiverer dig. Når man skal op Hertil supplerer Jens og stå foran 30 mennesker i et Mejer Pedersen: klasselokale, er det vigtigt, at Oprettelsen af man som underviser, er motiveret. erhvervsakademierne Som underviser møder man nogen afspejler også en udvikgange utilfredshed med ting, som ling i arbejdsmarkedets ligger udenfor ens undervisningsbehov. Tidligere kunne og ansvarsområde - det skal man mange klare sig med være klædt på til at håndtere en EUD-baggrund, - man står jo på mål for hele men det er i mange organisationen. tilfælde ikke nok. Se på pengeinstitutterne. Henning Knudsen, underviser Hvor man førhen gik ned for at hæve 100

kr., kommer man i dag med meget mere komplicerede opgaver, når man endelig går i banken. Og derfor har vi i dag også brug for, at det er en rådgiver med en bredere viden, som sidder bag skranken. Kompleksiteten i opgaverne er stigende. Det betyder, at behovet for viden i erhvervene tilsvarende er stigende. Erhvervsakademiet Lillebælt havde i 2008 to professionsbachelor-uddannelser – de såkaldte top-up uddannelser. I dag læser ca. en tredjedel af de studerende videre på erhvervsakademiets nuværende 11 professionsbacheloruddannelser. Tendensen til mere uddannelse giver mulighed for at udvikle sig som akademi. Men det stiller samtidig erhvervsakademiet overfor nogle udfordringer og krav i forhold til at sikre, at det er den nyeste viden, akademiet bygger sine uddannelser på. Erhvervsakademiet Lillebælt bliver således til stadighed udfordret på hele tiden at udvikle sit videngrundlag.

Fra én til tre kerneydelser Som noget nyt skal erhvervsakademierne også varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, herunder væsentlige innovationsaktiviteter, som det hedder i det nye

lovgrundlag. Hvor uddannelser før alene var kerneydelsen, skal erhvervsakademierne nu også være med til at skabe viden. - De nye krav om forsknings- og udviklingsaktiviteter betyder, at vi skal vise nye veje for, hvordan man laver læringsaktiviteter og forsknings- og udviklingsaktiviteter i et praksisrettet miljø, mener Jens Mejer Pedersen. Hvor underviserne i dag er videnformidlende og studerende videnforbrugende, skal både studerende og undervisere i højere grad være videnproducerende. På den måde skal Erhvervsakademiet Lillebælt være med til sikre, at viden ikke bare henter fra universiteterne, men derimod, at der skabes værdi i samarbejde med virksomheder. Den store strategiske udfordring er derfor at styrke og bevare den nære relation til praksis, samtidig med at det teoretiske niveau løftes.

Politiske buzzwords Samtidig skal erhvervsakademiet have to centrale uddannelsespolitiske fokuspunkter for øje. Det er ekstremt vigtigt for akademiets berettigelse som uddannelsesinstitution at sikre relevansen af uddannelserne og løbende udvikle uddannelsernes kvalitet. Men hvordan måles dette? Det første er sådan set simpelt nok – man skal kunne finde beskæftigelse, når man dimitterer fra Erhvervsakademiet Lillebælt. Ellers er uddannelsen ikke relevant. Lidt mere kompliceret er uddannelsernes kvalitet. Her er de studerende og aftagernes oplevelse af fokus, effekt og udbytte indikatorer på kvaliteten. - Det handler altså om, at både studerende og virksomheder evaluerer vores kvalitet løbende. Her skal vi blive endnu bedre til at lave tilfredshedsmålinger blandt studerende og virksomheder og vurdere om de to grupper mener, at vi leverer det, som vi bør levere, siger Jens Mejer Pedersen. Institutionsakkrediteringen som blev indført i juli 2013, er den eksterne målestok

>> 39

KERNEYDELSER for, at erhvervsakademiet lever op til sine forpligtelser. Akkrediteringen er for øjeblikket en opgave der fylder meget, da det er op til erhvervsakademiet selv at udvikle og implementere et kvalitetssystem, ud fra fem fastsatte kriterier. Processerne er sunde, mener Peter Zinck. - Fordi vi bliver tvunget til at følge op på de konkrete mål vi stiller op for os selv. På den måde kan kvalitetssystemet være med til at sikre sammenhæng mellem det eksterne kvalitetssystem og det interne arbejde med at sikre og udvikle uddannelsernes kvalitet - men vi skal passe på, det ikke bliver et procedurehelvede. - Vi skal huske på at de studerende satser meget, når de vælger uddannelse, og vi kan ikke tillade os at ”gamble” med denne investering, påpeger Jens Mejer Pedersen og tilføjer. - Hvis uddannelserne ikke er gode, nok eller virksomhederne ikke kender til uddannelserne, så har vi ikke gjort det godt nok.

- Jeg mener vores hovedopgaver er at uddanne nogle unge mennesker til at gøre en forskel i erhvervslivet, og gøre dem arbejdsparate. De får nogle færdigheder her, som gør at de kan gå ind i en virksomhed og udføre et stykke arbejde. Men det er også hele indstillingen til erhvervslivet det handler om - at man skal forstå at der ikke er noget der kommer af sig selv, at man skal gøre en indsats. Det er vores opgave at klæde dem på til det.

Henning Knudsen, underviser

Et samlingssted for studerende og erhvervsliv Derfor er det også på fremtidens erhvervsakademi ekstremt vigtigt med både intern og ekstern åbenhed, spår Jens Mejer Pedersen og Peter Zinck. Spørgsmålet om kvalitet og relevans skal også udmøntes i tværfaglighed, og strategiske partnerskaber med erhvervslivet skal i endnu højere grad end i dag være en naturlig del af akademiet.

? 40

VIDSTE DU - at Erhvervsakademiet Lillebælt samarbejder med 2524 virksomheder – både nationale og internationale

- Jeg tror blandt andet, at svaret ligger i beslutningen om at ville skabe to samlede campi – en i Vejle og en i Odense. Udover at vi får et ressourcemæssigt udbytte af at flytte uddannelserne sammen, bliver det også nemmere at skabe et livligt og fagligt funderet studiemiljø, mener Jens Mejer Pedersen. Peter Zinck supplerer:

- Muligheden ved at samle uddannelserne er også, at det bliver nemmere at skabe synergi på tværs af studieordningerne samtidig med, at man bevarer og er loyal overfor de kulturer, der findes i det enkelte uddannelsesmiljø. Og så skal vi skabe et miljø, hvor virksomheder føler sig velkomne. På det det fremtidige akademi har man helt naturligt virksomheder inde på campus, hvor de indgår i forskellige samarbejder og projekter. Virksomhederne skal have et konkret udbytte ud af at være på erhvervsakademiet, og så leverer man lige nogle gæsteforelæsninger, når man alligevel er der. - Det er visionen, siger Jens Mejer Pedersen.

DET GLOBALE ERHVERVSAKADEMI Der skal i langt højere grad tænkes internationalt på Erhvervsakademiet Lillebælt. Mange af de virksomheder, der er interessante at arbejde sammen med, agerer internationalt omend ikke globalt. Internationale partnerinstitutioner kan give erhvervsakademiet nogle værdifulde sparringsmuligheder. Og så kan danske samarbejdspartnere drage nytte af at kunne trække på vores internationale partnere

I 2020 skal halvdelen af vores studerende til udlandet – det er et mål. Udover de faglige input, er et semester i udlandet med til at styrke de studerendes personlige kompetencer, modenhed, drive, forståelse og evne til at kunne samarbejde i en mangfoldig kreds. Det markeres også af erhvervslivet, at det er relevant at have en international dimension på erhvervsakademiets uddannelser. – For mange af Erhvervsakademiet Lillebælts uddannelser, som eksempelvis multimediedesigner eller markedsføringsøkonom, er det ikke meningsfyldt kun at snakke om en dansk udgave af uddannelsen. Erhvervsakademiet Lillbælt tilbyder derfor flere uddannelser på engelsk og en del af akademiets dansksproglige uddannelser, har et internationalt semester. Det betyder at Erhvervsakademiet også tiltrækker udvekslingsstuderende fra internationale partnerinstitutioner. Hvert år læser ca. 80

udvekslingsstuderende på Erhvervsakademiet Lillebælt - ligeledes starter ca. 450 internationale fuldtidsstuderende om året. Men erhvervsakademiet skal også bruge de internationale samarbejdspartnere på et strategisk niveau og til kompetenceudvikling af undervisere. Skal erhvervsakademiet viden- og forskningsforankre, kan man lige så godt slå to fluer med et smæk: Hvorfor ikke samarbejde med eksempelvis Universitet i Edinburgh, som er fremragende inden for medievidenskab? Internationale partnerinstitutioner kan give undervisere værdifulde og alternative sparringsmuligheder. Kan erhvervsakademiet samtidig motivere nogle studerende til at tage et semester på samme universitet, skal der ikke laves nye aftaler hver gang. Det internationale kan tilbyde sådan en dimension - det skal være værdifuldt begge veje.

PRAKSIS PÅ CV’ET UNDERVISERNE BRÆNDER

PRAKSIS BLEV TUNGEN PÅ VÆGTSKOLEN

- Da jeg gik i folkeskolen, drømte jeg om at blive butiksdekoratør. Siden tog jeg uddannelsen. Efter at have aftjent værnepligt i Søværnet, havde jeg mod på mere. Jeg søgte ind på uddannelsen til serviceøkonom på Erhvervsakademiet Lillebælt. Min klare målsætning var, at jeg ville arbejde inden for hotelbranchen. Gennem uddannelsen har jeg skiftet spor. I dag går mine tanker i retning af HR-området. Undervisningen inden for det område har virkelig været spændende for mig. Den har betydet, at jeg nu vil gå en vej, hvor jeg kan komme til at arbejde med træning og uddannelse af personale. Erhvervsakademiet Lillebælt udmærker sig ved at have nogle undervisere, som virkelig brænder igennem med deres stof. Det er meget inspirerende. Og for mig har det i høj grad været medvirkende til, at jeg fik øjnene op for HR.

- Nogle venner foreslog mig Erhvervsakademiet Lillebælt. Alle som en gav de udtryk for, hvordan akademiet adskiller sig fra andre uddannelsestilbud ved at være så praktisk orienteret. Dét tiltalte mig. I særlig grad den tætte kontakt til erhvervslivet gjorde, at jeg var sikker på, at det var her, jeg skulle uddannes. Praksis er essentielt at have på cv’et. Fordi det fortæller noget om, at du besidder nogle personlige og teoretiske kompetencer, som du formår at sætte i spil og bruge i en virkelighed. Jeg er grundlæggende af den opfattelse, at de fleste mennesker kan lære at lægge to og to sammen og derved være i stand til at regne. Men du kan ikke lære personlige kompetencer. Det er noget, du får ved at arbejde i praksis. Det internationale fokus, som Erhvervsakademiet Lillebælt dyrker, er også årsagen til, at det allerede nu ligger fast, at jeg tager mit tredje semester på Shanghai Finance University. Før jeg søgte ind på Erhvervsakademiet Lillebælt, læste jeg et år i USA, så jeg ved, hvad et udlandsophold kan betyde. Det er privilegeret at være studerende på en uddannelsesinstitution, der ligefrem motiverer de studerende til at drage ud i verden for at høste såvel faglige som personlige erfaringer.

Jonas Linaa Hahn,

24 år, serviceøkonom, 2. semester

Jonas Nikolajsen,

STUDERENDE 42

23 år, markedsføringsøkonom, 2. semester

NY CAMPUS LIG MED NY ÆRA

FED STUDIEBY OG VIRKSOMHEDER TÆT PÅ

- Det kommende campus vil helt sikkert komme til at betyde rigtig meget for fremtidens studiemiljø på Erhvervsakademiet Lillebælt. Som det er nu, mangler vi i den grad en sammenhængende campus. Jeg har selv oplevet at blive kastet rundt mellem undervisning på Nonnebakken og på Munke Mose Allé. Det er ikke optimalt. Samtidig er de nuværende forhold ikke egnede til det, som er en væsentlig del af Erhvervsakademiet Lillebælt, nemlig projektog gruppearbejdet. Vi mangler ganske enkelt faciliteterne – for eksempel nogle små hyggelige rum – hvor vi kan arbejde koncentreret sammen. Når det nye campus står færdigt, vil det blive langt mere naturligt for de studerende at tilbringe flere timer på Erhvervsakademiet Lillebælt ved siden af selve undervisningen. Jeg valgte Erhvervsakademiet Lillebælt efter HH og et års sabbat. Det var Studievalg Fyn, som foreslog, at jeg søgte ind på erhvervsakademiet. Det blev fremhævet, at virksomhedspraktik fyldte meget. Det var afgørende for mig. Praktikken, hvor man får lejlighed til at komme ud i virksomhederne og prøve sine teorier af, er det fedeste ved at gå på Erhvervsakademiet Lillebælt. Det er i mødet med virksomhederne, at uddannelsen får en helt særlig mening.

- Dét, der fungerer rigtig godt, når man studerer på Erhvervsakademiet Lillebælt, er praksiselementet. På alle semestre mærker man tydeligt, at akademiet har en ambition om at være så tæt på erhvervslivet som muligt. Inden for min uddannelse til bygningskonstruktør betyder det blandt andet, at vi jævnligt møder gæsteundervisere med en faglig baggrund i branchen. Derudover er vi ofte selv på besøg i virksomheder, ligesom vi løbende deltager i projekter, der binder an til den teori, vi har lært i klasselokalet. Jeg har flere bekendte, som læser til bygningskonstruktør andre steder, og de savner netop det praksiselement, som vi får her. Da jeg i sin tid valgte Erhvervsakademiet Lillebælt var det dog ikke praksisdelen, der trak, men derimod Odense som studieby. Jeg er bosiddende i Kolding, men ønskede at tage min uddannelse i en større by, hvor der sker noget. Jeg er glad for Odense, som er en fed by, men kunne samtidig godt ønske mig, at Erhvervsakademiet Lillebælt gjorde endnu mere for at stimulere og skabe et studiemiljø, der binder de studerende endnu mere sammen.

Christian Christiansen,

31 år, bygningskonstruktør, 4. semester

Lene Daugaard,

22 år, pba. i International handel og markedsføring, 1. år

UDDANNELSE

LÆRING GENNEM UDVIKLING - Vi vil have virksomhederne ind på erhvervsakademiet – og erhvervsakademiet ud i virksomhederne. Det er et helt klart mål for Erhvervsakademiet Lillebælt, mener uddannelsesdirektørerne Mette Greisen og Asger Rabølle Nielsen, som ser samarbejdet og den tætte relation til praksis som Erhvervsakademiet Lillebælts vigtigste opgave for at kunne klæde de studerende på til et omskifteligt arbejdsmarked

- Vores uddannelser skal bevæge sig i forhold til det, der sker ude i virksomhederne. Det betyder vi skal være ude i virksomhederne. Og så skal vi gøre op med den monofaglige tænkning, hvis vi skal kunne matche de kommende behov på arbejdsmarkedet, lyder det fra Asger Rabølle Nielsen. Derfor vil der heller ikke nødvendigvis blive oprettet flere nye uddannelser, som man ellers har gjort de seneste år. Derimod skal der være fokus på den viden, uddannelserne bygger på, samt de eksisterende uddannelsers kvalitet og fortsatte relevans. - Det er blandt andet derfor, det er vigtigt at samle uddannelserne i campusmiljøer, da man lynhurtigt vil kunne omstille sig i forhold til tværfaglighed og de kommende behov i erhvervslivet, supplerer Mette Greisen.

At slå fire fluer med et smæk Det er en ambition at etablere et undervisningsmiljø, der baseres på længerevarende tværfaglige projekter, hvor flere uddannelser og årgange tilknyttes, og hvor flere mindre projekter støtter op om det større projekt. Asger Rabølle Nielsen og Mette Greisen ser for sig, at der tilrettelægges en måde at lave uddannelser på, hvor man

i én og samme proces skaber læring hos den studerende, løser et problem for virksomheden, skaber udvikling for underviseren og konsoliderer viden som institution. På den måde kan man skabe værdi for både virksomhed, studerende, underviser og erhvervsakademi. - Vi oplever gennem nogle af vores tværfaglige projekter, er der et uopdaget potentiale for vores studerende og for virksomhederne, fortæller Asger Rabølle Nielsen. Derfor skal vi være orienterede mod beskæftigelsesområder og brancher,

- Én af udfordringerne ved at arbejde tværfagligt, er eksamen. En case-eksamen med fem forskellige fag indover, kan være for nem at komme igennem. For kan man ikke det ene, så kan man nok det andet - og kommer alligevel igennem eksamen.

Henning Knudsen, underviser

hvor virksomhederne ikke er klar over det potentiale, der ligger i erhvervsakademiuddannelserne, når der etableres nye samarbejder. Det viser mange af de projektevents, Erhvervsakademiet Lillebælt har stået i spidsen for, også. Det er blandt andet med projekter som InnoEvent og 48 timer, at Erhvervsakademiet Lillbælt har erfaring med, at studerende leverer løsninger til virksomheder og samarbejder på tværs af uddannelser. Selvom projekterne er enkeltstående og kortvarige forløb, giver de en indikation på, at der er uopdagede muligheder for erhvervsakademiets uddannelser. - Vi oplever, at virksomhederne får en aha-oplevelse, når vi laver 48 timer, hvor vi kommer rullende med en langt større gruppe af uddannelser, end virksomheden kunne forudse er relevant. Her oplever virksomheden, at der kommer uddannelser i spil, som de ikke regner med kan bidrage. Det skal erhvervsakademiet tage som et tegn på, at der er mange områder, hvor der er et afsætningsmæssigt potentiale for vores uddannelser og vores dimittender, mener Asger Rabølle Nielsen. Samarbejdet med virksomheder skaber samtidig værdi for

VIDSTE DU - at 84% af vores dimittender mener, at fagene på deres uddannelse har været relevante for deres nuværende job (Kilde: EAL dimittendundersøgelse 2013 og EAL praktikevaluering 2013)

INNOEVENT VINDER )../6!4)/.3 /' ENTREPRENØRSKABSPRIS Teori og praksis går hånd i hånd, når studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt gennem tværfaglig undervisning og cases fra den virkelige verden udvikler innovative løsninger til Odense Universitetshospital. I marts 2014 kørte InnoEvent på syvende år med 500 studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt, der fik stillet opgaver fra Odense Universitets Hospital. Studerende fra såvel it-, medie-, marketing- og sundhedsfaglige videregående uddannelser konkurrerede om at udvikle innovative løsninger til sundhedssektoren. I maj vandt InnoEvent DSEB’s Innovations- og entreprenørskabspris 2014 på kr. 100.000. Priskomiteen fandt, at samarbejdet i InnoEvent har formået at skabe en række konkrete og imponerende resultater. Baggrunden for prisen var, at der blev udviklet ideer, som kan anvendes direkte i den kliniske praksis på Odense Universitetshospital. Desuden blev samarbejdet mellem professionshøjskoler, erhvervsakademier og andre offentlige institutioner fremhævet. Samarbejdet kan generelt være svært beskrev DSEB – og samtidig er innovation inden for det offentlige absolut vigtigt. Succesen med samarbejdet i InnoEvent understreger derfor det ekstraordinære ved indsatsen.

>> 45

UDDANNELSE

- Vi laver meget gruppearbejde, hvor de studerende skal simulere en mindre virksomhed. Det er ikke altid grupperne fungerer optimalt, så der skal man som underviser også være konfliktmægler. Man kan ikke fyre en studerende som i en virksomhed, så det kan være en udfordring. Omvendt lærer de studerende meget af at arbejde sammen.

Pernille K. Christiansen, underviser

Erhvervsakademiet Lillebælt, fordi virksomheden kan spille ind og styrke erhvervsakademiets viden. At få indsigt i en virksomhed giver nemlig andre vinkler på de traditionelle måder at tænke på som uddannelsesinstitution. - Pointen er, at når man som uddannelse har tæt relation til praksis, så kommer man ud og møder virkelighedens problemer, mener Asger Rabølle Nielsen. Her får vi øje

? 46

VIDSTE DU - at Erhvervsakademiet Lillebælt sendte godt 1200 studerende i praktik i 2013

på nogle problemer, som vi ikke ville opdage, hvis vi ikke kom ud og mødte virkeligheden. Det er det, der skaber fundamentet for, at vi kan tilrettelægge undervisningen anvendelsesorienteret og praksisrettet.

At være udviklingsorienterede og innovative i udgangspunktet

At realisere visionen om at skabe værdikæder hele vejen rundt i projektsamarbejder med virksomhederne, stiller erhvervsakademiet overfor en række spørgsmål og udfordringer. - Pædagogik og didaktik skal afspejle symbiosen mellem praksis, studerende og underviseren som tovholder, og vi skal turde udfordre os selv i forhold til forestillingen om én uddannelse til én branche. Multimedie skal eksempelvis ikke kun henvende sig til kommunikationsbranchen, vi skal tænke meget bredere, påpeger Asger Rabølle Nielsen. Måske skal vi endda gøre op med det eksisterende ’mindset’ og sprog og italesætte vores mission på en helt ny måde, mener Mette Greisen. I fremtiden vil de studerendes læring nemlig i høj grad ligge i at bidrage til problemløsning i virksomhederne. Det betyder, at de studerende i højere grad skal se sig selv som projektmedarbejdere, der skal kvalificeres og udvikles. Allerede nu ses en bevægelse fra, at man som praktikant sad henne i et hjørne og kiggede ud på virksomheden, til at virksomhederne har fundet ud af, at de studerende rent faktisk kan bidrage med noget. Det stiller også krav om, at de studerende skal italesætte, hvad det er, de kan, på en ny måde.

VIDSTE DU

- at Erhvervsakademiet Lillebælt havde ca. 3200 studerende i 2013

- at knap 2/3 af de studerende på Erhvervsakademiet Lillebælt er mænd

Underviserne skal i højere grad se sig selv som projektledere og tovholdere for samspillet med virksomhederne både nu og i fremtiden. Dette stiller krav til erhvervsakademiets kompetenceudviklingsstrategi, der til stadighed skal sikre, at underviserrollen udvikles og professionaliseres, så det giver værdi for virksomhederne at samarbejde med erhvervsakademiet. Det er både nyt for studerende og undervisere at skulle bevare et godt ry blandt samarbejdspartnere. Det er endnu en grund til, at erhvervsakademiet har brug for en professionalisering. For akademiet og for underviserne ligger desuden et stort erkendelsesarbejde i forhold til, at opsamling af viden skal ske i samspil med arbejdsmarkedet. Omvendt er det også en stor gevinst, når undervisere får indsigt i praksis og udvidet deres kompetencer igennem samarbejdet med virksomheder. Og så skal erhvervsakademiet kunne vise virksomhederne, at det kan skabe værdi. At indgå et samarbejde med Erhvervsakademiet Lillebælt skal ikke ses som et csr-tiltag for virksomheden, hvor de hjælper den studerende. Derimod skal det ses som et partnerskab, hvor erhvervsakademiet kan skabe værdi for dem – det er det, der gør erhvervsakademiet interessant.

02/*%+4 4)-%2 To døgn med konsulentbistand fra energiske studerende, som brænder efter at demonstrere deres kunnen i praksis – dét er opskriften bag projekt 48 timer. Studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt tager i to døgn bolig i en virksomhed for at arbejde intensivt og kreativt med at udtænke og udarbejde forskellige tiltag, som kan videreudvikle og styrke virksomhedens forretningsområder. Idéer vendt til implementerbare forslag på blot 48 timer. Afhængig af virksomhedens profil sammensættes studerende på tværs af uddannelser.

- Det er svært at lave vedvarende samarbejder, når vores studieordninger er så låst - det går ud over kvaliteten.

Jacob Mentz, underviser

FORSKNING OG UDVIKLING

NÅR FORSKNING SKAL SES 0± "5.$,).*%. I den uddannelsespolitiske dagsorden er ambitionen med erhvervsakademierne, at generere ny viden ved at skabe forskning i nye og brugbare løsninger i erhvervslivet. Det vil sige, Erhvervsakademiet ikke blot skal udvikle og gennemføre gode uddannelser, men faktisk også udvikle ny viden i et aktivt samspil med erhverv og forskningsinstitutioner Skal man opnå robust viden på et område, kan en udviklingsproDet er en ny opgave. Men hvad betyder det egentlig? Erhvervsces strække sig over en årrække. Det er derfor væsentligt, at et akademiet skal vel ikke til at lave partikelacceleratorer, analysere forsknings- og udviklingsprogram bygger på engagement i periokrumme rum eller udforske brugen af bogstavet ”û” i russisk der på 3-5 år. De virksomheder, der indgår i det erhvervsakademimiddelalderlitteratur? et kalder viden- og innovationspartnerskaber, skal derfor have et Næppe! Den nye viden – forskning – akademiet skal levere, skal vist udsyn – eller strategisk blik - for udvikling af egen forretning. udspringe af et behov i erhvervslivet. Et dokumenteret afsæt i Partnerskaber er derfor ikke altid helt nemme at etablere. erhvervslivets udfordringer med processer, services, produkter eller markeder skal være udgangspunktet for udviklingsarbejdet. Det handler om, at akademiet skal bidrage med at gøre produkter mere intelligente, services mere smarte og processer mere smidige for at åbne op for nye markeder. Forskningen skal kunne anvendes - akademiet har som et væsentligt formål at bidrage med udvikling af - Jeg synes grundlæggende, at det er noget produktivitet, produkter og services pjat, at vi skal lave forskning. Jeg er Men hvornår er det interessant at starte et helt indstillet på, at der stilles krav forskningsprojekt sammen med og i akadetil, at vi anvender forskningsbaserede miet? artikler i undervisningen, men jeg synes Det er det, når der en kritisk masse – erhvervsikke vi skal lave forskning selv. Det er akademiet agerer typisk, når flere virksomheen akademisering af uddannelsesniveauet der i samklang siger, at der er behov for at på erhvervsakademierne, som jeg ikke udforske en problemstilling; når der er dokusynes hører hjemme. Det burde ligge ved mentation for, at der et reelt behov. universiteterne - og så skal vi uddanne de

Forskning der tager udgangspunkt i virkelighedens problemer Erhvervsakademiet arbejder med forskning i partnerskaber. Et partnerskab består typisk af flere virksomheder, der har samme problemstillinger, som kalder på en løsning.

mennesker, som søger vores uddannelser, og som ikke nødvendigvis er de teoretisk stærkeste.

Niels Høyer, underviser

FORSKNING OG UDVIKLING

VIDSTE DU - at uddannelses- og forskningsministeren hedder Sofie Carsten Nielsen

VIDSTE DU - 92% af vores praktikvirksomheder mener, at praktikanten har udviklet sig fagligt gennem praktikforløbet (Kilde: EAL dimittendundersøgelse 2013 og EAL praktikevaluering 2013)

Det kan være svært for mange virksomheder at overskue en forer typisk forbeholdt de traditionelle forskningsinstitutioner. Det pligtelse over flere år. Typisk står virksomhederne med akutte betyder, at erhvervsakademiet bliver nødt til at kigge innovativt opgaver - en leverance til i morgen, om 14 dage eller en måned. på udfoldelse af arbejdet med forskning og udvikling. At involvere sig i længere forløb – ofte med usikkert resultat – kan Sammenhæng mellem kerneydelser være en uoverstigelig udfordring i sig selv. Det er en ambition, at videnudvikling kan ske som en del af akaDerudover er forskning og udvikling altid et samarbejde på tværs demiets øvrige aktiviteter i undervisning og uddannelse – at stuog i netværk af videninstitutioner – der har udfoldet og forsket i derende og undervisere kan skabe læringsmiljøer, der samtidig noget lignende, så virksomhederne skal forpligte sig - ikke med kan udvikle ny viden med inddragelse af partnerskaber og vidensén men med to eller flere videninstitutioner. netværk. Erhvervsakademiet trækker af natur på andre forsknings- og Det er en helt unik øvelse, der udfordrer alle aktører i ”ligningen”: udviklingsinstitutioner i udviklingsarbejdet, og det er af afgørenUnderviserne skal ikke ”blot” organisere undervisning og læring de betydning at involvere de resultater og de metodiske land– de skal orkestrere en vindinger, der er at finde i skabende og systematisk Danmark og andre steder. proces sammen med de Forsknings- og udviklingsstuderende – en proces, tiltag er sammensatte tværder skaber ny viden og nye faglige og tværdisciplinære løsninger i erhvervet, og størrelser. På Erhvervsakasom samtidig sikrer, at de demiet Lillebælt trækker vi - Med akademiseringen af studerende lærer noget. således på universiteter, erhvervsakademierne er der De studerende skal arbejGTS’er og videncentre som en risiko for, at vi taber de metodisk sammen med væsentlige medspillere i nogle af de studerende. Vi virksomheder i et miljø, udvikling af viden og metohar nogle studerende som er hvor der ikke nødvendigde. En forskningsindsats på udfordret af at skulle bruge vis er kendte løsninger. akademiet vil altid læne sig en computer og formulere sig De studerende skal tage op af et eller flere vidensskriftligt. Vi står måske med ansvar - ikke bare for egen miljøer. en smed, som har arbejdet med læring - men også for virkDet gør ikke kompleksitesit håndværksmæssige fag i somhedens problemstillinten mindre eller overskuemange år, som pludselig skal ger og erhvervsakademiets ligheden større. til at forholde sig til noget forskning. Forskning- og udviklingsvidenskabsteori. Det er en Virksomhederne skal foraktiviteter er ikke gratis udfordring. stå, at studerende kan ini– og adgangen til midler Arne B. Svinth, underviser tiere forretningsudvikling. til forskning og udvikling

Dette skift i roller, ansvar og fokus er afgørende for, at akademiet kan udfylde sin forskningsforpligtelse. Det giver også helt naturligt forskning og udvikling en særlig valeur. Forskning i denne kontekst skal måles på, om den reelt forandrer og forbedrer de produkter, processer, services eller forretninger, den adresserer. Kvalitet skal reelt kunne måles – og optimalt ses på bundlinjen hos de virksomheder, der deltager i partnerskabet. I skrivende stund er akademiets universer hver for sig og i tværfaglige samarbejder i færd med at udforske og etablere forskningsarenaer sammen med virksomheder og forskningsinstitutioner.

- Jeg ser de nye opgaver i forhold til forskning og udvikling kærkomne. Får vi etableret nogle relevante research-projekter med relevante partnere, og den enkelte får det omsat i undervisningen, er det interessant. Her kan den praksisnære forskning blive en klar styrkelse af kvaliteten.

Jacob Mentz, underviser

INNOVATION

FORRETNING I DET DU IKKE VIDSTE Det handler om at skabe innovation. Lyder det teknisk? Det er det faktisk også. Det kræver en række teknikker, disciplin og godt humør. Teknikker til at formulere virksomhedens vidensgrundlag – det, vi ved, vi ved. Teknikker til at udfordre det – til at finde ud af både det, vi ikke ved, vi ved, og det, vi ved, vi ikke ved. Altså både virksomhedens tavse viden og dens nærmeste udviklingszone

VIDSTE DU - at 23% af vores dimittender finder deres job via deres praktikophold (Kilde: EAL dimittendundersøgelse 2013 og EAL praktikevaluering 2013)

Disciplin skal der til, fordi det handler om at bruge lang tid nok til at lære virksomhedens kunder, leverandører, konkurrenter, markeder og udviklingsmuligheder at kende, så vi kan nærme os virksomhedens ikke-viden – det vi ikke ved, vi ikke ved. Det er i det her felt, innovation for alvor opstår. Så hvis man ikke har disciplin til at bruge lang tid på at få indsigt i området, bliver løsningerne ofte alt for forudsigelige. Så det gode humør skal til, for at alle partnere kan have det godt med hinanden. For processen indebærer misforståelser, utålmodighed, helt forskellige sprogbrug, divergente værdier og anderledes arbejdskulturer, væsentlige barrierer. Det drejer sig om at kunne lytte og give hinanden plads og have tillid til, at alle yder deres bedste. Og her kommer det gode humør ind. - Vi tror på, at akademiet har en særlig rolle, når det handler om innovation. Vi skal bidrage til vækst og udvikling i regionens virksomheder – og skal det lykkes, er innovation kodeordet, siger Jan Lund, Videncenterchef og Poul Erik Andersen, Uddannelseschef for universet Produktion, teknologi og logistik. Men hvorfor er det overhovedet relevant at tale om innovation i denne sammenhæng? Hvad betyder innovation for en uddannelsesinstitution som Erhvervsakademiet Lillebælt? Spørger man Jan lund og Poul Erik Andersen, har Erhvervsakademiet Lillebælt et særligt kendetegn.

Hvad er innovation og innovative kompetencer? - De studerende bliver uddannet til at kigge skævt på de løsninger og produkter, de bliver konfronteret med. Hele tiden at spørge ind til den viden der ligger til grund

for virksomhedsprocesser, services og produkter. De bliver undervist i at gå analytisk og spørgende til et givet område, fortæller Poul Erik Andersen. Innovation handler om at udfordre processer, arbejdsgange, produkter – at se på hvad er det for en viden der ligger til grund for virksomhedens forretning. Hvad er virksomhedens erkendte viden? Og hvad er dens erkendte ”ikke-viden”? Det er inden for dette felt, virksomhedens ”skuffeprojekter” ofte findes. Altså initiativer, der ikke lige har været tid til at sætte i gang. Hvad er det, de ikke ved, at de ved? Det er virksomhedens tavse viden – for eksempel en særlig måde at arbejde på, som når den kommer frem i lyset faktisk viser sig at kunne være værdiskabende i sig selv. - På erhvervsakademiet underviser vi de studerende i at kunne supplere: Hvordan kan vi sammen med virksomheden udvikle eller pege på viden om andre måder at gøre ting på, som kan skabe værdi, supplerer Jan Lund. - En succes for os er, når en samarbejdspartner – en virksomhed – siger til os, at de studerende har flyttet virksomhedens måde at tænke deres produkt på, deres måde at tænke interne processer eller IT

- Som jeg ser det, laver vi ikke forskning her, det synes jeg egentlig ligger hos universiteterne. Jeg har svært ved at se, at det skal være vores rolle. Jeg vil hellere kalde det udvikling og Innovation. Man udvikler jo hele tiden undervisningen og innovation kan foregå overalt. Vores hovedkompetence er, at vi kan lave noget, der er praksisnært – mange undervisere her på stedet, har jo lang erfaring og et stort netværk indenfor erhvervslivet.

Henning Knudsen, underviser

– ved at tilføre viden, de ikke vidste, de manglede. Det lyder jo nemt!, griner han.

Hvordan arbejder vi med innovation Det kræver imidlertid, at virksomhederne indgår i praksisnære innovationsforløb over længere tid. At virksomhederne er åbne for, at der bliver ”spurgt dumt” til proces eller produkt – og er villige til at diskutere og evaluere den viden, som aktuelt

>> 53

INNOVATION

- Vi skal passe på, at projekter, forskning og andre aktiviteter ikke tager fokus fra undervisningen. Man skal i hvert fald være klar over at, når man vælger noget til, så kan det tage fokus fra noget andet.

skaber værdi i virksomheden. - Som regel er virksomhederne parate til at tænke anderledes. Henning Knudsen, underviser For eksempel blev en gruppe af vores studerende bedt om at lave et nytænkende koncept for markedsføring af Converse sko. - Virksomheden havde forestillet sig ideer skabe et læringsmiljø for studerende, der til events eller lignende, men blev glædesikrer, at de kommer ud og løser rigtige ligt overraskede, da en gruppe foreslog at problemer i samarbejde med regionens virksomheder – skaber værdi – og herigenudstyre skoene med mikrochips og sensonem udvikler unikke innovative kompetenrer, så brugerne selv kunne programmere cer. Fremtidens innovationsaktiviteter kræderes sko til at spille musik eller lignende. ver af de studerende, at de er engagerede, De studerende opfandt simpelthen ”the og omvendt at de bliver klædt på til at hackable trainer”. Det er en megatrend i samarbejde med erhvervslivet allerede fra øjeblikket at lave ting selv - også kaldet at starten af uddannelsen være en ”maker”. Det var denne kultur, de - Vi er ved at komme skridtet videre med studerende foreslog, at Converse bevægeblandt andre produktionsteknologerne, de sig ind på, fortæller Jan Lund. hvor et hold studerende er ude i tre forskelKombinationen af fagligheder er helt cenlige virksomheder og arbejder med impletral, når man snakker innovation i regi af menteringen over et helt semester, fortælErhvervsakademiet Lillebælt. I eksemplet ler Poul Erik Andersen. Formålet med dette ovenfor arbejdede Pba. i E-konceptudvikog lignende projekter på andre uddannelling fx sammen med Datamatikeruddanser er at udvikle virksomhederne samtidig nelsen. Man kombinerer viden fra formed, at man udvikler uddannelserne. skellige felter - det vil sige, at innovation - Det er lykkedes rigtig godt, fortæller Jan stimuleres bedst i grænsefladerne mellem Lund og fortsætter: Det er et eksempel på forskellige fagligheder, mener Jan Lund og ’extreme learning’. Altså en slags mesterPoul Erik Andersen. lære på et mere akademisk niveau. Man En del af videnscenterchef Jan Lunds arbejarbejder med problemstillinger i virksomde, er at understøtte og medudvikle på de heden og så får man øje på nogle problemteknikker, som erhvervsakademiets forskelstillinger, som man går tilbage til sin underlige uddannelser har udviklet til at håndviser og får valideret. Vi snakker altså også tere samarbejdet med andre uddannelser om innovation af uddannelserne i samme og med virksomheder uden for erhvervsproces. Hvis den studerende er engageret akademiet. og motiveret, får vi fat i problemstillinger, Erhvervsakademiet Lillebælts opgave er at

som vi kan inddrage i undervisningen. Det vil sige, at den studerende skaffer os noget praksisviden fra en konkret kontekst. På den måde bliver den studerende en videnarbejder, som skaber sit eget curriculum. Det er jo et samarbejde, forsikrer Poul Erik Andersen. De studerende kommer ud til virksomheden, og har egentlig kun den fordel at være nye øjne på virksomhedens processer. Den nye synsvinkel er tit det, der er det grundlæggende i den måde, Erhvervsakademiet Lillebælt arbejder med innovation.

Underviser som inspirator Det er selvfølgelig erhvervsakademiets opgave at forberede de studerende på at skulle arbejde indenfor disse friere rammer i samarbejde med virksomheden. - I stedet for at vi fortæller de studerende, hvad de skal læse, skal vi give dem inspiration, og så skal de studerende selv finde relevant viden. Det vil sige, at underviserne skal styre de studerende i de rigtige retninger og sikre det rigtige ambitionsniveau. Underviseren skal altså i højere grad være inspirator fremfor videnformidler. Som tidligere underviser ved Poul Erik Andersen dog, at det er et stort skifte for underviserne, som er ved at ske. Fra at kunne trække på erfaringer og se på studieordninger, studie- og semesterplaner, når undervisningen planlægges, skal man til at arbejde på nye måder. Det er en helt ny måde at tænke læring på, og derfor arbejder erhvervsakademiet med

USÆDVANLIGE 3!-!2"%*$%2 3+!"%2 INNOVATION Sæt bygningskonstruktører til at samarbejde med ergoterapeuter. Lyder det mærkeligt? Det er det ikke. Det giver mulighed for at arbejde innovativt, fordi man sætter studerende, som er vant til at tænke i processer, og som har med mennesker at gøre, sammen med studerende, der arbejder med bygninger. Her kombinerer man viden fra forskellige felter. en studieaktivitetsmodel – endnu en af de teknikker, der bakker op omkring arbejdet med innovation. En studieaktivitetsmodel er en model for hvilke typer af aktiviteter, de studerende kan eller skal lave i forbindelse med innovationsarbejdet. - Vender vi tilbage til projektet på produktionsteknologi, har det vist sig, at det kan lade sig gøre at løsne op for den mere traditionelle måde at planlægge undervisning på. Underviserne har skiftet mentalitet i forhold til projektet. Hvor det til at begynde med mødte skepsis, er det lykkedes underviserne at skabe sammenhæng med de temaprojekter, de studerende arbejder med i virksomhederne og den undervisning, de får på akademiet. Og det skal de have stor ros for, understreger Poul Erik Andersen.

Eller sæt både logistikøkonomer og produktionsteknologer til at optimere en drivhus-virksomheds lagerplads. Man kunne måske tro, at dette udelukkende var et logistikproblem, men det er også et konstruktionsproblem. For det at ændre selve konstruktionen af bygningen kan medvirke til at løse lagerproblemet, og så kan det måske endda støtte udfordringer i hele virksomhedens værdikæde, så processerne bliver mere smidige.

VIDSTE DU - at 93% af vores praktikvirksomheder synes, at praktikanten har haft de rette faglige kompetencer (Kilde: EAL dimittendundersøgelse 2013 og EAL praktikevaluering 2013)

INSTITUTIONSAKKREDITERING

HVAD ER INSTITUTIONSAKKREDITERING? Akkreditering er en bedømmelse i forhold til eksternt givne kvalitetskriterier, der skal skabe tillid til de ydelser, som en akkrediteret institution leverer. Med overgangen til institutionsakkreditering er det ikke længere de enkelte videregående uddannelser, der skal akkrediteres, men derimod uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen skal således dokumentere at arbejde med kvalitetssikring på en måde, der giver myndighederne tillid til, at institutionens uddannelser er af tilstrækkelig kvalitet. Ved institutionsakkreditering er det derfor reelt institutionens kvalitetssystem og implementeringen heraf, der akkrediteres. Danmarks Akkrediteringsinstitution foretager i den forbindelse den faglige vurdering og sagsbehandling af uddannelsesinstitutionen og indstiller til Akkrediteringsrådet, som foretager den endelige akkreditering. I dag skal en større uddannelsesændring

eller en ny uddannelse først prækvalificeres og derefter igennem en arbejdskrævende akkrediteringsproces. Efter succesfuld institutionsakkreditering kan erhvervsakademiet iværksætte en større ændring af en uddannelse eller en helt ny uddannelse umiddelbart efter prækvalifikation heraf. Erhvervsakademiet kan dermed agere hurtigere og mere fleksibelt i forhold til erhvervslivets behov for uddannelser. Erhvervsakademiet Lillebælt forventer at skulle institutionsakkrediteres i 2015 og er aktuelt ved at udvikle og implementere et kvalitetssystem og en kvalitetskultur, som

INSTITUTIONSAKKREDITERING BASERES PÅ FEM LOVBESTEMTE KRITERIER UÊ Û> ÌiÌÃÃ À }Ã« Ì Ê }ÊqÃÌÀ>Ìi} UÊ Û> ÌiÌÃ i`i ÃiÊ }Ê À}> ÃiÀ } UÊ1``> i ÃiÀ iÃÊÛ `i }ÀÕ ` >} UÊ1``> i ÃiÀ iÃÊ Ûi>ÕÊ }Ê ` ` UÊ1``> i ÃiÀ iÃÊÀi iÛ> Ã

kan danne grundlag for akkrediteringsinstitutionens vurdering af kvalitetssikringspraksis.

Godt på vej En række igangværende aktiviteter kan bidrage positivt til institutionsakkrediteringen: Eksempelvis kan iværksættelsen af lektorkvalificeringsforløb for underviserne, videns- og evidensindsatsen, diverse projekter i samarbejde med erhvervslivet mv. danne værdifuldt udgangspunkt for opfyldelsen af akkrediteringskriteriet om kvalitetssikringen af erhvervsakademiets videngrundlag. Tilsvarende kan den igangværende revidering af IT-læringsplatformen Fronter samt de nye skabeloner for semesterinformation bidrage til opfyldelsen af kriteriet om uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Erhvervsakademiet Lillebælt har allerede udarbejdet forslag til kvalitetsprocedurer, kvalitetsstrategi mv. samt afholdt kvalitetsog udviklingskonferencer i alle uddannelsesuniverser med deltagelse af underviserne. Konferencerne har evalueret det forløbne år i lyset af diverse kvalitetsindikatorer samt fremsat forslag til kvalitetsmål for det kommende år. Opfyldelsen af disse kvalitetsmål evalueres på kvalitetsog udviklingskonferencerne omkring årsskiftet 2014-2015. Der eksisterer med denne årscyklus et kva-

? litetshjul som krumtap i et kvalitetssystem, som kan akkrediteres. Implementeringen af kvalitetssystemet er således godt i gang.

At skabe én fælles kultur Erhvervsakademiet er på mange måder fortsat i en fusionsproces med hensyn til at skabe én organisation efter udspaltningen fra de oprindelige moderskoler. På en del områder er der endnu ikke etableret fælles praksis og kultur, typisk fordi det endnu ikke har været presserende. I et vist omfang er erhvervsakademiets organisation således et system af undtagelser. Undervisernes forskellige måder at gå til undervisningen og det ufuldstændige praksis- og kulturfællesskab i organisationen er en implementeringsudfordring for erhvervsakademiet. Denne udfordring opleves særlig stor ved implementeringen af et kvalitetssystem, som skal skabe fælles arbejdsgange på en lang række centrale områder i organisationen samt en fælles kvalitetskultur med hensyn til ansvarsfølelse og kvalitetsdefinitioner.

VIDSTE DU - at eal.dk havde 398.699 sidevisninger, 110.901 tilbagevendende brugere, 38.700 nye brugere fra den 1. januar til den 1. maj 2014

At skabe sammenhæng Institutionsakkrediteringens betoning af systematik, faste arbejdsgange og klare kompetencestrukturer og informationskanaler kan ses som en mulighed for at skabe yderligere samling af Erhvervsakademiet Lillebælt som organisation. Det kvalitetssystem, der implementeres med henblik på institutionsakkrediteringen, vil på en række områder definere erhvervsakademiets måde at arbejde på. Det udefra kommende krav om harmonisering og systematik kan således være med til at sammentømre Erhvervsakademiet Lillebælt som organisation, hvilket igen er en forudsætning for at kunne opnå institutionsakkreditering. Det er en udfordring for institutionsakkrediteringen, at processen finder sted i en omskiftelig tid for uddannelsesinstitutionerne. Eksempelvis kan politiske ønsker om reducering af antallet af uddannelser gøre fordelene ved institutionsakkreditering mindre, idet ministeriet kan blive mere tilbageholdende med at prækvalificere uddannelser. Hvis erhvervsakademiets for-

dele ved at blive institutionsakkrediteret forsvinder, kan dette påvirke medarbejdernes motivation for at bidrage hertil. Ligeledes er det vanskeligt at implementere rutiner og arbejdsgange, hvis disse skal ændres af udefrakommende årsager undervejs. Endelig er det en stor udfordring, at akkrediteringsinstitutionen endnu ikke har erfaringer med institutionsakkreditering og selv er i en afklaringsproces. Der opleves derfor fra tid til anden betydelig usikkerhed i akkrediteringsinstitutionens vejledning og udmeldinger, hvilket kan føre til tvivl om, hvilke krav erhvervsakademiet præcist skal honorere for at blive positivt institutionsakkrediteret. Akkrediteringsinstitutionen forventer at offentliggøre de endelige planer for institutionsakkreditering ca. 1. oktober 2014, hvorefter erhvervsakademiet vil kende det endelige tidspunkt for institutionsakkrediteringsprocessens påbegyndelse.

VI GLÆDER OS! De næste 5 år bliver fortsat turbulente for Erhvervsakademiet Lillebælt. Vi samler mere end 12 små ”campusser” til nogle ganske få store. Det åbner op for samarbejder, tværfaglighed og nye spændende muligheder, og gør os synlige på højere plan – både for os selv og for andre

Innovation og værdi skabes ikke isoleret i universerne, men udfoldes og provokeres i mødet mellem fagligheder, professioner og personligheder. Derfor bliver det så berigende at opleve, hvad ”fødevarenørder” kan få ud af ”IT-æggehoveder” og hvad ”statistikere” kan skabe i mødet med ”betonfreaks”, når de kommer under samme tag. Vi ser for os, hvordan de nye campusfaciliteter vil komme til at inspirere dette landskab af eksperter. Eksperter i tværfaglige teams, der skaber rammerne for nye måder at være sammen på – og sammen med erhvervspartnere. Studerende, undervisere og erhvervspartnere vil opdage nye kompetencer ved, at vores ekspertområder, fagligheder og personligheder sættes sammen på ny og på tværs – når landbrug sættes sammen med byggeri til bæredygtige byhaver, når medier sættes sammen med turisme og kulturarv til digital historiefortælling, når fødevarer får nyt liv i mødet med finans i udvikling af regional nicheproduktion, når… Vores erhvervspartnere vil også mødes på nye måder. Bygningskonstruktører vil ikke kun møde bygningskonstruktørstuderende, finansøkonomer vil ikke kun møde bankfolk, men brancher vil mødes på tværs og blive beriget af hinanden.

Vi vil møde vores erhvervspartnere på nye måder, der afspejler det omkringliggende samfund – og herigennem også udvikle værdi og innovation. Akademiet bliver et innovationslaboratorium, hvor virksomheder, studerende og undervisere udvikler nye forretninger i praktiske omgivelser. Vi afprøver koncepter forretningsmæssigt i pre-totyper, materialiserer og ”trykprøver” dem i prototyper og udfolder dem i markeder. Akademiet bliver en forlængelse af en virksomheds innovation – de studerende og vores undervisere bliver en naturlig ressource i udviklingen af produkter, processer og services. De nye rammer skaber uddannelse og viden til et erhvervsliv i bevægelse. Det betyder, at de studerendes tid på studiet allerede bliver en del af deres liv i erhvervet – og erhvervslivet i Erhvervsakademiet Lillebælts uddannelser bliver en ramme for innovation og værdiskabelse. Vi tror på, at de nye rammer vil være med til at skabe ny værdi gennem samarbejde på tværs af forskelligheder og innovation i det konkrete og praktiske.

FREMTIDENS UDDANNELSER I VIRKELIGHEDEN

%RHVERVSAKADEMIET ,ILLEB LT -UNKE -OSE !LLÏ 5000 Odense C 4ELEFON %MAIL EAL EAL DK EAL DK