KAMPSOLDATERNES SPRINGBRÆT til en professionel karriere

De værnepligtige i mobiliseringsværnepligten befinder sig lige nu under en feltøvelse, hvor deres færdigheder som kampsoldater skal trænes. Læs med, når menig Gjessø og kaptajn Christensen sætter ord på, hvad denne uddannelse kan give til en kommende karriere som professionel soldat.

“DET ER BENHÅRDT ARBEJDE”

MG Gjessø er værnepligtig og afslutter inden længe sin tjeneste ved mobiliseringsværnepligten. Lige nu befinder hele kompagniet sig under feltøvelsen KFT, kampstilling, frigørelse og tilbagegang. Delingerne har de sidste tre døgn forberedt og udbedret deres kampstillinger, som de skal bruge til øvelsen tidligt næste morgen.

Øvelsen træner soldaternes kompetencer, så de bliver gode til at kæmpe bagud til en ny og nærtliggende stilling. De skal vinde tid over for fjenden, så de kan forberede sig til et nyt angreb.

“DET KRÆVER DEDIKATION OG MOTIVATION”

“Det har været hårdt, lærerigt, men også rigtig fedt. Især kammeratskabet,” fortæller menig Gjessø smilende om sin værnepligt. At det har været hårdt og lærerigt, har for ham også krævet at kunne håndtere presset i længere tid ad gangen. Især da værnepligten er det længere. “Efter fire måneders tjeneste afsluttede de andre værnepligtshold ved Gardehusarregimentet deres basisuddannelse. Der er mobiliseringsværnepligten kun halvvejs, og det kræver dedikation og motivation for soldaterne at holde det kørende de sidste fire måneder,” fortæller KC C.R.K. Christensen.

De overvejelser har de værnepligtige ved MBU gjort sig, inden de søgte lige præcis den her uddannelse. En stor del af dem drømmer derfor også om at gøre videre karriere i Forsvaret.

“Jeg så rigtig meget frem til den grønne tjeneste, og at der var pres på. Derfor giver otte måneder mening for mig,” siger menig Gjessø. De fleste af hans delingskammerater har søgt ind i mobiliseringsværnepligten af samme årsag, og der er flere, der ønsker at fortsætte som konstabel.

“Vi har en høj hvervningsprocent, omkring 40-50% vælger at søge videre, efter de har aftjent deres værnepligt,” forklarer KC Christensen.

N R Fjenden Kommer

Tilbage i felten er uniformerne dækket af mudder og jord. De værnepligtige har brugt mange timer, sved og flid på at grave og udbedre de bedste kampstillinger. Og de ligger nu spændte og klar til, at det går løs. Helt stille ligger 1. deling i grupperammen i deres kampstillinger og skuer ud over landskabet. Der er så stille, at de kan høre hinandens åndedræt, som laver dampe i den kolde luft. Og med ét går indøvelsen i gang. “Bang, bang, bang!” lyder det. Der er er fjendtlig aktivitet i horisonten, og 1. gruppe begynder at frigøre sig og trækker tilbage. Alle er i alarmberedskab og rykker forskudt væk fra deres primære kampstillinger til deres kampstillinger i dybden. Soldaternes blik er fokuseret og målrettet. Det er nu, det gælder. Ved en lastbil på vejen er der samlingspunkt, og de tre grupper løber forsigtigt hen og samles. Pulsen falder igen hos soldaterne, og al fokus er på at gøre sig klar i deres kampstilling, så de kan bekæmpe fjenden igen. Der er ingen tvivl, alle ved, hvor de skal være, og er klar til næste stilling.

“VI VED JO, HVOR MEGET DU

KAN”

Én af dem, som iagttager de værnepligtiges dedikation og flid, er kompagnichef C.R.K. Christensen, som er med ude og følge deres feltture.

“De er taktisk på, fra øvelsen starter, til den slutter,” understreger KC Christensen. “De skal kunne opretholde og genopbygge kampkraften under en hel øvelse uanset omstændighederne.

Koldt og vådt vejr er med til at slide på soldaten og kampkraften. Derfor er det vigtigt, at de bruger de værktøjer, de har lært i form af for eksempel termoregulering og forplejning. Det hele er taktisk, også at forpleje og have styr på sig selv. Hver gang soldaterne foretager en handling, så gør de det taktisk. Det betyder noget for soldaten,” forklarer kompagnichefen.

I starten går de værnepligtige grundigt til værks for at lære de fundamentale færdigheder for at arbejde og være en god soldat i felten. ”På den måde arbejder man med fokus på progression hele vejen igennem tjenesten,” siger KC Christensen. Der er sat mange øvelser i programmet i de otte måneder, hvor de værnepligtige også skal arbejde med deres håndtering af pres.

“Håndtering af pres er en kompetence, hvor vi rykker grænsen fra øvelse til øvelse. Så hvis de oplever, at de ikke kan mere, så kan vi fortælle dem, at vi ved jo, at de kan meget mere endnu. Det har vi set før, så de kan sagtens fortsætte. Det er også

M Lrettet Program

Mobiliseringsværnepligten er otte intensive måneder, der har stort fokus på træningen til at blive professionel soldat. Uddannelsen er længere end den almene værnepligt, som varer fire måneder. Det betyder også, at der er tid til fordybelse i de enkelte fag, herunder også et supplement af flere fag, der blandt andet er taget fra HRU’en som blandt andet KFT, Kampstilling, frigørelse og tilbagegang.

I oktober måned fik de værnepligtige tildelt deres funktion for den sidste del af deres værnepligt. Her fik menig Gjessø funktionen LMG-skytte, let maskingeværskytte. Dette er noget, han har kunnet fordybe sig i under feltøvelser, men også under skydeperioderne i Borris. “Skydeperioden i Boris var noget af det fedeste. Især fordi, at jeg langt om længe fik lov til at skyde med LMG’en,” afslutter menig Gjessø begejstret. n

Caroline Amalie Dittweiler

Bliv klog på mobiliseringsværnepligten

Mobiliseringsværnepligten, MBU, blev etableret i august 2021 og aftjenes ved Gardehusarregimentet i Slagelse. Værnepligten varer otte måneder, hvor der bliver lagt stor vægt på enheds- og funktionsuddannelse.

Ved endt uddannelsesforløb ved MBU, indgår man i en mobiliseringsreserve på en femårig genindkaldelseskontrakt, hvor man kan blive indkaldt til et efteruddannelsesforløb, såfremt der er behov for det, f.eks. i tilfælde af krig.

Den største forskel fra Hærens basisuddannelse og MBU’en er enhedsuddannelse, hvor soldaterne løser taktiske aktiviteter som deling. Desuden modtager alle soldater en funktionsuddannelse i MBU’en.

Det vil sige, at man får tildelt en rolle som for eksempel LMG-skytte, sygehjælper eller gevær 1-skytte. Ud fra dette kan man sammensætte en funktionsdygtig gruppe, hvor enkeltmanden har sit eget speciale at styrke gruppen med.

Efter de har aftjent deres værnepligt står soldaterne udrustet med en stor mængde færdigheder i bagagen. Med dem kan de søge ind på en FKU, Forkortet Konstabel Uddannelse, som varer fire måneder.

Se videoartiklen om mobiliseringsværnepligtens feltøvelse på vores Youtube-kanal her:

Forsvarets Patruljeredskab I

Nord Stgr Nland

Sirius hundeslæde

Slædepatruljen Sirius dækker en kyststrækning på 18.000 km i Nordøstgrønlands uberørte nationalpark. Strækningen går fra Hall Land længst mod vest og hele vejen rundt til Scoresbysund i syd. Patruljens hundeslæder er udviklet til at krydse alt terræn, herunder blank is, opskruet is, sne, slush, græs, sten og sand, så den kan komme frem overalt i Grønland.

Fupperne, også kendt som Sirius-folkene, har udviklet hundeslæden gennem mange år med inspiration fra de grønlandske fangeres slæder. Fupperne bygger selv slæderne, for hvis man kan bygge dem, så kan man også reparere dem, hvis de går i stykker under en patrulje. En slæde kører ca. 10.000 km, inden den bliver pensioneret, og der skal bygges en ny. Slæden vejer i sig selv 55-75 kg, men den kan pakkes til at bære helt op til 700 kg. n

Fakta:

INDFØRT VED FORSVARET: 1950

ANTAL: 6 stk.

BASE: Daneborg, Nordøstgrønland

LÆNGDE: 3,3-4,3 M

TOTALVÆGT MED TILBEHØR OG 10

DAGES OPPAKNING: 480 KG

GENNEMSNITSFART: 5 km/t

TOPFART: 35 km/t

BESÆTNING: 2 fupper og 13 slædehunde

Kilde: Slædepatruljen Sirius