”Boligområderne er udsatte – men der er også andre historier at fortælle”

Trygheden og tilliden er øget i socialt udsatte boligområder, mens den sociale sammenhængskraft går den anden vej. Det viser en undersøgelse fra VIVE, som Gunvor Christensen var leder af.

I har undersøgt trivsel og tryghed i udsatte boligområder, der har været omfattet af en boligsocial helhedsplan. Hvad er de mest markante resultater?

Gunvor Christensen, projektchef og ph.d. Hun beskæftiger sig med boligområdet og interesserer sig især for social og boligmæssig segregering, boligsociale indsatser til udsatte boligområder og boligpolitik generelt.

Hvis jeg skal stille kikkerten skarpt, så er det interessant, at livskvaliteten er steget, og den ligger højt. Andelen af borgere med høj livskvalitet er øget i boligområder med en boligsocial helhedsplan fra 78 procent i 2018 til 82 procent i 2021. I befolkningen som helhed er andelen 88 procent. Når vi ved, hvor objektivt udsatte de her områder er, så er det vigtigt at huske, at der er mere til historien om udsathed.

Graden af tryghed er også øget. Man føler sig grundlæggende tryg i sit hjem.

Men den sociale sammenhængskraft er for nedadgående.

Hvad gør dig mest nysgerrig i det, I har fundet?

Jeg vil gerne blive klogere på social sammenhængskraft. Hvorfor er den gået signifikant tilbage på tværs af alle udsatte boligområder? Hvad handler det om, og hvor udbredt er det? Og når det gælder tryghed, så har vi en teori om, at de fysiske rammer betyder noget for kriminalitet – men hvilke fysiske parametre betyder noget for tryghed? Opleves det eksempelvis utrygt med parkeringsområder, der skaber pladser og rum, som ingen har ejerskab til og ikke har ret god belysning?

Kan man sige, hvor meget der skyldes de boligsociale helhedsplaner – og hvor meget der skyldes en udvikling i samfundet i det hele taget?

Det kan man ikke skille ad. Planerne har en betydning, men vi kan ikke sige, hvor meget de betyder. Tidligere har vi set, at der er mange fortællinger om, hvad og hvor det er trygt eller utrygt. Det kan man arbejde boligsocialt med. Eksempelvis var der et område med bilafbrændinger eller overfald – her er der lavet beredskabsplaner for at få bilerne væk og få fortalt den rigtige historie om, hvor sjældent det egentlig sker.

Hvad vil du gerne have, at socialrådgivere tager med fra rapporten?

At ja, de her boligområder er udsatte, men der er mange andre historier at fortælle –og der er ressourcer i de her områder, som man skal huske på og få mobiliseret.