Unikt græsningsprojekt sikrer naturen og danske fødevarer

Dem på kanten har brug for landbruget

En ting er procenter. Men ud af hvor mange? I 2019 var der hele 700.000 mennesker i befolkningen i alderen 1664 år med et handicap. Det er derfor milliarder af sparede skattekroner, vi her taler om, hvis man altså lykkes at få personer med handicap inkluderet i arbejdsmarkedet. - Ja, der er mange penge at spare. Men ikke mindst taler vi også om livsindhold og -kvalitet for mange mennesker. Det skal også med i regnestykket, siger Kim Wodstrup.

Hvis man er blevet interesseret i at høre mere om, hvordan dem på kanten kommer tættere på cirklens centrum, kan man deltage i et af flere årlige møder, som Code of Care holder i mange af landets kommuner. Det kan man se på hjemmesiden www.CodeOfCare.dk.

bygge en ekstra skole til børn med autisme, som er “normaltbegavede”. Men hvad så med disse mennesker efter endt skolegang? Jesper Arnth brænder for, at hans virksomhed skal gøre en forskel. - Mennesker skal have noget at stå op til hver dag, og en fyr som Oskar er guld værd. Han knokler alt, hvad han kan, møder til tiden og har virkelig sans for detaljen, siger Jesper Arnth. Mens vi taler, er det også Oskar, der spotter en nyfødt kalv, som skal tilses. - Derfor er jeg med til at fortælle landmænd om, hvordan de kan være med til at få flere mennesker med ind i det gode selskab, det vil sige arbejdsmarkedet. Det hjælper, at det ikke er endnu en velmenende person uden indsigt i landbrug, der siger det. Desuden pynter det vel på min ESG-rapport, siger han.

Unikt græsningsprojekt sikrer naturen og danske fødevarer

Udførelsen af et på papiret uoverskueligt projekt er tæt på at blive skudt i gang, når de første pæle til en mere end 40 km lang indhegning bankes i langs Storå.

- Det er et helt unikt projekt. Mig bekendt har vi ikke tidligere haft projekter af denne størrelse i Danmark, hvor det er dyreholderne, der har taget initiativet. Sådan udtaler Rasmus Filsø Løbner, der er natur- og vildtrådgiver hos SAGRO, om et nyt stort projekt langs Storå i kommunerne Ikast og Herning. Der skal nemlig opsættes mere end 40 km hegn langs åen, da der gøres klar til, at kvier og dexter-kvæg fra Kjargaarden og Oblings Gårdbutik kan indtage jobbet som naturplejere omkring Storå. Kreaturer udfører en nøglerolle for biodiversiteten, og derfor vil deres tilstedeværelse på arealerne betyde et øget naturindhold.

Giver naturen en hånd

Spørgsmål man tit støder på, når snakken falder på afgræsning, er: Den bedste natur og biodiversitet må da være at finde, når naturen bare passer sig selv? Og hvorfor skal kreaturerne blandes ind i det? - Hvis naturen bare får lov at passe sig selv, er der enkelte arter, der vil klare sig rigtig godt. Men hvis kreaturet kommer forbi i ny og næ og nipper til græsset og holder det hele lidt nede, så bliver der plads til en langt bredere flora og fauna og dermed mulighed for at mange flere planter, insekter og fugle, som trives i området, siger Rasmus Filsø Løbner. En mere varieret natur langs Storeå er dog kun den ene side af projektet, fordi de dyr, som skal gå på arealerne, skal indgå i Danish Crowns nye kødkvægskoncept, Friland Naturpleje. - Projekter som det her gør en forskel for et koncept som Friland Naturpleje, fordi det er et rigtigt godt eksempel på, hvordan kreaturerne kan bidrage til biodiversiteten. For netop konkrete historier og eksempler er det, der får forbrugerne til at vælge kød fra et koncept som Friland Naturpleje, når de står ved køledisken, siger Finn Klostermann, der er CEO i Danish Crown BEEF.

Et godt benarbejde

Inden projektet kunne blive en realitet, skulle der dog en god portion opsøgende arbejde til. - Der er 60 lodsejere med i projektet, der alle skulle forklares, hvorfor det er en god idé at udleje jorden ned til Storå. Det har krævet mange besøg og mange telefonopkald, men langt de fleste har kunne se værdi i projektet, siger Karsten Willumsen, der er medejer i Kjargaarden. Projektet vil blive fulgt i tæt samarbejde mellem Kjargaarden, Oblings Gårdbutik, 15. Juni Fonden, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og SAGRO. Indhegningen af de i alt 210 hektar har ladet sig gøre med midler fra Ikast-Brande Kommune samt 15. Juni Fonden, der har doneret midler til at støtte projektet ud fra ønske om at bevare og øge biodiversiteten omkring Storåen.