SOS-NYT nr. 1 2014 by SOS Børnebyerne

SOS-NYT 1/2014

MOR OG FADDER TIL TO

CECILIE BECK HJÆLPER HAYA

BØRNEVENLIGE OMRÅDER

HER FÅR BØRN LOV AT LEGE NYE DANSKE BØRNEBYER I LAOS

HVERDAG I VERDENS MEST BOMBEDE LAND TEMA 50 ÅRS JUBILÆUM

DEL DIN HISTORIE MED OS

Foto: Mette Schmidt

LEDER

DANMARKS INDSAMLING

STØRRE VÆRDI END KRONER OG ØRE For nylig var jeg i Laos og Cambodja for at besøge nogle af de børnebyer, som vi i Danmark har det økonomiske ansvar for. En af dagene spiste jeg frokost hos en SOS-familie i Laos. Snakken gik med fagter, grin og engelske gloser hen over bordet, og pludselig lyste den ældste datter op, da hun hørte og tydeligvis forstod ordet: sponsor. Hun sprang ind på sit værelse og kom retur med breve fra sine tre faddere, som hun stolt viste mig. Det betød tydeligvis meget for hende, at disse faddere fandtes og var en del af hendes personlige historie.

Verden over vokser 151 millioner børn op som forældreløse. Lille Muha – her i armene på sin mors lillesøster, er heldig. Hun er ikke blevet forstødt af sin familie, selv om hun er født uden for ægteskab.

Samme glæde og stolthed så jeg hos den nu voksne Norbu, da han sidste år kom til Danmark og mødtes med den danske skoleklasse, der i sin tid var fadder for ham, da han voksede op i en SOS-børneby i Indien. Disse mennesker betyder fortsat noget for Norbu – og omvendt. I år fylder SOS Børnebyerne i Danmark 50 år. Det danske kontor åbnede i 1964, mens selve organisationen SOS Børnebyerne blev oprettet i 1949. Så mange års erfaring kunne bruges til at regne på, hvor mange penge danskerne og alle vores faddere og støtter har rejst gennem årene. Men forholdet mellem en SOS-fadder og SOS-barn har større værdi, end den økonomiske transaktion, der finder sted hver måned. I årets første nummer af SOS-NYT tager vi derfor hul på at opspore og dele jeres og børnenes personlige beretninger og succeshistorier. SOS Børnebyerne gør en forskel i forældreløse og udsatte børns liv – men engagementet gør også en forskel hos jer, som støtter. Værdien af en fadder kan godt gøres op i kroner og øre, men så ville vi kun fortælle den halve historie. Venlig hilsen

INDHOLD

14-årige Istaahil burde være i skole. Men hendes mor er død af AIDS, og nu er det hendes opgave at passe tre yngre søskende, vaske tøj, gå på indkøb og lave mad. Hendes far er også syg, og det meste af tiden må Istaahil også passe ham.

04 CECILIE BECK I INDONESIEN SOS-MØDRENE FORANDRER BØRNS LIV 06 TEMA 50 ÅRS JUBILÆUM DEL DIN SOS-HISTORIE MED OS

Fire måneder gamle Muha er født uden for ægteskab af en fattig 19-årige kvinde. Men modsat mange andre uægte børn er Muha heldig – hun får lov at vokse op hos sin mor, i stedet for at blive forladt.

10 NYE BØRNEBYER I LAOS BLIV FADDER I BOMBERNES LAND 15 BØRNEVENLIGE OMRÅDER ET PUSTERUM FRA KRIG OG KATASTROFE

Når mor mangler

GÜLL SAMLER UNGE FRIVILLIGE

BRUGTE BRILLER FÅR NYT LIV

TAK FOR STØTTEN TIL DANMARKS INDSAMLING 2014 Når en mor dør i barselssengen eller af AIDS, og når en teenagepige bliver gravid uden for ægteskab, efterlader det børn i Somaliland i en ulykkelig situation. Takket være danskernes støtte til Danmarks Indsamling kan SOS Børnebyerne både forebygge og hjælpe, når det værste tænkelige er sket.

Paula Guillet de Monthoux Direktør, SOS Børnebyerne

Foto: Louis Nielsen

Foto: Les Kaner

Alt for mange børn i Somaliland vokser op uden deres mor og far. Mødredødeligheden i Somaliland er den anden højeste i verden; ifølge FN dør 12 ud af 1.000 kvinder i forbindelse med at give fødsel. Tre ud af fire kvinder kvinder i Somaliland har været udsat for omskæring, hvilket komplicerer graviditet og fødsel. Situationen bliver ikke bedre af, at langt de fleste kvinder i Somaliland føder hjemme under uhygiejniske forhold uden nogen form for professionel barselshjælp. Kun ved hver tredje fødsel er der en uddannet jordemoder tilstede.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

Det går pengene til

Lørdag den første februar gav danskerne 87.414.404 kroner til Danmarks Indsamling under temaet: Når mor mangler. SOS Børnebyerne modtager omkring otte milllioner kroner, så vi kan gennemføre følgende projekter i Somaliland: • Bedre adgang til sikker graviditet og fødsel. SOS Børnebyerne vil blandt andet tilbyde hygiejnekurser til de traditionelle fødselshjælpere. Samtidig skal kapaciteten på lægeklinikken i SOS-børnebyen udvides, så flere gravide kan få hjælp. • Begrænse HIV/AIDS. Sammen med en lokal HIV/AIDS-organisation i Hargeisa arbejder SOS Børnebyerne på at øge befolkningens viden om, hvordan man forebygger og behandler HIV-smitte og AIDS. • Professionelt personale på børnehjem. På det offentlige børnehjem Hargeisa Orphanage skal personalet deltage i SOS Børnebyernes kurser om pædagogik og pleje af børn. SOS Børnebyerne vil også bygge et familiehus til børnehjemmet efter SOS-koncept.

Foto: Les Kaner

SOS-MØDRE

Under besøget i Semarang gik børn, mødre og folk fra lokalområdet en lille Walkathon, hvor ECCO donerede 1 euro pr. gået kilometer. Pengene går til en skolefond for udsatte børn.

Foto: Les Kaner

SOS-mor Riri og hendes børn bød den danske familie på frokost i deres hjem og serverede den ene fantastiske indonesisk krydrede ret efter den anden.

MOR GØR EN FORSKEL SOS-familier er sammensat på baggrund af nød og afsavn. En konstruktion, som mange af os nok vil have svært ved at tro på, kan udvikle sig til den dybe omsorg og kærlighed, som vores egne familier rummer. Det er blandt andet det, jeg er rejst til Indonesien for at udforske. Jeg er i en SOS-børneby i den indonesiske millionby Semarang. Med mig har jeg min mand Rasmus Tantholdt og vores børn Frida på 12 og Emil på ni år. Vi skal samle indtryk og lave billedog videomateriale, jeg kan bruge som ambassadør for SOS Børnebyerne.

Ulykkelig kærlighed

Klokken halv fem den første morgen i børnebyen vågner vi til den rytmiske lyd af en kost, der systematisk fjerner nattens nedfaldne blade.

I dag er jeg inviteret på besøg hos Riri, som er SOS-mor til ti hjemmeboende børn i alderen tre til 17 år. Mens hun sidder på verandaen og lader familiens mindste kravle op og ned af skødet, som kun en tumling har energi til at gøre det, fortæller hun mig sin livshistorie.

Hun har aldrig nogensinde fortrudt sit valg. Heller ikke, når hun som mor modtager nye børn, der på grund af konstante svigt og traumer starter med at rase, græde og skubbe hende væk. ”Så siger jeg til dem: Jeg kan godt mærke, at du er vred og ikke

Riri er muslim, men forelskede sig som 23-årig i en hindu. Da hun efter fire år stadig ikke kunne få sin fars tilladelse til at gifte sig med ham, besluttede hun sig for aldrig at gifte sig. I stedet valgte hun at blive SOS-mor. Hun begyndte som hjælper – eller det man kalder tante – for en SOS-familie, samtidig med at hun begyndte på det uddannelsesprogram, som alle mødre skal igennem.

vil have det, men jeg holder om dig, og det bliver jeg ved med, til jeg kan mærke, at du ikke er ked af det længere.” Selv de mest medtagede har efterhånden måttet overgive sig til Riris omsorg. Nelson Mandela har sagt, at det, der tæller i livet, er den forskel, vi har gjort for andres liv. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de stærke, generøse og modige kvinder, der vælger at bruge deres liv på at give ensomme og efterladte børn en tryg opvækst, har det mod og den kærlighed, der skal til for at skabe forandring.

En stolt mor

I dag har Riri været SOS-mor i 17 år, og det betyder at hun udover de hjemmeboende også er mor

Jeg holder om dig, og det bliver jeg ved med, til jeg kan mærke, at du ikke er ked af det længere.

til voksne børn, der er flyttet hjemmefra – og som tilsammen har givet hende seks børnebørn. Hun kigger nærmest fornærmet på mig, da jeg spørger hende, om den kærlighed, hun føler til sine SOSbørn, er lige så stærk, som den kærlighed hun ville føle til biologiske børn. ”Selvfølgelig,” siger hun med fast stemme, ”jeg elsker mine børn lige så højt som alle andre, og jeg er stolt af dem, som enhver anden mor ville være.”

Dagen starter tidligt i børnebyen. Inden børnene skal gå for at være i skole klokken syv, hjælper de deres mødre med morgenmad, oprydning og påklædning og madning af de mindste.

SOS-mor Riri

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

Foto: Les Kaner

TV2-vært Cecilie Beck skriver fra en rejse til Indonesien, hvor hun besøgte en børneby og oplevede, hvordan en SOS-mors kærlighed kan forandre et barns liv.

Foto: Les Kaner

Da Cecilie Beck og hendes mand Rasmus Tantholdt og børnene Frida og Emil var på besøg i børnebyen i Semarang, faldt de pladask for fire måneder gamle Haya og besluttede at oprette endnu et SOS-fadderskab. Foto: Les Kaner.

Frida og Emil har medbragt nøglen til verdens nemmeste universalsprog: en bold. Derfor gik der ikke mange minutter, inden de var i nærkontakt med børnebyens børn i barfodet tumlen. Se video med Cecilie Beck i Indonesien på www.sosbørnebyerne.dk/cecilie

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

50 ÅR – DEL DIN HISTORIE

JEG ER STOLT AF AT VÆRE MED I

SOS BØRNEBYERNES ARBEJDE og jeg om SOS Børnebyerne og tegnede et fadderskab for en knægt i Guatemala.”

I slutningen af 1970erne bragte ugebladet Hjemmet en stor artikel om Preben Dich og hans fadderbarn Ricardo i Guatemala.

Jordskælvet fandt sted i 1976, og Preben Dich fandt senere ud af, at drengen, der hed Ricardo, tilfældigvis kom fra San Juan Czagatapet. ”Ricardo er jo voksen nu, og fadderskabet for ham er for længst sluttet, men vi har stadig kontakt med ham,” fortæller Preben Dich. Fadderskabet for Ricardo tændte en interesse for SOS Børnebyerne generelt. Preben Dich skrev ofte om organisationen, og han blev inviteret til at lave frivilligt arbejde: ”Jeg besøgte børnebyer i alle verdensdele, og jeg skrev og holdt foredrag. Jeg tog også med andre journalister for at hjælpe dem med kontakter og oplysninger.”

Kontakt med Prinsesse Benedikte

Foto: Thomas Rolsted

I starten af 1980’erne skrev Preben Dich en bog om Kong Frederik: ”Det bragte mig tæt på Prins Richard. Da jeg fortalte ham om SOS Børnebyerne, sagde han, at det bestemt var noget for hans kone. På den måde blev Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte protektor for SOS Børnebyerne, og hun har besøgt adskillige børnebyer.”

Et jordskælv var med til at ændre Preben Dichs liv. I dag har den pensionerede journalist tæt kontakt til et voksent fadderbarn i Guatemala og næsten fire årtiers tilknytning til SOS Børnebyerne.

SOS BØRNEBYERNE FYLDER 50 ÅR I november 2014 har SOS Børne byerne Danmark 50 års jubilæum. Hele året vil vi opspore og dele historier fra de mange børn og voksne, som har været med til at forme SOS Børnebyerne.

a journalisten Preben Dich var i starten af 40’erne, blev han sent til Guatemala for at dække et stort jordskælv for DR. Det kom på mange måder til at præge Preben Dichs liv. ”Jeg så nød og elendighed. Størst indtryk gjorde den lille landsby San Juan Czagatapet. Alt var ødelagt, og en masse børn løb rundt alene, fordi deres forældre var blevet dræbt eller var på hospitalet. Da jeg kom hjem, læste min familie

I 1993 var Preben Dich med til at starte kommunikationsbureauet Communiqué, og kort tid efter blev han bedt om at hjælpe SOS Børnebyerne på mere fast basis. I årenes løb nåede han at være både bestyrelsesmedlem, næstformand og kommunikationschef, og hans egne danske døtre er også SOS-faddere i dag. Blandt de mange minder er en rejse til Rwanda lige efter folkedrabet for 20 år siden.

1974 1964

490

”SOS Børnebyerne er en af få organisationer, der blev i Rwanda på trods af krigen. Jeg rejste sammen med en journalist og en fotograf fra BT, der bragte en serie artikler om alle de mange børn, der havde mistet deres forældre. Det var voldsomt. Rwanderne var ved at samle lig sammen, og selv om ingen af parterne havde angrebet udlændinge, var vi nervøse,” fortæller Preben Dich.

To mennesketyper

Preben Dich har også flere gange besøgt Ricardo i hans genopbyggede landsby i Guatemala. ”Igennem årene har jeg haft mange fadderskaber, og jeg har stadig to, men vi har de stærkeste bånd til Ricardo. Ham har vi haft, fra han var helt lille, og jeg var jo selv i hans landsby lige efter katastrofen.” Preben Dich siger, at han i sit liv har truffet to gode mennesketyper: De dejligste børn og de dejligste faddere: ”Jeg har holdt mange foredrag og vist film for faddere. De er så engagerede. Jeg er stolt af at være med i SOS Børnebyernes arbejde, og jeg er stolt af at se, hvordan organisationen er vokset og stadig vokser.”

DEL DIN HISTORIE MED OS Har du stadig kontakt til dit nu voksne fadderbarn? Har du haft en særlig sjov oplevelse som SOS-frivillig? Eller har du bare en god SOS-historie, som du gerne vil dele med andre? Så vil vi meget gerne høre fra dig i forbindelse med vores 50 års jubilæum. Send en mail til: 50@sosbornebyerne.dk, så kontakter vi dig, hvis vi kan bruge din historie.

890

danske SOS-faddere

1984

5.740

danske SOS-faddere

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

50 ÅR - DEL DIN HISTORIE

50 ÅR – DEL DIN HISTORIE

Marianne Kyed er glad for, at hun kan hjælpe de meste udsatte børn.

Foto: Thomas Rolsted

Der er mange måder at være fadder på. For Marianne Kyed betyder den personlige kontakt mindre. For hende er fadderskabet en slags ulandshjælp.

adderskaber er god og meget målrettet ulandsbistand, mener Marianne Kyed fra Odense. Første gang, hun fik kontakt med SOS Børnebyerne, var under en rejse til Østrig. Hendes rejsefælle havde arrangeret et besøg i en SOS-børneby. De blev begge begejstrede for konceptet og tegnede et fadderskab.

Præcis hvor mange børn og i hvilke lande, Marianne Kyed siden har haft fadderskaber, kniber det med at huske. Og selv om hun sætter pris på julehilsner fra børnebyerne, er det heller ikke afgørende. ”Jeg svarer engang i mellem, men jeg er ingen ørn til engelsk. Det vigtigste for mig er at give et økonomisk bidrag der, hvor der er mest behov,” siger hun.

Børn skal i skole

Marianne Kyed fik sit første fadderskab omkring sin 30-års fødselsdag. ”Jeg har altså været fadder i 34 år nu,” regner hun sig frem til. ”Jeg har ikke selv børn, men jeg har været lærer og arbejdet med børn. Derfor er det vigtigt for mig, at børn kommer i skole og får et godt liv,” forklarer hun. ”Min klasse blev også fadder for et barn, og vi talte om levevilkår i udviklingslandene. Vedbæk, hvor jeg underviste, er et privilegeret område. Med fadderskabet bragte jeg verden udenfor ind i de danske børns verden.”

1994

Marianne Kyed kan også godt lide tanken om, at en del af fadderstøtten går til udsatte familier i lokalsamfundet for at forebygge, at fattigdom, uvidenhed eller sygdom fører til, at flere forældre må opgive deres børn. ”Med fadderskaberne hjælper jeg børnene, hvor de er, og jeg gør en forskel.”

SÅDAN BRUGES STØTTEN FRA FADDERE 75 procent af fadderes støtte går direkte til SOS-børnebyen, mens 15 procent går til for eksempel SOS- familieprogrammer, som breder hjælpen ud til flere udsatte børn i lokalsamfundet. Også nye og eksisterende børnebyer, skoler, børnehaver og lægeklinikker kan få del i støtten. Som fadder hjælper du derfor også med at reducere fattigdom og forbedre forholdene for mennesker uden for børnebyerne. Maks. 10 procent af din støtte går til administration. Administration er nødvendig for at sikre, at pengene når frem, og at faddere og andre bidragydere får de informationer, de har brug for.

15.000

Foto: Lars Just

DET VIGTIGSTE ER AT GØRE EN FORSKEL

Norbu på besøg i Danmark med nogle af de personer, der som skoleelever støttede hans opvækst i en SOSbørneby i Indien.

FRA FLYGTNINGEBARN TIL DIREKTØR Trods en tidlig barndom med svigt, tab og traumer, vokser langt de fleste SOSbørn op til at blive succesfulde vokse. Det er Norbu et eksempel på.

istorien om Norbu starter med en dansk skoleklasse. For næsten 25 år siden besluttede 2.a på Søagerskolen i Ledøje-Smørum sig for at gøre noget godt – og de blev faddere for et tibetansk flygtningebarn i en SOS-børneby i Indien. I dag er Norbu succefuld vicedirektør i en international virksomhed, og han er gift og har to børn. Sidste år var han i Danmark for at besøge de klassekammerater, som var med til at gøre en forskel i hans – og deres eget liv. ”SOS Børnebyerne har givet mig muligheden for at få en uddannelse – og det er en af årsagerne til, at det er gået mig så godt. Jeg skylder en særlig tak til de 25 klassekammerater, som støttede mig igennem min opvækst. Det gav mig modet til at ville noget med mit liv,” sagde Norbu, da han mødtes med sin gamle fadder-klasse.

2013

danske SOS-faddere

Også for klassekammeraterne var det en fantastisk oplevelse at møde den nu voksne Norbu: ”At se, hvor godt det er gået for Norbu, er for mig et bevis på, at man som helt almindelig dansker virkelig kan ændre et andet menneskes liv ved at støtte som fadder,” siger Jonas Olsen.

34.500

FAKTA 98 % af alle SOS-børn gennemfører en skolegang svarende 6. klasse. 44 % afslutter 9. klasse. 21 % gennemfører en ungdomsuddannelse 17 % får en universitetsuddannelse * Til sammenligning får kun syv procent af danske anbragte børn en studentereksamen. Kilde: AKF 2009.

danske SOS-faddere

2004

16.700

danske SOS-faddere SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

10 H V E R D A G I B Ø R N E B Y E N

H V E R D A G I B Ø R N E B Y E N 11

Foto: Lars Just

Hver fredag er en særlig dag for børnene i hus nummer 12 i SOS-børnebyen i Xiengkhouang i Laos. Så samles hele familien nemlig i SOS-mor Sipha Pongduangtas seng, hvor de sidder tæt sammen og ser tegnefilm. Og der bliver grinet højst, når Tom og Jerry laver spilopper på skærmen.”Det bedste ved at være SOS-mor er børnene. Jeg ved godt, at det ikke er mine biologiske børn, men de er min familie,” siger Sipha.

NYE DANSKE BØRNEBYER I VERDENS MEST BOMBEDE LAND I år overtager SOS Børnebyerne Danmark driftsansvaret for fire SOS-børnebyer i Laos med tilhørende skoler, børnehaver og ungdomshuse. Laos er et af de fattigste lande i Sydøstasien. Mere end hver tredje af landets indbyggere lever for under syv kroner om dagen, og 11 procent af landets børn mellem 5-14 år må arbejde for at overleve.

BLIV FADDER FOR ET BARN I LAOS

Vi mangler faddere i SOS-børnebyerne i Vientiane, Pakse og Xiengkhouang. Læs mere og meld dig som fadder på www.sosbørnebyerne.dk/bliv-fadder. Du kan også ringe til os på tlf: 3373 0233.

Foto: Lars Just

Derudover er Laos indehaver af en tragisk rekord som det mest bombede land i verdenshistorien. Under Vietnamkrigen i 1960’erne og 70’erne blev der smidt flere hundrede millioner bomber over Laos. I dag er de fleste bombekratere vokset til med græs, men skjult et par centimeter under mulden ligger stadig millioner af ueksploderede

miner. Laos’ nationale minerydningsorganisation vurderer, at en person hver dag mister livet på grund af en bombe, og 40 procent af de tilskade komne er børn.

Lenmany Bounkey har været SOS-mor i SOS-børnebyen i Luang Prabang i 12 år. Første generation af SOS-børn (syv børn) er allerede voksne og er flyttet fra børnebyen. Lenmany har stadig tæt kontakt med dem alle sammen. Fire af børnene går i dag på universitetet, to går på college og én går på teknisk skole. ”Heldigvis går alle mine nu voksne børn i skole her i Luang Prabang, så jeg ser dem tit. De kommer på besøg herhjemme mindst to gange om ugen. Jeg savner dem meget, når de ikke er her,” siger Lenmany.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

Haimi er den yngste i sin SOS-familie og den eneste, der stadig sover til middag. Haimis SOS-mor putter hende i sin egen seng: ”Det kan Haimi godt lide.” Det kan blive koldt i Xiengkhouang, så Haimi får trukket dynen helt op til ørerne. Haimi er et af de utallige børn i Laos, der har mistet sine biologiske forældre på grund af en mine. Forældrene ramte minen, en dag de gravede efter rødder i jorden. Eksplosionen var så kraftig, at begge Haimis forældre omkom. På det tidspunkt var hun tre år gammel. SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

Treårige Aulii (th) går i SOSbørnehaven i Luang Prabang. Aulii kommer fra en udsat familie, og hun går gratis i børnehaven. Hendes far arbejder i en mølle, og moren sælger frugt og grøntsager på gaden. Hvis Aulii ikke kunne gå i SOS-børnehaven, ville hun have været nødt til at tilbringe sine dage på gaden ved morens bod. I børnehaven får Aulii et pusterum fra en hård hverdag. Hun leger og lærer basale ting som alfabetet og tallene, så hun er godt forberedt, når hun en dag skal starte i skole.

Kaleah er det første SOS-barn i Laos, der har taget en kandidatuddannelse. I november blev hun kandidat i business administration, og alle i børnebyen er meget stolte af hende. Ikke mindst hendes SOS-mor Dokmay. Kaleah har sin egen lejlighed og har fået fast job i administrationsafdelingen i et byggefirma. Hun besøger ofte sin SOS-familie i børnebyen i Vientiane – mindst en gang om ugen.

Foto: Lars Just.

12 S T O R T O G S M Å T

S T O R T O G S M Å T 13

MILLIONARV TIL VERDENS FORÆLDRELØSE BØRN

Jeg kan ikke lide at tænke på, at der er nogle, der er fattige. Derfor synes jeg, det er rart at kunne hjælpe Saima, ni år

ARV Da SOS Børnebyernes serviceleder Mette Amtoft åbnede dagens post som sædvanligt og læste et brev fra Andersen Advokater Helsingør, fik hun et chok – af de gode. I brevet stod, at Lillian Mathiesen fra Espergærde havde testamenteret størstedelen af sit bo til SOS Børnebyernes arbejde. Og det viste sig at være et gigantisk beløb.

165 folkeskoleklasser havde sidste år tilmeldt sig SOS Børnebyernes Omvendte Julekalender, der handlede om at give i stedet for at få. Hver dag i december åbnede klasserne en låge med en fortælling om et forældreløst barn forskellige steder i verden. Og samtidig gjorde eleverne en personlig indsats for at hjælpe børn som dem, de hørte om i julekalenderen, ved at gøre ”gode gerninger”. De gode gerninger blev belønnet med et lille beløb, som eleverne lagde i en indsamlingsbøtte i klassen.

SLÅ KATTEN AF TØNDEN FASTELAVN Lørdag den 1. marts har de tre- til tiårige mulighed for at blive kattekonge eller -dronning, når SOS Børnebyerne holder fastelavnsfest hos GAME, Enghavevej 82, D i København. Arrangementet er fra klokken 10-13, og der er fri entré. Vi slår katten af tønden klokken 10.30 og igen klokken 11.30. Der er også mulighed for at lege med kagepynt og deltage i en tegnekonkurrence, hvor børnene kan vinde flotte præmier. Overskuddet fra fastelavnsfesten går til Kenyas udsatte og forældreløse børn.

Ved redaktionens afslutning havde lidt over halvdelen af de tilmeldte skoler overført deres indsamlede beløb til SOS Børnebyerne. Det er blevet til knap 53.000 kroner indtil videre. Tusind tak til alle de elever og lærere, der deltog i Omvendt Julekalender. I julen 2014 vil SOS Børnebyerne præsentere en ny omgang Omvendt Julekalender med masser af nye, spændende og tankevækkende historier om forældreløse og udsatte børn i andre dele af verden.

Gode råd om arv oG testamente

Hvad vil du

efterlade verden?

”Annie Mathiesen havde rejst mange spændende steder i verden, og det var ikke som charterturist. Da hun var barnløs og enke, lå det hende meget på sinde at gøre noget for børn, der ikke selv havde en mor. SOS Børnebyerne passede til hendes drøm om, at børn skal have en familie,” siger Birgitte B. Andersen.

NY FORMAND FOR VERDENS FORÆLDRELØSE BØRN BESTYRELSE Lars Munch overtog ved årsskiftet posten som formand for bestyrelsen i SOS Børnebyerne. Lars Munch er i forvejen bestyrelsesformand for blandt andre Louisiana og JP/Politikens Hus (pr. 1. marts).

FÅ NYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOKS

”SOS Børnebyerne støtter forældreløse børn overalt i verden – giver dem et hjem, en familie og et fundament at bygge deres fremtid på. Det er en professionel organisation, som spiller en væsentlig rolle i internationalt hjælpearbejde. Jeg kan ikke komme på en sag, jeg hellere ville bidrage til,” siger Lars Munch.

NYHEDSBREV Vil du følge med i SOS Børnebyernes arbejde for verdens forældreløse og udsatte børn, kan du tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev. Så får du nyheder om børnene, livet i børnebyerne og de lande, som vi arbejder i, direkte i din mailboks. I nyhedsmailen kan du også læse om arrangementer og andre projekter, som SOS Børnebyerne og vores frivllige holder over hele landet. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på vores hjemmeside www. sosbørnebyerne.dk/sos-faddere/nyhedsbrev. I november 2013 besøgte Lars Munch SOSbørnehaven i børnebyen Luang Prabang i Laos. SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

Hos SOS Børnebyerne er vi naturligvis glade for alle beløb uanset størrelse, og vi er meget taknemmelige for Annie Mathiesen generøse gerning. På vores hjemmeside www.sosbornebyerne.dk/arv kan du læse mere om, hvordan du kan testamentere til SOS Børnebyerne.

Børn skal have en familie

Foto: Lars Just.

BØRN GAV TIL BØRN I OMVENDT JULEKALENDER

Normalt har SOS Børnebyerne en årlig indtægt fra arv og testamenter på cirka 17 millioner kroner. Arven efter Annie, som Lillian Mathiesen kaldte sig, er på cirka 21 millioner kroner. Det er den største enkelt arv i Børnebyernes historie, og endda fra en dame, som ikke tidligere har været i kontakt med SOS Børnebyerne. Men Annie Mathiesen var meget bevidst om sit valg af SOS Børnebyerne, da hun skrev sit testamente, fortæller advokat Birgitte B. Andersen.

Normalt er det langt mindre beløb – 50.000100.000 kroner – som folk testamenterer til velgørende organisationer, fortæller Birgitte B. Andersen, der ofte rådgiver om hvordan man i sit testamente kan frigøre penge til velgørende organisationer, i visse tilfælde uden at det går ud over arvingerne.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

SOS Børnebyerne er vokset betydeligt gennem de senere år, og er i dag blandt de fem største hjælpeorganisationer i Danmark målt på indsamling. Lars Munch har været medlem af SOS Børne byernes bestyrelse siden 2010. Han overtager posten fra Bjørn Bogason, der efter mere end tre årtier i bestyrelsen har nået aldersgrænsen på 70 år.

14 I N T E R N AT I O N A LT N Y T

I N T E R N AT I O N A LT N Y T 15

BØRNEVENLIGE OMRÅDER GIVER EN FLIG AF HVERDAG

ød, gruopvækkende scener og overfald. Børn i katastroferamte eller krigshærgede lande lever i konstant frygt og usikkerhed. Efterveerne af de mange voldsomme oplevelser og den konstante stresstilstand kan have langsigtede konsekvenser for børnenes sociale, følelses- og indlæringsmæssige udvikling. ”De fleste børn udviser en fantastisk over levelsesevne og vilje til at klare sig igennem, hvis bare deres basale behov bliver dækket, og de bliver støttet, beskyttet og vejledt. Derfor er det af afgørende betydning, at børnene kommer ind i en normal rutine så hurtigt som muligt,” siger kommunikationschef hos SOS Børnebyerne Line Grove Hermansen.

Hurtig hjælp til børnene

For øjeblikket driver SOS Børnebyerne børne venlige områder i blandt andet Syrien og Filippinerne. Her får børnene et trygt pusterum fra de voldsomme oplevelser og usikre omgivelser. Områderne skal kunne oprettes hurtigt og kan derfor være noget så simpelt som telte, der er indrettet med legetøj og basalt udstyr til undervisning. I alle børnevenlige områder arbejder voksne, der har overskud til at støtte og tage sig af børnene. Det kan være socialarbejdere, folk med pædagogisk indsigt og psykologer, der hjælper børn og forældre med at bearbejde traumer.

Foto: Tommy Standún

Under krig og katastrofer bliver børn udsat for voldsomme oplevelser. SOS Børnebyerne opretter børnevenlige områder, hvor børnene kan føle sig sikre.

To piger spiser frokost i et børnevenligt område i Tacloban i Filippinerne. SOS Børnebyerne driver 11 børnevenlige områder i Filippinerne, som bliver benyttet af mere end 2.000 børn.

En følelse af normalitet

Sammen med SOS-personalet leger og slapper børnene af. De synger sange, får fortalt historier eller tegner måske. Udover legen har de børnevenlige områder også fokus på sundhed, uddannelse og psykosocial støtte. Gennem skolegang og leg kan børnene genoprette en følelse af normalitet, som er vigtig for at kunne bearbejde de traumatiske oplevelser. Børnene

Foto: Till Müllenmeister

En medarbejder i et børnevenligt område i Damaskus i Syrien taler med børnene om deres tegninger. Igennem tegningernes farver og motiver udtrykker børnene deres følelser.

FLYGTNINGE BLIVER BESKYTTET I BØRNEBY

får desuden livsvigtige oplysninger om, hvordan de for eksempel passer på landminer eller holder sig raske under uhygiejniske forhold. De børnevenlige områder beskytter også børnene mod tvunget børnearbejde, seksuel udnyttelse og rekruttering til militante grupper, som ofte er en risiko i krigs-og katastroferamte lande.

ver 3.000 flygtninge har fundet et sikkert tilflugtssted i SOSbørnebyen i Bangui i den urohærgede Centralafrikanske Republik. Børnebyen bliver beskyttet af fredsbevarende soldater fra den afrikanske FOMAC-styrke, og FN's fødevareprogram sørger for forsyninger til alle i børnebyen. Børnebyen har blandt andet fået en ny brønd for at skaffe vand nok til de mange nye beboere.

Men det er som at gå ud i en krigszone,” fortæller SOS Børnebyernes medarbejder Till Müllenmeister, der var på besøg i Bangui i januar.

”SOS-mødrene forsøger at give børnene et så normalt liv som muligt, men børnene kan ikke undgå at se, hvad der sker uden for børnebyen. På rolige dage kan mødre og personale komme uden og handle ind.

Der er dagligt kampe og myrderier mellem de muslimske og kristne militser i hovedstaden Bangui. Ifølge UNICEF er over en million mennesker ud af en befolkning på cirka fem millioner på flugt.

De mange flygtninge er indkvarteret i børnebyens skole og børnehave, der derfor er lukket for børnebyens SOS-børn. Også børnebyens ansatte har flyttet deres familier i sikkerhed i børnebyen.

DU KAN HJÆLPE BØRNENE

SOS Børnebyerne har to børnebyer i Den Centralafrikanske Republik, som har brug for støtte. Du kan melde dig som fadder på www.sosbørnebyerne.dk/blivfadder eller sende en mail til info@sosbornebyerne.dk, hvis du vil hjælpe.

Militsernes angreb mod civilbefolkningen i CAR finder især sted om natten, så flygtningebørnene her er glade for at være i sikkerhed i SOS-børnebyen.

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

16 FA D D E R B E S Ø G & F R I V I L L I G Foto: xxxxxxxx

FA D D E R B E S Ø G & F R I V I L L I G 17

GODE RÅD TIL FADDERBESØG

• SOS Børnebyernes personale gør deres bedste for at tage sig af gæster, så besøget bliver en god oplevelse. Et besøg i børnebyen varer typisk et par timer, og det er ikke muligt at overnatte i børnebyen.

VI VILLE ØNSKE, AT FLERE BØRN KUNNE VOKSE OP I DET MILJØ

”Vi havde hjemmefra haft mailkorrespondance med lederen Mr. Vanna fra børnebyen i New Phnom Penh. Efter vores ankomst tog vi en tuk tuk-taxi og blev sat af ved børnebyen, hvor vi først havde en lang samtale med mr. Vanna. Han fortalte blandt andet, at når børnene kommer til SOS-børnebyen lider de ofte af underernæring, vitaminmangel og forskellige

infektionssygdomme, som behandles af børnebyens sundhedspersonale.” ”Efter at have fortalt om børnebyens forskellige faciliteter – børnehaven, skolen, ungdomsafdelingen og socialcentret med SOS-børnebyens familieprogram for udsatte børn og familier – viste Mr. Vanna os rundt i børnebyen.” ”De 14 familiehuse med små haver lå rundt om en græsplæne, som også var børnebyens fodboldbane. Vi blev inviteret inden for i et af hjemmene af en smilende og varm mor, som fortalte om sine ti børn. To små drenge var hjemme, de

Hun sendte sin første løn til en nødhjælpsorganisation, har lige startet en frivilliggruppe – og så mener hun, at alle kan tage sig tid til at give tilbage. Mød den 21-årige jordemoderstuderende Gül Serinci. Hvorfor er du frivillig? ”Jeg har altid haft interesse for frivilligt arbejde og hjælpeorganisationer. Da jeg var 13 år og fik mit første job, overførte jeg min første løn til en nødhjælpsorganisation. Men jeg kan også godt lide at have hænderne i arbejdet. Så da jeg gik i gymnasiet, var jeg frivillig i en lektiecafé for indvandrerbørn.

teje

GÜL GIVER TILBAGE GÜL S e r in c

Güls lokalgruppe drømmer om at arrangere for eksempel fodboldturneringer og løb, og planen er, at pengene fremover skal gå til én bestemt børneby.

Nu havde jeg lyst til at blive frivillig igen og kendte i forvejen til SOS Børnebyerne.” Hvad driver dig? ”At gøre en forskel! Lige meget hvor travlt man har, så har man altid tid til at give tilbage. Det kan bare være én time om ugen. Og så giver det mig så meget glæde. Jeg ved, at der er nogle SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

Erik Peter

sen

• Hvis du ønsker at tage en gave med, anbefaler vi, at du tager små gaver med til alle børnene i SOS-huset, f.eks. balloner, kuglepenne, skoleblokke eller små stykker legetøj.

Foto: Finn

Lilian Pagsberg har været fadder for en SOS- børneby i Cambodja i seks år. Et besøg i børnebyen, hvor hun mødte børnene og deres mødre, var en kæmpe oplevelse.

Foto: Priva

Foto: Axel Halbhuber

• I langt de fleste tilfælde og med god planlægning lykkes det at arrangere fadderbesøg. Du sørger selv for rejsen. Mindst fire uger før, du ønsker at besøge børnebyen, skal du informere det nationale SOS-børneby kontor i det pågældende land. Adressen står på dine fadderskabspapirer.

ørne besøg i b gsberg på nh, som er hjem Lillian Pa e P w Ph n o m byen i Ne rn. ø b 0 14 for

Vil du vide mere om fadderbesøg er du velkommen til at skrive til os på info@sosbornebyerne.dk eller ringe på telefon 3373 0233.

store var i skole. Drengene, som begge var kommet til børnebyen som nyfødte, virkede trygge og blev både glade og lidt generte, da vi forærede dem en kæmpestor pakke tusser.”

Pigerne vrimlede ind ad porten i deres blå og hvide skoleuniformer og hilste glade på os og gav os ”smil til mig” tegnet. Vi ville ønske, at flere børn i Cambodia kunne vokse op i det miljø.”

”Huset var hyggeligt, og mor fortalte om de gøremål og pligter, som børnene har. Alle børn går i skole, de fleste SOS-børn kommer i gymnasiet og flere læsere videre på universitetet. Da vi skulle gå, kom de store piger hjem fra SOS-skolen, som ligger lige over for børnebyen.

”Vi har støttet SOS Børnebyerne i mange år. Gennem regelmæssige informationer og breve får man et vist indtryk af arbejdet i børnebyerne. Men når man har besøgt en børneby, set forholdene og snakket med børnene, så kan man kun beundre den verdensopspændende indsats.”

børn ude i verden, der faktisk får bedre kår – min indsats har indflydelse på deres liv.”

Følg Güls frivilliggruppe på facebook – søg på SOS Børnebyerne Randers Ung.

Hvilke aktiviteter drømmer du om at lave med Randers Ung? ”Vi er ved at planlægge et arrangement for børn med musik, underholdning og konkurrencer. Overskuddet skal gå til Filippinerne. Vi er helt nyopstartede, så vi begynder med et helt almindeligt arrangement.”

Du kan også følge os på: www.facebook.com/sosbornebyerne

Har du et godt råd, hvis der sidder en, som har lyst til at blive frivillig? ”Jeg kan kun opfordre til at prøve det. Det er slet ikke så krævende, som det måske lyder. Skriv til en lokalgruppeformand. Man kan sagtens komme én gang eller prøve at være med i ét arrangement. Det vigtigste er, at man ikke har noget at miste – man har bare vildt meget at få tilbage.” SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

SLIP FANTASIEN LØS

Hos SOS Børnebyerne er der mange muligheder som frivillig i en lokalgruppe. Måske tænder du på formidling og vil gerne etablere en foredragsgruppe, eller du er til hård rock og vil fyre nogle fede velgørenhedskoncerter af. Uanset dine ideer, hører vi gerne fra dig. Læs mere på: www.sosbornebyerne.dk/frivillig

C S R - PA R T N E R S K A B E R 19

18 C S R - PA R T N E R S K A B E R Briller er en mangelvare i de fleste udviklingslande. I Dar es Salaam, en by med et indbyggertal svarende til Danmarks, findes der kun 20 optikere. Derfor mødte folk talstærkt op på SOS-lægeklinikken i Arusha.

13-årige Salmini Ramadhani har fået briller. Nu kan han lettere følge med i skolen. Chefoptiker Charlotte Olivius fra Louis Nielsen har hjulpet med synstesten.

”Vi oplevede blandt andet en ældre mand, som pludselig kunne læse biblen igen, efter ikke at have kunnet se ret meget i mange år. Alle var meget glade og taknemmelige, det var en stor oplevelse at kunne hjælpe så meget med noget så enkelt som briller,” siger pr-manager i Louis Nielsen Irene Hernberg, som var med på turen.

Foto: Louis Nielsen.

En ærlig chance i livet

BRUGTE BRILLER GØR GAVN I TANZANIA Optikerkæden Louis Nielsen og SOS Børnebyerne er gået sammen om at give brugte briller ny gavn i Tanzania. Tusindvis af børn og voksne kan pludselig se normalt og læse igen.

ygtet er løbet i forvejen og hundredvis af mennesker er mødt op hos SOS Børnebyerne i Tanzania. De næste tre dage kan voksne som børn få foretaget en synsprøve og gå derfra med et par brugte briller med tilpassede glas – altsammen ganske gratis.

To gange indtil videre har optikerkæden Louis Nielsen været forbi en SOS-lægeklinik i Tanzania. Første gang i november hvor den mobile synsklinik tog til Arusha i det nordlige Tanzania og senest for et par uger siden, hvor optikerne besøgte Dar es Salaam.

SOS-CHEF SKAL SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER 13. marts begynder Rune Sandholt hos SOS Børnebyerne. Som ny partnerskabschef skal Rune være med til at øge støtten til forældreløse og udsatte børn gennem samarbejde med virksomheder, fonde og større bidragydere. Han skal blandt andet have fokus på at udvikle partnerskabsprogrammer og opbygge netværk for større bidragydere samt drive SOS Børnebyernes arbejde med corporate social responsibility (CSR). Rune Sandholt kommer fra en stilling som CSR-ansvarlig hos Codan Forsikring. Her har han blandt andet været med til at udvikle og implementere en nordisk CSR-strategi for forsikringskoncernen. Rune er 33 år og far til treårige tvillinger. SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

Foto: Louis Nielsen.

Begejstringen for brilleprojektet er stor. 1.200 personer var igennem synsprøven og fik gratis genbrugsbriller under det fire dage lange besøg i Arusha.

Brillerne er gamle, brugte briller, som danskere donerer til Louis Nielsens butikker i Danmark. Samarbejdet med SOS Børnebyerne udspringer af en af optikerkædens kerneværdier om at give noget tilbage til samfundet – og gøre det muligt for både virksomhed, medarbejdere og kunder at gøre en forskel: ”SOS og jeres støtter knokler hver dag for at give en chance til børn, der ellers næppe ville have fået en ærlig chance her i livet. På samme måde arbejder vi i Louis Nielsen for at give synsprøver og briller til mennesker ude i verden, som ellers aldrig ville have fået mulighed for at få hjælp til et bedre syn og dermed et bedre liv,” siger kommunikationschef Tino Pedersen og fortsætter: ”Ligesom SOS’ fadder-program kører vi et trackingsystem på vores brilleprojekt, som gør, at vi kan forbinde brilledonorerne med brillemodtagerne. Den ærlighed og gennemskuelighed, der ligger i den måde at arbejde på, er utrolig vigtig for os og endnu en årsag til, at vi synes rigtig godt om SOS’ arbejde.”

DIREKTØR Paula Guillet de Monthoux ANSVARSHAVENDE Line Grove Hermansen REDAKTION Ida Mørck Ida Solvejg Richardt Lotte Ladegaard Mette Schmidt, redaktør TRYK Stibo Graphic Oplag: 80.200 GRAFISK DESIGN OG PRODUKTION westring-kbh.dk FORSIDEFOTO: Les Kaner

DET KAN DU FORVENTE AF ET SAMARBEJDE MED OS • Rådgivning om strategisk CSR • Projekter, der understøtter forretnings strategien • Stærk erfaring i projektledelse og projektplanlægning • Rådgivning om forankring i hele organisationen • Projekter, der samler medarbejderaktiviteter • Bæredygtige projekter med konkrete og målbare resultater Vil du vide, hvordan din virksomhed kan skabe og få værdi sammen med SOS Børnebyerne, kan du kontakte Maria Jin Thomsen, projektleder, CSR og Erhvervspartnerskaber, på tlf: 33 73 02 49 eller mail: mjt@sosbornebyerne.dk

BESTYRELSEN Formand Lars Munch Adm. Direktør Næstformand Lars Ole Kornum Direktør Anette Brøndholt Sørensen Management Consultant Ann Karstoft SOS-frivillig i Vejen Charlotte Gøtzsche Programmør, SOS-frivillig i Silkeborg Ester Jensen Restauratør, SOS-frivillig i Holstebro Hanne Høiberg Journalist, forfatter Jacob Løgismose Bestyrelsesformand Peter Völker Vicegeneralsekretær, SOS Kinderdorf International SOS Børnebyernes bestyrelse er ulønnet.

PROTEKTOR Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

SOS BØRNEBYERNE SOS-NYT 1 I 2014

UDGIVER SOS Børnebyerne i Danmark Amerikavej 15 C, 2. sal 1756 København V Tlf.: 33 73 02 33 Gironr: 8 03 24 40 E-mail: info@sosbornebyerne.dk www.sosbørnebyerne.dk TELEFON OG KONTORTID Mandag til torsdag kl. 9.00 – 16.30 Fredag kl. 9.00 – 15.00 BILLEDPOLITIK SOS Børnebyerne ønsker at beskytte børnene så vidt muligt. Derfor skal børnene have lov til at være anonyme. Det betyder blandt andet, at vi ikke forbinder navn med billede, så man kan genkende barnet. Fotos og navne kan derfor være ændrede. SOS Børnebyernes regler er i overensstemmelse med EU’s regler om databeskyttelse.

FØLG SOS BØRNEBYERNE PÅ FACEBOOK

Foto: Mette Schmidt

VIL DU HJÆLPE OS? Vi stod et ret godt sted, for vi var de eneste, som stod der Rumle Dam Christensen (tv) og Malte Schmidt Tambour, der samlede 844 kroner ind på deres skole ved kommunalvalget.

25. maj skal danskerne til valg, og SOS Børnebyerne søger frivillige, der vil samle ind på valgstederne. Den tjans tog to tiårige drenge ved kommunalvalget sidste år, og det blev en både stor og sjov oplevelse. ”Det var rigtig sjovt, for mange mennesker sagde nogle mærkelige ting - som at de ikke havde penge med,” siger tiårige Rumle Dam Christensen og bliver straks afbrudt af sin klassekammerat Malte Schmidt Tambour: ”Ja, og så kunne man høre deres pung rasle, når de gik forbi. Men der var også nogle, som gav en 50’er!” De to drenge var med deres mor og en tredje kammerat fra klassen med til at samle ind til SOS Børnebyerne og forældreløse og udsatte børn i Kenya, da der var kommunalvalg i november sidste år. 25. maj samler SOS Børnebyernes frivillige ind igen, når der er valg til EuropaParlamentet, og drengene er friske på atter at stå klar med indsamlingsbøsserne på deres skole i Espergærde: ”Jeg kunne godt tænke mig at gøre det igen. Det var sjovt, og pengene går jo til et godt formål,” siger Malte Schmidt Tambour. Hans klassekammerat, Rumle Dam Christensen, er enig: ”I starten var det lidt svært at tale med folk, men man skal bare kigge på dem og smile, så kommer de hen.”

Meld dig som indsamler

Du kan allerede nu melde dig som indsamler på vores hjemmeside: www.sos-valg.dk.

Her kan du vælge en vagt eller to på et valgsted i dit lokalområde. Børn under 13 år skal samle ind sammen med en voksen. Børn mellem 13 og 18 år må samle ind to og to. Som indsamler ved et valgsted fanger du stilfærdigt og smilende folks blik og henleder deres opmærksomhed på indsamlingen. En vagt varer to timer, men du er selvfølgelig velkommen til at melde dig til mere end én vagt. Har du spørgsmål eller ønsker du at hjælpe på anden vis, er du velkommen til at skrive til frivilligkoordinator Anne Kirstine Iversen på valg@sosbornebyerne.dk.