SØMÆND I VAND TIL HALSEN
SAMARBEJDE PÅ DEN SYNKENDE SKUDE Søværnets værnepligtige skal gennem ild og vand for at være klædt på til enhver tænkelig ulykke, når de om en uge sætter kurs mod Grønland. Kom med dem ombord på et gyngende skib, når deres samarbejde bliver sat på prøve i forsøget på at slå koldt vand i blodet, inden det kolde vand slår dem omkuld. IVÆRKSÆT HAVARIRULLE Skibet begynder at svaje fra side til side, og flere af de værnepligtige må gribe fat om sidemanden for at genvinde balancen. Som frosset på stedet står de afventende og spidser ører, mens de nervøst spejder efter hinandens blikke. De ved godt, hvad der skal til at ske. Ligesom alle andre i Søværnets skibsbesætninger skal de værnepligtige vise, at de har de sikkerhedsfærdigheder der skal til, hvis et skib udsættes for hul i
18
skroget. Dette testes i dag ombord på det simulerede skibsskrog, Hvims, som tvinger de værnepligtige til at yde en fælles indsats for at lappe de opstående huller, før vandet stiger over hovedet på dem. Så sker det. Meldingen ”Iværksæt havarirulle, iværksæt havarirulle” lyder ud af højtaleren på toppen af skibsskroget. Nu er det nu. Der går et øjebliks tænketid, før de værnepligtige tør op, fatter balancen og åbner lugen til det rum, hvor skaden er sket.
STIGENDE VAND De første rekrutter, der tager mod til sig og kravler ned ad den stejle lejder, bliver mødt af et hul, der som et springvand sprøjter vand fra skibets dørk. Der lyder både skrig og hyl fra de værnepligtige, som med hændernes kraft forsøger at holde vandet ude. ”Jeg skal bruge træ!”, ”30 cm!” og ”2 kiler, 2 kiler!” råbes af lungernes fulde kraft i kampen om at overdøve det fossende vand og den dårlige akustik i skibets rum. Sammen må de tage kampen op mod det sprudlende