Jeg ser ikke trusler – kun muligheder

Kun ved at blive en del af løsningen på klimaudfordringerne, kan landmænd få del i fortjenesten.

TEKST OG FOTO: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 7660 2115 · lsn@sagro.dk

Thor Gunnar Kofod slog den optimistiske tone an, da han i januar mødte henved 100 landmænd til klimakonference på Skarrildhus. For godt nok er det nemt at miste pusten, når nye miljøkrav, ekstremt ambitiøse politiske forventninger og en bred offentlig opinion sætter erhvervet under pres. Men næstformanden i Landbrug & Fødevarer ser gode muligheder for, at erhvervet som aktiv medspiller kan vende udviklingen til sit eget bedste. Noget af det, han sætter sin lid til, er bedre management, bedre udbytter, nye staldsystemer, andre afgrøder, for eksempel græsprotein, som der er store perspektiver i. Kvægsektoren skal overleve på at være verdens mest klimaeffektive – og på den afgørende betydning, kreaturer har for biodiversitet og natur. Selvom ingen i dag kender de løsninger, der skal gøre dansk landbrug fuldt klimaneutralt, så gør ny viden det hele tiden mere sandsynligt, at målet kan nås, mener Thor Gunnar Kofod. Inden for et par år, vil der være programmer, så landmænd kan blive rådgivet om klimaaftryk og miljøbelastning, når de taler med deres planterådgiver – på samme måde, som de i dag bliver det om mark- og gødningsplaner. - Vi skal jo dokumentere, hvad vi gør, understregede han.

20 tons hvede pr. ha - Et grønnere og klimaneutralt landbrug er en kæmpe mulighed. Nu skal vi tage ejerskab. Det kan vi gøre, fordi vi ejer vores egne andelsselskaber. Og er vi en del af løsningen, får vi også som producenter en del af overskuddet. Inden 2050 skal dansk landbrug ved hjælp af innovation og nye teknikker være i stand til at øge udbytterne, så hvede minimum giver 20 tons pr. ha. Uden nogen form for pesticider.

K L I M A O G B Æ R E D Y G T I G H E D

L Ø S N I N G E R F O R F R E M T I D E N

- Det er den rejse, vi skal på, og i Landbrug & Fødevarer vil vi forsøge at styre tingene, så landmænd kommer til at tjene penge på det, forsikrede viceformanden.

FAKTA

I en fyldt sal på Skarrildhus fik henved 100 landmænd i januar inspiration til at gå hjem og sætte mere fokus på at gøre deres bedrift klimaneutral. Bag arrangementet stod SAGRO, Familielandbruget VEST-Jylland, Holstebro Struer Landboforening, Herning-Ikast Landboforening, Jysk Landbrug, og Sydvestjysk Landboforening.

Lone Andersen, Familielandbruget VEST-Jylland, følte sig næsten blæst bagover af Connie Hedegaards inspirerende oplæg.

ske vi er. Derfor står vi tilbage, mens andre løber med dagsordenen, sagde han. Fra klimachefen på SEGES, Hans Roust Thysen, fik han dog lovning på, at et klimaberegningsværktøj, som SEGES arbejder på, vil være klar til test i slutningen af 2020.

Connie Hedegaard Formand for tænketanken Concito - I er gode og effektive som fødevareproducenter, så hvem er bedre end jer til at vise andre vej? Opgaven er jo at brødføde flest muligt på mindst muligt areal. Det vil handle om at binde CO2 i jord og skove og at udtage lavbundsjorde – og jeg tror jo, at det er vejen til, at I får grønt lys til mere intensiv dyrkning på de robuste jorde. Connie Hedegaard talte også varmt om, hvordan et klimaneutralt landbrug kan blive Danmarks næste store eksporteventyr, som vil skabe job, vækst og velstand i landet. - Men det er ikke en 10-årsplan. Vi skal skynde os, for der er andre ude i verden, der har set mulighederne, og som også har indset, at det kan betale sig at være med på bæredygtighedsdagsordenen.

Kristian Karlshøj Ausumgaard - Hvis du kan aflevere et landbrug, som næste generation har lyst og mulighed for at drive videre, så er du bæredygtig! Solvejg Horst Petersen Virksomhedsrådgiver i SAGRO Udviklingen inden for slagteri- og mejerisektor går stadig mere i retning af, at de mest bæredygtige landmænd belønnes med den højeste pris for deres produkter. - Men ret ryggen! I gør allerede en masse, nu handler det bare om, at I skal gøre jer lidt mere umage og desuden få lagt en langsigtet plan, sagde hun. Som helt konkrete fokuspunkter anbefalede hun blandt andet landmændene at stoppe spild (for eksempel foderspild), at udnytte næringsstofferne bedre, at arbejde med jordfrugtbarheden, at passe på naturen og øge biodiversiteten. Og sidst men ikke mindst: At stræbe efter at blive økonomisk mere robuste.

Kasper Clausen Arla-leverandør og deltager i konferencen - Det har været godt at blive skubbet til, for jeg har ikke været dygtig nok til at sætte et mål og have en strategi for bæredygtighed. Det var superinspirerende at høre, hvordan Thise Mejeri arbejder med forholdet til forbrugerne og deres ønsker.

Jørgen L. Tørnæs Landmand og deltager i konferencen - Jeg sluser gylle ud tidligt, jeg leverer til biogas og jeg etablerer minivådområder. Men vi mangler værktøjer, der kan beregne, hvor gode og fantasti

NOT SO FUN FACTS – sagt på konferencen:

1/3 af alle fødevarer ender som madspild. 2 ud af 3 bananer bliver aldrig spist. Et amerikansk firma har lanceret ”The impossibel burger”. Kødet er erstattet af kunstigt kød frem stillet af gærceller og blodlegemer. Efter sigende smager det godt og er saftigt.

Kun 4 % af industriens overskudsvarme bliver brugt. Den danske afgiftsstruktur forhindrer, at mere overskudsvarme gør nytte.

FNs verdensmål blev på konferencen omsat til den enkeltes hverdagsmål. Her er et par eksempler: Løsninger for fremtiden

Nina Svanborgs hverdagsmål:

1. Vil undgå madrester – alt skal bruges. 2. Hvis foder kan hentes ude i naturen af dyrene selv, så er der bedre end at hente foder hjem. 3. Gå mere i genbrugstøj. ”Min vest har sidst siddet på et får”, lød det grinende fra den pelsklædte fåreavler.

Lone Andersens hverdagsmål:

1. Vil forbedre affaldssorteringen på bedriften. 2. Vil fortsat give plads til flex-jobbere og skoledrenge. 3. – Og være god ved manden! (Trivsel er også bæredygtighed!)