Kartoffelkrigere har kæmpet under regntiden

I dette efterår var intet, som det plejer at være. I hvert fald ikke for kartoffelavlerne.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk Optagning med 4-rækket Dewulf selvkørende på bælter. Det eneste sted man kunne færdes i disse marker var i bunden af de fastkørte spor…

Langtfra alle kartofler fra høsten 2019 er kommet op af jorden. Mens regnen blev ved med at falde, måtte de fleste kartoffelavlere gang på gang give op midt i kartoffeloptagningen. - Så snart der var en chance på en tørvejrsdag, så har vi set de her fantastiske kartoffelkrigere gøre grejet klar og køre ud for at tage kartofler op. Og så efter måske 20 rækker, så måtte de give op. Men dagen efter har de prøvet igen, næsten uanset vind og vejr, siger Anette Møller Sørensen, afdelingsleder i SAGROs kartoffelteam. Mange gange troede rådgiverne, at nu var løbet kørt, men til alt held har frosten aldrig for alvor sat ind i denne vinter, og derfor lykkedes det avlere at tage kartofler op helt indtil den 9. januar, hvor den sidste af kartoffelfabrikkerne lukkede ned for sæsonen. - Kartoflerne har faktisk set pæne ud, selvom de har stået i vand siden august. Bare de blev kørt direkte til fabrikken, så var også de sidste kartofler i orden, fortæller en anden af SAGROs kartoffelrådgivere, Birgitte A. B. Andersen. Der er dog ingen tvivl om, at avlerne har mistet udbytte og at der generelt var for lavt stivelsesniveau. Men alvorligst er det, at avlerne har haft helt

vanvittigt store omkostninger på optagningen og slidt voldsomt på materiellet. Rådgiverne har eksempler på, at avlere har haft udgifter 10.000 kr. pr. ha for at få bjærget kartoflerne, så selvom de får 30.000 kr. pr. ha, kan det være, at overskuddet er væk, når alle andre dyrkningsomkostninger lægges til. Dyrt har det også været for avlere, der har valgt at bruge bæltekøretøjer, ekstra traktorer som trækkraft – eller lejet udstyr til at pumpe vand væk fra markerne. - Mange avlere har fået nogle prøvelser, for det er stressende, når kartoffeloptagningen er trukket ud i månedsvis. Men vi har i hvert fald lært noget om, at rettidighed er vigtigt. Det kan hurtigt give bagslag, hvis man i starten af høstperioden liiige vil vente lidt for at få den sidste vækst med. Mange har brændt fingrene på den taktik, siger Birgitte A. B. Andersen. Rådgiverne taler også om, at de er blevet ekstra opmærksomme på at rådgive avlerne til at tage kartoflerne op i den rigtige rækkefølge, så marker med risiko for vandmætning, bliver taget før andre marker. Midt i katastrofeåret kan man så i øvrigt konstatere, at der er store geografiske forskelle på, hvor hårdt avlerne er blevet ramt. Mens mange har kæmpet og stridt, er der andre, der har fået avlen i hus stort set til tiden og uden de store problemer.

Pumpede vand væk i en uge Nød lærte kartoffelavlerne at tænke kreativt.

TEKST: Jesper Kjelde Planterådgiver Tlf. 7660 2169 · jjk@sagro.dk

GRINDSTED – Hos Henrik Delcomyn Hansen stod kartoflerne i vand langt hen på efteråret. Om det nu var desperation eller et lyst indfald vides ikke, men den pressede kartoffelavler fik en idé, som det lykkedes ham at gennemføre med succes. Han pumpede vand fra en mark på 5-6 ha en hel kilometer væk. På det tidspunkt han fik ideen, stod vandet ½ til ¾ op i en brønd, hvor der var tilledning fra to drænledninger. Henrik lejede en pumpe til sænkning af grundvand. Pumpen kan pumpe op til 80 m 3 vand væk i timen. Der blev dog reduceret i kapaciteten, da vandet skulle pumpes langt. Så der er pumpet ca. 50 m 3 væk pr. time. Fra pumpen tilkoblede han en fødeslange og monterede det til en jordledning, der normalt bruges til markvanding. I enden af markvandingsledningen tilkoblede han hydranthoved og slange, sådan at vandet blev ledt i en grøft ca. 1 km væk fra brønden. Han lod pumpen køre en uge, dvs. 24 timer i 7 dage – det svarer til 8.400 m 3 vand. Det gjorde de 5-6 ha mark farbar, og han kunne nu høste sine kartofler.

En god forretning Pumpen forbrugte 25 liter dieselolie/døgn og kostede 400 kr./døgn at leje. Det tog 4 timer at montere slanger og pumpe mv. Så i alt en udgift på ca. 5.000 kr. Der var værdier i marken på 35.000 kr. pr. ha. Altså blev kartofler for 200.000 kr. reddet med en indsats på 5.000 kr. At pumpe vandet væk var altså ikke bare godt tænkt – det var også en god forretning.

"Søren Krogh Kristensen fortsætter med kartofler efter to svære år: ”Jeg må jo kunne lide det,” siger han."

Ny kartoffelavler ramte to ekstrem-år i træk

HEJNSVIG – Lige siden oktober har Søren Krogh Kristensen fra time til time kendt vejrprognoserne for sit lokalområde. Hele tiden på spring til at udnytte selv den mindste chance for at få kartofler hentet op fra de muddervåde marker. - Der har været en masse tidsspilde og mange frustrationer. Mentalt er du på hele tiden. Det er strengt at sætte udstyret op og så igen og igen blive tvunget til at køre hjem, siger Søren. Optageudstyr råder han ikke selv over på Bøgelund Landbrug. Han har en kammerat, der også er avler, og han har optageren, som de to koordinerer brugen af. 2018 var første år, Søren havde kartofler, og den sæson var historisk tør, så sommeren blev brugt på at vande, vande og vande. I 2019 har han så måtte slås med ”regntiden”. - Omkostningerne har været voldsomme. Ikke mindst til arbejdsløn. I 2018 blev vi så til gengæld belønnet med et kanongodt udbytte. I 2019 var udbyttet lavt, men til gengæld med 1 % mere stivelse. Når jeg gør omkostningerne til optagning op pr. tønde kartofler, så bliver det trods alt alligevel ikke så meget højere i år. Søren fik alle kartofler op, på nær 20 tønder, så det er billigt sluppet, mener han. Til gengæld kørte han kartofler op et godt stykke ind i december. Han har ikke fortrudt, at han har købt leveringsrettigheder svarende til 30 ha kartofler. - Min mavefornemmelse siger mig, at det trods alt er en god beslutning. Der er så meget fremgang og udvikling inden for stivelse, og jeg tror det har værdi at være med her, siger han.