Delfinen #167 by Soren Romer

DELF!NEN #167 | OKTOBER 2011

THE BLUE VAN • JETTE TORP • TV-SERIER • NEW YORK CITY BOYS EN RUSUGE BLIVER TIL • FRAFALD • ANDERS STJERNHOLM

Færdig med din uddannelse inden for det næste år?

x=26736-13736+606

Så er IAK stadig den billigste a-kasse for dig. Klik ind på iak.dk/blivmedlem

Gratis studiemedlemskab sikrer dig

x=13.607 – det tjener du med et gratis studie-

Et gratis studiemedlemskab i IAK er en mulighed

medlemskab af IAK.

Du får altså en måneds dagpenge – i 2011 svarer

for dig, som

det til 13.607 kr. Normalt skal nyuddannede ellers vente en hel måned, før de kan få dagpenge.

• studerer til ingeniør • er under 30 år

• har mindst 1 år tilbage af dit studie • har et studiejob.

Søg om optagelse på iak.dk. Her kan du også læse meget mere om studiemedlemskabet.

dk Løs en ligning på iak.

og vind biografbillett

– du har chancen hver uge.

Ingeniørernes A-kasse

DELF!NEN 8

#167 | OKTOBER 2011 12

INDHOLD

LEDER

KORT NYT FRA AU

EN RUSUGE BLIVER TIL

DE FYSISKE OMKOSTNINGER AF EN RUSUGE

ROCKIN’ OUT TO THE MUSIC INTERVIEW MED THE BLUE VAN

AU FESTER I EKSAMENSPERIODEN

SIN EGEN LYKKES SMED INTERVIEW MED ANDERS STJERNHOLM

GUIDE TV-SERIER

FRAFALD

FOTOREPORTAGE NEW YORK CITY BOYS

MULTIKUNSTNER MED ET SNÆRT AF BARISTA INTERVIEW MED JETTE TORP

ANMELDELSER

KULTURKALENDER

TEASER

NYT FRA AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

NYT FRA STUDENTERRÅDET

LEDER Så er rus-tømmermændene så småt ved at have lagt sig hos de fleste nyslåede universitetsstuderende. En uge med navnelege, dødsdruk og dans på bordene er blevet afløst af hardcore indlæring af komplekse teorier, der uanset om ophavsmanden hedder Bourdieu, Habermas eller Keynes, har det til fælles, at der ikke rigtig er nogen, der forstår dem. Velkommen på uni! Nu er det sjove forbi. Forude venter fem år på pinebænken i en steroide-forstærket forlængelse af din skolegang, der med sikkerhed allerede har kørt dig helt ned under gulvbrædderne. Og hvis du skulle få den vanvittige idé at tage et halvt år med backpack’en

på ryggen i et krampagtigt forsøg på at lade batterierne op og vinde læselysten tilbage, så kan du lige så godt glemme alt om nogensinde at få arbejde. I øvrigt kan du i så fald godt rydde issen og gøre plads til en velfortjent narrehat, som du skal gå med dag og nat, så folk kan pege fingre og spytte efter dig på gaden, fordi det jo er dig, der bærer skylden for den verdensomspændende økonomiske krise. Ak ja, det er hårdt at være ung nu til dags. Men selvom truslerne om SUforringelser gjalder fra vores lovgivende forsamling, og arbejdsmarkedet også gør sit for at pace os igennem uddannelsessystemet, så er der alligevel – som

man kan læse i artiklen ”Første og sidste semester” (side 28) – en ganske markant procentdel af de studerende, der vælger at trodse dommedagsprofeterne og skifter studie mindst én gang, før de finder sig til rette. Og gud ske tak og lov for det. Livet har aldrig været en snorlige linje fra vugge til krukke, og det bliver det forhåbentlig heller aldrig. Der skal være plads til forskellighed, og man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Så kast jer ud i, hvad I vil – og prøv noget andet, hvis det ikke lykkes første gang. Det er aldrig for sent at prøve noget nyt.

REDAKTIONEN SKRIBENTER Linnea Fonfara, Rasmus Bach Frandsen, Bonnie Hvillum, Magnus Scherman, Christina Svendsen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thomas Stabell CHEFREDAKTØRER Søren Rømer & Martin Møller Aamand FORSIDEFOTO The Blue Van (pressefoto af Simon Birk)

Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

OPLAG 5.000 ex. TRYK Zeuner Grafisk ANNONCER Tom Poulsen MOBIL 28 99 23 17 MAIL annoncer@sr.au.dk | #167 OKTOBER 2011 4 DELF!NEN

MAIL delfinen@sr.au.dk WEB delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin Næste deadline er den 16. oktober 2011

Det handler ikke om held når du skal finde job

K a r r i e r e m e s s e n S p æ k h u g g e r e n / 3 . n o v e m b e r 2 0 11 / k l . 1 0 . 0 0 - 1 6 . 0 0

Samfundsfaglig kantine, bygning 1321 og 1322 Universitetsparken 8000 Århus C

#167 OKTOBER 2011 | DELF!NEN

spaekhuggeren.dk

facebook.com/spaekhuggeren

5sponsor:

KORT NYT FRA AU

Studerende arrangerer flash mob i Bruun’s Galleri Fredag den 2. september stimlede en gruppe elever fra Søndervangsskolen sammen i centrum af Bruuns Galleri og brød ud i en rap foran et forundret publikum. Det uventede indslag var en såkaldt flash mob. Bag eventen stod Freja Blidegaard, BA i kunsthistorie fra AU. Med flash mob-initiativet håber hun at have overbevist fremtidige arbejdsgivere om, at humanisters viden i modsætning til gængse fordomme godt kan bruges til noget i praksis. ”Jeg tror, at man som studerende kan vinde rigtig meget ved at gøre sig nogle praktiske erfaringer. Selvfølgelig er det også vigtigt at få gode karakterer, men jeg mener, det er vigtigt også at have lavet noget praktisk. En arbejdsgiver vil jo gerne have en, der både kan planlægge og gennemføre et projekt,” siger hun. AU Nyheder, 13-09-11

Flere jobskift sikrer mænd højere løn end kvinder Ny forskning fra AU, Business and Social Sciences, viser, at mænd tjener mere end kvinder, fordi mænd oftere skifter job. De to køn får nemlig det samme i lønforhøjelse, når de skifter job. Forskere fra forskningscenteret ICOA ved AU, Business and Social Sciences, har sammen med forskere fra University of Hawaii undersøgt årsagen til, at kvinder og mænd ikke får det samme i løn. Aarhus School of Business and Social Sciences, 13-09-11

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

Tre aarhusianske studerende vinder international mobilapp-konkurrence Hvis én kan designe, en anden kan konceptudvikle og en tredje kan algoritmer, har man opskriften på et team, der kan udvikle fremtidens mobile applikationer. Det er konklusionen efter en kort, men meget intens proces, der nu medfører, at tre aarhusianske studerende ved Arkitektskolen, IMV og Datalogi i Aarhus kan skrive vindere af en international mobilapp-konkurrence præsenteret af eBay og Boblr på CV’et. De tre studerende har designet en mobilapp til såkaldte city dwellers mellem 20-40 år og uden børn. Opgaven lød på at udvikle en app, så brugerne kommer mere i kontakt med de lokale butikker. En app, der kan bruges i hele verden – fra Aarhus over London til New York. AU Nyheder, 02-09-11

Aarhus Universitet går frem på QS-ranglisten AU rykker fem pladser frem og er nu nummer 79 på ranglisten fra QS over verdens bedste universiteter. Det er fjerde år i træk, at AU opnår en plads blandt de 100 bedste på listen. ”Vi er inde i en god udvikling, og jeg mener stadig, at vi har potentialet til at nå endnu højere op på QS-ranglisten,” siger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, der nu kan konstatere, at AU er gået frem på begge de to senest udgivne ranglister over verdens førende universiteter. AU Nyheder, 06-09-11

Ole Rømer Observatoriet fejrer 100-års fødselsdag Den 15. oktober 2011 er det 100 år siden Ole Rømer-Observatoriet blev indviet. Selvom observatoriet nu snart har 100 år på bagen, foregår der stadig undervisning i den nu fredede bygning. Mange astronomistuderende ved AU får deres første erfaringer med observationel astronomi ved observatoriets teleskoper. Den runde fødselsdag vil blive fejret med et omfattende program, der starter fredag 14. oktober og fortsætter til midnat lørdag 15. oktober med bl.a. foredrag, fremvisninger og mulighed for selv at observere nattehimlen, hvis vejret tillader det. Der er gratis adgang, men et begrænset antal pladser. Se mere på stenomuseet.dk og på facebook.com/OleRomerObs. AU Nyheder, 12-09-11

Nyt site med mere karriere- og studiestof til studerende Studerende Online har lanceret et nyt site med flere muligheder og i et lækkert design. Her kan du som studerende få inspiration og hjælp til dine karrieredrømme og studiehverdag. Tjek det nye site ud på www.so.dk. AU Nyheder, 20-09-11

EN RUSUGE BLIVER TIL TEKST Rasmus Bach Frandsen FOTO Jonas Meldgaard ARTIKEL

Rusugen er for de fleste det første møde med universitetet, men hvordan er det lige, sådan en rusuge bliver til? Delfinen har set nærmere på tilblivelsen af en sådan uge.

t begynde på universitetet er et af livets afgørende vendepunkter. Endelig får man – efter et langt og slidsomt forarbejde – lov til at kalde sig rigtig studerende, og man kan nu langt om længe beskæftige sig alene med det fag, man brænder for. Men at begynde på universitetet er også en overvældende begivenhed. Når man første gang står ansigt til ansigt med sin nye universitetshverdag, og når man for første gang møder sine medstuderende, som man skal bruge de næste mange år sammen med – og forhåbentlig knytte tætte venskaber til – kan det på mange måder virke skræmmende. På næsten alle fag ved Aarhus Universitet har man derfor den første uge af september en rig tradition for at holde en rusuge, hvor de nye studerende lærer hinanden bedre at kende, en uge, hvor der sættes fokus på det sociale. Et af de institutter på AU, hvor rusugen prioriteres højt, er på Institut for Statskundskab. Gennem de sidste mange måneder har to russekretærer på instituttet, Henrik Lundorff Kristensen og

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

Asger Narud, arbejdet hårdt for, at dette års rusuge kunne blive vellykket. Delfinen har mødt den ene af de to russekretærer, Henrik, til en snak om, hvilke tanker han gjorde sig i forbindelse med at skulle arrangere og være ansvarlig for en rusuge. En blanding af sjov og alvor ”Det er ikke for sjov, men det bliver det.” Sådan formulerer Henrik sin indstilling til arbejdet med at arrangere en rusuge. Forarbejdet med at skabe en god rusuge for de 318 nye russer, der i år er begyndt på Institut for Statskundskab, har nemlig været både sjovt og lærerigt, men også hårdt, sejt og til tider stressende. Der skal være styr på de store linjer såvel som kræset for de mindste detaljer. En af de sværeste opgaver i forløbet, fortæller Henrik, har været at strukturere ugen. Men for russekretærerne er strukturen afgørende for, at en rusuge kan blive vellykket: ”Strukturen kommer til sin ret, fordi den skaber ro. Og når der er ro omkring det praktiske, kan der opstå et rum med plads til mere spontane handlinger.” Den overordnede struktur for denne rusuge var klar fra begyndelsen: Om dagen var der arrangeret faglige aktiviteter, mens aftenen var afsat til mere

sociale arrangementer. Det betød, at der sjældent blev drukket alkohol i dagtimerne, og det har været en væsentlig pointe. ”Vores hovedfokus har været, at en rusuge ikke bare skal være gøgl, men en god blanding mellem sjov og alvor,” siger Henrik. ”På den ene side er det vigtigt at præsentere russerne for noget af det faglige stof, de kommer til at arbejde med som studerende på Institut for Statskundskab, men samtidig er det vigtigt at understrege, at forudsætningerne for et godt fagligt miljø er, at det sociale miljø fungerer. Det er vigtigt at give russerne en følelse af, at sidemanden ikke er en konkurrent, men en ven.”

“

Det var en genial uge – Jeg kunne godt tænke mig at blive tutor næste år.

Teambuilding for tutorer For at en rusuge overhovedet kan afholdes, må man have et hold af tutorer. Henrik og Asger sammensatte derfor et team på 75 frivillige tutorer fra instituttet, der alle var parate til at give

de nye russer en god oplevelse af at begynde på AU. Men der ligger et stort ansvar i at være tutor. Det kræver evner og kompetencer. Derfor arrangerede russekretærerne teambuilding for tutorerne som optakt til rusugen. Henrik forklarer: ”Formålet var selvfølgelig at skabe sammenhold tutorerne imellem, men vi lavede også nogle kommunikationsøvelser, så tutorerne lærte noget om at organisere sig og kommunikere i en gruppe. Det er vigtigt, at russerne kan se tutorerne som en art forbillede.” Succes eller fiasko Men hvordan var det så at være russer på Institut for Statskundskab i år? Var rusugen en succes? For at besvare dette spørgsmål satte Delfinen en af årets russer, Lærke Dahl Klausen, i stævne. Noget af det første, hun giver udtryk for, er, at sammensætningen af tutorer var gennemtænkt og gennemført: ”Man kunne mærke, at der lå mange overvejelser bag valgene af tutorer, og tutorerne var gode til at bringe os russer tættere på hinanden, hvilket var dejligt.” Lærke mener desuden, at vekslingen mellem de faglige og sociale aktiviteter var god, men siger dog, at der nok ikke skulle være mere fagligt på programmet: ”Om fredagen havde vi en forelæsning kl. 8, og det var lige tidligt nok til min smag.” Til gengæld var den stramme alkoholpolitik ifølge Lærke en succes: ”Det skabte en fornemmelse af ro om dagen. Og vi fik vist drukket rigeligt om aftenen.”

FOTO Jonas Meldgaard Stafetten gives videre Henrik er ikke i tvivl om, at det har været spændende og lærerigt at være russekretær, men direkte adspurgt er han heller ikke i tvivl om, at han ikke vil være det igen: ”Den glæde og begejstring for vores fag, som vi forhåbentlig har vist de nye studerende under denne rusuge, skal gerne overføres til og slå rod i de nye russer. Vi har alle noget specielt, vi kan levere, og derfor er det kun helt naturligt at give stafetten videre.” Og Lærke synes klar til at modtage stafetten. Da jeg beder hende om at sammenfatte ugen, siger hun: ”Det var en genial uge” – og tilføjer: ”Jeg kunne godt tænke mig at blive tutor næste år.” !

FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING ...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT. Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende

IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.

shc.dk

HVAD BETYDER RUS? Ordet rus stammer fra latin og udtales uden stød (så det rimer på bus) og kan således skelnes fra det samme ord, som udtales med stød (i betydningen “beruselse”). Ordets oprindelse er omstridt, men rus er muligvis en forkortelse af det latinske depositurus, der betyder “en, som skal aflægge sig (sine horn)”. Kilde: Wikipedia

DE FYSISKE OMKOSTNINGER AF EN RUSUGE Delfinen giver her et bud på de fysiske omkostninger af en vild og voldsom rusuge.

Lever på overarbejde Leveren er kroppens skraldemand, der tager sig af de affaldsstoffer, som bl.a. alkoholindtag medfører. Derfor kommer leveren på seriøst overarbejde, når rusugen bliver lidt for våd.

Håndbajer Efter en uge med en iskold øl placeret lunt i den ene hånd kan frostskader godt blive et problem. Men hvad gør man ikke for at undgå en lunken håndbajer?

Tabte hjerneceller Fordi alkohol er fedtopløsende, og hjernen består af fedt, har mødet mellem de to den uheldige virkning, at man mister hjerneceller.

Hjerte rimer på smerte Fysiske strabadser er uundgåelige under en rusuge, men hvis man er heldig, sniger der sig måske også en lille forelskelse ind undervejs, som sætter hjerterytmen på prøve.

Håndarbejde Hvis utallige scorereplikker, selvtillid og lækkert hår ikke virker, kan hånden let gå hen og blive måske især fyrenes allerbedste ven. Pas på, at håndleddet ikke lider overlast!

Under bæltestedet Er uheldet ude og idiotien i top, snupper man sig måske en kønssygdom med hjem i bagagen fra rusugen. Klamydia er for tiden en sikker vinder.

Fod på rytmen Ømme fødder er enten tegn på en virkelig fed nat på dansegulvet eller et voldsomt natløb i skoven på bare tæer. En god rusuge bør være leveringsdygtig i begge dele.

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

Delfinen søger fotografer På Delfinen er vi altid på udkig efter bidragydere på alle niveauer, og for tiden kunne vi især godt bruge talentfulde fotografer, både i forbindelse med artikler, men også til editorials og billedserier. Hvem er Delfinen? Delfinen er det største studentermagasin på Aarhus Universitet. Magasinet er produceret af studerende – for studerende & sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv. Magasinet har et oplag på 5.000 eksemplarer og udkommer otte gange om året. Netudgaven af Delfinen, delfinenmagasin.dk, opdateres løbende.

Læs mere på delfinen-magasin.dk

What’s in it for me? Som fotograf for Delfinen får du en fantastisk platform til at få dit arbejde trykt og publiceret. Du bliver en del af en dynamisk redaktion, hvor samarbejde, konstruktiv kritik og godt arbejdsmiljø er nøgleordene. Og så er det jo desuden en fantastisk mulighed for at udvide dit netværk! Hvordan og hvorledes? Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan man bliver fotograf for Delfinen, så send en mail til delfinen@sr.au.dk eller møde op til næste redaktionsmøde, der finder sted onsdag den 26. oktober kl. 19:00 i ”Styrrelsen” på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.

DELF!NEN

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

INTERVIEW MED THE BLUE VAN

ROCKIN’ OUT TO THE MUSIC TEKST Linnea Fonfara INTROFOTO J.T. Jones

#167 OKTOBER 2011 | DELF!NEN

PRESSEFOTO Simon Birk INTERVIEW

he Blue Van har ingen blå varevogn, men til gengæld læser de masser af bøger og har et godt sammenhold. Og så taler de stadig med en snert af jysk accent. Delfinen nåede lige at fange Per Mølgaard Jørgensen og Steffen Westmark, halvdelen af det danske band The Blue Van, til en snak om arbejde, studier, bøger og byer, inden de forvandlede Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdags store telt til et kæmpe, retrorockende fugtpalads. Delfinen: Er det første gang, I spiller her på universitetet? Per: Nej, vi spillede engang til en politologisk foreningsfest. Men det er første gang, vi spiller for hele universitetet.

red.). Studeret indisk filologi. Men det holdt sgu ikke så lang tid. Det var ikke det fedeste studiemiljø. Vi var mig og så to andre mænd med indisk baggrund. Der var ingen hyggelig fredagsbar eller sådan noget. Jeg var egentlig søgt ind på Æstetik og kultur, men det kom jeg ikke ind på. Jeg kunne så vælge indisk eller fransk. Jeg skulle så have valgt fransk set i bagklogskabens lys. Men jeg syntes, det lød spændende med indisk. Det blev dog lidt nedprioriteret, og så stoppede jeg.

“

Hvis man stifter familie, og det virkelig kører, så kan man jo sagtens være Johnny Madsen og bo i Thyborøn.

Steffen: Vi spillede også til Oppenheimers Eftermiddag (musikshowcase på Voxhall, red.) engang for 30 år siden.

Hvor lang tid nåede du at læse?

Nu hvor vi er på et universitet – har I så selv nogen uddannelse?

Steffen: Jeg tror, jeg nåede at læse i et halvt år. Og så tror jeg, jeg nassede lidt SU et par måneder.

Per: Steffen har gået lidt på universitetet. Steffen: Jeg har faktisk gået her (på AU,

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

Hvad har I så ellers arbejdet med, inden i slog igennem?

Steffen: Arbejdet med alt det lort, de andre ikke gider arbejde med. Per: Steffen var bartender. Steffen: Vi har alle sammen arbejdet ved vikarbureau. Per: Vi har alle gjort rigtig meget rent de sidste år. Vi havde jo et par år, hvor vi arbejdede. Så var der tre år, hvor vi levede af det. Så var der lige tre tørre år igen, hvor vi arbejdede med alt muligt – hjemmepleje, rengøring, bartending. Lige nu lever vi så af musikken igen. I bor alle sammen i København, og I har boet i New York. Det var jeres pladeselskab, der syntes, I skulle tage derover. Hvor lang tid boede I der? Per: Det var jo on and off. Første gang boede vi der i fire måneder. Så kom vi hjem. Og så tog vi tilbage igen. Og så var der to-tre år, hvor vi fløj frem og tilbage. Steffen: Vi har nok sammenlagt boet der i et år. Fire måneder første gang, fire måneder den næste gang og så tre måneder. Det var ikke sådan, I havde lyst til at

blive boende derovre? Per: Det var faktisk planen, vi skulle bo derovre. Men så gik vores pladeselskab konkurs. Og så begyndte vi at spille mere herhjemme. Folk begyndte også at få kærester herhjemme, og så var det lige pludselig ikke så attraktivt at flytte derover mere. Bassisten (Allan Fjeldgaard Villadsen, red.) er jo gift med en newyorker, så jeg tror gerne, han vil flytte derover igen.

“

Vi vil jo pisse gerne op i sådan en Tim Christensen/Kashmir-kategori

Hvad synes I om Aarhus? Nu har I været lidt i New York, lidt i Hamborg. Har I noget forhold til Aarhus? Steffen: Jeg startede med at bo lidt i København. Så flyttede jeg til Aarhus. Jeg var måske lidt overvældet af København, selvom det lyder fuldstændig forrykt den dag i dag. Jeg kunne nok godt tænke mig noget, der var lidt mindre. Jeg synes, Aarhus er en fin by, men samtidig bliver den bare super lille lige pludselig. Det gør den bare meget hurtigt. Det kan jo være fint nok, hvis man er her sammen med sine gymnasiekammerater, som er under uddannelse. Per: Aarhus er da en fin by. Det kommer også an på, hvad dine interesser er. Kulturmæssigt sker der mange flere ting i København. Steffen: Det var et meget pænt ikke-diss af Aarhus.

Per: Hvis man kommer fra udkantsdanmark, som det er så populært at snakke om i disse tider, så tror jeg, det er fint nok at starte med Aarhus. Det er en storby, som stadig har – og det mener jeg på en pæn måde – lidt provins over sig. Så det er her, man starter, hvis man ikke har boet i en storby før. Og så passer det jo nok ret godt med, at når man så er færdig med sin uddannelse, så er det det kapitel. Så rykker man videre. Til København eller resten af verden. Nu nævnte du lige udkantsdanmark. Hvordan har I det med udkantsdanmark og Brønderslev? Har I tænkt jer at vende tilbage til Nordjylland? Steffen: Nej. Per: Det ved man aldrig. Vi kommer jo ikke fra Brønderslev by. Steffen: Vi kommer fra udkantsbrønderslev. Per: Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg har stadig en drøm om at købe et nedlagt landbrug. Jeg tror, der sker det, når man har boet i en storby i 12 år, så længes man efter landet. Når man så er på landet, så begynder man at længes efter byen. Jeg ved ikke, hvad det perfekte match er. Et nedlagt landbrug i København. På Nørrebro. Steffen: Det kan da godt være, det bliver tiltalende. Jeg tror aldrig nogensinde, det bliver Jylland igen. Jeg kunne godt se det hyggelige i, at når man blev en del ældre, så måske Sydfyn. Per: Det kommer jo også an på, hvordan det går med ens karriere. Hvis man stifter familie, og det virkelig kører, så kan man jo sagtens være Johnny

Madsen og bo i Thyborøn. Men man kan ikke, hvis man er et yngre band, der stadig kæmper for at vinde territorium. Så kan man ikke bo i Jylland. Det kan man godt, men det gør det mere kompliceret. Jeg har læst i et interview, at I godt kan lide at læse bøger. Hvad kan I lide at læse? Steffen: Per læser alt. Han er den mest belæste. Alt lige fra Ibsen til... Per: Det passer jo ikke. Jeg læser faktisk ikke digte. Men jeg læser alt andet end det. Digte er jo også noget mærkeligt noget. Der er jo ikke nogen, der gider at læse digte. Steffen: Jeg kan godt lide at læse digte. Jeg tror også, det var for at retfærdiggøre over for sig selv, at man ikke rigtig uddannede sig til noget. Så blev man selvuddannende. Prøvede på at udforske en masse litteratur. En masse digte for at træne sig i at skrive musik og sammensætte tekster. Det er jo bare træning. De fleste af mine yndlingsdigtere er også amerikansk- eller engelsktalende. Robert Frost er en af mine yndlings. Og T.S. Eliot. Og en lille smule Dylan Thomas. Det er vist de to andre i bandet, der tager den hårde tjans med at læse de slibrige musikbiografier. Eller det passer faktisk ikke. Jeg blev færdig med en i går. Men den vil jeg ikke betegne som værende slibrig. Det var Just Kids, Patti Smith-bogen, som er helt fantastisk. Som ikke engang er en musikbiografi. Det er det også, men den kunne også godt bare være en historie om en pige, der kommer til New York i 70‘erne. Den er virkelig godt skrevet. Og så det, at den er sand – det er jo bare ti gange federe. Sjovt nok er jeg aldrig blevet fanget af hendes musik.

The Blue Van er en dansk rockgruppe fra Brønderslev. De spiller old school rock’n’roll inspireret af 60’erne, især navne som The Small Faces, Cream og The Who. Bandmedlemmerne er Steffen Westmark (vokal og guitar), Søren Christensen (guitar, keyboard og kor), Allan Fjeldgaard Villadsen (basguitar) og Per Mølgaard Jørgensen (trommer og kor). Kilde: Wikipedia FOTO Studenterrådet #167 OKTOBER 2011 | DELF!NEN

PRESSEFOTO Lasse Bak Mejlvang Per: Sådan har jeg det nemlig også. Steffen: Jeg prøver virkelig. Det lyder så pisse interessant, når hun skriver om det. Men det er ikke så let tilgængeligt. Og så er det alligevel noget af det, men det bliver lidt for tacky. Men nu har jeg puttet to af hendes albums på min iPhone. Man kunne ellers godt forestille sig, at I læser om musikere, I selv godt kan lide. Men det gør I også? Steffen: Det gør vi. Per: Der er jo fx den der biografi om Mötley Crüe, The Dirt. Jeg kan ikke lide Mötley Crüe. Jeg har virkelig forsøgt, men jeg kan ikke. Det er en fantastisk bog. Steffen: Det er jo alle rockklichéerne taget til ekstremer. Hvis I nu ikke lavede musik, hvad ville I to så have lavet? Der er måske ingen plan B? Per: Nej, det er der ikke. Steffen: Ikke sådan p.t. Det tænker man

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

jo altid over, men hvis jeg skulle vælge noget andet, så ville det stadig ligge inden for den samme risikogruppe, hvor der ikke er de store penge at hente. Jeg kunne godt tænke mig at være maler. Eller skrive et eller andet. Er det så de frie rammer, der tiltaler dig? Det, at der ikke er nogen, der stiller krav til din tid? Steffen: Ja, det har jeg altid haft det svært med. Meningsløst arbejde. Man føler jo, man kan bruge sin tid så meget bedre. Per: Der har jeg det lige omvendt. Er det, fordi du så bare kan slå hjernen fra og bare gøre noget? Per: Ja, det er det. Hvis nu vi stoppede (med musikken, red.), så ville jeg ikke begynde at læse eller studere noget, medmindre jeg fandt noget, jeg virkelig havde lyst til. Jeg nægter at begynde at læse noget, bare fordi man skal have en uddannelse. Så ville jeg hellere finde et godt arbejde på et lager, måske i en musikforretning eller rengøring. Et sted, hvor jeg bare kan passe mit arbejde, og så når klokken er 15, så har jeg fri. Og så

er det dét. Det har jeg ikke noget imod. Så længe jeg ikke skal snakke med andre. Det er nu ikke, fordi jeg ikke kan lide at snakke med andre. Er det måske en kontrast til, at I er ret vilde, når I spiller live? At du så samler din energi der? Per: Ja, det er det måske nok. Det kan man faktisk godt sige. De der perioder, hvor vi har arbejdet, der har vi også spillet torsdag, fredag, lørdag. Så man har jo udlevet en masse der. Så jeg tror, grunden til, at jeg godt kan lide det – fx det rengøringsarbejde, jeg havde et par år – er, at det bare er så firkantet. Hvad er jeres næste mål for bandet? Steffen: En del af det næste mål er at blive ved med at stige i graderne. Vi er jo ved at være med, men det er sgu svært at sætte grader på, hvor stor man er i Danmark. Per: Vi er ved at være et forholdsvis kendt navn, men vi kan sagtens blive større. Steffen: Vi vil jo pisse gerne op i sådan en Tim Christensen/Kashmir-kategori.

Der, hvor man næsten altid er på Grøn Koncert og har alle de andre festivaler. Samtidig vil vi også gerne blive store andre steder. Det arbejder vi hele tiden på. Ikke nødvendigvis Amerika til at starte med. Per: Tyskland. Steffen: Ja. Prøve at overvinde Europa. Egentlig også bare for hele det økonomiske aspekt. Selvfølgelig kan man jo overleve godt på, hvad man tjener herhjemme. Eller ikke godt. Man kan overleve på det. Det vil være fedt at have nogle andre græsgange, hvor man har et marked, hvor man faktisk kan tjene penge. Det tager sgu også meget arbejde. Danmark er et ret lille land. Tyskland er et fucking stort land. Hvert land har sit specifikke musikmarked. England er fucking svært at komme ind på. Per: Hvis ikke man går hen og får et kæmpestort hit, så kræver det jo den gammeldags metode med at arbejde sig frem. Det kunne vi jo se, dengang vi holdt op med at turnere i USA og kom hjem til Danmark. Det var først, da vi begyndte at spille i Danmark, det be-gyndte at gå fremad her. Det kræver også en tilstedeværelse, og det koster penge i opstartsfasen. Men så er det godt, det ikke er så langt væk, Tyskland. Er der noget publikum, I specielt godt kan lide? Per: Spanien. De er rimelig sjove at spille for. Steffen: Ja, fordi de er for sindssyge. Per: De er vilde i varmen. De er varmblodige. Steffen: Jeg synes generelt også, at tyskere egentlig er fine at spille for. Hvis man har et godt setup, fx hvis

man spiller i et land, hvor man ikke er sådan ret kendte, at man så har en god opvarmningsturné, hvor man spiller for tusind mennesker eller sådan noget, som er der for hovednavnet. I og med at vi altid prøver at give et skidegodt show, så bliver folk i 90 procent af tilfældene revet med. Og så bliver det et skidegodt publikum. Du får et publikum, som bliver overrasket over, at supportbandet ikke bare er et eller andet, der spiller i tre kvarter, som man bare skal sidde og vente igennem.

“

Man ved jo aldrig, hvad der sker. Jeg har stadig en drøm om at købe et nedlagt landbrug.

I er virkelig til stede, når I spiller. Det må tage enormt mange kræfter. Får I dem igen, når I spiller? Selvfølgelig er man fysisk udmattet, men er det bare så fedt, at man gør det igen? Steffen: Det er i hvert fald ikke en act. Per: Det er egentlig bare rockin’ out to the music. Det er altid kommet meget let. Steffen: Jeg tror, det startede for nogle år siden med, at vi tænkte på, vi kunne gøre det vildere, og nu kan vi så bare ikke stå stille. Per: Jeg tror faktisk, det startede med, at Allan fik en kommentar til en ungdomskonkurrence, vi var med i for mange, mange år siden, hvor vi bare stod stille. Den tog han til sig, Allan. Så begyndte vi bare at give los. Jeg sidder jo sådan set bare ned (bag tommerne, red.) – det er ikke mig, der løber rundt. Det ville også være mærkeligt, hvis vi bare stod stille.

Steffen: Det er jo en blanding af, at man spiller større og større steder, og folk går endnu mere amok og kan vores sange, hver gang vi spiller. Det giver jo et kæmpe kick. Man fodrer publikum med noget energi og noget musik. Så får man energi tilbage. Ikke nødvendigvis beundring, men den der fest, vi prøver på at skabe hver gang. Jeg husker, da I spillede på Bispetorv til Festugen sidste år. Der væltede I klaveret rundt. Steffen: Lige præcis den koncert var også en af mange, som bare var mega-fede. Når du stod der på scenen og kiggede ud over publikum. Der var fandeme mange. Selvfølgelig var det et gratis arrangement osv. Det var festuge, og folk er i godt gemyt. Der har nok været 5.000 eller sådan noget. Per: Og det er mange. Steffen: Lige præcis. Så bliver man overvældet. Og så bliver man glad. Så bliver man sådan: ’Jeg skal jeg gøre det endnu bedre’. Det er helt sikkert en visuel Red Bull. Jo højere indsatsen bliver, jo mere spændende bliver det. Per: Så var der fx også i lørdags, hvor vi spillede i Horsens for 150 i et lille lokale, hvor folk gik helt amok. Der var så varmt. Det er jo mere det der galskab. Steffen: Der lugter af galskab. Til sidst er der så noget, I vil berige Delfinens læsere med? Per: Få en uddannelse. Steffen: Ja. Lad være med at spille musik. The Blue Van optrådte til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag den 9. september 2011 i Uniparken. !

Vi glæder os til at se dig indenfor. Altid minimum 40 lækre tapas samt et spændende spansk (naturligvis) vinkort. Læs meget info på www.cAnblau.dk Klosterport 2 • 8000 Århus C • Telefon: 86888819 • www.cAnblau.dk

AU FESTER I EKSAMENSPERIODEN TEKST Martin Møller Aamand FOTO AU Pressefoto

Festen for Fremtidens Aarhus Universitet 17. juni var placeret, så ikke alle studerende endnu var færdige med deres eksamener. Delfinen har spurgt de ansvarlige hvorfor.

ARTIKEL

Fredag den 17. juni 2011 holdt AU fest for at fejre, at man med egne ord i fremtiden ”bliver et universitet med større sammenhæng”. Festen, der bl.a. bød på koncerter med D-A-D, L.O.C. og Camille Jones i Uniparken, var efter intentionen ”for alle medarbejdere og studerende”. Men det var ikke alle, der kunne deltage.

“

Den 17. juni blev valgt som den mest hensigtsmæssige dato set i forhold til, at der kunne holdes en stor udendørs koncert, inden mange medarbejdere og studerende gik på ferie.

Debat på Facebook På AU’s officielle Facebook-side skrev en studerende den 16. juni 2011 en kommentar til AU’s indlæg om festen den næste dag: ”[D]et skal siges der er tale om rigtig god planlægning, i og med alle studerende ved AU ikke har fået sommerferie endnu.” Den kommentar var to andre personer åbenbart enige i og klikkede derfor på ”Synes godt om”. Et kvarter senere skrev en anden studerende følgende svar til kommentaren:

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

“

Vi fik lagt de nødvendige lydprøver så sent på eftermiddagen som muligt, (…) så vi sikrede os, at ingen eksamener ville opleve generende støj fra lydprøverne.

”Hvis det skal nås inden folk tager på Roskilde og ferie er det denne weekend. [Jeg er] heller ikke færdig men så må man jo bare disponere sin tid :)”. Det svar fik ligeledes to tommelfingre opad. Den ene, der syntes godt om svaret, var forfatteren selv, mens den anden var Aarhus Universitet – altså administratoren (eller en af administratorerne) på AU’s Facebook-side, som redigeres af AU Kommunikation. Nogle dage senere tilføjede en tredje studerende sin mening om sagen og gav udtryk for sin manglende forståelse for den forklaring: ”Ja da, det er vigtigere at tage hensyn til at folk skal på Roskilde, end at de skal til eksamen. Wtf...”. Den kommentar var der ingen, der reagerede på. Mest hensigtsmæssig dato Sussi Staugaard fra AU Kommunikation, der var projektleder på festen den 17. juni, mener ikke, at arrangementet kunne være placeret anderledes. ”Den 17. juni blev valgt som den mest hensigtsmæssige dato set i forhold til, at der kunne holdes en stor udendørs

koncert, inden mange medarbejdere og studerende gik på ferie, og at langt de fleste eksamener var overstået på dette tidspunkt,” skriver hun i en mail til Delfinen. Ifølge Sussi Staugaard gjorde man sig i planlægningen umage for at mindske generne ved festen så meget som muligt for de studerende, der skulle læse til og være til eksamen. ”Derfor fik vi lagt de nødvendige lydprøver så sent på eftermiddagen som muligt, og derfor orienterede vi de eksamensansvarlige om festen, så vi sikrede os, at ingen eksamener ville opleve gene-rende støj fra lydprøverne,” skriver hun.

“

Vi erkender, at det ser mærkeligt ud, at vi har ”Syn[t]es godt om” en bestemt kommentar, og det har bestemt ikke været hensigten at fremhæve den ene kommentar frem for den anden.

En fest umiddelbart efter sommerferien ville ifølge Sussi Staugaard falde sammen med Aarhus Festuge, Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag samt universitetets årsfest. Derudover blev fakulteternes traditionelle personalefester, som normalt afholdes sidst i juni, slået sammen med festen 17. juni.

Ingen nedskreven Facebook-politik AU Kommunikation, som redigerer AU’s officielle Facebook-side, har ifølge Sussi Staugaard ingen nedskreven politik for anvendelse af “Synes godt om”-funktionen på Facebook. Sussi Staugaard skriver i sin mail til Delfinen, at funktionen typisk bruges til at henlede opmærksomhed på ting, som redaktionen synes er relevante for sidens brugere. ”I det nævnte tilfælde erkender vi, at det ser mærkeligt ud, at vi har ‘Syn[t]es godt om’ en bestemt kommentar, og det har bestemt ikke været hensigten at fremhæve den ene kommentar frem for den anden,” skriver hun. Alle kommentarer på Facebook-siden vil ifølge Sussi Staugaard blive hørt: ”Jeg vil gerne understrege, at vi naturligvis evaluerer hele festens forløb, og at kommentarerne vedrørende valg af dato naturligvis indgår i denne evaluering.” !

Super tilbud

Frederick Copleston: History of Philosophy bind

1-11

Screenshot fra AU’s Facebook-side.

998,-

Studierabatten ER fratrukket

Studenternes Hus Frederik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Screenshot fra AU’s Facebook-side.

SIN EGEN LYKKES SMED TEKST Bonnie Hvillum PRESSEFOTOS

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

INTERVIEW

Når man for første gang står på scenen med sit eget onemanshow, går man pludselig fra at være en upcoming stand-upkomiker, der huserer på Comedy Zoo hver tirsdag, til faktisk at være en ægte komiker. Delfinen har mødt Anders Stjernholm til en snak om både spas og humor, men også om seriøse emner som, hvordan man finder lykken.

et er sidst på eftermiddagen, og Delfinen finder Anders Stjernholm i en halvmørk krog på Café Römer ved Åen – selvfølgelig i selskab med komikerkollegaer. MacBooksene er slået op, og de arbejdende komikere ser meget fokuserede ud, omgivet af tomme gin og tonics. Anders Stjernholm har netop optrådt på Gaz Station dagen forinden med sit nye onemanshow med titlen Find Lykken. Før interviewet kom på plads, gjorde han det klart, at det helst skulle ligge efter kl. 13, da han nok ikke ville have det så godt dagen derpå. Delfinen lægger derfor lidt provokerende hårdt ud: Delfinen: Anders, føler du, at du har opnået det, du gerne ville indtil nu? Anders Stjernholm: Nej, nej, nej. Det er jo også, fordi jeg har været dum nok til at vælge et erhverv, hvor man møder de bedste hele tiden. Og det er faktisk det, der er ubehageligt – for du møder bare Christian Fuhlendorff, Carsten Eskelund, Simon Talbot (danske komikere, red.) og sådan nogle hele tiden og tænker: ’De er bare bedre’. Så på den måde har jeg hele tiden en følelse af mindreværd, som jeg tror, at rigtig mange kunstnere render rundt med. En form for ’perfektionsangst’ eller…? Nej, jeg er ikke perfektionist, så det er ikke det. Men det er en følelse af, at ’Wow, der er stadig nogle, der kan gøre det bedre’. Så på den måde er der hele tiden en følelse af, at jeg ikke har opnået det, jeg vil. Hvor travlt har du p.t.? Lige op til i går havde jeg sindssygt travlt! Hold kæft, jeg havde pres på. Men jeg tror sådan aldrig rigtig, at jeg har haft sådan arbejde-10-timer-i-døgnet travlt. Du er ikke ligefrem et A-menneske? Overhovedet ikke! Og det er netop det: Jeg har fundet mig et erhverv, hvor jeg virkelig kan være, som det passer mig. At dagen starter kl. 16, og nogle dage bliver der slet ikke lavet noget – det er dejligt.

Hvordan gik det i går? Nu var det jo dit første onemanshow. Jeg synes, det gik okay – for mig! Min præstation var god, men jeg havde kæmpe lysproblemer inde på det der Gaz Station. Jeg startede med at optræde i grønt lys – og det var der ikke engang nok af. Så pludselig stod jeg og lavede impro-jokes om Hulken, og det betød, at jeg måtte skære ting ud for at holde tidsplanen. Så det var jeg ikke så glad for – eller det var jeg decideret rasende over! Men der var fyldt, og jeg var nogenlunde tilfreds. Du har valgt at kalde dit show for Find Lykken. Hvordan finder man lykken? Det gør man ved at være mere bevidst om, hvad man har gang i. Både ved at erkende sine svagheder og udnytte sine styrker, men også ved at tænke over, hvad man gør og hvorfor. Det er sådan set moralerne i det show. Det er ligesom at sige, at jeg ved, hvorfor jeg laver Bingo (Bingo Banko på TV 2, red.). Jeg er med på, at nogle synes, det er frygteligt – men jeg er selv klar over, hvor meget jeg hader at synge bingo-sangen, og jeg er også klar over, hvor meget jeg elsker at lave nogle af de andre ting. Samme princip er, når folk indgår i et forhold, fordi ’det skal man bare’ – eller bliver gift i en kirke uden at tænke over, hvad det betyder. Det er sådan nogle ting, som jeg gerne vil have folk til at tænke lidt mere over. Øl, fisse og hornmusik-konceptet – er det også en del af lykke? Det er det for mig. Jeg har ikke kæreste på, så det betyder noget for mig. Og jeg ser mange mennesker på min alder, siddende på café med deres skrigende

unger i barnevogn, som sidder og snakker med deres venner med deres skrigende unger i barnevogn om, hvor fedt det var, dengang de var 18 år og drak sig stive hele tiden. Og der kan jeg sidde og tænke: ’Jeg har det faktisk endnu federe nu, end da jeg var 18 år’. De er skiftet fra ‘ride hornene af-fasen’, hvor jeg stadig er, til familie-fasen – og de virker ikke engang særlig tilfredse med det! Og der tænker jeg lidt, at det er i orden at lave børn – man skal bare gøre det af de rigtige årsager og være klar til at ofre, hvad det koster. Er det familietanken, der skræmmer dig? Tja, men jeg gider heller ikke et parforhold. Jeg kan bare ikke se idéen i det. Det er jo totalt religiøst påtvunget, at man kun skal have én partner, og det er jo ligefrem en lov – man må kun blive viet med én. Men hvad nu hvis du fandt to fyre og en pige, som du gerne ville have denne firkløver af samliv med? Det burde ingen sgu da blande sig i. Hvad er din største fascination?

ANDERS STJERNHOLM Født 22. november 1980 i Fredensborg Uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007 Komiker, tv- og radiovært Glad for albatrosser og sød peanutsovs Kilde: Comedycentralen.dk

#167 OKTOBER 2011 | DELF!NEN

Lige nu er det nok religion. Jeg er meget fascineret af, hvor lidt folk ved – globalt set. Det er virkelig vildt. Jeg havde en diskussion på Facebook med en fyr fra Danmark, som sagde: ’Vi behøver ikke diskutere, at Jesus levede og lavede mirakler’ – men selvfølgelig gør vi det! Der er ingen beviser for, at Jesus levede – overhovedet. Og det er virkelig vildt, at vi har sådan nogle mennesker i Danmark. Folk er så stålsatte på den her ret sandsynlige løgn – det er jo det, det er – og stadig ret ukritiske omkring det. Så det er blevet et virkelig brændende ønske for mig bare at ruske i alle. Det kan jeg mærke. Tænker du, at vi er på vej til at blive et mere eksistentialistisk land? Ja, bestemt. Det kan man jo se ethvert sted, hvor folk bliver mere veluddannede, så taber religionen magten. Det er jo det, der sker for folkekirken lige nu. Den prøver bare at sige: ’Jamen, det er jo stadig hyggeligt’ og sådan noget, men der er ingen grund til at have den instans. Den er dyr og unødvendig. Selvfølgelig vil præsterne gerne holde liv i den, for de kan ikke rigtig andet end det, de gør. Du har blogget på Samfung.dk i nogen tid. Hvorfor lige der? Det var en meget initiativrig pige, der

FOTO PR-foto

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

“

I gamle dage blev jeg kaldt doven, men jeg vil jo rigtig gerne. Jeg skal bare have fundet ud af, hvordan jeg gør.

hedder Sofie Rye, som hev fat i mig og spurgte, om ikke jeg havde lyst til at skrive derinde, og så sagde jeg, at jeg kun havde lyst til at skrive om religion. Jeg er godt nok politisk engageret, men jeg er ikke dybt nok med i politisk stof til at kunne arbejde med det. Så derfor vil jeg kun interessere mig for religion. Og det er skide fint, for så kan jeg tillade mig at være rasende sur uden også at være sjov. Og dét er skideskægt.” Hvor lang tid tror du, at du kan holde dine frustrationer kørende? Det er et godt spørgsmål. Det hører man jo tit fra gamle mennesker, som siger: ’Prøv lige at høre her. Pludselig falder dit temperament, og så gider du ikke mere’. Men jeg håber da på, at jeg har en brændende ild, så jeg bliver sådan en gammel mand, som sidder og skriver læserbreve hele tiden. Det gør jeg normalt kun, når

jeg kommer hjem fra byen, er fuld og har set et eller andet ude på Islands Brygge. Så sætter jeg mig ned og skriver til lokalavisen. Det er virkelig mærkeligt. ’De basketballkurve ser skidegodt ud!’ Du mener, at folkekirken vil begynde at brande sig på næstekærlighed og bløde værdier i fremtiden for at få succes, hvilket du mener står i kontrast med det historiske aspekt af religionen. Hvad mener du med det? Du har en kirke, ikke? Og før i tiden havde den en rigtig dum menighed, som sagde: ’Hey, Gud, han bestemmer alt! Hvis ikke I hjælper os med at bygge den her kirke og ønsker velsignelse, så slår han jer sikkert ihjel!’ Og på den måde har de tvunget Guds frygt ind i folk. Og lige så stille mister kirken sin magt, folk bliver klogere, og Galileo kommer ud og siger: ’Hey, jorden, den er faktisk rund!’. Og folk begynder at sige: ’Hey, måske er kvinder ikke undermennesker’, og kirken må lige så stille indrømme flere og flere ting. Nu er vi så gået i gang med at se på denne tese omkring Jesus Kristus, og hvorvidt han lavede mirakler, og om han overhovedet levede. Det er sådan set den sidste bastion, og den kommer vi også til at pille ned. Så hvor kirken før bestemte, vil de nu bare gerne have lov til at eksistere. Og der er bare stadig ingen grund til, at de er der. Vi behøver ikke at blande

usynlige mennesker ind i, hvad vi gerne vil fejre. Jeg vil fx hellere vies af Geo (komiker Christian Geo Heltboe, red.) end af en præst – det, tror jeg i øvrigt, kunne være vildt sjovt!

m elit gr i N e ba aTIs RG ske t IA ren ball a!

til

Tror du ikke, at du kommer til at træde lidt på danskernes traditionelle følelser med de holdninger? Jo, men hvis de bare gider at skænke det 10 minutters omtanke, så tror jeg også, at de vil give mig ret. For hvorfor er kirken en tradition? Man skal ikke bare sige, at noget er en tradition, og derfor skal det beholdes. Man bliver nødt til at sige: ’Det er en god tradition, fordi…’ – og hvis man så kan smide noget positivt på, kan den jo så beholdes. Men jeg kan ikke smide noget godt ind på folkekirken, som ikke kan gøres på en federe måde. Så man kan ikke tro på noget, som reelt set ikke er i denne verden? Jo, du må gerne være spirituel og tænke, at der må være en eller anden større sammenhængskraft. Jeg har talt med fysikere, der også siger, at der er nogle ting i blomsters design i naturen, hvor det virker til, at der er et eller andet ekstra. Men det er en spørgende spiritualitet, hvor man siger: ’Der er et eller andet, men jeg aner ikke, hvad det er’. Religiøsitet er at sige: ’Der er et eller andet, og det er dét her’. Og det er et fucking gæt – og et rigtig dårligt gæt. Har du forståelse for, at mennesker har brug for at finde en tryghed i noget hinsides?

Torsdag den 6. oktober spiller Bakken Bears den anden hjemmekamp i dette års Canal Digital Liga. Kampen er mod Team FOG Næstved og er speciel fordi vi har fuldt fokus på Danske Hospitals klovne til denne kamp. Det er således den første såkaldte ”Charity game” som Bakken Bears afvikler og vi håber at i vil være med til at fylde hallen op til denne kamp! Derfor inviterer vi studerende fra Aarhus Universitet gratis ind til kampen, som spilles i NRGi Arena i Århus. Det eneste du skal gøre, er at vise dit studenterkort ved entreen! Kampen starter kl. 19.15! Vi håber i støtter, for det gør vi!

”Nej, jeg har ikke forståelse for det. Man kan sagtens komme ud over det behov – det er for nemt. Man kan sagtens forholde sig til virkeligheden og sine medmennesker. Jeg finder det meget mærkeligt, at man bare kan lyve for sig selv og så finde tryghed i det. Det er en virkelighedsflugt. Du lægger ikke skjul på, at du har en eller anden form for ADHD. Er det en ulempe eller en fordel for dig? Det er stadig en ulempe. Muligvis er det med til at øge min kreativitet og mine tankespil, men det er en stor ulempe i min dagligdag. Jeg kan ikke arbejde 8-10 timer i min hverdag, og det kan tage virkelig lang tid at komme i gang. Det er især arbejdsfokusset, der mangler. I gamle dage blev jeg kaldt doven, men jeg vil jo rigtig gerne. Jeg skal bare have fundet ud af, hvordan jeg gør. Er du nervøs for fremtiden? Næh. Jeg tror ikke, at jeg er nervøs. Jeg er bare spændt på fremtiden. !

Vi giver alt... Hvad giver I?

TV-SERIER TEKST Christina Svendsen Der var en tid, hvor TV-serier var noget man gik og ventede længselsfulgt på fra uge til uge. Sådan er det ikke længere! Primært i det amerikanske bliver der produceret et overflødighedshorn af kvalitetsserier, der kort tid efter premieren ligger frit tilgængelige på diverse website, eller kan købes som box-sæt på Amazon for en slik. Delfinen har taget et kig på fire af tidens serier. TRUE BLOOD True Blood handler om vampyrer, der er af en lidt anden variant end de glitrende vampyrer, man finder i Twilight. I stedet for evig uskyldig kærlighed er det en serie, der er gennemsyret af det lystdrevne og det sexede. Den foregår i sydstatsbyen Bon Temps, hvor man møder servitricen Sookie Stackhouse, der er midt i tyverne og er tankelæser. Vampyrer har, efter at have levet i skyggerne i årtusinder, to år tidligere bekendtgjort deres eksistens for omverdenen. Offentliggørelsen er muliggjort ved opfindelsen af syntetisk blod, der bliver solgt på flaske under navnet ”Tru Blood”. En aften træder den karismatiske vampyr Bill ind på Sookies arbejdsplads, og hun bliver straks fascineret. Hun kan ikke læse hans tanker, hvilket hun finder befriende, men det øger også hendes tiltrækning af ham. Med Bills ind-træden i sit liv bliver

hun introduceret for vampyrernes hedonistiske verden, hvor mennesker frivilligt stiller deres blod til rådighed for de dragende vampyrer. Vampyrblod viser sig at have sine fordele for mennesker. Det øger libidoen ganske betragteligt, så der går ikke længe, før den lokale pusher også sælger vampyrblod til sexgale ungersvende. Vampyrer er desuden ikke de eneste overnaturlige væsener. Igennem seriens forløb møder man bl.a. varulve, formskiftere, hekse og feer. Serien kan på det stærkeste anbefales. Selv Snoop Dogg er fan og har skrevet en fantastisk hyldest til Sookie. Videoen kan findes på YouTube ved at søge på ”Snoop Dogg Sookie”. Første sæson af True Blood kan fås til 199,95 kr.

MAD MEN Man skal næsten have boet under en sten for ikke at have hørt om Mad Men. Serien er blevet en kæmpesucces og har skabt en bølge af fornyet interesse for 60’erne. Seriens hovedperson er den meget talentfulde reklamemand Don Draper, der arbejder på et reklamebureau på Madison Avenue i New York (reklamemænd, eller på engelsk ad men, kaldte sig selv mad men fordi de arbejdede på Madison Avenue). Man følger livet på reklamebureauet Sterling Cooper og Dons liv i forstæderne med hans kone Betty, der efter at have arbejdet som model på Manhattan er blevet husmor. I første afsnit bliver man introduceret for sekretæren Peggy, der har første dag på kontoret. Igennem serien bliver der bygget et bånd mellem Don og Peggy, fordi de begge kæmper for at bryde ud af de rammer, livet har sat

for dem. Don vil slippe af med fattigdommen, han led under som barn, og Peggy vil bryde de snærende bånd, som hendes køn sætter for hende. I en tid hvor kvinder forventedes at ville giftes, så de kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet for at få hus og børn, har Peggy helt andre ambitioner. Karaktererne i serien bliver skildret som komplekse personer, der tager komplekse valg. Det er ikke ofte, at man som seer føler sympati med en figur som Don Draper, der til tider opfører sig direkte usympatisk. Der er en grund til, at Mad Men er blevet så populær, så hvis man ikke har set den endnu, er det bestemt på tide at komme i gang. Første sæson af Mad Men kan fås til 99,95 kr.

WEEDS I Weeds møder man Nancy, der bor i et typisk pænt amerikansk forstadskvarter. Hendes mand er for nylig død af et hjerteanfald, mens han var ude at jogge med den ene søn, så nu skal Nancy være eneforsørger for deres to sønner og husholdersken. Samtidig med at familien kæmper med sorgen, skal økonomien også løbe rundt, og her har Nancy taget ret utraditionelle midler i brug. Hun er områdets cannabispusher og har forbavsende travlt, når man tænker på, at hun bor i en regelret, nybygget forstad. Blandt hendes kunder er der husmødre, fodboldtrænere og sågar byrådsmedlemmer. Livet som forstadspusher er dog ikke ligefrem konfliktfrit, og tingene eskalerer hurtigt ud af kontrol for Nancy. Serien, der er i gang med syvende sæson, har sine gode og dårlige stunder. Nancy tager

nogle meget tvivlsomme valg, der truer sikkerheden og stabiliteten af hendes lille familie. Hendes moral falder hele serien igennem, og til tider kan man næsten ikke lade være med at håbe på, at der træder en socialrådgiver ind ad døren og fjerner hendes børn. Mit største problem med serien er, at historien i de senere sæsoner kører fuldstændig ud af kontrol. Jeg forestiller mig et rum af manuskriptforfattere, der har haft den ene ambition, at den næste beslutning, Nancy tager, helst skal være endnu værre end den foregående. Den første sæson er en dejligt skæv og skøn historie, men når den er overstået, ville jeg personligt skynde mig videre til andre og bedre serier. Første sæson af Weeds kan fås til 99,95 kr.

DEXTER Dexter handler om politimanden Dexter, der opklarer mord om dagen og laver helt andre, suspekte ting om natten. Dexter er seriemorder og bruger sit arbejde på at udvælge potentielle ofre, nemlig forbrydere der ikke bliver fanget i politiets net. Som dreng så han sin mor blive brutalt myrdet og blev derefter adopteret af politimanden, der fandt ham badet i blod. Da Dexter under sin opvækst begynder at udvise sine ret voldsomme tendenser, prøver den desillusionerede politimand at lære Dexter en form for retfærdighed, hvor han stadig kan få afløb for sin morderiske trang. Han lærer ham et kodeks, der består i, at han ikke må myrde, medmindre han er fuldstændig overbevist om, at offeret er skyld i ganske alvorlige forbrydelser, og at de ikke kan straffes på lovlig vis. I første afsnit starter Dexter ud med at være en rablende

sociopat, der bruger lang tid på at skjule sin virkelige identitet. Efterhånden som serien skrider frem, gennemgår han en stor udvikling og bliver til sin egen forundring mere og mere menneskelig. Han bliver forelsket og kæmper imod den mørkere side af sin personlighed. Det bliver dog sværere end først forventet, og han må indse, at det kan være nødvendigt at skaffe nogle folk af vejen. Serien er en forfriskende version af de utallige politiserier, der er fremme i øjeblikket. Man kan ikke helt lade være med at holde af den usandsynlige helt Dexter, der ender med at blive et ganske godt menneske, samtidig med at han stadig er alvorligt forstyrret. Første sæson af Dexter kan fås til 199,95 kr.

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

FRAFALD TEKST Magnus Scherman INTROFOTO Seth Sawyers

#167 OKTOBER 2011 | DELF!NEN

FOTO Søren Kjeldgaard/AU-Foto ARTIKEL

For flere af de nye studerende er første semester også det sidste. På trods af talrige initiativer forbliver frafaldstallene stort set de samme. Hos Dansk Industri ses der et stort potentiale i forbedringer af frafaldet.

t nyt studieår er godt i gang, men for flere af de nye studerende kan det snart være slut igen, hvis ikke det allerede er det. Mange bliver nemlig så overrasket over, hvad deres studium egentlig er, at de dropper ud efter få måneder eller endda uger. En af dem er den nu tidligere jurastuderende Kasper Rasmussen. ”Jeg droppede ud, fordi jeg syntes, at det var ualmindeligt tidligt, at vi skulle sidde og læse flere tusinde sider om noget, der for mig virkede intetsigende. Samtidig blev jeg tilbudt et job hos Just-Eat. Hos dem kunne jeg se, at mit arbejde gav konkrete resultater med det samme, hvorimod hvis man yder noget på Jura, får man måske 10-tal i en opgave, og det er bare ikke motiverende på samme måde,” siger 23-årige Kasper Rasmussen, der forlod AU i 2008, og i dag er ansvarlig for online marketingdelen af fashion-websitet Miinto.dk. Kasper Rasmussen er ikke alene om at fravælge en universitetsuddannelse, inden første år er gennemført. Frafaldstallene fra de danske universiteter viser nemlig, at halvdelen af alle frafald på bacheloruddannelsen sker på første år. De seneste år er i alt 30 procent af

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

de studerende på AU droppet ud uden en afsluttet bachelor, heraf omkring 15 procent inden de første to semestre er gennemførte, viser tal fra Universiteternes Statistiske Beredskab. Det skal dog med, at statistikkerne definerer frafald ved, at man blot forlader sit studium. Altså bliver man også registreret som frafaldet, hvis man eksempelvis dropper sit Medicinstudium til fordel Tysk, på trods af at man højst sandsynligt vil ende med en færdiggjort bachelor. Frafaldsprocenten på AU, som har været stabil de seneste år, er på linje med det, landets øvrige universitet oplever. Men ifølge dekan for Arts og medlem af universitetsledelsen Mette Thunø fortæller frafaldstallene ikke hele historien.

dem og gennemfører den – uanset om det så kræver et omvalg undervejs,” siger hun. For Kasper Rasmussen var der dog ikke tale om et omvalg, men et fravalg, og det skyldtes især universitetets fremgangsmåde og tempo: ”Jeg vil sige, at universitetet uddanner folk til blive ansat i jobs. Du bliver ikke forresttænkende i dit felt ved at læse på universitetet. Hvis du er ambitiøs og energisk, har du ikke tålmodighed til at sidde på skolebænken i fem år, og læse det, som der bliver sagt, at du skal læse. Så tager man selv initiativet. Det kan godt være, man ikke ved, hvad man laver i starten, men hvis man har den rigtige attitude, så lærer man det. Og pointen er, at du lærer meget mere end ved at sidde på en skolebænk.”

Du bliver ikke forresttænkende i dit felt ved at læse på universitetet.

Yngre kræver mere vejledning En af de største udfordringer for uddannelsesinstitutionerne er ifølge Mette Thunø det stigende tidspres, de unge er under: ”Ansøgerne er de seneste år blevet yngre, fordi samfundet har større forventninger til, at de unge starter tidligt på en uddannelse. Det betyder så også, at vi får nogle nye udfordringer for studievejledningen, for det bliver mere og mere nødvendigt, at de unge mennesker får systematisk og kvalificeret vejledning allerede på ungdomsuddannelserne. Det er selvfølgelig vigtigt at gøre sig det klart, at uddannelserne på universiteterne ikke bare er en fortsættelse af gymnasieskolen, men er og skal være på et højere niveau. Derfor gør vi også meget ud af på Aarhus Universitet at informere de

“

Tidl. studerende Kasper Rasmussen Høj dansk gennemførelsesprocent ”Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at de danske studerende har en af verdens højeste gennemførelsesprocenter. 84 procent af dem, der begynder på en videregående uddannelse, gør deres uddannelse færdig. Det tal fortæller os, at det i langt de fleste tilfælde er mere rigtigt at tale om omvalg i stedet for frafald. Og det vigtigste er nu engang, at de studerende finder den rigtige uddannelse for

kommende studerende om de krav, som en universitetsuddannelse stiller til dem,” siger Mette Thunø og uddyber: ”Vi har bl.a. gjort vejledningen mere fleksibel, og i år har vi fx indført muligheden for at chatte med vejlederne om aftenen. Universitetsledelsen har netop fordelt 8-10 mio. kr. til forskellige projekter, der er etableret ud fra de svar og ønsker, som de studerende angav i forbindelse med den store studiemiljøundersøgelse, AU gennemførte tidligere i år.”

“

De studerende skal ikke fastholdes for enhver pris, da et frafald jo sagtens blot kan være udtryk for et omvalg Gennemførelsesvejleder Helle Lausen

Frafald skal ikke altid undgås På Roskilde Universitet (RUC) er der stor fokus på den løbende vejledning. Her arbejder man på at udvikle et såkaldt kvalificeret frafald, fortæller gennemførelsesvejleder Helle Lausen. ”De studerende skal ikke fastholdes for enhver pris, da et frafald jo sagtens blot kan være udtryk for et omvalg – fx til en anden uddannelse – men vi vil gerne gøre vores til, at frafaldet sker på et ordentligt grundlag og dermed kvalificeret,” siger hun og forsætter: ”Vi har i et par år styrket den konkrete informationsrådgivning på bl.a. web og i trykte medier, hvor vi fortæller om de hjælpemuligheder og services, der er på universitetet, og hvem

man kan spørge om hvad. Her er der bl.a. gjort opmærksom på Studenterrådgivningen, Studenterpræsten, de decentrale studenterstudievejledere og den centrale Studie- og Karrierevejledning. Det er ofte gennem disse enheder, at studerende kan henvende sig og blive afklarede om deres studieovervejelser og eventuelt frafald. Desuden har vi lige foretaget en frafaldsundersøgelse, som der skal tages initiativer på baggrund af, blandt andet endnu bedre information til de helt nye studerende. I det regi er der mest tale om en forebyggende vejledning ud fra tanken, at god studiestart er lig god gennemførelse,” siger Helle Lausen. Dansk Industri er bekymret I december 2010 udgav erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) en 34-siders pjece med titlen Fremtiden kalder – uddanner vi nok? Pjecens overordnede konklusion er, at Danmark kommer til at mangle højtuddannede i fremtiden, og frafaldet fra de danske universiteter er én af flere grunde til den udvikling. DI mener, at universiteterne bør satse på at sænke frafaldet på uddannelser med fem procentpoint. Sker dette, vil Danmark ifølge DI producere omkring 12.000 ekstra kandidater i 2030. DI understreger i pjecen, at der bliver størst mangel på tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske kandidater i fremtiden. Ifølge organisationen er en af metoderne til at opnå et lavere frafald mere kontakt mellem de studerende og undervisere samt initiativer som for eksempel gennemførelsesvejledning. Men det kræver flere midler til universiteterne, mener Mette Thunø fra AU: ”Alle vores uddannelser er underfinansierede. Hvis vi skal kunne

bruge mere tid på de studerende, så er det helt afgørende, at vi får et taxameterløft, særligt på de uddannelser hvor vi uddanner mange studerende. Økonomien er med andre ord en meget afgørende faktor for, at vi kan fastholde de studerende på universitetsuddannelserne,” siger hun.

“

Alle vores uddannelser er underfinansierede.

Dekan for Arts Mette Thunø

Kortere mellem uni og arbejdsmarked Chefkonsulent for uddannelse og forskning ved DI Sarah Gade Hansen mener også, at en mindre afstand mellem de unges studium og arbejdsmarkedet kan være gavnlig for uddannelsesinstitutionerne: ”Det kan være en god idé at arbejde med relevante cases, fordi det øger de studerendes forståelse for, hvilken funktion deres arbejde har i samfundet. Vi kan se, at studerende med kontakt til arbejdsmarkedet har nemmere ved at finde job efter universitetet,” siger hun. Den filosofi er den tidligere jurastuderende Kasper Rasmussen helt enig i. For ham er arbejdsmarkedets udfordringer afgørende: ”Grunden til, at jeg er her i stedet for at sidde og læse på universitetet, er uden tvivl, at man får nogle udfordringer på arbejdsmarkedet, som man ikke gør som studerende. Det er motiverende at have superfede kolleger og have et mål, som man ikke har på samme måde på universitetet. Så det handler om at blive udfordret professionelt, få ansvar, udføre opgaver og se resultaterne i sidste ende,” siger han. !

>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

FOTOREPORTAGE:

NEW YORK CITY BOYS INTROFOTO Mo Riza FOTO Søren Rømer & Marlene Hammerholt

I september blev den halvårlige modeuge i New York afholdt med fokus på forårsmoden i 2012. Delfinen var med både front- og backstage og fangede lidt eye-candy til vores måske især kvindelige læsere.

#167 OKTOBER 2011 | DELF!NEN

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

#167 OKTOBER 2011 | DELF!NEN

MULTIKUNSTNER MED EN SNÆRT AF BARISTA TEKST Martin Møller Aamand PRESSEFOTO Steen Evald

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

INTERVIEW

om sanger, komponist og entertainer har Jette Torp prøvet lidt af hvert i sin karriere. Et kort ophold på uni er det også blevet til. Men efter 27 år i Aarhus vil hun stadig ikke betegne sig selv som rigtig aarhusianer.

ette Torp møder efter eget ønske Delfinen på Sigfreds Kaffebar i Vangsgaards boghandel midt på Strøget i Aarhus. Jette Torp er nemlig med egne ord ”en kaffeentusiast”. Det hele begyndte en jul, hvor hun og manden Claus var på gaveindkøb og trængte til en god caffè latte. Den fandt de på Sigfreds, og efter en tur hjem efter sækkevognen trillede de to ud af kaffebaren med en espressomaskine og alskens tilbehør. ”På den måde har jeg et meget kært forhold til Sigfreds, fordi han fik startet noget, som vi hver dag priser os lykkelige over,” siger Jette Torp og tilføjer: ”Vi er faktisk blevet lidt berygtede for i vennekredse, at næstefter Sigfreds, så laver vi den bedste kaffe. Og på en god dag er den faktisk på højde med.”

“

Jeg føler måske stadigvæk, at jeg låner Aarhus lidt.

Aarhus til låns Jette Torp flyttede fra fødebyen Ry til Aarhus i 1984, hvor hun siden har boet. Efter 27 år i byen føler hun sig dog stadig ikke som en rigtig aarhusianer. ”Jeg føler måske stadigvæk, at jeg låner byen lidt – eller måske føler jeg, at jeg godt kunne være en, der var på vej et andet sted hen. Ikke at jeg lige konkret er det, men jeg føler godt, jeg kunne være det,” siger hun. Ved nærmere eftertanke overrasker svaret hende selv. ”Det er da egentlig også utroligt, at jeg ikke føler mig totalt indgroet. Men det er jo selvfølgelig, fordi jeg kender nogle, som jeg vil betegne som rigtige aarhusianere. Så er man jo vokset op med GF og har badet ude på Den Permanente – og det er jeg jo ikke,” siger hun. På grund af sit stærke tilhørsforhold til Ry har Jette Torp brugt mange år i Aarhus på at tilegne sig byen og gøre den til sin by. ”Måske er det først rigtig, efter at jeg har fået børn og stiftet familie i den her by, at så er det rigtigt min by,” siger hun. Et kort visit på uni Efter gymnasiet læste Jette Torp et år

på Det Musikvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, inden hun senere blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium. ”Min oplevelse på universitetet var fin nok. For det første vil jeg sige, at jeg kom lige fra gymnasiet, så jeg var meget ung, og nogle af fagene – bl.a. videnskabsteori – var jeg overhovedet ikke klar til. I dag tror jeg, at jeg ville synes, det var virkelig spændende,” siger hun og tilføjer: ”Når det er sagt, så er jeg mere praktikeren end den teoretiske. Men det var et dejligt miljø. Jeg kan huske det der med at gå rundt i Universitetsparken og tænke: ’Yeah, jeg læser på universitetet. Jeg er en del af det her’.” På trods af sin egen tid på uni tænker Jette Torp til daglig ikke over, at hun bor i en universitetsby, men fortæller, at hun fremover vil minde sig selv lidt mere om det: ”Når man bevæger sig rundt i byen, mærker man jo lige præcis alle de fede undergrundskræfter og netop sådan et ungt sind, som er frisk på at afprøve ting.” Hyldestsang til Aarhus I kraft af sit arbejde, hvor hun turnerer land og rige rundt, kommer Jette Torp tit til København, hvor hun mærker forskellen på hovedstaden og Aarhus. ”Jeg kan på mange måder rigtig godt lide, at Aarhus er så overskuelig og så lille, som den er. At den er en meget stor landsby. Omvendt kan jeg enormt godt lide, at København er så metropolagtig, som den er,” siger hun og tilføjer: ”Udfordringen ligger måske i, at den lille storby også skal turde tænke om sig selv, at den er en metropol. Den skal også turde tænke høje tanker om sig selv.” I et forsøg på at udtrykke sin kærlighed til Aarhus, men også for at bede ’hende’ – for Aarhus er i Jette Torps øjne en kvinde – om at ranke ryggen lidt skrev Jette Torp og hendes mand i 2009 en hyldestsang til byen med titlen ”Go Århus”. (Hør den på delfinen-magasin.dk.) For selvom Jette Torp altså elsker Aarhus, er byen ikke perfekt. En af de forskelle på København og Aarhus, som hun har lagt allermest mærke til, er samspillet mellem mennesker i det offentlige rum: ”Jeg elsker, når jeg sætter mig i et offentligt transportmiddel i København, for så kan jeg næsten ikke undgå at falde i snak med nogen. Der snakker man bare, og man kommenterer på det, man ser. Det kunne vi godt gøre lidt mere i Aarhus. Vi kan godt gå og putte os lidt, synes jeg, og så siger vi ikke lige noget til sidemanden.”

stavemåde af byens navn, der nu fra kommunens side er skiftet fra bolle-å til dobbelt-a. Den nye stavemåde benytter Jette Torp sig imidlertid ikke af.

“

Jeg kan huske det der med at gå rundt i Universitetsparken og tænke: ’Yeah, jeg læser på universitetet.’

”Jeg har ikke nogen firkantet holdning til det, men jeg kan da godt mærke, at jeg synes, det ville være lidt kunstigt at stave det med dobbelt-a. Og jeg tror nok, jeg hælder til, at vi skulle have beholdt bolle-å’et, for jeg synes, det er totalt fedt at have sådan et bogstav. En japaner i udlandet ville jo stoppe og sige: ’Ej, hvad er det for noget?’ Det andet bliver bare mainstream,” siger hun. I samme nu kommer Jette Torp i tanke om byens nye, internationale slogan: Aarhus – Danish for progress, som hun mildest talt er utilfreds med. ”Jeg synes, det nye slogan er helt forfærdeligt og totalt ringe. Det kan gøres bedre. I værste fald bliver det jo oversat med ’wienerbrød for vækst’ – altså Danish er jo et stykke wienerbrød på engelsk. Ej, det synes jeg simpelthen er ærgerligt. Det kan godt være, man skal have et engelsk slogan, men ’Danish for progress’, synes jeg godt nok, er laveste fællesnævner. We can do better. Det er totalt en ommer,” siger hun. !

Jette Torp er aktuel med pladen Close to You, der indeholder 14 covernumre af 70’er-bandet Carpenters’ største hits, og hun kan opleves i den tilhørende teaterkoncert over hele landet i de kommende måneder.

JETTE TORP Sanger, komponist og entertainer Født 16. december 1964 på Frederiksberg Opvokset i Ry. Har boet i Aarhus siden 1984 Uddannet i almen musikpædagogik fra Det Jyske Musikkonservatorium i 1988

En total ommer Tilbage på kaffebaren i Aarhus falder snakken på den omdiskuterede #167 OKTOBER 2011 | DELF!NEN

ANMELDELSER | MUSIK & BØGER MALK DE KOIJN

TOBACK TO THE FROMTIME

GYRDIR ELÍASSON MELLEM TRÆERNE

Er udkommet

(Target Distribution)

(Forlaget Torgard)

! ! ! ! ! !

Anmeldt af Søren Rømer

Anmeldt af Christina Svendsen

Som anmelder er det ganske frustrerende, når et album vrider armen om på en og tvinger en til at tilslutte sig koret af såvel kultursnobber som gadedrenge, der samstemmigt lovpriser et album til skyerne. Ikke desto mindre er det den situation, undertegnede fandt sig selv i, efter bare en enkelt gennemlytning af Malk de Koijns Toback to the Fromtime. Ni år er der gået siden deres seneste udspil, Sneglzilla, men gud ske tak og lov er tid et anderledes statisk begreb i Malkens bizarre parallelunivers Langestrand. For selvom lyrikken til tider har fået tilsat en knivspids ekstra modenhed, er det lyriske kaos af samme skuffe som de to foregående mesterværker fra trioen, imens den musikalske side lægger sig tættest op ad debuten Smash Hit in Aberdeen. Det eneste, der kan ærgre lidt ved Malkens comeback, er, at de rapper på et sprog, som kun en lille promille af verdens befolkning forstår. For i en tid hvor Lil’ Wayne krediteres som en af de fineste lyrikere, kan det kun beklages, at den sande elite er forbeholdt danskere.

MEDINA FOR ALTID (A:larm Music) Er udkommet

! ! ! ! ! ! Anmeldt af Søren Rømer

Medina er en kvinde, de fleste har en holdning til, hvilket ikke mindst skyldes hendes markante tilstedeværelse i diverse medier – primært radioen, som hun på det nærmeste har haft monopol på, siden hun smadrede hitlisterne med klubhittet Kun for mig. Siden da har hendes karriere været en sand tour de force i hitproduktion, og tredje udspil fra den aarhusianske poptøs kommer næppe til at ændre stort ved det. Det er business as usual for Medina, der nok engang har gjort brug af producerteamet The Providers i sine bestræbelser på at få dansegulvene til at gynge, og den 80’er- og 90’er-influerede lyd er intakt. Ingen tvivl om, at Medina kan sit håndværk, og at hun nok engang skal få sat skub i de danske diskoteker, men det er dog selvsagt også her, albummets svaghed ligger. For nok har Medina styr på klublyden, men måske har hun i virkeligheden heller ikke styr på så meget andet.

Mellem Træerne er skrevet af den islandske forfatter Gyrdir Elíasson, som vandt Nordisk Råds Litteraturpris for dette værk tidligere i år. Bogen består af 47 korte noveller, der næsten alle har Islands landskab som en aktiv medspiller. Novellerne tager udgangspunkt i det nære, som for eksempel en gåtur på kirkegården, en mand der er lige ved at falde i søvn eller en køretur. Det, der gør bogen interessant, er, hvad der sniger sig ind i det trygge. I samtlige noveller oplever hovedpersonen noget, der gør den ellers trygge verden utryg. I titelnovellen har en mand været ude for en trafikulykke, hvor den implicerede bil var fra Japan. Han filosoferer over det kyniske i, at bilen, han kørte i, var derfra, fordi han altid har dyrket alt fra Japan. Den første novelle, Inferno, var for mig en af de mest rammende. Den tager udgangspunkt i en situation, som de fleste har stået i, nemlig en tur i IKEA. Et ægtepar er på vej i møbelhuset, fordi konen mener, at de skal have en ny stol, da den gamle ikke passer ind i deres nye hjem. Manden kan ikke se behovet, men følger alligevel stiltiende med. Man får indtrykket af et ægtepar, der ikke kommunikerer særlig godt. I IKEA’s cafeteria ser manden August Strindberg, der sidder fortabt over en øl. Han undrer sig over, hvad den døde forfatter dog laver der, men finder det derefter logisk, at han selvfølgelig har fundet helvede i IKEA på Island. Manden deler sin opdagelse med konen, der først tror, at August Strindberg er navnet på IKEA’s direktør, men så bliver hun klar over, at han taler om den døde forfatter, og trækker ham straks med ud af butikken. I denne novelle er der to hovedemner, der også figurer i resten af samlingens noveller. Det ene er ensomhed. I alle novellerne er personerne enten alene eller har kommunikationsbesvær med den omgivende verden. Det andet emne er det utrygge, der pludselig viser sin tilstedeværelse. Personerne bemærker tilstedeværelsen af det mystiske og det utrygge, men accepterer det næsten med det samme. Der er en gennemtrængende melankoli i novellerne, men de gemmer samtidig på en underspillet humor. Jeg blev meget påvirket under læsningen og følte også det snigende ubehag, som hovedpersonerne føler. Gyrdir Elíasson er absolut en fortjent vinder af Nordisk Råds Litteraturpris, og Mellem Træerne kan varmt anbefales.

HAR DU LYST TIL AT VÆRE ANMELDER? Delfinen søger altid folk, der vil anmelde musik, bøger, film, teater, kunst osv. SKRIV TIL OS PÅ DELFINEN@SR.AU.DK

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

KULTURKALENDER 6 - 8. oktober | Aarhus Took it Voxhall/Atlas Aarhus Took It er en tredages hip hop-festival, som i år finder sted på Voxhall/Atlas for sidste gang nogensinde. Se mere på voxhall.dk

KULTURNAT AARHUS

6. oktober | Studenterlaugets Sustainable Bazaar ASB Studenterlauget holder genbrugsbazar på Handelshøjskolen, hvor der er mulighed for at gøre et godt kup. Se mere på studenterlauget.dk

Kl. 14-24 | Teaterkoncert på Kasernen I anledning af KulturNat Aarhus bliver der vist en teaterkoncert: The Total Imago af teatergruppen Return to Magnetism. Entré til teaterforestillingen er KulturNat-pas.

6. oktober - 15. december | Gratis minigolf for studerende hver torsdag Aarhus Minigolf, Bruun’s Galleri og Åboulevarden 27. oktober + 24 november. | Få orgasme på Hovedbiblioteket Hovedbiblioteket Vil du også lære alt om kvindens syv orgasmer? Så skal du afsted til et frækt arrangement på Hovedbiblioteket, hvor andet end støvede bøger er i centrum. Her kan du tage veninden, vennen eller kæresten i hånden for sammen at lære mere om forskellige orgasmer og faser i kvindens elskov. Se mere på aoa.dk

TIP OS

Har du et tip til kalenderen for november? Så skriv til os på delfinen@sr.au.dk

DELF!NEN | #167 OKTOBER 2011

14. oktober Se mere på kulturnataarhus.dk

Følgende arrangementer må du ikke gå glip af:

Kl. 16-23 | Minifestival for unge bands Oplev morgendagens stjerner ved minifestival bag Det Gule Hus ved Åen. Byens musikorganisationer byder på helt nyt musik fra unge bands. Senere fortsætter festen inde på Råbar med DJs. Kl. 16-20 | Streetfodbold StreetSoccer Aarhus gennemfører StreetSoccer-træning og -turnering på Skt. Hans Torv. Kl. 18-24 | Kunst-i-kebab på Telefontorvet Projektets idé er at udstille kunst de steder, kunsten normalt ikke optræder. At formidle kunsten til et bredt publikum via kebabspisesteder i Aarhus midtby. Kl. 19.30-22.30 | Film til torvs Lille Torv i Aarhus bliver omdannet til et sandt mekka for filmelskere. Aarhus Filmværksted byder på unikke filmoplevelser i kortformat skabt af byens stærke filmtalenter.

studenterhus aarhus live 8oktoberfest

oktober

dør: kl. 20 Pris: gratis

ghost flute and dice dør: kl. 20 Pris: gratis

camille jones med band suPPort: birk storm

01 løR 05 ONs 06 tORs

dør: kl. 20 forsalg: 50/70 (medlem/ikke-medlem)

new era tour #4

alcoholic faith mission + deer bear

13 tORs

dør: kl. 20 forsalg: 60/80 (medlem/ikke-medlem)

crocell + blood label dødsmetal

15 løR

dør: kl. 21 forsalg: 40/60 (medlem/ikke-medlem)

vanir + huldre + sylvatica folk-/vikingemetal

22 løR

dør: kl. 21 forsalg: 30/50 (medlem/ikke-medlem)

newbess night - sPil dansk dagen

drott & marsk + ekkoego

27 tORs

to danske uP-coming bands i samarbejde med

dør: kl. 20 forsalg: 20/60 (medlem/ikke-medlem)

konkurrence

aarhus’ bedste studieband

28 fRe

vi kårer det fedeste studieband sammen med aoa.dk

dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

emily and the orgasm addicts

+ taras + nitty gritty

29 løR

female rock

dør: kl. 21 forsalg: 40/60 (medlem/ikke-medlem)

events

8secondhand bazar

dør: kl. 12 Pris: gratis

søndags salsa

dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

disco night - int. night også for danskere! dør: kl. 20 Pris: gratis PRESSEFOTO Helle Arensbak

LIV HOLM ANDERSEN TEASER

vis det skulle være gået nogens næser forbi, blev der den 15. september afholdt folketingsvalg i Danmark. Vanen tro medførte dette stor udskiftning i folketingssalen, og for første gang i ti år førte valget også til et tronskifte i dansk politik. Og dette udfald skyldtes ikke mindst en markant fremgang hos Det Radikale Venstre, der næsten fordoblede antallet af mandater fra 9 til 17. Det ene af de 17 mandater gik til den bare 24-årige Liv Holm Andersen, der indtil medio september studerede statskundskab på Aarhus Universitet. I næste udgave af Delfinen kan du læse et spændende interview med den unge himmerlænding, hvor vi tager en snak om hendes nye liv som folketingspolitiker, hendes forhold til Aarhus og ikke mindst hendes bedste og værste minder fra AU’s fredagsbarer. LÆS MERE I #168, SOM UDKOMMER 31. OKTOBER.

evolution og Politik

studenterkredsen foredrag dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

jam session - int. night også for danskere! dør: kl. 20 Pris: gratis

henrik dahl - krigeren, borgeren og taberen foredrag i samarbejde med fof

dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

biblens billedsProg i moderne salmer studenterkredsen foredrag

dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

Pub quiz - int. night også for danskere! dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

candPortalen.dk

- få hjælP til at finde det helt rigtige studiejob!

dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

halloween Party - int. night også for danskere! dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

sPilaften - brætsPilshygge!

dør/Pris: se studenterhusaarhus.dk

01 løR hver søN 04 tiRs 06 tORs 11 tiRs 12 ONs 13 tORs 18 tiRs 25 tiRs 25 tiRs 30 søN

priser og tider er med forbehold for ændringer tjek altid:

www.studenterhusaarhus.dk

Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag Regn, regn og atter regn. Ugerne op til Danmarks Største fredagsbar og Idrætsdag var fyldt med masser af regn. Men så blev det fredag d. 9. september og pludselig skinnede solen som besat. Universitetsparken blev i løbet af dagen fyldt med 7.000-8.000 studerende, der alle nød den pludseligt tilbagevendte sommerstemning.

Jo vist, parkens underlag var hårdt ramt af de massive vandmængder, men hvad gør det når man har sol i kinderne. Der blev afholdt 7 turneringer i 5 forskellige sportsgrene, hvor der tilsammen var deltagelse af 130 hold og i alt næsten 1.000 studerende. Der var få sportslige vindere denne dag, mens antallet af mentale og sociale vindere syntes uendeligt stort. For hvem kan tabe når der er sport, godt vejr og kolde fadøl i så rigelige mængder som det var tilfældet denne dag. Som noget helt nyt arrangerede Danmarks Største fredagsbar og Idrætsdag det uofficielle DM i øl-bowling i samarbejde med DØBU (Dansk Øl-Bowling Union) som stillede med 6 dommere til konkurrencen. Over bækken i universitetsparken var opstillet en scene, hvorpå 11 festforeninger fra Aarhus Universitet dystede i den ædle sport.

Der var Live-kommentatorer, musik i højtalerne, en lille smule opkast og masser, masser af øl. I de indledende kampe viste de fleste af holdene stort overskud, men som turneringen skred frem mistede de fleste af deltagerne langsomt, men sikkert, det overskud de var startet

dagen med. Kvalme-baljen kom i brug til publikums store fornøjelse. Finalen blev en spændende og seværdig kamp mellem Chaos og Studenterlauget, hvor sidstnævnte efter en lang og sej kamp måtte strække våben og se sig besejret af Aarhus Universitets mindste festforening. Da den sidste flaske væltes, omringes sejrherrerne af deres vilde, jublende medstuderende. Dette i en sådan grad at 100 m2 sceneelementer og 2 tons rullegræs er tæt på at give efter. Udover titlen og vandrepokalen følger præmien på en palle øl til den lille festforening. Der må i hvert fald være én kasse til hver.

Senere på aftenen blev de mange telte fyldt med Live-musik, DJ’s og masser af glade, unge mennesker, nødt tonerne fra The Blue Van, When Saints Go Machine og mange flere. På dette tidspunkt var alle idrætsaktiviteterne afsluttet og publikum bestod nu af en skøn blanding af deltagere, publikum og arrangører af idrætsaktiviteter samt de som først var kommet til senere på aftenen. Lige omkring midnat slukkede musikken og de fleste vendte hjemad. Glade, trætte og måske lidt fulde.

Men ikke alle gik hjem. Arrangører og frivillige, blev hængende til kl. 02.30 og ryddede op. Og næste formiddag var de tilbage for at fortsætte oprydningen. De sidste gik hjem kl. 20.00 lørdag aften efter en fantastisk omgang Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Søndag regnede det selvfølgelig igen…

Skiklub for de studerende Vi har så småt måtte sande at institutterne selv laver nogle fantastiske skiture. Det mener vi ikke længere vi kan forsvare at konkurrere med, og vi har derfor ændret vores skipolitik. Alle studerende kan nu blive medlem af Aarhus Studenternes Alpinsportsforening, hvilket koster 45,- om året. Til den pris får man forsikret alle de skiture man tager på i denne sæson. Man får mulighed for to faste træningsgange om måneden, ved SkiArena i Aarhus, så man rent faktisk kan gå til ”ski” og modtage tips og tricks fra vores arenaens instruktører (125,- pr. gang, normalpris 500,- pr. gang). I samme ombæring bliver man indmeldt i Dansk Skiforbund, hvor man kan tage uddannelser til f.eks. skilærer eller telemarkinstruktør ved Den Danske Skiskole. Skal du arrangere skitur for dit institut, forsikrer vi selvfølgelig meget gerne jeres tur. På samme måde vil vi gerne stille lokaler til rådighed samt give en øl eller vand, hvis I skal holde infoaften inden turen. Naturligvis skal vi også selv ud og køre på ski. Vi satser i år på at levere et bredt og mere sportsligt produkt. Så hvad enten du er til fjeldvandring, telemarkkørsel, skiskydning eller en mere klassisk skitur med fokus på hyggen, så har vi skituren til dig. AUS og Aarhus Studenternes Alpinsportsforening udbyder i år 8 forskellige skiture. Så der er helt sikkert en for dig. Gå ind på AUS.dk og læs mere om alt dette.

sr.au.dk facebook.com/studenteraad

BESØG HOS RUSSERNE. Som de studerendes repræsentant i universitetsbestyrelsen besøgte Maria Juhler-Larsen fra Studenterrådet (midt i billedet) i rusugen de nye studerende på statskundskab. Her blev der blandt andet danset med Studenterrådets maskot, den blå Delfin, og diskuteret politik. Foto: Thorsten Iversen.

KAMP FOR STUDIEBOLIGER Rusugerne er ovre, og for flere studerende var denne periode ikke blot fest og glade dag. Boligsituationen i Aarhus er nemlig meget kritisk, og det betyder, at mange studerende står uden tag over hovedet ved studiestart. Derfor oprettede Studenterrådet i rusugen en ’boligcentral’ i Universitetsparken. Her kunne man som studerende henvende sig, hvis man manglede et sted at sove for natten eller gerne ville stille sin sofa til rådighed for en hjemløs, nystartet studerende. Samtidigt kunne man få rådgivning fra vores Retshjælp om lejekontrakter, husleje, indskud med videre. Som studenterrepræsentant i Aarhus

Universitets bestyrelse tog jeg personligt sagen i egen hånd og brugte folketingsvalget som en oplagt mulighed for at påvirke politikerne. Jeg inviterede derfor Jonas Dahl (SF) og Michael Aastrup Jensen (V) til et møde om boligsituationen for studerende og den ringe nationale lovgivning på området. Til mødet lovede de begge, at tage boligpolitikken op efter valget. SF lovede f.eks. at ændre på kommunernes mulighed for at sælge jord til under markedspris og på den procentfastsatte betaling, de private skal lægge ved nybyggeri af studieboliger. Dette har jeg tænkt mig sammen med Studenterrådet at følge op på, når regeringen

HVEM ER STUDENTERRÅDET? Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Fra fagrådene på alle uddannelser,

er kommet på plads. Endvidere vil jeg fremlægge løfterne for bestyrelsen, hvor jeg vil drøfte muligheder for flere universitetsejede studieboliger. Derfor stiller jeg også op til universitetsvalget igen, og jeg håber på at kunne fortsætte arbejdet endnu et år.

Maria Juhler Studenterrepræsentant i universitetsbestyrelsen og styrelsesmedlem i Studenterrådet.

KONTAKT OS Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Universitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: Fax: E-mail:

8942 5464 8942 5474 sr@sr.au.dk

Sekretariatet har åbent: Man-tors kl. 9-14.30 Fredag kl. 9 -13

Kend din bestyrelseskandidat Studenterrådets fællesråd har valgt tre spidskandidater til det kommende valg til universitetsbestyrelsen. Her kan du læse om, hvorfor de stiller op til valget, og hvorfor de mener, at de vil være gode til at repræsentere dig og dine medstuderende i bestyrelsen.

Hvorfor genopstiller du til bestyrelsen? Jeg stiller op til bestyrelsen igen for at kunne fortsætte mit arbejde med studiemiljø, levevilkår og indflydelse til os studerende. I den tid, jeg har siddet i bestyrelsen, har jeg haft mulighed for at lægge de første byggesten til at nå mine mål fra sidste år. Udover det har jeg skabt nogle gode relationer for de studerende, sikret lydhørhed og konkrete resultater. Derfor håber jeg på genvalg.

Maria Juhler-Larsen, 23 år Studerer statskundskab 7. semester

Hvad har du udrettet i bestyrelsen i den tid, du har siddet der? Udover altid at tale de studerendes sag ved møderne og lave det grundlæggende fodarbejde har jeg sammen med Christian Thyrrestrup, som er den anden nuværende studenterrerpræsentant i universitetsbestyrelsen, sikret de studerende mange midler til studiemiljøet på Aarhus Universitet. Vi fik på det første møde afsat otte millioner kroner til at understøtte studiemiljøet i forbindelse med de kommende flytninger af studier, samt faglige og sociale miljøer. Meget vigtige midler. Men ikke nok med det, så gik jeg som bekendt til valg på at få en studiemiljøpulje på en million kroner, som studerende og foreninger kunne søge midler fra. Den fik vi oprettet i forbindelse med Studiemiljøundersøgelsen 2011. Det endte dog med at blive en noget større pulje - nemlig på 10 millioner.

Hvad gør dig til en god studenterrepræsentant i universitetsbestyrelsen? Min baggrund er ikke i et enkelt fag, men i universitetet som helhed og i det samlede danske universitetsbillede. Jeg har været næstformand for Studenterrådet i 2010/11, hvor jeg arbejdede med en masse forskellige ting; f.eks. den faglige udviklingsproces, universitetets byggeplaner om et højhus, sikring af studiemiljø og meget andet. Derudover har jeg arbejdet i Danske Studerendes Fællesråd, hvor jeg har fået erfaringer fra andre universiteter og god kontakt til de studerende der. Sidst men ikke mindst har jeg i forskellige sammenhænge arbejdet tæt sammen med mange af de frivillige foreninger på AU, ligesom jeg har siddet i Studenterhus Aarhus’ bestyrelse i et år. Det giver mig indsigt i det enorme frivillige liv på universitetet, der skal understøttes.

Benjamin Bilde Boelsmand, 24 år Studerer historie – International and Global History, 1. kandidatsemester

Hvad vil du udrette og hvordan? Det vigtigste for mig i universitetsbestyrelsen bliver at sikre de studerende indflydelse på vores egen hverdag. Ikke alene gennem de formelle organer som studienævn og akademiske råd, men også ved at sikre ordentlige forhold for foredragsforeninger, fredagsbarer og andre frivillige studenterdrevne foreninger.

Hvad gør dig til en god studenterrepræsentant i universitetsbestyrelsen? En god studenterrepræsentant er én, som taler de studerendes sag, har et bredt og tværfagligt netværk og konstant er opdateret på tiltag fra universitetsledelsen samt relevante politiske og økonomiske tiltag. Ovenstående er alle egenskaber, som jeg mener at besidde gennem fire års studenterorganisatorisk arbejde på AU, min akademiske ballast og evne til at være imødekommende og vedholdende over for nye mennesker og idéer.

Karen Marie Kjeldsen, 25 år Studerer økonomi, Msc. Oecon 9. semester

Hvad vil du udrette og hvordan? Jeg vil arbejde for at øge studenterindflydelsen på AU’s hovedområder med det formål at styrke og sikre studiemiljøerne - både indenfor og på tværs af de forskellige fag. Ved at oprette råd og teams håber jeg, at vi kan øge vidensdeling og udvikle nye tilgange til social og faglig læring, som vil styrke vores uddannelser. Derudover vil jeg arbejde for en højere grad af internationalisering for uddannelser, hvor det er relevant, så AU kan uddanne endnu bedre kandidater, der kan begå sig internationalt, både kulturelt såvel som kompetencemæssigt. Dette kan gøres gennem opkvalificering af det faglige personale, øget mulighed for udlandsophold og mere gennemskuelige processer og systemer for samarbejder.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Tak for i år - vi ses i 2012!

Foto: Lea Pasgaard/Studenterrådet.

Studenterrådet og Aarhus Universitets-Sport (AUS) vil gerne takke de flere end 8.000 studerende, som den 9. september var med til at gøre dette års udgave af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag i universitetsparken til en kæmpe festdag, som har slået alle rekorder. Vi er glade for både studerende og festforeningernes store opbakning til arrangementets nye, store tiltag; ølbowling. Den allerførste sejr i det uofficielle DM i ølbowling gik til geologerne fra Chaos. De slog Studenterlauget i finalen og kan derfor sole sig i æren, indtil vi næste år blænder op for en ny uofficiel omgang DM i ølbowling. Tak for en fed fest - vi ses forhåbentlig den 7. september næste år!

Tema: Boligrettigheder

Til kamp mod håbløs lovgivning Af Anne Engedal, styrelsesmedlem og koordinator for Studenterrådets boligkampagne, engedal@sr.au.dk

Når vi i Studenterrådet arbejder hårdt for at gøre livet nemmere for studerende på det aarhusianske boligmarked, skyder vi som regel med skarpt mod kommunen. Ofte med rette. Men derfor skal vi ikke glemme, at en god del af problemerne også har at gøre med en håbløs eller uigennemtænkt national lovgivning. Eksempelvis - og meget vigtigt - § 5.2 i lejeloven. Ja, paragrafrytteri lyder tørt og abstrakt, men særligt denne paragraf har voldsomme, konkrete konsekvenser, som rigtig mange studerende personligt har været nødt til at forholde sig til. Udlejers fordel Det er en paragraf, der betyder, at private udlejere kan hæve huslejen lige så tosset de vil, når bare de laver ”væsentlige forbedringer” på deres lejemål for mindst 200.000 kroner. Det kan virke fornuftigt nok, at en udlejer må tage mere for sit lejemål, hvis det er blevet et meget bedre sted at bo. Problemet med paragraffen er bare, at den er for vag, og at den ikke sætter rammer for, hvad en rimelig huslejestigning er. Desuden står der intet om, at udlejer skal kunne dokumentere over for huslejenævn eller lejer, at der rent faktisk har været en udgift. I realiteten rykker paragraffen lejligheder væk fra de studerende eller andre mindrebemidledes rækkevidde. Væsentlige forbedringer bliver til nyttesløse udskiftninger af ting, der fungerer fint i forvejen – forgyldte håndtag eller ekstra

TELTLEJR. Studenterrådets oprettede i rusugen en ’boligcentral’ i universitetsparken, hvor de studerende kunne henvende sig, hvis de manglede et sted at sove eller ønskede at låne en sofa ud til en boligløs medstuderende. Læs mere på sr.au.dk/bolig. Foto: Thorsten Iversen.

pynt på badeværelser. Simpelthen for at bane vejen for voldsomme huslejestigninger. Markedet skævvrides Det har i hvert fald tre uheldige konsekvenser. For det første betyder paragraffen, at boligmarkedet bliver socialt skævvridende, og det gør universitetsbyer til et sted, der er forbeholdt studerende, for hvem forældrekøb eller en husleje på over 4.000 kroner om måneden er en reel mulighed, mens andre må rykke til de omkringliggende provinsbyer for at

finde noget at bo i. For det andet er den med til at hæve det samlede huslejeniveau i Aarhus uforholdsmæssigt, og for det tredje er den med til at gøre retssikkerheden på boligmarkedet meget svær at opretholde. I Studenterrådet arbejder vi på højtryk for at hjælpe de mange studerende, der hvert år følger politikernes anbefalinger og flytter til universitetsbyer for at få sig en uddannelse men ender med at stå hjemløse. Og derfor arbejder vi også på højtryk mod håbløs lovgivning som § 5.2.

Bristede boligdrømme Af Simon Chievitz, styrelsesmedlem, simon@sr.au.dk

For høj husleje, lange ventelister, penge under bordet, ulovlige eller ingen lejekontrakter, lejekontrakter med falske oplysninger om boligens tilstand og moralsk kriminalisering af kritiske lejere. Listen over, hvad lejerne på det aarhusianske boligmarked må finde sig i, er lang. Som unge mennesker, der lige er blevet optaget på universitetet, er det ikke alene det at få lov til at forfølge en interesse, men også et skridt i ens selvstændiggørelse, der er på spil. Studenterrådet erfarer, at boligspørgmålet er noget, de studerende undervurderer, indtil de desværre alt for sent finder ud af, hvor svært det er at komme ind på det aarhusianske boligmarked. Kollegierne skulle man have skrevet sig på venteliste til et år før, de almene boligbyggerier er for dyre og de boliger, der

prismæssigt er til at komme i nærheden af, har uhyre lange ventelister. Tilbage er det private boligmarkedet. Endelig får du et hint, og du slår straks til. Du ringer til udlejeren og siger ja til at betale de 3.200 kroner, hun vil have om måneden. Næste dag tager du ud for at se værelset på 10 kvadratmeter og det lille køkken og toilet, du må dele med to andre. Du overfører herefter 25.000 kroner i indskud til en lejlighed, der i lejekontrakten står som nyistandsat, hvilket den er blevet, men som den også blev, da den tidligere lejer flyttede ind ni måneder tidligere. Den tidligere lejer fik ikke mere end 7.000 kroner igen, da han flyttede ud. Udlejer påstår, at det koster hende at få slidt gulvet ned og lakeret igen og for femte gang på syv år at få givet radiatoren en gang maling, der gør

at den varmer dårligere. Ingen stiller spørgsmål, og det er nogle underbetalte polske håndværkere, udlejer har i det firma, som hun driver til at nyistandsætte sine mange bygninger i Aarhus. På denne måde driver mange udlejere virksomhed på studerendes ind- og udflytninger. Udover de flere hundrede kroner du hver måned betaler i for høj husleje. Ved du, det er fup? Nej, for det sker for alle dine venner, så det virker normalt. Skulle du have sagt, du ville se lejligheden først og have haft far med, så var lejligheden gået til en anden. Man skal være ressourcestærk, hvis man selv skal bekæmpe snyderiet. Derfor arbejder Studenterrådet aktivt sammen med Lejernes LO for at sikre alle studerendes boligrettigheder.

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

VIGTIGE DATOER

I OKTOBER:

3. oktober værdikommissio Debatmøde med nen. 5. oktober kl. 19.15 i Studen Fællesrådsmøde ternes Hus.

Statsminister-bes

7. til 9. oktober saktive. Hyttetur for fagråd

øg på Studiemes

11. oktober e nstrang. Læs mer Kursus i perfektio på sr.au.dk. 14. oktober ternes Hus. Boligdag i Studen k ne rettigheder, tje di Kom og hør om . lig bo ny ler find en din lejekontrakt el . ig ol u.dk/b Læs mere på sr.a 27. oktober kl. 19.15 i Studen Fællesrådsmøde ternes Hus.

FÅ EN GRATIS STUDIEKA

LENDER

Som et gratis tilbud til alle studerende ved Aarhus Universitet ud giver Studenterrådet ige n i år en fed og funktione l studiekalender, som kan hjælpe med at da nne overblik over det travle studieliv. Du kan hente studiekalenderen på Studenterrådets se kretaritat.

sen

Studenterrådets årlige studiemes se for studerende i folketingspolitike lå i år midt rnes valgkamp. De t betød, at en lang politikere slog et række smut forbi messe n for at tale politi studerende. Tirs k med de dag gæstede for eksempel den da statsminister Lars værende Løkke Rasmusse n (V) sammen m og energiminister ed klimaLykke Friis (V) st udiemessen.

Debatmøde med Værdikommission

en værdikommission, der I 2011 har Kulturministeriet nedsat folkelig debat om positive skal “bidrage til en åben og bred værdier i det danske samfund”. et debatmøde på Aarhus Det gør kommissionen bl.a. gennem Universitet, hvor temaet er: sonlige ansvar. Den enkeltes frihed og det per lem tilhørere og tre af komMødet er formet som en debat mel journalist Iben Thranholm, missionens medlemmer, teolog og rik Dahl og journalist Jens Hen sociolog og samfundsdebattør spunkt i en konkret case, Gaardbo. Debatten vil tage udgang som bliver præsenteret på mødet. ommissionen

Læs mere på: kum.dk/Vardier/Om-k

rhus Aarhus og Studente Debatten er arrangeret af Studente rådet ved Aarhus Universitet.

NY EVENT MANAGER

Studenterrådet har an sat en ny event mana ger, som skal stå i spids en for Studenterrådets events og publikationer, bl.a. Danmarks Størst e Fredagsbar og Idrætsd ag, Studiemessen og Studenterhåndbogen. Siri Røkke Mariager læ ser oplevelsesøkonom i på AU og overtager pr. 1. oktober stillingen eft er Camilla Damsbo Ande rsen, som forlader Stu denterrådet, fordi hun ska l i praktik i København i forbindelse med sin ud dannelse. Siri kan kontaktes på event@sr.au.dk eller tel efonnummer: 60 20 27 16.

Vinderne af

Studenterrådets konkurrence v. Studiemessen 2011 blev... Dorthe Kalstrup og Mick Overgaard vindere af en Weber grill Rasmus Bach Frandsen og Sofie B. Jensen vindere af en billet Aarhus/Købenahvn

Tak til alle som deltog i konkurrencen Vinderne har fået direkte besked fra Studenterrådet