UDSAT
Portræt af Settlementet
Voxpop
HVAD ER STYRKEN I MÅDE AT ARBEJDE PÅ? Vi har bedt tre personer, som alle har en relation til Settlementet uden at være ansat der, om at fortælle, hvordan de oplever Settlementets arbejde. Af Tina Juul Rasmussen
EN GRUNDLÆGGENDE RESPEKT FOR ANDRE MENNESKER Pia Fris Laneth Journalist, forfatter til ’Respekt – historier fra Settlementet på Vesterbro’, udgivet i anledning af Settlementets 100-års jubilæum i 2011:
– I Settlementets 110 år har tre ting overlevet: De laver et helt konkret stykke arbejde, som lægger vægt på empowerment – at give folk redskaber til at skabe sig en bedre tilværelse. De lobbyer og er fortalere i lovgivningsprocesser og har altid været det. Og så bearbejder de den offentlige holdning til mennesker, der ikke kan klare sig selv. – De viser i lokalsamfundet, at de mennesker, som bruger Settlementet, kan noget. Det øger både brugernes selvrespekt, samfundets respekt og gør lokalsamfundet til et bedre sted at være, blandt andet med alle butikkerne i Saxogade. Det hele bygger på en grundlæggende respekt for andre mennesker. Og derfor kaldte jeg også min bog for Respekt. – Settlementets arbejde har forandret sig meget siden 1980’erne, efter Vesterbro blev byfornyet, og det hele blev til andelsboligforeninger. Men min indtryk er, at ånden – vi hjælpes ad – er den samme. De ser mennesket i sin helhed – meget modsat den ven-
28
ding, vi har set i socialpolitikken siden 2001, hvor fokus er, at alle problemer kan løses med beskæftigelse. Her er Settlementet blevet ved med at insistere på, at mennesket er mere sammensat end som så. – Jeg mener, at der altid vil være brug for organisationer som Settlementet – nogen, som kan tale sagen for mennesker med færrest ressourcer. Så længe konstruktionen er sådan, at staten forsørger dig med skattekroner, observerer dig og stiller krav, er den både din forsørger og kontrollør. Derfor er der brug for nogen, der kun arbejder for at hjælpe dig – ikke forsørge dig. Der har i hver eneste generation været mennesker, der ryger af sporet på samfundets motorvej og sidder i rabatten og ser forundret til. De skal nænsomt samles op – og det gør et sted som Settlementet. ’Du skal undre dig’ – Jeg har selv brugt Settlementet, da jeg var bisidder for min kusine, der søgte førtidspension. Her så jeg indefra, hvad de kan.
Min kusine havde arbejdet hårdt, siden hun var 15-16 år gammel, og var nedslidt som 54-årig. Så hun havde søgt førtidspension og var blevet afvist af en masse formelle grunde. Hun følte ikke, at hun var blevet behandlet ordentligt, hun forstod ikke systemets sprog, og hun var rasende. – Hos Settlementet læste en fantastisk socialrådgiver hele sagen igennem og gav min kusine et sprog til at kommunikere med kommunen. ”Det nytter ikke at blive vred. Du skal undre dig”, lød hendes råd. Og det var det bedste, der var sket for min kusine. For så kunne hun spørge til hele forløbet uden at blive aggressiv – og få et svar. Og det endte med, at hun fik tilkendt førtidspension. Det at få et sprog, så kommunen lytter til dig, er så vigtigt. Tænk, at en socialrådgiver i Settlementet kunne det. De kan ikke ændre loven, men de kan gøre, så man ikke føler sig magtesløs længere.
SOCIALRÅDGIVEREN 01 22
