4 minute read
Bæredygtigt jordbrug i SAGRO-land
from Grobund nr. 1, 2020
by SAGRO
I SAGRO har vi fokus på at bevare og løfte frugtbarheden i landbrugsjorden, da det er hele landbrugets forretningsgrundlag.
TEKST: Niels Holmgaard Planterådgiver Tlf. 9629 6936 · nih@sagro.dk
SAGRO Planters aktiviteter i 2020 er præget af ønsket om at spille en aktiv rolle for et bæredygtigt jordbrug. Det får du indtryk af, når du ser denne oversigt over vores forsøg, demonstrationer og arrangementer, som vi kort præsenterer her, og som alle har relation til emnet.
Efterafgrødekampen I efterafgrødekampen er vi i fuld gang med at undersøge hvilke efterafgrøder, der er specielt gode på sandjorden, og hvordan vi kan udnytte efterafgrøderne til at forbedre jordens frugtbarhed. Det hele skal ses i lyset af behovet for et bredere artsvalg, end reglerne i dag giver os mulighed for. Efterafgrødekampen afsluttes i høsten 2020, og vi afventer resultatet med spænding. I forlængelse af efterafgrødekampen, er der planer om at etablere et forsøgsareal, hvor der skal afprøves forskellige efterafgrødestrategier i kombination med diverse dyrkningsstrategier. De endelige forsøgsplaner foreligger ikke, og vi vil rigtig gerne have input fra praktikerne. Mange landmænd har selv erfaringer fra nogle mindre ”forsøj”, og det er en rigtig god idé at teste forskellige tiltag i mindre skala, så man finder ud af, hvad der virker rigtig godt på ens egen jord, og hvilke arter, såmetoder og såtidspunkter, der er den bedste kombination på markerne. Vi skal bare huske at dele denne viden, og være ærlige omkring det, som kun lykkes hvert andet år.
Pløjefri etablering Pløjefri etablering af afgrøderne er et meget efterspurgt tema for tiden. Der ses nogle fordele i konceptet, blandt andet i forhold til tidsforbrug, ukrudtshåndtering og ikke mindst risikoen for vind- og vanderosion. SAGRO vil i 2020 fokusere på optimering af pløjefri etablering af majs, specielt på undtagelsesbrug. Her kan man se frem til et arrangement i løbet af året, hvor vi vil evaluere på årets forsøg.
Gylletrappe og køreskader SAGRO har haft fokus på gylle i demonstrationer og forsøg i flere år, og det fokus fortsætter i 2020. Vi har anlagt et stort forsøgsareal til gylleforsøg i vintersæd, hvor vi med en ”gylletrappe” vil undersøge den optimale kombination af husdyrgødning og supplerende handelsgødning i foråret.
Hele arealet er etableret samme dag. I midten ser man tydeligt, hvordan parcellerne med kvælstoffikserende planter i efterafgrødeblandingerne er i god vækst, mens alt det blege rundt om er olieræddike, der ikke fikserer kvælstof.
Parceller i Efterafgrødekampen: Imponerende frodighed og mangfoldighed, til stor glæde for jordfrugtbarheden og de vilde insekter. Foto: Niels Holmgaard
Forsøgene bliver vist frem i juni måned. Når vi taler om gylle, kan vi ikke undgå at tale om køreskader og deres påvirkning af udbyttet. SAGRO har i GUDP-projektet Commit påvist statistisk sikre udbyttetab i køresporene ved nedfældning af gylle til vårbyg. Disse forsøg gentages i 2020 og bredes også ud på flere arealer. Der etableres desuden et stort demonstrationsareal i 2020, hvor der sættes fokus på køreskader. Det sker ved et gratis arrangement i maj måned. Her vil vi blandt andet se på dæktryksregulering og muligheder for at vælge en gylleudbringning, der er mere skånsom for afgrøden og jorden. Vi vil også se, om efterafgrøder kan hjælpe på at genoprette jorden.
Alternativ til efterafgrøder Landbrugsstyrelsens arbejder med et nyt pilotprojekt, hvor grønne marker tæller som efterafgrøder uanset om det er spildkorn, ukrudt, vintersæd eller efterafgrøder, der gror på marken. Vi følger spændt med, og når der kommer mere informa tion om det, vil vi efterspørge landmænd, der tør stille op, og måske bidrage til en nemmere og mere fleksibel løsning i fremtiden. Et andet alternativ til efterafgrøder, der er på trapperne i Landbrugssty relsen, er graduering af handelsgødning.
Præcisionsjordbrug Mange pile peger mod præcisionsjordbrug, så det er på høje tid, at I landmænd prioriterer uddannelse og indfasning af teknik, som blandt andet gør det muligt at graduere gødningstildelingen. Derfor prioriterer vi i SAGRO, at dette er et fokusområde, hvor vi skal kunne hjælpe jer godt i gang. I denne måned starter vi et forløb om præcisionsplanteavl. Det vil klæde deltagerne rigtig godt på til at drage fordel af morgendagens muligheder inden for præcisionsteknik i planteavlen. Kontakt gerne planterådgiver Jens Peder Pedersen, SAGRO, for at høre mere om forløbet, så er du klar til at udnytte den dobbelte bundlinje, for der er også et økonomisk afkast. Følg med på SAGROs hjemmeside og i TILVÆKST Grovfoder og TILVÆKST Salgsafgrøder i løbet af sæsonen, hvor yderligere information og indbydelser bliver præsenteret. God dyrkningssæson til alle!
Få styr på dine forsikringer
udbud af forsikringer revision af bestående forsikringer skader løbende varetagelse af dine forsikringsforhold
KONTAKT DLBR Forsikringsmægler telefon 5786 0280 post@dlbrforsikring.dk dlbrforsikring.dk