INTEGRATION
Flygtninge fra Ukraine
BEREDSKAB SIKRER EN AF UKRAINSKE FLYGTN – Vi hørte skud og brag, men vi oplevede ikke selv krigen. Vores mor tiggede os om at tage væk fra Ukraine til et sikkert sted, fortæller søstrene Ruzanna og Susanna Mailian. De er to blandt tusindvis af ukrainere, som er flygtet. Nu bor de i Roskilde, hvor socialrådgiver Anja Lund har været med til at tage imod dem. Krigen i Ukraine har skabt travlhed. Anja Lund beskriver det som en heftig tid, der også er god energi i. Af Susan Paulsen Foto Lisbeth Holten
– JEG ER DEN TYPE, der bare skal have lidt koldt vand i hovedet, og så er jeg klar til en ny dag, siger socialrådgiver Anja Lund. Denne morgen er hun kørt hjemmefra klokken halv seks og forcerer de 70 kilometer fra Sjællands Odde til Roskilde Jobcenter i sin sølvgrå Kia Picanto. Hun er lige som flere af kollegerne gået på plustid, hvor de kan arbejde op til 42 timer om ugen (se boks side 19). Travlheden er opstået som følge af krigen i Ukraine og den særlov, som Folketinget har vedtaget. Loven betyder, at der kun går fire dage fra, at man får tildelt ophold, til kommunen overtager ansvaret for den ukrainske flygtning. Normalt har socialrådgiverne mindst en måned til at forberede modtagelsen af en flygtning. 16
S O C I A L R Å D G I V E R E N 03 2 2