3 minute read
FORSKEREN
Der er brug for ro til at re ektere i socialt arbejde, ellers kan vi ikke løse de ”vilde problemer.” Det er hovedpointen i Leif Tøfting Kongsgaards ph.d.- a andling om faglig re eksiv praksis med afsæt i jobcentrene.
Af Mette Mørk
Leif Tøfting
Kongsgaard, faglig direktør, Væksthuset. Uddannet antropolog. Har arbejdet på beskæftigelsesfeltet som praktiker, leder, konsulent, oplægsholder og underviser siden 2003. Har netop forsvaret a andlingen: ”Faglig re eksiv praksis. En undersøgelse af organisatorisk dilemmahåndtering og re eksivitet i velfærdsarbejdets frontlinje.”
UDEN FOR NUMMER
TEMA OM TID
45 RO PÅ! OM TEMPOETS BETYDNING FOR REFLEKSIVITET I VELFÆRDSARBEJDE DØD TID: TAB AF TEMPORAL KONTROL I MØDET MED VELFÆRDSSTATEN FEM DILEMMAER I MØDET MELLEM KOM‒MUNERNE OG BORGERE MED HANDICAP HVAD VED VI EGENTLIGT OM
FORRÅELSE I SOCIALT ARBEJDE?
TIDSSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 45/2022
UFN45_Tryk.indd 1 05-12-2022 09:44:53 Leif Tøfting Kongsgaard er forfatter til artiklen ”Ro på! Om tempoets betydning for re eksivitet i velfærdsarbejde,” der er med i Uden for Nummer 45.
Hvad er et vildt problem?
Sagt helt kort: Det er, når man som fagprofessionel står overfor et problem, hvor det ikke giver sig selv, hvad problemet er – og løsningsmulighederne derfor også a ænger af, hvordan man får det formuleret. På beskæ igelsesområdet kan det for eksempel være en borger med ADHD, der har svært ved at overholde planer og a aler. Hvis du tænker, at det er ADHD’en, der er problemet, så vil du måske gå medicinsk til værks. Hvis du tænker, at det er uroen hjemme, der er problemet, så vil du måske se på en social indsats.
Du kan også tænke, at borgeren mangler noget at stå op til, så vil du måske sætte ind med en beskæ igelsesindsats. Pointen er, at du ikke kan vide, om det du gør, er det rigtige. Der findes ikke én sandhed, der findes kun forskellige perspektiver.
Hvordan kan en re eksiv praksis hjælpe med at forstå og håndtere vilde problemer?
Når virkeligheden er vild, så må vi også gå vildt til den. Vi må bruge vores refleksioner over praksis til at se, hvilke forskellige måder der er, at forstå problemet på. Det giver dig et større repertoire i måden at håndtere problemerne på.
Du har lavet feltstudier på jobcentre, hvor arbejdstempoet typisk er højt. Hvordan harmonerer det med re eksivitet?
Udfordringen er, at feltet er struktureret, som om det er tamme problemer. Så der er fokus på tekniske løsninger og procesregulering: Man skal holde samtaler, iværksætte praktikker og så videre. Men når virkeligheden så viser sig at være vild, så kommer den tilgang under pres. Der er et hoveddilemma i, at der er brug for at tænke sig om, men feltet tilbyder det ikke i sig selv. Så hvordan får man ro til at se et problem fra flere sider?
Hvad kan en socialrådgiver ude i praksis bruge din forskning til?
Jeg så allerhelst, at de gør, som den svenske fagbevægelse gjorde: Kæmpede for at få refleksivitet ind som et strategisk satsningsområde i organisationerne. Organisationer og ledelse skal bakke op – ellers bliver refleksiv praksis et sidekick, der ikke får gennemslagskra .
For dig og jer, der ønsker udvikling og fornyelse i det sociale arbejde
Supervisionshuset har samlet en gruppe erfarne og højt specialiserede supervisorer i København og vest for Storebælt. De er klar til at hjælpe dig, dine kolleger og din organisation med at skabe kvalitet og trivsel i arbejdet med menneskelig velfærd og udvikling.
Vi superviserer enkeltpersoner og grupper – både inden for og på tværs af fag, og vores supervisorer møder dig med professionel indsigt og et godt overblik. Vi tilbyder også online supervision til enkeltpersoner og grupper, så du kan få supervision lige dér, hvor det passer dig bedst, og den geografiske afstand til supervisor ikke har nogen betydning.
Ring til Jakob Hassing på 88 93 00 01 eller læs mere på supervisionshuset.dk
PROFESSIONELT OG MENNESKELIGT OVERSKUD