7 minute read

I felten for medlemmerne

Next Article
Set i bakspejlet

Set i bakspejlet

I felten for medlemmerne POLITISK ARBEJDE

Kristian Gade Formand for Holstebro Struer Landboforening Tlf. 6176 8400

Fremtidens lokale krisehjælp

Landboforeningerne bag SAGRO ønsker at tilbyde nødlidende medlemmer krisehjælp efter lukning af SEGES’ hotline pr. 1. januar 2020. Hjælpen består af op til 5 timers gratis rådgivning af henholdsvis faglig eller personlig karakter. Rådgivningen ydes af SAGROs medarbejdere. Timerne kan bevilliges til økonomisk trængte medlemmer i krise.

Henvendelse kan ske til

SAGRO henviser i øvrigt til to medarbejdere, som fortsat kan kontaktes, hvis du generelt ønsker socialrådgivning, der ikke skal ydes som kriserådgivning. Det er:

Ulla Bækman Politisk chef ubh@sagro.dk Tlf. 9629 6604 Mobil 4040 1466 Karen Aagaard Økonomirådgiver kaa@sagro.dk Tlf. 9629 6724 Mobil 6024 6369

Bente Bendix Socialkonsulent og coach mail@bentebendix.dk Tlf. 2896 7712

§3-indgreb rammer kulturenge

Som du kan læse på side 6-7 i dette blad, så har miljøminister Lea Wermelin søsat et forslag om at forbyde brug af gødning og kemikalier på §3-beskyttede arealer. Landbrug & Fødevarer arbejder på et høringssvar, og i den forbindelse efterlyses eksempler. Læs på næste side, hvordan forbuddet rammer en over 100 år gammel driftsform, som den unge landmand, Christian Ø. Nielsen, har set frem til at fortsætte i Billum Enge. Får et forbud mod gødning af §3-arealer alvorlige konsekvenser for din produktion, så tag hurtigst muligt kontakt til miljørådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj, SAGRO, som indsamler eksempler i samarbejde med Landbrug & Fødevarer.

Vandløbsindsats for mange millioner Om kun et år skriver vi 2021, hvor den 3. vandområdeplan skal sættes i værk. I vandområdeplanerne skal der ske en række indsatser, der forbedrer vandmiljøet i vandløb, der har en målsætning om en god økologisk tilstand. Til at vejlede kommunerne er der nedsat 23 vandråd over hele landet. Ejerforeningerne bag SAGRO deltager aktivt i vandrådsarbejdet og søger indflydelse på, hvor vandløbsindsatserne placeres i vores landsdel.

Hovedvandopland Den økonomiske ramme Minimumsindsats Vadehavet 46.212.000 kr. 345 km Nissum Fjord 16.468.000 kr. 119 km Ringkøbing Fjord 25.532.000 kr. 188 km

højere enhed. Fra landbrugets side er målet at blive enige om indsatser, der ikke forringer afvandingen, og at man begynder de steder, hvor et samlet vandråd kan bakke op.

Fødevareordførerens første besøg i en svinestald Sydvestjysk Landboforening fortsætter indsatsen med at introducere Anders Kronborg (A), Esbjerg, for det fødevareerhverv, han nu er tæt på som formand for Folketingets Fødevareudvalg. I december var René Ditlevsen fra landboforeningens bestyrelse vært, da Anders Kronborg for første gang nogensinde var på besøg i en svinestald.

Søger multifunktionel jordfordeling ved Kongeåen

Esbjerg Kommune er sammen med Sydvestjysk Landboforening klar til at søge den pulje, der sidst i marts bliver frigivet til multifunktionel jordfordeling. Der er 150 mio. kr. i puljen, som i 2018 blev afsat som et led i tørkepakken til landbruget. Multifunktionel jordfordeling skal medvirke til at løse nogle af de mange problemer med klimagasser. - Man kan sige, at vi nu får lejlighed til at øve os på Kongeåen, for erfaringerne herfra kan bruges andre steder, hvor en omfordeling, så jord tages ud af drift, vil være vejen frem, siger Stine Bundgaard, politisk rådgiver i SAGRO.

Jysk Landbrug i Bruxelles Bestyrelsen fra Jysk Landbrug var i januar på studietur til Bruxelles for at få indtryk af, hvordan lobbyvirksomheden fra dansk landbrugs side foregår. Desuden var der besøg i Copa, den europæiske sammenslutning af landmænd, som arbejder på at finde fælles holdninger til landbrugspolitiske forslag. Copas præsident er i øvrigt Martin Merrild.

Ekstra kompensation til lodsejere Selvom meget gik galt i et af de tidligste vådområdeprojekter, nemlig naturgenopretningen ved Fjederholt og Vorgod Å tilbage i 2011-2012, så har sagen nu fået en afslutning, som alle er tilfredse med. Der er blevet rettet op på de utilsigtede virkninger af projektet, som gjorde, at vandet stemmede op i baglandet i stedet for i åen. Og som blandt andet fik vandingsmaskiner og mejetærskere til at køre fast på markerne. Klagerne er blevet taget seriøst, og løsninger er fundet i god dialog med både lodsejere og de grønne organisationer, siger Helle Borum.

Sven Agergaard Formand for Herning-Ikast Landboforening Tlf. 4082 4488 H. C. Gæmelke Formand for Jysk Landbrug Tlf. 2226 4290

Niels Laursen Formand for Sydvestjysk Landboforening Tlf. 5127 2215

Lone Andersen Formand for Familielandbruget VEST-Jylland Tlf. 2148 0077

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i landbrugsorganisationernes arbejde for lokalt at påvirke ny lovgivning, myndighedernes administrationspraksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Naturstyrelsen har påtaget sig det økonomiske ansvar, og herfra er der nu som afslutning på sagen udbetalt yderligere kompensation oven i den éngangserstatning, der allerede er udbetalt til lodsejerne.

Vandrådsmøde 18. februar Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VESTJylland inviterer i samarbejde med Herning og Ikast-Brande Kommuner og områdets 10 vandløbslaug alle laugsmedlemmer til et fælles vandrådsmøde, hvor kommunernes vandløbsmedarbejdere også deltager. Det foregår den 18. februar. Efter det fælles møde er der separate generalforsamlinger i de enkelte vandløbslaug. Alle medlemmer har fået en dagsorden tilsendt. Husk der er tilmelding senest den 17. februar.

Struer ser på vandløbsregulativer I december tog Struer Kommune hul på arbejdet med revision af regulativerne for de offentlige vandløb. Det er besluttet at tage et vandløbssystem ad gangen. På et indledende møde var der en god dialog, hvor deltagerne kom med input til udkastet til nyt regulativ. I mødet deltog Robert Lynge Andersen fra Holstebro Struer Landboforening, formanden for teknik- og miljøudvalget, Marianne Bredal, repræsentanter for Orbicon og kommunens vandløbsmedarbejdere.

Griseliv og jubilæumsgrise i Holstebro Holstebro Struer Landboforenings 200 års jubilæum i år bliver en stor event. Eller rettere en hel stribe forskellige farverige og fornøjelige markeringer. Omkring 1. marts slipper foreningen for eksempel 20 grise løs på en mark ved Måbjerg Kirke. Her vil de gå som en slags levende udstilling, hvor skoler, børnehaver og forbipasserende inviteres til at få ny viden om grise og deres liv. Frem til den 15. maj går grisene og vokser sig store og slagteklare, for derefter at ende deres liv som grillede jubilæumsgrise, som serveres af landboforeningen i forbindelse med arrangementet ”Landbruget kommer til byen” på Storetorv og tilstødende gader.

GEUS-udtalelser skabte usikkerhed Taskforce Markvand har reageret på, at der sidste år kom forvirrende meldinger om grundvandet. Fra Danva, vandselskabernes forening, lød det, at grundvandet er steget 1 meter de sidste 30 år, og dermed udgør en stor risiko for oversvømmelser. GEUS, Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, advarede tværtimod om, at grundvandsstanden i Danmark efter to års tørke er faretruende lav, og der blev varslet restriktioner på vandforbruget. - Den slags skaber usikkerhed, også blandt embedsmænd, der skal forvalte vandressourcerne til markvand, siger H.C. Gæmelke, der er medlem af Taskforce Markvand for Jysk Landbrug. Gruppen arrangerede derfor i december et møde med GEUS, hvor ”alle blev klogere”. - Det er altid godt at snakke sammen. Det giver en helt anden fornemmelse for, hvad vi hver især går og tumler med, og hvordan vi kan påvirke verden omkring os med forskellige udtalelser, siger H.C. Gæmelke efter mødet. Beregningsmodeller for markvandings betydning for grundvand og vandløb er ikke 100 % præcise, så bordet rundt var der enighed om behovet for mere viden. Der bliver bl.a. på SEGES arbejdet på nye projekter inden for markvandingsområdet, hvor målet for alle er, at sikre den fremtidige mulighed for markvanding af afgrøderne i de tørre år.

Kampvalg er et sundhedstegn Marts måned er generalforsamlingstid i foreningerne bag SAGRO. Bestyrelserne forbereder lige nu, hvordan generalforsamlingerne på en god måde kan give medlemmerne føling med, hvad der er blevet arbejdet med det forgangne år. Hvor det landbrugspolitiske fokus skal ligge det kommende år, er det i høj grad op til medlemmerne at sætte deres præg på. Og lad gerne diskussionen starte på generalforsamlingen. Sæt en aften af til at give med- og modspil til de kolleger, der lige nu gør en indsats for fællesskabet via deres bestyrelsesarbejde. Og har du lyst til at komme med på holdet, så mød op! Kampvalg er et sundhedstegn! Se i kalenderen på side 31, hvornår der er generalforsamling i din landboforening eller familielandbrugsforening.

Odderbæk Vandløbslaug Den private fond, 15. Juni Fonden, tildelte i sidste måned 200.000 kr. til Odderbæk Vandløbslaug ved Thyregod. Her har lodsejerne i 20 år arbejdet med naturgenopretning i et område, der efterhånden omfatter 3.000 ha. Jysk Landbrug havde sammen med Vejle Kommune og Danmarks Naturfredningsforening indstillet lauget til naturprisen, som gives til initiativer, der har medvirket til at sikre og forbedre kvaliteten af Danmarks natur. Laugets formand, Niels Clemmensen, fik prisen overrakt i forbindelse med Plantekongressen den 14. januar. Under hans formandskab er projektet blevet udviklet og udvidet med for eksempel et græsningsselskab, oprensning af mange vandhuller, etablering af næsten 37 km vandrestier, og et udstillings- og madpakkehus er blevet opført ved Thyregodlund Præstegård. Niels Clemmensen beder nu medlemmer af lauget om at komme med forslag til, hvordan der kan blive skabt mere værdi for Odderbæk for de 200.000 kr.

Odderbæk slynger sig gennem et landskab af enge.

This article is from: