Erfarne naturplejere sat under pres

I 10 år har foreningen Får til Kanten lavet naturpleje ved blandt andet at bruge hyrder til får på heden. Det giver biologisk mangfoldighed – men både maskiner og ulve er et problem.

TEKST OG FOTO:

Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

SØRVAD - Prøv at se, hvor mange tyttebær, der er her! Og en håret høgeurt! Berit Killerich går foran mig på vej ud over et stykke hede ved Præstbjerg Naturcenter syd for Herning. For ikke så længe siden er det lille stykke hede blevet brændt af som et led i naturplejen. Berit Killerich er fårehyrde, naturplejer og formand for foreningen Får til Kanten. Et samarbejde mellem en række landmænd, der satser på målrettet naturpleje. Det er dem, der kan sikre, at et område ikke græsses så hårdt, at de sjældne gøgeurter går ud. Eller at uønskede hybenroser bides i stykker, så de går ud. Det er også Får til Kanten, der har brændt det lille stykke hede af. Afbrændingen sikrer, at lyngen får lov at skyde fra bunden – og på den måde overlever. - Heden skal ikke afbrændes i store stykker på 100 ha. Det ødelægger mulighederne for de dyr, der lever på heden. Brænder vi et lille stykke, kan eksempel snoge og hugorme flytte ind på den hede, der får lov at blive stående. På den måde er vi med til at sikre mangfoldigheden af dyr og planter, forkla-

rer Nina Svanborg, dyrlæge og et andet af Får til Kanten-medlemmerne. Det er 10 år siden projektet startede. Foreningen var pioner og skabte nye muligheder, når områder skulle naturplejes. Ideen var enkel: At afgræsse ådale, strandenge og heder for at bevare deres særpræg. Siden starten har initiativtagerne høstet en masse erfaringer. - Problemet er, at de erfaringer ikke er særlig værdsatte. Det er udelukkende prisen, der afgør, hvem der skal pleje et bestemt areal, fortæller Annette Rosengaard Holmenlund, bestyrelsesmedlem i foreningen. Hun er uddannet agronom, men lever i dag af at afgræsse blandt andet Øster Lem hede med får.

Tæt på stor pris

Får til Kantens helt specielle form for naturpleje praktiseres også af Berit Killerich i de områder, hun græsser i eget regi. For nylig var det tæt på at give Lystbækgård, som hun driver, Nordisk Råds miljøpris. Gården var indstillet af Nordisk KulturlandskabsForbund, men nåede ikke helt i mål med prisen. Alligevel har det affødt værdifuld omtale. For Får til Kanten har brug for anerkendelse. - Det er biologer, der vurderer kvaliteten af vores arbejde. Ofte mangler de viden og erfaring, for de er i den enkelte stilling i en kort periode. Det her skal jo ses over en lang årrække, fortæller Anette Holmenlund og Berit Killerich.

På Øster Lem hede var Annette Rosengaard Holmenlund så heldig, at Naturstyrelsen selv havde lavet en parcel, der ikke blev afgræsset. - Så kunne man virkelig se forskellen. Andre steder er det jo svært at se det, der ikke er der. Græsarten Blåtop for eksempel. Fårene græsser den i bunden, men de lange strå kan godt blive stående nogle steder. På afstand ser det ud som om, der ikke er sket noget. Tæt på kan man se, at der er meget mere lys i bunden.

Fjenderne: Maskiner og ulve

At pleje natur i Vestjylland blandt andet med får, er ikke uden udfordringer. En af de helt oplagte er ulvene, for der er trods alt grænser for, hvor store arealer, man kan hegne ind. - Når vi går med fårene på heden som hyrder, kan vi passe på dem. Men om natten, hvor de er hegnet inde, er de udsatte, konstaterer Berit Killerich. Hun har selv praktiseret at sove i bilen ved fårene sammen med sine hyrdehunde. - Hvis hunden fornemmer fare, tænder jeg bål. Det er helt magisk med bål en nat på heden, smiler hun. Den anden udfordring er maskiner og store entreprenører med meget kødkvæg. - De kan holde lyngen nede. Men de er ikke med til at sikre mangfoldighed i naturen. Maskinerne bruges til at slå store, sammenhængende stykker. Det bliver ofte billigere end den tilpassede naturpleje, vi kan lave, påpeger Nina Svanborg. - Det giver bare ikke samme natur! - Problemet er, at Naturstyrelsen skal tage det billigste tilbud. De skal ikke vurdere kvaliteten, og opgaven er ofte for dårligt beskrevet. Det giver også plads til det, som nogle biologer kalder re-wilding. For eksempel afgræsning med bison. - Men de græsser måske kun ét sted, hvor græsset er godt, og lader resten stå. Vi kan drive vores dyr rundt på hele området, fortsætter hun.

Vinter på frøgræsmarker

Lige nu står vinteren for døren, og mange af fårene skal ikke græsse natur. I stedet bliver mange sat på afgræsning på frøgræsmarker. Og det er en succes! - Landmændene er glade for vores dyr. Fårene skader ikke markerne, og væksten i græsset bliver bedre end efter at marken er slået med maskiner. For os er det en fordel, at dyrene tager på, når de afgræsser frøgræsmarker, så de bagefter kan sættes ud på en mager hede, hvor de kommer til at tabe sig. Det er en fantastisk kombination, understreger Berit Killerich.

Se også artiklen på næste side >

"Når vi går med fårene på heden som hyrder, kan vi passe på dem. Men om natten er de udsatte." Berit Killerich om truslen fra ulve.

FAKTA

Får til Kanten er en erhvervsdrivende forening, der laver professionel naturpleje med lejede dyr. Foreningen startede i 2010 i Lemvig, hvor den i samarbejde med lokale skabte levende landskaber og formidling af natur- og kulturoplevelser. For tiden laver Får til Kanten naturpleje på knap 100 ha. I perioder har arealet været oppe på 600 ha. Der græsses med får, heste, kreaturer og geder. Det er en fordel at kombinere græsning med forskellige dyrearter og målrette græsningen til arealet.

Annette Rosengaard Holmenlund, Nina Svanborg og Berit Killerich med hver deres fårehund.

Momssag kunne have taget livet af Får til Kanten

I flere år nægtede SKAT at betale moms tilbage til Får til Kanten. Men så trådte SAGROs rådgivere i karakter.

TEKST OG FOTO:

Torben Worsøe Tlf. 2294 0482 · torbenworsoe@gmail.com

- Det var ved at tage livet af foreningen! Så kontant udtrykker Nina Svanborg det dilemma, som foreningen Får til Kanten havnede i, da SKAT afviste at betale mere end 200.000 kr. tilbage, som foreningen havde til gode i negativ moms. - Vi anede ikke vores levende råd, fortsætter Nina Svanborg. Det er 5 år siden sagen startede, og den trak ud i årevis. Det var registreret revisor i SAGRO, Solvejg Poulsen, der tog sig af sagen. - Jeg blev egentlig lidt harm og tænkte, at det kan da ikke passe, det her, fortæller hun. Får til Kanten driver professionel naturpleje og tilbyder f.eks. ridning. Da foreningen så skulle investere store beløb i hegning, skulle den have over 200.000 kr. tilbage i moms. Penge, som SKAT afviste at udbetale.

Solvejg Poulsen, SAGRO.

SAGROs revisor lavede et fire sider langt høringssvar. Her kunne SAGRO henvise til en tidligere afgørelse. I første omgang tilsyneladende uden virkning. Svaret fra SAGRO til SKAT blev skarpt: ”Det er vores opfattelse, at denne mangel på sagsbehandling af høringssvaret både er i strid med reglerne om god sagsbehandlingsskik og udviser manglende respekt for virksomheden for hvem, indholdet af afgørelsen har afgørende betydning”, skrev rådgiverne tilbage. - Vi trak på hele vores netværk ligesom SEGES blev inddraget i sagen, fortæller Solvejg Poulsen. Undervejs i behandlingen af sagen forlangte SAGRO også, at SKAT anvendte en ny sagsbehandler. Senere blev sagsbehandleren syg. Derefter kom forhandlingen op på chefniveau. - Til sidst gav de sig. Men der gik utrolig lang tid før afgørelsen kom, konstaterer Solvejg Poulsen. - Som en lille forening var vi magtesløse. Vi havde ikke en chance for at argumentere med SKAT, siger en lettet Nina Svanborg, bestyrelsesmedlem i Får til Kanten. Pengene er udbetalt og er nu en del af den reserve, foreningen har, så man økonomisk kan modstå perioder med væsentligt færre indtægter, hvis der ikke er naturpleje nok.

Køb dansk kvalitet – find gaverne her

Danske bøger om landbørn

www.forlagetlandsvalen.dk

● Køb af træ på rod (nål og løv) ● Køb og salg af fl is ● Knusning og rodfræsning ● Maskinskovning ● Udkørsel ● Flishugning ● Gode råtræ priser ● Kvalitet er en selvfølge

TEKST

Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk

En efter en hopper SAGROs kunder med på digitaliseringsbølgen og skiller sig af med gammeldags papirbilag. Her medio november er 60 % af alle kunder skiftet til elektroniske bilag, og det er en stor glæde ikke mindst for regnskabschef i SAGRO, Helle Juul Zederkof, der har været bannerfører for udviklingen.

Corona har skubbet på

Corona er formentlig medvirkende til, at overgan-

Flertal af SAGROs kunder er nu digitaliserede

Papir og mapper er på vej ud – flertallet af kunder er skiftet til elektroniske bilag.

gen til elektroniske bilag i år ser ud til at slå igennem med fuld kraft. - Vi oplever hver uge, at nye melder sig klar til digitalisering, og vi har også travlt, for det er fremtidens måde at arbejde på, og det er SAGROs mål, at 80 % af alle kunder skal være med inden udgangen af 2020, siger hun. Heldigvis er kunderne også tilfredse, når de har skiftet. - De oplever det som virkelig smart! Oplysninger er hurtigt tilgængelige for regnskabsmedarbejderne, og for kunden er det muligt at have et dagtil-dag overblik over økonomien i virksomheden, fortæller regnskabschefen. De elektroniske bilag er vejen til at benytte Summax, men dernæst også til programmer, hvor kunden i realtid kan følge sin produktion, nemlig i DashBoard og eOverblik. Helle Juul Zederkof er helt bevidst om, at vi ikke i år når dertil, at alle kunder skifter til elektroniske bilag. Der er forståelse for, at det er et skridt, som ikke alle ønsker eller magter. Ældre, der måske har sat gården til salg, kan fortsætte med papirbilag uden ekstra omkostninger. - Jeg er nu sikker på, at alle produktionslandmænd vil opleve, at de opnår en effektivisering ved at have alt tilgængeligt elektronisk, siger hun.

TJEN PENGE på udtynding af læhegn i Esbjerg

Sydvestjysk Plantning og Landskab, Esbjerg, dækker omkostningerne, hvis flisindtægten ikke gør.

Få en professionel udtynding af dit læhegn – og få andel i overskuddet fra salg af flis

Det certificerede firma, MR Skovservice, rådgiver, udfører arbejdet og står for afsætningen af det fældede træ til flisning. Der er altså ingen egenbetaling – og de fleste vil opleve at få et pænt lille overskud retur. Når dit læhegn udtyndes korrekt, sikrer du samtidig, at læhegnet fortsat har effekt.

Tilbuddet om gratis udtynding gælder for landmænd i Esbjerg Kommune, der tidligere har etableret læhegn i samarbejde med Sydvestjysk Plantning og Landskab. Landmænd i området, der ikke har plantet læhegn gennem Plantning og Landskab Vestjylland, kan mod egenbetaling indpasses i planen for udtynding.

Kontakt:

MR Skovservice A/S

Tlf. 2028 6748 martin@mrskovservice.dk www.mrskovservice.dk

Plantning og

Landskab

Generelt om 2020 kan man sige, at der i december 2019 var store Vil du ha’ et fingerpeg om 2020?forventninger til at indtjeningen i dansk landbrug ville blive exceptionel høj. Det er svært at spå, især om fremtiden. Det er da også kommet til at gå noget anderledes end forventet, især på svineområdet. Her har det især været den meget omtalte sygdom ”afrikansk svinepest” i Tyskland, der har spillet ind. Coronakrisen har også haft konsekvenser for eksporten Gå til din rådgivning, hvis du vil have en tidlig fornemmelse af, hvordan dit økonomiske af smågrise til Tyskland. På trods af at forventningerne til indtjeningen resultat bliver. ikke bliver opfyldt i 2020, må vi ikke glemme, at priserne, rent historisk set, har været over gennemsnittet, som ligger på ca. 380 kr. pr. smågris.

TEKST:

Søren Hansen Driftsøkonom Tlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk

Kr. pr. stk. 650

600

Notering 30 kg smågris 2020 Notering 30 kg smågris 2020

550

Går du og spekulerer på, hvordan 2020 er gået for dig i øko- 500 nomisk henseende, kan vi i regnskabsafdelingen hurtigt komme med et estimat på, hvordan økonomien lander i 2020. Det forudsætter naturligvis, at du har indleveret flest kr. pr. stk 400 450 mulige bilag eller lagt ind i Summax. 350 Generelt om 2020 kan man sige, at der i december 2019 var 300 store forventninger til, at indtjeningen i dansk landbrug ville blive exceptionel høj. Det er svært at spå, især om frem250 tiden. Det er da også kommet til at gå noget anderledes end 200 forventet, især på svineområdet. Her har det især været 2020 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal den meget omtalte sygdom ”afrikansk svinepest” i Tyskland, der har spillet ind. Coronakrisen har også haft konPrognose (11-12 2019) Aktuel sekvenser for eksporten af smågrise til Tyskland. På trods af at forventningerne til indtjeningen ikke bliver opfyldt Anderledes har det været med prisen på mælk. Den har ligget meget i 2020, må vi ikke glemme, at priserne, rent historisk set, har været over gennemsnittet, som ligger på ca. 380 kr. pr. smågris. 300 Pris konventionel mælk, øre./kg Pris konventionel mælk. øre/kgstabilt omkring et langsigtet gennemsnit på ca. 2,59 kr. pr. kg EKM med en lidt faldende tendens i 2020. , dog Anderledes har det været med prisen på mælk. Den har lig290 get meget stabilt omkring et langsigtet gennemsnit på ca. 2,59 kr. pr. kg EKM, dog med en lidt faldende tendens i 2020. 280 Salgsprisen på korn er faldet fra et forholdsvis højt niveau 270 og er i 2020 kommet under et langsigtet gennemsnit. 260 Afregningsprisen for stivelseskartofler ligger fortsat på et 250 højt niveau. 240 Konklusionen for landbrugets økonomi i 2020 bliver, at den 230 måske ikke har levet op til de høje forventninger, som der 220 var for et år siden. Alligevel bliver resultatet tilfredsstil- 210 lende for manges vedkommende. Året har samtidig været 200 præget af gunstige vejrforhold og gode grovfoderudbytter. 2020 1. kvartal 2020 2. kvartal 2020 3. kvartal 2020 4. kvartal Minkfarmerne vil dog komme til at se tilbage på 2020 som det mørkeste år i branchens historie med lave afregnings- prognose (sep. 2019) aktuel priser og en total nedlukning af hele branchen på grund af Covid-19. Salgsprisen på korn er faldet fra et forholdsvis højt niveau og er i 2020 kommet under et langsigtet gennemsnit. Afregningsprisen for stivelseskartofler ligger fortsat på et højt niveau. Står du med en sum penge, du gerne vil investere?Konklusionen for landbruget økonomi i 2020 bliver, at den måske ikke har levet op til de høje forventninger som der var for et år den. Alligevel bliver Få hjælp til at træffe de bedste valg på det rigtige tidspunkt! resultatet tilfredsstillende for manges vedkommende. Året har samtidig Med mere end 30 års erfaring med investeringsrådgivning, kan jeg været præget af gunstige vejrforhold og gode grovfoderudbytter. give dig sparring og et kompetent modspil.Minkfarmerne vil dog komme til at se tilbage på 2020 som det mørke Investering i værdipapirer er ikke videnskab, men viden og erfaring i branchens historie med lave afregningspriser og corona-tvangslukninger tæller! i et stort omfang. Jeg er certificeret investeringsrådgiver med Finanstilsynets tilladelse til at yde investeringsrådgivning. Majsmarken 1

7190 Billund

Ring på tlf. 21 76 39 53 og lad os tage en snak. Tlf. 21 76 39 53

psv@sagro.dk

Per Sveistrup, direktør

Beregn restskat og kom på forkant med skatten for 2021

mæssig dyr løsning ikke at betale din restskat frivilligt inden udgangen af 2020. 2020 på lagerbeskattede værdipapirer, eller bliver

Hvis du anvender virksomhedsordningen, kan der dog være situationer, hvor indbetaling af restskat med fordel kan udskydes til den 2. januar 2021 mod betaling af 2-dags rente (dag-til-dag-rente). Tal med din skatteskatterådgiver. En frivillig indbetaling af restskat før årsskiftet betaler sig. Det kan Forskudsregistreringen 2021 blive en dyr løsning at vente til senere. SKATs forskudsregistrering for 2021 bygger som udgangspunkt på indkomstforholdene i selvanTEKST: Forventer du restskat for 2020, kan du gøre føl- givelsen for 2019. Landbrugserhvervet har erfaSøren Hansen gende: ringsmæssigt meget svingende indkomster. Det er Driftsøkonom 1. Foretage en rentefri frivillig indbetaling af hele derfor en god idé at kaste et blik på forskudsregiTlf. 9629 6756 · sha@sagro.dk beløbet inden udgangen af 2020. streringen og vurdere, om den er i overensstemRenter af eventuel restskat er ikke fradragsberet- juli 2021, som koster en ”ikke fradragsberettiget ne i 2021. tigede, som de fleste andre renteudgifter. Trods dag-til-dag-rente” på 2,2 % fra 1. januar 2021 til det lave renteniveau kan det blive en forholds- betalingen”. Har du haft ekstraordinære indtægter, for eksempel udbetaling af indefrosne feriepenge, indtægter ved salg af fast ejendom, aktier, store kursudsving i Frivillig indbetaling senest 31. december 2020 Ingen beløbsgrænse Du modtager ingen procentgodtgørelse af en eventuel overskydende skat som skyldes en frivillig indbetaling. 2. Foretage en frivillig indbetaling senest den 1. melse med forventningerne til indkomstforholdevirksomhedens overskud større end forudsat ved forskudsregistreringen, er det en god idé at beregne den forventede skat for 2020 inden årets udgang. Eksempel Frivillig indbetaling efter 31. december 2020, men senest 1. juli 2021 Ingen beløbsgrænse Du skal betale en dag-til-dag-rente på 2,2 %* af restskatten frem til indbetaling fra 1. januar 2021 til betalingsdagen. Opstår der efter den frivillige indbetaling alligevel restskat, som du også indbetaler inden 1. juli 2021 pålægges denne ligeledes dag-til-dag-renten på 2,2 %* fra 1. januar 2021 til betalingen. Betales restskatten den 30. april 2021, skal der betales rente for 120 dage. Udgør den forventede Er der stadigvæk restskat efter den 1. juli 2021 pålægges 4,2 %*. restskat f.eks. 100.000 kr., beregnes renten således: Skemaet viser, hvordan frivillige indbetalinger af forventet restskat kan foretages.100.000 kr. x 2,2 % x 120/365 = 723 kr. * Dag-til-dag-renten for restskatter for 2020 fastsættes ultimo 2020. De viste satser er for 2019.

Totalrådgivning der dækker byggeprojektet fra start til slut

✓ Kvæg‐ og svinestaldsbyggeri ✓ Bygherrerådgivning ✓ Myndighedsbehandling ✓ Teknik‐ og energirådgivning ✓ Licitation ✓ Tilskudsansøgninger ✓ Boligbyggeri ✓ Skadesopgørelser ✓ Beholderkontrol