Undgå hængekøjen i ydelseskurven

Mere plads til kalve, kvier og køer – så snart der er råd!

Staldskole går i dybden med dyrevelfærd i økologisk mælkeproduktion - og tager koens følelser alvorligt.

TEKST: Karsten Jensen Kvægrådgiver Tlf. 9629 6840 · kkj@sagro.dk

I et projekt støttet af Mælkeafgiftsfonden opfordres landmænd til at sætte dyrevelfærd på dagsordenen i forbindelse med møder i Staldskolen. Ideen er, at deltagerne gennem diskussioner skal få et mere klart billede af, hvad der kan forbedre dyrevelfærden, og hvor det giver bedst mening at sætte ind. En lokal staldskolegruppe bestående af 5 landmænd og 3 af deres medhjælpere tog emnet op ved et staldskolemøde for nylig. En række udsagn blev sat i forhold til dyrets biologiske funktion (er dyret sundt og trives), dyrets følelser (smerte og ubehag) og endelig dyrets muligheder for at leve så naturligt et liv som muligt. Når vi for eksempel tager kalven fra koen et døgn efter fødsel, kan det påvirke kalvens trivsel, og både ko og kalv føler smerte ved adskillelsen. Og det er ikke naturligt for ko og kalv, at de kun har ét døgn sammen.

Bedre dyrevelfærd i mælkeproduktionen I gruppen er der enighed om, at det kan være godt for kalven at blive hos moderen i nogle dage efter fødsel, selvom der kan være store praktiske problemer med at skaffe plads til, at det kan lade sig gøre. Vi skal passe på ikke at ”menneskeliggøre” vores husdyr. Til gengæld skal det have høj prioritet, at kalvepasserne har tid og plads til at skabe en god relation til kalven, når den tages fra. Denne tidlige menneskelige prægning af kalven er vigtig. ning, er der større risiko for indtrængning af bakterier i yveret. Deltagerne kunne altså sagtens finde forslag til, hvordan forbedring af dyrevelfærd kan løse problemer i den daglige produktion. Værten vil følge op på og igangsætte de foreslåede tiltag.

For højt celletal – har det relation til dyrevelfærd? Et af de problemer, gruppen sammen med værten slog ned på, var forhøjet celletal hos malkekøerne på den bedrift, vi besøgte. Efter en livlig diskussion, var der enighed om, at forbedring af dyrevelfærd for køerne kan være med til at sænke celletallet. Ved at etablere et udeareal i tilknytning til stalden, så dyrene frit kan gå ud og ind hele døgnet, opnår man en lavere belægningsgrad. Det vil få dyrenes stressniveau til at falde og dermed øge sundhedstilstanden. Opsætning af et ekstra drikkekar giver dyrene bedre mulighed for at få dækket deres væskebehov, når de har lyst til at drikke. En ændring af drivveje i forbindelse med malkning, så køerne går direkte ud til frisk foder på foderbordet efter malkning, giver en mere naturlig rytme for køerne. Pattekanalen får tid til at lukke sig, inden koen går hen for at lægge sig i sengebåsen. Hvis koen derimod lægger sig hurtigt efter malk

Mere plads til dyrene! Landmænd kan og bør forbedre dyrevelfærden, og det er vigtigt løbende at arbejde med det i hverdagen, mener gruppen, der umiddelbart slog ned på følgende: • Rolig omgang med dyrene • Flyt altid dyrene mindst 2 og 2 sammen, så de ikke kommer til at føle sig alene. • Hold øje med steder i stalden, der kan give skader på dyrene (og få det fikset). Til slut fik deltagerne spørgsmålet, hvad de ville gøre omkring dyrevelfærd, hvis økonomien i mælkeproduktionen blev kraftigt forbedret (+ 50 øre pr. kg mælk). Svaret var entydigt: Skabe mere plads til dyrene! Både for kalve, kvier og køer – og ikke mindst skal kælvningsfaciliteterne opprioriteres.