2 minute read

SOCIALT NYT

Next Article
MEDLEM NR. 29686

MEDLEM NR. 29686

Undskyldning OFFICIEL UNDSKYLDNING TIL TIDLIGERE ANBRAGTE I SÆRFORSORGEN

Regeringen vil sige undskyld til de mennesker, som er blevet udsat for overgreb og mangelfuld omsorg i særforsorgen.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) fortæller til dagbladet Information, at regeringen vil sige undskyld til de mennesker, som er blevet udsat for overgreb og mangelfuld omsorg i særforsorgen. Løftet om en officiel undskyldning fra regeringen kommer i kølvandet på en udredning af området, som Social- og Ældreministeriet har bestilt. ’Historisk udredning vedrørende børn, unge og voksne anbragt i særforsorgens institutioner 1933-1980’ dokumenterer, at der blev begået en lang række overgreb på borgere i særforsorgen mellem 1933 og 1980. Og udredningen sætter også fokus på psykisk vold og alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske og følelsesmæssige omsorg.

Ved redaktionens slutning var der ikke fastlagt et tidspunkt for arrangementet, hvor undskyldningen vil blive givet.

Læs redegørelsen på danmarksforsorgsmuseum.dk

10 Kilde dr/nyheder Mere end hver tiende hjemløse i København er grønlænder. Københavns socialborgmester og socialudvalget har været i Nuuk for at blive klogere på, hvordan man kan hjælpe de udsatte grønlændere bedre. Kilde: KNR (Greenland Broadcasting Corporation) og Vive

Sprogbrug DS ADVARER MOD FORVIRRING

Med vedtagelsen af ’Børnene Først’ blev partierne enige om at luge ud i stigmatiserende sprog i den kommende lov. Altinget.dk bringer et overblik over forslag til sproglige ændringer, og i samme medie advarer DS’ næstformand Ditte Brøndum om at erstatte ’børnefaglig undersøgelse’ med ’børneudredning’: ”Når jeg som socialrådgiver undersøger barnets sociale forhold og netværk, så er jeg ikke en sundhedsperson, som man normalt kender ordet fra. Så jeg synes, det skaber forvirring”.

Børn og unge SÅDAN STYRKES INDDRAGELSE

Når myndighederne i en børnesag inddrager barnet eller den unge, er det oftest for, at de kan bidrage til sagen med information og dokumentation. Men børnene og de unge føler sig tit ikke som en aktiv part i deres sag. Det viser en ny vidensindsamling, som også peger på, hvordan inddragelsen kan styrkes.

Det kræver re afgørende elementer: Der skal være plads og rum til, at børn kan udtrykke deres synspunkter; børn skal støttes i at give udtryk for deres stemme og synspunkter; børns stemmer skal lyttes til og børns synspunkter skal gives passende vægt og ind ydelse i beslutninger.

Podcast

VIDEN FRA VISO

Hvordan får man børn med autisme og skolevægring tilbage i skole? Hvad kan vi lære af de svære anbringelsessager? Og hvordan forebygger vi udadreagerende adfærd hos mennesker med udviklingshæmning? Det er nogle af de spørgsmål, som Socialstyrelsen belyser i en ny podcastserie med re afsnit á 20 minutters varighed.

Lyt med på socialstyrelsen.dk/viso/ podcast-i-viso

Forskning BISEKSUELLE KLARER SIG DÅRLIGST

En ny rapport fra VIVE afdækker levevilkår og samfundsdeltagelse for LGBT-personer i Danmark. Den viser, at opgjort på seksualitet er biseksuelle den gruppe, der generelt klarer sig dårligst. Frafald fra uddannelse, mindre tilfredshed med tilværelsen og lavere indkomst er nogle af de forhold, der oftere rammer personer med biseksuel orientering. Også i forhold til risikoen for vold er biseksuelle særligt udsatte.

Læs ’Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse’ på vive.dk

Nyt medie SOCIALT STOF OG PSYKIATRI

Socialt Indblik er et nyt digitalt medie for alle, der interesserer sig for indsatsen for socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Mediet vil ’sætte spot på de mange historier, som ikke bliver fortalt, når det handler om de mest udsatte mennesker i samfundet’.

Læs mere på socialtindblik.dk

This article is from: