2 minute read

”Hjemve er en hård konkurrent”

Jeg­fortælleren Yasmin bor på Blokken. Mellem Bazaaren, legepladsen, vandpibecafeen og vægge af beton. Blokken er fyldt med menneskeskæbner og historier. Rødderne mødes i cykelkælderen for at ryge joints – og sladdertanterne holder øje med alle. Yasmin tager stereotyperne under kærlig og humoristisk behandling. Men der er også alvor: ”Der sker noget magisk, når mama fortæller om sin ungdom i Syrien (…). Jeg kan godt blive misundelig over, at hendes bedste dage var før, jeg blev født, men jeg har accepteret, at hjemve er en ufattelig hård konkurrent. Eftersom hun ser mig hver dag, vil jeg aldrig kunne vinde. Hun vil altid savne Syrien mere, end hun elsker mig.”

Blokken i bogen er et fiktivt sted, men historierne om sammenholdet mellem naboerne, sladdertanterne og sammensmeltningen af kulturer kommer fra forfatteren Sara Rahmehs minder og dagbøger om hendes opvækst på Vestegnen.

Jeg har accepteret, at hjemve er en ufattelig hård konkurrent. Eftersom hun ser mig hver dag, vil jeg aldrig kunne vinde. Hun vil altid savne Syrien mere, end hun elsker mig.

De bedste familier af Kim Blæsbjerg Forlaget Gutkind

568 sider, 330 kr.

Prisen for fremskridt

Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren og hans kone tager hul på en ny tilværelse. ”De bedste familier” er en fortælling om overgangen fra efterkrigstiden til det moderne velfærdssamfund. Om mænds store planer og kvinder, der ikke bare følger med. Om venskab, utroskab, loyalitet og svigt. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.

Birgithe med th af Katrine Marie Guldager Gyldendal, 186 sider, 200 kr.

Frigørelse

Vi møder Birgithe første gang få dage efter hendes mors begravelse. Fra Dag 1 og frem til og med Dag 12 fortæller Katrine

Marie Guldager historien om en midaldrende folkeskolelærer, som er i konflikt med sin leder, sin lillesøster, sin familie og ikke mindst sig selv.

En roman om at være under pres – fordi hun vil fikse alt for alle – og om at forsøge at frigøre sig fra de mange forventninger.

De andres blikke

Forfatteren går tæt på klassiske familieforhold og nogle af de spændinger og følelser, der kan opstå, når familien skal samles. Linnea skal konfirmeres, og fasteren Hanne skal besøge sin hjemby for første gang efter at have gennemgået et stort vægttab, som betyder, at folk omkring hende pludselig behandler hende anderledes – og hun har taget sin første kvindelige kæreste med for at præsentere hende.

Landbetjent i storbyen af Rud Ellegaard Kriminalforlaget 208 sider, 300 kr.

Skyggesider

Bogen giver et indblik i et usædvanligt politi­liv som gadebetjent i København og tegner samtidig et portræt af de menneskeskæbner, der sjældent kommer til orde. Som Rud Ellegaard skriver: Disse menneskers sociale arv er så tung og ubærlig, at begrebet skyld får en helt anden betydning. Og jeg har indset, at straf ikke er svaret på tunge sociale problemer. Forfatteren har modtaget Tine Bryld Prisen.

This article is from: