Frontløbere i udtagning af lavbundsjorde

SAGRO og henved 30 lodsejere i Varde Kommune har sammen med kommunen sat handling bag ordene. Nu er 12 projekter på vej – det er et usædvanligt stort antal.

• Der er i dag et stort politisk fokus på landbrugets udledning af drivhusgasser, og hvordan den skal reduceres frem mod 2050, hvor

Danmark har et mål om at være klimaneutral.

Udtagning af lavbundsjorde er et af de mest effektive og billigste virkemidler til at reducere landbrugets klimabelastning. • Varde Kommune har været meget proaktiv og udvidet det team, der arbejder med lavbundsprojekterne. • I alt 12 projektforslag på samlet 350-400 ha bliver der nu søgt tilskud til forundersøgelse af.

Den 1. februar åbnede en ny national tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorde (der er i forvejen en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorde, men den finansieres af EU). SAGRO fik mange henvendelser fra ca. 60-70 interesserede landmænd, som ønskede at høre mere om mulighederne. Nogle ønsker mere natur/herlighedsværdi på deres ejendom, mens andre ser en økonomiske gevinst, fordi der er tale om arealer, der i forvejen er vandlidende, og hvor udbytterne er faldende. Formålet med at udtage lavbundsjorde er at bremse frigivelsen af CO2 ved at genskabe den naturlige hydrologi i området, f.eks. ved at sløjfe dræn/grøfter eller regulere vandløb. Der bliver efterfølgende tinglyst en servitut på arealerne, så de fremadrettet kun må anvendes til afgræsning, slæt og jagt. Lodsejerne kompenseres ved en engangserstatning.

Udviklingsmidler fra SAGRO

Normalt er der ikke midler til rådighed i den vigtige fase, hvor lodsejere skal inddrages og motiveres, og hvor samarbejdet med kommunerne bygges op. Men SAGRO har afsat udviklingsmidler til netop dette arbejde, og det lader til, at der virkelig kommer noget ud af den investering. Medarbejderne i SAGROs miljøafdeling har haft mulighed for at håndtere de mange lodsejerhenvendelser, lave indledende screeninger, deltage i lodsejermøder og gå i dialog med kommune og Naturstyrelsen. - Det har betydet, at vi har fået skabt et netværk og startet en masse projekter op, som ellers måske ikke ville være blevet til noget, konkluderer miljø- og naturrådgiver Anita Hingstman Rasmussen fra SAGRO.

Varde er proaktiv

Især blandt lodsejere i Varde kommune har der været stor interesse for at etablere lavbundsprojekter, og på baggrund af henvendelserne til SAGRO, blev 12 projektforslag sendt videre til Varde Kommune. - Varde Kommune viste både engagement og handlekraft. I andre kommuner bliver vi hurtigt mødt af, at forvaltningen mangler ressourcer. I Varde, derimod, har kommunen valgt at søge en ekstra projektmedarbejder til det team, der skal arbejde med sagerne, fortæller Anita Hingstman Rasmussen, der også glæder sig over, at Varde Kommune inddrager SAGRO i de ejendomsmæssige forundersøgelser. - Det betyder, at vi har mulighed for at rådgive lodsejerne om tilskudsordninger og belyse konsekvenserne af lavbundsprojektet for den enkelte. Det er ikke en opgave, kommunens medarbejdere kan gå ind i. Efter en indledende screening bliver - Jeg er sådan set parat til at lade 35 ha af der nu arbejdet videre med alle 12 mit areal indgå i projektet, så det batter projekter. Nogle har vist sig at være bedre egnede til vådområdeprojek- mere i forhold til drivhusgasser, nitrat og ter, mens andre egnede sig bedst til kvælstof. Men der er dén sten i skoen, at en EU-finansieret lavbundsord- jeg ikke kan tåle af miste harmoniareal. ning, hvor der udover engangserstatning også er mulighed for Derfor blev det først interessant for mig, jordfordeling. Det giver husdyr- da der blev koblet en jordfordeling på brugene mulighed for at få erstat- projektet. ningsjord, hvis de har behov for jorden til foderproduktion, harmo- Dan Skødeberg, produktionslandmand ved Vandvig Bæk niareal osv. I næste fase ser man på, om det er teknisk muligt at gennemføre et projekt, om man kan opnå de krævede effekter i den enkelte til-

skudsordning samt hvilken konsekvens det vil have at gennemføre projektet. Forundersøgelsen er ikke bindende for lodsejerne, så det betyder ikke nødvendigvis, at projekterne bliver gennemført. Det giver bare lodsejerne et bedre grundlag for at træffe beslutning om at deltage eller ej.

Projekter voksede

Hvad der flere steder startede som en henvendelse omkring et enkeltmandsprojekt, udviklede sig hurtigt til at blive større sammenhængende projektområder. Det skyldes dels, at et fladt terræn kan betyde, at sløjfning af dræn/grøfter ikke kan holde tilstødende arealer skadefri. Dels har der været fokus på at undgå fragmenterede projekter i områder, der potentielt er egnede til større projekter. Det er projektet ved Vandvig grøft et godt eksempel på. Efter at lodsejer Egon Høgedal havde snakket med Anita Hingstman Rasmussen, foreslog han selv at tage kontakt til naboerne. En uge senere vendte han tilbage, og hvad der startede som et projekt på 12 ha, tegner nu til et projekt på 60 ha. Det besluttede 9 lodsejere efter et møde i Egons garage, hvor en medarbejder fra Varde Kommune og Anita Hingstman Rasmussen også deltog.

Jan Pedersen, fagleder for Vandmiljø, Varde Kommune:

- Det er glædeligt, at landbruget vil bidrage til at løse klima- og kvælstofproblemer, fordi det også får en gavnlig effekt for naturen. Jan Pedersen betegner samarbejdet med lodsejere og SAGRO som helt fantastisk, og i gruppen for vandmiljø, som han er fagleder for, må medarbejderne gerne lægge timer i projekterne. - Vi vil gerne være entreprenør på projekterne, så lodsejerne ikke selv skal have arbejdet med styring og heller ikke skal have penge op af lommen, siger han. Han understreger samtidig, at jordfordeling kan indgå i et projekt, hvis bare en enkelt lodsejer ønsker det (dog ikke i Klima-Lavbundsordningen). Selvom ordrebogen på lavbundsprojekter i Varde kommune lige nu er fyldt godt op, så ser Jan Pedersen gerne, at flere lodsejere melder ind til SAGRO eller kommunen, hvis de har lavbundsjord, der kunne danne basis for et nyt projekt. To gange om året er der ansøgningsrunde, og næste deadline er den 7. september. - Hvis nye lodsejere melder sig i løbet af sommeren, så er jeg klar til at sende en medarbejder ud til møder, hvor de lokale muligheder kan blive drøftet, siger Jan Pedersen. Han er klar over, at erstatningens størrelse (56.000 kr. pr. ha for omdriftsarealer og 31.000 kr. pr. ha for vedvarende græs) måske ikke gør ordningen interessant for alle. Men det er i alle fald gunstigt, at ordningen for nylig er ændret, så betalingen kommer som en her-og-nu engangserstatning, mener han. Tidligere ordninger opererede med en langtrukken udbetaling over flere år.

På samme måde har Anita Hingstman været involveret i et projekt ved Kovad Bæk, hvor en enkelt lodsejer havde henvendt sig, men hvor han ikke opfyldte kravet om minimum 10 ha til et lavbundsprojekt. Efter at initiativtageren fik talt med naboerne og Varde Kommune blev involveret, er der nu 6 lodsejere og 40 ha med i forundersøgelsen.

Vil du vide mere?

Kontakt

Anita Hingstman Rasmussen

Miljørådgiver Tlf. 76 60 21 93 ahi@sagro.dk

- Et lavbundsprojekt er interessant for mig, fordi jeg forbereder mig på om nogle år at sælge. Mere natur gør ejendommen salgsklar som naturejendom. Måske bliver det også muligt at eje et naturareal, selvom vi flytter til byen, og så vil jeg nok gerne beholde noget skov og lavbundsarealet, hvor vandstanden er hævet.

Egon Høgedal, deltidslandmand ved Vandvig Bæk