INTEGRATION
Flygtninge fra Ukraine
Forsker: UKRAINSKE FLYGTNINGES VEJ TIL JOB KAN VÆRE LANG Selv om kvinderne, som er flygtet fra krigen i Ukraine, vil have lettere ved at finde arbejde end tidligere flygtninge, advarer forskningsprofessor Jakob Nielsen Arendt fra Rockwool Fonden mod at skrue forventningerne for højt op. Fra flere sider er der ellers store forventninger til, at de ukrainske kvinder, som er flygtet fra krigen, udgør en stor arbejdskraftreserve. Af Susan Paulsen
F
ORESTILLINGEN OM, at de ukrainske flygtninge kan komme direkte i arbejde, skal justeres. Man kan ikke bare regne med, at de strømmer ud på arbejdsmarkedet. Det vurderer forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra Rockwool Fonden. Og den væsentligste forklaring på udfordringerne i forhold til at komme i job er, at kvinderne ikke selv har valgt at komme til Danmark for at arbejde, men er på flugt. – De ukrainere, der har boet i Danmark, før krigen brød ud, har selv valgt det. Og det er en afgørende forskel. Den gruppe kvinder, som er på flugt, har ikke nødvendigvis de kompetencer, som danske arbejdsgivere efterspørger. Desuden har flere et mentalt underskud eller helbredsproblemer, fordi de er flygtet fra krig, forklarer Jacob Nielsen Arendt. Fra flere sider er der ellers store forventninger til, at de ukrainske kvinder, som er flygtet fra krigen, udgør en stor arbejdskraftreserve. Tidligere udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har senest truffet beslutning om, at ukrainere kan arbejde, hvis de har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven. Tidligere har det først kunnet ske, når opholdstilladelsen var i hus.
Ukrainere er veluddannede Rockwool Fonden har for nylig offentliggjort et forskningsprojekt om læren af 40 års integrationspolitik for flygtninge, hvor forskningsprofessor Jakob Nielsen Arendt har været medforfatter. Og han er 24
enig i, at der er en række faktorer, som indikerer, at de ukrainske kvinder vil have lettere ved at finde arbejde end tidligere flygtninge. De ukrainske kvinder er relativt veluddannede og har en høj beskæftigelsesfrekvens i deres hjemland sammenlignet med tidligere flygtningegrupper. Hidtil er de største flygtningegrupper i Danmark kommet fra Bosnien i 1990’erne og Syrien i 2015. For begge grupper har kvindernes beskæftigelsesfrekvens i hjemlandet ligget et stykke under danske kvinders. Meget tyder på, at de fleste ukrainske kvinder, som kommer til Danmark, er vant til at arbejde og derfor vil have lettere ved at få job i Danmark. Seks ud af ti kvinder i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet i Ukraine. Det er ikke lige så mange som i Danmark, hvor tre ud af fire kvinder er på arbejdsmarkedet. Men næsten. Og det er markant flere end i Bosnien og Syrien (se figur 27). – Selv for ukrainere, der er kommet til Danmark uden at være flygtet, er beskæftigelsen ikke høj i de første par år. Derudover kan vi se, at de kvinder, der er flygtet fra det tidligere Jugoslavien og de tidligere Sovjetstater ganske vist når et højt beskæftigelsesniveau – op mod 60 procent – men det tager rigtig lang tid. Og sådan som vi tolker tallene, afspejler det netop den specielle situation man er i, når man flygter. Det tager tid at etablere sig, og mange har nogle fysiske og psykiske mén, og er derfor begrænset i deres arbejdsevne. S O C I A L R Å D G I V E R E N 03 2 2
