Freeride DM #2016 program

Page 1

free ride DM

#2016



NYE ANSIGTER – SAMME SETUP! Der er nye folk bag Freeride DM. ​Surf & Ski kæden har overtaget Freeride DM fra Jeppe og Tobias, som har bygget DM op til det fantastiske event det er i dag. ​Lad os slå fast, at setup’et er det samme – Tignes, påsken, burgere, DJ’s og alt det andet, der skaber det helt rigtige Freeride DM. Det er team’et bag Snowcamp, der nu skal arrangere Freeride DM. Vi er i fuld gang og vi glæder os til påsken i Tignes. Med i front har vi Kasper Toft Eskesen som I alle kender. Han vil guide os igennem kvalifikationer, finaler og alle festerne ind imellem. Vi ses i Tignes Snehilsner fra arrangørerne, Kasper Toft Eskesen, Palle Kjær og Søren Christensen


SALOMON POWDERQUEST APP Download your comprehensive guide to the best conditions and terrain near you, anywhere in the world. Get and share up to the minute reports, forecasts, and routes to maximize every ski experience.


MOVE FREELY, EXPAND YOUR PLAYGROUND Get more access to the most challenging terrain on the mountain with the Quest Collection. Lightweight and versatile downhill performance equipment.

#EXPANDYOURPLAYGROUND


FORELØBIGT PROGRAM … ændringer vil helt sikkert forekomme! ​

LØRDAG D. 19. MARTS:

Danskerne indtager påskesolens snerige i Tignes

SØNDAG D. 20. MARTS:

Kl. 17.00 - Afterski, velkomstinfo og tilmelding på Drop Zone – obligatorisk for alle deltagere Kl. 21.30 - Velkomstfest med DJs og ild og rosé på Drop Zone

MANDAG D. 21. MARTS:

Kl. 09.00 - det klarer op, og der er powder Kl. 17.00 - der fortælles røvere på terrassen på Drop Zone

TIRSDAG D. 22. MARTS:

Kl. 08.30 - Riders-meeting ved bunden af Tichot liften (obligatorisk for alle riders) Kl. 10.00 - Freeride DM KVALIFIKATION Kl. 11.00 - Grillen er tændt, Danski serverer burgere, musikken spiller og solen skinner Kl. 17.00 - Afterski på Drop Zone Kl. 21.00 - Resultater fra kvalifikationen offentliggøres på Drop Zone Kl. 21.02 - PARTY PARTY PARTY på Drop Zone

ONSDAG D. 23. MARTS:

Kl. 17.00 - Afterski på Drop Zone

SKÆRTORSDAG D. 24. MARTS:

Kl. 08.30 - Riders-meeting ved bunden af Tichot-liften (Obligatorisk for alle finaledeltagere) Kl. 11.00 - Freeride DM LA GRAND FINALE Kl. 17.00 - Præmieoverrækkelse på Drop Zone Kl. 21.30 - PARTY PARTY PARTY ”The Big One”

LANGFREDAG D. 25. MARTS:

Kl. 17.00 - Afterski på Drop Zone for dem, der stadig har kræfter til det …

LØRDAG D. 26. MARTS: Vi ses i påsken 2017


… DE GØR DET MULIGT – GI’ DEM ET KNUS!


SCANDINAVIAS

#1 ON

BASELAYER!


FACEBOOK.COM/KARITRAA @ KARITRAA KARITRAA.COM


ALT DET MED SMÅT … REGLER IFSA

Vi kører efter IFSA’s internationale regler. Det betyder, at der er fem ting, dommerne (og publikum) holder øje med, når du brager ned over bjerget: LinjeVALG – Hvor teknisk svær er din linje? Er der drops indlagt? Er der mange andre, der kører den samme vej ned over bjerget? Skal du igennem svære tekniske passager? Er der frit udsyn fra toppen af din linje hele vejen til bunden? Det bedste linjevalg er den teknisk sværeste linje, som dermed afholder folk fra at køre den af den simple årsag, at den simpelthen er for svær og vovet for alle andre. KONTROL – Har du styr på det, du laver? Kan du holde dig på skiene? Ved du, hvor du er på vej hen?

Du viser bedst kontrol ved at bevare overblikket og holde dig på skiene. Vælter du tæller det ned i den samlede score, men du kan sagtens få en god score ved hurtigt at komme op og fortsætte din planlagte rute som om intet er hændt. FLOW – Standser du undervejs for at tjekke din rute? Kører du forkert? Må du traske op af bjergsiden på grund af en blindgyde? Eller hamrer du bare nedover med stor selvsikkerhed velvidende om, hvor du skal droppe den store klippe? Du holder det bedste flow ved ikke at stoppe på noget tidspunkt. Er du i tvivl om din linje, kan du slå over i korte sving, så farten ikke går helt ned. TEKNIK – Kører du sikkert selv på teknisk svære passager eller i svære sneforhold?


Er dine ski parallelle, eller plover du dig ned igennem din linje? Du viser bedst teknik ved at køre med en rolig overkrop, holde skiene parallelle og generelt vise, du har styr på underlaget.

SIKKERHED

AGGRESSIVITET – Viser du en aggressiv attitude overfor din linje? Angriber du bjerget i et massivt arbejdsraseri eller fedter du den af ned over siden? Holder du en høj fart og hamrer direkte ud over klipperne? Du beviser, at du er aggressiv, når du holder en høj fart, samtidig med du angriber bjerget uden at skulle tænke over, hvor du er på vej hen.

FREERIDE HERRE – der kåres en officel dansk mester i freeride FREERIDE DAME – der kåres en officiel dansk mester i freeride SNOWBOARD og TELEMARK – vi har plads til et mindre antal snowboardere og telemarkerer. Der kåres ikke danske mestre blandt disse.

Du optjener en score på 0–10 point fra hver dommer, der så bliver lagt sammen til din endelige score. Scoren er en samlet vurdering af de fem ovenstående kriterier. Besøg IFSA’s hjemmeside og læs mere om freeride- og freeskiingkonkurrencer​

HVEM KAN DELTAGE?

ALDERSGRÆNSE: Deltagerne skal være fyldt 18 år for at deltage. NATIONALITET: Freeride DM er det officielle danske mesterskab i freeride. Derfor skal alle deltagere have dansk statsborgerskab.

STARTFEE

Det koster € 40,- at deltage i Freeride DM. Beløbet betales (kontant) ved indtjekning søndag. Husk at du skal være medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund for at deltage – læs mere nedenfor.

Alle deltagere skal køre med lavinebipper samt en rygsæk med skovl og sonde og gerne en airbag.

KLASSER

DU SKAL VÆRE MEDLEM AF EN SKIKLUB

Alle deltagere skal være medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund. For de riders, der ikke allerede er medlem af en skiklub under Danmarks Skiforbund har vi indgået et samarbejde med Slagelse Skiklub, din skiklub, et samarbejde, som kommer dig til gode som deltager. Samarbejdet betyder, at man som medlem i Slagelse Skiklub, din skiklub får sit deltagergebyr sponsoreret af klubben. Du kan tilmelde dig Slagelse Skiklub, din skiklub i påsken – priser og så videre kan du finde på klubbens hjemmeside.


HOS OS FÅR DU PASNINGSGARANTI PÅ DINE NYE SKISTØVLER Vi er helt sikre på, at vi kan finde den rigtige skistøvle til dig. Det vil vi gerne give dig en garanti for. Vi giver dig PASNINGSgaranti på dine skistøvler. Hvis du lytter til vores råd, garanterer vi, at du får en støvle, der passer. Skulle der mod forventning opstå problemer, så kan du altid komme ind efter skiferien og få støvlen justeret. Kan vi ikke afhjælpe dine problemer, bytter vi naturligvis din støvle til en anden. På den nye støvle modregner vi 80 % af købsprisen på den gamle.

Læs mere og find butikkerne på www.surfogski.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.