JURA

Trine Schultz

Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre. Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på børneog ungeområdet

Søren Blæsbjerg

Studielektor i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre. Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på udsatte-, handicap- og ældreområdet

John Klausen

Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social Law Research Centre. Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse

Der er stadig problemer med ressourceforløbene

Selvom reglerne om ressourceforløb blev præciseret i 2018, viser en fokusrevision af kommunernes praksis fra 2020, at der stadig er problemer med at overholde lovgivningen og med kvaliteten af det sociale arbejde i ressourceforløbene. Folketinget har på ny justeret reglerne med virkning fra 1. januar 2022.

RESSOURCEFORLØB BLEV indført med fleksjob og førtidspensionsreformen i 2013 for at begrænse tilgangen til førtidspension. I 2018 præciserede Folketinget reglerne (lov nr. 553 af 29. maj 2018). Ressourceforløb må kun iværksættes, når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen havde forud for denne lovændring fortolket kravet til dokumentation således, at en person var i målgruppen for et ressourceforløb, hvis det ikke kan udelukkes, at borgerens arbejdsevne kan udvikles.

Uanset præcisering af loven i 2018 har ressourceforløbene ikke fungeret optimalt. STAR har i 2020 fået gennemført fokusrevisioner af kommunernes forvaltning af ressourceforløb (Deloitte: Fokusrevision 2020. Ressourceforløb). Konklusionerne var blandt andet: • Lange forløb uden mål spænder ben for en effektiv planlægning af indsatsen • Ventetid i forløbenes forberedelse og indsatsdel udfordrer sagernes fremdrift og forløbenes effekt • Ressourceforløbene er overvejende tværfaglige, men bærer præg af et betydeligt indsatstab fra rehabiliteringsteamets indstilling til de iværksatte indsatser • Koordineringen af indsatser udfordres af usikkerhed om den koordinerende sagsbehandler • Borgerens perspektiv fremgår tydeligt især i den forberedende del, men forsvinder ofte i sagens senere dele • I lidt under halvdelen af ressourceforløbene lever kontaktforløbet ikke op til det lovpligtige krav om minimum seks samtaler om året. Derudover tager sagsbehandlerne kun i få sager individuel stilling til borgerens behov for opfølgning eller tidspunktet for næste samtale. Der er således problemer med kvaliteten af det sociale arbejde i forbindelse med ressourceforløb, ligesom der er problemer med at overholde lovgivningen.

Kun realistiske ressourceforløb

Der bliver også fortsat iværksat ressourceforløb, hvor der ikke er en realistisk mulighed for at forbedre borgerens arbejdsevne. Dette kan blandt andet ses i en dom afsagt af Retten i Næstved den 18. marts 2021. En borger havde været i et toårigt ressourceforløb. I forbindelse med et møde med kommunens rehabiliteringsteam søgte borgeren om førtidspension på det foreliggende grundlag, rehabiliteringsteamet indstillede til et nyt ressourceforløb. Kommunen afslog ansøgningen om førtidspension. Ankestyrelsen stadfæstede afslaget og begrundede dette med, at det ikke var dokumenteret, at arbejdsevnen var varigt nedsat i et sådant omfang, at der var grundlag for at tilkende førtidspension. Ankestyrelsen vurderede også, at det ikke ud fra de lægelige oplysninger alene var muligt at vurdere, at funktionsniveauet var nedsat i et sådant omfang, at borgeren ikke kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Ankestyrelsen vurderer desuden, at der var behov for afklaring og udvikling af arbejdsevnen, eventuelt i et ressourceforløb. Retten fandt derimod, at borgeren var berettiget til førtidspension på det dokumentationsgrundlag, der forelå ved kommunes afslag.

Folketinget vedtog lige inden sommerferien en række ændringer, der skal forbedre ressourceforløbene. Fremtiden må vise, om disse lovændringer vil medføre de nødvendige forbedringer af ressourceforløbene, således at der kun iværksættes ressourceforløb, der realistisk kan forbedre borgerens arbejdsevne, og at de faktisk også forbedrer borgerens arbejdsevne.