UKENT SMØGE FÅR NYT LIV

Men både historie og beliggenhed er nært forbundet. Denne smalle smøge, som kun de færreste kender til, har sin helt egen puls og personlighed. Navnet går tilbage til den legendariske Café de Chinitas, som i det 19. og 20. århundrede var et af borgerskabets mest omdiskuterede og eftertragtede steder i Málaga. Her mødtes man i de sene aftentimer for at more og fornøje sig et par timer. I løbet af sine 80 år var caféen samlingspunkt for litteratur, kunst, teater og musik. Det var her unavngivne og navngivne kendisser satte hinanden i stævne. I smøgen fandtes også en anden legende fra Málaga, Bar La Campana, som var en af byens mest populære barer. På facaden til den gamle café ses udsmykkede kakler med et vers skrevet af poeten García Lorca. Kloster får nyt liv Caféen er opført på resterne af et kloster, som der ikke meget tilbage af. Men hvis du stiller dig på Plaza de la Constitución og kigger ind mod Café Central så læg mærke til porten lige til højre for caféen, som er hugget ud i store sten. Det var oprindeligt hovedindgangen til klostrets kirke ’La Iglesia de las Angustinas’. Sådan så det dog ikke ud i sin tid. De troende gik dengang ind gennem en lav trædør i portalen. Men det er ikke svært at forestille sig den betydning som bygningen havde. Klostrets fire facader vendte ud mod det centrale torv, som nu hedder Plaza de la Constitución, mod calle Santa María, calle Fresca og calle del Toril, som efterfølgende blev døbt calle Larios, som i dag er Málagas fashionable gågade. Det oprindelige navn, Calle Toril, henviser til, at man ledte tyrene op gennem gaden til tyrefægtningen, som fandt sted på torvet. Det var inden opførelsen af Tyrefægterarenaen, Plaza de Toros, i 1876. Klostret lukkede dørene i forbindelse med nationalisering og privatisering af kirkens ejendom i 1836. Skæbnen var den samme, som mange andre steder i landet: Alle værdier tilfaldt staten, som solgte ud af arvesølvet til højestbydende og scorede kassen. Fra munke til fornøjelse Den gamle bygning blev opkøbt af rigmanden Antonio María Álvarez de Quindós y Gutiérrez fra Aragonien, som havde været militær og civil guvernør i Málaga. Han konkluderede at der var flere penge i at drive forrentning end i kirken, og beordrede nedrivning af den gamle bygning. Der hvor indgangen til kirken havde været, skulle der i stedet laves en smøge med lokaler og barer til det velhavende borgerskab. Nedrivningen af den gamle kirke og kloster begyndte den 3. april 1854. Teater for VIPs Smøgen blev i begyndelsen opkaldt efter ophavsmanden, Antonio María Álvarez, som også besluttede at indrette et lille teater, beregnet til ”privat brug og til en reduceret gruppe af nære venner”. For ikke at larme og vække for megen opsigt, blev teatret placeret i en baggård i en af de bygninger, der vendte væk fra torvet. Årsagen var frygt for kritik. Der fandtes dengang flere teatre rundt omkring i Málaga, og naboerne var så småt begyndt at brokke sig over det postyr og den larm, der fulgte med underholdningen. Det var et lille teater med kun plads til seks tilskuerrækker. Skuespillerne klædte sig om bag et gardin og de høje herrer mødte ofte op i festligt tøj og kvindeligt selskab. Forestillingen blev holdt i en intim og lukket verden, kun tilgængelig for de få indviede. Men der var også servering af drikkevarer, og efterhånden blev teatret til en teater- café. Sådan var starten til det, der endte som den populære Café de Chinitas, beliggende i Pasaje de Álvarez, 71. Men hvor kommer navnet så fra? Flere kilder peger på en lokal skuespiller, Gabriel López, også kendt som ’El Chinitas’. Han var den mest populære skuespiller i teatret. Andre kilder henviser til, at caféens navn skyldes de små brosten, gaden var beklædt med. Men caféen har også heddet Café Casino Malagueño, Café-Teatro Casino Malagueño, Salón Teatro Chinitas og Gran Café Variedades. På teatret blev der vist flamenco, med kendte navne som Juan Breva, Antonio Chacón, La Macarena, La Juana, La Trini, El Petrolo, El Porrilla og La Pastora. På tilskuerrækkerne sad prominente personer som Federico García Lorca, La Argentinita, Picasso, Salvador Dalí og Vicente Aleixandre. Teatret var så berømt i byen, at selveste García Lorca besluttede at skrive et vers om stedet: ”En el Café de Chinitas dijo Paquiro a su hermano: Soy más valiente que tú, más torero y más gitano”, som vi frit oversætter til: ”På Café de Chinitas sagde Paquiri til sin bror: Jeg er modigere end dig, bedre tyrefægter og mere sigøjner.” Verset giver ikke rigtig nogen mening, for de to brødre mødte aldrig hinanden på caféen, men det udtrykker klart den strid, der var mellem Paquiro og hans bror. Paquiro blev desuden dødeligt såret under en kamp og døde seks år inden caféen åbnede dørene for publikum. Underholdningen på Café de Chinitas fortsatte frem til borgerkrigen. Alkohol, ballade og slagsmål førte til rygter om, at stedet blev anvendt som bordel. Caféen blev i en overgang omdøbt til ’Salón Royal’ og i 1937 blev den definitivt lukket. I 1960 blev det besluttet at omdøbe smøgen fra Pasaje de Álvarez til Pasaje de Chinitas og det blev starten på en modernisering af hele området til det, som vi kender i dag. Men der er ikke sat punktum for historien endnu. I april i år købte et selskab, Soho Boutique Hotels, den bygning, hvor lokalet lå i de 80 år der var gang i teatret. Her har de nye ejere besluttet at der skal bygges 12 turistlejligheder, og i bunden af bygningen skal der være en café. Gæt selv hvad caféen skal hedde... Rigtigt: Café de Chinitas. Kilde: Julián Sesmero Ruiz en el libro editado por SUR ’Los barrios de Málaga’.