Mariia fra Ukraine er glad for dansk som arbejdssprog

På Skovdallund skal udlændinge tale dansk, fordi det letter den faglige oplæring og skaber bedre sammenhold.

TEKST:

Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk FOTO: Torben Worsøe

ISENVAD – Jeg elsker Danmark. Jeg elsker dyr, og vi har Danmarks smukkeste grise! Ordene kommer ivrigt fra 28-årige Mariia Lopushenko – på næsten fejlfrit dansk. Og hun har meget mere på hjerte. Det er en befrielse for hende at kunne klare sig på det sprog, der tales i Danmark. For Danmark er blevet hendes hjemland nummer 2. - Det sværeste er udtalen, siger hun, og den kæmper hun med. Selvfølgelig laver hun stadig fejl, som da hun fortæller, at hun er begyndt at sove på dansk. ”Drømme på dansk, mener du vel?” -Ja, ja, drømme, det er det, jeg mener, griner hun. På Skovdallund ved Isenvad er fællessproget dansk. Det har driftsleder Anna Rose Compton bestemt.

Krav om fremskridt

- Vores hverdag er så meget bedre, når vi kan tale sammen på dansk. Det er aldrig gået så hurtigt med at oplære nye medarbejdere, som efter vi indførte dansk, fortæller den unge driftsleder. For halvandet år siden søgte Mariia og hendes mand, Oleh Lopushenko, arbejde på Skovdallund. De kunne begge en smule dansk, fordi de havde arbejdet her i landet et par år. Men de havde ikke haft dansk som arbejdssprog. Ved ansættelsen aftalte Anna med dem, at efter 3 måneder skulle de have gjort sproglige fremskridt, og at dansk hurtigt skulle erstatte deres ”farmerengelsk”. Undervisningen i dansk og brugen af dansk på arbejdspladsen har bragt Mariia så vidt, at hun uden problemer kan tale dansk hos lægen, ringe til kommunen eller brokke sig til udlændingestyrelsen, når de er usmidige. Og det er de tit, siger hun. Men jeg får en bedre behandling, når jeg taler dansk, tilføjer hun.

Fagligt ryk

Det var en stor dag, da Mariia og Oleh efter et halvt år begyndte at tale dansk med dyrlægen, fortæller Anna. - Det var fedt at mærke, at de forstod det, selvom det er kompliceret, og der er mange fagudtryk, siger hun. - Jeg har aldrig før oplevet, at nogen har rykket sig så meget fagligt, som Mariia og Oleh. Det har stor værdi for arbejdspladsen, mener hun. Ved de fælles måltider går snakken livligt – og altid på dansk, og det er en stor fornøjelse for Jens, der nu er ansat på Skovdallund, efter at have gennemført et generationsskifte med sønnen, Johan. - Før har vi haft andre udlændinge, men det var som to familier. I pauserne sad de sammen i den ene ende, og snakkede ukrainsk eller rumænsk, mens vi sad i den anden ende og snakkede dansk. Nu kan alle deltage i samtalen - vi er vi blevet én familie. Og kulturen fra kaffebordet bliver altså båret med over i stalden, mener Jens. Mariia og Oleh modtager danskundervisning to aftner om ugen (den seneste tid online), og i maj/juni er de klar til eksamen i den afsluttende danskprøve 3. Skovdallund understøtter Mariia og Olehs fremskridt, ved at der hver mandag kommer en lærer og giver ekstratimer i dansk efter arbejdstid. Bagefter er der fællesspisning med Anna og resten af familien på Skovdallund, Johan, der er Annas kæreste, og svigerforældrene Jens og Marian.

Uden dansk opstår der parallelsamfund

Lars Høgh Jensen, næstformand i Herning-Ikast Landboforening, mener, at landbruget skal gå foran i indsatsen for at få de ansatte udlændinge til at lære dansk. - Vi har jo udlændinge i landbruget, der har været en tredjedel af deres liv i Danmark, men som ikke taler sproget. Det skaber parallelsamfund, og det koster mange ressourcer, når deres børn kommer i pasning og skole uden at kunne dansk. - Jeg mener, at udlændingene selv får den største glæde af at lære dansk, så de kan hjælpe deres børn med lektierne og snakke med pædagoger og lærere.

(Fortsættes på side 10)

- Vi så jo også, hvor sårbart det var for nogle, da minkbranchen lukkede. Mange udlændinge måtte bare rejse hjem, fordi de ikke kunne ikke nok dansk til at tage nogle af de ledige servicejobs uden for landbruget, mener Lars Høgh Jensen. Danskundervisning er gratis for udlændinge de første 5 år, de arbejder i Danmark. Men selv efter den frist vil kommunerne ofte være fleksible i forhold til at imødekomme et ønske om undervisning.

Stil krav om dansk

Linda S. Hede, SAGRO, der hjælper mange landmænd med kontrakter og papirarbejde i forbindelse med ansættelse af udlændinge, kan mærke en stigende interesse for at få indført dansk som fællessprog. Hun anbefaler landmænd at tage beslutningen om at tale dansk – og at stå fast på den. Først og fremmest fordi det giver færre misforståelser, når alle taler dansk, end hvis man skal kommunikere på hver sit fremmedsprog, typisk et halvdårligt engelsk.

"Vi har jo udlændinge i landbruget, der har været en tredjedel af deres liv i Danmark, men som ikke taler sproget. Det skaber parallelsamfund."

Lars Høgh Jensen

Linda S. Hede anbefaler landmænd at lave sprogaftaler med udenlandske ansatte. - Nogle landmænd motiverer medarbejderen med mere i løn, i takt med at han eller hun bliver bedre til dansk. Det giver god mening, fordi medarbejderen kan påtage sig flere opgaver og bedre bliver inddraget i bedriften, fortæller hun. Mariia på Skovdallund har sin egen drivkraft, og det handler ikke om løn, siger hun: - Vi vil lære dansk, fordi danskerne respekterer dig mere, når du taler deres sprog.

Man kan hvis man vil

Mariia Lopushenko er begejstret for landet og så glad for sit arbejde, at hun nærmest kalder det en hobby. Hun er helt forelsket i smågrisene og bedsteven med en af søerne, som hun har døbt Nina. Egentlig var Mariia først uddannet inden for turistbranchen, men skiftede til landbrug, fordi hun ville arbejde med dyr. På det tidspunkt var Oleh politibetjent, men han fulgte Mariia over i landbruget. Olehs bror arbejder i landbruget i Danmark, og det fik det unge par til at tage springet fra Ukraine. Først som elever, og nu i faste job. Deres største drøm er at skabe sig en tilværelse her. De er klar over, at det er svært, men sproget skal i hvert fald ikke stoppe dem. - Man kan hvad man vil, siger Mariia – og det er hun godt i gang med at bevise. Hun læser danske nyheder, ser dansk TV, og i høretelefonerne på arbejde hører hun danske lydbøger. Lige nu er det Pippi Langstrømpe – verdens stærkeste pige. Er det ikke hende, der siger: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert.”

Bliv medlem af din lokale landboforening Ring nu på 7021 2040

Annonce ejerforeninger

Vi taler din sag – slagkraftigt og professionelt

Som medlem af en af ejerforeningerne bag SAGRO får du et exceptionelt lavt, lokalt kontingent, en rådgivning med kvalitet og volumen - og en slagkraftig organisation.

Igen i år kan SAGRO sende et pænt overskud videre til ejerforeningerne. Her bidrager pengene til at drive det fælles, politiske sekretariat, der har musklerne til at kræve fair behandling af dig og dine kolleger.

Det er kompetente folk, der arbejder for fællesskabet, tager dialogen og finder kreative løsninger. Et stærkt rygstød i den politiske kamp for retten til at producere. Til gavn for landmænd, for landbruget og for landet.

Læg dertil, at SAGROs dygtige, faglige rådgivning fås til absolut konkurrencedygtig pris på grund af stordriftsfordele.

Så forstår du, hvorfor vi er bedst og billigst på hele købet! Meld dig ind nu på tlf. 7021 2040! Så tager du et medansvar.

Erfaringer og resultater tæller!

• Anders Kirkegaard, Sir, og hans nabo fik samlet 280.000 kr. retur fra

Holstebro og Struer Kommuner, da landboforeningen kunne dokumentere, at vedligehold af rørlagt vandløb under offentlig vej påhviler vejmyndigheden.

• Anders Dyrberg, Sunds, fik tilbageholdt EU-støtte på 116.000 kr., fordi hans forgænger havde opdyrket 0,37 ha §3-jord. Efter sagen blev rejst af landboforeningen, lod Landbrugsstyrelsen kravet falde.

Anders fik pengene retur, og styrelsen ændrede praksis.

• Søren Lundgaard, Darum sparede 180.000 kr., da landboforeningen fik kommunens urimelige krav om en bestemt farve tag forhandlet væk.

• Henrik Mathiesen fra Janderup fik med hjælp fra landboforeningen ophævet beskyttelsen af to diger og fik mulighed for sammenlægning af flere marker og dermed en mere rationel markdrift.

Familielandbruget VEST-Jylland