JURA

Trine Schultz

Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre. Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på børne- og ungeområdet

Søren Blæsbjerg

Studielektor i Socialret ved AAU, SPARC, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre. Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på udsatte-, handicap- og ældreområdet

John Klausen

Professor (mso) i Socialret ved AAU, Social-, Public- and Administrative Law Research Centre. Forsker i socialforvaltningsret, med særlig fokus på forsørgelse og beskæftigelse

Når it-systemer får magten

En kommunal praksis, der automatisk sætter en slutdato for en meget begrænset arbejdsevne, lægger risikoen for kommunens manglende opfølgning over på borgeren. Kommunernes administration af undtagelsesreglen og forlængelsesreglerne i 225-timersreglen kan dårligt karakteriseres som andet end en skandale.

ALLEREDE I 2020 blev Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) opmærksom på, at der er noget galt. Den 15. december 2020 modtager alle kommuner det første brev fra STAR, der gør opmærksom på, at styrelsen ”på tværs af de fleste af landets kommuner” har fundet personer, der ”ifølge lovgivningen ikke skulle have været sat ned i ydelse”. I 2021 anmodede STAR gentagne gange kommunerne om at undersøge sager om uberettiget nedsættelse af hjælpen til ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen.

STAR har ved gennemgang af registerdata for perioden januar 2018 til december 2020 konstateret, at 3000 ugifte borgere er sat ned i ydelse som følge af 225-timersreglen, samtidig med at de har en meget nedsat arbejdsevne. Kommunerne har vurderet og registreret, at borgeren har en meget begrænset arbejdsevne, men dette er ikke blevet overført og anvendt i ydelsessystemet. Borgerens hjælp er derfor automatisk blevet nedsat i åbenbar og direkte strid reglerne.

It-system nedsætter ydelse automatisk

I jobcentersystemerne Fasit og Momentum skal der angives en slutdato for undtagelse for 225-timersreglen. Når der indberettes en slutdato, medfører det – hvis ingen reagerer – at ydelsessystemet automatisk nedsætter ydelsen. Hvis kommunen ikke følger op på disse udløbsdatoer, bliver borgeren først varslet om nedsættelse af hjælpen. En del kontanthjælpsmodtagere reagerer på dette og kontakter kommunen, hvorefter der indsættes en ny slutdato. Dette har for nogle gentaget sig adskillige gange, fordi kommunen ikke har fulgt op. I disse sager bliver borgeren alene udsat for ”trusselsbreve”, men hjælpen bliver ikke nedsat, fordi borgeren selv reagerer. Andre borgere forstår/reagerer ikke på brevene i e-Boks og har uretmæssigt fået hjælpen nedsat, fordi kommunen har indsat en slutdato, der i it-systemet automatisk ophæver den begrænsede arbejdsevne.

Kommunens undersøgelsespligt

Når kommunen har vurderet, at en person har en meget begrænset arbejdsevne og derfor er undtaget for 225-timersreglen, er det en løbende fritagelse. Det vil sige, at det er kommunens ansvar, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at pågældende bliver omfattet af 225-timersreglen, fordi arbejdsevnen er forbedret.

En kommunal praksis, der automatisk sætter slutdato for en meget begrænset arbejdsevne, lægger risikoen for kommunens manglende opfølgning over på borgeren. Dette er ikke alene i strid med almindelig god forvaltningsskik, men også i strid med grundlæggende forvaltningsretlige regler blandt andet officialprincippet.

Toppen af isbjerget

Det er dokumenteret, at et stort antal ugifte personer uretmæssigt har fået hjælpen nedsat. Det er dog uafklaret, hvor mange gifte, der tilsvarende uretmæssigt har fået nedsat hjælpen. Det er også uafklaret, hvor mange personer, der uretmæssigt har fået hjælpen nedsat, fordi deres meget begrænsede arbejdsevne automatisk er gjort tidsbegrænset.

Dette vedrører alene den simple regel om fritagelse for 225-timersreglen. Den mere komplicerede regel om forlængelse af 12-månedersperioden, hvorefter sygdom, graviditet, barsel m.m. kan forlænge perioden, har givetvis også medført mange fejl. Hvis kommunens opfølgning ikke er tilstrækkeligt kvalificeret, vil borgerens meget begrænsede arbejdsevne eller sygdom m.m. ikke blive registreret, og alle vil tro, at hjælpen er blevet nedsat korrekt.

Genoptagelse af sager

En kommune er generelt forpligtet til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl i grundlaget for den oprindelige afgørelse. Der foreligger utvivlsomt væsentlige sagsbehandlingsfejl i et meget stort antal sager med nedsættelse af hjælpen efter 225-timersreglen. Spørgsmålet er, om omfanget af fejl er så stort, at alle sager om nedsættelse af hjælpen burde undersøges?