Fra intention til handling

Præmissen for alle vaner, som du vil bygge eller bryde, handler ikke om at opnå noget, men om at blive nogen. Med andre ord, handler vaner i høj grad om identitet.

Bryd en vane

Jeg vil gerne bruge min mobiltelefon mindre – jeg ser telefon mig selv som nærværende

Hvordan gør du det indlysende?

Når jeg kommer hjem og går ind ad døren, slukker jeg telefonen.

Hvordan gør du det attraktivt?

Jeg lægger telefonen til opladning, så den bliver klar til brug.

Hvordan gør du det let?

Jeg slukker telefonen mellem klokken 16 og 20.

Hvordan gør du det givende?

Jeg måler min samlede skærmtid sammenlignet med sidste uge, så jeg kan få et overblik over, hvor meget mere jeg har været nærværende.

Byg en vane

Jeg vil løbe fem kilometer – jeg ser mig selv som en løber.

Hvordan gør du det indlysende?

Jeg stiller løbeskoene frem.

Hvordan gør du det attraktivt?

Jeg må se et afsnit på Netflix, når jeg har løbet.

Hvordan gør du det let?

Jeg lunter 1 kilometer på ulige dage.

Hvordan gør du det givende?

Jeg laver en plakat og sætter et stort kryds, hver gang jeg har løbet.

Trigger-trang-handling-belønning

Vaner består af fire komponenter:

1 Signal/trigger: Et signal sætter vanen i gang – det kan være synet af en isbutik.

2 Trang: Signalet giver dig en trang, som du vælger, om du vil handle på – du tænker på, hvor meget du elsker is, og om de mon har chokoladeis i isbutikken.

3 . Respons: Responsen er din handling – det vil sige, hvordan du besvarer din trang – enten går du hen og køber en is, eller også lader du være.

Kilde: Henrik Dresbøll, adfærdsdesigner

4 Belønning: Efter din respons oplever du en belønning, som centrerer sig om, at du har opnået et behag eller undgået et ubehag. Har du købt isen, spiser du den og oplever sandsynligvis velvære, fordi den smager godt. Lader du være med at købe isen, oplever du måske en belønning ved, at du lod være – måske tænker du, at det ikke er sundt, eller at du har sparet 30 kroner. Du undgår derved ubehaget ved at føle dig usund eller have brugt (unødvendige) penge.

Kilde: Henrik Dresbøll, adfærdsdesigner