Socialrådgiveren 1-2022

Page 10

GUIDEN

Det hybride arbejdsliv

HVAD ER HYBRID-ARBEJDE? På den hybride arbejdsplads kombinerer man fysisk tilstedeværelse med arbejde fra andre lokationer – eksempelvis hjemmefra. Det vil sige en arbejdsplads, hvor medarbejderne delvist arbejder hjemmefra og delvist møder ind på jobbet.

SÅDAN TACKLER DU DET HYBRIDE ARBEJDSLIV Corona-pandemien har efter snart to år med flere nedlukninger skabt en stor vækst i nye hybride arbejdsformer. Vi holder møder med kolleger, borgere og samarbejdspartnere, hvor nogle er fysisk til stede, mens andre deltager online. Vi guider dig igennem nogle af udfordringerne i det hybride arbejdsliv. Af Susan Paulsen

GODE RÅD TIL DET HYBRIDE MØDE

10

Der er nogle udfordringer, I skal være særligt opmærksomme på, når I holder møder, hvor nogle er med online, mens andre sidder fysisk sammen i et mødelokale. Her er nogle enkle råd, I kan lade jer inspirere af.

• Aftal på forhånd, hvordan man markerer, at man gerne vil tale. Er det for eksempel bedst med håndsoprækning eller ved at markere i chatten? Vær bevidst om, at alle deltagere skal have samme mulighed for at bidrage med synspunkter og ideer under mødet. Hvis chatten bruges under mødet, skal mødelederen eller en hjælper holde øje med den løbende.

• Undgå A- og B-hold. Vær opmærksom på ikke at forskelsbehandle ved eksempelvis at printe mødemateriale og servere morgenmad til mødedeltagere, der er fysisk tilstedet eller ved at have en fysisk tavle/whiteboard, som online-deltagerne ikke kan se. Tænk så vidt muligt på, at alle deltagere skal have samme muligheder, oplevelse og resultat ud af at deltage i mødet.

• Husk at involvere deltagerne i løbet af mødet og overvej forskellige præsentations- og deltagelsesformer for at skabe variation.

• Sørg for klar dagsorden, gerne angivet med tidsforbrug for hvert punkt. Styr stramt og husk at tjekke, om online-deltagerne er med og har input.

• Prioriter at have en stor skærm og mikrofon af god kvalitet i det fysiske mødelokale, så online-deltagerne får bedst mulig lyd og billede fra mødelokalet.

• Hvis det er muligt, kan der med fordel bookes flere mindre lokaler til de medarbejdere, der fysisk er til stede på samme arbejdsplads, så de ikke sidder mange i samme lokale, når mødet gennemføres, hvilket er uoverskueligt for onlinedeltagerne.

• Husk at indlægge pauser, hvis der er tale om et længere møde.

• Hvis der er gruppearbejde under mødet, så er det mest hensigtsmæssigt at samle onlinedeltagerne og de fysiske mødedeltagere i hver deres gruppe.

• Afsæt ekstra god tid inden mødet til at sikre, at det tekniske fungerer. SOCIALRÅDGIVEREN 01 22


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.